Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord

Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland Juni 2009 · Nr. 4 

Med masser af dyr, maskiner, 

udstillinger, grill·party, stort 

hesteshow og meget, meget 

mere... 

Til samtlige jordbrugere 

- Der gik ged 

i kvægbedriften 

Fremtidens svinestald! 

En kamp mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationers 

skræmmekampagner og janteloven.

Dyrskuer og ekstraordinært 

delegeretmøde 

Af Niels Vestergaard Salling, 

Formand for LandboNord 

DDet er blevet dyrskuetid 

og LandboNords første 

dyrskue er løbet af stabelen. 

Fjerritslev dyrskue 

blev afholdt i perfekt 

dyrskuevejr, ikke for varmt og ikke 

for køligt. Det dryppede ganske vist 

lidt til sidst, men det kan ikke fjerne 

succesoplevelsen. Det var et 

meget veltilrettelagt dyrskue, og der 

var både flere dyr og flere gæster 

end der har været de senere år. Jeg 

vil benytte lejligheden til at takke de 

mange frivillige og ansatte for en 

stor indsats og for et super godt 

dyrskue. 

Grøn Vækst 

Der er blevet grønt i naturen og grøn 

vækst er også kommet til debat. De 

første udmeldinger fra Dansk Landbrug 

er, at der er for meget regulering, 

for mange afgifter, for få valgmuligheder 

og for lidt vækst. Dansk 

Landbrugs eget forslag er væsentlig 

bedre, da vi får mere natur og miljø 

for mindre udgifter og færre reguleringer 

- og selv DN er enig. Regeringen 

har glemt, at motivation er det, 

der får ændringerne til at ske. 

Det er ikke flere skemaer, flere reguleringer, 

flere afgifter og flere kontrollører, 

der øger interessen for at 

gøre en ekstra indsats. For viljen er 

til stede, hvis der er valgmuligheder 

som i andre lande. Dermed kan den 

2 

M I T L A N D B O N O R D 

enkelte landmand vælge de tiltag, 

der passer bedst ind på hans bedrift. 

Så vil opfindsomheden komme 

i højsædet og lysten til at gøre 

en forskel blomstre op. 

Energi Park Nord 

Energi Park Nord og energi i det 

hele taget er blevet et vigtigt punkt 

for LandboNord. Derfor vil der også 

være stande med grøn energi til 

Hjørring Dyrskue samt Open-by- 

Night-arrangementerne ude i byerne. 

Vi satser på, at de landmænd, 

der er interesserede, kan få en indtægtskilde 

ekstra ved at producere 

grøn energi. 

Åbent Landbrug 

Lars H. Pedersen er stoppet som 

formand for Åbent Landbrug, og vi 

har nu fået valgt Thessa Jensen fra 

LandboNords bestyrelse. Vi er sikre 

på, at Thessa vil yde en god arbejdsindsats 

i Åbent Landbrug. 

EU valget 

EU valget nærmer sig, og det er beskæmmende 

at høre, hvordan nogle 

politikerne fører sig frem for at 

skille sig ud fra mængden. Socialdemokratiets 

Dan Jørgensen, fører 

sig frem på, at alt tilskud til landbruget 

skal væk hurtigst muligt, og 

der skal åbnes for import fra 3. lande, 

så fødevarepriserne kan komme 

ned. Danmark skal gå enegang med 

hensyn til dyretransporter, max. 3 

timer, og dyrene skal slagtes på 

nærmeste slagteri. Al sund fornuft 

og virkelighedssans er sat til side. 

Kommunismen skal åbenbart genopstå, 

alt skal reguleres, ingen gylle 

på markerne, svinebrugene skal ligge 

langs motorvejen osv. 

Her skal man nok passe på ikke at 

blive alt for frustreret. For kaster 

man et blik på EU kandidatlisten, 

kan man se navne som Dan Jørgensen, 

Jens Rohde, Morten Messerschmidt, 

Bendt Bentsen m.fl., der 

alle har lidt for store armbevægelser 

til at være i dansk politik. Derfor 

sender partierne dem sydpå og 

håber, at når de har bokset rundt i 

EU i nogle år, ja så kommer de velafrettede 

tilbage med en del politisk 

erfaring inden for kompromisets 

kunst, eller også er de udbrændte og 

stopper indenfor politik. 

Skagen Odde Nationalpark 

Vi arbejder stadig med i oplægget 

til Skagen Odde Nationalpark, hvor 

LandboNord er repræsenteret i de 

arbejdsgrupper, der er nedsat. 

Ekstraordinært delegeretmøde 

i Dansk Landbrug 

Vores delegerede skal den 3. juni til 

et ekstraordinært delegeretmøde i 

Dansk Landbrug, hvor vi skal være 

med til at tage stilling til den ny 

organisation ”Landbrug og fødevarer”. 

En fusion mellem Dansk landbrug, 

Danske Slagterier, Landbrugsraadet, 

Mejeriforeningen og Dansk 

Svineproduktion. Meningen er at 

forene kræfterne i én organisation 

og dermed også opnå nogle besparelser 

og undgå overlap. Men hovedårsagen 

er, at man gerne vil blive 

mere slagkraftig, når man taler 

med én stemme; dog må de enkelte 

organisationer gerne ytre sig, hvis 

eks. forlig rammer dem særligt 

hårdt. Desuden går Peter Gæmelke 

af som formand, og der skal vælges 

en ny formand. Eneste kandidat 

indtil nu er Michael Brockenhuus- 

Schack, og vores lokale nyvalgte formand 

fra Thy får chancen for at 

rykke fra nr. 3 i Dansk landbrug til 

nr. 2. Jeg tror faktisk, det er et godt 

makkerpar. 

