Tyvebanden paa Jyske Aas, U. Hansen, 1920

DRONNINGLUND HERREDS BOGTR. 

DRONNINGLUND : : : : : MDCCCCXX

FORORD. 

01 

KRING are et 1900 foretog jeg en Del Vandringer paa 

Jydske Aas og i de tilstodende Egne for, om muligt, at opspore 

en eller anden endnu levende, der havde deltaget i de dramatiske 

Begivenheder, der fandt Sted paa Langholt og i Stagsted Hedehus 

i Skæve 1841, og som endte med, at fire af Hovedpersonerne i 

den berygtede Tyvebande, der den Gang huserede i Vendsyssel, 

mistede Livet. 

Det var imidlertid for sent, alle de aktive Deltagere var gaaet i 

Graven, de fleste for mange Aar siden. Derimod lykkedes det mig 

efter et Aars Forlob at finde et 0jenvidne til Optrinet paa Lang- 

holt, nemlig A n d e r s O r k e l e d ved Tosbæk Molle. Anders Chr. 

Pedersen, som han hed, var fodt i Guldbæk i Skæve 1827, men 

inistede som Dreng baade Far og Mor, der dode af Tyfus, og 

Sognets Præst, Pastor Konrad Ræders, tog sig da af ham. Han 

kom til Skæve Præstegaard, hvor han om Sommeren var Hyrde, 

og som ,,Præstens Hyrde", der nylig var konfirmeret, blev han 

indbudt og kom med til Legstuen paa Langholt, hvor de forste 

dramatiske Scener forefaldt. 

Da ,,Klog-Drengene og Skov-Pakket i ' fra Hedehuset indfandt 

sig ved Gildet som ubudne Gæster, blev Anders benyttet som 

Spejder og Lyttepost og senere paa Aftenen som Stafet, nemlig 

under den Sammenkomst, som en af Gildedeltagerne foranstaltede 

ude i Gaarden og som forte til de voldsomme Optrin, der paa- 

fulgte. Anders var til Stede under Kampen i Folkestueri, og han 

var med i Flokken, da Pakket blev drevet hjem over Stagsted Hede. 

Efter at jeg i 1902 havde skrevet nogle Artikler i ,,Vendsyssel 

olkeblad" om den gamle Historie fra Fyrrerne, modtog jeg Brev 

a Kammerraad A. C. C h r i s t e n s e n i Tolstrup ved Bronderslev, 

r meldte sig som Idjenvidne til Begivenhederne paa Langholt. 

tte medforte en Brevveksling i Vinterens Lob, dels om Legstuen 

de paafolgende Drabsscener i Hedehuset, og dels om Tyve- 

dens Personer og deres Meriter, samt om hele det Rore.

Forord. 

Affæren fremkaldte. Af de modtagne Breve, der nærmest indehol- 

der Svar paa de Hundreder af Sporgsmaal, jeg efterhaanden stil- 

lede, er en Del benyttet i efterfdgende Skildring, nu og da som 

Citat. 

Endvidere har jeg haft som Kilde den sidstlevende af Klog- 

Drengene, A c h r e s t i n u s Pe d e r s e n, kendt under Navnet Klog- 

Stinus. Under en længere Konference med ham for en De1 Aar 

siden paa Volstrup Fattiggaard, men navnlig under en fortrolig 

Samtale nogle Maaneder efter i mit Hjem, fik jeg en Række 

Oplysninger om mangt og meget, som kun han som Medlem af 

Klog-Familien kunde fortælle. 

- De tre Djenvidner, Anders Orkeled, Kmr. Christensen og 

Klog-Stinus, de sidstlevende af alle dem, der personlig var med i 

Begivenhederne den Gang, er nu ogsaa borte, dede for flere Aar 

siden. 

- Som trykt Kildeskrift er benyttet ,,Kommissions- Do m- 

n1 en", udgivet paa Reitzels Forlag 1843. Endvidere har ,,Aalborg 

S tif tsti d en del's Arkiv med megen Velvilje, hvorfor jeg takker, 

været stillet til min Disposition, saaledes at det er bleven muligt 

gennem Bladets Meddelelser fra hine Dage at folge Begiven- 

hedernes Gang. 

Præstbro St., i Oktober 1920. 

Urban Hansen. 

BI 

Klog-Drengene og SkovcPakket. 

ED Foden af Jydske Aas i Skæve, dér, hvor 

V H~jderyggen breder sig ud og sender et mægtigt, 

vildt og sælsomt Bakkedrag ind gennem Hellum, 

Allerup og Dronninglund, dér et Steds laa Tyvebandens 

Hovedkvarter, KIog-Drengenes og Skov-Pakkefs 

berygtede Hedehus, en gammel Hytte med forrevet 

Tag, faldefærdige Vægge og hullede Ruder, b~det 

med Pjalter og Klude, et forfaldent Lejehus paa 

Kiludseje Udmark. 

Nu er det jævnet med Jorden, Ploven gaar hen 

over Tomten, og ingen tænker mer paa den gamle 

R~nne, aner knapt, hvor den laa. 

Men der var en Gang. 

Det var i forrige Aarhundrede, i Slutningen af Trediverne 

og Begyndelsen af Fyrrerne. Da vidste man 

grant Besked. Folk paa begge Sider Aasen taenkte 

paa den gamle R~nne baade Nat og Dag. 

Navnlig naar det var Nat. 

Thi da var Folkene i Hedehuset paa Færde, sneg 

sig hjemme fra og ud over Egnen, gik gennem aabne 

D~re eller br~d dem op, naar de var lukket, pillede 

Ruder ud eller ragede V~gge ned, alt som det passede 

dem bedst, naar* det gjaldt at skaffe sig Adgang 

til Dagligstuen med dens Hængeskab, hvor Pengene 

gemtes, eller Storstuen med dens Kister og Skabe, 

eller Fadeburet med dets Skinker og Flæskesider, 

eller Stien med dens Faar og Lam.

6 ~lo~-Dren~ene og Skov-Pakket. 

Der boede to Familier i Hedehuset: Klog-Folkene 

og Skov-Folkene, - deraf Navnene Klog-Drengene 

og Skov-Pakket. De to Familier havde hver sit Hummer, 

der udgjorde Dagligstue og Sovekammer; K0kkenet 

derimod var fzlles, Forstuen ligesaa. 

Tilh0jre for denne boede Per K1 o g og M ar en 

O l e s d a t t e r med deres voksne S~nner Christian, 

Lars, Ole og Lars Christian, Drengeb~rnene Achrestinus 

og Jens, samt Pigebarnet Else. Oprindelig 

boede de i Svarrehus inde mellem Svarrebakkerne 

vest for Stagsted Skov, og kun de yngste af B~rnene 

blev f~dt i Hedehuset. 

Per Klog var altid paa Farten, evig og altid, baade 

mens han boede i Svarrehuset og siden hen. Den 

lille velkendte, krogede, vimse Person dukkede op alle 

Vegne, og han var i Regelen ikke uvelkommen, thi 

Per var klog paa mange Ting og kunde give Raad, 

hvor ingen vidste Udvej. Og saa var han altid ved 

Haanden, naar Skindet skulde trækkes af d0de Dyr. 

Det var, som kunde han lugte, baade naer og fjaern, 

naar en gammel Krik havde udstridt eller en Kalv 

var kommen d0d til Verden. Straks var Per der, og 

Skindet kom af i en Fart, selv om det sad aldrig saa 

fast. Og det kom af uden Huller og Flænger, thi Per 

var en Mester til at bruge sin Kniv og sine Fingre, 

hvad enten det gjaldt at flaa en aflivet Helmis eller 

trække Skindet af d0de Kadavere. 

Per var noget af en Natmand i Vendelbo-Udgave, 

men - og det er det mærkelige af det - der vides 

ikke noget om, at han nogensinde har været i Ledtog 

med sine vanartede Drenge eller har haft noget 

at skaffe med det Komplot, der i hine Dage satte det 

halve Vendsyssel i Skræk. Anderledes med hans Ægtehalvdel, 

Maren Olesdatter. Om hende var man enig, 

Klog-Drengene og Skov-Pakket. 7 

at hun var en Skarnskvind, der f~rte Kommandoen i 

Huset, tilskyndede Sannerne til natlige Strejftog, hælede 

med dem og med alskens Pak, der holdt til i Hedehuset. 

Det samme kunde vel ikke siges om Genboen paa 

den anden Side af Forstuen, Johanne Nielsdatter, kaldet 

S k o v - H a n n e, men hendes to S~nner Skov-Hans 

og Skov-Christian var med i Komplottet og udgjorde 

i Forbindelse med Klog-Drengene Hedehusets faste 

Stab af professionelle Indbrudstyve. 

Banden i Hedehuset havde imidlertid Kendinge og 

Hjælpere og ligesindede i Miles Omkreds : Bjerre- 

Chren, Simon Bolle og Peter Hund, Maren Skoven, 

Mette Bur og Pde-Mariane, de Svamper, Hjamsker 

og Knarer, vel halvandet Hundrede i Tallet, lige fra 

Frederikshavn og til Aalborg. 

Og de stjal som Ravne, og Alverden vidste det. 

Men de stjal i Fred, stjal i Ro og Mag for den offentlige 

Retfærdighed. Thi den offentlige Retfærdighed 

var faldet i Snvn i de Dage paa den Kant af Landet, 

og den tog sig en Lur paa mange Aar. Men en Morgen 

vaagnede den, Morgenen efter det uhyggelige 

Skuespil i Stagsted Hedehus, Morgenen efter, at Egnens 

Befolkning havde taget sig selv til Rette og holdt 

Lynch-Justits i den berygtede R~nne, 0st for Jydske 

Aas. 

- Man har sagt, og de gamle oppe paa Aasen 

siger det endnu, at den offentlige Retfærdighed ikke 

sov i de Dage, ikke rigtig. Den kneb bare Qjnene 

sammen og - holdt Hænderne frem omme paa Ryggen. 

,,Pakket stal te - a skal int sej hvem". De Ord 

kan man m0de endnu, men de har næppe noget paa 

sig, ikke det mindste. 

Imidlertid er det forstaaeligt nok, at Folk kunde

8 Da Bjerre-Chren skulde i Hullet i Sæby. Legstuen paa Langholt. 9 

blive tilb~jelig til at tro sligt. Der hændte nemlig saa 

meget l~jerligt og ubegribeligt den Gang, at Folkesnakken 

nok kunde faa travlt. Blot f~lgende Historie, 

og man vil indr~rnme det. 

Da Bjerre-Chren skulde i 

Hullet i Sæby. 

Paa Gaarden Ormholt i Torslev, der paa den Tid ejedes af 

Proprietær H. C. Bruun, grekman en tidlig Morgenstund en bekendt 

Tyveknægt paa fersk Gerning. Det var ,,Bjerre-Chren fra 

Taasle". Han sad ude i Kostalden og malkede, saa det praaste i 

Spanden, hans egen Spand. 

Nu traf det sig imidlertid ret jævnlig den ~ang, at Folk ikke 

behovede at ulejlige sig med at malke Koerne om Morgenen. Det 

var besarget af ,,Pakket1', inden Pigerne kom op. 

Selvf0lgelig nappede man da den Torslev Gavtyv og lod ham 

transportere til Sæby. Det var jo rart at faa statueret et Eksempel 

til Skræk og Advarsel. Sognefogden tilsagde Chresten Smedegaard 

ved 0ster Vraa til et kore af Sted med Synderen og op ad Formiddagen 

afleverede han ham i Retfærdighedens Hænder, i Herredsfoged 

Hejbergs Varetægt i Sæby. 

Saa kmte Chresten Smedegaard hen i ,,Gamle Abels" Gaard 

og spændte fra. Han havde nogle Ærinder, som han kunde forrette 

med det samme, nu, da han var kommen til Bys. 

Om Aftenen - det er lige i Tusmnrket - er Chresten paa 

Hjemvejen og korer forbi Ormholt Molle, hvor der den Gang, 

som saa mange andre Steder, var noget af en Smugkro. Det vil 

sige, Molleren havde altid en halv Pægl og en Gang 01 til dem, 

der var tarstige. . 

Idet Chresten Smedegaard korer forbi, er der &n, der pikker 

paa Ruden, aabner Vinduet, stikker Fjæset frem og griner sm~rret : 

- Walkommen tebags, Chresten. A sejer Tak for Agend i Formeje. 

Do var i skjon sodder aa tjyr mej. 

- Hwa Soren ser a, er'et dæ Chren! 

- Hja. Ser do, haj vil minsiel int ha mæ, Hejberre. Saa klave 

a mæ, te a var kommen aa'steen fra Wormholt mej jen Slæber 

epaa, aa saa ga haj mæ trej Mark te et Par nyj Træjsker. Dem 

er a saa ressen hjem i. A har vat her nue. 

- Det var som a ku seje . . . . , 

- Tokkes do det, bitte Chresten, he he. Kom injen te aa faa 

dæ i hal Pæl. 

Men Christen Smedegaard bandede over at være holdt for Nar 

og karte videre ad Hjemmet til. 

Som det imidlertid gik med Bjerre-Chren og hans 

Sæbyrejse, saadan gik det med mange andre. De var 

hjemme igen nogle Timer efter. 

,,Haj lod dem res og rej, gjore Hejberre, og saa 

stal Skidtet endda hjem etter hver Gaang." 

De Ord har bidt sig fast i 0stvendsyssel og gaar 

igen den Dag i Dag, og de fortæller for Resten godt 

nok, hvad det var, der var i Vejen i de Dage: Politiet 

var k0rt træt, havde opgivet Ævret og lod syv og 

ni være lige i det evindelige Kævl om mit og dit i 

Dronninglund Herred. 

Legstuen paa Langkogt. 

Et Stykke Vej vest for Skæve Bro, henad Karrnisholt 

til, ligger paa nordre Side en ny Bondegaard 

med teglhængt Stuehtis. Det er Langholt, hvis tidligere 

Ejer, Mikkel S~rensen, efter Gaardens Brand 

1899 opf~rte den der, hvor den nu ligger. Tidligere 

laa den syd for Vejen. 

Langholt var oprindelig Fæstegaard til Dybvad 

Hovedgaard og skal i gamle Dage have været beboet 

af ,,fornemme Folk" - af de Skeelers, Reedtzers, 

Staufenbergers, Todbergers og Gleerupers Æt, hvilke 

Slægter fra 1578, da Karen Krabbe, Voergaard, Fru 

Ingeborgs Moder, fik Dybvad tilskiftet af Kronen, 

ejede den gamle Herregaard med tilh~rende Gods 

indtil 1838, hvilket Aar Lars Gleerup solgte den til 

cand. jur. A. N. Winkel, hvis S0n Ingeni~r Winkel sen., 

Hillerad, nu ejer den. 

Gamle Langholt var en ejendommelig Gaard, der 

nok kunde se ud til at have huset velbyrdige Herrer

1 O Legstuen paa Langholt. 

og Fruer en Gang. Der var h~jt til Loftet og vidt til 

Væggene. De store Rum med deres tilr~gede sortbrune 

Loftsbjælker talte mere om Adel og Byrd end 

om Fæsteb~nder. 

P a a S k æ v e K i rk e gaar d ligger en Ligsten et Stykke fremme 

til venstre for Indgangen, Indskriften er slidt ud af de mange Trin, 

Kirkegængerne traadte paa den, men det ved enhver i Egnen at 

fortalle, at den Sten dakker over en af dem, der i gamle Dage 

boede liaa Langholt - Det er imidlertid noget, der er kommen 

,,til Rend" siden hen. Stenen gælder Præsten H. Kampmann, d0d 

1795. 

Men det vides og det er rigtigt, at i Fyrrerne 

boede der en jævn Bonde paa Langholt, Chresten 

S~iiderhave, kommen fra Sanderhave i Taars, og det 

var i hans Tid, at den Legstue holdtes, der kom til 

at danne Forspillet til Dramaet i Stagsted Hedehus. 

- Det er hen paa Efteraaret 1841. Kornet er i Hus, 

H~sten er forbi. Men Hovfolkene paa Herregaarden 

har gaaet og snakket om, at det kunde være sk~nt 

at komme sammen en Gang, alle de, der sled sammen 

paa Dybvad Hovmark i den Sommer, der gik. Og 

saa holder de Legstue en Aften sammen med Venner 

og Naboer, L~rdag Aften d. 30. Oktober, og Gildet 

staar paa Langholt. 

Der er k~bt ind i Fællesskab af baade vaadt og 

t~rt, Spillemanden er in~dt med Fjaalen i Kalveskindsposen, 

Tællelysene er hængt op i hjemmegjorte Klemmestager 

paa Væggene i Storstuen, den store Kobberkedel 

damper i K~kkenet, Folkestuen er ekstra udstyret med 

Borde og Bænke,- alt er rede til Hovfolkenes H~stgilde. 

Og de kommer alle sammen, undtagen Lars Hyt, Lars 

Thomsen, Hytten. Thi det er fejl, hvad der fortælles, at 

det var ham, der var Spillemand paa Langholt den Aften. 

,,Jeg skulde ganske vist have været med," fortalte 

den kendte gamle mig en Gang, ,,men som jeg stod 

Legstuen paa Langholt. 11 

og skulde af Sted, kom Manden fra Raunsholt og 

pinte mig for at komme over til ham og spille til 

Hastgilde, og til sidst maatte jeg give efter. Ellers var 

jeg nok ogsaa kommen med til at tugte Pakket, Skov, 

Christian og Klog-Drengene, der ud paa Aftenen m~dte 

som Snyltegzster og trængte sig paa, var næsvise og 

og nærgaaende, yppede Klammeri, slukkede Lysene 

og trak Knivene. Men Hovfolkene lod sig hverken 

kyse eller kujonere. De gik paa med Klem, og saa 

vankede der til Pakket, saa at et Par af dem d~jede 

med at kravle hjem." 

- Et Par Dage far, Onsdag den 28. Oktober, inde- 

holdt ,,Aalborg Stiftstidende" - Nordjyllands eneste 

Avis den Gang - f~lgende Redaktionsartikel, der 

tydelig viser, at det var galt fat i Vendsyssel, specielt 

i Dronninglund Herred : 

,,En Genstand, der mer og mer fanger Opmærlrsomheden, er 

den i mange Landdistrikter som det synes tiltagende Ejendomsusikkerhed, 

der paa flere Steder vækker megen Foruroligelse hos 

Landboerne. Hvad enten nu Roden til dette Onde ligger i el1 paa 

sine Steder for slap Virksomhed fra vedkommende Landpolitimesters 

Side eller i Landpolitiets mangelfulde Organisation, skal vi her 

lade usagt, men i hvert Tilfælde er det vistnok paa h0je Tid, at 

der sættes Skranker for denne Smitte, der lader til at ville gribe 

mer og mer om sig, og for hvilken det vilde vzre en passende 

Opgave for de nu om faje Tid sammentrædende Landkommunal- 

Repræsentationer at finde og berede den rette Lægedom. 

Fra intet Sted har vi h0rt hyppigere Klager i denne Retning 

indl~be, end fra det nærliggende Dronninglund Herred, hvor Tyverier 

og Indbrud næsten harer til Dagens Orden og 0ves med den 

st~rste Frækhed, saa at Beboerne befinder sig i bestandig Ængstelse, 

og ved Vagthold og paa lignende Maade inaa s0ge at værne 

om deres Ejendom. 

Tyvenes Dristighed er dér endog gaaet saa vidt, at man i Ordets 

egentlige Forstand har boristjaalet hele Huse, hvilket dog synes at 

være temmelig nærgaaende. Og hvor lidet tilfredsstillende det for 

de bestjaalne ofte er at suge Tyvene opsporet og afstraifet, viser

12 Legstuen paa Langholt. 

sig ved flere Eksempler. Saaledes maatte en Skovfoged, der havde 

paatalt et Skovtyveri, nylig udholde en formelig Belejring i sit Hus, 

hvor de indtrængende Stenkast ikke tillod ham at foretage ringeste 

Bevægelse til sit personlige Forsvar, og paa flere Eksempler mangler 

det ikke. 

I et Herred af den Udstrækning, som det anf~rte, vil det nu 

altid falde vanskeligere fra Politimesterens Side at 0ve den forn~dne 

Vigilans, især naar han, som her, boer i en Udkant af sit Herred, 

nemlig i Sæby Byfogedbolig, men denne Omstændighed maatte 

ogsaa her som paa flere Steder være Opfordring nok for det 

offentlige til at bevirke en forandret Organisation af Politivæsenet 

paa Landet, der er af saa meget mere paatrængende Vigtighed, 

eftersom de adspredte Boliger endog g0r et skarpere Politiopsyn 

forn~dent der end i Byerne. - - - - 

Indtil en saadan forbedret almindelig Indretning maatte indtræde, 

vilde det imidlertid være at ~nske, især nu ved Vinterens Nærmelse, 

at der i de forskellige Landjurisdiktioner. saa vel fra Autoriteternes 

som privat Side, maatte tages de mest kraftige Forholdsregler til 

Politiordenens Overholdelse, ligesom vi ogsaa opfordrer Landboerne 

til at meddele os velvillige Oplysninger om Politivæsenets 

Tilstand og om forefaldende Tyverier, Indbrud og Voldsgærninger 

i de forskellige Egne for ved Offentliggnrelse heraf muligt at bidrage 

til Afhjælpelsen af de Mangler, der paa sine Steder især maatte 

være fremtrædende." 

Men tilbage til Affæren paa Langholt. 

I Kommissions-Dommen hedder det herom : 

,,Ved en Forsamling paa en saakaldt Legstue i Langholt i 

Skæve Sogn L0rdag Aften d. 30. Oktober 1841 var de tvende 

Brndre Chresten Pedersen Barkholt og Lars Pedersen Barkhok 

(Klog-Drengene), samt Christian Nielsen (Skov-Christian) geraadet 

i Klammeri og Slagsmaal med en Del andre tilstedeværende, hvor- 

ved betydelige Voldsomheder har fundet Sted, og hvor bemeldte 

tre Personer, efter at have saaret nogle af deres Modstandere med 

Knive, igen af disse er tilf~jet voldsomme Slag af Vognkæppe og 

en med Jærnlod forsynet Bismer, hvorhos de to af dem blev ud- 

jaget i en i Nærheden værende Dam, saa at de ilde tilredte og 

kun med Vanskelighed naaede til deres Hjem, hvor Skov-Christian, 

der opgav at have været besvimet af Slagene og i bevidstl~s Til- 

stand, og som var tilf~jet en Skramme i Panden, maatte begive 

sig. til Sengs, hvilken han dog næste Dag kunde forlade. 


Efter hvad der er oplyst om Barkholterne, havde disse erholdt 

voldsomme Slag og var opsvulmet, saa at deres Klæder tildels 

maatte afspraettes, ligesom de bludte stærkt af Saar i Hovederne, 

og begge var blaa og blodige fra Halsen til det nederste af Skul- 

drene og over Armene, som de ikke kunde r~re. Chresten Bark- 

holt inaatte endogsaa blive liggende i et Bnsseskuds Afstand fra 

sit Hjem, hvor han blev funden liggende paa Maven med Hæn- 

derne under Ansigtet, og hvorfra han saa godt som maatte slæbes 

hjem. 

Efter Hjemkomsten vedblev begge Barkholterne at være i den 

Grad afkræftet, at de ikke blot straks maatte hjælpes til Sengs, 

men var fremdeles i de folgende Dage saa svage, at de ikke 

kunde taale at være oven Senge, og at Chresten Barkholt endog- 

saa besvimede, naar han kom op for at faa Sengen redt." 

- Navnet Barkholt havde de fra Moderen, som var fra et Hus- 

mandssted ,,BarkholtC' ved Skæve Kirke. Se i Tillæget om hende. 

Mer end det anf~rte fortæller Kommissions-Dommen 

ikke om den ber~mte, eller, om man vil, berygtede 

Legstue paa Langholt. Og sp~rger man de ældre, 

ikke at tale om de yngre, om hvordan det egentlig 

gik til hin Aften, saa faar man i de fleste Tilfælde en 

Forklaring, der ikke passer. Begivenheden er bleven 

forvansket og fordrejet, saa at meget af det, der nu 

om Dage gaar og gælder som god Historie, ikke er 

andet end Gisninger og 10se Formodninger, med andre 

Ord Folkesnak. Nu om Dage ved man saaledes 

,,ganske bdtemt", at Banditterne trængte ind i Stuerne, 

br~sige og med Vold og Larm. - Aldeles ikke. 

De kom ganske stilfærdigt. - Endvidere ved man 

lige saa bestemt, at Klog-Drengene og Skov-Christian 

optraadte næsvist og nærgaaende i Storstuen under 

Dansen, at ,,de vilde danse med de pæneste Piger 

hele Tiden" osv., og at det var dér og derfor, at der 

blev Slagsmaal. - Slet ikke. De var end ikke inde 

i Storstuen, ikke med en Fod. 

Ved at sammendrage de Oplysninger, jeg for en


Snes Aar siden modtog af de den Gang endnu levende 

Ojenvidner, faar man falgende Beretning: 

Klokken er om ved 9. Hovfolkene er m~dt og 

mange foruden dem, baade fra Knudseje og Solholt, 

fra Hugdrup, Hytten og Stagsted, vel et helt Hundrede 

i Tallet, maaske flere. 

Dansen gaar lystigt inde i Storstuen, hvor Lars 

Snedker, Spillemanden Lars Andersen fra Stagsted 

Hede, sidder i et Hj~rne og trakterer Violinen, nu og 

da assisteret af Chresten S~nderhaves Sm, Anders 

Langholt. 

Saa kommer ,,Pakketu som Snyltegæster: Skov- 

Christian, der nylig er kommen ud af ~u~thuset, Klog- 

Chresten, der Natten f0r har gjort Indbrud i Horne 

ved Hj~rring, hos Niels Steffensen, Putheden, Klog- 

Lars og Klog-Lars Christian (,,dej sk~vf~t Laes", ham 

med Klumpf~dderne) samt Klog-Else (der ogsaa er 

klumpfodet). Derimod er Klog-Jens og Klog-Stinus 

ikke med. De er B ~rn endnu og maa holde sig hjemme. 

Efter at Pakket, hvis Ankomst hurtig er bleven bekendt, 

har opholdt sig en Tid i Gaarden og kigget 

gennem Vinduerne ind i Storstuen, og senere fra Forstuen 

gennem den aabne Dm ind i Folkestuen, stikker 

de Hovederne sammen, og en Hyrdedreng, der 

agerer Spejder og Lyttepost, h~rer en Stemme hviske: 

,,Er haj her?" og en anden, der svarer: 

,,Ja, haj er, a har faat Yv epaa ham, Svenni." 

Det var Anders Stendal, som der hviskedes om, 

og Grunden til den specielle Interesse for ham var 

f~lgende : 

En Aften, da Anders Stendaf, der tjente i Mellergaard 

i Hugdrup, havde vzret i By og vendte 

hjem, saa han, at der var Lys i den astre Stue 

hos Naboen, Peter Mellergaard; men at der var Lys 


i den Stue og ikke andre Steder, lod formode, at der 

var ,,jen Ting ve'et." Saa nærmede han sig og op- 

dagede, at det var Skov-Christian og Klog-Drengene, 

der var paa Spil. 

Nogle Dage efter vandrede de Mellergaard Mænd 

og Karle, fire i Tallet, til Stagsted Hedehus for at 

faa Kosterne leveret tilbage, hvad de ogsaa fik, men 

Anders Stendal bar sig uforsigtigt ad, thi da Pakket 

til en Begyndelse nægtede at kende noget til Historien, 

kunde han ikke holde sig, men udbr~id: 

,,Aa, a saa Jer nok, I Sven, a saa nok, hodden I 

stod og ragt i Sagern i dej aster Stou." 

,,Da sku do ha ladt dæ sij, saa sku vi ha stukken 

dæ som i Stud," sagde Klog-Chren, ,,men vi skal hou 

dæ, do.'' 

Og nu kunde Lejligheden maaske byde, at der blev 

gjort op med ham. 

--h 

Inde i Folkestuen sidder en Del Gæster og spiller 

Kort. 

Skov-Christian og Klog-Drengene, der er kommen 

ind, staar og ser til, den fursle dampende paa en 

s0lvbeslaaet Merskummet-, han har stjaales et Steds, 

de andre pulsende af hver sin Stodderpibe. Nu og 

da g0r de en Bemærkning til Spillet; men. ingen sva- 

rer dem, og ingen tager Notits af dem. 

Omsider rejser de spillende sig, og Pakket benyt- 

ter straks Lejligheden til at tage Plads. De sætter sig 

paa Bænken bag ved Bordet, saaledes at de har 

Oversigt over alt, hvad der foregaar i Stuen. @verst 

sidder Klog-Chresten, saa Klog-Lars, saa Skov-Chri- 

stian og nederst Klog-Lars Christian. Else bliver staa- 

ende i Nærheden. 

De tre f0rstnævnte opfordrer snart en og snart en


anden til at sætte sig og faa et Slag Kort med, men 

alle giver undvigende Svar. Man er led a'et, man vil 

hellere danse o. s. v. 

Imidlertid begynder der at hviskes i Krogene rundt 

om. Det ulmer hist og her og det ulmer mer og mer. 

Man vil ikke finde sig i Tyvepakkets Nærværelse, 

man vil have dem af Vejen, men det er lettere sagt 

end gjort. En Anmodning til dem om at fjærne sig 

vil have Klammeri til F~lge, og man ved, at der indenfor 

Skov-Christians Vest og de to ældste Klog-Drenges 

med, skjuler sig lange Tolleknive, der sidder 10st 

i Skederne og hurtig er i Hænderne paa dem, om 

der er nogen, der mukker. 

Saa tager A n d e r s S t e n d a l imidlertid Affære. 

Han er lille af Vækst, men kraftig bygget, stærk og 

smidig, og saa er han ikke bange for at vove Pelsen. 

Og er der flere, der vil og t ~ som r han, saa skal 

Pakket snart komme udenfor, trods deres lange Knive. 

Han driver sindigt ud af Stuen og ud i Gaarden 

og sender herfra Bud ind til snart en og snart en 

anden - hans Stafet var Præstens Hyrdedreng, senere 

kendt under Navnet Anders Orkeled - og saa holdes 

der Raad. 

Der er L ar s F o l d e b a k, nord for Brmdens Kro, 

og den forhenværende Kræmmer Svend Pedersen, 

S v e n d K r o g, som han kaldes, fra Krogen oppe paa 

Aasen. Der er J ens P e t er fra Knudseje og Jens 

Tambo fra Knapperhus, Anders Dstergaard fra 

Stagsted og Chr en Kusk fra Skævbrohus, forhen 

Kusk og Gartner paa Knudseje, og endnu flere. 

Kun Spillemanden Lars Snedker - senere Huggehusmand 

paa Voergaard - nægter at være med. Ikke 

fordi han er en Kryster, men han har et Minde, der 

holder ham tilbage, Mindet om, da han myrede Simon 


-- 

Sig fra Jerslev med sit Fyrstaal, hvorved Egnen mistede 

en af sine bekendte, om end frygtede ~ksistenser. 

Den Historie kostede Lars Spillemand et Par Aar henne, 

og sligt glemmer man ikke i Hast. Altsaa siger Lars 

Nej, skmt der gaar Bud efter ham mer end en Gang. 

Men der er jo ogsaa nok ham foruden til at holde 

Raad og - Rettergang. 

Thi det er Sagen, Spillet har vendt sig. Det bliver 

ikke Pakket, der kommer til at g~re op med hvem dc 

har eller i Aftenens L0b faar et Horn i Siden paa, 

men Egnens Folk, der g0r op med Pakket. Og dc 

g0r det trgstigt, thi Hejberg, Herredsfogden i Sæby, 

har selv sagt: ,,Der er ikke andet Raad, end at Befolkningen 

selv en Gang ved Lejlighed lægger Pakket 

0de og knækker hvert Ben i de tre Banditter Skov- 

Christian, Klog Chren og Klog-Lars.'< 

Rimeligvis har den skikkelige Hejberg aldrig udtalt 

sig saadan. Det er Folkesnakken, der har lagt ham de 

Ord i Munden. Men de, der holdt Raad ude i Gaarden 

paa Langholt, er sikker paa, at de har Herredsfogden 

paa deres Side - som de fleste i Egnen er sikker 

paa, at de citerede Ord er et Vink fra ham og ingen 

anden. 

Og nu, da Skov-Christian er kommen ud af Tugthuset 

og vendt tilbage til Egnen, bliver der ikke til 

at være. Med ham som Hovedanfnrer igen vil det 

halve Vendsyssel komme til at leve i stadig Uro og 

Angst. 

Har ikke Klog-Drengene huseret oppe i Gr~nskoven 

i Sommer og i Pajhede Skov, ligget og luret ved 

Vejene og overfaldet Folk. Vist har de det. Og saa 

nu Skov-Christian til, den værste af hele Banden. 

M~der han ikke allerede her i Aften, fræk som en 

Slagterhund, og sætter sig ved Gildesbordet.


Fordi ingen tsr komme ham nær. 

Fordi ingen t ~ krumme r et Haar paa hans Hoved. 

Fordi han er frygtet som han er hadet. 

Men det skal have en Ende, hedder det ude i 

Gaarden - og saa forsyner man sig med alskens 

Vaaben, Egespir og Vognkæppe, ,, Gavlnagler" og 

Skovleskafter, Prygle og Poge og hvad man nemmest 

kan faa fat paa. 

- Inde i Folkestuen sidder Banden fremdeles bag 

det lange Bord og ,,behersker Situationen" - da 

Dsren gaar op og den bevæbnede Skare rykker ind. 

,,Herut med Jer,'' kommanderer Anders Stendal, og 

da Ordren ikke ~jeblikkelig efterkommes, bsjer han 

sig over Bordet og griber den ~verstsiddende, Klog- 

Chresten, i Brystet. 

,,Lad mig være," truer Chresten og g0r en Bevægelse 

for at faa sin hajre Haand ind under Vesten. 

Men Anders Stendal er ham for hurtig. I et Nu sidder 

Chrestens Haand som i en Skruestik, og i samme Nu 

har et Par andre fat i hans Bag og haler ham tværs 

over Bordet og ud paa Gulvet. 

Klog-Lars og Skov-Christian faar derimod nogle 

Sekunder til Raadighed. De griber fat i deres rsdstribede 

Veste og river til, saa Knapperne ryger til 

alle Sider, og i samme 0jeblik har hver af dem en 

Tollekniv a la Dolk i Haanden. 

Saa slukkes Lysene. 

Hvem der slukkede dem? 

Ja, hvem gjorde det, ingen ved det. Maaske var 

det en ai Banditterne, maaske var det Else eller Lars 

Christian, maaske ingen af dem. Kan hænde, det var 

Stagerne, der væltede, saa Lysene gik ud. Ingen ved 

det, det blev aldrig opklaret. 

j Legstuen paa Langholt. 

I 

i 

Men det ved man, at der opstod et vældigt Slagsmaal 

med Larm og Bulder og Raab og Skrig. 

Lys, Lys, Lys ! Av, din Satan, stikker du! Lys, Lys, 

kom med Lys ! De stikker med Knive ! De stikker ihjel ! 

S 

1 Fra K~kkenet og Storstuen kommer man farende 

med Lys, og Situationen viser sig da at være f~lgende: 

Klog-Chresten ligger nmegrus paa Gulvet og holdes 

nede ved, at der trædes paa Ryggen af ham. 

Klog-Lars staar bsjet over Bordet og brydes med 

Anders Stendal, som forssger at vriste Kniven fra 

ham. Det lykkes omsider, men fnrst efter, at Anders 

har faaet fire Fingre paa sin h~jre Haand saaret indvendig 

ved at gribe om Knivsbladet. Han slænger 

Kniven under Bordet, og sk0nt Blodet drypper fra 

de grimme Saar, slaar han Haanden i Nakken paa 

Lars og haler ham over Bordet ud paa Gulvet. 

