speciale helt f rdig - Raffaele Brahe-Orlandi

101 Lærernes Identitet
6. LÆREREN ER GERNINGSMAND
Jeg beskriver i denne del hver kategori for sig, hvor jeg både arbejder med teksterne som korpus af
tekster og foretager eksemplariske analyser af enkelte tekster. Samtlige tekster bliver beskrevet og
kategoriseret her. Jeg viser igennem analyserne på hvilken måde diskursen omkring lærerne i det
danske samfund kan identificeres igennem ovenstående 6 metaforer, hvordan dele af diskursen er
interdiskursivt forbundet med andre dele af den, samt hvilke modaliteter og metaforer indeholdt i
teksterne, der er med til at udgøre diskursen.
Grundlæggende er det ikke min mening at jeg vil vurdere dette resultat her i specialet og
beskrivelsen af teksterne og ovenstående kategorisering taler da også deres eget sprog. Jeg vil
alligevel konkludere at de strukturelle metaforer jeg identificerede som meningsgivende for
lærernes identitet ved en strukturoverførsel matcher min tese, da de er udtryk for en emancipatorisk
politik, hvor lærerne er ofre, patienter, gerningsmænd, samfundstjenere og inkompetente. I den
sidste kategori er den meningsgivende metafor for lærernes identitet heltemetaforen. Det viste sig
dog at heltemetaforen og den tilhørende diskurs er interdiskursivt forbundet med
inkompetencemetaforen, således at heltefortællingerne indeholder fortællinger om andre lærere, der
pga. deres inkompetence ikke løste deres opgaver som lærere tilfredsstillende. Disse optrådte skjulte
i teksterne som slørede subjekter (jf. kap. 5.2.5).
Offer- og patientfortællingerne er bemærkelsesværdige. Tilsammen udgør de 46 % af samtlige
fortællinger, der indgår i mit datamateriale. Det bemærkelsesværdige ved dem er, at det i
hovedparten af dem er lærerne selv, der udgør de semantiske subjekter, der driver fortællingen frem.
Min analyse viser, at lærerne i disse i alt 52 fortællinger altså beskriver dem selv ud fra offer- og
patientmetaforen. Disse metaforer og den deri indeholdte identitet hos gruppen lærerne ligger tæt op
ad hinanden og må, som jeg gør opmærksom på i min beskrivelse af dem, ses i forlængelse af
hinanden. Forenklet sagt er det ofrene der bliver til patienter. Offeret og den emancipatoriske politik
beskrevet af Giddens går godt i spænd med hinanden. Min eksemplariske analyse af bilag 39 (jf.
kap. 5.2.2) er et tydeligt udtryk for den emancipatoriske politiks strategi og den tilhørende identitet
der ensidigt fokuserer på problemet og ser dets løsning i et ”bort fra” de ovenfra udstukne rammer
og vilkår.
101