Mit LandboNord 4 - 2009

Mit LandboNord 4 - 2009 


En sart næse ved Rundetårn 

og odderen i Uggerby Å 

Fremtidens svinestald i Sønderskov 

er netop taget i brug 

af 1100 søer. Det har været en 

kamp for familien Joest Andersen 

at nå så vidt. En kamp 

mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationersskræmmekampagner 

og janteloven. 

Af Hans Sejlund 

DDet var en prognose om, 

at der i 2015 kun ville 

være 300 svinebedrifter i 

Danmark, der triggede 

Palle Joest Andersen. 

Egentlig havde han en god og effektiv 

bedrift på Sønderskovgaard, som 

han op gennem 80’erne og 90’erne 

havde udviklet fra 67 søer til 500 

søer. Men han var klar over, at hvis 

han skulle være blandt de 300 svineproducenter 

i 2015, så skulle der nok 

ekspanderes. 

Tina og Palle Joest Andersen 

med døtrene Anna Sofie og 

Emma foran Sønderskovgård. 

Storebror Ejnar er på efterskole 

og var ikke hjemme, da fotografen 

kom forbi. 

En VVM-ansøgning blev indsendt, 

men strandede i amtet forud for 

kommunalreformen. På et tidspunkt 

i 2006 så Palle Joest Andersen imidlertid 

en annonce i Landsbladet, 

hvor Cowi og Realdania søgte byggeprojekter 

til fremtidens landbrugsbyggeri. 

Han reflekterede på annoncen 

og blev blandt de fem-seks udvalgte 

af et ansøgerfelt på 105. 

Familiens begejstring 

gjorde udslaget 

- Vi gik i gang med prækvalifikationsmaterialet, 

som var klar i foråret 

2007. Tre konsortier bød ind, og en 

dag kom der tre store pakker med 

posten. Det var idéforslagene, og jeg 

må indrømme, at de tog pusten fra 

mig. Ingen af dem lignede noget, vi 

nogen sinde havde set i dansk landbrug. 

De var større, end jeg havde 

haft fantasi til at forestille mig. Og 

prisen! Jeg gik en tur ud i marken, 

erindrer Palle Joest Andersen og 

fortsætter: 

- Men da jeg kom tilbage, var børnene 

vildt begejstrede for forslagene. 

Jeg blev bl.a. 

mødt med udtalelsen: 

”Og her kan vi stå 

og sælge is 

til publi- 

kum, mens du fortæller om dine grise”. 

Jo, familien kunne se mulighederne, 

og jo mere jeg kiggede på tegningerne, 

desto mere smittede 

begejstringen også af på mig. Det var 

jo ideer fra arkitekter, ingeniører og 

designere, som ikke til daglig arbejdede 

med landbrugsbyggeri, og de 

havde nogle helt andre - og meget 

spændende - ideer. 

Frygt for gyllelugt 

helt i København 

Tina og Palle Joest havde fra starten 

involveret kommunen i planerne, således 

at der allerede i udbudsmaterialet 

var taget højde for de ting, der 

ville kunne give problemer med hensyn 

til miljøgodkendelse m.v., bl.a. 

beliggenheden tæt på Sønderskov 

by. De var jo klar over, at det ville 

blive et meget synligt byggeri, og de 

er begge meget synlige i lokalsamfundet 

- Tina som leder af gymnastikken 

i Astrup og Sønderskov og 

Palle med sit landbrug. Derfor har de 

altid bestræbt sig på at drive et 

bæredygtigt landbrug og tage vidtstrakte 

hensyn ved udkørsel af gylle 

og færdsel med landbrugsmaskiner. 

Også ved det ny byggeri var det dem 

magtpåliggende, at alt skulle være i 

orden, og at der skulle være fuld 

åbenhed om projektet. 

3

Da man i foråret 2008 var nået til 

offentlighedsfasen, tog Tina og Palle 

Joest Andersen initiativ til et orienteringsmøde 

for naboerne og inviterede 

de 25 nærmeste husstande. Der 

mødte syv personer op - nogle positive 

og nogle skeptiske. 

Hjørring Kommune indkaldte også til 

et borgermøde nogen tid senere, og 

her mødte 35 mennesker op - de fem 

af dem fra Sønderskov. Denne gang 

var stemningen helt anderledes, for 

det viste sig, at Landsforeningen af 

gylleramte havde været i gang med 

en skræmmekampagne i Sønderskov 

og bl.a. havde lavet en anonym 

underskriftindsamling! Og selv om 

kommunen efterfølgende havde et 

ekstra møde med gylleforeningen, 

valgte den alligevel at anke miljøgodkendelsen 

til Miljøklagenævnet. 

Anken var i øvrigt underskrevet af 

en dame med adresse lige ved siden 

af Rundetårn - hun må have en 

meget fin næse. 

- Nu blev det for alvor svært at være 

familien Andersen. Beskeden fra Miljøklagenævnet 

var, at anken ikke 

havde opsættende virkning - med 

mindre at nævnet senere besluttede 

at den skulle have det. Det var jo 

4 


Palle Joest Andersen i fremtidens svinestald, der nu bebos af 1100 søer. Stalden har en afskærmet besøgsgang i første 

sals højde og er åben for alle interesserede. 

ikke en melding, vi kunne bruge til 

noget som helst. Miljøgodkendelsen 

fra kommunen var klokkeklar og 

uden forbehold, og derfor besluttede 

vi at gå i gang med byggeriet ”for 

egen regning og risiko”, som det hedder, 

siger Palle Joest Andersen. 

Hængt ud i pressen 

som arrogante og griske 

Herefter startede en pressehetz mod 

familien, der blev hængt ud som arrogante 

og griske. Det ramte Palle 

Joest Andersen hårdt, men på Tinas 

råd undlod han at tage til genmæle 

og holdt sig helt ude af debatten. Det 

førte så til overskrifter som ”Den tavse 

mand fra Astrup”. 