Klog-Lars Christian er kommen af Vejen og kryber 

sammen henne ved Kakkelovnen og det samme g0r Else. 

Skov-Christian staar for den nedre Bordende og 

og hugger om sig med sin Kniv. Lars Foldebak er 

i Lag med ham og parerer for sig med en Gavlnagle, 

en halv Tomme'tyk Jærnstang til Bagsmækken af en 

Vogn. Omsider saarer Christian ham i Haanden, og 

Lars Foldebak svarer med at slaa, og han rammer 

sin Modstander midt i Panden med en saadan Kraft, 

at Jærnstangen springer midt over. 

,,Tak ska do ha, do lægger godt te,'' siger Christian 

og skal lige til at g0re et vældigt Udfald, da en Pog 

falder tungt paa hans Arm og faar Kniven til at dratte 

ham ud af Haanden. Blodet I~ber ned over hans 

Ansigt, men ingen ænser det, han selv ikke heller. 

Saa opstaar der en Brydekamp, der gaar paa Livet 

IBS, men kun en kort Tid. Der er for mange mod 

ham, saa han snart er overvunden. 

19


p.-p 

G avl n a g1 e n. De gamle Bjenvidner, som jeg har talt med, 

har alle vidst at fortælle, at Slaget, der ramte Skov-Christian midt 

i Panden, var saa voldsomt, at Jærnstangen sprang i Stykker, og 

Historien er vist rigtig nok, hvor meget man end senere har dojet 

med at tro derpaa. Foravrigt er det tænkeligt, at Stangen har haft et 

Brud, thi Falgerne af Slaget var uden synderlig Betydning. For 

det fwrste stod Skov-Christian udmærket derfor, lod endogsaa haant 

derom, og for det andet hedder det i de Lægeerklæringer, der op- 

toges kort efter, at han havde ,,et twrt, ubetydeligt og flere Dage 

gammelt Saar i Panden," - aabcnbart det Saar, Lars Foldebalr 

tilfwjede ham med Gavlnaglen paa Langholt. 

Da de tre Knivstikkere er afvæbnet, ekspederes de 

ud af Stuen og ud i Gaarden under Raab og Larm 

og Brug af Næverne. Else og Lars Christian benytter 

Lejligheden til at slippe væk og humper hjem over 

Meden. Formrigt er der heller ingen, der tænker paa 

at g0re dem noget. 

Uden for Indgangsd~ren bliver Skov-Christian slaaet 

til Jorden og bliver liggende som d0d. 

Klog-Chresten forfdges ud af Gaarden og faar paa 

Vejen forbi en Dam, der findes neden for Haven, et 

Dunk i Ryggen, saa han styrter ud i vandet. (Dammen 

er nu helt tilgroet.) ' 

,,Det var ikke saa galt," tænker Chresten, samler 

sammen paa sig og vader saa langt ud, at ingen kan 

naa ham, b~jer sig ned og sidder i Vand til Halsen. 

Men der er noget, der hedder ,,Polte", og de suser 

ham lidt efter om Qrerne, nu og da under megen 

Jubel, særlig naar han dukker sig for et velrettet 

Projektil og kommer op ved Siden af. 

Da han ikke er til at drive i Land, vader Svend 

Krog ud i Dammen. Han har lange R~jsere paa, men 

de er alligevel for korte. Saa langes der en Træbismer 

ud til ham, og med den slaar han Krog i Chren, 

soin derefter maa f~lge med i Land. 

Legstuen paa Langholt. 2 1 

Og saa gaar det videre ad Hedehuset til. 

Ved SkeIbækken, den, der kommer fra Tersbæk 

Vandm~lle, stopper Forf0lgelsen op. Chresten skubbes 

i Bækken, og der faar han Lov at ligge. 

I det samme kommer hans Moder, Maren Barkholt, 

l~bende, og hun er svært bevæbnet, nemlig med en 

Qkse i den ene Haand og en Hammer i den anden. 

- Else og'lars Christian var .nemlig naaet hjem og 

havde underrettet hende om, hvor galt det stod til, 

og straks var hun faret af Sted. 

,,Har de slaue dæ fordærre, bitte Chren," udbryder 

hun og b~jer sig ned over ham. 

,,Nej, bitte Muer, a skaar int nue," svarer han, - 

for at haane Forfulgerne, som efter at have taget 

Qksen fra Maren og smidt den ud i Grætterne, har 

gjort omkring for at vende tilbage til Langholt. 

- En anden Skare er efter Klog-Lars, som ogsaa 

ender i Bækken. 

- Skov-Christian har i nogen Tid ligget uden for 

D~ren, men i et Qjeblik, da ingen er til Stede, springer 

han op og stikker i Rend. Det opdages imidlertid 

inde fra Stuen af, og straks er der nogle Stykker efter 

ham. Anders Qstergaard, der er Hurtiglraber, indhenter 

Flygtningen og st~der ham forover med en Pog, han 

har i Haanden, og saa faar Skov-Christian endnu en 

Omgang. - Ved Forh~rene siden hen opgav hans 

Moder, Skov-Hanne, at han havde været besvimet, 

da han laa uden for Lkren paa Langholt. Maaske, 

men det kan ogsaa være, at Forf~lgerne havde Ret, 

naar de mente, at han havde narret dem som Simu- 

lant. ' 

- - Gennempryglede, m~rbankede, blaa og blo- 

dige naaede de tre Bandef~rere ud paa Natten deres 

Hjem i Stagsted Hedehus.

22 Af Kammerraad Christensens Breve. 

To Dage efter laa de uden for Hytten som Lig. 

De havde af andre faaet en Omgang til, og den tog 

Livet af dem. 

- Som Supplement til det foregaaende anfares 

f~lgende : 

Af Kammerraad 

Christensens Breve. 

,,Chresten Langholt, som jeg tjente fra d. 1. November 1840 til 

nogle Dage ind i November 1841, var en rigtig flink, jævn og afholdt 

Mand At han kaldtes Sonderhave, som De fortæller, har jeg 

For Resten aldrig hurt, men det er rigtigt nok, at han nogle Aar 

i Forvejen var kommen fra Taars Sogn. Foravrigt var han ogsan 

Smed, og jeg stod tit ved Ambolten og hjalp ham. 

Det er rigtigt, at det stod daarligt til med Retssikkerheden i 

Dronninglund Herred den Gang. Herredsfoged H e j b e r g i Sæby 

var i og for sig e11 prægtig Mand, men han duede ikke som Forhorsdoininer, 

og det hændte da ogsaa jævnlig, at en eller anden 

Gavtyv fik Lov at Iobe og var hjemme igen f0r de, der havde 

transporteret vedkoinmende fil Sæby. 

Hejberg var foi~vrigt en lille undersætsig, men ikke korpulent 

Mand. Han havde et rundt og godmodigt Ansigt og var venlig at 

tale med. Efter det store Rore, der ].:om op efter Myrderiet i Hedehuset, 

blev han forflyttet til Aalborg som Byskriver, og der, hvor 

han ikke havde noget med Retsvæsen at gme, virkede han i mange 

Aar og var en meget agtet og afholdt Mand. 

Gildet paa Langholt var ikke noget Hastgilde, men en ganske 

almindelig Legstue. Chresten kaldte det nok i Forh~ret Hastgilde, 

men det var blot for at slippe fri for Mulkt. Jeg er vis paa, at der 

var over 100, inaaske snarere 200 Mennesker med. Der var Dybvads, 

Knudsejes og Solholts Folk, og der var hele Ungdommen 

rundt omkriiig fra. 

- De sporger mig om, hvordan ,,PakketG saa ud, og hvordan 

de var paaklædt ved Gildet. Herom dette: 

Skov-Christian var en lille bredskuldret, stærktbygget Karl med 

blondt Haar, men uden Skæg. Han saa ganske fiks ud, vilde 

gærne tale fornemt og havde et noget flatteretvæsen, et vist Sving 

over sig, Saavidt jeg husher, m ~dte lian i Frakke og lyseblaa Benklæder. 

Klog-Chresten og Klog-Lars var heller ikke store, og de vaiheller 

ikke stærkt udviklede. De havde lyst Haar og saa ikke videre 

' 

Af Kammerraad Cl-iristensens Breve. 

mandhaftige ud. De m@dte med Hatte paa, var i korte Trojer og 

rodstribede Veste, Striberne paa tværs. 

Klog-Lars Christian, der havde lyst Haar som de andre Klog- 

Bnrn, var en Stakkel, der humpede om paa sine Klumpfndder og 

tiggede. Han vilde gærne prange Kniv og andre Smaating med 

Hyrdedrengene, og jeg havde da ogsaa undertiden hans Besog, 

mens jeg tjente paa Langholt. For Resten gjorde han ikke noget 

slet Indtryk, og det var ogsaa den almindelige Mening, at hverken 

han eller Sosteren Else vilde stjæle. 

- Det er meget urigtigt, naar Traditionen beretter, at Pakket 

trængte sig ind paa Langholt og gjorde Kvalm, Det er noget, Folk 

har sludret sammen siden hen. Nej, de kom ganske stille ind, stod 

lidt ved Dagligstuebordet, hvor der blev spillet Kort, ok da Kortspillerne 

rejste sig, satte Skov-Christian og de to ældste Klog- 

Drenge, Chresten og Lars, sig til at spille med dem selv. 

Derimod er det ikke rigtigt, naar De mener, at Gavlnaglen, 

hvorined Skov-Christian blev slaaet i Hovedet, havde et Brud. Jeg 

havde selv Stumperne i Hænderne Dagen efter, og Brudet var da 

ganske nyt og blankt. Naglen var lavet af et firkantet Stykke Jærn, 

godt og vel fem Kvarter langt og knap en halv Tomme tykt, men 

Jærnet har selvf0lgeljg været sk0rt, siden Stangen kunde springe 

itu. 

Heller ikke tror jeg, at Klog-Chresten blev trukket i Land med 

den omtalte Bismer. Stumperne af den fandtes nemlig inde i Stuen 

om Morgenen, saa den rimeligvis er bleven slaaet i Stykker paa 

en af de tre derinde. 

Jeg var selv med ude ved Dammen og saa Svend Krog vade 

en halv Snes Alen ud. Hans lange St~vler forslog imidlertid ikke, 

saa han maatte i til Bæltestedet. Og da Klog-Chresten endelig kom 

i Land, blev han kastet om paa Grmnningen, og saa stod der omkring 

ham alle, der kunde komme til, og de tærskede paa ham 

saa trolig, som naar man tærsker paa en Lo. Dog var det en Aftale, 

at ingen maatte slaa ham i Hovedet. 

Omsider skulde det proves, om han kunde gaa, og det kunde 

han da. Saa gik det hen over Marken ad Stagsted til, og inden 

han endte i Bækken, fik han et Par Omgange til. 

Slaa, slaa, gi' ham! raabtes der. Navnlig var der et Par Sonner 

fra Aalegaardsodde, der raabte hajt. Bag efter viste det sig, at de 

ikke var for gode selv, og at deres Hjem var en Hælerrede. For 

Resten endte det ogsaa med, at Forældrene tog sig selv af Dage.

24 Af Kammerraad Christensens Breve. 

Da Klog-Chresten var bleven skubbet i Bækken, vendte hele 

Skaren om. Vi var vel en Snes Stykker, maaske flere, men da vi 

er paa Vej hjemefter, ll~rer vi St0j vesten for Langholt - og saa 

hele Flokken i Rend ad den Kant. 

Et Hundred Alen eller to vesten for Dammen, hvor Klog- 

Chresten havde været i, gik en Klynge Mennesker og plaskede i 

Vand til Knæerne i de derværende G~inger. Det var Klog-Lars, de 

var efter. Han var kommen vesten ud af Gaarden og havde faaet 

sine Afbankninger under Vejs. Om han var jaget ud i Gungerne 

eller han selv var tyet derud, ved jeg ikke. Men nu gik det hen 

over Marken med ham, som med Broderen, kun at vi var dobbelt 

saa mange som far. Et Par Gange fik han ined en lang Pog et 

Slag over Benene, saa han stejlede, og saa blev der pryglet 10s 

paa ham af alle dem, der kunde komme til. 

- Om de skreg og klagede sig? 

- Nej, de hverken raabte eller skreg, men de ga' sig saa smaat 

nu og da, og et Par Gange h~rte jeg Lars sige: ,,Ja, slaa mig 

saa ihjel da!" For Resten blev han leveret af i Bækken, samme 

Sted som Broderen, men da var denne væk. 

- Hvorledes det gik Skov-Christian paa hans Hjemfart, saa jeg 

ikke, man kunde jo ikke være alle Vegne. 

Da Pakket var gent hjem, skulde Lystigheden til at begynde 

igen, men det vilde ikke rigtig gaa, Stemningen var borte og 

Gildet @delagt. 

Om Morgenen; da det hele var ved at være forbi, skulde vi til 

at se paa Valpladsen. 

Ude i Gaarden stod to Vogne, hvoraf alle Vognkæppene var 

væk - de sad, som bekendt, I~se i Kæpstokkene den Gang - 

ligeledes var begge Naglerne til Bagsmækkene borte. Rundt omkring 

laa Rafter og Poge, hentede omme i Vedkastet. 

Inde i Dagligstuen laa under Bænke og Borde et Par spidse 

Tolleknive, Stumperne af Gavlnaglen og Stumperne af Bismeren 

- en af de almindelige Træbismere, som man brugte den Gang, 

et fem Kvarter langt Stykke Træ med en tre-fire Tommer tyk 

Knude med en Blyklump i - endvidere Skov-Christians Kasket 

og Klog-Drengenes Hatte, diverse Vesteknapper, og, ikke at for- 

glemme, Skov-Christians ber~mte Merskummer. Naa, den var nu 

ikke s~lvbeslaaet eller særlig værdifuld. Beslaget var af Kobber, 

som vel nok havde været forsolvet, men Glansen var væk. 

Formrigt fik vi Drenge travlt med den samme Pibe. Vi gik ud 

Drabet i Hedehuset. 25 

i Gaarden med den, hen til Huggeknoppen, og der hakkede vi 

den til det bare P~lsemad og straede Stumperne omkring. 

Saa gik det pludselig som en L~beild blandt de tilbageværende 

Gæster, at Skov-Christian var slaaet ihjel og laa et Steds ude paa 

Marken, der hvor denne endte i en Lyngbakke, kaldet Oddingen. 

Straks afgik en lille Skare, jeg naturligvis med, for at finde hans 

Lig, men der var ingen Skov-Christian, hverken dod eller levende. 

Men senere skal jeg love for, at vi iik ham at se, og det som 

spillevende. Han kom nemlig over til Langholt o111 Eftermiddagen 

og forlangte sin Pibe og de andre Sager udleveret. Og det kan 

nok være, at han brugte Mund. Men hvor meget han end truede 

og skældte ud, saa fik han ingen af Sagerne. Piben var ikke nem 

at faa Samling paa, Knivene var godt gemt for at kunne fremvises 

i Retten, og Kasketten og Hattene havde jeg faaet Ordre til at gaa 

over og smide paa Stagsted Hede, naar det blev m~rkt, 

Saa maatte Skov-Christian gaa sin Vej, og jeg husker nok, at 

det lettede, da han gik, -- for mig dog kun en stakket Stund. 

Jeg skulde jo bagefter, og det blev en stræng Gang for mig. 

Mange urolige Tanker gennemkrydsede mit Hoved, da jeg gik 

over Gangbrædtet, hvorfra Klog-Drengene Natten f0r var bleven 

skubbet i Bækken, og det blev ikke bedre, da jeg kom ind i Heden. 

Imidlertid fik jeg Hovedt~jerne str~et omkring, saa det kunde se 

ud som om Pakket havde tabt dem paa Vejen hjem. 

Og saa gik det tilbage ad Langholt til med lette Ben. 

- Der ligger mange Aar mellem den Gang og nu, men Minderne 

om hin Vandring paa Stagsted Hede og Begivenhederne 

Natten f ~ har r fulgt mig gennem Aarene og staar levende for mig 

den Dag i Dag, og de vil vedblive dermed, saalænge jeg lever." 

Drabet i Hedehuset. - 

Det er Mandag Aften den 1. November 1841, to 

Dage efter Legstuen paa Langholt. 

Inde i Stagsted Skov staar et Par Tyveknægte og 

graver i Jorden. Det er Br~drene Svamp-Erik og 

Svamp-Jens, der Natten mellem Fredag og LOrdag 

var oppe i Putheden nord for Hj~rring sammen med 

Klog-Chresten og forsynede sig med Sm~r, Tælle, 

Lys, diverse 5-, 10- og 50-Rigsdalersedler, et Par

26 

Drabet i Hedehuset. 

Haandfulde Salvdalere, Markstykker og Firskillinger, 

en Salvstob m. m., hvoraf e11 Del gravedes ned i 

Skoven, da de kom hjem. 

De to Svamper er ved at grave Sagerne frem, og 

da de har faaet dem op, drejer de Skærmen for Lygtens 

Lys og begiver sig til Hedehuset, hvor Kosterne 

deles, og da Svamperne er draget hjem, skinner Puthedens 

Tællelys gennem Rannens Ruder paa Stagsted 

Hede. 

Klokken er mellem 9 og 10. 

Inde i Stuen til venstre sidder Per Klogs Kone, 

Maren Olesdatter, og stopper paa en Hose, hun har 

trukket af sit ene Ben. Datteren Else gaar og pusler 

med et og andet. Chresten og Lars ligger til Sengs 

som Falge af Afbankningen paa Langholt. Lars Christian 

og Drengene Stinus og Jens er gaaet til Ro. 

Per Klog og Sannen Ole er fraværende. Per er paa 

Farten et Steds vester i Landet og Ole er et Ærinde 

i Dorf i Dronninglund. 

I Stuen til h~jre opholder sig 4 Personer: Skov- 

Johanne, hendes San Skov-Christian og Datteren Ellen, 

samt Fattiglem Maren Nielsdatter. Christian ligger 

i Sengen; han er utilpas og har Vzrk i Lemmerne 

fra Lardag Nat. De andre sidder og drafter Begivenhederne 

paa Langholt, som Ellen, der er ude at tjene, 

er kommen hjem for at hare nærmere om. 

Som de sidder bedst, hares der listende Trin i Nærheden 

af Huset. Der mumles og hviskes uden for 

Vinduerne, og fordægtige Ansigter kommer til Syne 

paa Ruderne, snart her og snart der. De forsvinder, 

kommer igen og forsvinder. Saa pilles der over en 

af Vindueskarmene. En Klud, der dækker et Hul i 

Muren, rykkes ud, og et sværtet Fjæs viser sig i Aabningen. 


Men inde i Stuen aner ingen, at der er noget slemt 

paa Færde, far Yderdaren, der er stænget med en 

Træskodde, flyver op med et vældigt Brag og 3-4 

maskerede Mænd trænger ind i Forstuen, medens 

3-4 andre gaar rundt om Huset og banker paa Væggene 

- som for at skræmme Beboerne fra at undfly. 

En af de maskerede stader Daren op til Skov- 

Hannes Stue. Han er sværtet i Ansigtet og har en 

laadden Kabuds bundet ned over Hovedet, saa at blot 

0jnene og Næsen er til Syne. 

Med et Skovlskaft i Haanden gaar han tværs over 

Gulvet og retter et Slag mod Skov-Christians Hoved. 

Christian farer imidlertid under Dynen, saa Slaget 

falder paa Hovedpuden, men i det samme river Angriberen 

Dynen af ham, snapper ham om Benene og 

haler ham ud af Sengen og hen oier Gulvet, medens 

en formummet Person henne i Daren holder en Pog 

i Vejret og truer Moderen og de to andre Kvinder 

til at forholde sig passiv. 

Ude i Forstuen og uden for Huset hagler det med 

Stokkeslag paa den ulykkelige Synder, saa han skriger 

'og giver sig gudsjammerligt. Ikke saa sært just, 

thi han er ganske nagen, saa Slagene falder paa 

hans bare Krop. 

Inde i Klog-Familiens Stue staar Maren Olesdatter 

og stemmer Ryggen mod Daren, men da Turen kommer 

til hende og dem derinde, maa hun give tabt. 

Daren skubbes op og to maskerede Personer, sværtede 

i Ansigterne og med laadne Huer trukket ned 

over arerne, tr~nger ind 'i stuen, slukker Lyset, griber 

Else i Halst~rklædet - hun er foravrigt frugtsommelig 

- kaster hende om paa Gulvet "og slaar 

hende med tunge Knipler. 

Moderen værger for sig med en Spade, men bliver

28 Drabet i Hedehuset. 

$ 

grebet om Livet og slæbt udenfor, hvor hun brydes 

med 3-4 Mænd, kastes om paa M~ddingen og gen- 

I 

nemprygles, alt mens hun skriger og klager sig, beder 

for sit Liv og lover, at hun aldrig skal stjæle mer. 

Klog-Chresten er sprunget ud af Sengen og op paa 

I 

Bagerovnen, hvor han s~ger at skjule sig. Han bliver 

trukket ned og slzbt ud, og saa regner det med Slag 

af Prygle, Poge og Knipler under Klog-Drengens B0n I 

om Skaansel og L~fte om ikke at stjæle oftere. i 

Lars Christian, den klumpfodede, hales ud af Sen- 

l 

gen og ud paa Gulvet, hvor der prygles 10s paa ham. 

Uden for Huset skriger han og beder for sig: ,,Jeg 

har aldrig stjaalet og skal aldrig g0re det, aldrig, aldrig." 

Og paa hans B0n og Klage bringes han ind 

i Seng igen. 

Drengene Stinus og Jens faar nogle Slag over Armene, 

saa de skriger og putter sig under Dynen og 

slipper derefter for videre Mén. 

Else kommer ud i DBren for at se, hvad der er 

bleven af de andre, men faar Ordre til at forf~je sig 

ind, om hun ikke vil dele Skæbne med dem derude. 

Saa 10ber hun ind og kryber i Skjul ved Bagerovnen, 

men siden opdages hun af tre af de maskerede, og 

medens den ene holder en Lygte i Vejret, for at de 

bedre kan se, slaar de to andre 10s paa hende, den 

ene med Skaftet af en Spade over hendes Arme, den 

anden med en Stok over hendes Ben. ,,Vi skal gi' 

Dig, til Arme og Ben gaar i Stykker, og rober Du 

noget om i Aften, saa skal vi nok faa Ende paa Dig 

en anden Gang," hedder det. 

Men Klog-Lars, hvor er han? 

Han har set Lejlighed til at smutte op paa Loftet 

og skjule sig i en Bunke Lyng, og for en Sikkerheds 

Skyld har han en langbladet Tollekniv med sig. Men 


ingen undgaar sin Skæbne, Lars ikke heller. Han bliver 

halet frem og afvæbnet, styrtet ned gennem Loftaabningen 

og under Stokkeprygl f0rt ind i Stuen, 

hvor han opfordres og trues til at bekende om Pakkets 

Tyverier, - og han lover at ville sige alt, samt 

paavise, hvor de mange Koster er skjult i Skoven. 

Saa faar han en Skjorte og et Par Benklæder paa og 

om Halsen et Reb, hvori han f~res ad Stagsted Skov 

til. Inden Afmarschen finder Sted, bliver Skov-Ellen 

kaldt ud og faar et Slag over Hoften med Bemærkning 

om, at hun g0r bedst i at holde Tand for Tunge 

med, hvad der er passeret. 

Saa drager den maskerede Skare bort, tre af dem 

med Klog-Lars imellem sig. 

Det er da om ved Midnat, og saa snart den formummede 

Skare er borte og der er bleven stille ved 

Huset, klager Skov-Christian sig og kalder: ,,Mor, 

Mor! Aa, hjælp mig ind, Mor!" Og da Moderen og 

Ellen vover sig ud, finder de ham liggende paa Knæerne 

og Hænderne mellem nogle Buske i Haven. De 

bærer ham ind og lægger ham paa en Dyne paa 

Gulvet ved Bilæggerovnen. Han beder dem om at 

blive skubbet ind under Sengen eller stoppet ned i 

Dragkisten (for at han kan kvæles), men Moderen 

svarer, at det ikke kan gaa an, og saa finder han sig 

i Skæbnen og tier. D~den er ham ogsaa nær. 

Moder og Datter, samt Fattiglemmet Maren Nielsdatter, 

forlader derpaa Huset. De lægger ved Bortgangen 

Mærke til, at Klog-Chresten, der ligger tæt 

uden for D~ren, rækker Hovedet op og klager sig, 

men de t ~ ikke r blive og hjælpe ham. De flygter. 

Om Morgenen, saa snart det er bleven lyst, vender 

de tilbage sammen med en Nabokone og finder da

30 Drabet i Hedehuset. Drabet i Hedehuset. 3 1 

Skov-Christian d0d. Han er trillet ud paa Gulvet, 

hvor han ligger n~gen og kold. 

- Maren Barkholt, Per Klogs Kone, laa paa Ryggen 

op ad M~ddingen udenfor Huset og var ligeledes d0d. 

Hun var if~rt sine Klæder med Undtagelse af den 

ene Strcampe, den hun sad og stoppede paa, da Overfaldet 

skete. Ved Siden af hende laa et Par splintrede 

Træsko og et splintret Stykke B~getræ, 3 Kvarter 

langt. 

Klog-Chresten var ogsaa afgaaet ved D~den. Han 

laa nagen i en Blodp~l, som H~nsene gik og pikkede 

i. 

Klog-Lars fandtes af vejfarende som Lig i en Dal 

i Nærheden af Bollehsj ved Stagsted Skov, ca. en 

halv Fjerdingvej fra Hedehuset. Han laa paa Ryggen 

med et Reb om Halsen og var kun if~rt Skjorte. 

Græsset var nedtrampet og blodplettet, og der fandtes 

Spor af, at et tungt Legeme var slæbt hen over 

Gransværet. 

--- 

Selvf0lgelig begyndte Rygterne at svirre Tirsdag 

Morgen, og med Ekspressen for hine Dages Efterretningsvæsen 

naaede de frem til Aalborg om Lurdagen, 

saaledes at ,,Aalborg Stiftstidende" nævnte 

Dag, d. 6. November, havde Fært af Begivenheden 

og indeholdt f~lgende Beretning: 

,,Vi omtalte for nogle Dage siden den beklagelige, navnlig i 

Dronninglund Herred tiltagne Ejendomsusikkerhed, ledsaget af andre 

Voldsomheder. Fnlgerne af, at der ikke, som det synes, er bleven 

taget tilstrækkelige Forholdsregler til at sikre Beboerne, har nu paa 

en skrækkelig Maade vist sig. Ifalge indlabne Beretninger skal 

man nemlig paa en rædsom Maade have sagt at skaffe sig Ro for 

de idelige Plyndringer. Ved Barkholt i Skæve Sogn, hvor en Bande 

af Rnvere antages at have Sæde, var flere formummede Personer 

trængt ind og havde kastet sig over de ulykkelige, af hvilke 4 

(tre Mænd og en Kvinde) myrdedes og 5 andre mer eller mindre 

lemlæstedes. Da Ligene bortfnrtes, skal Forbittrelsen mod de arme, 

der saa skrækkeligen har maattet bnde, endog i den Grad have 

vist sig, at man fnrst vægrede sig ved at r0re ved dem. 

Ligene af de 4 dræbte, der var tilredte paa det frygteligste, 

saaledes at endog Armene og Benene paa flere Steder er knust, 

blev henlagt i Skæve Kirkes Vaabenhus, hvorhen en Læge herfra 

er rekvireret for at optage det legale Syn. 

Forhaabentlig vil der snart blive bragt mere Lys i denne ræd- 

somme Begivenheds Mnrke, og en alvorlig Undersngelse af hele 

Jurisdiktionens Tilstand, til Betryggelse for Landboernes fredelige 

Arne, fra hnjere Sted blive beordret." 

Fem Dage efter igen, den l I. November, kunde Bla- 

det supplere sine Oplysninger med fdgende Enkelt- 

heder : 

,,Efter senere Beretning om Myrderiet i Skæve, skal dette, efter 

Udsagn af de overblevne mishandlede, nærmest være foranlediget 

paa en saakaldt Legstue kort i Forvejen, hvor disse Personer var 

til Stede, og hvor Utilfredsheden med deres Nærværelse fremkaldte 

lilammeri, der udartede til Knivstik, som havde Undsigelse til 

Falge. Af Frygt herfor mente man, de undsagte havde besluttet 

paa den udnvede skrækkelige Maade at gnre deres Modstandere 

uskadelige. 

Den Grusomhed, hvormed Mishandlingerne er begaaet, oplyses 

fornvrigt iner og mer. De myrdede, en Kone paa 56 Aar og hendes 

tvende Snnner paa 25 og 19 Aar, samt en Karl paa 20 Aar er 

formelig soni radbrækkede, idet næsten alle Lemmer paa dem er 

i knust Tilsland. Man har slæbt med dem enkeltvis ud af Vaaningen 

og der mishandlet dem. 

Uagtet alle de modtagne Benknusninger og uagtet Hovederne 

ogsaa var betydelig mishandlet, var dog Issen paa ingen af dem 

bleven truffet af noget dndeligt Hug, ligesom det ogsaa af andre 

Omstændigheder frenilyser, at de alle fnrst dede efter disse skrælrke- 

lige Mishandlinger. Den ene havde endnu kunnet slæbe sig hen til 

Vinduet og ved at banke paa dette Iralde en af de overblevne 

Beboere frem, der forbarmede sig over den dnende og hjalp ham 

ind i Hytten. - Af de 4 dræbte har Fruentimmeret og de to Mænd 

tidligere udstaaet Tugthusstraf. 

Gærningsmændene til Mordet og Mishandlingerne er endnu 

uopdaget."

3 2 Drabet i Hedehuset. Ligene obduceres. 33 

Endelig anf~res her, hvad Kammerraad Christensen 

fortæller i sine Breve om det, der knytter sig til Affæren 

i Hedehuset: 

,,Tirsdag Morgen som Legstuen havde været paa Langholt om 

L~rdagen skulde jeg trække et Par Stude til Ormholt. Det var mit 

Held, ellers var jeg kommen til at holde Vagt ved de fire Lig. 

Noget efter, at jeg var taget af Sted, kom der nemlig Bud fra 

Sognefogden, Hans Mellergaard i Stagsted, at Pakket var slaaet 

ihjel om Natten, og at Langholt skulde afgive en Mand til Vagtpost 

ved Ligene; men da jeg var væk, maatte en anden af Sted. 

Næste Dag, Onsdag den 3. November, kom Herredsfoged Hejberg 

med en Skriver til Langholt for at holde Forhor angaaende 

Legstuen. Han havde sammen med Distriktslæge Knudsen været 

ovre i Klog-Huset, hvor der var optaget Rapport og holdt Ligsyn. 

Uheldigvis var Chresten Langholt ikke hjemme, og Karlene ikke 

heller, de var k~rt i Skoven efter Brænde, og da Konen i Huset 

ikke kunde give videre Besked, og Datteren ikke heller, maatte 

jeg holde for. Og jeg fortalte, hvad jeg havde hmt og set, - og 

fik bagefter mine Skænd, da Manden kom hjem. Jeg havde sagt 

for meget, mente han. 

Formrigt blev Fnlgen af det f~rste Forhnr i Sagen, at tre af 

dem, der havde været med til at banke Skov-Christian og Klog- 

Drengene paa Langholt, blev arresteret som mistænkt for at have 

foravet Mordet. Det var Avlskarlene paa Dybvad, Knudseje og 

Solholt, og den ene af dem var Anders Stendal, som om S0ndagen, 

den 1. November, var flyttet fra Hugdrup til Dybvad. 

Nogle Dage senere var min Husbond og Karlene paa Langholt 

tilsagt til Forhor i Sæby, og jeg mindes, at da de kom hjem om 

Aftenen, var den senere saa bekendte Jakob Slettingen med, og 

han holdt med dem, der var slaaet ihjel. Det kunde nu ingen 

forstaa, at han vilde, men der var heller ingen, der vidste, at han 

selv var en af de værste Tyveknægte og Hælere i Egnen. Han 

blev senere domt til Rendsborg Tugthus for Livstid, og det var 

ham, der senere tillagdes Æren som Anf~rer for Slaverne i den 

bernmte Slavekrig. 

Den Aften, han var inde paa Langholt, sagde han for Resten, 

at-de tre, der var arresteret, snart skulde komme ud, for det 

ikke dem, der havde slaaet de fire ihjel. Sagen var, at en af 

maskerede - de var alle ultendelige, brugte meget faa Ord og 

kun med fordrejet Stemme - var plumpet ud med den aemærk- 

ning til Klog-Lars: ,,No ska do faa Betaalling for dej hael T0j 

Rov, do stal fraa mæ dej aaen Næt." De Ord havde Klog-Else 

h&, og da hun vidste, hvor den halve T~nde Rug var stjaalet, 

anede hun, hvem den talende var - og nogle Dage efter gjorde 

hun Jakob Slettingen til sin fortrolige. 

- Tilbage har jeg kun at tilf~je, at Folkesnakken havde travlt 

med, at der Mordaftenen havde været Heksekunster med i Spillet. 

Pakket, der altid var belavet paa at slaas, forstod at beskytte sig 

ved Hjælp af hemmelige Kunster, saa at intet kunde skade dem. 

Paa Legstuen havde man da heller ikke kunnet faa Has paa dem. 

De Iroin alle hjem med hele Lemmer, hvor meget der end blev 

banket 10s paa dem. Altsaa inaatte Trolddommen hæves, om det 

skulde lykkes at gore det af med dem. Til den Ende havde de 

maskerede stroget deres Prygle og Poge hen over et Rugbrod, 

saa skulde de samme Prygle og Poge nok bide igennem. 

Ja, saadan gik Praaten. Der var megen Overtro i de Dage.' 

Ligene obduceres. 

Medens Herredsfoged Hejberg havde travlt med at 

finde, hvem de maskerede Hævnere var, og Regeringen 

var i Færd med at nedsætte en Kommission til at 

rode op i den hele Affære, beretter Traditionen, at 

man skyndte sig at putte Ligene i Jorden. Men da 

Kommissionen kom, maatte man grave dem op igen, 

hvorefter de fire Lig blev obduceret i Storstuen paa 

Knudseje, - et godt Bevis paa, hvor meget man kan 

stole paa mundtlige Overleveringer fra Slægt til Slægt. 

Ligene var ikke begravet f ~ Obduktionen r 

og denne 

fandt ikke Sted efter, men f ~ Kommissionens r 

Nedsættelse 

og paa Foranledning af Herredsfogden, og 

endelig blev Ligene ikke obduceret paa Knudseje, 

men i Hugdrup Skole. 

Efter at Herredsfogden og Distriktslægen om Onsdagen 

havde været paa Mordstedet, blev Ligene k ~rt 

til Skæve Kirkes Vaabenhus, de to Klog-Drenge i en

34 Ligene obduceres. 

fælles Kasse, og Maren Barkholt og Skov-Christian i 

hver sin Sæk. 

Den paafolgende Mandag, d. 8. November, ankom 

konstitueret Stiftsfysikus Clemmentsen, Aalborg, og 

Distriktslæge Knudsen, Sæby, sammen med en Fuld- 

mægtig og en Skriver fra Herredskontoret, og tog ind 

til Hugdrup Skole i Nærheden af Kirken, hvorfra 

Ligene straks efter blev bragt over til dem. 

