Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk
Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk
Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Billedserie</strong> <strong>om</strong><br />
<strong>Andelslandsbyen</strong><br />
<strong>Nyvang</strong><br />
<strong>ved</strong> <strong>Holbæk</strong><br />
Et historisk<br />
oplevelsescenter der dækker<br />
perioden 1870 - 1950<br />
1
Om <strong>Andelslandsbyen</strong><br />
<strong>Nyvang</strong><br />
ANDELSLANDSBYEN NYVANG er<br />
ikke et museum, men et historisk<br />
oplevelsescenter. Den besøgende<br />
kan både se, høre, lugte og smage<br />
sig frem. Der foregår nemlig<br />
dagligt relevante aktiviteter i langt<br />
de fleste af <strong>Andelslandsbyen</strong>s<br />
bygninger.<br />
I <strong>Andelslandsbyen</strong> <strong>Nyvang</strong> kan du se og opleve rammerne <strong>om</strong><br />
den periode, hvor Andelstanken gennemsyrede næsten hvert<br />
aspekt af en landsbys liv fra ca. 1870 – 1950.<br />
2
<strong>Andelslandsbyen</strong> er anlagt på Nygårds jorde 5 km fra <strong>Holbæk</strong>.<br />
3
Sct. Stefanskirken<br />
Sct. Stefanskirken er en lille frimenighedskirke, bygget nær<br />
Igelsø syd for <strong>Holbæk</strong> i 1884. Menighedens medlemmer<br />
byggede selv kirken, der er i gule sten med skiffertag og<br />
kobberbeklædt spir. Det kostede dem dengang 5000 kr.<br />
4
Trønninge Brugsen<br />
Den 16.april 2005 åbnede<br />
Trønninge Brugsforening i den<br />
nyopførte bygning, s<strong>om</strong> er en<br />
nøjagtig kopi af Brugsen, s<strong>om</strong><br />
den så ud i tiden <strong>om</strong>kring<br />
1940.<br />
Trønninge Brugsforening, der<br />
blev oprettet i 1889 og nedlagt<br />
i 1979, var en typisk<br />
landbrugs, s<strong>om</strong> handlede med<br />
alt, også med korn og<br />
foderstoffer.<br />
Inventaret, s<strong>om</strong> er fra<br />
1940,erne, er samlet sammen<br />
fra mange gamle brugser.<br />
7
Zone-stationen fra Høng<br />
Zone-Stationen i<br />
<strong>Andelslandsbyen</strong> <strong>Nyvang</strong> er den<br />
originale garage, s<strong>om</strong> har stået<br />
i Høng. Den er indrettet s<strong>om</strong> en<br />
typisk Zone-Brand-Vagt i en<br />
provinsby i 1940'erne. Zone-<br />
Redningskorpset kunne med<br />
dette materiel udføre stort set<br />
alle redningsopgaver.<br />
15
Sandby Forsamlingshus<br />
Sandby Forsamlingshus er en<br />
kopi af det oprindelige<br />
forsamlingshus i Sandby, s<strong>om</strong><br />
stadig er i brug.<br />
I forsamlingshuset ser vi frem<br />
til at genoplive forgangne tiders<br />
traditioner med familiefester og<br />
højtider, dilettant og bankospil,<br />
s<strong>om</strong> man dyrkede det i første<br />
halvdel af forrige århundrede.<br />
17
Foran Sandby Forsamlingshus står et eksemplar af den mest udbredte, grønne<br />
telefonbox, hvor man i mellemkrigsårene kunne tale lokalt så længe man havde lyst<br />
for 10 øre.<br />
20
Søstrup Andelsmejeri<br />
Mejeriet blev grundlagt på<br />
andelsbasis i 1892 af 74<br />
landmænd med tilsammen 476<br />
køer, der producerede ca. ½<br />
mill. liter mælk <strong>om</strong> året.<br />
Mejeriet blev moderniseret <strong>ved</strong><br />
en <strong>om</strong>bygning i 1929. Da det<br />
blev lukket i 1968 – i takt med<br />
dansk mejeribrugs udvikling –<br />
var den årlige mælkemængde<br />
ca. 2 mill. liter, der blev lavet<br />
til smør. Vallen blev returneret<br />
til landmændene.<br />
21
Mejeribygningen blev flyttet til <strong>Andelslandsbyen</strong> i 1992. Der<br />
er dog tale <strong>om</strong> en delvis kopi, hvor kampestensfundamentet,<br />
tilkørselsramperne ”perronerne”, den 18 m høje skorsten og<br />
de store smedejernsvinduer er originale. Indermurene er<br />
opført af sten fra det oprindelige byggeri. Det ydre murværk<br />
er lavet efter de originale tegninger, men der er brugt nye<br />
materialer.<br />
22
Favrbjerg Smedie<br />
En svensk stenhugger, Niels<br />
Anderson, bosat i Plejerup,<br />
huggede stenene til Favrbjerg<br />
Smedje. Stenene har en samlet<br />
vægt på 90 tons. I årene efter<br />
1864-krigen var det meget<br />
almindeligt at bygge med<br />
kampesten på Tuse Næs, såvel<br />
s<strong>om</strong> andre steder i Danmark,<br />
hvor der var mange store sten.<br />
29
Oplev den klingende lyd fra jernet, når smeden svinger hammeren, se de smukke<br />
rødglødende gnister flyve, mens smeden fortæller <strong>om</strong> sit håndværk og overtroen, der<br />
fulgte smeden i gamle dage.<br />
31
Statshusmandsbruget Husmandsstedet er en lille<br />
hvidkalket ejend<strong>om</strong> i to længer<br />
med tegltag. Bygningerne er en<br />