- Vi talte meget om tingene i familien, 

for al den snak ramte jo også Tina, 

når hun arbejdede som sygeplejerske, 

og børnene henne i skolen. Det 

trak virkelig tænder ud. Jeg var ikke 

i stand til at lade kritikken prelle af 

og indrømmer blankt, at jeg var presset 

helt ud til kanten, siger Palle 

Joest Andersen. 

På et tidspunkt kom der også en indsigelse 

fra Danmarks Naturfredningsforening, 

som mente, at byggeri 

af så stor en svinefarm ville ødelæg- 

ge levebetingelserne for odderen i 

Uggerby Å. Palle Joest Andersen 

blev bedt om at komme med en 

redegørelse, men efter at have brugt 

mange tusinde kroner på rådgivere 

og advokater kunne han kun svare, 

at ingen kunne sige hverken for eller 

imod indvirkning på odderens levevilkår. 

Nogle gange er det måske lidt 

for nemt for interesseorganisationer 

at gøre indsigelse og stoppe erhvervsprojekter. 

Måske kunne man 

kræve bare lidt dokumentation fra 

klageren. 

Hvorom alting var, så gik byggeriet i 

gang 1. august 2008, og det gik rigtig 

godt, selv om der blev afprøvet nye 

byggemetoder under vejs. Allerede i 

december var der rejsegilde, og der 

var lagt en byggeplan, der sagde indvielse 

16. april. Planen blev overholdt, 

og der var i slutfasen over 60 

håndværkere på pladsen. Kl. 23 aftenen 

før indvielsen begyndte byggeriet 

at ligne noget. Kl. 04 næste morgen 

gik håndværkerne i gang igen, 

kl. 9 blev stilladserne pillet ned og 

rullegræs lagt ud, så staldbyggeriet 

var klar til at tage imod de omkring 

2000 gæster. 


Fødevareministeren skulle have indviet 

stalden, men meldte afbud, da 

hun ikke kunne indvie et byggeri, 

der ikke var lovligt. I stedet gik 14årige 

Emma Joest Andersen på talerstolen 

og holdt en flot tale om byggeriet 

og familiens landbrug. Hun havde 

i forvejen lagt streg til den flotte 

stenskulptur, der pryder indkørslen 

til Sønderskovgård. 

Grotesk sagsbehandling 

i Miljøklagenævnet 

Det blev en festdag, men forinden 

skulle familien Andersen igennem en 

alvorlig tur i bureaukratiets kværn. 

Man ville jo gerne have miljøgodkendelsen 

endeligt på plads inden indvielsen, 

og derfor havde man presset 

på både via landboforeningen og 

lokale folketingsmedlemmer. I marts 

måned havde miljøministeren så 

henstillet til Miljøklagenævnet om, at 

han gerne snart så nogle afgørelser, 

og det kom der så i starten af april. 

Og Palle Joest Andersens sag var 

imellem. Men den var sendt tilbage 

til fornyet behandling i kommunen, 

så 14 dage før indvielsen stod han 

uden miljøgodkendelse. 

- Det var helt grotesk. Sagen blev 

sendt tilbage, fordi den var behandlet 

som et tillæg til vores eksisterende 

miljøgodkendelse, men Miljøklagenævnet 

mente den skulle være 

kørt som en helt ny miljøgodkendelse. 

Det virkelig groteske var, at kommunen 

faktisk havde kørt sagsbehandlingen 

som en ny godkendelse, 

men havde fået besked fra Miljøstyrelsen 

om, at den skulle være et tillæg. 

Den eneste forskel var forsiden, 

men nu var jeg fanget mellem to 

statslige myndigheder, som var uenige, 

siger Palle Joest Andersen og slår 

fast: 



- Det var nok den største skuffelse i 

hele forløbet. At vores borgerligtliberale 

regering, som jeg har støttet 

af hele min overbevisning og som 

udstråler handlekraft, ikke formår at 

føre sin politik ud i embedsværket 

og løber fra sit ansvar! 

Lovliggjort i 11. time 

- ny kamp venter 

Efter en lang påske, hvor alle embedsmænd 

var på ferie, lykkedes det 

Palle Joest Andersen at få kontakt til 

en ankechef og gøre ham forståeligt, 

at afgørelsen om at sende sagen 

retur til Hjørring Kommune faktisk 

var ved at ødelægge både hans virksomhed 

og familiens helbred. Ankechefen 

besluttede derefter, at nævnets 

afgørelse først skulle træde i 

kraft et år senere. 

Således kunne familien Andersen 

indvie et lovligt byggeri 16. april, og 

siden er der også kommet grise i 

bygningen, og alt fungerer som det 

skal. Tilbage står så en kamp for at 

få ændret den urimelige praksis, en 

praksis der får mange landmænd til 

helt at droppe erhvervet. LandboNord 

er gået ind i kampen, for foreningen 

har 15 lignende sager, der er 

anket, og det er helt urimeligt. 

- Det har været hårdt. Meget hårdt. 

Det er forrykt, at vi i årevis skal bruge 

al vores energi på ting, som ikke 

har noget med vores egentlige 

erhverv at gøre. Som landmand er 

man i en stadig ansøgnings- og godkendelsesproces. 

Vi har kun klaret 

det, fordi familien er stærk. Og fordi 

vi har haft nogle gode medarbejdere, 

for vi må jo huske, at der gennem 

hele forløbet har været et landbrug 

bagved, som også skulle fungere, og 

her har mine syv medarbejdere ydet 

en stor indsats, siger Palle Joest 

Andersen. 