- ,,Gamle Anders Madsen", der fra 1863 var Graver 

ved Skæve Kirke, fortalte mig en Gang, at han gik til 

Præst i Hugdrup, da Obduktionen fandt Sted, at 

Kapellan Schcanau hos Pastor Ræders læste med 

Konfirmanderne i Skolen paa Grund af Sygdom i 

Præstegaarden, og at Lærer Skousgaards Sm, da Kon- 

firmanderne madte om Eftermiddagen, kom ud og 

sagde, at de kunde gaa hjem igen. Der blev ingen 

Konfirmandlæsning den Dag, ,,fordi Lægerne var ved 

at splitte Pakket ad inde i Skolestuen." Per Birket - 

fra Gaarden Birket i Nærheden - var tilsagt til at 

kare Ligene fra Vaabenhuset til Skolen og tilbage 

igen, og hans Vogn holdt netop ved Skolen, da Kon- 

firmanderne indfandt sig. To af Ligene laa endnu 

paa Vognen, et tredje laa uden for Gangdaren og 

det fjerde var Lægerne i Lag med i Skolestuen. De 

gik derinde med opsmcagede Skjorteærmer og havde 

travlt med deres Instrumenter og med at diktere, hvad 

Skriveren skulde fore til Protokols. Et Par Karle, Niels 

Foldsted og Lars Fejborg, var tilsagt til at bære 

Ligene ind og ud og gaa Lægerne til Haande. Og 

da det hele var forbi, kmte Vognen tilbage til Vaaben- 

huset med Kassen og de to Sække, hvori Ligene var 

anbragt igen, som da de kom dertil fra Hedehuset. 

- Af Beretningen om Obduktionen, der er saa lang 

som et ondt Aar, gengives fcalgende Uddrag: 

Ligene obduceres. 35 

1. C h r i s t i a n N i e l s e n, kaldet Skov-Christian, findes at være 

robust af Bygning, henved 25 Aar gammel, nsgen, besudlet med 

Snavs og Blod. I Panden et tnrt, ubetydeligt, flere Dage gammelt 

Saar (rimeligvis det, der blev tilfajet ham med Gavlnaglen paa 

Langholt) og adskillige ny, særlig paa Hoved og Hals, Mave og 

Bryst. Venstre Arm brækket i smaa Stykker oven for Albuen; 

Underarmen rod, blaa og opsvulmet. H~jre Arm hel, men saaret 

og ophovnet. Venstre Ben; Knæskallen itu. Skinne- og Lægben 

knust; Skinnebenet stikker en Tomme frem. Hajre Ben: Læg- og 

Skinneben splintret. Paa indvendig Side et 31Ia Tomme langt Saar, 

hvor igennem Skinnebenet stikker 6 Tommer frem. Paa hele Legemet 

Ar af gamle Saar. - Samtlige Læsioner, med Undtagelse af Saaret 

i Panden og et dito paa Halsen, er, saavidt det kan sk~nnes, bibragt 

nogle Timer f0r D0den og synes alle tilfojet ined stumpe 

og tunge Vaaben som Knipler og Poge med Kanter og Knaster. 

Vaabnene maa være fnrt med stor Kraft. 

K e n d e l s e : Hvor betydelige og farlige flere af Læsionerne end 

er, Iran næppe nogen enkelt af dem kaldes d~delig. I Forening 

derimod maa Knusning af 7 Ben i Legemet, Overrivning af flere 

Blod- og Pulsaarer, hæftige Slag paa Hovedet og flere betydelige 

Saar ubetinget have fremkaldt D~den, om end den aflivede var i 

sin kraftigste Ungdom. Dsden er rimeligvis bevirket ved Apoplexia 

nervosa som en naturlig F~lge af Mishandlingernes hæftige Indvirkning 

paa Hjærne og Rygmarv. 

2. Chresten Pedersen Barkholt, kaldet Klog-Chresten, 

er mellem 25 og 30 Aar, nsgen, besudlet over hele Kroppen med 

et tykt Lag Snavs og Blod. Paa Issen et 3 Tommer langt Saar 

ind til Benhinden og saaledes, at Fingeren kan fsres ind under 

Huden ned mod venstre @re. Hejre 0re underlobet af Blod, Kroppen 

rad og blaa. Paa venstre Overarm et Saar, der blotter Knoglen. 

Hsjre Arm og Skulder ophovnet. Venstre Læg- og Skinneben 

knust; et Stykke af Skinnebenet stikker frem. H0jre Ben fuldt af 

Saar, der blotter Knoglerne; Læg- og Skinneben splintret flere 

Steder, Lægmusklerne knust og saa blandet med Bensplinter, at 

de forskellige Dele ikke kan kendes fra hverandre. - Læsionerne 

er bibragt umiddelbart fOr D~den og med lignende Vaaben som 

f0r omtalt, dog synes Saaret i Hovedet at stamme fra et mere 

skarpt Instrument, f. Eks. den Spade, der blev funden paa Gsrningsstedet. 

K e n d e l s e : Nogen enkelt absolut Aarsag til Daden findes ikke,

36 Ligene obduceres. Hævnerne i Hedehuset. 37 

men der ltan næppe være Tvivl om, at en saa stor Mængde vold- 

somme Kontusioner tilsammen er absolut dndelig. Hvis det store 

Saar paa venstre Side af Issen er noget ældre end de andre (d. 

v, s. hvis det er tilfojet hain paa Langholt), er det rimeligt, at han 

har været ikke saa lidt svækket og saaledes lettere har ligget under 

for de senere Mishandlinger. 

3. Lars Pedersen Barkholt, Klog-Lars, er robust bygget 

og usædvanlig fed. Alder 20-25 Aar. Ifort Skjorte, overstænket af 

Blod og Snavs. Paa Hovedet flere alvorlige Saar, der bloder endnu 

ved Obduktioneti. Meget storknet Blod i Haaret. Halsen tilsyneladende 

forvredet, men uden Spor af, at et Reb skulde være snnrt 

sammen om den. Ryggen rnd og blaa. Venstre Underarm brækket. 

Hojre Arin opsvulmet; Huden paa Albuen afskrabet. Begge Ben 

rmde, blaa og ophovnede, og paa hnjre Skinneben, der er knust, 

hænger Huden i Laser. Mange gamle Ar over hele Kroppen. - 

Paa et Par Saar nær (tilf0jet paa Langholt) synes samtlige Læsioner 

at være tilfojel nylig fnr Doden og med lignendevaaben soin 

i foregaaende Tilfælde. 

K e n d e l s e : Dnden skyldes formentlig en Hjærnerystelse, fremkaldt 

af stærke Slag i Hovedet. Muligt, at et Hjærtesla, o er kommet 

til. Under alle Omstændigheder er Læsionerne absolut dodelige. 

4. Maren Olesdatter Barkholt, Peder-KlogsHustru, skon- 

nes at være omtrent 50 Aar gainmel. Ifnrt Klæder, besudlet ined 

Snavs og Blod. Kroppen rnd og blaa. Venstre Skulder knust og i 

mange Stykker. Venstre Overarm splintret, saa Knoglerne stikker 

frem. Venstre Læg- og Skinneben brækket og Knoglerne blottet. 

Hojre Laarben knust; i Musklen et dybt Saar, der naar helt ind 

til Benet; Læg- og Skinneben knust. I venstre Side Brud af fem 

Ribben, hvoraf det ene er trængt ind og har saaret Lungen. - 

Alle Læsioner er bibragt umiddelbart for Doden og med lignende 

Vaaben som anvendt overfor de andre. Forovrigt ses det, at hun 

har levet nogle Timer efter Lemlæstelsen. 

K e n d e l s e : Skont ingen af de enkelte Læsioner, hvor betydelige 

de end er, kan siges uundgaaelig at ville have foraarsaget Doden, 

saa er det dog aldeles utvivlsomt, at alle de nævnte Beskadigelser, 

ti Saar udvendig paa Legemet, et i Lungen og knuste Brud af ti 

forskellige Ben, tilsammen maa have haft Dnden til Folge. 

Efter Obduktionen f~rtes Ligene, som f ~ omtalt, r 

tilbage til Vaabenhuset, nemlig for at opbevares ind- ' 

til Drabsmændene fandtes og kunde konfronteres med 

de dræbte. 

H~vnerne i Hedehuset. 

Maskerne falder. 

At man straks mente, at der maatte være en vis 

Forbindelse meljern Afbankningen paa Langholt og 

Lynch-Justitsen i Hedehuset, er ret naturligt. Man 

hviskede i Krogene derom og man talte aabenlyst 

derom, alle var paa det rene med, at det inaatte 

være saadan, og Politiet tog Affære ud fra den samme 

Betragtning. Men man tog fejl alle sammen, komplet 

fejl. 

Det eneste, de to Begivenheder havde med hinanden 

at gure, var, at de, der gjorde det af med 

Pakket om Mandagen, vidste, at Skov-Christian og 

Klog-Drengene havde faaet frygtelig Prygl paa Langholt 

om L~rdagen og var bleven saa gennemtærsket, 

al Faren for en Ekspedition til Tyvebrakken var betydelig 

forringet. Og derom er der ingen Tvivl, at 

var Historien paa Langholt ikke gaaet forud, saa 

havde man betænkt sig femten Gange med saa lille 

en Styrke, som de maskerede udgjorde, at iværksætte 

Angrebet paa Hedehuset. Der kunde meget let have 

vanket braadne Pander til den halve eller hele Ekspedition, 

om Skov-Christian og de to ældste Klog-Drenge 

havde været ved Hægterne. 

- Man har fortalt, ogsaa paa Tryk, at de maskerede 

meldte sig selv til Herredsfogden, men det er 

ikke rigtigt. Der gik en halv Snes Dage, i hvilke 

Rygterne svirrede som Myg en Sommerdag, om hvem 

de maskerede var. - Anders Stendal og de andre 

anholdte Anf~rere for Affæren paa Langholt nægtede 

"

38 Hævnerne i Hedehuset. Hævnerne i Hedehuset. 39 

stadig at kende det mindste til Overfaldet i Hedehuset, 

men hvem kunde det da være? 

Saa 10stes Gaaden endelig, idet Jakob Slettingen, 

for at indsmigre sig og dække sin egen kriminelle 

Person, tog til Sæby og fortalte Herredsfogden, hvad 

Klog-Else havde betroet ham. Saaledes beretter Kammerraad 

Christensen, medens Klog-Stinus har meddelt 

mig, at det var ham, der blev narret til at r ~be Navnene 

paa fem af de maskerede, som han mente at have 

genkendt under Optrinet hjemme. Jfr. om Stinus i 

Tillæget. 

Nok er det, Gaaden l~stes, de skyldige blev funden 

og viste sig at være f~lgende syv Mænd i Egnen: 

1. Sognefoged Lars Jensen, Hellum. 

2. Gmd. Lars Jensen Krog, Hellum. 

3. M~lleejer Peder Hansen, Aunkat. 

4. Gmd. S ~ren Jepsen, Krattet. 

5. , Peder Jepsen, Aunk~t. 

6. Ungkarl Jens Chr. Pedersen, Ostergaard, og 

7. Anders Pedersen, ,, 

Nr. 4 og 5 var Bradre, Nr. 6 og 7 ligesaa, S~nner 

fra 0stergaard i Stagsted. 

I Forhiaret over dem om, hvor Sammensværgelsen 

fandt Sted, og om hvorfor og hvorledes Toget til 

Hedehuset iværksattes, oplyses, at da der i Slutningen 

af Oktober Maaned havde fundet en Del Tyverier 

Sted i Hellum Sogn, rimeligvis foravet af Skov- og 

Klog-Pakket, besluttede de to f~rstnævnte Mænd fra 

Hellum og M~lleren fra Aunk~t at anstille en Ransagning 

i ,,Pak-Huset". De henvendte sig i den 

Anledning til de nævnte andre, samt til Sognefogden 

i Stagsted, og de gik alle med, undtagen sidstnævnte. 

Ved Aftenstid Mandag den 1. November samledes 

man paa Stagsted Bstergaard, den nærmeste Gaard 

ved Hedehuset, og traf her den endelige Aftale om, 

hvorledes Ekspeditionen skulde gaa for sig og Rollerne 

fordeles. 

S~nnerne fra Ostergaard - der havde været med 

til Gildet paa Langholt, men efter deres Paastand 

uden at deltage i Slagsmaalet - skulde gaa rundt 

om Huset og passe paa, at ingen lab væk med Tyvekosterne. 

Deres Moder havde fraraadet dem at gaa 

med, hvorfor de indskrænkede sig til at agere Vagtposter. 

Sognefogden og Smen Jepsen skulde se at 

faa Pakket udenfor, og de andre være behjælpelig 

under Forh~rene og Ransagningen. Men foravrigt fik 

enhver at handle efter Konduite, efter som Situationen 

maatte udvikle sig. 

Dog blev det bestemt aftalt, at Skov-Christian skulde 

holde for farst. Han var den vzrste og den farligste. 

Saaledes havde han for blot otte Dage siden antastet 

S~ren Jepsen inde i Hellum Bakker og truet ham 

med sin B~sse. Smen slog imidlertid til B~ssen, saa 

den rug Christian ud af Haanden, hvorefter Banditten 

greb sin Kniv og f6r ind paa Smen Jepsen, der parrerede 

for sig med de bare Næver og efter nogen 

Kamp slap væk, om end med en Flænge i den ene 

Haand. 

Endvidere faldt der under Raadslagningen et Par 

Ord om Maren Barkholt som Tyvekvind og Hælerske 

og som en gedigen Skarnskælling, der havde truet med 

at sætte den r~de Hane paa Aunk~t Malle. 

Saa sværtede man sig i Ansigterne ved Hjælp af 

forkullede Pinde og Fidibusser, trak de strikkede Huer 

eller laadne Kabudser ned over Drerne, fik fat i en 

Lygte og fat i hver sin Pog. 

Og saa rykkede Skaren ud, Anders Ostergaard med 

den tændte Lygte under Frakken, alle bevæbnet, fordi

40 Hævnerne i Hedehuset. 

man vidste hvem og hvad, man gik ind til, alle maskeret, 

fordi der ellers vilde vanke Hævn med Ild og 

Blod, alle tavse og stille, thi der var kun tre B~sseskuds 

Afstand fra 0stergaard til Hedehuset. 

- Hvorledes Ekspeditionen spændte af, er tidligere 

fortalt. Dog er der et hvorfor, der ikke er klaret, 

men som Forharene giver Svar paa. 

Sp~rgsmaalet er, hvorfor man straks gik angrebsvis 

til Værks, hvorfor man straks begyndte at slaa 

Pakket ned. 

Forklaringen er den, at Skov-Christian, da de to 

maskerede - S ~ren Jepsen og Sognefogden - kom 

ind i Stuen, straks truede med at skyde dem. 

,,Ta mæ mi B0s, ta mæ mi B0slS raabte han, og 

det 10d saa ildevarslende, at Lars Krog, der havde 

overtaget Lygten og holdt den op ude i Forstuen, 

tabte den af Forskrækkelse og blev saa perpleks, at 

Aunk~t-Malleren maatte l0se ham af og lyse op i 

Stuen, hvis Tællepraas under den opstaaede Tumult 

var væltet og slukket. 

Skov-Christian, som S~ren Jepsen slæbte ud af 

Sengen, var ganske n~gen. - Det var Klog-Drengene 

ogsaa. Den nævnte paradisiske Tilstand var nernlig 

almindelig paa Landet den Gang, under Dynen da, 

og for Resten er Skikken at gaa nugen i Seng ikke 

helt udd~d endnu, i hvert Fald ikke i 0stvendsyssel. 

- Der var altsaa ikke noget for S ~ren Jepsen at faa 

rigtig Hold i, og det endte da ogsaa med, at Skov- 

Christian sled sig 10s og havde ogsaa faaet fat i B0ssen, 

om Sognefogden ikke var kommen til. 

At Historien med Bnssen havde Ophidselse til F~lge 

overfor den kendte Bandit, er let at forstaa, og at 

Klog-Else, da Turen kom til Barkholterne, indledede 

Hævnerne i Hedehuset. 41 

l Forsvaret med at jage en Syl i Livet paa S~ren Jepsen, 

skulde ikke gyde Olie paa de opr~rte Vande. 

Og saa endte det som det endte. 

Men at Udfaidet skulde blive, som det blev, var 

andet og mere, end Ekspeditionen havde tænkt sig, 

da man raadslog om Ransagningen i Hedehuset. 

Om Afslutningen paa Begivenhederne, Turen til 

Stagsted Skov, oplyser Forh~rene falgende : Efter at 

Klog-Lars havde lovet at ville bekende sine Tyverier 

og var begyndt at rykke ud med Tilstaaelserne, tilb~d 

han at ville f~lge med op til Skoven og paavise, hvor 

en Del af Kosterne var gemt. Han fik i den Anledning 

en Skjorte og et Par Benklæder paa, medens 

der af et Reb, som han selv skaffede til Veje, blev 

lavet en Line med L~kke og Stoppeknude til at lægge 

om hans Hals. Saa havde man Hold paa ham. 

S~nnerne fra 0stergaard og Lars Krog havde imidlertid 

forladt Valpladsen og var gaaet hjem, saa der 

altsaa kun var fire af de maskerede tilbage, da den 

forventede interessante Ekspedition med Klog-Lars 

skulde gaa for sig. 

Med Synderen i Midten afgik det sære, natlige Tog 

ad Skoven til, men man var ikke kommen ret langt, 

f0r Turen begyndte at blive kedelig. Lars fortr~d 

nemlig, hvad han havde lovet, gjorde sig tvær og 

ud til Bens, smed sig ned og vilde ikke længere. 

Saa fik han et Rap af en Kæp og kom op igen, 

men lige meget hjalp det. Han strittede imod, lod 

Bukserne glide ned over Benene under Paaskud af 

eller fordi han virkelig d~jede med at holde dem oppe. 

Til sidst kom han helt af dem og havde saa ikke 

andet paa, end den bare Skjorte. 

Da Toget naaede Stagsted-Gaardene, havde Sognefogden 

og Peder Aunk~l faaet nok af det, og gik

42 De dræbtes Begravelse. 

ind paa Bstergaard, medens Mallereil og ~0ren'Jepsen 

fortsatte ad Skoven til. 

Men det gik langsommere og langsommere. Lars 

blev udmattet og d~jede med at gaa. Til sidst maatte 

de have ham under Armene og slæbe ham af Sled, 

hvad der omsider blev dem for broget. Et Par B~sseskud 

fra Bollehaj, ca. en Fjerdingvej fra Hedehuset, 

opgav de Ævret, lagde ham ned og lod ham ligge 

ved nogle Buske i Nærheden af Skoven. 

Og der tog Novembernatten ham i sin kolde Favn. 

- Da Mysteriet saaledes var opklaret, I~slodes 

Anders Stendal og de andre uskyldig anholdte, og 

de syv Gærningsmænd fængsledes i Stedet. 

Fredag d. 12. November rullede et Par Vogne ud 

af Sæby. Folk stod stille i Gaderne, vendte sig, keg 

og skævede og spekulerede paa, hvor Toget gik hen. 

Det var Rettens Folk og de Hellum og Stagsted 

Mænd, der rullede af Sted til Skæve Kirke, i hvis 

Vaabenhus de afgivne Forklaringer oplæstes og bekræftedes 

foran Ligene, som Dagen efter sænkedes i 

Jordens Skad. 

De drzbtes Begravelse. 

Den Skæve Kirkeprotokol kunde gærne have for- 

talt en Smule om Begivenheden, men den er t0r som 

en Pind, tar og forretningsmæssig. Den oplyser blot, 

at Begravelsen foregik d. 13. November 1841, at Skov- 

Christian var 20 Aar gl., Klog-Lars 193/4, Klog-Chre- 

sten 26 og Klog-Maren 56 Aar, samt at alle fire ,,blev 

ihjelslaget og obduceret. " Og dermed Punktum. 

Min stedlige Hjemmelsmand til Beretningen om 

Gildet paa Langholt, Anders Orkeled, var imidlertid 

, ogsaa med til ,,PakketGs Begravelse, idet han hjemme 

De dræbtes Begravelse. 43 

fra Præstegaarden vidste Besked med, hvad Dag den 

skulde foregaa. Selvfalgelig stillede han i Nærheden 

og saa til, og fra ham har jeg faigende: 

Ligkister var der ingen af, endnu mindre Grmt og 

Blomster, og hverken Klog-Per eller Skov-Hanne eller 

nogen fra de to Familier var til Stede, kun Kapellan 

Sch~nau og fire Mand, der var tilsagt som Ligbærere. 

Klog-Maren var anbragt i ,,Pakkassen1' sammen med 

Klog-Lars, medens Klog-Chresten og Skov-Christian 

laa i hver sin Sæk. Der var gravet to Grave ved Siden 

af hinanden, i den ene blev Kassen sænket ned, 

i den anden de to Sække, og da det var besnrget, 

traadte Kapellanen hen til Gravene, kastede de traditionelle 

tre Skovlfulde Jord i hver af dem, ,,bad en 

B0n i Hatten", sammen med Fnlget, de fire Ligbærere, 

som' derefter kastede Gravene til. Salmesang var 

der ingen af, og Kirkeklokken hang oppe i Taarnet 

og tav. 

- I det nordvestlige Hjarne af Kirkegaarden, tæt 

op mod Diget, ligger et Par aflange Tuer, bevokset 

med Græs, stridt og vildt. Det er det eneste, der er 

tilbage som synligt Minde om det berygtede Pak fra 

Stagsted Hedehus. 

- Selvf~lgelig gik der straks S p 0 g e ri paa Kirkegaarden, 

og Spageriet varede ved i mange Aar. Underlig 

klædte Skikkelser blev set mellem Gravene, 

naar Maanen lyste ind over Kirkegaardsdiget ; stundom 

kom et Gespenst helt hen til Kirkelaagen og 

stirrede med hule 0jne paa dem, der kom forbi. Man 

mente, at det var Klog-Chresten, men hvorfor just 

ham, kunde min Kilde, den gamle Graver, Anders 

Madsen, ikke sige. Selv havde han aldrig set noget 

til Spageriet i de mange Aar, han havde færdedes 

der, men andre havde bedre Held, og der gik om-

44 Kommissionen kommer. Kon~n~issionen kommer. 45 

irent et halvt Hundrede Aar, inden Snakken om de 

dræbtes Spageri paa Kirkegaarden d~de hen. 

Kommissionen kommer. 

Samme Dag, som Klog-Maren og hendes to S0nner, 

samt Skov-Christian sænkedes stille i Jorden paa 

Skæve Kirkegaard, udfærdigedes i Ministeriet det Reskript, 

i Henhold til hvilket den ber~mte ,,Tyve-Kommission" 

kom til Vendsyssel. 

Det interessante Aktstykke lyder i sin Helhed saaledes 

: 

Christian den ottende 

af Guds Naade Konge til Danmark, de Vendets og Goters, Hertug 

til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarslren, Lauenborg og Olden- 

borg. 

Vor Bevaagenhed! Da vi har bragt i Erfaring, at der i Skæve 

Sogn, Dronninglund Herred under Hjnrring Amt, udi vort Land 

Nnrre Jylland, er begaaet Mord og andre Voldsomheder, hvor- 

under 4 Personer, Christian Nielsen, ogsaa Skov-Christian kaldet, 

Lars Pedersen Barkholt, Chresten Pedersen Barkholt og de sidst- 

nævntes Moder, Maren Olesdatter, er myrdet og 4 andre Individer 

mer eller mindre mishandlet, samt at de omhandlede Forbrydelser 

skal være foranlediget ved Misfornnjelse over, at en Mængde i 

Omegnen begaaede Misgærninger, i hvilke de myrdede og mis- 

handlede anraas skyldige, ikkz paa behnrig Maade fra 0vrighedens 

Side var bleven forfulgt, saa er det vor allerhnjeste Vilje og Be- 

faling, at I, os elskelig Assessor i vor Landsover- samt Hof- og 

Stadsret, P e d e r J a c o b s e n Teten s, vor Justitsraac!, og os elske- 

lig Carl Nicolai Petersen, vor Overavditnr og Byfoged i 

Holstebro, Ridder af Dannebrog, straks retter Eders Lejlighed efter 

at sammentræde i en Kommission for at anstille Undersngelser 

angaaende forommeldte morderiske Overfald, saavel som om det 

ovenanfnrte Motiv dertil kan anses grundet. 

Til Udfnrelsen af det Eder saaledes overdragne Hverv, vil vi 

have Eder bemyndiget til at sætte Komn~issionen paa ethvert Sted 

i Aalborg, Hjnrring og Thisted Amter, hvor I dertil maatte finde 

Eder anlediget, ligesom vi ogsaa vil have Eder bemyndiget til, 

ikke blot at belægge dem, som dertil under Sagens Forfnlgning 

findes kvalificeret, med Arrest, men overhovedet paa ethvert Sted, 

hvor Kommissionen holdes, forsaavidt saadant anses fornndent for 

Udfnrelsen af det Eder overdragne Hverv, at udnve samme ekse- 

kutive Myndighed som Stedets ordinære Politimester og Foged. 

Endvidere skal det være hver især af Eder tilladt - i den anden 

Kommissærs Forfald - alene at anstille Undersngelser, dog, at 

Forhnret i saa Fald bliver at optage i Overværelse af 2de tiltagne 

lovfaste Vidner. Invrigt skal enhver, som I maatte finde Anledning 

til at fremkalde for at afgive Forklaring, og som opholder sig 

inden for den Jurisdiktion, hvis Beboere maa snge Ting paa det 

Sted, hvor Konlmissionen holdes, eller som invrigt har Ophold 

ikke længere end 4 Mil fra dette Sted, være forpligtet sine exep- 

tione fori (- uden Indvending imod, at Sagen er anlagt ved en 

Ret, der ikke er indstævntes Værneting) at mnde for Eder i Koin- 

missionen. 

Til Sekretær i Kommissionen vil vi have udnævnt Candidatus 

juris Peter Munthe Brun. 

Skulde I under Lnbet af Undersngelserne finde Eder anlediget 

til at andrage om nogen Foranstaltning, som ikke allerede kan 

anses hjemlet i det ovenanfnrte, har I desangaaende at henvende 

Eder direkte til vort danske Kancelli, ligesom I til dette Kollegium, 

naar de fornndne Oplysninger er tilvejebragt, har at indsende 

Udskrift af det passerede, ledsaget af Eders Betænkning og For- 

slag om hvilke Personer, der kunde være juslitialiter at tiltale. 

Dermed sker vor Vilje. Befalende Eder Gud! 

Skrevet i vor kongelige Residensstad Knbenhavn den 13. Novbr. 

1841. 

Efter hans kongelige Majestæts allernaadigste Befaling. 

Stemann. 

0rsted. Lange. Bentzen. Holm. 

(L. S.) 

Fiedler. 

I en Notits herom i ,,Stiftstidendeu den 18. N~vbr. 

bemærker Redaktionen, at det vil glæde enhver af 

Vendsyssels Beboere saavel som enhver Elsker af Lov 

og Ret at erfare, at Kommissionen er nedsat, og at 

dette vistnok t ~ ventes r at faa den formskede Virk-

46 Kommissionen kommer. 

ning; hvorhos det meddeles, at Kommissionen allerede 

har passeret Aalborg paa Vej til Sæby. 

- Straks efter, at Kommissionen var ankommen, 

blev den foroget med endnu en Sekretær, exam. jur. 

Te i s en. Arbejdet taarnede sig nemlig saaledes op, 

at de to Kommissærer maatte dele det imellem sig 

og have hver sin Protokolf0rer1 saa at der kunde 

holdes Forh~r to Steder hver Dag, i Sæby og paa 

Voergaard, eller i Aalborg og paa Dronninglund Hovedgaard, 

eller vekselvis to Steder af de nævnte fire. 

Som Politibetjente fungerede Lun d by m 0 l l e, S and 

e r h o f f og N e v e. Særlig den f~rstnævnte var altid 

paa Farten, og det lykkedes ham at gnre sig saa bekendt, 

at medens hans Kollegers Navne forlængst er 

gaaet i Glemme, og Kommissærernes for Resten med, 

saa gaar hans Navn igen den Dag i Dag. 

,,Di haae i Polleti, der hie Lujbym0hl", fortæller 

de gamle paa Jydske Aas, - og saa faar man en 

mer eller mindre haarrejsende Historie fra Voergaard 

eller et andet Sted. 

Lundbym0lle1 som Kommissionen havde med hertil, 

var Tetens h~jre Haand, én, som det synes, energisk 

og snu Opdager, der dukkede op alle Vegne, 

snart i Uniform og snart forklædt som Bissekræmmer 

eller hvordan det nu passede ham bedst. Sine Steder 

komplimenteres han paa Vendelbomaner som ,,i rele 

Fa'en" og andre Steder som ,,i faale Prygl", men 

derom er alle enige, at han var ,,i D0vl te a faa 

Pakke te a bekej." 

- Den 20. November indeholdt ,,Stiftstidendeu f0lgende 

: 

,,Ifl. Beretning fra Vendsyssel skal en Sognefoged være arre- 

steret og have bekendt i Fore~ing med flere at have udovet de 

berygtede Mishandlinger ved de i Skæve Sogn dræbte Individer. 

Kommissionen kommer. 47 

Af Herredets Politimester har ogsaa,'som det erfares, været afholdt 

idelige Forhar til Undersogelse af de forefaldne beklagelige 

Begivenheder. 

Hvad Kommissionens Udnævnelse angaar, da er det maaske 

farste Gang, at en saadan Beskikkelse er indtraadt saa hurtigt efter 

den Begivenhed, der foranledigede dep. Denne Hurtighed skal 

ogsaa, skont Kancelliets Nidkærhed for at faa Retten bragt i Gænge 

igen, stadfæster sig ved tidligere Eksempler, fornemmelig være 

paaskyndet ved det Indtryk, Beretningen om den forefaldne Udaad 

gjorde paa Hs. Maj. Kongen selv, et Bevis paa, at Regentens Blik 

med Aarvaagenhed er fæstet paa Undersaatternes Velfærdsanliggender, 

ogsaa i de fjærnere Egne af Landet. 

Ligesom vel i det hele taget ingen havde næret Tvivl om, at 

en overordentlig og hurtig Forholdsregel vilde blive truffen til at 

betrygge den i hine Egne ængstede Retssikkerhed, saaledes maa 

det vistnok ogsaa undre, at ,,Fædrelandet" i sin Beretning om det 

forefaldne ved den Lejlighed henpeger paa Landets suveræne Regeringsform 

og den mindre Tryghed for Retssikkerhed, en saadan 

skulde admittere, thi uden paa nogen Maade at ville være 

Suverænitetens Panegyrikere, kan vi dog ikke indse, hvad Statsforfatningen 

har med de udavede Misgærninger at bestille, eller 

hvorledes nogen som helst Regeringsform kan betrygge imod, at 

ikke Brud paa Retssikkerheden skulde kunne finde Sted; og at 

desuden saadanne Brud hos os ikke hmer til de sædvanlige eller 

til dem, der længe lader Straffen vente paa sig, viser jo dog Erfaringen 

tilstrækkelig. 

For at nævne en Kontrast, beh~ver vi her ogsaa blot at pege 

hen paa det Land, for hvis Forfatning vi ikke nærer mindre Hajagtelse 

og Beundring end ,,Fædrelandet'', nemlig Nordamerika, L 

thi de der bestaaende ,,Lynch6'-Foreninger og de Grusomheder, 

hvormed man igennem disse forfalger Abolitionisterne (Slavefrigorelsens 

Venner) giver desværre nok som sorgeligt Bevis paa, 

at heller iltke den fri demokratiske Regeringsform betrygger imod 

Retsbrud og menneskeligt Barbari." 

- Nogle Dage efter, den 25. November, f~jedes til, at ,,Kommissionen 

i de Dronninglundske Justitssager har nu taget Sæde 

paa Hovedgaarden Vo erga a r d, en Mila fra Skæve og 

Mil fra Sæby og har der ladet indrette Arrester." 

Man har formrigt villet sammenligne ,,Tyve-Kommissionen" 

og dens fornemste Snushane med en se-

48 Kommissionen kommer. 

nere Kommission, Ildebrands-Kommissionen i Slutningen 

af 1880ernel og dens bekendte Opdager; men 

hvor meget man har Ret heri, faar staa hen. 

Adskilligt tyder imidlertid paa, at det gamle Ord 

om skarp Lud til skurvede Hoveder har været lige 

saa velkendt den Gang som siden hen, og at mangen 

en Bekendelse skyldtes ,,slaaende Argumenter o. 

desl. " 

Havde Hejberg ikke forstaaet at sætte sig i Respekt. 

saa er der ingen Tvivl om, at Kommissionen forstod 

det, men om Maaden og Midlerne, der anvendtes, 

faldt der ikke ene Lovord. Kommissionen udbredte 

en saadan Skræk i Egnen, at enhver, der ikke vidste 

sig ren som en Engel, gruede for, hvad der kunde 

ske. 

Den mindste Ubetydelighed, den ringeste Smaating, 

den usleste Bagatel, blot det drejede sig om noget, 

en Stump fundet Reb, en gammel kasseret Las eller 

hvad, lige meget - det var et Resultat. Og Kommissionens 

Sporhund forstod at st~ve Vildtet op, baade 

Ulv og Lam. 

Der var mange, som fik Tyvestempel paa sig, men 

som ikke tilkom det mer end St~rsteparten af Adams 

Bnrn fra Syndflodens Dage og indtil nu. Selv Folk, 

der for en Snes Aar tilbage havde fundet og beholdt 

en gammel Pjalt eller lignende, blev tiltalt og straffet 

for den samme Pjalt. 

Nok var det slemt i Vendsyssel i de Dage, men 

det blev gjort værre, end det var. 

Kammerraad C h r i s t e n s e n skriver herom : ,,Jeg 

glemmer aldrig den Angst, der kom over Folk den 

Gang. De blev hentet til Voergaard, den ene efter den 

anden, ingen var vis paa at kunne gaa fri, saadan 

som det gik til. 

Kommissarius og hans Snusdaase. 49 

Af Betjentene var Lundbym~lle den vigtigste, og 

han var stræng. Og saa var han slem til at ,,strege d 

' 

Folk, ligegyldig hvem. Saaledes sagde han en Gang 

til IIerredsfuldmægtig Busch i Sæby, der havde taget 

en eller anden i Forsvar: ,,Ja, jeg har nok h~rt, at 

Vendsyssel ligger nord for Lov og Ret." 

Herredsfuldmægtigen, der var en flink og brav Mand, 

mærkede Finten og gav hvast igen: ,,Synes De maaske, 

at man kan lære Lov og Ret af Dem." 

Saa forskrækket var Folk for Lundbym~lle, at naar 

han kom for at hente en eller anden, der havde det 

mindste paa Samvittigheden, saa begyndte vedkommende 

at stamme, hakke og vr~vle, inden han blev 

spurgt. Det hed sig nemlig, at ingen, der kom til 

Voergaard, slap for ,,Tilstaaelseu, og at det var bedst 

for dem, der bekendte straks. 

Kommissarius og hans Snusdaase. 

Fra Forharene paa Voergaard har man falgende lige saa beteg- 

nende som komiske Historie : 

Som bekendt brugte man Snus den Gang. Kong Salomon snuste, 

Jargen Hattemager snuste, Alverden snuste. Enhver havde sin lille 

Daase, som han jævnlig pikkede paa Laaget af, tog sig en Pris og 

nas. Nu er det bare en og anden gammel Oldemor, der ejer en 

Snusdaase, og hun lister sig til at hente den op af Lommen. 

