speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

102 Lærernes Identitet
Inkompetencediskursen (repræsenteret ved i alt 34 tekster), hvor det hovedsagligt er politikere og
eksperter, der fører synspunkterne og dermed narrativen frem viste sig at være delt i to
underkategorier. Den ene er fortællingen om den fagligt inkompetente lærer, der qua sin
mangelfulde uddannelse ikke er i stand til at klare de pædagogiske og (fag)faglige udfordringer
lærerjobbet indebærer. Den anden gren er fortællinger om lærerne, der er inkompetente på mange
forskellige måder. Jeg har her fundet de værdisættende adjektiver, der benyttes for at beskrive
lærerne i teksterne og derved underinddelt denne brogede gruppe af tekster. Metaforen LÆREREN
ER INKOMPETENT dækker her over inkompetence i bred forstand, som jeg ligeledes gør
opmærksom på i min beskrivelse (jf. kap. 5.2.1.2). På samme måde som i de andre kategorier er der
i LÆREREN ER INKOMPETENT- diskursen tekster der intertekstuelt og interdiskursivt er tæt
knyttet til en eller flere af de andre metaforer. Inkompetencen kan således i flere tilfælde føres
tilbage til manglende ressourcer, dårlige arbejdsvilkår eller lignende og dermed til offerdiskursen.
Dette er ligeledes en tendens i kategorien LÆREREN ER GERNINGSMAND, hvor lærerne svigter
groft og mobber elever fordi de er afmægtige og ikke er rustede til den opgave de har, jf.
inkompetencemetaforen.
Som jeg skrev indledningsvist og uddybede med Giddens tanker om identitet i det senmoderne
samfund, plæderer jeg her for en læreridentitet, der bygger på autonomi og handlekraft. Jeg ønsker
mig en læreridentitet, hvor lærerne formår at tage den livspolitiske fordring op og beskæftiger sig
med de mange styrker, der ligger i lærergerningen for at kunne fokusere på spørgsmålet om hvad
lærerne selv vil hen imod og dermed kommer til at præge den udvikling lærerprofessionen tager i
højere grad.
Resultatet af min diskursanalyse peger i den anden retning og bekræfter på mange måder min
indledende tese. Det er dog for vidtgående at drage nogle absolut gyldige konklusioner herfra. Som
jeg har nævnt det tidligere, betragter jeg analysen i dette speciale som en mindre del af en større
analyse af lærernes identitet, der eksempelvist ville kunne suppleres med kvalitative interviews af
lærere, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews samt en større undersøgelse af den
offentlige diskurs, som den kommer til udtryk i massemedierne. Ikke desto mindre mener jeg, at
min diskursanalyse her i specialet er relevant og berettiget og den kan pege på en tendens, hvor
læreridentiteten er knyttet til en diskurs, som den er at finde i massemedierne, hvor denne diskurs er
knyttet til nogle fortællinger om lærerne, der struktureres meningsmæssigt igennem nogle
102