Det var familiens begejstring for de tre projektforslag, der gav Palle Joest 

Andersen modet og energien til at gennemføre det store byggeri. 

5

6 


LandboNord på 

Christiansborg 

LLandboNords forretningsudvalg,bestyrelsesmedlem 

Ole Larsen, erhvervs 

phd studerende Inge Lise 

Sørensen samt Søren H. 

Hertel var den 22. april på besøg 

hos politikerne på Christiansborg. 

Her havde de sat de nordjysk valgte 

politikere stævne, ligesom ordførerne 

indenfor miljø, energi, dyrevelfærd 

samt fødevarer, landbrug og 

fiskeri var inviteret. I alt havde 14 

politikere taget imod LandboNords 

invitation, og disse repræsenterede 

partierne Venstre, Konservative, 

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, 

Det Radikale Venstre og SF. 

Formålet med besøget var at fremlægge 

LandboNords synspunkter 

med hensyn til energiproduktion, arbejdspladser 

samt dyrevelfærd. Ole 

Larsen gav et indlæg om ”Lov om 

hold af kvæg”, og Niels Vestergaard 

Salling præsenterede LandboNords 

vision ”Energi Park Nord”, der går 

ud på at udvikle nye attraktive arbejdspladser 

i landbruget og agroindustrien 

i Nordjylland ved anvendelse 

af vedvarende energi. 

Energi- og miljøområdet har p.t. 

politikernes store bevågenhed, og 

flere af de fremmødte politikere 

fandt, at der var mange spændende 

perspektiver i LandboNords vision, 

og der vil nu blive arbejdet videre 

hermed. 

LandboNords udsendte på trappen foran Christiansborg. 

Fra venstre: Niels Vestergaard Salling, Søren Hertel, Ole Larsen, Jens 

Myhren og Knud Thing. Fotografen var Inge Lise Sørensen. 

Der gik ge 

kvægbedr 

Af Laust Ejstrup 

DDet var jo egentlig planen, 

at Koert Arend Kuizenga 

ville starte en mindre 

kvægbedrift i hjemlandet 

Holland med henblik 

på mælkeproduktion, men 

præcis som i Danmark er mulighederne 

for at drive et rentabelt foretagende 

for den ’lille’ landmand også i 

Holland gradvis blevet mere og mere 

begrænsede. 

For Arend Kuizenga, der tidligere 

arbejdede som kvægbrugskonsulent 

i Holland, var der ingen tvivl. Der 

måtte luftforandring til og endda en 

helt ny type landbrug. Derfor valgte 

familien at flytte til Danmark for at 

opstarte en gedemælksproduktion i 

2006. 

Gede ERFA-gruppe 

De satte sig i forbindelse med en 

gede-ERFA-gruppe for at komme 

godt i gang, og på nuværende tidspunkt 

har de en besætning på 400 

geder med primært fokus på mælkeproduktion. 

En malkeged giver årligt 

omkring 800 liter mælk, og den blive 


d i 

iften 

fortrinsvis brugt til produktion af 

forskellige oste. 

Selvom interessen for gedemælk 

fortsat er stigende med flere og flere 

mælkeproducenter, gedemælksprodukter 

og et voksende marked i 

Europa, så er produktionen af gedemælk 

stadig et nicheområde inden 

for dansk landbrug. Men Koert 

Arend Kuzienga har fingeren på pulsen 

og ved, at der er efterspørgsel på 

gedemælksprodukter på det internationale 

marked. 

God fremtid i Holland 

”I Holland har gedemælksprodukter 

fået rigtig godt fat i markedet, og 

udviklingen på markedet gennem de 

seneste fem år taler sit eget tydelige 

sprog – der er efterspørgsel og en 

god fremtid for gedemælksprodukter. 

For mulighederne med gedemælk 

er nemlig mange: Mælkepulver, 

smøreoste og hårde oste er bare 

Legesyge geder 

sørger for, at 

humøret er 

helt i top. 



En malkeged producerer omkring 800 liter mælk om året, og med 400 geder 

har Annemieke og Koert Arend Kuizenga nok at se til. 

et lille udpluk af anvendelsesmulighederne, 

men også i forhold til personer, 

der ikke tåler komælksprodukter, 

er der et stort potentiale i 

gedemælk,” fortæller Koert Arend 

Kuizenga. 

Afsætning til Nordex Food 

”Desværre er der stadig en lidt konservativ 

holdning til produktionen af 

gedemælk i Danmark. Vi afsætter 

vores mælk til Nordex Food, og de 

er foreløbig den eneste aftager af 

gedemælk her i området, hvilket 

både kan virke begrænsende for pro- 

duktionen, konkurrencen og for 

udviklingen af nye produkter,” forklarer 

Koert Arend Kuizenga, der har 

set den blomstrende udvikling i 

vores nabolande. 

I Holland er der i dag mere end 500 

gedefarme, mens der i Danmark stadig 

blot er en håndfuld. Men tiden vil 

vise, om efterspørgslen på gedemælksprodukter 

i Danmark vil følge 

tendenserne fra nabolandene og 

Europa generelt, for så er gedeavl 

nok færdig med at være et nichelandbrug 

i Danmark. 

7

8 


Har du en plan, hvis det gå 

Brændende stalde og indebrændte 

dyr er enhver landmands 

mareridt. Men det er 

de færreste, der har en beredskabsplan 

for bedriften i 

tilfælde af brand eller ulykke. 

Det gør et aktuelt arbejdsmiljøprojekt 

noget ved. 


LLars H. Pedersen, der driver 

Klovborg ved Øster 

Brønderslev og tre ejendomme 

i Vildmosen sammen 

med 10 medarbejdere, 

er med i projektet, der har arbejdsmiljøkonsulent 

Helle Birk Domino, 

Landscentret, og Karin Møller Larsen, 

LandboNord, som tovholdere. 