Kommissarius paa Voergaard derimod havde sin Snusdaase 

staaende paa Bordet foran sig, og naar et Forhor gik trægt, pikkede 

han javnlig paa Laaget af den. Men lige saa tit, han pikkede, lige 

saa tit sagde det Klask, og lige saa tit f6r han iVejret og skældte 

LundbyrnalleXruklien fuld. Naar det nemlig begyndte at gaa trevent 

med Bekendelserne, og Forharet var ved at gaa i Staa, saa langede 

Kommissarius ud efter Snusdaasen, pikkede paa Laaget, tog sig 

en Pris og nas, - Signalet til, at Arrestanten ogsaa trængte til 

en Opstrammer, den Lundbym~lle leverede ham i Form af en 

regulær Lussing. 

Men da f6r I~ommissarius op: Er De gal! Hvad i Alverden

50 Kommissarius og hans Snusdaase. 

slaar De Manden for! Han er jo saa flink, som han kan være. - 

Og saa fulgte der en Lovtale, saa Arrestanten kom i Tanke om, at 

han vidste noget mere. Men naar Kommissarius pikkede igen, saa 

sagde det Klask igen, og saa fik Lundbymdle Kommissarius's For- 

bandelse igen og Arrestanten hans Velsignelse. 

Kun ,,Sorte Sevrin fra Torslev", Bjerre-Chrens Staldbroder, var 

der ingen Udveje med Hver Gang IZommissarius nns, dukkede 

Sevrin sig for Lussingen - men lod, som om han bukkede sig for 

Assessoren -- og sagde deltagende: ,,Gud velsigne Dem, Hr. 

Kommerseraad." 

,,Suet Sewrin haae aaller lawe notting, aa saa haae haj heller 

int nue aa bekej." 

Saa vendte Lundbymulle den elskværdige Side til, gik jævnlig 

ind i Cellen til Sevrin og gjorde sig ,,kontant 6 ' med ham, men da 

han nogei? Tid efter begyndte at lirke og fritte, ,,kneb dej suet si 

0wn samme1 aa saae: ,,Jamen ka Do h01 Di Muj om'et?" - Jo, 

det var Lundbymulle da som skabt til. - ,,Ja, Do æ Faen, æ 

Do, saan i Blarhue," sagde Sevrin, hvorefter han blev puttet i 

Rosodonten. Men lige meget hjalp det. 

Paa en af sine Farter ragede L~indbym~lle uklar 

med en vejfarende, Peder Pedersen, Nykro ved Hjallerup, 

som bagefter skrev i ,,Stiftstidende1' og klagede 

over, at Politibetjenten havde smækket ham om 0rerne 

med sin Pisk, fordi han, der kom trækkende med et 

Par Kner, ikke kunde komme hurtig nok af Vejen. 

Lundbym~lle svarede, at han ved den paagældende 

Lejlighed kom k~rende fra Aalborg til Voergaard i - 

Kommissionens Ærinde, og da Peder Pedersen ikke 

vilde vige, saa han kurlde komme forbi, maatte han 

med sin Pisk drive Kreaturerne til Side, hvilket Klageren 

besvarede med at slaa Lundbym~lle t Hovedet 

med sin Stok. Da de noget efter kom til Hjallerup, 

betalte Peder Pedersen imidlertid 3 Mark i Mindelighed 

til Dronninglund Sogns Fattigkasse for sin Forseelse, 

og Lundbym~lle lod sig hermed n~je og frafaldt 

videre Tiltale. - 

,,Forlangt indrykket". 5 1 

Som rimeligt var, gav Kommissionens Nedsættelse 

og den hele Affære Anledning til et betydeligt R~re, 

ikke alene i Vendsyssel, men ud over det ganske 

Land. Alle Vegne dr~ftede man det forefaldne, og 

alle Vegne, ogsaa i Aviserne, kritiserede og raillerede 

man, snart over den uduelige Herredsfoged og snart 

over de ugudelige Vendelboere. 

Proprietær F o r m a n n, Dronninglund, lagde for i 

,,Stiftstidendeu d. 28. Novbr. med et hvast Angreb 

paa Hejberg. - Det paagældende Nr. findes ikke i 

Bladets Arkiv. Om Processen, som Artiklen medf~rte, 

se under Hejberg i Tillæget. - 

Allerede næste Dag fik Formann Svar paa Tiltale, 

idet Bladet indeholdt f~lgende: 

l ,,Forlangt indrykket. 

l 

l 

Med dyb Indignation vil enhver i dette Blads Nr. 238 have 

læst Hr. Formanns Angreb paa en Embedsmand, der stedse har 

nydt og i dette 0jeblik nyder udelt Agtelse. Med endnu dybere 

Indignation vil dette Inserat blive betragtet af enhver, der har haft 

Lejlighed til i By- og Herredsfoged Hejberg at lære at kende en 

ikke blot fra Karakterens Side saare agtværdig, men ogsaa i sit 

Embedsforhold serdeles duelig og dygtig Personlighed. - - - 

Naar dertil kommer, at Beboerne i den vedkommende Embedsmand 

anbetrode Jurisdiktion fremfor andre er bekendt for deres 

voldsomme og IovIose Fremgangsinaade, samt vilde og underfundige 

Sindelag, saa kan man vel kun med fortjent Foragt betragte 

Hr. Formaniis Inserat. Overgaard, 

cand. juris." 

Men ogsaa i Pressen andet Steds beskæftigede man 

sig, som bemærket, med Historien, særlig i ,,Berlingske 

Tidende1', hvad der d. 16. Decbr. gav Aalborgbladet 

Anledning til fdgende interessante Redaktionsartikel : 

,,Lige saa kuri~st det klinger, naar man - ved at 

se omtalt Begivenhederne i Dronninglund Herred - 

h~rer slaaet paa den ene eller anden politiske Stræng,

52 

Hvad Bladene skrev. 

I 

lige saa meget maa det forundre, naar man ser visse 

Bestræbelser i den sidste Tid rettet paa at derivere I 

(- udlede) hine stygge Begivenheder fra Beboernes 

Karakter og Tænkernaade, som om Vendelboerne ud- i 1 

gjorde et Slags Udskud og en fra det uvrige Dan- 

I 

marks Befolkning helt forskellig, i alle Maader demol 

raliseret Race. * 

En saadan Fremstilling har ,,Berlingske Tidende" 

aabnet sine Spalter for i sit Nr. 290 og ladet en l i 

anonym Forfatter, der underskriver sig 8 + 8, ekspektorere 

sig over den Paastand, at ,,der i Vendsyssel 

hersker en Lovlushed, en Tyvagtighed, en L~sagtighed 

og en Voldsomhed, som ikke finder Sted i den 

Grad i det uvrige Danmark." 

Dette er nu vistnok den nemmeste Maade at rede 

fra sig paa ved at kaste Skylden for alle Dronninglund 

Herreds Rækker af Tyvs- og Voldshistorier paa 

Beboernes Karakter og Sindelag, og saaledes lade 

Politiuvrigheden, hvis slappe Virksomhed dog maa 

bære en stor Del af Skylden, staa med Palmerne i 

Hænderne. 

Men skant det ikke er vor ~eniigt her at optræde 

som Anklager, da Begivenhederne taler tydeligt nok, 

og det nu er overdraget en kgl. Kommission at undersuge 

dens rette Sammenhæng og historiske Grund, 

saa mener vi dog, at det for enhver maa være aabenbart, 

at saa hyppige Retsbrud, i Forbindelse med den 

sidste surgelige Katastrofe, vanskeligt kunde have 

fundet Sted under en vigilant (- aarvaagen) Politiuvrighed, 

om denne endog har lokale Besværligheder 

at kæmpe med, især da det af alt tydelig fremtræder, 

at inan i sine forvildede Begreber om Retsuduvelse 

har troet det nudvendigt ved et saa barbarisk Middel 

at befri Herredet for sine tujlesluse Ransmænd. 

Hvad Bladene skrev. 53 ' 

Lige saa uædelt som det imidlertid under saadanne 

Omstændigheder er at ville stille en iuvrigt pletfri 

Mands Embedsvandel i et hadefuldt Lys, lige saa 

meget nfaa det vistnok ogsaa stride mod de retfær- 

dige og ægte noble Anskuelser, man hos enhver 

dansk skulde forudsætte: at fremstille Beboernes Ka- 

rakter i Almindelighed som Kilden til en saa lang 

Række af Forbrydelser, om end enkelte Laster paa 

et saadant Sted har vist sig at være mere fremtræ- 

dende. 

Unaturligt bliver det ogsaa i det hele at tænke sig, 

da dog ingen Forskellighed i Folkekarakterens Typus 

er til Stede, at et særskilt Herred i Særdeleshed skulde 

indeslutte en saadan Bærme, at det ikke kunde lykkes 

en aarvaagen 0vrighed at rense den, eller tælle en 

saa stor Mængde ,,tyvagtige, lovluse og voldsomme 

Individer i', at ikke en Gang Religionens R~st, Kultu- 

rens Haand eller Lovens Arm skulde kunne efterlade 

nogen Virkning. 

I huj Grad vil derfor vistnok mange have fult sig 

indigneret over de mod Vendelboerne i Almindelighed 

og Dronninglund Herreds Beboere i Særdeleshed 

gjorte Beskyldninger, som om Ophavet til de passe- 

rede Forbrydelser var at suge i Beboernes moralske 

Fordærv: en Beskyldning, imod hvilken vi paa det 

bestemteste maa protestere lige saa meget, som der 

vist maa smiles ad den Paastand, al man i Vend- 

syssel kun bekymrer sig lidet om, hvad Statsforfat- 

ning, man har, ,,naar man kun kan have den Forfat- 

ning, som man ~nsker, det er: naar man kun kan 

raade sig selv." - At Vendsyssel saaledes skulde 

ligge ikke blot norden for Lov og Ret, men ogsaa 

norden for al aandelig Kultur, er dog en temmelig 

vidtdreven Paastand. At man desuden i Vendsyssel,

54 Hvad Bladene skrev. 

uden at sympatisere med utopiske Drrammerier, ikke 

mangler Sans for offentlige Anliggender, forenet med 

Kærlighed til Konge og lovlige Institutioner, og at 

ikke, som hin Forfatter paastaar, de materielle Interesser 

er det eneste, Vendelboerne har 0je for, er dog 

ved flere Lejligheder givet Bevis paa; men det falder 

jo altid bekvemt at lade Oret vzere tillukt netop, naar 

det skulde være opladt for at h~re. 

- Medens vi i~vrigt forventer, at den kgl. Kommission 

vil vide at bringe Lov og Ret tilbage paa de 

Steder, hvor den maatte mangle, og i det hele foretage 

en Unders~gelse af Politi- og Justitsvæsenets 

Tilstand paa flere Steder, saavel fornemmelig 

nord for - Limfjorden som paa dennes 

s~ndre Bred, inden for de i Kommissoriet angivne 

Grænser, saaledes t ~ det r ogsaa ventes, at det m~rke 

Billede af Vendelboernes Sindelag og Kulturtilstand, 

, man synes beflittet paa at udbrede, ingensteds maa 

mnde Anerkendelse som tro Kontrafej, eller afskrække 

nogen fra at s0ge Bo i Vendsyssels Egne, hvor Befolkningen 

vistnok har Krav paa samme Agtelse som 

noget andet Sted i Danmark, og hvor Retstilstanden 

vistnok t0r betragtes lige saa tryg som noget andet 

Sted under Dannerkongens Septer, naar de Mænd, i 

hvis Haand Retsud~velsen er lagt, ikke selv g0r sig 

fortrolig med den Tanke, at Limfjorden er Grænsen 

for Lov og Ret." 

- Det Fingerpeg, der her er givet, er saa tydeligt, 

at der ikke kan tages fejl af, hvori Grunden til den 

hele Misere laa, ikke deri, at Egnens Befolkning i 

Almindelighed stod lavere i moralsk Henseende end 

andre Steder i Landet, men deri, at der bIev holdt 

for slap og for daarlig Justits fra Politiets Side. I et 

foregaaende Nr. af Bladet havde B. B 0 g g i l d, Tofte- 

i 

Hvad Bladene skrev. 55 

gaard, formrigt sagt dette mere bestemt og mere 

direkte, hvad der fremkaldte f0Igende Svar fra selveste 

Politimesteren i Sæby : 

,,Sk~nt det ej vil falde mig vanskeligt at dokumentere, hvorledes 

de dræbte stadig og saa godt som indtil deres Ded har været 

underkastet Justitsens Forf~lgning, anser jeg mig ikke berettiget 

til at foregribe den kgl. Kommissions Virksomhed ved nogen detaljeret 

Publikation. 

Hvorfra Hr. Beggild, der bor udenfor Jurisdiktionen, har sin 

Kundskab om, at Opdagelsen af Forbryderne har været meget let, 

ved jeg ikke, men det ved jeg, og derom skal de af mig optagne 

Forher kunne vidne, at Opdagelsen var hejst vanskelig af Grunde, 

som jeg selv har opgivet i min til Amtet sendte Indberetning, 

men som Embedspligt, i det mindste efter min Mening, ej tillader 

mig at omtale, og at jeg ferst, efter at have afhert omtrent 70 

Personer, fertes paa rette Spor, saaledes at jeg kunde aflevere 

Sagen over 50 Ark stor til Kommissionen, efter at alle paagældende 

havde vedgaaet Gærningen. 

Jeg t ~ paa r det bestemteste benægte, at noget Tyveri, hvorved 

har været opgivet endog det mindste Spor til Opdagelse af samme, 

for mig er anmeldt, uden at være bleven forfulgt, Naar Hr. B~ggild 

desuagtet debiterer mig, at de anmeldte og begaaede Tyverier 

skulde være det tidobbelte Antal mod de paademte, fristes man til 

at sige med Jesper: ,,Ach, Herren maatte nok sætte et Nul til." 

Under slig Forvanskning af det sande, er en fortsat Avisfejde 

lige saa hensigtsles som Erasmus's Disput med Per Degn; paa 

Spergsmaal: e qva schola demissus es, nu Domine? blev ventelig 

Svaret: Adjectivum et Substantivum genere, numero et casso conveniunt, 

og Hr. Beggilds gode Mænd vil med Ridefogden stemme : 

Han maaler ham min Tro Skæppen fuld. 

~æbi, d. 15. December 1841. ~ejbeig." 

Om det var Vægten af dette Indlæg i Debatten, 

der fik Angriberne til at holde inde, vides ikke, men 

ved Juletid faldt Sindene saa nogenlunde i Ro, Avis- 

skriverierne oph~rte, og man gled ind i det ny Aar 

med Sværdet i Skeden. 

Kommissionen opholdt sig imidlertid fremdeles paa

56 Hvad Bladene skrev. 

Voergaard, hvor Forhor og Fængsling og Fængsling 

og Forh~r vekslede Dag ind og Dag ud, tit 

under Oraad og Klage, med eller uden Grund. En 

kvindelig Arrestant tog Livet af sig, Konen fra Aalegaardsodde 

i Skæve. Man siger, at hun havde hælet 

med Tyvepakket i mange Aar, og at hendes Kister 

og Skabe var fulde af alskens Tyvekoster: Vadmel 

og Lærred, Sjaler og Skorter og meget andet. 

- ,,Her ligger Inger Marie fra Aalegaardsodde," 

sagde Graveren, Anders Madsen, da jeg en Gang var 

inde paa Skæve Kirkegaard. Han pegte paa en græsbevokset 

Tue i Nærheden af ,,Tyvepakketas Grave og 

tilfojede: ,,En Morgen, da Lundbymolle kom ned i 

Voergaards Kælder og skulde hente hende op til Forhor, 

hang hun i Lidsen af sit Sk~rt, som hun havde 

revet af og lagt om sin Hals." Hun havde gjort Ende 

paa Forhorene om hendes Forhold til Tyvebanden, 

hvorfor hun heller ikke har faaet sit Synderegister 

optegnet i Kommissions-Dommen. 

Kommissionen havde ogsaa travlt nok, hende foruden. 

Aalborg Stiftstidende noterer saaledes under 

8. Januar 1842: 

,,Den kgl. Kommission i Dronninglund Herred er, efter hvad der 

erfares, i idel Virksomhed og har foretaget iklie faa Arrestationer, 

der synes at vidne om, at dens Nærværelse har været særdeles 

mnskelig til at bringe Justitsforholdene i bedre Orden igen." 

I de f~lgende 3-4 Maaneder, hvori Kommissionen 

endnu opholdt sig paa Voergaard, indeholdt Aalborgbladet 

folgende om dens Virksomhed: 

Efter hvad man erfarer, har den kgl. Koinmission paa Voer- 

gaard aktioneret over 60 Forbrydere i Dronninglund Herred, der 

alle har tilstaaet at have begaaet stmrre eller mindre Forbrydelser, 

saasom Mord, Vold, Voldtægt, Pederasti, Barnefmdsel i Dmlgsmaal, 

Hvad Bladene skrev. 57 

I Fosterets Fordrivelse, kvalificerede og simple Tyverier, samt Hæleri 

m. fl. Det synes saaledes, at Herredet vistnok med god Grund i 

sin Tid besværede sig over en retsl~s og usikker Tilstand, ligesom 

man nu med Ængstelighed og Frygt immdeser Tiden, da Kommissionen 

forlader Herredet, caar iklie - som man dog med Vished 

haaber - vor allernaadigste Konge til den Tid træffer saadanne 

Foranstaltninger, at den personlige og Ejendoms-Sikkerheden hersteds 

kan vorde betrygget i Fremtiden. At d. kgl. K. i saa kort en 

Tid har opdaget og afslnret en saa uhyre Mængde og saa kvalificerede 

Forbrydelser, kan vistnok tilskrives dennes særdeles Duelighed 

og den utrættelige Virksomhed, hvormed den, saavel Dag som 

Nat, har forfulgt Forbryderne, ligesom ogsaa en stor Del af Herredets 

Beboere og dets - tildels duelige - Sognefogder har vist 

en særdeles Nidkærhed i at anmelde og paagribe Forbrydere. 

Som det siges, vil Kommissionen ved denne Maaneds Udgang 

slutte sine Forhmr, og har Dronninglund Herred i en Tid af fire 

Maaneder nydt en Persons- og Ejendomssikkerhed, so111 det i 

mange Aar vist nok ikke kan fremvise Mage til, og for hvilken 

det ikke noksom takker vor gode Konge. 

Dronninglund Herred, d. 15. Febr. 1842. 

En Ejendomsbesidder." 

--- 

,,Det fmrste Kon~missions-Medlem i Drl. Herreds Undersugelsessag, 

Justitsraad T e t e n s, afrejser i disse Dage atter til Kmbenhavn ; 

derimod tager det andet Medlem, Overauditmr P e t e r s e n, endnu 

for nogen Tid Ophold her i Byen for at afholde Forhor i Nmrre 

Sundby og Omegn." A. St. Nr. 59 for 23. Marts 1842. 

--- 

,,Den til Drl. Herred sendte kgl. Kommission maa betragtes som 

en sand Velgærning for de nordenfjordske Distrikter, der ved Kommissionens 

rastlase Iver og energiske Foranstaltninger er bleven 

renset for de mange omsnigende Forbrydere, som fOr ;ved Tyveri 

og Voldsgærninger hærgede denne Egn af Landet, i hvilken nu 

ogsaa mange ældre Forbrydelser, hvis Spor de vedkommende 

Politiuvrigheder ikke har kunnet naa, er bragt til Opdagelse. 

- En stor Del af de heri implicerede Individer sidder arresteret i 

den gamle Slotsbygning (i Aalborg), og har af disse en Kone fra 

Halsegnen, der tilligemed sin Mand nylig var bleven arresteret og 

isoleret fra denne, i disse Dage hængt sig i Arresten. 

Saa stort et Gode foruvrigt saadanne Undersugelses-Kommissioner 

udgmr, maa det dog beklages, at en slappere Politivirksom- 

,

58 

Hvad Bladene skrev. 

hed og derved opfostret eller næret Ligegyldighed og Trods mod 

Loven, skal gare saadanne ekstraordinære Foranstaltninger og de 

dermed forbundne store ekstraordinære Udgifter fornaden, og ubilligt 

var det vist nok ikke, om de Politiembedsmænd i de Distrikter, 

hvorhen det har været anset fornodent at sende saadanne Kommissioner 

og anvist dem Virksomhed, ogsaa bar en Del af den 

derved for Beboerne voldede Udgift, thi at Ondet i slige Egne 

skulde kunne være at tilskrive nogen særegen Karakter hos Beboerne 

eller andet end Mangel paa tilbarlig administrativ Aar- E 

vaagenhed, vil det være vanskeligt at forklare sig " - A. St. Nr. 62 

for 30. Marts 1842. 

--- 

,,Den Dronninglundske Kommission har ogsaa ved Hr. Overauditar 

Petersen foretaget Undersogelse her i Byen og inddraget 

flere Individer, der stod i Forbindelse med den nordenfjordske 

Tyvebande, deriblandt ogsaa en Tjenestekarl, der konditionerer her 

i Byen og som liar bekendt at have begaaet 43 forskellige Tyverier 

og Indbrud. 

Det har vakt megen Opsigt her, at Kommissionen ogsaa, som 

det siges, foranlediget ved nogle af de arresterede Individers Udsagn, 

havde ladet en herværende Borger hensætte i samme Arrester, 

hvorfra han dog senere, efter afholdt Forhar, er bleven frigivet 

Vi kan naturligvis ikke bedamme de Indicier, hvorefter den 

omtalte var bleven belagt med Arrest, men det forekommer os, at 

en Borger dog i et saadant Tilfælde maa have Krav paa at blive 

hensat i bedre og anden Varetægt end simple, overbeviste Forbrydere. 

Hr. Auditar Petersen er atter afrejst nordpaa for at fortsætte 

sine Undersagelser i Dronninglund Herred.'' - A. St. Nr. 72 for 

12, April 1842. 

- Den omhandlede Tjenestekarl var vistnok R a s m u s K n a r 

fra Agersted, Mestertyven, der er særlig omtalt i det falgende, og 

den omtalte Borger var antagelig hans tidligere Husbond, Rebslager 

Lundby, der blev tiltalt og damt for ,,usandfærdig Forklaring 

for Retten". 

Af en indsendt Artikel den 4. Juni fremgaar, at 

Kommissionen kort forinden havde afsluttet sin Virksomhed 

og havde forladt Voergaard, formentlig hen 

i Maj Maaned. Unders~gelsen i den hele Affære havde 

d 

Dommen over Hævnerne. 59 

saaledes staaet paa i et halvt Aar - og der gik et 

helt til, inden Dommen faldt, 13. Marts 1843. H e j- 

b e r g var da forflyttet til Aalborg, og G a d var blevet 

hans Efterf~lger i Sæby. Men herom i Tillæget. 

Dommen over Hzvnerne. 

Der er ingen Tvivl om, at den offentlige Mening i 

Vendsyssel var og fremdeles b0r være paa deres Side, 

der holdt Rettergang .i R0nnen paa Stagsted Hede. 

Vel er det sandt, at hin Aften i Hedehuset fremb~d 

et grufuldt og h0jst uhyggeligt Billede, men med den 

Sum af Vold og Uret, den Fare for Liv og Gods, 

den Rædsel og Angst, der kom over Hundreder og 

atter Hundreder af Mennesker, naar Sol gik ned bag 

Jydske Aas, med alt det som Baggrund, forstaar man, 

at det kunde komme, maatte komme til et Opgar, 

hvor det gik paa Livet 10s. 

Det blev de syv Mænd fra Hellum og Skæve, der 

friede ~ ~ n ud. e i Det kunde have været andre; nu 

blev det dem. 

- I Præmisserne til Dommen hedder det: Arrestanterne 

har til deres Undskyldning bedet bemærket, 

at der - under den almindelig udbredte og h~jst 

forfærdende Usikkerhed for Personer og Gods, som 

i flere Aar havde eksisteret der paa Egnen - særlig 

næredes en h0j Grad af Mistanke til og Frygt for de 

aflivede Barkholter og Skov-Christian, if~lge disses 

h~jst farlige Karakter og Personlighed. De var ikke 

alene berygtet, fordi de i en Aarrække havde drevet 

deres Tyverier som Næringsvej, men ogsaa, fordi de' 

var væbnet med Knive, som de ikke skyede ved givne 

Lejligheder at drage frem og true og overfalde med. 

Og der var i Almindelighed en saadan Frygt for disse 

i

60 Dommen over Hævnerne. Dommen over Hævnerne. 61 

Personer overalt i Egnen, at ingen vel turde gaa 

rolig til Sengs nogen Nat, ligesom man heller ikke 

turde foranledige dem anholdt af Plvrigheden, for at 

de ikke siden skulde tage Hævn over Anmelderne og 

tilf~je dem yderligere Skade paa Person og Gods. 

Barkholternes yngre S~skende, som gik omkring 

og betlede, bidrog ogsaa for en Del til at udbrede 

denne Skræk, idet de bad Folk tage sig i Vare for 

deres ældre Br~dre, at de ikke satte Ild paa Husene, 

hvorom de yngre formodentlig var instrueret af de 

æIdre, for saa meget lettere at kunne g ~re deres paatrængende 

Betleri gældende. 

Foruden hvad der under Raadslagningen paa Plstergaard 

er anf~rt om Skov-Christians Overfald paa 

Snren Jepsen, og Maren .Barkholts Trussel mod Aunk0t 

M~lle, har Peder Hansen bemærket, at han om 

H~sten var bleven forfulgt af Skov-Christian og Klog- 

Chresten i Allerup Bakker, hvor de vilde have overfaldet 

ham, og sidstnævnte endogsaa stukket ham 

med sin Kniv, idet Chresten sagde, at nu skulde de 

,,snakkes ved om St~vlerne", hvorved han sigtede til, 

at M~lleren en Gang havde anholdt ham i Sæby med 

et Par stjaalne Stuvler. Imidlertid havde Peder Han- 

sen en Hammer med sig, og den brugte han saa vel, 

at han slap helskindet fra ,,Pakket a . 

Ogsaa Peder Jepsen har opgivet at have været i 

lignende Tilfælde, idet han blev overfaldet i Skoven 

af Barkholterne og Skov-Christian og kastet over Ende, 

men ved at raabe paa sin Broder, og lade som om 

denne var i Nærheden, slap han fra dem. 

- Samtlige afgivne Forklaringer om de aflivede 

Personers tyvagtige og farlige Karakter, om Usikker- 

heden i Egnen for Liv og Gods, om Frygten blandt 

Beboerne o. s. v., findes tilstrækkelig bekræftet ved de 

i~vrigt under Sagen tilvejebragte Oplysninger, hvoriblandt 

maa bemærkes de fremlagte Domsakter, som 

udviser : 

at de aflivede Personer idelig har været under 

Justitsens Forf~lgning, og navnlig, 

at Chresten Pedersen Barkholt har været 

anset ifl. Drl. Herredstings Dom af 8. Marts 1832 for 

Hæleri med 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig 

Fangekost, 3 Gange ved H~jesteret er frifunden for 

Aktors Tiltale, og ,,for f~rste Gang1' begaaet Tyveri 

ved H~jesteretsdom af 15. April 1841 er straffet med 

6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Br~d, 

at Lars Pedersen Barkholt, foruden at være 

straffet for Betleri og ligeledes ifl. H~jesteretsdom frifunden 

for videre Tiltale for Tyveri, har været anset 

med 8 Maaneders Forbedringshus for Tyveri, 

at Maren Olesdatter Barkholt for gentagne 

Tyverier er straffet med 2 Aars Forbedringshusarbejde 

og senere igen har været sat under Aktion, saavel 

for Tyveri som for Hæleri, men ved de overordnede 

Instanser er frifunden for videre Tiltale, og endelig, 

at C h r i s t i a n N i e l s e n, eller Skov-Christian, ved 

Hnjesteretsdom af 13. Juni 1839 har været anset for 

Indbrudstyveri med Straf og Kagstrygning og Tugthusarbejde 

for Livstid, hvilken Straf dog ved allerh~jeste 

Resolution af 10. Juni f. A. blev formildet ..til 

2 Aars Forbedringshus." 

- I Fortsættelse af de anf~rte Motiver til Lynch- 

Justitsen hedder det videre i Dommen: ,,Kun paa 

denne Maade lader det sig forklare, hvorledes de anklagede 

- som, ifl. de dem meddelte Vidnesbyrd, 

ingen Sinde har begaaet noget ulovligt, men stedse, 

enhver i sin Stilling, har været kendt som brave og

62 Dommen over Hævnerne. 

almenagtede Mænd, og hvoraf de fire er bosatte 

Faniiliefædre - har kunnet anse sig opfordret til at 

fremstaa som en Slags Repræsentanter for den frede- 

lige Befolkning og at betragte sig og Egnen ligesom 

at være stedt i en N~dværgetilstand overfor det Ud- 

skud af Menneskehed, der i saa lang Tid har været 

Egnens Plage, og imod hvilket Pak de ikke har vidst 

andet Raad, end selv at tage sig til Rette og fare 

frem paa den Maade, som sket er. 

Men hvor meget de anf~rte Omstændigheder end 

i moralsk Henseende kan tjene til at nedsætte deres 

Brade, findes samme dog lige saa lidt ifl. Lovgiv- 

ningens Grundsætninger som m. H. t. den væsentlige 

Forstyrrelse, som herved er sket i den almindelige 

og offentlige Retsorden, at kunne komme i Betragt- 

, ning til Undskyldning, end sige til Retfærdiggmelse 

for det af dem udviste Forhold." - 

Og Facit blev, 

at Sognefogden i Hellum, Lars J en s en, 44 Aar 

gl., og Malleren i Aunk~t, P e d e r H a n s e n, 32 Aar, 

samt Bradrene S 0r en J ep s en, Krattet, 32 Aar, og 

Peder Jepsen, Aunk~t, 24 Aar, skulde have 

deres Liv forbrudt, og 

at Brudrene Jens og Anders Pedersen fra 

Bstergaard, henholdsvis 21 og 25 Aar, samt Lars 

Kro g, Hellum, 26 Aar, skulde i Tugthuset, f~rstnævnte 

i et Aar, de andre i to. 

- Hvorledes man heroppe mod Nord saa paa de 

syv selvbestaltede Straffedornmere og den afsagte 

Dom over dem, faldt vist nok ganske sammen med, 

hvad ,,Aalborg Stiftstidende" skrev i et Par Artikler, 

hvori det bl. a. hedder: 

,,Skont Ugærningen i Skæve maatte vække almindelig Afsky, 

og Berovelse af Livet ikke kunde vente anden Folge efter Loven, 

Dommen over Hævnerne. 63 

end Straf paa Livet, saa er det dog at onske og haabe, at de 

nævnte Drabsmænd - hvis Hensigt med Misgærningen det dog 

egentlig har været at befri Egnen for ,,SkarnspakketG og skaffe 

denne den Sikkerhed, som de paa anden Maade mistvivlede om 

at se tilvejebragt - maa blive indstillet til hans Majestæt Kongens 

milde, landsfaderlige Naade og se Livsstraffen forvandlet til anden 

Straf for den begaaede Udaad og det udmede Brud paa Rets- 

sikkerheden. 

Fra Egnen skal ogsaa være indgaaet eller intenderet en Peti- 

tion til hans Majestæt om de nævnte domfældtes Benaadning. - 

A. St. Nr. 67 for 3. April 1843. 

,,At de dræbte Personer var skadelige og farlige for Egnen, og 

at der var Grund til, at en opr0rt Stemning gav sig Luft imod 

dem, fremlysereaf alt, men ligesom man saaledes, skant det er 

sorgeligt at tænke sig en saadan Justits, maaske under de tilstede- 

værende Forhold vilde have fundet det undskyldeligt, om de pla- 

gede Beboere havde taget sig selv til Rette ved en skarp korporlig 

Tugtelse mod Barkholterne og den ovrige Hospitalsrede, kan man 

kun med Gru læse Beskrivelsen af de udovede Mishandlinger og 

den Ubarmhjærtighed, der udvistes mod de ulykkelige, mishandlede 

Ofre, der forgæves, under Lofte om at skulle tilstaa og fremtidig 

afholde sig fra alle Tyverier, endnu i Dadstimen anraabte om 

Skaansel af deres jammerlige Liv." - - 

,,Da det imidlertid ses, at de domfældte ikke har formet deres 

Brode i nogen egentlig slet eller umenneskelig Hensigt eller af 

egoistiske Bevæggrunde, vil vistnok den almindelige Stemme for- 

ene sig med Egnens B0n til Landsfaderen om, at Naaden her maa 

træde i den strænge Retfærdigheds Sted. 

Da den udovede Misgærning tillige havde til Folge, at et klarere 

Lys udbredtes over Forholdene i Dronninglund Herred, og at en 

bedre Tingenes Tilstand der indfortes, tar det saa meget mere 

haabes, at Naaden vil vise sin Mildhed imod de iovrigt brave og 

almenagtede Mænd, der ,,ansaa sig opfordret til at fremstaa som 

Repræsentanter for den fredelige Befolkning" og udove et forme- 

lig Nodværge mod det Udskud, der udgjorde Egnens Plage og til 

hvis Afstraffelse ,,intet andet Middel" syntes at aabne sig for dem." 

- A. St. Nr, 71 for 8. April 1843.

" 

64 Dommen over Hævnerne. 

Underretsdommen, der, som for anfort, faldt i Sæby 

d. 13. Marts 1843, stadfæstedes i det væsentligste af 

Hojesteret næste Aar, d. 17. Juli 1844. 

Kongen forandrede imidlertid Dodsdommen til Tugthusstraf 

paa Livstid, og det varede ikke mere end et 

Par Aar, fOr der blev Tale om fuldstændig Benaadning. 

Baade ved Ans@gning, anbefalet og paa anden 

Maade stottet af Egnens forrnaaende Mænd, samt ved 

personlig Foretræde hos Kongen, arbejdedes der for 

at faa Dommen hævet. 

Bl. a. var Peder Aunk~ts Hustru, Mathilde Jepsen, 

en brav og frejdig Bondekone, selv i K~benhavn, 

havde Audiens hos Christian 8. og forfægtede ved 

den Lejlighed sin Sag saa vel, at Kongen lovede at 

tage Sporgsmaalet om Frigivelse under velvillig Overvejelse. 

Imidlertid turde Hojesteret, hvis Erklæring blev afæsket, 

ikke paa saa tidligt et Tidspunkt tilraade Benaadning, 

og der gik derfor et Aar eller to endnu, 

inden den kom. Men saa kom den ogsaa, i 1848 

nemlig. 

Efter 3 Aars Varetægtsarrest, mens Sagen verserede 

for Retten, og 4 Aars Fængselsstraf, var de fire hjemme 

i Hellum og Aunkot igen. Og de var hjemme som 

gode Mænd, der havde lidt for den Fred og Ro, der 

nu var kommen over Egnen. 

Storre Tilfredshed har der sj~ldent været i en Egn, 

naar Fængselets D0re aabnede sig, end paa Jydske 

Aas og i det halve af Vendsyssel med, da man fik 

sine fire ,,Redningsmændu tilbage. 

- Formrigt gav Affæren i Hedehuset Anledning 

til, ak et Par skikkelige Gaardmandskoner i Hellum 

og Stagsted og en lige saa skikkelig Husmand i Hellum, 

samt den senere bekendte, udmærkede Sognefoged

66 Kronprinsen og Sognefogden. 

-- Ja saa, Du er Bror til Klog-Drengene. 

- Osse det. 

- Naa, og hvor bo; saa Sognefogden. 

- Haj bour i Mellergoer, aa dej ligger der, Nabo ined 0ster- 

goer. Mej huer er I gue Kaal helsen fraa? 

- Jeg er Kronprinsen, min Ven. 

- Eim. Er do it Fa'en! 

Rytterne bryder ud i Latter, giver Hestene Sporerne og holder 

et Par Minutter efter i Sognefogdens Gaard. 

Men ude paa Vejen staar den skævfodede Klog-Dreng og grunder 

yaa, hvad Pokker det var for to. Saa hunlper han hjem til Hospitalet 

for at Klog-Else kan hjælpe ham at 10se Gaaden. 