kopi af husmandsstedet, der ligger<br />
på Løvenborg Allé 2, Løvenborg<br />
Gods vest for <strong>Holbæk</strong> og opført i<br />
1927.<br />
Stuehuset indeholder køkken, stue,<br />
stadsstue, soveværelse, entre,<br />
spisekammer og bryggers med<br />
gruekedel og opgang til loftet, hvor<br />
der oprindeligt blev opbevaret<br />
korn.<br />
Rummenes størrelse og placeringen af døre og vinduer var meget ens på<br />
langt de fleste statshusmandsbrug. Derfor er der heller ikke den store<br />
forskel i møbleringen. Pladsforholdene tillader ikke megen variation, så<br />
mange kan nikke genkendende til indretningen. Dog oplyses stadsstuen<br />
her, s<strong>om</strong> oprindeligt i Løvenborg, af en petroleumslampe, mens der er<br />
elektrisk lys i de øvrige rum i stuehuset.<br />
32
Statshusmandsbruget havde prydhave og køkkenhave samt 8 tdr. land agerjord med<br />
græsning, korn og rodfrugter af gamle typer, s<strong>om</strong> blev dyrket med hestetrukne<br />
redskaber.<br />
33
I det lille køkken fik vi en kop kaffe fra Madam Blå, og<br />
en smagsprøve på middagsmaden: kaninragu<br />
34
Soveværelset er en<br />
lille oplevelse for sig<br />
selv, med gamle<br />
olmerdugsdyner,<br />
smukke broderede<br />
betræk og<br />
zinkvarmedunk,<br />
natpotte og sivsko.<br />
39
Husmandsbruget var i høj grad selvforsynende med grøntsager, frugt, og kød fra<br />
hønsegården, ænder og kaniner og svinekød.<br />
40
Denne hønserace har galed i Dannevang lige siden jernalderen.<br />
44
staldlængen er der lo, hakkelsesrum, svinestier samt båse til køer og heste.<br />
46
Selvbinder<br />
47
Om selvbinderen<br />
Tilbage i 1800-tallet foregik høsten stadig for størstedelen<br />
med håndkraft. Mændene høstede kornet med le, og<br />
kvinderne, børnene og de gamle gik bagefter og bandt negene<br />
op og satte dem i traver. De samme høstmetoder havde været<br />
almindelige på vore breddegrader siden oldtiden bortset fra, at<br />
seglet var blevet afløst af den mere effektive le.<br />
Da selvbinderen blev lanceret i Danmark i 1880'erne,<br />
markerede den en revolution. Maskinen kunne i samme proces<br />
høste og opbinde kornet, og i forhold til tidligere kunne<br />
maskinen udføre samme mængde arbejde, s<strong>om</strong> man førhen<br />
var mange personer <strong>om</strong>.<br />
48
Udsigt over søen med proprietærgården <strong>Nyvang</strong> i baggrunden.<br />
51
Glumsø Savværk<br />
Det oprindelige Glumsø Savværk blev bygget i 1890. Efter en brand i<br />
1916 blev det genopbygget og fortsatte driften frem til først i 1970-erne.<br />
<strong>Andelslandsbyen</strong> fik lov til at overtage savene fra savværket, og ud fra<br />
opmålinger på det gamle savværk, lokale arkiver, billeder og ikke mindst<br />
på grund af de sidste ejeres store hjælps<strong>om</strong>hed, har <strong>Andelslandsbyen</strong><br />
kunnet opføre en nøjagtig kopi af savværkets bygning til<br />
langtømmersaven.<br />
Langtømmersaven drives pt. af en traktor, men når resten af savværket<br />
er på plads vil alle maskiner blive drevet af en dampmaskine.<br />
52
Udstillingsladen<br />
I den store røde lade til venstre for<br />
<strong>Nyvang</strong>s gårdsplads er udstillet<br />
gamle markredskaber og traktorer.<br />
Det er også her, <strong>Andelslandsbyen</strong>s<br />
gamle veteranbiler står.<br />
58
<strong>Andelslandsbyen</strong> har åbenbart fået besøg af en rutebil fra Jylland. Disse rutebiler<br />
var et vigtigt bindeled mellem landsbyen og den nærmeste købstad, hvor man<br />
kunne handle ting, s<strong>om</strong> ikke kunne købes der hjemme.<br />
59
isse vogne er blevet brugt til at forsyne landsbyens opland med fødevarer.<br />
60
jlebeholder og en transportvogn<br />
62
Ferguson-traktoren sendte tusindvis af arbejdsheste på pension og satte gang i<br />
mekaniseringen af landbruget efter Anden Verdenskrig.<br />
63
<strong>Andelslandsbyen</strong> <strong>Nyvang</strong><br />
Denne billedserie har til formål at inspirere til et besøg i<br />
<strong>Andelslandsbyen</strong>.Tekster og nogle få billeder er hentet fra<br />
<strong>Andelslandsbyen</strong>s egen hjemmeside. Der finder du en mere<br />
detaljeret skildring af landsbyen samt praktiske oplysninger <strong>om</strong><br />
åbningstider, vejviser og meget mere.<br />
Jeg kan varm anbefale et besøg.<br />
Link til <strong>Andelslandsbyen</strong>s hjemmeside<br />
http://www.andelslandsbyen.dk<br />
64
<strong>Andelslandsbyen</strong><br />
<strong>Nyvang</strong><br />
Fotos:<br />
Jørgen Drostrup Andersen<br />
suppleret med billeder fra<br />
<strong>Andelslandsbyen</strong>s<br />
hjemmeside<br />
Odense, Danmark<br />
2010<br />
www.drostrup.dk<br />
65