Klovborg er en af kun fire bedrifter i 

Jylland, som er med i projektet. 

- Vi har været omkring mange emner, 

både fysisk og psykisk arbejdsmiljø 

og sikkerhed. Det har været en god 

proces, som har givet meget stof til 

eftertanke – både hos mig som virksomhedsleder 

og hos medarbejderne. 

Vi er blevet mere bevidste om, 

hvor vigtigt arbejdsmiljø og sikkerhed 

er, og at vi alle har et ansvar for, 

at forholdene er i orden, siger Lars 

Pedersen. 

Beredskabsplanen 

hjælper brandvæsenet 

”Mit LandboNord” var med ved det 

næstsidste af projektets seks møder 

på Klovborg, og her handlede det om 

beredskabsplaner i tilfælde af brand 

og andre ulykker. På mødet deltog 

redningsleder Peder Mejlvang fra 

Falcks alarmcentral i Brønderslev. 

Han fortalte om, hvor stor forskel 

det gør for brandmændenes muligheder 

for at redde dyr og bygninger, at 

landmanden og hans medarbejdere 

på forhånd har gjort sig nogle tanker 

om, hvad man skal gøre i en nødsituation. 

- Moderne landbrug er store virksomheder, 

ofte med mange staldbygninger, 

derfor er det værdifuldt at 

have en opdateret tegning over bygningerne, 

hvor man kan se dyrenes 

placering, udgange, trykflasker, eltavler 

osv. Og det er vigtigt, at der 

står én parat til at tage imod brandvæsenet, 

når vi kommer, og fortæller 

præcis hvor det brænder, og hvordan 

vi kommer derhen, så vi hurtigst 

muligt kan komme i gang med slukningsarbejder, 

fortalte Peder Mejlvang. 

Men der er mange flere ting, der skal 

være tænkt på. Dyrene skal reddes 

ud – og hvad skal der så ske med 

dem? Der skal tilkaldes vognmænd, 

og der skal findes tomme stalde, 

De fleste gårdbrande opstår i de elektriske installationer. De er ofte udvidet og ændret mange gange, og måske bliver 

dele af installationen overbelastet. - Få dem tjekket regelmæssigt! 


galt? 

hvor dyrene kan genhuses. Dyrlægen 

skal tilkaldes, og forsikringsselskabet 

skal kontaktes, da det skal godkende 

– og betale for – den håndtering, 

der sker af dyrene efter branden. 

Alle disse ting bør også være 

beskrevet i beredskabsplanen sammen 

med telefonnumrene på de relevante 

personer – også hvor de kan 

træffes uden for arbejdstiden. 

Rådgiver-beredskab 

Selv med den bedste beredskabsplan 

kan det imidlertid være svært for 

landmanden at bevare overblikket i 

tilfælde af en brand, og her kommer 

rådgiverne fra LandboNord ind i billedet. 

Landboforeningen har etableret 

et samarbejde med Falck, der 

alarmerer LandboNord i tilfælde af 

brand på en besætningsejendom. I 

alt fem rådgivere, tre svinerådgivere 

og to kvægrådgivere, er parat til at 

rykke ud dag og nat. 

- Vores opgave er at hjælpe landmanden 

med alle de beslutninger, han 

skal tage under og efter redningsar- 



bejdet. Vi kan hjælpe med at tilkalde 

vognmænd, dyrlæge og forsikringsagent. 

Vi har også kontakt til slagterierne, 

som evt. kan tage dyrene ind 

straks. Og så er vi klar til at støtte 

familien, som ofte er i chok, forklarer 

Poul Stendahl, der er en af de 

fem rådgivere, der rykker ud til 

brand. 

Arbejdet med en beredskabsplan 

indebærer også, at der er styr på 

brandsikkerheden i hele virksomheden, 

og derfor vil LandboNord gå i 

dialog med forsikringsselskaberne 

for om muligt at få nedsat præmien 

for de landbrug, der har en beredskabsplan. 

Beredskabsplaner indgår 

i LandboNords rådgivningsydelser 

sammen med APV (arbejdspladsvurdering) 

og øvrig rådgivning om 

arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Redningsleder Peder Mejlvang 

instruerer i brandslukning hos 

Lars H. Pedersen, Klovborg. 

Projektleder Helle Birk Domino, Landscentret, måler gasudviklingen i fortanken 

til gyllebeholderen. 

9

Få hjælp 

til lønbøvlet! 

10 

Få en lønserviceordning 

gennem LandboNord. 

Vi hjælper både landmænd, 

håndværkere, 

butikker og andre 

virksomheder med 

lønadministration. 

Med en lønserviceordning 

slipper du for besværet med: 

Beregning af løn 

Beregning af A-skat 

og AM-bidrag 

Beregning af feriepenge 

og -dage 

Udarbejdelse af løn- og 

oplysningssedler 

Indberetning af alle løndata 

til Skat 

Ring til vores LønService 

for yderligere oplysninger 

og hør hvordan vi kan 

gøre det lettere for dig 

på tlf. 9624 1854. 

Ruth Jacobsen 

Mona Nielsen 

Jan S. Svendsen Lone Tobberup 

Tlf. 9624 2424 

www.landbonord.dk 


Med hovedet unde 

eller det forkrome 

Udvidet besætning, byggeri af 

nye stalde og køb af to naboejendomme. 

Jacob Christensen 

ved Vrå syntes han kunne klare 

det hele og knoklede løs 20 

timer i døgnet, indtil kroppen 

sagde stop. Et lederkursus har 

vendt op og ned på familiens 

og medarbejdernes hverdag. 