Inde i Mellergaard er de fremxnede kommen af Hestene, og 

~iieclens den ene holder ved disse, gaar den anden ind i Follre- 

stuen, hvor han træffer en lille Pige. 

- Goddag, lille Ven, er Far hjemme? 

-- Jou, haj er, no slza a rej etter ham. 

Den freniinede sætter sig ved Enden af Folkestuebordet, langer 

ud efter et Par solide Rundtenommer, der staar ved Siden af 01- 

Irruset, og hugger ind paa den ene af dem. 

Saa koinmcr Hans Mellergaard. 

- Godaw, aa walkommen te. 

- Tak skal De ha'. Det er vel Sognefogden? 

- Jou, aklieraat. Mej hwa er det, Di iar Den1 for. A trour Di 

sijer og =er H~wris Melinad. 

-- Naa, er det hans, den smager udinærliet. 

- Ja, mej le det Slaw Folk, Di er aa, er h~in nok wal tar uen 

i Drain te. Mej sej ma: i Ciaang: Huer er Di helsen fraa. 

- Fra K~benhavn. 

- A ku haalte tink'et, mej hvem? 

- Kronprins Frederik. Jeg vildc gærne se Hedehuset og hnre 

lidt oin . . . . 

-- Kronprinsen! Vil Djc kgl. H~jl-iied saa int væ saa gue aa 

sæt dej selle Hnwr hajs Melinad. Vi ka nok rink op med jen, der 

passer sæ bier. - Han gaar ud i K~kkenet og kalder: Met, Atet! 

-- Ja, huns er der ve'et? 

- Kronprinsen er her. Haj vil si Hiehust aa a ska inæ ham 

derhen. Mej haj har tedt de hael a H~wri hajs Melmad, saa Do 

iaar law i aaen, aa saa faar Do wri Hwot a jen Ting aa law i 

Staj te vi kommer tebag. 

Dommen over Tyvebanden. 67 

Ude i Gaarden holder Adjudanten med Hestene. ,,Di sku ha i 

J0w," siger Sognefogden, ,,mej di er wal for stuer te aa kom i 

Stald." 

,,Pyt ined det, vi sætter dem her," foreslaar Kronprinsen, hvor- 

paa Hestene trækkes ned i M0ddingshullet, hvor inan er i Færd med 

at læsse G~dning. En Vognskodde bliver lagt op paa Kanten af 

Mnddingen og en L0b med Hakkelse til hver af Hestene anbragt 

paa Skodden. 

,,Storartet," siger Kronprinsen. - Men da Ekspeditionen er af- 

gaaet til Hedehuset, læner Gaardskarlen sig mod Moggreben og 

fniser til Hyrdedrengen: No har a Fanneme sit de med. Sæt 

@gen i M0dingshiielt, to de wa endda i slijon Hajl. 

I ,,ErstatningiL til Klog-Lars Christian og Klog- 

Else skulde ,,de syv" in solidum udrede 50 Rigsdaler 

til hver. Erstatning er dog nzppe det rette Udtryk; 

det var snarere B~de for den ,,Svie og Smærte", der 

under Overfaldet var tilf~jet de to Klog-B~rn. End-. 

videre skulde de samme syv deltage med 64 af 1024 

Dele, hvori Sagens Omkostninger var reparteret paa 

samtlige tiltalte. 

Dommen over Tyvebanden. 

Ialt omfatter Kommissions-Dommen 181 tiltalte, hvoraf 

de f~rste I l - syv direkte og 4 indirekte - var 

impIiceret i Lynch-Justitsen. Tilbage bliver 170 impliceret 

i Tyverierne og diverse andre Forseelser: Hæleri, 

Kvaksalveri, polsk Ægteskab m. m. 

Af de 170 blev 1 frikendt. 

1 fik Rasphusarbejde og 10 Fæstningsarbejde paa 

Livstid. 

56 id~mtes Tugt-, Rasp- og Forbedringshusarbejde 

i fra 1 til 12 Aar, tilsammen 250 Aar og 8 Maaneder. 

86 fik Vand og Brod i fra 2 til 30 Dage, tilsammen 

1030 Dage.

68 Dommen over Tyvebanden. 

13 fik sædvanlig Fangekost i fra 12 til 60 Dage, 

tilsammen 442 Dage. 

1 fik sin Bag varmet og 2 fik en Mulkt hver paa 

5 Rigsdaler. 

Forbrydelsernes Litra l~ber op til omkring 800, 

men adskillige af dem er Gengangere, idet der jævnlig 

har vzret flere om baade at stjæle og hæle, og 

mangt et Tyveri kommer derved til at figurere paa 

mer end ét Synderegister. 

80 Personer blev d~mt for hver 1 Forbrydelse, 10 

for hver 2, 19 for hver 3, 11 for hver 4, 8 for hver 

5, 3 for hver 6, 5 for hver 7, 2 for hver 8, 8 for hver 

9, o. s. v. Hcajest naaede Br~drene Christian og Rasmus 

Knar, den f~rste med 56, den sidste med 63, 

alle mer eller mindre graverende Historier. 

- Af samtlige bestjaalne havde kun 6 gjort Krav 

paa Erstatning. De tilkendtes ialt 57 Rigsdaler og 4 

Skilling, som der var 12 om at skulle betale. 

,,Saa bnr og Arrestanterne og 0vrige tiltalte at udrede 

samtlige af Aktionen flydende Omkostninger, 

enhver for sit Vedkommende," - og derefter fnlger 

en specificeret Liste over, hvor mange Andele enhver 

skal udrede, og sluttelig hedder det: 

,,I samme Forhold (soin ved Fordeling af Sagsomliostningerne) 

b ~ .samtlige r Arrestanter og tiltalte deltage i Udredelsen af de ved- 

Iron~mende tilkommende Salærer, der bestemmes saaledes: for 

enhver af Kominissionens Medlemmer 800 Rbd. Sulv, for enhver 

af Kominissionens Sekretærer, Politiretsassessor Brun og exam. 

juris Teisen, 300 Rbd. S~lv; for Aktor, Prokurator Kuhnel, 400 

Rbd. Sulv, og for enhver af de 5 Defensorer, Prolruratorerne Hansen, 

Rurby, Silkeborg, Westerby og Juul, 80 Rbd. Sulv; for enhver af 

Koininissionens Betjente, Politibetjentene Lundbymulle, Sanderhoff 

og Neve, samt Arrestbetjent Augustinus Petersen, 60 Rbd. til den 

furste, 40 li1 den anden, 25 til den tredje og 15 til den fjerde, alt 

S0lv. 

Svamperne. 69 

De idmnte Mulkter og Erstatningssummer at udredes inden 15 

Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det 

hele at efterkommes under Adfærd efter Loven. 

Saaledes d~mt og afsagt i den allerh~jst anordnede Kommission 

i Sæby, d. 13. Marts 1843. 

Tetens. Petersen." 

- Til Oplysning om Tyvebandens Liv og Bedrifter 

gengives i det f~lgende nogle Trzek fra de st~rre 

Forbryderes kriminelle Historie. 

To Brndre, Erik og Jens, Snnner af Hyttefolket i 

Bakkerne, Inse Fugle, Ravneunger fra Jydske Aas, 

Skov-Christians og Klog-Drengenes intime Staldbrndre, 

Hedehusets jævnlige Gæster ved Nattetid, den ene 

23, den anden 26 Aar. 

Den Aften, da der var Legstue paa Langholt, var 

det en Aftale med Klog-Chresten, at de skulde fdge 

efter, men fnrst noget senere for ikke at vække Op- 

sigt. Og de var ogsaa taget hjemme fra, Jens direkte 

ad Langholt til, Erik for at lægge Vejen om ad 

Hammer-Niels og faa ham med. Jo fler, jo bedre. 

Aten da Erik og Niels var kommen halvvejs til Rej- 

sens Maal, rnndte de Jens. 

- Fa'en i'et, sa'e han. Det er for sent. De er be- 

gyndt at slaas, og der er for mange orn dem. En er 

slaaet ihjel og ligger i Gaarden. Det er vist Skov- 

Christian, en anden er de ved at drukne i Dammen, 

og os gaar det vel Mage til, om vi rager os ind i'et. 

Omkring! Og saa drev de tre hjem efter. 

- Det bedste Kup, de to Svamper gjorde, daterer 

sig til en Nat i Oktober Maaned 1841, Natten for 

Legstuen paa Langholt.

70 Svamperne. 

Under et Ophold i Kaschotten i Hj~rring havde de 

om Sommeren stiftet Bekendtskab med en Ungersvend, 

der var i Bes~g samme Sted. Gutten havde 

tjent i Putten ved Horne, nord for Hj~rring, og han 

vidste, at der var svært med Grunker hos hans gamle 

Husbond. 

Altsaa lagde de Raad op om en Ekspedition, saa 

snart de kom paa fri Fod. Men da Ekspeditionen 

skulde gaa for sig, sn~d Svamperne deres ny Ven og 

tog en gammel med i Stedet, Klog-Chresten nemlig. 

Lidt over Midnat arriverede TrekIDveret til P u t- 

h e d e n, b~jede S~mmene fra et Vindue, tog Vinduet 

ud og kravlede ind, kun de to, Erik og Klog-Chresten. 

Jens blev udentil for at holde Vagt og tage 

imod Kosterne. 

Chresten bandt Daren ind til Sovekammeret, og saa 

gik han og Erik i Gang med Værket, brækkede et 

Hængeskab op, stak en Haandfuld Sedler og en 

Haandfuld S0lv til sig, item et S~lvkrus, fors~gte sig 

med en Kiste, der imidlertid ikke vilde op med Laaget, 

foretog en Runde i K~kken og Bryggers og 

langede ud af Vinduet: Sm~r, Tælle, Lys, en Særk, 

et T~rklæde m. m., og sprang saa selv bag efter. 

Sm~rret kom i Klædet, Taellen i Særken og Lysene 

i Jens's Hat. Og saa vandrede de fra Horne Sogn 

til Skæve Sogn, til Stagsted Skov og grov det hele 

ned. 

Den gode Mand i Putheden, Niels Steffensen 

hed han, sov fra det hele. Om Morgenen fandt han 

sig lettet for 216 Daler, dels i Penge og dels i Varer, 

og det var kun liden Tr~st, at han senere fik for 4 

Daler og l Mark tilbage igen. 

- Samme Aar om Foraaret liavde Svamp-Erik i 

Forening med Hammer-Nieis og Jakob-Slettingen 

Svamperne. 7 1 

vaeret paa Færde i Bodensholt hos Husmand 

N i e l s Jens en. Jakob var kommen under Vejr med, 

at Niels Jensen havde et lille Skab, som det kunde 

betale sig at faa Fingre i. Til den Ende gjorde han 

sig f~rst et Brinde til Bodensholt og blev fortrolig 

med Lokaliteterne og Skabets Plads, og en Nat mellem 

12 og l afgik saa de tre, Jakob for at anvise 

Stedet og derefter vende hjem, Erik og Niels for at 

hente Skabet og bringe det til Slettingen. 

Et Fors~g paa at dirke Doren op, viste sig frugtesl~s, 

derimod lod det sig ggre at slaa Hul i Muren 

og lave en Aabning, saa at Erik kunde krybe igennem 

og lukke Yderdmen op. 

Inde i Stuen, hvor Husmanden og hans Tjenestepige, 

samt Hyrdedrengen laa og sov, stod det skonne 

Skab ved Fodenden af en Seng. Erik bad Niels om 

at holde ved Stodderen, mens han selv fik Skabet 

ud. Det var Niels imidlertid ikke tilpas med, og saa 

byttede de Rolle. Erik kravlede op i Sengen og satte 

sig paa Brystet af Husmanden, mens Niels baksede 

med Skabet. 

Ved St~jen vaagnede Pigen og spurgte, hvad der 

var i Vejen. 

,,A frour Maren rier mælL< stonnede Husmanden, 

men lidt efter, da Skabet var vel ude og Erik hoppede 

ned, fimte han en dump Lyd og fdte sig i det 

samme lettet. ,,No sad hun aa. Det lindrede," sagde 

han og faldt i S~vn igen. Og f~rst om Morgenen 

blev han klog paa, hvad det var for en Mare, der 

havde redet ham. 

Skabet blev bragt til Slettingen, hvor Jakob og 

hans Kone sad oppe og ventede paa Udfaldet af Ekspeditionen. 

Ud paa Natten, da Erik og Niels gik derfra, 

havde de hver 20 Daler i Sedler og en Haandfuld

72 Svamperne. Hammer-Niels. 73 

S0lv i Lommen, og til Jakob blev der lige saa meget, 

endda til den gode Side. Ialt indeholdt Skabet 82 

Rigsdaler i Sedler og 50 i S~lv og desforuden et 

S~lvbæger, som Jakobs Kone fik med Tak for g~stfri 

Modtagelse. Samme Nat blev Skabet hugget i 

Stykker og brændt, medens nogle N~gler, der fandtes 

i en Skuffe, blev kastet i en Mergelgrav i Nærheden, 

saa var corpus delicti fjærnet, og Husmanden og 

Hejberg kunde kigge i Vejviseren. Det gjorde de ogsaa, 

men det var fgrst, da Kommissionen kom, at 

man fandt Adresserne. 

Af de to Svamper var Erik langt den værste, 

hvad ogsaa Dommen viser. Jens fik for sine Meriter 

7 Aars Fæstningsarbejde, medens Erik blev d~mt til 

,,Slaveriet u for Livstid i Rendsborg Tugthus. Herfra 

undveg han for Resten nogle Aar efter og naaede op 

til Vendsyssel, hvor han imidlertid blev paagrebet. 

,,Hj~rring Amtstidende" beretter herom f~lgende : 

,,Den 28. August (1849) blev i M0llehuset i Jerslev Sogn paagreben 

den i det Dronninglundske Uvæsen implicerede Erik Jensen 

Svamp. Han blev bagburiden transporteret til Arresten i Hjnrring, 

hvor han forklarede, at han for en Maaneds Tid siden var undvegen 

fra Rendsborg Fzstning, hvor han havde Tilladelse til at gaa frit 

omkring inden for Fzestningens Volde. Ved Hjælp af en Fil, han 

havde tilknbt sig hos en Knbmand i Rendsborg, havde han affilet 

sit Jærn og derpaa tiltraadt sin Rejse nordpaa ved Hjælp af Penge 

(30 Mark Curant), som Ilan havde erhvervet sig ved Naalemagerog 

B~rstebinderarbejde, ioruden ved Kolding at have solgt et ham 

tilhnrende Ur. 

Paa Spnrgsmaal om, hvorfor han ved Slag og Spark havde sat 

sig til Modværge ved Paagribelsen, forklarede han, at det skete, 

fordi han befrygtede, at man vilde f0re ham til Sæby, da hans 

Rejses Maal var Hjnrring, hvor lian vilde tale med Amtmanden og 

klage over den hain id~mte Straf, han rnaatte lide uforskyldt, da 

Forbrydelsen, han var d~mt for, var ham ganske uvedkommende. 

AE Frygt for at blive genkendt, var han taget vesten om Aalborg, 

og havde ior Betaling faaet en Fisker til at sætte sig over Litn- 

fjorden. (Han var Broder til Rasmus Svamp eller Knar, der nok 

er d0d i Tugthuset)." - Det sidste er fejl. Erik Svamp var ikke 

i Familie med endsige Broder til Rasmus Knar, og denne dnde 

ikke i Tugthuset, men i Agersted Bakker, og ikke den Gang, inen 

mange Aar efter, 1886. Jfr. senere om ham. 

Hammer-Niels. 

Hammer-Niels var 25 Aar gl. og gift, men han var 

utro mod sin Kone, levede sammen med Skov-Christians 

S~ster og respekterede ligesaa lidt det sjette 

som det syvende Bud. 

En Nat var han paa Spil i Aalegaardsodde. 

Om Aftenen havde han været inde i Gaarden og slaaet 

en Handel af med Smnerne, for at opsnuse, hvor de 

havde deres Penge. Og Kl. 12 var han der igen - 

sammen med begge Klog-Drengene - trykkede en 

Rude ud og tog Hasperne af Vinduet og lod saa de 

to andre om Resten. Selv agerede han Vagtpost, det 

var mindre resikabelt, og Niels var immer forsigtig, 

ligesom Jakob Slettingen. 

Klog-Lars tændte Lys og holdt det for sin store 

Bror, mens denne bandt DBren ind til Dagligstuen, 

hvor Manden laa og sov, og saa gik de i Lag med 

Kister og Skabe. 

Men med et blev der Uro, Lars lyttede og Chresten 

lyttede - og Folkene i Huset lyttede. Der h~rtes 

lette Trin i Hosesokker og paa bare Ben og der 10d 

hviskende Stemmer. 

Tys, Tyve, Tys! 

Saa slukkede Lar? Lyset og forsvandt ud af Vinduet 

med Chresten i Hælene, og sammen med Niels Vagt- 

post galoperede de gennem Haven og ud over Marken, 

forfulgt af Aalegaardsoddemanden og hans to S~nner.

74 Hammer-Niels. 

Og saa haardt Brug for Benene fik de tre Tyveknægte, 

at Niels maatte skille sig af med en Kasse Eg og 

lave Pandekage midt paa Agrene, Lars maatte af 

med en Bylt Uld og Chresten med en stor Klump 

Faaretælle, men væk slap de. 

For Hammer-Niels blev Historien en ren Fiasko. 

Der var reddet et Hovedvandsæg, 2 Par Knæspænder 

og en Hatteplade m. m., alt i gammelt S~lv, men det 

Snallerværk havde Niels ingen Brug for. Hans Hu 

stod for Tiden blot til Penge, og at der var faldet 3 

Specier af, samt 1 Daler i Papir og en anden i Salv, 

glemte Klog-Drengene at fortælle ham. 

--- 

Nogle Dage efter fik Hammer-Niels Bes~g af sin 

gode Ven Simon Bolle, Klog-Lars var der i Forvejen, 

og Simon kom med den Melding, at Christen R~gter 

havde været i S e r r i t s l e v og opdaget, at der kunde 

gnres et pænt Kup hos Kræmmerenken Johanne 

Pedersdatter. 

- Om de ikke skulde til Serritslev med det samme? 

- Aa nej, sagde Lars, det er saa lang en Vej, og 

saa gik han hjem til Hedehuset. 

Men to var ogsaa nok i Falge, og en halv Time 

efter vandrede Niels og Simon over Jydske Aas og 

holdt ved Aftenstid deres Indtog hos Kr~mmerenken 

som et Par vejtrætte Prangere, der trængte til en 

Gang B1 og til ,,aa faa dje Bien baw i Smaal." 

Og saa sad de to Gavtyve hos Enken i et Par 

Timer, spillede Kort med hendes San og - lurede 

Lejligheden af. Saa brud de op, takkede den gode 

Kone for Husly og pæn Behandling og gav sig paa 

Vej - til en Gravh~j i Nærheden. Der slog de sig 

ned og holdt Bje med Lyset i Hakerhuset og med, 

hvad der passerede. 

Hammer-Niels. 75 

Men som de sad og ventede og spejdede, dukkede 

der nogle Skikkelser frem et Stykke borte, og de kom 

nærmere og nærmere i Retning af Hajen. 

-- A trour s'gu, det er Chren aa Laes aa jen te, 

sa'e Niels. 

Og det passede. 

Klog-Lars var nemlig kommen i Tanker om, at 

Vejen alligevel ikke var for lang, og da Bror Chresten 

heller ikke syntes det, havde de faaet fat i Christen 

Rngter og var sat vester paa. Og saaIedes blev de 

to ved H~jen til fem. 

Et Par Timer efter, at der var lukket og slukket 

hos Krærnmerenken, listede de fire sig hen til Huset, 

medens den femte, den forsigtige Hammer-Niels, blev 

tilbage for at holde ved en Pudelhund, der var fulgt 

med Simon Bolle, og som gærne kunde give sig til at 

varsko i Utide, Pjaalten. 

Klog-Chresten, der var bleven Anfurer for den samlede 

Ekspedition, gav sig straks i Færd med Muren 

ind til Kramboden. Ved Hjælp af et Huggeg'æril fik 

han lavet et Hul i Væggen, stak Hovedet igennem 

og vejrede Situationen inden for. Lidt efter forsvandt 

han med hele Kroppen og Lars og Simon fulgte efter, 

medens Christen Rugter blev uden for paa Vagt. 

Ud paa Natten drog de fem tilbage over Jydske 

Aas belæsset med 4 Lispund Har, l]/, Lpd. Tobak, 

11, Lpd. Sukker og l/, Lpd. Kaffebanner, samt diverse 

Poser med Svedsker og Rosiner og i rede Penge 10 

Mark. 

- Hammer-Niels sagde siden i Forhuret, at Kræmnierenken 

havde ",jet dem det halve paa, men det 

hjalp ham ikke. Heller ikke hjalp det, at han kun 

havde faaet Fadevarer for en lumpen Dalers Penge, 

da han hjalp Jakob Slettingen med at bjærge en Favn

76 Christen R~gter, I 

Brænde i Stagsted Skov fra Gleerup, Knudseje, Kommissionen 

var ub~jelig og takserede hans Fortjenester I l 

ved de nævnte Lejligheder, samt hans Anpart i 5-6 

andre Historier til 10 Aars Fæstningsarbejde, - som 

han imidlertid snnd sig fra ved at hænge sig. 

Anderledes med 

l 

Christen R~gter. 

Han svor h~jt og dyrt paa, at han ikke havde 

været med i Serritslev. Han kendte ikke en Gang 

Klog-Drengene eller Simon Bolle, og hvor meget 

Lundbym~lle end turede med ham og Kommissionen 

kurte frem med Vidner : Hammer- Niels, Simon Bolle, 

Skov Christians Moder og S~ster, hende, der havde 

kastet Kæp med Hammer- Niels, og hos hvem Delingen 

af den Serritslev Tobak m. m. foregik, saa blev Christen 

Rogter ved sit. Akkurat som da han nogle Aar f0r 

var tiltalt for et andet Tyveri. Heller ikke del kendte 

han det mindste til, ikke det bitterste, saa han blev 

frifunden. Det samme blev han denne Gang. Kommissionen 

kunde ingen Vegne komme med ham, og 

da de fmte Vidner ikke var af bedste Slags, maatte 

man lade ham gaa. 

Christen Ragter var systematisk Benægter, og som 

saadan slap han fri. Og han var den eneste tiltalte, 

der slap fri, deil eneste, som hverken Lundbyrn~lle 

eller Voergaards Rosodonte kunde g0re n10r. 

Simon Bolle. 

Simon Chren var fra Gandrup, og i Gandrup vidste 

man, hvad man vidste i det ganske Vesterhassing, at 

Simon Chren var ,,saa m ~ i j raar Maj", gæstfri og 

.r 

l 

l 

b 

I 

Simon Bolle. 77 

forekommende, - helst naar Klog-Drengene eller 

Peder-Hund og Hjamsken, eller Trold-Lars og Fine- 

Morteil, eller Knar-Chren og Læbe-Smen havde Rrinde 

i Kær Herred. 

Simon Chren var en kendt Mand, og Simon Bolle 

var hans S0n. 

I Februar Maaned 1841 bredte Sneen sit hvide 

Dække over Egnen, og paa Limfjorden laa Isen tyk 

og stærk og blank og spændte Bro fra Bred til Bred. 

Ret en herlig Lejlighed for Far Simon og S0n at 

kilke til G01 for at hente et Læs Gods, som unge 

Simon havde kabt paa Auktion. 

Hos den gode Mand Bertel Smed i Gandrup fik 

de hver sin Kilk og hver sin Pigkæp, og en Aftenstund, 

da Maanen havde gemt sig og Stjærnerne lyste 

svagt over Fjorden, suste unge Simon og gamle Simon 

over Isen langs Grundene fra Vesterhassing til 

N0rresundby og videre vest paa forbi Egholm. 

Og kan man tro Forharet siden, lod det Skarn til 

S0n f~rst her sin gamle, retskafne Fader vide, at 

Turen gjaldt noget andet, end at hente Auktionsgods. 

Ærlig talt ejede unge Simon ikke saa meget paa 6~1, 

som der kunde ligge paa en Negl, men der var et 

Hus derovre med mange gode Ting, der nemt kunde 

g~res i Penge, og naar bare gamle Simon vilde holde 

sig ude paa Isen et Stykke fra Land, saa skulde unge 

Simon nok besorge Resten. Og det gik Far Simon 

ind paa. 

Et Par Hundrede Alen fra G01 gjorde de Holdt. 

Simon sen. blev tilbage ved Slæderne, og Simon jun. 

gik i Land. 

Inde paa Kysten laa en Saltbod, et ubeboet Hus, 

der tilh~rte Proprietær Bruun, Birkumgaard, og hvor 

der 41. a. opbevaredes en Del Skibsgenstande: Sejl,

78 Simon Bolle. 

Tov, Ankere o. s. v. Simon Bolle, der var kendt med 

Lejligheden fra et Ophold paa Ben, stak sin Arm 

gennem et Hul i Muren og trak Skodden fra Dsren. 

Gik saa ind og bar ud paa Sagerne, læssede dem 

paa Slæderne og vendte tilbage til Huset, én Gang og 

nok en Gang, indtil der var pænt Læs til dem begge: 

4 Jærndræg og i Anker, en vældig Bunke Reb og 

et Kaagsejl, et Stykke Fiskegarn til en Ruse o. m. a. 

Saa satte de Kursen hjemefter og arriverede om 

Morgenen til Gandrup, hvor Bertel Smed fik sig tre 

Dræg, et Stykke Sejl og diverse Favne Reb som skikkelig 

Betaling, medens Resten transporteredes videre 

og solgtes til andre gode Mennesker, der havde Brug 

for lidt Strandingsgods fra Auktionen paa Gol. 

- Simon Bolle var en Vandrefalk, og han slog 

ned alle Vegne, snart paa Gæs og snart paa Faar, 

snart paa Skind og snart paa Skinker. En Nat var 

han paa Sæbygaard hos Baron Krag Juul 

Wind Ah ren fe1 dt, slog Kloerne i 28 Kalveskind 

og fl~j til Horby med dem, kradsede Hul i Brinken 

ved sin gode Vens, Snurre-Smedens Hus, gemte Halvparten 

af Byttet dér og for hjem med Resten til sin 

hemmelige Rede i Storskoven. To Dage efter var han 

i Aalborg med hele Bylten og fik 20 Daler for den. 

En anden Nat var han med Mjamsken, forst i Korslund 

og neglede to Faar, og straks derefter hos 

Skole-Hans i Gammel Kirk og neglede to-il. Og saadan 

for han om, huggede to Lam i Geraa, et F$ar 

og to Beder i Langholt Molle i Skæve, otte Faar i 

Gaaser ved Hals, 9 Kalveskind paa Dybvad, 6 Gæs 

hos Lærer Winther i Bolle, en dito i Bitteby ved 

Flauenskjold, og fem Mage til i Vodskov, 3 Kalkuner 

og et Raadyrskind paa Dronninggaard, 3 Lispund 

Flæsk hos Mads Kræmmer i Agersted, 2 Faareskind 

Simon Bolle. 79 

hos Chresten Ladefoged i Snraa, 5 Lispund Flæsk 

og 2 Lpd. Faareknd paa Hedegaard i Try o. s. v. 

- Efter at Kommissionen var bleven færdig med 

hans lange Synderegister og Forhorene var sluttet, 

blev Simon fiy'ttet fra Voergaard til Aalborg Slot. 

Men det kgl. Bur huede ham ikke, og en sknnne Dag, 

da Vagten kom med Davren, var Fuglen flsjet. Det 

var d. 13. Juli 1842. Og der var flojet tre til: Erik 

Svamp, Rasmus Knar og Harboore-Jens. 

Stor Opstandelse i den ganske Kommission, der 

kom til at lede et halvt Aar, inden den fik fat i dem 

alle. 

Simon Bolle skilte sig straks fra sine Medflygtninge 

og gik paa Aventyr i sit Hjemland, men vest for 

Aasen, hvor han var mindre kendt. 

En sen Aften i August træffer vi ham en halv 

Fjerdingvej fra Snnder~kse i Brovst. Og han har 

faaet Dame paa, Skov-Christians gamle Kæreste, Karen 

Mari fra Karmisholt, der var bleven ledig efter Affæren 

i Hedehuset. Karen Mari er træt og sætter sig til Hvile 

paa Gr~ftekanten, medens Simon gaar ind i Byen, 

hvor han har Ærinde, bare et lille Svipærinde, saa 

skal han være hos hende igen. Og da han koniimer 

tilbage, kan han glæde hende med mange rare Ting 

til hendes defekte Garderobe: 7 Tsrklæder af Siike, 

Uld og Kamgarn, en gr~iitærnet Kjole, et rodstribet 

Forklæde, to Par lyseblaa Sfr~mper og et Par sorte 

dito m. m. 

Sig mig, lille Karen, hvad mente Du da? 

Hun mente, at han havde kobt det altsammen til 

sin egen Pigelil, saarnænd gjorde hun saa, og saa 

kyssede hun sin egen, rare Bolledreng. At han havde 

gjort Indbrud og stjaalet det hele - hos Lars Chri-

80 

Jens Pillerhus. 

stensen i S~nder~kse, - hvordan skulde hun komme 

paa den Tanke. 

I Slutningen af August var Parret naaet til Hj~rring, 

og der blev det Slut med Æventyret. Politiet 

nappede dem begge, og et Par Dage efter sad Simon 

igen i det kgl. Bur i Aalborg, medens Karen fik Lov 

at gæste Sæby. Dommen over ham lyder saaledes: 

,,Da nærværende Arrestant, der er 23 Aar gl. og som, efter alt 

hvad der er oplyst 0111 ham, er funden skyldig i en Mængde For- 

brydelser, dels Tyverier, dels Hælerier og Udgivelse af falske Penge, 

og da han derhos har været i Komplot med Egnens farlige Tyve, 

hvortil endnu lioinïner, at han ved Drl. Herreds El

82 Jens Pillerhus. Jens Pillerhus. 83 

gaar hen over Gulvet og lytter ved en anden D0r. 

,,Ser vi det, her ligger ogsaa en og snorker, men 

ham l~ikker vi pænt af for. Der er sat en Krog paa 

til det samme." 

Han sætter Krogen paa, anbringer Lyset paa Bordet 

og giver sig i Lag med Skabet, brækker Laasen 

fra og fylder sine Lommer med Skuffernes Indhold: 

Sedler og Sdvpenge, Lommeure og Hovedvandsæg, 

Kæder og Signeter, en smlvbeslaaet Merskumspibe og 

andre sk~nne Ting. 

Og da der ikke er mer at bjærge i Dagligstuen, 

bryder han Doren op til Storstuen, dirigerer Jens 

udenfor til at tage imod, og langer ud af et Vindue: 

en B~tte nykærnet Sm0r og nogle Oste, hvorefter 

han gaar tilbage den Vej, han er kommen, slukker 

Lyset og lukker Gangd~ren efter sig. 

Jens har imens sat Vinduerne paa Plads og b~jet 

Sammene for. Ingen skal sige dem paa, at de ikke 

har baaret sig pænt ad. 

Ude ved Havediget, hvor Sagerne fra Storstuen er 

bragt hen tilligemed en Snes Æg, som Jens har 

faaet fat i, l~ser Erik sine Hosebaand og binder dem 

om Buksebenene, fylder Sdvsagerne i Permissionerne 

og fordeler de ~vrige Koster niellem sig og Jens. Og 

saa piller de af til Pillerhuset, hvor Byttet deles. - 

Det blev siden takseret til 60 Rigsdaler, hvoraf 24 i 

Kontanter. 

- Nogle Aftener efter er de paa Vej til Torslev, 

Jens Pillerhus og Erik. Den sidste har nemlig h~rt, 

at der kan g~res god Forretning i Hors h ave, og 

han har i den Anledning været der og set Lejligheden 

an. Lidt over Midnat lister de ind i Gaarden, 

og Lejligheden er dem gunstig. Forstued~ren staar 

nemlig paa vidt Gab og den næste Dmr er kun lukket 

med et Klinkefald. Der er saaiedes fri Entre. Erik 

aabner Daren til Dagligstuen og gaar ind, fulgt af 

Jens, der rasler med Klinkefaldet, da han vil lukke 

efter sig. 

,,Hys, Dit H~we," vrisser Erik. ,,De vaagner jo. Ka 

Du ikke se, at der ligger to i hver Seng. Lad Dmren 

staa, Dit Fjols." 

I den nærmeste Alkove, hvor Horshavemanden ligger 

i Dynerne, er anbragt et Skab og N~glen sidder deri. 

Erik lukker op og roder i Skufferne, men der er 

hverken Smlv eller Sedler, kun en gammel Merskummer, 

en Flaske Brændevin og et Bundt Papir med en 

Strikke om. 

Han stikker Piben og Flasken til sig og - tænder 

Lys for at undersmge Papirspakken. Og mens Jens 

holder TæIlepraasen, studerer de begge Pakkens Indhold, 

som imidlertid viser sig at være uden Pengeværdi. 

Saa smider de Papirerne, slukker Lyset og 

forsvinder, men ude i Gaarden bander Erik paa, at 

de ikke kan være tjent med at gaa saa lang en Vej 

.for saa lidt, hvorefter han tager et Vindue ud til et 

Værelse ved Siden af Dagligstuen, hopper ind og 

langer ud: 2 Frakker, 1 Rejsekappe, 7 Sjaler, 2 Dækkener 

og et Par Sko med mere. Kosterne proppes i 

et Par Sække, som Jens har reddet i K~kkenet, i For- 

bindelse med et Dynevaar og diverse F~devarer. 

Og saa vandrer de hjem med hver sin Sæk paa 

Nakken. 

- - For Resten kunde det nær have gaaet i 

Pillerhuset som det gik i Hedehuset. Efter Tyveriet i 

Torstendal blev der nemlig af en Del Mænd lagt 

Raad op om en Ekspedition til R~nnen ved Pajhede 

Skov. Det var Peder Laursen, Torstendal, hans to

84 Fædder og Gilte. 

S~sters~nner fra Aalegaardsodde, Johan og Lars, og 

flere til. 

En Nat drog de op til Pillerhuset og lagde sig paa 

Lur for at se, hvem der gik ind og ud, og for at 

overraske de formodede Tyve, naar de vendte hjem. 

Men Ekspeditionen mislykkedes. Der var nemlig stille 

ved R~nnen den Nat, baade inde og ude, saa man 

maatte vende hjem med uforrettet Sag. 

Dog var S~nnerne fra Aalegaardsodde henne og 

banke paa; de var ogsaa inde og snakkedes ved med 

Jens Pillerhus, men derved blev det. Ganske vist 

paastod Jens siden hen, at Lars havde brugt Kæppen 

mer end Munden, men det sagde Lars Nej til og 

Johan holdt med ham. 

Havde Ekspeditionen imidlertid haft Held med sig 

i at overraske Typepakket, er det maaske et Spsrgsmaal, 

om det ikke var bleven Pillerhuset i Stedet for 

Hedehuset, der var kommen til at lægge Navn til 

Lynch-Justitsen paa Jydske Aas. 

- Kommissionen vurderede Jens's Fortjenester til 

Fæstningsarbejde paa Livstid og hans Kones Hjælpsomhed 

til 4 Aars Tugthus. 

Fædder var Skrædder og Birgitte Stephansdatter 

hans lovlige Kone; de havde et Husmandssted paa 

Ounstrup Mark oppe paa Aasen og var to Alen af et 

Stykke, intime Venner med Pakket i Hedehuset og 

Rakket i Pillerhuset og allieret med Br~drene Svamp. 