II to omgange havde Jacob 

Christensen bygget nye stalde 

til Østergård i Ådalen 

nord for Vrå. Det havde 

været en travl tid. Han havde 

også købt to naboejendomme, så 

det samlede jordtilliggende nåede op 

på 300 ha. De tre medarbejdere og 

faderen, der stadig hjælper til på 

gården, havde rigeligt at se til, og 

man var netop ved at køre de nye 

stalde ind. Så sagde fodermesteren 

op. 

Jacob Christensen overtog selv malkningen 

og troede, at han kunne 

arbejde sig ud af problemerne. En 

periode holdt han til 20 timers 

arbejdsdage, men smerterne i arme 

og ben tvang ham til sidst til at tage 

hele situationen op til overvejelse. 

Det stod klart for ham, at han brugte 

sin tid forkert, og at det var uholdbart. 

Jacob Christensen søgte råd 

hos ledelsesrådgiver Merete 

Lehmann Andersen, LandboNord. 

Sammen fik de lagt en plan for, hvad 

der skulle ske. 

Jacob Christensen i samtale med traktorfører Jens Andersen, der primært 

tager sig af maskinstationsarbejdet. 


armen 

de overblik 

Flere hænder og mere viden 

- Jeg fik ansat en ukrainer til malkning 

og ansatte yderligere min svoger 

til at stå for værksted og vedligeholdelse 

af maskinparken – vi driver 

nemlig også maskinstation. Samtidig 

sendte Merete mig på lederkursus. 

Øget bemanding og ny viden om 

ledelse og planlægning vendte gradvist 

skuden, så jeg fik overblik i stedet 

for at løbe omkring med hovedet 

under armen, siger Jacob Christensen. 

Kurset fandt sted på Sabroe Kro ved 

Århus, og det sværeste var næsten at 

forlade bedriften i to dage ad gangen. 

Det var en overvindelse, men 

Jacob Christensen opdagede, at tingene 

jo fungerede derhjemme alligevel. 

Der var 10 landmænd på kurset, 

der havde vidt forskellige bedrifter, 

men arbejdsmæssigt var deres situation 

meget sammenfaldende. Det gav 

et godt grundlag for at udveksle erfa- 



ringer, og de har aftalt et opfølgningskursus 

til december. 

- Det var meget lærerigt, og kurset 

har ført til mange ændringer her på 

gården. Der er lavet arbejdsplaner 

for hver enkelt medarbejder, vi holder 

et ugentligt personalemøde, 

opfølgningsmøde med rådgivere 

hver anden eller tredje måned og en 

årlig medarbejdersamtale. Endvidere 

er der en nøje beskrevet uddannelsesplan 

for eleven, og ved nyansættelser 

sørger vi for at få afstemt 

vores forventninger, siger Jacob 

Christensen og fortsætter: 

Ændringerne har givet mig 

overblik 

Nu bruger jeg tiden på at lede virksomheden 

i stedet for at knokle løs 

med skyklapper på. Det har også 

givet et bedre og mere organiseret 

arbejdsliv for mine medarbejdere, 

som jeg nu kan se har været spændt 

Jacob Christensen har atter tid til 

at passe kontoret og være virksomhedsleder. 

hårdt for. Vi er fem om det samme 

arbejde, som vi før var fire om, men 

driftsresultatet er ikke dårligere. Nu 

gør vi de rigtige ting og har en fornuftig 

arbejdstid. Jeg har tid til at 

træne fodbold med drengene, og 

måske fordobler vi ferien i år til to 

uger, siger Jacob Christensen. 

Kurset, Jacob Christensen deltog i, 

var et lederkursus for ejere af landbrugsvirksomheder. 

Kurset, der 

strækker sig over 5 dage fordelt på 

tre gange, udbydes igen til efteråret. 

Interesserede kan henvende sig til 

Merete Lehmann Andersen, Landbo- 

Nord. 

Christian Lykkegaard Pedersen står for at vaske malkestalden. Alle medarbejdere har en klar arbejdsbeskrivelse – det 

giver overblik for alle. 

11

12 


Hjørring Dyrskue 2009 

Af dyrskueansvarlig 

Karin Møller Larsen 

HHjørring Dyrskue er stedet 

hvor land og by 

mødes, og nu nærmer 

det sig hastigt. Antallet 

af tilmeldinger tegner 

rigtig fint, og det kan bl.a. nævnes at 

der i år er tilmeldt 147 heste, mod 

101 i 2008 og 132 i 2007. Opgørelsen 

på øvrige dyr er endnu ikke helt på 

plads, men følg med på vores nye 

hjemmeside: www.hjorringdyrskue.dk 

- Her vil nyheder blive lagt 

ud, lige så snart vi har dem. 

Vi har i år også inviteret skolerne i 

Vendsyssel til at besøge dyrskuet 

fredag formiddag, og der er i år 

tilmeldt 4400 elever og lærere. 0. til 

3. klasses eleverne har mulighed for 

at komme rundt på skuet via skattejagten, 

mens de ældre klasser kan få 

en guidet tur rundt på skuet med et 

tema, der falder ind under vores 

dyrskuetema, som er: 

Vedvarende energi - 

Landbruget som leverandør 

Ud over temaet har vi i år flere nyheder, 

bl.a. er der en fremstilling af forskellige 

repræsentanter for de 

”gamle husdyrracer”, bl.a. Jysk 

kvæg, Gammel gråbroget kvæg, Sortbrogede 

svin, får, frederiksborgerheste, 

jyder, knabstruppere, forskellige 

hønse- og duerracer og Broholmerhunde. 

Disse gamle husdyr kan 

mødes i stald 1, ligesom de vil blive 

præsenteret af Børge Holst i ring 1 

lørdag kl. 12.05. 