I ,,Dombogena figurerer Skrædder Fædder med fslgende, 

hvori hans Gitte var mer eller mindre impliceret, 

dog ikke i det under Punkt 15 anf~rte. 

Fædder og Gitte. 85 

1. Ulovlig Omgang med Hittegods ved at beholde 

en Jærnpig til 2 Skilling, en Offerseddel med 4 Skilling 

og en gl. S@lvtoskilling, som han havde fundet 

i en Stol i Horsens Kirke en Dag, da han arbejdede 

der. 

2. Hæleri m. H. t. l/, Lpd. Faaretælle og noget Smm, 

afleveret af Br~dr. Svamp efter Tyveriet i Putheden. 

Fædder fik Halvdelen af Tællen og hans Kone Halvdelen 

af Smsrret, og af det sidste fik Mutter Pillerhus 

Resten. 

3. Betleri, idet han 1839 gik omkring og tiggede 

sammen til en Ko i Stedet for én, der var d0d for 

ham. 

4. Forf~relse til Betleri overfor et af hans Bnrn, 

som han 1838 lod gaa rundt og tigge Brsd og Klæder 

til hele Familien. 

5. Hæleri m. H. t. to Faarekroppe, stjaalet af Skov- 

Christian et Steds i Torslev. Fædder fik den ene Krop 

for at salte den anden. 

6. Hæleri med to dito, som Erik Svamp og Skov- 

Christian havde bjærget i Elshauge, Eltshave, og Klog- 

Maren slagtet ude i Marken. Skov-Christian fik Ulden, 

Klog-Maren Tællen. 

7. Hæleri m. H. t. to Faar og et Lam, hvorom det 

i Gittes Synderegister oplyses, at Skov-Christian og 

Klog-Lars havde bragt dertil. Klog-Maren, der var 

m0dt forud for at forberede Slagtningen, foretog denne 

sammen med Birgitte, og det hele gik fortræffeligt, 

selv om Fædder ikke var hjemme den Nat. Til Gengæld 

indfandt Svamperne sig og præsenterede en 

Bikube tned Voks og Honning, som de havde hentet 

i Badskær hos Degnen, Lærer Brun, og ud paa Natten, 

da det bjærgsomme Selskab sad om Gittes Bord 

og spiste vartne Blodp~lser, prangede man lystigt om

86 Fædder og Gitte. 

Sagerne. Gitte fik som sin Part 3 Pægle Honning, et 

Faarejaar og en Bov og desforuden al Tællen for at 

have det pænt med Lys til næste Aftenselskab, Ulden 

klippede hun af næste Dag og solgte, men delte ær- % 

lig og redelig Pengene med Klog-Maren og Skov- 

Christian. Svamp-Erik afhentede siden Skindene, som 

hans Mor syede ham Underbukser af. 

8. Tyveri af to Faar paa Hellevad Mark ved Mikkelsdagstid 

1841. F~dder trak dem hjem om Natten 

og slagtede dem, og hermed hjalp hans Kone ham. 

Ulden lod hun siden karte og spinde til Hoser til 

B~rnene, og Skindene solgte hun. 

9. Hæleri m. H. t. en Frakke, som Skov-Christian 

og en af Barkholterne havde stjaalet i ,,StaaderupU 

og som Fædder alias Skrædder skulde sy om ti1 

f0rstnævnte. 

10. ,,Medvideri og Hæleri i Henseende til en Stak 

H0 af Værdi 2 Rdl., som for flere Aar siden blev 

frastjaalet afdude Fru Lang paa Langholt af dennes 

Tjenestekarl, Niels, og som denne efter at Fædder 

Hansen havde afk~bt ham samme for 1 Rdl., hjemk~rte 

med Fru Langs Heste og Vogn i et Læs til 

Fædders Hus, hvor det siden blev forbrugt." 

l I. Tyveri af Reb m. m. fra Knudseje. 

12. Tyveri af 3 Pd. Bly fra Torslev Kirkegaard. 

13. Tyveri af 6 Pd. dit0 fra Hellum Kirkeloft, hvilket 

Bly Gitte solgte til en Pottemager i Sæby. 

14. Medvideri og Hæleri m. H. t. to Skpr. Rug, som 

en Tjenestekarl, Niels Sneverholt, stjal fra sin Husbond, 

Knud Flentsted paa Hellumlund, og som Fædder 

modtog i Stedet for Syl~n. 

15. Voldtægt eller Omgang med flere Fruentimmer 

imod disses Vilje og Attentat paa denne Forbrydelse. 

- Der omtales fire slemme Tilfælde. 

Jakob Slettingen. 87 

- For hans forskellige Bedrifter betænktes han 

med Rasphusarbejde i 6 Aar, og Gitte maatte 4 Aar 

i Forbedringshuset. 

Jakob' Slettingen. 

Jakob Slettingen, alias Jakob Hansen og Jakob 

Holst fra Slettingen i den ostlige Del af Hellum Sogn, 

var en klog General, forsigtig, snu og beregnende. 

Tit var Raten hans, om end Hænderne sad paa 

Hammer-Niels og Svamp-Erik og Jens Pillerhus, og 

altid gik det saadan, at Jakob 10b af med Profitten. 

Og mens de andre aldrig blev til andet end Rak og 

Pak og Rakkerpak, kravlede Jakob oven ud som den 

pæne Mand, der ,,kraantedeU sig saa vel, at han 

kunde rage sin gamje Rolling ned og bygge sig en ny. 

Som f ~ omtalt, r mente man, at det var ham, der 

havde ledt Herredsfogden paa Spor efter Hævnerne 

i Hedehuset, dels for at g0re sine Hoser gr~nne hos 

Politiet, men ogsaa, efter hvad man har sagt, for at 

faa Has paa den Hellum Sognefoged, der havde begyndt 

at kigge ham i Kortene. Men naaede Jakob at 

faa Ram paa Sognefogden, saa lykkedes det ham ikke 

at indynde sig hos Hejberg, thi Uviljen imod ham 

havde begyndt at tage Fart rundt omkring, Rygtet 

satte ham i Forbindelse med selve Tyvepakket og 

stemplede ham som hemmelig Anfurer for en Del af 

Banden. Der var endog dem, der insinuerede, at hans 

ny Stuehus var opfurt for Puthedens Penge og dem 

i Bodensholt og Torstendal. 

Jakob mzrkede Uvejret og skyndte sig at fjærne 

forskellige generende Genstande, men inden han vel 

var færdig dermed, nappede Kommissionen ham, ham

88 Jakob Slettingen. . Jakob Slettingen. 89 

og hans Mariane, og indlogerede dem i Voergaards 

Kælder. 

,,Det er godt, at man har en god Samvittighed og 

kan gaa rolig hjem i Seng," sagde han en Aften et 

Steds, han var i Bescdg, men da han kom hjem sad 

Lundbym~lle og ventede paa at anholde ham. 

Paa Voergaard skiltes Egteparrets Veje. Mariane 

afgik til Viborg paa en Forbedringskur i 8 Aar, og 

Jakob forflyttedes til Rendsborg for at arbejde i ,,Sla- 

.veriet1' Resten af sit Liv, - hvad han dog ikke kom 

til. 

Mens han sad arresteret paa Voergaard, blev der 

gjort Udlæg i ,,Slettingen" og Ejendommen stillet til 

offentlig Auktion, saaledes som det fremgaar af f0lgende 

Bekendtg~relse i ,,Stiftstidendeu: 

,,Efter Udlæg stilles de'arrestanten Jakob Hansen Holst tilliarende 

Ejendomme, nemlig Hovedparcelstedet S l e t t i n g e n i Hellum 

Sogn, af Hartk. Ager og Eng 1 Td. 6 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb., den 

bebyggede Parcel Nr. 3 af bemeldte Gaard 1 Fdk. 2iI2 Alb., Kirlre- 

Korn- og Kvægtiende, samt Avl og Afgrade til Salg ved 3 Auktioner, 

som afhaldes. . . . o. s. v. 

By- og Herredsfogedkontoret i Sæby, d. 2. Marts 1842. 

Hejberg." 

Og paa samme Mailde gik det nogle Maaneder 

efter med en Ejendom, som han Dagen efter, at de 

syv Gærningsmænd havde bekendt og var blevén 

koilfronteret med Ligene i Skæve Kirke, havde k0bt 

af en Værtshusholder i Sæby. Om Auktionen hedder 

det i ,,Stiftstidendeu: 

Ifalge Rekvisition af Prolriirator Kuhnel som Fuldmægtig for 

Udlægshaverne i en mellem Værtshusholder Allerup og Jakob 

Hanseii, Slettingen, d. 13. November f. A. oprettet og d. 18. s. M. 

tinglæst Kabekoritrakt, bliver det ved sainine I

90 Den kloge Kone Bo-Kirsten. Den kloge Kone Bo-Kirsten. 9 1 

Paa Kastellet havde han et Lukaf, hvor han i sin 

Fritid sad og snittede Leget~j, forskellige Dyr, Heste, 

K~er og Faar, som han malede med forskellige Farver 

og solgte for en billig Penge. Klog-Stinus, der i 1853 

laa inde som Kastelsjæger i K~benhavn, og fra hvem 

disse Oplysninger stammer, saa stundom sit Snit til 

at yde ham en og anden Haandsrækning - og ved 

Lejlighed en Dram, om end det var strængt forbudt. 

Efter 12 Aars Fængsel slap Jakob Slettingen fri, 

1855, og han endte vist nok i Amerika. Hans Kone 

havde nemlig efter sin Tilbagekomst fra Viborg slaaet 

sig paa Mormonismen og var taget til Salts0staden1 

og, saa vidt vides, rejste Jakob bagefter. 

Den kloge Kone 

Bo-Kirsten. 

Bo-Kirsten var Enkekone og havde hjemme paa 

Aasen vest for Stagsted Skov, en halv Fjerdingvej 

fra Svarrehuset, Per Klogs gamle Hjem. Og hun var 

en kær Gæst i Svarrehuset og siden hen i Hedehuset, 

en god Veninde af Maren Barkholt, Gudmoder til 

Klog-Stinus, og saa for Resten Doktor om en Hals, 

baade i Bakkerne og paa Slettelandet i Ost og Vest. 

Kirsten var nemlig forfaren i gamle Hjemmeraad 

og i alle hemmelige Kunster og praktiserede som 

nogen Maren Vindblæs, men formrigt var hverken 

hendes Hjem eller hun selv i nogen intim Forbindelse 

med Egnens Natravne. Kun en enkelt Gang 10b Fristelsen 

af med hende og forledte hende til at pudse 

sin bedste Veninde, og det gik saaledes til. 

En Aften i Efleraaret 1840, da Kirsten sad hjemme 

og studerede i Cyprianus og str~g Katten hen ad 

Ryggen, fik hun Bes~g af sin naevnte Veninde, Maren 

Barkholt. Og mens Praaten gik, pralede Maren af de 

mange sk~nne 

Ting, hun havde, ikke hjemme i Huset 

- for Folk var saa fæle til at stjæle - men inde i 

Skoven under L0v og Ris og i gamle Rævegrave. 

Hun skulde netop den Vej og hente lidt til Husbehov, 

naar hun gik hjem. Saamænd skulde hun saa. 

Men da Maren var gaaet, sendte Kirsten sin Sm, 

Mads Peder, bag eiter for at lure hende af, og den 

Melding, Mads Peder kom hjem med, kunde Kirsten 

ikke staa for. En Time efter var hun inde i Skoven 

og halede frem af en Fodersaek: et Stykke Lærred, 

der senere blev til Skjorter og Saerke, en Chenille, 

der blev til Tr~je og Benklæder, et Stykke Cambridge, 

der blev til Kraver og B~rnelinned, et stort Forklæde, 

der blev til to mindre, o. s. v. Det hele forvandledes 

i Kirstens Hænder, saa at den gode Mand Christen 

Pergaard i Svennum, hos hvem Klog-Drengene havde 

hentet Sagerne, d~jede med at kende dem igen. 

Ellers var der ikke videre at sige Bo-Kirsten paa. 

Hun var skikkelig som Folk er flest. Pæne, skikkelige 

Folk kom til hende og hun til dem, Egnens store og 

Egnens smaa, alle var de glade for hende, thi de 

havde Brug for hende som den kloge Kone hun var. 

Kun de dumme Læger og den dumme Kommission 

var paa Nakken af hende. Hm, hvad Kommissionen 

skriver: 

Kirsten Marie Jensdatter, ogsaa Bo-Kirsten kaldet, 

er ved egen Tilstaaelse og Sagens Omstændigheder 

overbevist om at have brugt gale og indbildende 

Kunster for derved at bedrage andre, ligesom hun 

ogsaa har gjort sig skyldig i flere Arter af Kvaksalveri. 

Hun har saaledes givet sig af med at være Jorderiloder, 

vel ornirent en Snes Gange, dog kun i saa-

92 Den kloge Kone Bo-Kirsten. Den kloge Kone Bo-Kirsten. 93 

danne Tilfælde, soni hun siger, hvor ingen andre 

kunde laas. 

Endvidere har hun fors~gt at kurere en Del B~rn, 

vel en halv Snes, der ikke kunde komme til at gaa, 

og som har været paafaldende vanflzrre med lange 

Ledemod paa Hænder, Knæ og F~dder. Kuren har 

bestaaet i, at B~rnene stiltiende fartes til Stagsted 

Skov og puttedes igennem et Hul mellem to sammenvoksede 

B~getræer, hvorefter de saaledes ,,igenfOdtN 

er bleven bragt hjem og siden smurt i Ledemodene 

ined en Blanding af grlzrn Althea, Munkefedt og 

Hjærtensbenssalve, hvoraf der k~btes for to Skilling 

af hver Slags paa Apoteket, hvilket Middel, hun siger, 

har hjulpet de fleste. Men naar det ikke hjalp, blev 

Blzrrnene vasket St. Hans Aften ved et Væld nord for 

Understed Kirke. 

Ligeledes har hun kureret flere ved at maale dem 

og andre ved at give dem 9 Slags, fornemmelig 

Urter, bagt i Pandekager, og hun paastaar, at de 

Patienter, hun har haft i Kur, er bleven helbredt, og 

hun troede, at de Midler, hun brugte, vilde hjælpe. 

Dog har hun behandlet en Patient, som d~de, nemlig 

Nllzrller-Simon i Ormholt Nidle i Torslev, hvem hun 

lod give en Snaps Brændevin og siden to Snapse, 

opvarmet og sammenblandet med Malurt, hvorpaa 

hun læste det ~verste Stykke paa det fjerde Blad i 

Cyprianus over ham. Hun antog, at han var ,,forgjortu , 

og vidste nok, at Læsningen af Cyprianus ikke kunde 

hjælpe, men hun læste alligevel, nemlig for at bilde 

de paar~rende ind, at hun var ,,klogu . - Patienten 

befandt sig i Begyndelsen bedre, men dlzrde tre Timer 

efter, at han havde faaet den omhandlede varme Drik, 

,,og hun erholdt noget, skmt kun ubetydeligt, for sin 

Ulejlighed." 

Med Hensyn til de af hende ilzrvrigt anvendte Kurmetoder 

har hun yderligere forklarei: 

M o d Ta n d p i i? e har hun ordineret at tage 3 Orm 

under en Sten, komme dem i Fligen af et Tlzrrklæde 

og putte dem ind ved Tænderne, derefter at gaa hen 

over 7-8 Agre og tilsidst smide Ormene fra sig paa 

Jorden. 

Mod Mavekneb har hun ikke brugt andet, end 

en Urt, kaldet Regnfang, sat paa Brændevin. 

Mod Moder syge har hun signet ved med en 

Haand at stryge den paagældende ned over Bryst og 

Mave og samtidig udtale et eller andet ,,Sprog1' af 

Cyprianus. 

M o d S v i n d s o t og andre Arter af Brystsygdomme 

har hun ordineret de ommeldte Pandekager, bagte af 

9 Slags, nemlig Gurgemeje, Annis, Allehaande, Salt, 

et H~nseæg, Vand, Mel, 2-3 Enebær, samt Br~dsmuler, 

hvilke Dele bagtes i 3 Kager, hvoraf Patienten 

fik en hver Morgen tre Dage i Træk. 

Mod Hovedpine af Gigt og ,,Svindelu o. desl. 

ved hun ikke at have ordineret andet, end Blyringe 

i arerne. 

Mod aabne Saar paa Arme og Ben og andre 

Dele af Legemet har hun f~rst brugt Rigabalsam, som 

k~btes paa Apoteket, og derefter et Plaster, som hun 

lavede af brunt Voks og Smlzrr, saltet eller usaltet. 

Med denne Kur forbandtes undertiden Nydelse om 

Morgenen af den saakaldte Qwt eller Urt, det, der 

Ilzrber flzrrst af Malten ved Brygning. 

M o d P o d agr a og andre Arter af Opsvuldninger 

har hun anvendt Hylde- og Kamelblomster, som hun 

kogte i sur Valle med en Tilsætning af Mel, hvorved 

bevirkedes, at Hævelsen faldt, og at der gik Hul paa 

det svuldne Sted. Undertiden har hun ogsaa indsmurt

94 Den kloge Kone Bo-Kirsten. 

det svuldne Lem med Ægolie, som fremkommer ved 

at bage Æggeblommer i en Pande. 

Mod Trykken for Brystet og i Hjærtekulen 

var Midlet Tusindgylden sat paa Brændevin, undertiden 

tilsat Malurt. 

Mod Svækkelse: en gulbenet H~ne, kogt i 

Regnvand. 

En Patient, der led af Nlavesmærter i Forbindelse 

med Trykken for Brystet og Opkastninger, tog 

hun paa med begge H~nder i Siderne og under 

Hjaertekuleil, hvorefter hun indgav ham et Stykke 

hakket Mesterrod og læste over ham nogle ,,Ordsmaal" 

af Cyprianus, nemlig de, der findes i 2. Bog 

under Nr. 29: ,,Gaar jeg ind og gaar jeg ud o. s. v., 

indtil Amen", hvorefter hun, som skrevet staar, slog 

Kors tre Gange over den syge. 

En and en, der led af en indvortes Sygdom, fik 

Hoffmandsdraaber. 

En tre d j e, der led af det samme, kureredes med 

varm Mj~d og Blyringe i Orerne. 

En f jer de, der havde forvredet Armen, fik en 

Isterhinde lagt om som Bind. 

E n f e m t e, der led af Svækkelse i Armen, fik den 

gnedet med smeltet Sm~r og Tælle. 

En sj ett e, der havde Huller paa Fingrene, fik 

dem indbunden i en Gr0d af Sm~r og Husl~g. 

E 1 s y v e n d e, et frugtsommeligt Fruentimmer, der 

klagede over Srnærter, skulde drikke en halv Pot Mj~d, 

ikke for at fordrive Fosteret, men fordi det ikke 

gjorde noget. 

B a r s e l k o n e r, der efter overstaaet F~dsel var afkræftet, 

fik undertiden ,,en liden Snaps Brændevin og 

et lidet Kvantum Kaffe, ikke for stærk og ikke for 

varm1'. Den Idoge Kone Bo-Kirsten. 95 

N y f 0 d t e B 0 r n, der skiftede Farve, fik en Draabe 

Vand dryppet i Munden, og skulde de varnnes til at 

die, holdt hun dem en N~gle for Munden og dryppede 

et Par Draaber af Modermælken gennem Aabningen 

i N~glekammen. 

- ,,I Almindelighed har hun ikke brugt de saakaldte 

Ordsmaal eller Læsning af Cyprianus med 

Signen for andre Sygdomme, end som anf~rt for 

Modersyge. Dog har hun ogsaa et Par Gange brugt 

denne Metode for Personer, der klagede over, at de 

havde tabt Lysten til Arbejde og var stemt ligesom 

til at g0re ondt, for hvilke Personer hun har læst 

det f0rste Stykke paa den andeil Side i Cyprianus 

med Overskrift: ,,Imod Trolddom". 

Af samme Stykke har hun ogsaa et Par Gange 

læst nogle Linjer over en Pige og et Barn, der led 

af indvortes Sygdomme, 

Undertiden har hun klippet en Tot af Patientens 

Haar og kastet den paa Ilden, og det har i saa Henseende 

været manges Mening, at hvis Haaret brændte, 

var der ingen Fare for vedkommendes Liv, og at 

Sygdommen da kun var en Fork~lelse. Brændte Haaret 

derimod ikke, var det Tegn paa, at Patientens Liv var 

i Fare. Selv har hun ikke haft megen Tro til Pr~ven, 

og har kun brugt den nu og da for at berolige 

Patienten. 

Endvidere har hun givet sig af med at kurere 

Kreaturer, dels ved indvendige Midler og dels ved 

Aareladning, hvorom hun yderligere har forklaret, at 

for K~er, der havde Vand i Maven, har hun ordineret 

s0d Mælk sammenkogt med Sod, ligesom hun undertiden 

har ladet dem skære i Halen for at faa Blodet 

frem. For Heste, der havde Bugvrid af Orm, har hun

96 Klog-Familien Nr. 2. 

anbefalet at lægge Faareg~dning under dem, l~vorved 

de er bleven opvarmet og kureret. 

Som Regel har hun for sine forskellige Kure erholdt 

Vederlag i Levnedsmidler, undertiden ogsaa i 

Penge." 

- Saa lang en Ende spandt den dumme Kommission 

paa Voergaard om den kloge Kone paa Jydske Aas, 

og man var uforstaaende og ubarmhjærtig nok til 

paa hendes gamle Dage, hun var 60 Aar, at afbryde 

hendes anerkendte Praksis i Vendsyssel og paatvinge 

hende et fireaarigt Studieophold paa Justitsens Kuranstalt 

i Viborg. 

Men ikke nok dermed, Lundbym~lle tog hendes 

Cyprianus fra hende, og Kommissarius sendte den til 

K~benhavn til det kgl. Bibliothek, hvor den findes 

endnu. - Et Par Sider af den - den ene med en 

nagen, tatoveret Troldmand, den anden med en mystisk 

Tryllecirkel, og begge oversaaet med apokryfiske Tegn 

og Formularer - er gengivet som Illustrationer i 

,,Pressens Magasin" for 15. Februar 1917. 

Klog-Familien Nr. 2. 

Som Skæve Sogn havde sin Klog-Familie, havde 

Dronninglund Sogn sin, et Tilfælde, der siden hen 

har givet Anledning til en Del Forvekslinger af Per- 

soner og Forhold. Og det har ikke gjort Forvirringen 

mindre, at de to Familiers Overhoveder hed akkurat 

det samme: Per og Maren. 

De var imidlertid ikke i Slægtskab med hinanden, 

de to Familier, havde heller ikke Forbindelse ind- 

byrdes og kom i det hele taget ikke hinanden ved. 

Heller ikke Klog-Navnet bar de af samme Grund. 

l 

l 

7 

l 

Klog-Familien Nr. 2. 97 

Per Klog i Skæve havde sit Tilnavn hjemme fra, 

og ikke fordi han rangerede blandt ,,klogeu Mænd. 

Nok kunde han af og til give et og andet Raad, men 

hverken han eller hans Maren gav sig af med at 

doktorere. 

Per-Klog i Dronninglund derimod agerede klog Mand 

i stor Stil, og hans Egtehalvdel, Maren Nielsdatter, 

var saa anerkendt som klog Kone, at hun etablerede 

en Slags Klinik for baade mandlige og kvindelige 

Patienter. 

Men medens kloge Mænd og dito Koner i Reglen 

ligger inde med en praktisk Erfaring i Sygdomstilfælde 

og Kendskab til gamle Husraad og deres 

Anvendelse, saa var Pers og Marens Klogskab den 

rene, skære Humbug. Hverken han eller hun havde 

Begreb om de forskellige Sygdomme eller de for- 

skellige Midler, og ingen af dem gjorde derfor synderlig 

Forskel i Behandlingen af de forskellige Tilfælde. 

Men det spillede heller ingen Rolle. Per havde 

nemlig et Universalmiddel : Enzienrod, assa foetida, 

Salpeter, Marie Tidselfr~, Bævergel, graat Hestepulver 

og Kvægpulver, lidt af hver Slags, blandet sammen 

og st~dt til et Pulver, der var godt for alt og alle, 

baade Mennesker og Dyr. De tobenede fik en halv 

og de firbenede en hel Teskefuld to Gange daglig 

,,indtil Sygdommen aftog". Dog gjorde Per den for 

de tobenede formentlig velkomne Forskel paa Folk 

og Fæ, at de fsrste fik Pulveret i Brændevin, de 

sidste i Vand, - baade mod Kolik, Modersyge og 

andre indvortes Sygdomme. 

Men skulde det ske, at Pulveret slog Klik mod 

Kolik, saa hjalp Kamfer og Kanel og Dyvelsdræk

98 Klog-Familien Nr. 2. 

paa en Prik. For fire Skilling af hver Slags, sat paa 

Brændevin, var et aldeles ufejlbarligt Middel. 

Kun i én Retning kunde det ikke nytte at komme 

til Per. Han havde ingen Forstand paa Trolddom og 

Djævelskab, men i slige Tilfælde var han saa heldig 

at kunne anbefale sin Kone. Det var lige noget, hun 

forstod sig paa. Ingen kunde soin hun kurere Dar- 

spænd og anden Forvoksning, hendes Lige fandtes 

ikke til at kurere forgjorte Mennesker, og hun var 

uden Sidestykke til at hjælpe Folk, som der var lagt 

ondt for eller blæst paa af onde Naboer eller Skarns- 

kaellinger. 

Med en Rannebærgren kurerede hun dem fra en 

Side af, skar en Flænge midt paa Grenen og flæk- 

kede den, indtil der blev saa stor en Spalte, at Patientens 

Hoved og Krop kunde slippe igennem ligesom gennem 

en Ring eller et Terndebaand. Og naar den paagældende 

havde faaet Ringen trukket ned over sin nagne Krop 

3 Gange i Træk, dryssede Maren ,,i Navnet Faderens, 

Sannens og den Helligaands" et Pulver af opgravede 

Menneskeben fra Dronninglund Kirkegaard paa Pa- 

tientens Isse, gned Pulveret rundt i Haaret, gjorde 

Korsets Tegn med Pegefingeren over den syges Hoved 

og sagde ,,Amen i Jesu Kristi Navn". 

Saa var Forgarelsen hævet og Skidtet sat hen, og, 

for at vaere paa den sikre Side, fik Patienten en starre 

Ladning af Pers Universalpulver med sig hjem til at 

styrke sig paa hver Morgen 9 Dage i Trzk. 

R 0 n n e b æ r g r e n e n, som Maren Klog benyttede, har Lighed 

med Genf~delsens Træ, den saakaldte ,,Tvege u , dannet af en tve- 

delt, men atter sammenvokset Stamme, saaledes at der fremkommer 

en Spalteaabning i Træet. Naar Maren Klog fnrte den spaltede 

Gren ned over den syge iner end en Gang, stammede det antage- 

lig Ira, at hun havde hmt, at Byen hed Sncerpe, inen ikke anede, 

hvor den snærpede hen. At blive puttet gennem Tvegen, var soin 

Rasrilus Knar. 99 

at blive fndt paany, og selvf~lgelig skulde det kun foretages &n 

Gang, og ikke, som Maren Klog gjorde, to-tre Gange. Saa var 

Bo-Kirsten klogere, hun n@jedes med 6n Gang. - Den gamle 

Overtro om Genfndelse ved Tvegen har fornvrigt holdt sig til vore 

Dage. Saaledes blev i Slutningen af 1890erne en Datters~n aF den 

fra Albæk Bjærg kendte Hulebo, Hans Muldbjerg, puttet gennein 

et Hul-Træ i Holtet Skov ved Alfarvad. Drengen led af engelsk 

Syge, mente man, I-ivorfor Moderen, Trine Muldbjerg, en Nat bar 

ham ind i Skoven og ,,fadte ham igen". 

Baade Per og Maren Klog hælede en Del med 

Egnens Tyve, særlig med Mestertyven Rasmus Knar, 

der en Tid tjente hos dem og var Kæreste med en 

Datter af dem. Endvidere havde de intim Forbindelse 

med Vægteren paa Voergaard, Christen Rærup, Maller- 

karlen paa Dronninglund, Stortyven Niels Gravensten 

o. m. fl., og Barnene slægtede de gamle paa. 

Men der er det gode at sige om Klog-Familien i Dron- 

ninglund, at dens Navn aldrig træffes i Forbindelse 

med Vold og Ondskab, ligesom Hjemmet, en mindre 

Bondegaard, heller ikke i den Grad var Tilholdssted 

for alskens Rak, saaledes som Klog-Familiens Ranne 

var det paz Stagsted Hede. 

Per ,,var henne i6 i to Aar og Maren i tre. 

Rasmus Knar. 

I. 

Mestertyven. 

Rasmus Christensen hed han og han havde sit Til- 

navn fra Knaren i Agersted, hvor han var fra. Nu er 

der kun ét Sted i Knaren, gl. Agersted Mallegaard, 

men den Gang var der to, et Bol og et Hus, og i 

det sidste blev Rasmus fadt 1809. 

Man havde to Saskende, en Saster, der hed Birthe, 

fadt 1805 og en Broder, der hed Chresten, fadt 1801.

1 00 Rasmus Knar. 

Begge Br~dre stjal som Ravne fra Drengeaarene af, 

og da S~steren blev gift med Ole Bjerre i Dronninglund, 

hælede hun med dem. 

If~ige Kommissions-Dommen begyndte Rasmus sin 

L~bebane som Tyv f ~ sin r Konfirmation, og hans 

f~rste Udbytte var l Pd. Flæsk, 1 Pd. Sm~r, 7 Mark 

og 8 Tællelys, som han stjal fra Lisbeth Ensted i 

Agersted og ,,gemte i sin Moders Hus, uden at hun 

vidste noget af det". 

Nogle Aar efter, 1826, da han var i Bes~g hos 

Broderen, som paa den Tid boede i Melhoit i Dronninglund, 

og sidstnævnte ,,intet havde at give ham at 

spise", gik de til Geraa gl. Skole for at bjærge Sulevarer, 

hvad der imidlertid mislykkedes, hvorefter de 

br~d ind hos Bitte Ole, ~ s for t Geraa, og reddede et 

Par Oste. Aftenen efter gik Turen til Asaa, hvor det 

et Par Steder lykkedes dem at komplettere Ostebeholdningen 

og at forsyne sig med Gryn. Og en af 

de f~rste Aftener igen gik Strejftoget til Agersted, 

hvor de hos Jens Albrechtsen br~d Hul paa Taget 

og ved Hjælp af en Ovnrage, omsv~bt med uldent 

TBj for at undgaa Stnj, ragede Rug i en Pose, som 

Rasmus holdt under. 

Aaret efter, da han atter bes~gte Broderen, stod 

det vel til med Sulet, men daarligt med Garderoben, 

navnlig med hele Hoser, hvisaarsag de brækkede et 

Vindue ud hos Chr. Pedersen, Geraa Nymark, og ved 

Hjælp af en Krogkæp halede en Pose til sig med 8 

Pd. Uld, som de delte og lod strikke Str~rnper af. 

1835 træffer vi Rasmus i Tjeneste paa Vester Gaardsholt 

i Voer Sogn, i hvilken Tjeneste han synes at . 

have indskrænket sig til at agere Sporhund og give 

Broderen Vink om, hvor der var noget at g~re. Bl. 

a. var han kommen under Vejr med, at den gamle 

Rasmus Knar. 101 

Aftægtsmand hos Jens Andersen i B~geskovhale ved 

Flauenskjold var Ejer af 7-800 Rdl., som opbevaredes 

i et Skab, der hang i Stuen. Aitsaa lod Rasmus 

Budstikken gaa til Chresten, og Chresten var straks 

parat og lod Stikken gaa videre til hans specielle 

Staldbroder, Chr. Kaasborg i Hammer Bakker, og en 

Nat fulgtes de to ad til B~geskovhale, Chresten Knar 

forsynet m ed en dupskoet Ellekæp og Chresten Kaasborg 

med en Askestok, beregnet til at slaa fra sig 

med, om det kneb. 

Ankommen til Gaarden udtog Knaren et Vindue og 

kr~b ind og I~ftede YderdBren af, saa der blev fri 

Passage ind og ud, hvorefter han ved Hjzip af GIBderne 

paa Skorstenen tændte Lys i Kukkenet og saa 

Lejligheden an, slukkede saa Lyset igen, trak Stuvlerne 

af og gik paa Hosesokker ind i det tilstudende 

Sovekammer, hvortil DBren blev staaende aaben, 

niedens Kaasborg forblev i K~kkenet. 

Imidlertid havde de taget fejl af Lejligheden, saa 

Chresten Knar var kommen ind i Ejerens, Jens Andersens 

Sovekammer, og en uheldig Skæbne vilde, at 

Jens vaagnede, anede Uraad og sprang ud af Sengen. 

Og skmt Chresten slog IBS med sin Kæp, maatte han 

flygte, fulgt aE Kaasborg, der i Skyndingen glemte sin 

Stok, men greb ,,et Fejetræ'; hvormed han slog fra 

sig, da Jens i bar Skjorte, men med en Vognkæp i 

Haanden indhentede ham. Fejriræet gik itu, hvorimod 

Vognkzppen holdt og strakte Kaasborg til Jorden, 

hvorefter Jens kastede sig over ham og trykkede sit 

Knæ mod hans Bryst, og ilde var det gaaet ham, om 

ikke Knaren var vendt om og kommen ham til Undsætning. 

Jens fik et Par Slag over Nakke og Ryg, 

blev truet paa Livet og maatte slippe sit Tag, hvor-

102 Rasmus Knar. 

efter de to Kumpaner forsvandt - med tomme Lommer 

og ~mme Lemmer. 

- Fra Vester Gaardsholt flyttede Rasmus til Dronninglund 

Hovedgaard, hvor han tjente hos Proprietær 

Formann indtil Maj 1837, og i M~llersvenden Niels 

Gravensten fandt en trofast allieret. Fmst brad de 

ind i ,,den blaa Stue" og huggede 66 Alen Lærred 

a 2 Mark, som de solgte til Ole Bjerre og Birthe, 

Rasmus's kære Svoger og S~ster. Derefter skaffede 

de sig Adgang til Pulterkammeret ved Hjælp af en 

falsk Nogle, lavet af Chresten Knar, og stjal en Del 

Lagner, Skjorter og Servietter, der blev bragt til Ole 

Bjerres og nedgravet i Haven i en Kasse, - som 

Chresten senere stjal. Saa hentede de Il/, Fjerding 

Sm~r fra Gaardens Mejeri, hvortil de skaffede sig 

Adgang fra Kirkegaarden, og transporterede Sx~rret 

til Per Klog med derines Befordring. Næste Bescag 

gjaldt Kornloftet, hvortil de lukkede sig ind med en 

falsk N~gle og stjal 5 Sække Rug med 11, Td. i hver. 

Saa var de igen i Pulterkammeret og forsynede sig 

med Brændevin og Madeira, og Gang paa Gang 

hentede de Br~d og Smor og Flæsk i Spisekammer, 

K~kken og Kælder og benyttede hertil et Par af 

Chresten fabrikerede N~gler, den ene tilfilet, den anden 

lavet efter et Aftryk, som Rasmus fremstillede i en 

Dejg af Mel og Vand. 

Efter sin Tjeneste hos Formann kom Rasmus til 

Per Klog, hos hvem han tjente et Aars Tid og, som 

f ~ omtalt, r blev Kæreste med Datteren Maren, en 

fager Jomfru paa 20 Aar, der slægtede Forældrene 

paa og trolig hjalp sin Hjærtenskær med baade at 

hæle og stjæle. Bl. a. var det elskende Par en Gang 

ude i Try Enge for at hente H0 og nappede ved den 

Lejlighed et Faar, som Maren holdt, mens Rasmus 


stak det ihjel, hvorefter Faaret blev anbragt paa H0læsset 

og hjembragt til ,,GI. Marenu , der flaaede det 

og beserrgede det i Saltkarret, uden at hendes kære 

Per fik noget at vide derom. 

- Hvorvidt Rasmus slog op med sin Fæstem~, 

eller hun med ham, eller der kom andet i Vejen, 

vides ikke, men en Dag i Foraaret 1838 gik han sin 

Vej og indlogerede sig hos Jakob Blæsbjerg, en af 

Dronninglund Sogns st~rste Tyveknægte, hos hvem 

alskens Pak holdt til: Thomas Wichmann, Kok-Lars, 

Niels Gravensten m. fl., og Rasmus blev Kammerat 

med dem alle og gik paa Strejftog, snart med den 

ene og snart med den anden. 

Sammen med Jeppe Blæsbjerg brod han ind 

hos Lars Milholt i 0rs0 og stjal Faarek~d, P~lser og 

Korn, derefter hos RævdaI-Smeden ost for Dronninglund, 

hvor Udbyttet blev 6 Skpr. Byg, saa hos Chr. 

Solholt i Bolle, der maatte af med et Brændevinst~j 

med Laag og Pibe til Værdi 8 Rdl., men solgt til 

Brændevinsbrænder Jakobsen, N~rresundby, for 20 

Mark; endvidere stjai de ved Indbrud hos Niels Kaunholt 

i Agersted 4 Skjorter og en Gryde med kogt 

Fisk, hos M~lier Rasmussen, Skovm~lle i Voer, 6 Skpr. 

Rug og 3 Skpr. Byg, og hos Provst Lund i Dronninglund 

8 Al. Drejl og 1 Sengetæppe m. m. 

Sammen med Thomas Wichmann foretog han 

en Nat mellem Paaske og Pinse 1838 en Ekspedition 

til Albzk Præstegaard, hvor de til en Begyndelse 

stjal 13-14 Chemisser m. m. fra Blegepladsen. Derefter 

aflagde Rasmus en Visit paa Loftet, idet Thomas 

bitede ham op ved Benene til en Luge, som 

Rasmus aabnede og kr~b ind ad. Han paastod siden, 

at Lugen stod paa Klem, medens Præsten, Pastor 

Rafn, h~vdede, at den var lukket, og at der var

104 Rasmus Knar. Rasmus Knar. 105 

skaaret Hul i Lugen for at faa Krogen af. - Paa 

Loftet tog Rasmus en Bunke Skidentoj, 4 Duge, 2 

Lagner, nogle Haandklæder og nogle Pdser, som han 

kastede ud til sin Staldbroder. - ,,Kmterne blev ialt 

vurderet til 15 Rdl., hvorhos bestjaalne har paastaaet, 

at der ved nærvzerende Tyveri endvidere er bleven 

ham frastjaalet 8 Blaargarnsduge, 8 Par Blaargarns 

Lagner, 3 Pudevaar, 6 Stk. ny Tvistes Fruentimmerlinned, 

2 Blaargarns dito, 21 noget slidte dito, 7 Pd. 

bleget Bomuldsgarn, 1 Pd. fint bleget Traad, 5 Pd. 

fint bleget Blaargarn og 12 lybske P~lser, hvilket de 

tiltalte dog ej har villet vedgaa." 

Sammen med K o k- Lar s eller, som han hed, Lars 

Nielsen Tvedegaard, gjorde Rasmus Indbrud og stjal: 

h o s Peder Chr. Jensen, Store Mosen i Voer, en Kobberkedel, 

to Brændevinspiber, en Fruentimmerklokke, 

noget Ost og en Fladeb~tte ; h o s S~ren Andersen, 

Nejsig i Qsterhassing, 40 Al. Lærred, fem Skjorter og 

en Sæk; h o s Svend Jepsen, Eget, samme Sted, 80 

Alen Lærred, nogle Lagner m. m.; h o s Anton Hansen, 

Dyssevad i Voer, 94 Al. Lærred og en Særk, 

samt Fisk og Flæsk, og samme 1Uat h o s sammes 

Nabo, Niels Sarensen, 50 Al. Lærred og en Brændevinspibe. 

Sammen med Niels Gravensten stjal han hos 

Peder M~rch, Kvisselholt, en Bikube; hos P. Thomsen, 

Nargaard i Dorf, 15 Oste a 2l/, Pd.; h os M01leren 

i K~lske 1 Td. Rug og 3 Skpr. Grut; h o s Niels 

Thomsen, Skarnvadet i Agersted - ,,hvor han havde 

gjort sig bekendt med Lejligheden, idet han nogle 

Dage far havde været i bestjaalnes Hus under Paaskud 

af at ville bes~ge dennes Kone, Margrethe Laursdotter, 

med hvem han var kendt fra den Tid, hun 

Iaa under Kur hos Arrestanten Per Klogs Kone" - 

en Theske, en Halskæde, et Hovedvandsæg, et Par 

Qreringe og to Dusin Knapper, alt af Selv, endvidere 

nogle Oste og en Rugkage; hos tiltalte Anders Simonsen, 

Torup, et Kar med Flæsk og Faarekad, samt 

en Lergryde med Ister, af hvilke Koster en Del blev 

nedgravet i Storskoven, Iivor bestjaalne nogle Dage 

efter fandt det, og hos Mads Madsen, Store i Agersted, 

en Chenille og nogle Nsgler Blaargarn. I Voer 

K i r k e foretog de ,,et natligt Indbrudstyveri, hvilket 

de udf~rte paa den Maade, at Rasmus ved at stige 

op paa Ryggen af Niels Gravensten naaede et Vindue 

paa den nordre Side, hvilket han udtog eller udrev, 

hvorpaa han hjalp Niels op. De steg derefter ned i 

Kirken, hvor de opbr~d Blokken og udtog de deri 

værende Penge, som efter deres Udsagn udgjorde 

henved 2 Rdl. Disse delte de imellem sig, hvorpaa 

de, uden at tage videre, forf~jede dem bort. Pastor 

Rafn, der har været afh~rt om dette Tyveri, som han 

opdagede Dagen efter dets For~velse, da der var 

Gudstjeneste i Kirken, har ej nærmere kunnet angive 

Bebbet af de stjaalne Penge." 

- Efter en kort Tjenestetid hos Simon Christensen, 

L~glholt i Dronninglund, vendte Rasmus ved Novembertid 

tilbage til Per Klog for straks derefter ved 

Nattetid at gæste sin forrige Husbond, som han lettede 

for et Anker Brændevin, noget Smm, et Kobberpottemaal 

og en Tragt, samt ved en anden Lejlighed 

en Brandhage, som Per Klog trængte til. Endvidere 

gjorde han Afstikkere til Fjemtrang ved Præstbro og 

Raunholt i Agersted, samt flere Steder og - forsvinder 

saa i et Par Aar, fra November 1838 til November 

1840, da han dukker op s~nden Fjorden, i Sancler 

Tranders. 

,,Rasmus, som paa den Tid tjente i Aalborg, havde


hurt, at Husmand Chr. Madsen i S. Tranders skulde 

indesidde med Penge, hvisaarsag han sendte Bud til 

sin Broder Chresten for i Forening med ham at 

bestjæle Chr. Madsen. Da Chresten havde indfundet 

sig hos Rasmus, gik de en Nat i November til Gær- 

ningsstedet, hvor Rasmus brud et Hul paa Lervæggen, 

hvor igennem han rakte Haanden ind og trak det 

indvendige Skud fra Draren, hvorved de igennem denne 

kom ind i Huset; men da de straks ved Indtrædelsen 

mærkede, at der var nogen oppe, Iub de bort uden 

at faa noget, idet de dog forinden sunderslog den 

sundre Dur, som den falgende Morgen af Chr. Madsen 

fandtes hængende ved Krogen og Hængslerne. 

I Anledning af dette Indbrud har bemeldte Chr. 

Madsen iuvrigt forklaret, at han, da han harte St~j, 

stod op og gik ud i Bryggerset, hvor han saa Dmen 

staa paa Klem, hvisaarsag han rakte Hovedet ud og 

og saa i det samme to Personer, hvoraf den ene 

med en Stok gav ham et saadant Slag over Ansigtet, 

at han endnu deraf har kendelige Ar paa Næsen og 

et lidet tilbageværende Spor paa hujre Kind. Tillige 

har han forklaret, at han effer at være tildelt dette 

Slag og havde trukket sig tilbage og lukket DBren 

efter sig, hrarte et stærkt Slag paa den sundre D0r, 

hvilken den falgende Morgen, som bemærket, fandtes 

indslaaet. De to Brudre har stadig benzgtet ved den 

omhandlede Lejlighed at have tilfujet Chr. Madsen 

noget Slag, hvilket som Falge heraf ikke kan anses 

tilstrækkelig bevist." 

,,Paa Tilbagevejen til Aalborg br0d de ind hos 

Kaptejn Lassen paa Mariendal, hvor de udtog et 

Vindue og steg ind i Storstuen. Her fandt de et 

Chatol med Skab, hvilket sidste de afl~ftede og satte 

paa Gulvet, hvorpaa de tog den nederste Del af Cha- 

I Rasmus Knar. 107 

tollet, som de luftede ud af Vinduet og derpaa bragte 

i nogen Afstand fra Gaarden, hvor de aabnede Cha- 

tolklappen ved at s~nderslaa den. I Klappen fandt de 

imidlertid ikke andet end private Breve, som de lod 

ligge; nogle Lodder til en Vægtskaal kasfede de bort 

udenfor Haven, en Glaspotteflaske var det eneste, 

de medtog, foruden nogle Æbler, som de fortærede 

hjemme." 

- Rasmus havde forlagt sin Operationsbasis til 

Aalborg og var kommen i Tjeneste hos Rebslager 

Lundby, hos hvem han var i er Aar, li1 Maj 1841, og 

fra hvem han rapsede snart et og snart et andet, 

ligesom han fik Rebslagerlærlingen Jens Harboare i 

Ledtog med sig, navnlig efter at Rasmus havde for- 

l 

ladt Lundby og var kommen til Gartner Hougaard. 

Bl. a. inudtes de en Sommeraften ved Konditor Schumachers 

Fjællebo i Frederikskilde, brækkede Hænge- 

1 laasen og selve Durlaasen fra og gik ind og forsynede 

sig med et Par Flasker Arrakekstrakt, samt 

et Vinglas og en Eske Kager. Derfra gik Turen til 

en M~llerenke udenfor Vesterport, Madam Holm, som 

skulde have en Del Penge, efter hvad Rasmus's Kæreste, 

Maren Pedersdatter, havde sagt. Ved Hjælp af et 

Huggejærn udtog Rasmus saa mange Sten i sundre 

Side af Huset, at han kunde krybe igennem. Kommen 

ind i Stuen, gik han i Lag nied at opbryde et Chatol, 

hvori han formodede, at Pengene var gemt, medens 

Jens forblev ved Havelaagen som Vagtpost. Imidlertid 

kom Vægteren til Stede, fik @je paa Jens og raabte 

ham an, en Situation, som Jens klarede ved at bruge 

Benene og forsvinde i Naboens Mave. Da Vægteren 

lidt efter vendte oi11, kom Jens frem igen og signaliserede 

til Rasmus, at der var Fare paa Færde, hvor-


efter begge skyndsomst forlod Skuepladsen, idet de 

antog, at Vægteren var gaaet for at hente Assistance. 

Endnu en Del Meriter fik Rasmus Lejlighed til at 

lave, ogsaa efter at han d. 24. September 1841 havde 

forladt sin Plads hos Gartner Hougaard, - men i 

November arriverede Kommissionen og dermed var 

Rasmus færdig. Inden ret længe var Lundbym~lle 

paa Spor efter ham, og en Dag blev han nappet og 

indsat i Fangekælderen paa Aalborg Slot, hvorfra 

han, som omtalt under Simon Bolle, saa Lejlighed til 

al flygte sammen ined flere andre, hvoriblandt hans 

sidste Kompagnon, Rebslagerlærlingen Jens Harbome. 

Flugten foregik Natten ineilem d. 12. og 13. Juli 1842. 

Om Jens hedder det, at han slap ud af Landet og 

kom til Hamborg, hvor han fik Arbejde som Svend, 

men da han under falsk Pas vovede sig tilbage og 

med falsk Vandrebog, udstedt i Aarhus, naaede Ribe, 

var det forbi med Friheden. Et Stikbrev gjorde, at 

Politiet i Ribe anholdt ham d. 20. Januar 1843. Om 

Rasmus's Flugt er intet anfurt, men som det frem- 

gaar af efteridgende Meddelelse i ,,Stiftstidendeu 1. 

August 1842 blev han fanget faa Dage efter, at han 

var brudt ud: 

,,En af de herfra undvegne Arrestanter af den Dronninglundske 

Bande, Rasmus Knar, er b!even attraperet ved Sæbykanten, hvor 

han havde skjult sig i en Kornager, og er f~rt tilbage hertil i 

Arresten. Han havde en Ans~gning hos sig, som skulde have 

været tilstillet hans Majestæt Kongen, og skal have forklaret, at de 

mange undvegne Individer ligeledes havde Ans~gninger at overrække." 

Fra Aalborg Slot blev Rasmus overf~rt til Voergaard 

og, efter hvad der fortælles, br~d han ogsaa 

ud derfra, endogsaa flere Gange. Sidste Gang skal 

han være bleven fanget i en Rugmark paa Holtet i 

Dronninglund. Han var bleven set, da han forsvandt 

i Rugen, i hvilken Anledning der blev udkommanderet 

Mandskab, der slog Kreds om Kornet, hvorefter et 

Par haandfaste Karle fulgte hans Spor til de fandt 

ham. Og dermed var den Udflugt forbi. Rasmus fulgte 

godvillig med tilbage til Voergaard. 

- For de tre S~skende Knar kom Dommen li1 at 

lyde saaledes : 

Ghr es ten, 42 Aar gl., tiltalt for 56 Forbrydelser, 

Fæstningsarbejde for Livstid. 

Birthe, 38 Aar gl., tiltalt for 9 H~lerier, et Aars 

Forbedringshus. 

Rasmus, 34 Aar gl., tiltalt for 63 Forbrydelser, 

Fæstningsarbejde for Livstid. 

Birthe og Rasmus havde aldrig været tiltalt f~r, 

hvorimod Chresten ved Hujesteretsdom af 8. Marts 

1841 var id~mt 10 Dages Fængsel paa Vand og Brud 

for Skovtyveri. 

II. 

Rasmus Knar som Mirakelmager. 

At Rasmus Knar var i~dgaaet 

fra et daarligt Hjem 

er der ingen Tvivl om. Faderen, der dude, mens 

Rasmus var Barn, ved man intet om, men Moderen, 

Grethe Knar, var en Skidtkælling, der forledte sine 

Bsrn til Tiggeri og Rapseri, og som den yngste af 

Flokken blev Rasmus den, der saa mest og hurte mest 

og fik den daarligste Opdragelse. Han blev en Drivert 

og en Lemmedasker, der havde ,,Tilstudu hjemme 

indtil sit 20. Aar, og sjældent tog sig nyttigt Arbejde 

for. Men ond var han ikke, snarere godmodig, saadan 

som en stor, stærk Tamp saa tit er det. 

Som Bels kom han jævnlig over til Gaarden En- 

o d d en, den nuværende Fattiggaard, og legede med

110 Rasnius Knar. 

S~nnen Jens, der var nogle Aar yngre og holdt meget 

af Rasmus for hans mange Kunster og Paahit. 

Navnlig om Vinteren, naar Sneen dækkede Bakkerne, 

gik det lystigt til. Den store, stærke Rasmus kilkede 

i susende Fart fra Bakketop til Bakkedal, og Jens, 

der sad foran mellem Benene paa ham, fik aldrig 

bedre F~rer under de herlige Slædefarter i Agersted 

Bakker. 

Men en Dag skiltes deres Veje. Grethe Knar d~de 

og Rasnius maatte hjemme fra. Han tyede til Chresten, 

hans otte Aar ældre Broder, der var gift og 

boede i en forfalden Ranne i Melholt, et Hjem af 

samme Beskaffenhed som det, han kom fra. Chresten 

stjal og Konen stjal, og eftersom B~rnene voksede 

til, Karen, Mette og Christine, maatte de ud med Tiggerposen. 

Og saa endte det for Rasmus som forhen* omtalt, 

han d~mtes til ,,Slaverietu paa Livstid. 

Men en Dag aabnede Fængselets Porte sig for ham. 

Det var vistnok i et af Christian 9.s f~rste Regeringsaar, 

omkring Midten af 60erne, og nogen Tid efter 

meldte sig paa Enodden en h0j og kraftig og bredskuldret 

Skikkelse, if0rt lange Stavler, sort Hat og ny 

Overfrakke. Det var Rasmus Knar, Jens's Kammerat 

fra Drengeaarene Og Jens, der var bleven Mand paa 

Gaarden, tog sig af sin faldne, men genrejste Ven og 

gav ham Bolig i Enoddens Hus, der senere ejedes 

af Hans Chr. Jensen, kendt under Navnet Hans Bakker, 

og her blev Rasmus boende til sin D0d. Dog 

tog han i mange Aar hjemme fra om Sommeren og 

tjente som Hyrde, f0rst paa Store Bouet ved Asaa 

og siden paa Voergaard. 

Hans Antagelse paa Voergaard gik saaledes til. 

Efter at P. B. Scavenius i 1872 var bleven Ejer af 

I Rasmus Knar. 

! 

i 

111 

Voergaard, meldte Rasmus sig en Dag og bankede 

paa KontordBren og traadte ind med et bredt Godaw. 

- Goddag. Hvad vil De? 

- A har spuer, te Di rester i H~vr. 

- Det kan godt være. Det maa Forvalteren om. 

Men hvem er De? 

- Di kaller mæ Rasmus Knar, og der er det ve'et, 

at a var med i Skidtet 1840 aa har vat no Oer hen. 

- Naa. Mestertyven, der har været i Tugthuset. 

Dem om det. Vil De stjæle endnu? 

- Nej, Hr. Godsejer, nej. 

- Naa ja, vi kan jo se ad. Gaa ned til Forvalte- 

ren og meld Dem. Her har De en Seddel, De kan 

faa med. Farvel. 

- Fowal, Hr. Godsejer. 

Paa Sedlen stod: 

,,Hr. Forvalter Kempel. 

Hvis Hyrdepladsen ikke er besat, onslier jeg Overbringeren 

heraf antaget paa Prove. 

P. B. Scavenius." 

Og Rasmus blev antaget, og Sommer efter Sommer 

i en halv Snes Aar var han Voergaard en tro 

og god Hyrde. Men hvert Aar, naar Efteraaret kom 

og K~erne blev bundet ind, vendte Rasmus hjem til 

sin Hybel i Agersted Bakker, og tilsidst, da Hyrde- 

livet blev ham for besværligt - han fik Hold i Ryg- 

gen og d~jede med at gaa -- boede han hjemme 

baade Sommer og Vinter. 

Under sit Fængselsophold havde han bl. a. lært at 

væve Str~mpebaand, en Beskæftigelse han fremdeles 

gav sig af med. For Resten havde han ogsaa lagt 

sig efter at tale ,,moderne", saaledes at han, naar han 

fandt det formaalstjenlig, sagde jeg i Stedet for a, o.


s. v. Og en Ting mere havde han lagt sig efter: at 

agere k l o g Mand. 

I sin Tjeneste hos Per Klog i 0rsa havde han 

erfaret, hvad det kunde smide af sig at kurere Folk 

og Fæ og Folkefæ, spaa og sætte Skidt hen. Han 

optog Trafiken, og det varede ikke længe, inden der 

gik Ry af Rasmus. Fra nær og fjærn tyede man til 

ham eller sendte Bud efter ham, særlig i de sidste 

Aar, da han altid var hjemme. 

Der var nemlig noget imponerende over Rasmus 

Knar, særlig paa hans gamle Dage. En Kraftkarl var 

han at se til, storlemmet, bredskuldret, med stort Hoved 

og fremstaaende Pande, dybtliggende 0jne og store, 

buskede Ojenbryn, stridt Kindskæg og kraftigt Haar, 

tilsidst næsten hvidt, og med store Lokker, der dækkede 

0rerne. Naar Rasmus kiggede over Brillerne med sit 

skarpe Blik, var der noget hypnotiserende ved ham. 

Hans Fysiognomi og hele Skikkelse indgad Respekt. 

Han var ,,grum u at se paa som gammel, og mangen 

én, der sagte ham, stod t8vende udenfor Huset, 

ængstelig næsten, og samlede Mod til at gaa ind. 

Inde i Stuen, der var tapetseret, Væggene med al- 

mindeligt Tapet, Loftet med Avispapir, sad Rasmus i 

sin Halmstol ved Vinduet, saedvanlig klædt i Skindtr~je 

og med en bredskygget Hue paa Hovedet. Paa 

Bordet foran ham laa Cyprianus og Henrik Schmidts 

Lægebog, medens et Bibliotek paa et halvt Hundrede 

Bind, hvoriblandt Thyregods samlede Fortællinger, 

fandtes paa en Hylde under Loftet. 

Bag Halmstolen farte en Dm ind til et lille Rum, 

der benyttedes dels som Spisekammer og dels som 

Apotek og Laboratorium. Her stod Flasker og Glas 

med diverse Vædsker, og Potter og Krukker med 

diverse Salver. Her var Urter og her var Mortenstader, 

her var alt, hvad Rasmus havde behov som Mirakel- 

doktor. 

Som Eksempler paa hans Raad og Kure anf~res 

fdgende : 

1. F o r g j o r t B e s æ t n i n g. Havde Skarnsfolk forgjort en Kobesætning, 

saa at man ikke kunde kærne Sinur, gilt der Bud efter 

Rasmus, som stillede med nogle smaa Lærredsposer paa en Fingers 

Længde og Brede. Hvad der var i Poserne, var Rasmus's Hemmelighed, 

men hver Ko fik en Pose bundet til et Horn med en Strikke, 

og for ens egen Skyld gjorde inan bedst i, ikke at pille ved de 

mystiske Tingester, men holde Fingrene derfra; ligeledes gjorde 

man bedst i at holde ridende Folk fra Gaard og Hus i de fDrste 

otte Dage. 

Kalve, der ikke vilde trives, fik en lignende Pose bundet om 

Halsen, medens So er, der ikke vilde kendes ved deres Grise, fik 

en Formular af Cyprianus. 

2. M o d R o t t e r filt man udleveret nogle smaa Kræmmerhuse, 

paa hvis indvendige Side af den Dverste Spids var anbragt en 

Salve, som Rasmus rurte sammen med en Pind i en Krukke og 

smurte paa med en Kniv. Kræmmerhusene anbragtes i Rottehullerne. 

3. Tandpine kurerede han ved at dyppe en Finger i en 

Vædske og stikke den i Munden paa Patienten. Vædslten sved og 

bed, men Tandpinen var ogsaa væk med det samme. For Borns 

Vedkommende gilt Tandpinen i Regelen væk, saa snart Doren gik 

op og de fik den fæle Troldmand at se. 

4. F r u g t s o n1 m e 1 i g h e d. Havde en Ungmu været paa Afveje 

og vilde vide, om det fik Fnlger, foretoges Unders~gelsen ved 

Hjælp af en Tiaskaal med vedkommendes Urin, hvori der anbragtes 

lige saa mange ny og rustfri Synaale, som det var Uger siden. 

Hvis Synaalene efter et Dugns Forlob var blanke og glatte som 

fur, var hun fri, men sad der smaa Luftblærer paa dem, var det 

galt fat. 

5. U b e s v a r e t K æ r l i g h e d. En Husmandsdatter var forlibt i 

en Gaardmandss~n, men han ikke i hende. Altsaa gik hun til 

Rasmus og klagede sin N0d, og Facitet blev, at hendes Fader 

næste Aften henad Midnat skulde komme korende og hente ham. 

Til fastsat Tid rullede Vognen frem for D~ren, og Rasmus rullede 

væk og var borte i tre Dage, hvorefter han ved Midnatstid blev


afleveret ved sin D0r igen - Til GiEtekniv duede Rasmus imidlertid 

ikke. Naar undtages, at han fik sig tre Dages ekstra Forplejning 

og en storre Ladning Sulevarer, var det hele spildt. Dog 

tjente det ham til Undskyldning, at Husmanden, da han vendte 

hjem, k~rle mod en Ledharve og knuste den. 

6. U t r o s k a b. En Kone mente, at hendes Mand, der arbejdede 

paa en Gaard, havde kastet sine 0jne paa en anden Kone, der 

arbejdede samme Sted. Som Middel til at faa ham tilbage paa 

Dydens Vej fik hun 7 sinaa, brune Tærninger, Tomme i Kvadrat, 

som hun, naar Manden kom hjem om Aftenen, skulde ,,narre i 

ham, uden at han vidste det," en Tærning hver Aften i en Uge. 

7. S y g e l i g h e d. Den sidste Kur, Rasmus gav Anvisning paa, 

havde f~lgende Forspil : En Dag opdagede Hans Bakker, at en Stok 

med Solvknap og S~lvring, som han havde arvet efter sin Fader, 

var forsvunden, ingen vidste hvordan. Men noget senere, da Rasmus's 

Svagelighed tog til, saa han maatte holde Sengen, og paa Grund 

af Urimelighed blev truet med Fattiggaarden, lod han falde Ord 

om, at skulde han paa Fattiggaarden, saa skulde en lille Blilrdaase, 

der stod paa Hylden under Loftet, ogsaa med, ellers fik de ikke 

Fred i Huset for Skidteri. Altsaa listede Hans Bakker sig til en 

Dag, da Rasmus sov, at kigge i Daasen og - fandt Solvknappen 

og Ringen til den forsvundne Stok, hvorefter han satte Daasen 

med Indhold paa Plads igen. 

Nogle Dage efter indfandt sig en Kone fra Agerstedskov og 

sogte Raad for en sygelig Datter, hun havde med. Man lyttede 

ved Daren og hmte omsider Rasmus give Anvisning paa Blikdaasen, 

som Konen skulde tage med og hemmelig nedgrave i 

Agersted Fredskov paa et Sted, hvor Solen aldrig skinnede, saa 

vilde Datteren komme sig og være rask i de f~rste 20 Aar. Som 

sagt, saa gjort. Konen tog Blikdaasen ned sig og gravede den 

i Jorden, hvor den, efter hvad man ved, ligger endnu. Men den 

sygelige Datter blev ogsaa rask og lever den Dag i Dag. (Novbr. 

1917). 

- Ved den hemmelige Begravelse af Blikdaasen skaffede Rasmus 

sig et Indicium af Vejen, et Indicium, der fortalte, at den gamle 

Adam havde haft fat i ham igen i et svagt Djeblik, og man lod 

ham leve og d0 i Troen paa, at ingen vidste det. - Naa, Arves0lv 

har jo magiske Kræfter, og stjaalet Arvesulv i endnu h0jere 

Grad, hvilket maaske forlrlarer Rasmus's sidste Rapseri, det eneste, 

han formrigt vides at have gjort sig skyldig i, siden han for 45 

Aar tilbage optraadte som Mestertyv. 

Rasmus Knar. 

I 115 

! 

Selvf~lgelig kunde Rasmus Knar baade spaa og 

hekse og begge Dele saa fuldkomment, at hans Klienter 

troede paa ham som en Tyrk paa Muhamed. 

Han kunde gaa og komme, naar han vilde og hvor 

han vilde, ingen og intet kunde spærre ham Vejen. 

Han kunde ,,vise igen" og ,,vise væk", som da han 

viste Rotterne væk fra Voergaard, saa de forsvandt 

til Kvisselholt. Han var i Pagt med Fanden og kunde 

fl~jte ham til sig gennem Naglehullet i DBren paa 

Voer Kirke. Bare tre Pift Kl. 12 Nat, saa var hans 

Eksellence der. Og det var sandt, for Rasmus sagde 

det selv. 

For alle sine Heksekunster og Mirakelkure fik han 

Sul: Smer, Fedt og Flæsk, Pialser og Ost, Finkager 

og Grovkager. ,,Hvis Du har tænkt at gi' mig noget, 

maa Du ikke sige værsgod og jeg maa ikke sige 

Tak," sagde Rasmus. Og Faeitet blev som Regel, at 

l 

\ 

naar han vendte tilbage fra en Mirakelfærd paa Uvidenhedens 

Overdrev, havde han Poser og Pakker 

med Fetalje paa Nakken, tit ogsaa for paa, og naar 

han kom hjem, trakterede han paa Husets Barn, der 

gærne besagte ham og var velkomne. Sukkermellemmad 

og The var et staaende Traktement. 

Rasmus var nemlig god af sig, særlig over for 

Barn. Paa Voergaard, hvor han havde 3-4 Hyrdedrenge 

til at hjælpe sig, s~rgede han saaledes altid 

l 

for, at de fik Overt~j med sig i Marken, naar det 

regnede, og at de blev varmt klædt paa om Efter- 

i aaret. Han værnede om dem, naar der var noget i 

Vejen, og tog sig i det hele af dem, saa de alle holdt 

af ham. Tit var de inde hos ham i hans Kammer paa 

Voergaard, og om Julen var det en staaende Regel, 

at de gæstede ham hjemme i Agersted Bakker, hvor 

de opvartedes med Sukkermellemmad i lange Baner 

I i

116 Rasmus Knar. l 

og fik Lommerne fulde af Godter og et Par Skilling 

i Tilgift. 

I denne Omsorg for Smaafolks Barn laa der vel 

noget, der berarte hans Samvittighed. Falgende kunde 

i hvert Fald tyde derpaa: En Gang, da han som 

Hyrde laa syg paa Voergaard og ventede at skulle 

da, bad han Godsforvalter Kempel og fik Lafte om 

at maatte blive begravet nord for Voer Kirke, ud for 

det Vindue, som han i sin Tid br~d ind af. Af alle 

hans Meriter var Tyveriet af Pengene i Kirkeblokken 

det eneste, han aldrig omtalte, og ikke holdt af, at 

der blev hentydet til. Det var Fattigfolks Penge, han 

havde ravet, og det generede og pinte ham, hvorfor 

han ~nskede at blive begravet der, hvor han havde 

forbrudt sig. 

Sine gamle Staldbradre, hvoraf de fleste slap fri 

ligesom han selv, m~dtes han aldrig med mere, ligesom 

han holdt sig borte fra alt daarligt Selskab. Fandt 

en eller anden tvivlsom Person Vej til hans Hjem, 

hvad der hændte, særlig i de f~rste Aar, naaede vedkommende 

sjældent længere end til Dartærskelen. 

Rasmus holdt ,,Skidtett' fra Darene og optraadte affejende 

og ordknap over for alle defekte Personer. 

Overfor andre var han derimod meddelsom og fortalte 

lejlighedsvis om sine mange Bedrifter og Oplevelser, 

men altid med en Understr~m af Uvilje overfor, 

hvad han havde bedrevet, og med bittre Ord om 

hans Barndomshjem. ,,Det var min Mor, der lærte 

mig at stjæle," sagde han. 

Hans Bogsamling var hans Helligdom, navnlig 

Thyregods Fortællinger, hvoraf han om Vinteren læste 

op for Hans Bakkers Familie. Sin Bibel studerede 

han jævnlig i, dog mere af historisk end religias In- 


teresse, og for at kunne tale med, naar Samtalen 

drejede sig om bibelske Spargsmaal. 

I det sidste Aar han levede, 1886, indfandt han sig 

yed en Visitats i Agersted Skole for at hilse paa 

Biskop Lind, som han kendte fra sit Fængselsophold, 

og Rasmus haabede vel ogsaa, at der skulde falde 

en Skilling af. Det var nemlig gaaet til agters for 

ham, saa Kommunen havde maattet træde til og 

understatte ham. Det samme gjorde Biskoppen, som 

trykkede ham en Tokrone i Haanden, men det var jo 

nok alligevel Ordskiftet med hans Hajærværdighed, 

der fik ham til at se overlegen ud, da han passerede 

Sogneraad og Skolekommission og rokkede hjem til 

sin Hytte i Bakkerne. - For Resten var han ogsaa 

i Frederikshavn 1871 .for at hilse paa hans Majestæt," 

Christian 9., hvem han takkede for sin Frihed, en 

Hilsen og Tak, hvorfor Kongen kvitlerede med en 

Femdalerseddel. 

- Rasmus Knar blev 77 Aar gammel. I sine sidste 

Leveaar blev han mer og mer aflægs. Gigten sled i 

ham, saa han maatte bruge to Stokke for at kunne 

rokke af Sted, men robust og kraftig bygget blev 

han ved at være til det sidste. Derimod mistede han 

sit gamle, gode Humar. ,,Den Fandens Gigt'' gjorde 

ham jævnlig vranten og arrig, og naar han var i det 

Lune, skældte han ud over al Ting og ingen Ting. 

Saa fik han Gulsot og maatte til Sengs, og om Efter- 

aaret 1886 dade han. Men det holdt haardt, inden 

han gav tabt. I halvandet D~gn laa han og droges 

med DBden og mistede tilsidst Bevidstheden, men 

lige sejglivet var han. Saa kom man' i Tanker om, at 

han havde sagt, at man i slige Tilfælde kunde hjælpe 

den daende med at slippe væk, og efter den meddelte 

Anvisning blev der om Aftenen sat et Lerfad med

118 .Rasmus Knar. 

Gl~der ind under hans Seng, og det hjalp. Nogle 

Timer efter var han d0d. 

Da Rasmus blev lagt i Kiste, fik han Cyprianus 

med sig, og efter Forslag af en Nabokone, som var 

klog paa de Dele, blev begge hans Storetær bundet 

fast til hinanden, nemlig for at han ikke skulde gaa 

igen. Og Midlet har vist sig probat, i hvert Fald har 

den gamle Mestertyv og Mirakelmager, Heksemester 

og Spaamand til Dato hvilet i Fred i sin Grav paa 

Voer Kirkegaard. 

Om Klog- og Skov-Familierne, samt om enkelte 

andre Personer og Forhold, der er omtalt i det fore- 

gaaende, meddeles fdgende yderligere Oplysninger. 

1. Klog=Per, 

Fader til Klog-Drengene, var ,,en bitte, krogen 

Stodder" med blondt Haar og r~dligt Skæg, en lille 

gesvindt Person, hvis Eftermæle lyder noget forskelligt. 

En har kaldt ham ,,et sdle Fjols", en anden har 

betegnet ham som ,,klog paa Skidt" og en tredje har 

fortalt, at han efter Konens D0d havde Samleje med 

Datteren Else, som herover beklagede sig til Gleerup, 

Knudseje, og denne skal derefter en Dag, da Per indfandt 

sig paa Gaarden, have kaldt ham til sig og 

sagt, at han havde Brug for en paalidelig Mand, der 

kunde gaa til Herredsfoged Gad i Sæby med et Brev 

og faa Svar med tilbage. Facit blev, at Per kom af 

Sted, - men han kom ikke igen. Herredsfogden ,,beholdt 

ham" som F~lge af de Oplysninger om Blodskam, 

Brevet indeholdt, og det hed sig siden, at Per 

var sendt til K~benhavn, og der kom han aldrig tilbage 

fra. I hvert Fald saa man ham ikke senere i 

hans Hjemegn. 