En anden nyhed er, at det i år er lykkedes 

at samle forskellige producen- 

ter fra landdistrikterne, altså en udstilling 

af de muligheder, der er for at 

starte en produktion op på landet, 

som ikke er landbrug og heller ikke 

fødevareproduktion, men noget helt 

andet. Denne udstilling findes i det 

telt, der i forvejen huser Det Grønne 

Hjørne og Husflid. 

4H-dyrskuet starter fredag eftermiddag 

og kører med aktiviteter hele 

lørdagen. 

Fredag aften afvikles et flot hesteshow 

med bl.a. westernridning, cirkusopvisning, 

spring og dressur. Før 

hesteshowet har Kødkvægsudvalget 

igen salg af grillede oksebøffer m. tilbehør. 

(grill-billetterne sælges i tombolaen). 

Programmet er bredt sammensat og 

kan ses på næste side. 

Der vil være fri buskørsel mellem 

Hjørring banegård og dyrskuepladsen 

under hele skuet. 

Dyrskueledelsen 


Fredagens program: 

Kl. 6 - 8.30 Dyrene møder. 

Kl. 9.00 Dyrskuets officielle åbning ved borgmester Finn Olesen 

og LandboNord’s formand Niels Vestergaard Salling 

Kl. 9.30 Bedømmelsen af dyrene starter og skal være afsluttet kl. 11.45 

i Ring 1 og 13.00 i de øvrige ringe. 

Kl. 9.30 Tombolaen åbner. 

Udstillinger og aktiviteter åbner. 

Kl. 9.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther 

Kl. 10.00 Klipning af får v. Thorkild Nielsen 

Kl. 10.30 Debatmøde: Vedvarende Energi - Landbruget som leverandør. 

Mødet indledes af nyvalgt formandskab i Dansk Landbrug. 

Kl. 10.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening 


Kl. 11.15 Tærskning med plejl 


Kl. 12.00 Underholdning v. Madbazar 


Kl. 12.15 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev 

Kl. 12.35 Cirkusopvisning med heste v. Suzanne Berdino 

Kl. 12.55 Udpegning af modeldyr hos alle malkekvægracer og får. 


Kl. 13.30 Opvisning med Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses 

Kl. 13.35 Bedømmelse af besætningsgrupper: 

SDM, RDM, DRH, Jersey og kødkvæg 

Kl. 14.00 Karakteristik af får v. Harald Jepsen 


Kl. 14.15 Udpegning af skuets bedste heste (Føl, 2 års hoppe, 3 års hoppe, 

følhoppe, goldhoppe, skuets bedste hoppe og bedste samling) 

v. Jørgen Konge 

Kl. 15.00 Udpegning af de bedste kaniner og fjerkræ 

Kl. 15.15 Karakteristik af større heste v. landskonsulent Jørgen Finderup 


Kl. 15.40 Karakteristik af ponyer og mindre heste 

v. landskonsulent Jørgen Finderup 

Kl. 16.00 Workshop i træning af cirkusheste v. Suzanne Berdino 


Kl. 16.45-18.30 

Servering af Grillmad 

(Billetter sælges for 70 kr. i tombolaen) 



Lørdagens program: 

Kl. 9.00 Dyrskuet åbner. 

Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, kvæg og 4H-kalve 

Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, heste 

Kl. 9.45 Udpegning af bedste fremtidsdyr hos SDM og kødkvæg 

Jersey Superko konkurrence 


Kl. 10.25 Hestenes parade og uddeling af Hesteavlsforeningen ”Nordbaggens” 

vandrepokal v. Landskonsulent Jørgen Finderup 

Kl. 10.30 Fårenes og gedernes parade v. Asger Elbæk 

Kl. 11.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10 



Kl. 11.10 Udpegning af modeldyr, bedste par kødkvæg 

v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen 

og kvægavlskonsulent Morten Ege 

Kl. 11.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole 

Kl. 11.30 Præsentation af kaniner 


Kl. 11.35 Udpegning af smukkeste malkeko og bedste yver og Interbreed 

i besætningskonkurrence 

v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen 


Kl. 12.05 Præsentation af Gamle husdyrracer v. Børge Holst, Hjørring 

Kl. 12.25 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev 

Kl. 12.15 Squaredans v. Lendum Squaredanserforening 

Kl. 12.30 Agility for hunde, får, kalve og heste v/4H 

Kl. 12.45 Sjippeopvisning - Verdensmestrene fra Gug Rope Skipping Team 


Kl. 13.00 Opvisning m. Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses 

Kl. 13.15 Hestevognskørsel v. Vendsyssel Køreforening 

Kl. 13.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole 

Kl. 13.35 Gymnastikopvisning v. Tårs Seniormix 


Kl. 14.10 Oldenborg Kvadrille 

v. Dansk Oldenborgforenings Aktivitetsudvalg Nord. 

Kl. 14.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10 

Kl. 14.30 4H præmieuddeling 


Kl. 14.30 Opvisning med Shetlænderponyer v. Gruppe 98 

Kl. 15.15 Ærespræmieuddeling 

Vindere af skattejagten 

Uddeling af heste-mønstringspræmier 

Bedste lille og store stand 

Udtrækning af tombolaens fem hovedgevinster 

Afslutning 

Kl. 16.30 Dyrene må forlade pladsen 

Stort Hesteshow · Fredag den 19. juni kl. 19.00 

præsenteret af Jørgen Konge 

Åbningsparade med præsentation af skuets heste og de udstillede samlinger 

Springopvisning Connemarashow Dressur i damesaddel Opvisning i westernridning Kørsel med 6-spand 

Cirkusopvisning Islænderopvisning Dressuropvisning Garrocha y Flaminco 

Afsluttes ca. kl. 21.00 

Se mere på: www.hjorringdyrskue.dk 

Ret til ændringer forbeholdes. 