2. Klog-Maren, 

Klog-Pers Kone, var fra Barkholt Hus, nord for 

Hugdrup i Skæve. Nu er R~nnen revet ned, men den 

laa der, da jeg for en Snes Aar siden s0gte Egnen

120 Tillæg. Tillæg. 121 

af. Huset laa i en Lavning nord for Kirken. Inde i 

den lave Stue fandtes en gammel Alkove, og her kom 

hun vel til Verden, den store Hælerske. Efter hendes 

Fader, Chr. Pedersen, Barkholt, har man det Ordsprog, 

at ,,det er for sent at vende Klaerne (Hænderne) til, 

naar man farst er paa Maddingen", et Ord, der i 

uhyggelig Grad kom til at passe paa hans egen Dat- 

ter, der som Tyv og Hælerske fandt Daden paa Mad- 

dingen ved Stagsted Hedehus. Efter sit Giftermaal 

med Klog-Per vedblev hun at kaldes Maren Barkholt, 

og Navnet ,,BarkholterneS har Barnene saaledes efter 

deres Mor, medens Navnet ,,Klog-Barnene" stammer 

fra deres Far. 

- Bksen, som Maren kom Iabende med den Aften, 

da hendes Sanner blev forfulgt fra Langholt og hjem 

efter, og som Forfalgerne tog fra hende og smed ud 

i ,,Grætternel', blev mange Aar efter fundet ved Ud- 

graftning af de paagældende Sumpe, og den op- 

bevares hos Finderen, .Mikkel S~rensen, Branden i 

Skæve, tidligere Langholt. 

3. Klog=Lars Christian, 

den klumpfodede, var en Svækling, der ,,kom paa 

Sognet" og d~de en halv Snes Aar efter i Kommunens 

Fattighus, det ny ,,Hospitalu , Hedehusets Afl~ser. 

4. Klog-Else, 

der ogsaa var en klumpfodet Stakkel, dade lige- 

ledes i det ny Fattighus efter en halv Snes Aars For- 

lab. For Resten gav hun Anledning til, at en Nabo- 

kone blev tiltalt for Hæleri. Da Else nemlig efter 

Begivenheden i Hjemmet skulde til Sæby i Forh~r, 

.afleverede hun til Skomager Jens Christensens Enke 

en Del Barnetaj og en Blikdaase med I Rdl. og nogle 

Smaapenge i, som hun bad tiltalte om at fordalge, 

indtil hun kom tilbage." For sin Tjenstvillighed fik 

Enken 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 

5. Klog-Ole, 

der var borte fra Hjemmet, da Overfaldet skete, 

vides ikke at have været indblandet i nogen Affære 

af nogen Art. Hans Navn forekommer heller ikke en 

eneste Gang i Kommissioiis-Dommen. Hvor han blev 

af, vides ikke. 

6. Klog=Jens, 

der sammen med Klog-Stinus krab under Dynen 

og slap med et Rap af en af de maskerede, havde 

arvet Faderens Strejfelyst og blev en Dasker, der 

ingen Ting gad bestille. Men en ejendommelig Fætter 

var han, da han blev voksen, - middelhaj, stærk- 

bygget, skulderbred og med Tyrenakke og altid ,,pak- 

ket ind i', baade Vinter og gommer. En Tid boede han 

hos Enken efter Hammer-Niels, der hang sig i Voer- 

gaards Arrest. Saa slog han sig sammen med ,,Sanger- 

inden", ogsaa kaldet ,,Stavleskaftet i'. Hanne hed hun, 

Stor-Hanne, sagde Jens. Hun var gift med ,,Fæno- 

menet'', en Landevejstraver, der hed Jens Nielsen, 

men de travede hver sin Vej, Hanne med Klog-Jens 

og Fænomenet med L~jte-Grethe. Det var i Grethes 

Velmagtsdage, far hun kastede Kæp med Kræn Eg. 

Klog-Jens drog om fra Gaard til Gaard og klin- 

kede Potter og Fade, og ,,Stavleskaftet1' sang imens. 

,,Du synger knavt," sagde Brannum, Raunsholt, til 

hende. ,,Ja, man bærer da ikke sit Navn forgæves," 

sagde Sangerinden og slog med Nakken. Til Afveks- 

ling sagte de Markederne af rundt om i Vendsyssel 

og lod sig engagere som Kreaturtrækkere, det gav 

Drikkepenge her og der og Traktement oven i Han- 

delen.


Det var sk~nne Dage for Klog-Jens, men de fik 

brat Ende. Hanne holdt nemlig Skiftedag igen og gik 

paa Eventyr med Rævklinkeren, ogsaa kaldet Maas- 

Drengen, ham, der sammen med ,,den svenske Spillemand", 

d. v. s. Niels fra Jerslev Fattiggaard, fik Skyld 

for at have myrdet Smen Aa fra Serritslev, - hvad 

Niels ogsaa paa sit D~dsleje siges at have tilstaaet 

overfor Provst S~rensen, Jerslev. 

Efter nu og da at have fungeret som Hyrde, bl. a. 

paa Ormholt, havnede Klog-Jens paa ,,Hospitalet i6, 

hvorfra han jævnlig gjorde en Runde i Egnen. Tigge 

gjorde han som Regel ikke, - ikke direkte. Naar han 

kom ind et Sted og havde afleveret sit Godaw, satte 

han sig ved Folkestuebordet for straks erter at give 

sig i Lag med den Mellemmad, som det var bleven 

Skik at give ham. 

Jens var et skikkeligt Skrog, om han end ved Lej- 

lighed yndede at agere drabelig - med Munden. 

Blandt andet kroede han sig af den formentlige Respekt, 

han n ~ d i Hospitalet. ,,Nær a kommer hjem 

om Avten aa er et bitte Kon sviren, saa pikker a i 

Lovte med mi Kjæp aa sejer: Kejer I Jens Pesen, 

Klog-Drengi, hwa? Se, saa er di skj~n,'~ sagde han. 

Forfalden var han imidlertid ikke, havde heller ikke 

Omgang med Subjekter eller l~se Eksistenser, men 

arbejde gad han ikke, vilde han ikke, ingen kunde 

faa ham til det. Da en Husmand i Ounstrup en Gang 

efter det sædvanlige Traktement henstillede, at Jens 

gærne kunde hjælpe ham en Smule med Brolægning, 

fik han til Svar: ,,A har lisaa travlt med aa tik, som 

Do har med aa pik," og saa gik Klog-Jens. 

Efter nogle Aars Forl~b flyttede han fra Hospitalet 

til Ulv-Stine i Krathuset, og her d ~de han i Slutningen 

af 1890erne. 

7. Klog=Stinus. 

Efter sin Konfirmation kom Stinus i Tjeneste i 

Hugdrup og siden hos Propr. Pape, Hejselt. Senere 

blev han Soldat, lærte som Kastelsjæger og var med 

i Krigen 1864. En Del Aar efter saa man ham som 

Skærveslager paa Sæby-Aalborg Chausseen, og paa 

sine gamle Dage var han Hyrde rundt om i 0stvendsyssel, 

navnlig paa de st~rre Gaarde. Tilsidst 

havnede han paa Volstrup Fattiggaard, hvor jeg ops~gte 

ham i Sommeren 1902, idet jeg gik ud fra, at 

han som den sidstlevende af' Klog-Drengene og den 

eneste endnu levende, der havde personlig Kendskab 

til Dramaet i Hedehuset, ikke var uden Interesse at 

faa talt med. Han var da 71 Aar gl. og ikke saa lidt 

aflægs. Alligevel d~jede han med at falde i Ro paa 

Fattiggaarden. Der var Udlængsel i ham, hvad der 

gjorde ham vrissen, mut og tvær, og med Hensyn til 

Oplysning om hans Barndomshjem og hvad der knyttede 

sig hertil, var han, efter hvad man sagde, aldeles 

utilgængelig. 

Ved en i Hast spundet Intrige om h 

som Hyrde paa Voergaard og ved Erlæggelsen af en 

Tokrone i Fæstepenge, samt i Tilgift et halvt Pund 

Kardusskraa, medbragt for Tilfældet, lykkedes det mig 

i L~bet af et Par Timer at komme indenfor Gærdet, 

hvormed han omgav sig, saaledes at jeg gjorde mig 

Haab om en anden Gang at faa Munden lukket op 

paa ham. Og det slog til. Næste Foraar modtog jeg 

en Dag et Brev med gotisk Skrift, skrevet med rystende 

Haand. Det var fra Klog-Stinus, og som det formentlig 

eneste opbevarede skriftlige Produkt, der stammer 

fra Klog-Familien, gengives det her ordret: 

,,Volstrup Sogn Fattiggord 413 1903. 

Jeg beder at Did Undskdder at jeg Tager mig den Frihed Til

124 Tillæg. 

at Skrive Til Dem Angaaendes om Did vel gjsre mig den Tjeneste 

at Skafle en Plas i Sommer Som gammel Hyrder po en Stsre 

Gaard entet po Krengelhed eller Vaargord eller Lignende. Hvad 

lsnnen Angor kan jeg ikke Saa Fuldkom bestemme men det 

bliver i nerheden af 130 Kroner - - For her vel jeg ikke være 

Vil Did gjsre mig den Tjeneste at Skrive mig Til eller Tale mon- 

terlig ined mig For vi Lider saa meget for Tobak Som vi Gammel 

ikke kan unvære. 

Volstriip Sogn Fattiggord. Achristinus Pedersen. 

Ærbsde Skolelære Hanssen Mslholt Skole." 

Selvfalgelig fandt jeg det bedst at tale ,,monterligu 

med ham og en Morgenstund, et Par Dage efter at 

han havde modtaget mit Svar, kom han rokkende ind 

i Gaarden. Og da han henad Aften rokkede af Sted 

igen for at overnatte hos en Nabo, havde han faaet 

en Hyrdeplads, han var glad for og senere tiltraadte, 

og jeg havde faaet Svar paa et Par Hundrede op- 

noterede Sp~rgsmaal. 

Af hans Beretning om Dramaet i Hjemmet og de 

bevægede Dage, der paafulgte, noteres falgende som 

Supplement til, hvad der tidligere er meddelt: 

,,Folk fortæller, at Jens og jeg lab hjemme fra om 

Aftenen og skjulte os i en Rævegrav i Stagsted Skov, 

og at vi fra vort Skjulested harte, at de maskerede 

kom trækkende med Lars for at han skulde vise dem, 

hvor nogle Genstande var gemt. Det er Praat og 

Snak altsammen. Vi blev liggende hjemme i Sengen 

under hele Bataljen, trak Dynen op over Hovedet og 

pippede op en Gang imellem, naar vi turde. Et Slag 

paa Dynen gjorde os imidlertid forsigtige, saa vi 

passede paa, at ingen opdagede, at vi saa, hvad der 

foregik. 

Min Moder værgede for Resten længe for sig. Hun 

var nemlig stærk og slog fra sig saa de ga' sig ve'et, 

men de var for mange om liende. Tilsidst fik en af 

. Tillæg. 125 

dem fat om Hovedet af hende og saa maatte hun gi' 

fortabt. 

Nogle Dage efter Myrderiet blev vi k~rt til Sæby, 

Jens og jeg og Else og Lars Christian. Politiet kunde 

jo ikke faa at vide, hvem det var, der havde været 

paa Spil. Ingen vilde ud med det af dem, der vidste 

Besked, vi ikke heller, for vi turde ikke. Men, naar 

vi kom hjemme fra, mente Politiet vel, at de kunde 

lirke det ud af os, og det lykkedes ogsaa omsider. 

Vi blev indlogeret hos en gammel Stodder, der hed 

Per Haagendal og boede i Sandergade skraas overfor 

Posthuset, og her var vi i halvanden Maaned. 

Som den yngste af vi Saskende kom jeg fmst i 

Forhur. En Betjent farte mig ind i Politimesterens 

Stue, hvor jeg blev trakteret med Srnarrebrud og 

Mjad og tiltalt saa venligt, at jeg dujede med at 

holde mig. Men jeg var bange for at blive slaaet ihjel, 

hvis jeg r~bede noget - det blev vi jo truet med 

den Aften - og saa blev jeg ved at sige, at jeg ikke 

kendte nogen af de maskerede, skant jeg vidste Besked 

med dem paa to nær, de to Hellumboer, Sognefogden 

og Lars Krog, dem vidste jeg ikke, hvem var. 

Men en Dag fik vi Bes~g af Skov-Hanne, til hvem 

jeg i Enrum og i god Tro fortalte, hvad jeg og mine 

S~skende mente at vide, og Falgen blev, som jeg 

senere forstod, at Politiet hentede mig igen, og da 

Hejberg havde trakteret med Kringler og Nljad, foræret 

mig en Del Billeder og nogle Skillinger, samt 

lovet, at hverken jeg eller mine Saskende nogensinde 

skulde komme i Fortræd for at meddele, hvad vi 

vidste, rykkede jeg ud med Navnene paa de fem, 

som vi troede at kende. Senere, da Kommissionen 

var nedsat, blev jeg hentet til Voergaard og maatte 

sige, hvad de hed, en efter en, som de blev fart ind

126 Tillæg. I 

i Forh0rslokalet. De var da alle syv arresteret og 

sad i Voergaards Kælder." 

- Maaske det ikke var uden Forbindelse med 

Erindringen om Skov-Hannes Besag i Sæby, at Stinus 

i Samtalens L0b kaldte hende ,,en liderlig, falsk 

Rad". 

Kun et eneste Spargsrnaal fik jeg ikke Svar paa 

- jeg turde nemlig ikke stille det af Frygt for ,,at 

spolere Tegningen" - Sp~rgsmaalet om hans Forhold 

til L y n g - L a r s, Huleboen paa Sæby Hede, som forsvandt 

1875. 

Lars havde været i Sæby og var ved Aftenstid 

dinglet ud af Byen og hjem efter med et Knippe 

Fisk i den ene Haand og en Dunk Brændevin i 

den anden. Det havde man set, men dermed var 

ogsaa ethvert Spor af ham forsvunden. I Rosengyden 

- den Gang et vittigt Navn for Skidtenstræde - i 

den sydlige Udkant af Byen, boede i de Dage Klog- 

Stinus, og han var den Gang en noget utiltalende 

Person, der særlig i Drikkelag kunde optræde raa og 

br~sig. Uden at man egentlig havde andet at holde 

sig til, faldt Mistanken paa Stinus. Man tænkte sig 

Muligheden af, at Lars var kommen ind hos ham 

med sin fyldte Brændevinsdunk, at de havde sviret 

sammen og at Svirelaget var endt med Skænderi og 

Slagsmaal, hvorunder Siinus havde myret Lyng-Lars 

og siden, i Labet af Natten, bragt hans Lig af Vejen. 

Man endevendte Huset, brad Gulvene op, anstillede 

Underscagelser i Have, Hegn og Mark, men uden 

Resultat. Lars var væk, sporlast forsvunden. 

- Paa en Jagttur i Sæbygaards Mose ved Hjælmkær 

1883 fortalte en T~rvegraver mig for Resten 110get 

andet med Hensyn til Lyng-Lars's Forsvinden. 

Han satte Historien i Forbindelse med en Ildebrand, 

l 

l 

i 

Tillæg. 127 

hvorover der hvilede en Del Mystik, baade med Hensyn 

til Ildens Opkomst og med Hensyn til et Par 

Karle, der indebrændte. Han tænkte sig Muligheden 

af, at Lyng-Lars vidste mere om den Affære, end 

godt var for en anden, og at Lars som et farligt 

Vidne var ryddet af Vejen, en Mistanke, som selve 

Politiet nok ikke var ganske fremmed for. 

Men endnu den Dag i Dag er Lyng-Lars's Forsvinden 

en ulast Gaade. Muligt, at Klog-Stinus har 

taget Hemmeligheden med sig i Graven, men muligt 

ogsaa, at han b0r være fri for enhver Mistanke i 

den Retning. For Resten lod han i Slutningen af 

Halvfemserne, da han laa syg paa Volstrup Fattiggaard 

og en Dag mente at være D~den nær, sende 

Bud efter Sognepræsten, Pastor Eriksen, da han, som 

han sagde, havde et ,,Aasmaali' at ville tale med ham 

om, men da Pastoren indfandt sig, havde Sygdommen 

taget en Vending til det bedre, og Stinus havde 

da ikke noget særligt at ville tale med Præsten om. 

Der er bleven gisnet i den Anledning, men man kan 

ogsaa 0ve Uret med sine Gisninger. 

Selvfalgelig har Folkesnakken forlængst slaaet fast 

som vist og sandt, at Stinus ved sin D0d, der fandt 

Sted paa Volstrup Fattiggaard i Vinteren 1905, aabenbarede, 

at han havde dræbt Lyng-Lars, men det er 

ganske urigtigt, fuldstændig usandt. 

Med Klog-Stinus forsvandt den sidste Klog-Dreng, 

det sidste Medlem af Klog-Familien og den sidste 

Person af dem, hvis Navn direkte eller indirekte 

havde Forbindelse med Tyvebanden paa Jydske Aas. 

8. Skov=Hanne, 

eller som hun hed, Johanne Nielsdatter, var vist- 

nok ugift, men hun havde en Del Barn, i hvert Fald

, 128 Tillæg. 

fem: S~nnerne Hans, Christian og Thomas og D0trene 

Ellen og Ane Margrethe. Folkedommen over 

hende er meget forskellig, snart hedder det, at huil 

baade vilde hæle og stjæle, og snart, at hun var 

Ærligheden selv. Kammerraad Christensen skriver : 

,,Det er meget urigtigt, at Skov-Hanne var en Tyvekvind. 

Hun var almindelig afholdt, og ingen havde 

h~rt, at hun vilde stjæle. Derimod havde hun to slette 

Snnner, Hans og Christian." 

- Datteren Ane Margrethe havde hun for Resten 

heller ingen Ære af, jfr. det efterf~lgende om hende, 

men selv ses Skov-Hanne ikke at have været under 

Tiltale. Fattiglemmet Maren Nielsdatter, der overværede 

Overfaldet i Hedehuset, var antagelig en Saster 

til hende. 

9. Skov-Ane Margrethe 

var en 10s Fugl, der flagrede omkring med Ham- 

mer-Niels, ogsaa efter at han var bleven gift med en 

anden. I Niels's Saga hedder det nemlig, at ,,han har 

vedgaaet - paa en Tid, da han levede i Egteskab 

med Ane Jensdatter - at have fortsat ulovligt Sam- 

kvem og bedrevet Utugt med et ugift Fruentimmer 

Ane Margrethe Nielsdatter.'" 

Hun hælede med Broderen Skov-Christian, og hun 

var en Nat, sammen med Jakob Slettingen og Ham- 

mer-Niels, paa Vej til Bodensholt for at g0re Indbrud, 

hvad dog ikke blev til noget, da man paa Grund af 

taaget Vejr maatte vende om. Hun var 26 Aar gl. 

og hendes Meriter takseredes til 2 Aars Tugthus. 

10. Skov=Ellen 

synes at have furt et ordentligt Levned, og Kam- 

merraad Christensen skriver, -at hun var meget af- 

holdt som Tjenestepige. 

I Tillæg. 

i 

I I. Skov-Hans, 

den ældste af Skov-Hannes Bgrn, findes ikke 

omtalt i Kornmissions-Dommen, dog ikke for hans 

Dyders Skyld. Han var nemlig med i ,,Aalborg-Banden", 

som der blev skredet ind imod et Par Aar f0r. 

Kammerraad Christensen fortæller f~lgende om ham : 

l 

I ,,I Efteraaret 1836, da jeg som 10-aars Dreng tjente 

hos J~rgen Smedegaard i Volstrup, fik jeg Lejlighed 

til at stifte Bekendtskab med Skov-Hans. Der kom 

1 nemlig en Dag en Afdeling Soldater, som skulde garnisonere 

i Frederikshavn. De blev indkvarteret i Volstrup, 

og Skov-Hans, der var iblandt dem, kom til 

at bo, hvor jeg tjente. 

Han var en stor, færdig Stadskarl. I sin r~de, henskaarne 

Livkjole med hvide Snore og med hvide 

Baand bag paa Klapperne, lyseblaa Benklæder, galoneret 

med hvide Striber, h0j, bredpullet Chakot med 

hvid Pompon saa stor som en knyttet Næve, hvidt 

Bandolér og Gehæng, gjorde han svært Indtryk, og 

saa sang han, saa det rungede, sang Tappenstregen 

og trommede til, f~rst paa Bordet og siden paa et 

Skindsold, som vi hentede til ham. 

Nogen Tid efter maatte han for Resten paa Gammeltorv 

i Aalborg gennemgaa den bekendte Tortur 

at 10be Spidsrod, og omkring 1838 var han med i 

det berygtede Komplot i Aalborg, hvor Skomager 

Lorenz Meyer, J~de-Bolette og Bitte-Fanden var 

Hovedpersonerne. Blandt dem, der blev d~mt til 

Tugthus paa Livstid, var Skov-Hans, og han dude 

vistnok i Slaveriet, derimod kom Lorenz Meyer tilbage 

omkring 1880 og levede i Aalborg endnu i 

nogle Aar." 

- Det er ikke rigtigt, at Skov-Hans d0de i Slaveriet. 

Han blev frigivet efter 10-12 Aars Forlub, man 

129


siger ogsaa 18 Aar, og vendte tilbage til sin Hjemegn, 

og her giftede han sig, f~rst med Sofie Halte- 

Birgitte, og efter dennes D0d med Knud-Maren. De 

boede i Stagsted Fattighus, Hospitalet, der opf~rtes 

i Begyndelsen af Fyrrerne, efter at Hedehuset var 

faldet sammen. Tilsidst var Hans og Maren ene om 

Brakken, hvor de levede i Sus og Dus, og begge to 

drak til den store Medalje. Omsider fik Hans nok og 

hængte sig, hvorefter Hytten blev jævnet med Jorden, 

omkring 1890. For en Snes Aar siden markeredes 

Tomten af nogle viltre, med Græs tilgroede Stikkelsbærbuske, 

og de staar der endnu som eneste 

synlige Minde om Klog- og Skovpakkets Boplads. 

12. Skov=Thomas 

var en skikkelig Fyr, der ernærede sig som Dag- 

lejer, mest paa Gaarden B~geskovhale. Han endte 

sine Dage i Flauenskjold Kro, hvor han en Markeds- 

dag blev skubbet om Kuld af en Tærningkaster og 

faldt imod en Kakkelovn og fik Hovedet forslaaet. 

Man anbragte ham paa et Halmleje ude i Stalden, 

og der dade han om Natten. 

13. Herredsfoged Heiberg. 

Som f0r omtalt, rettede Propr. Formann, Dronninglund, 

efter Dramaet i Stagsted, et hvast Angreb 

i ,,Stiftstidende" paa Heiberg som Politimester, hvad 

denne besvarede med Sagsanlzg. Ved Underretten, 

hvor cand. jur. R~mer, Frederikshavn, var Sættedommer 

- i Marts 1842 - kendtes de brugte Udtalelser 

d0de og magtesl~se at være, og Formann skulde b@de 

500 Rdl. til Hj~rring Amts Fattigkasse, samt .betale 

Sagens Omkostninger. I November samme Aar 

hjemviste Overretten imidlertid Sagen til ny Fore- 

tagelse for Underretten og d~mte Heiberg til at godtg~re 

Formann Sagens Omkostninger for Overretten 

med 20 Rdl. 

Det endelige Udfald har jeg ikke opsporet, men, 

efter alt at d~rnme, er Afg~relsen næppe gaaet Formann 

synderligt imod, i hvert Fald var den offentlige 

Mening i Realiteten paa hans Side. Gang paa 

Gang kom det frem, at man f~lte sig utryg under 

Heibergs Regimente, og Gang paa Gang var man 

ude efter at faa ham fjærnet, ikke mindst da Kommissionen 

havde afsluttet sin Virksomhed og forIadt 

Voergaard - og Tyverierne begyndte at melde sig 

igen. ,,Aalborg Stiftstidende" indeholdt saaledes den 

4. Juni 1842 en indsendt Artikel, hvori det bl. a. 

hedder: 

,,Næppe har den kgl. Kommission forladt vor Nærhed, f ~ vi r 

atter paany ~ngstes af Tyve." - ,,Ikke uden den stnrste Æng- 

stelse im~deser inan de mnrke og lange Efteraarsnætter, da Tyve- 

rier og Voldsgærninger, ligesom i de senere Aar, paany vil hore 

til Dagens Orden.'& 

Og nogle Dage efter skrev selve Redaktione 

,,Beklageligt er det, at den stnrre Frygt og Respekt for de 

fentlige Orden og Ejendomsrets Haandliævelse, der under Kom- 

missionens Nærværelse gav sig til Kende, saa hurtigt igen begyn- 

der at vakle," og det tilfnjes, at Beboerne ikke kan være uden 

Bekymring, ,,saalsnge der ikke i det hele fra det offentliges Side 

tages en kraftig Forholdsregel, - - - der kan gengive Droni~inglund 

Herreds Beboere den samme vedvarende Tryghed for Persons- og 

Ejendoinssikkerhed som i de nvrige dansk Lov og Ret underlagte 

Rigets Dele." 

Herredsfogden havde dog ogsaa sine Forsvarere, 

i hvert Fald en enkelt, en Indsender, der under Mær- 

ket n blandt andet skrev: 

,,Det er vistnok almindelig bekendt i Dronninglund Herred, med 

hvor megen Iver og med hvor gode Fnlger, at By- og Herredsfoged 

Heiberg i Sæby str~ber efter, at Kommissionens Virksom-

132 Tillæg. 

hed her kan vedblive at bære gode Frugter, idet han, som nu kan 

finde Rede i det Kaos, hvori saa mangfoldige Forbrydelser kunde 

indvikle det aarvaagneste Politi, snger at oprive Ondet med Rode." 

Indsenderen reducerer de ny Tyverier til Bagateller og harcel- 

lerer vittigt om den Ængstelse for de msrke Nætter, som den 

foregaaende Indsender er betaget af, og slutter med at sige: ,,Ind- 

senderen heraf (n) kender Stemningen nsje i hele Herredet og 

kan med Sandhed forsikre, at det er den almindelige Mening, at 

By- og Herredsfoged Heiberg nu, da han kan overkomme det, er 

en dygtig Politiembedsinand, som man onsker at kunne beholde." 

Men allerede Dagen efter kunde Bladet notere et 

nyt Tyveri og skriver herom: 

,,Gaardinand JensThomsens Kone i Klemenshave i Albæk melder, 

at der den 5. ds. er frastjaalet hende 2 Stkr. Lærred paa tilsammen 

66 Alen, - - - hvad der ikke vidner om, at den Trygheds-Tilstand 

i Herredet, som Inseratet i Gaarsavisen beskriver, kan siges at 

være indtraadt." 

- Der er ingen Tvivl om, at man, hvor meget der 

saa end kunde siges til Fordel for Heiberg, hvor ret- 

skaffen og personlig elskværdig han end var, helst 

vilde af med ham, og at man i hans Fjærnelse saa 

den eneste Redning for at faa varigt gjort op med 

,,Skidtet i '. Og heri fandt man ubetinget Statte hos 

,,Aalborg Stiftstidende", som da ogsaa den 8. August 

1842 kunde meddele f~lgende : 

,,I det ved Justitsraad Brorsons Afgang ledige Embede her i 

Byen har Hs. Majestæt under samme Dato (altsaa uden Vakance) 

beskikket By- og Herredsfoged i Sæby og Dronninglund Herred, 

Politisekretær Heiberg. Da Hr. Heiberg tillige indtræder -som 2. 

Raadmand i Magistraten, er det at nnske, at han paa denne Post 

inaalte se sig i Stand til at udvise en Selvstændighed og Karak- 

terfasthed, som her vil finde god Anvendelse." 

Udnævnelsen af Hr. Heibergs Efterf~lger trak imidlertid 

i Langdrag 'og kom f~rst hen i December 

Nlaaned. ,, Stiftstidende" noterer herom : 

,,Et af de nordlige Herredsfoged-Embeder er nu b1 

og uden Tvivl paa en saare glædelig Maade, idet de 

knbenhavnske Politiassistent H. C. Gad under 8. ds. al 

og Skriver i Dronninglund Herred." 

- Og d. 20. Januar 1843 fmjer Bladet til: 

,,Hvad der i en forholdsvis kort Tid kan udrettes til det bedre, 

naar der arbejdes med Alvor og Kraft, viser i Sandhed Resultaterne 

af d. kgl. Undersngelses-Kommissions Færd i Dronninglund Her- 

red forrige Aar. Her, hvor Tyverier, Indbrud og andre Ug~rninger 

hnrte til Dagens Orden, her lever man nu lige saa trygt og uan- 

tastet som noget andet Sted. 

Og da nu vor allernaadigste Konge, for hvem Jurisdiktionens 

Skæbne ikke var bleven ukendt, i sin Visdom har beskikket os en 

Politimester, om hvis Dygtighed og redelige Vilje, der ikkun er 

en Mening, saa tnr Jurisdiktionen nære det bedste Haab om, at 

den Persons- og Ejendomssikkerhed, som her er tilbagevendt, vil 

blive bevaret." 

Og det slog til. Den ny Politimester - Justitsraad 

Gad - forstod at holde Justits. 

14. Politibetjent Lundbymalle. 

Lundbymglle var Politibetjent i Aalborg, og han 

var kendt som en haard Hals, paagaaende og brutal, 

altid parat til at bruge Næverne, Pisk og Kæp, elsket 

af faa, hadet af mange, velset opad, forbandet nedad. 

I Aalborg var han B~rnenes Bussemand. ,,Er Du ikke 

artig, saa kommer Lundbym@lle," sagde man, og da 

han kom til Voergaard, sagde man det samme i Miles 

Omkres. 

Det var formrigt ikke alene ,,Den Dronninglundske 

Kommission u , der benyttede ham, ogsaa Kommissio- 

nen, der tog sig af ,,Aalborg-Banden", havde jævnlig 

Bud efter ham - og som Anerkendelse for hans 

Virksonihed i de to Affaerer udnævntes han til Danne-

134 Tillæg. 

brogsmand, og vendte tilbage til Aalborg som Overbetjent 

under Politimester W~lfferdt. 

Imidlertid gav hans ,,haandfasteu Optræden jævnlig 

Anledning til Klage fra Borgernes Side, og tilsidst, 

da Politimesteren ikke tog Hensyn hertil, rejstes der 

- efter en Pryglehistorie i en Beværtning - en saadan 

Storm imod Lundbym~lle, at der blev nedsat en 

Sættedommer til at tage Affære. Og Resultatet blev, 

at Lundbym~lle id~mtes 4 Gange 5 Dages Fængsel 

paa Vand og Br~d, hvorhos han ikendtes en Mulkt 

paa 10 Rdl. for sin sidste Optræden og skulde dertil 

have sin Stilling som Politibetjent forbrudt. Dommen 

appelleredes baade til Overretten og H~jesteret, men 

begge godkendte den, sidstnævnte d. 4. Oktober 1847, 

og da Lundbyrn~lle havde udstaaet sin Straf, forlod 

han Aalborg og rejste til K~benhavn, hvor han fik 

Plads ved en af Straffeanstalterne. 

15. Aalborg=Banden. 

En Maaned efter at Tyvebanden i Vendsyssel 

havde faaet sin Dom, faldt ogsaa Dommen over Aalborg-Banden. 

Til Sammenligning anf~res, hvad ,,Stiftstidende" 

skrev om sidstnævnte a. 13. April 1843: 

,,I den bekendte herværende store Justitssag, til 

hvis Unders~gelse og Paakendelse Dhrr. Kancelliraad, 

Byfoged W~lfferdt og Kammerjunker, Brigadeaudit~r 

v. Holck var overdraget allernaadigst Kommissorium, 

er i Tirsdags Aftes - d. 1 I. April - faldet Dom, 

hvoraf fremgaar, at af de bekendteste i Sagen implicerede 

Individer er Lorenz Meyer, Jens Chr. Olsen, 

Johan Jensen Stenild (sædvanlig kaldet Bitte-Fanden) 

og Anders Hansen N~rager dumt til Kagstrygning og 

Rasphusarbejde paa Livstid, Peder Anton Hansen til 

Kagstrygning og Fæstningsarbejde paa Livstid og 

. 

Ane Pernille Andersdatter Storm til Kags 

Tugthusarbejde paa Livstid." 

- Kagestrygningen foretoges i Knbstæderne, h 

der skulde have Stryg, blev fastbunden. Som Regel var Pælen 

anbragt ovenpaa et Stillads - for at Publikum bedre kunde se 

Delikventen og gyse eller godte sig ved Afstraffelsen. ,,At stryges 

til Kagen" blev ophævet soin Straffemetode 1866. - 

,,Aalborg-Sagen adskiller sig i sit Omfang og sin 

Vidtl~ftighed fra den Dronninglundske, idet den omfatter 

en Række af Forbrydelser, der er begaaet i 

samtlige danske Provinser med Undtagelse af Lolland- 

Falster Stift (dog fornemlig i Aalborg, Viborg, Hj~rring 

og Ringk~bing Amter), for det meste af Individer, 

som i en Række af Aar, inden de blev inddraget under 

Sagen, har trodset Justitsens Bestræbelser for at 

faa dem overbevist. De formede Forbrydelser omfatter 

ogsaa for den st~rste Del de deri inddragne 

routinerede Forbryderes hele forbryderiske vita og 

gaar tilbage til Aaret 1814. 

Anledningen til Sagen var, som bekendt, de - fornemlig 

i Foraaret 1837 i Aalborg Omegn - overhaandtagende 

R~verier, hvorved isoleret boende Landboere 

med deres hele Husstand blev af forklædte og 

maskerede Personer, som ved natligt Indbrud banede 

sig Adgang til deres Beboelse, overfaldet, bundet, 

mishandlet, og ofte efterladt i hjælpel0s Tilstand, 

hvilke R~verier og Voldsomheder er bleven oplyst - 

under Kommissionssagen ved de paagældendesTilstaaelse, 

hvorved det tillige er godtgjort, at et ikke ubetydeligt 

Antal Personer i mer eller mindre Grad har, 

enten i Gæriling eller ved foregaaende og efterbigende 

Underst~ttelse, bidraget til at fremme de an-

136 Tillæg . 

fsrte Voldshandlinger. der i flere Aar var en Skrzk 

og Plage for denne Egn . 

Antallet af de Personer. som i mer eller mindre 

Grad er graverede under denne Sag. er 250. af hvilke 

7. som henh~rer under militær Jurisdiktion. i sin Tid 

blev d0mt ved en ved forrige 3 . jydske Infanteriregi- 

ment nedsat Krigskommission. 156 er afgivet til for- 

skellige civile Jurisdiktioner og 79 dsmt af Kommis- 

sionen." - Af de 79 blev 27 d0mt for Rsveri. 6 for 

at have holdt Horehus i Aalborg. 1 for Bigami og 

Resten for Tyveri og Hæleri m . m . 

INDHOLD 

Side 

Forord ..................................... 3 

Klog-Drengene og Skov-Pakket ............... 5 

Bjerre-Chrens Sæbyrejse ...................... 8 

Legstuen paa Langholt ........................ 9 

Af Kammerraad Christensens Breve ........... 22 

Drabet i Hedehuset .......................... 25 

Ligene obduceres ............................ 33 

Hævnerne i Hedehuset ....................... 37 

De dræbtes Begravelse ....................... 42 

Kommissarius og hans Snusdaase ............. 49 

Hvad Bladene skrev ......................... 51 

Dommen over Hævnerne ..................... 59 

Kronprinsen og Sognefogden ................. 65 

Dommen over Tyvebanden ................... 67 

Svamperne .................................. 69 

Hammer-Niels 

........................... 

Christen Ragter ......... 

Simon Bolle ............ 

Klog-Familien i Dronninglund 

Rasmus Knar som Mestertyv 

.......... 

................ 

Tillæg om 

Klog-Familien ............................... 119 

Skov-Familien .............................. 127 

Herredsfoged Heiberg ........................ 130 

Politibetjent Lundbym~lle ...................... 133 

Den samtidige Aalborg-Bande 134 

................

Tyvebanden paa Jyske Aas, U. Hansen, 1920

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?