13


Den Kongelige 

Belønningsmedalje 

RRevisorassistent Jytte 

Juul Jensen er blevet tildelt 

Den Kongelige 

Belønningsmedalje, og 

fik overrakt medaljen på 

sin 62 års fødselsdag den 13. maj. 

LandboNord har søgt medaljen til 

Jytte i anledning af, at Jytte med 

udgangen af juni måned går på efterløn 

efter næsten 46 års ansættelse. 

I indstillingen står der endvidere: 

Jytte Juul Jensen blev, 16 år gammel, 

ansat hos økonomikonsulent Ebbe 

Pedersen i Agersted. Arbejdet blev 

udført fra privaten, indtil i 1968 hvor 

”Landbogården” i Flauenskjold blev 

bygget. Her var Jytte indtil Landbo- 

Nord flyttede sammen i 2006 i det 

nye center i Brønderslev, hvor vi holder 

til i dag. 

Gennem alle årene har Jytte været 

en dygtig og stabil medarbejder, der 

også har formået at følge udviklingen. 

Jytte har en godt forhold til 

både kunder og kolleger, hun har 

glimt i øjet, og en behagelig optræden 

gør hende afholdt af alle. 

Vejen til k 

Hvordan kan jeg som el-f 

Og er el-regningen uovers 

Af svinerådgiver 

Heidi Lærke Sørensen 

VVælg selv din el-leverandør. 

El-leverandørerne 

køber el på børsen 

(Nordpool) og sender det 

direkte ud i din stikkontakt. 

Der er frit valg mellem de forskellige 

udbydere af el på markedet. 

På www.elpristavlen.dk kan du få et 

overblik over eludbydernes produkter 

og priser. 

Hvis ikke du aktivt skifter el-leverandør 

modtager du el fra den elleverandør, 

som har forsyningspligt i 

dit område. 

Forsyningsselskabet 

er du gift med 

I modsætning til el-leverandøren kan 

du ikke vælge at skifte netselskab, 

da det er geografisk bestemt, hvilket 

forsyningsselskab man tilhører. 

Netselskabet ejer og vedligeholder 

elnettet, derfor er man bundet til et 

bestemt selskab. 

Prisen for el 

Elregningen kan virke uoverskuelig, 

da den består af mange del-beløb. En 

del af beløbet går til el-leverandøren, 

mens den anden del kanaliseres til 

netselskabet. 

I hosstående er vist et eksempel på 

el-prisen for en kunde bosiddende i 

Brønderslev-området, som ikke 

14 Mit LandboNord 4 - 2009

ontakten 

orbruger optimere el-prisen? 

kuelig? 

aktivt har skiftet leverandør. Energi 

Nord har forsyningspligten i området, 

så de leverer energien til denne 

kunde. Netselskabet er ESV. 

Denne kunde giver i alt 158,50 

øre/kWh. I eksemplet er vist, hvordan 

prisen er sammensat. 

Til Energi Nord betales 39,75 

øre/kWh, hvoraf 31,70 øre er prisen 

for el på Nordpool. 

Nordpol 

El-leverandør/ 

el-handelsselskab 

Forsyningsselskab/ 

Netselskab 


Betaling til El-leverandør ................................................................................. 39,75 øre/kWh 

Betaling for el...................................................................................................... 31,70 øre/kWh 

Abonnement....................................................................................................... 0,10 øre/kWh 

Moms ................................................................................................................. 7,95 øre/kWh 

Betaling til Netselskab ESV .............................................................................. 33,13 øre/kWh 

Transport............................................................................................................. 5,00 øre/kWh 

Transport............................................................................................................. 6,80 øre/kWh 

Offentlige forpligtelser (PSO) ............................................................................... 14,00 øre/kWh 

Abonnement....................................................................................................... 0,70 øre/kWh 

Moms ................................................................................................................. 6,63 øre/kWh 

Afgifter - afregnes via netselskab ................................................................... 85,63 øre/kWh 

El-afgift ............................................................................................................... 55,00 øre/kWh 

El-distributionsafgift ............................................................................................ 4,00 øre/kWh 

Elsparebidrag....................................................................................................... 0,60 øre/kWh 

CO2-afgift........................................................................................................... 8,90 øre/kWh 

Moms.................................................................................................................. 17,13 øre/kWh 

Total..................................................................................................................158,50 øre/kWh 

Til ESV betales 33,13 øre/kWh til 

bl.a. transport og PSO. PSO er tilskud 

til vindenergi. 

Diverse afgifter på el betales via 

ESV. De andrager 85,63 øre/kWh. 

Af eksemplet kan det ses, at afgifter 

udgør ca. 54 procent af den samlede 

el-pris for almindelige husholdninger. 

For erhvervsdrivende vil tallet 

være anderledes, da momsen kan 

trækkes fra ligesom el-afgiften. 

Hvis du ønsker at optimere el-prisen, 

er det således kun prisen i den øverste 

kasse, som du kan påvirke. Det 

skyldes, at du kun kan skifte el-leverandøren 

og ikke netselskabet. 

Prisforskelle 

På www.elpristavlen.dk kan du få et 

overblik over priserne hos de forskellige 

leverandører. I eksemplet, 

hvor kunden ikke selv har fortaget et 

valg, er leveringsperioden løbende 

med en bindingsperiode på 1 måned. 

På elpristavlens hjemmeside varierer 

denne type af produkt (løbende leveringsperiode 

med en bindingsperiode 

på 1 måned) fra 158,35 til 162,89 

øre/kWh. 

Hvis kunden ønsker at købe el til 

spotpris vælges produktet med 

løbende leveringsperiode med en 

bindingsperiode på 0 måneder. Prisen 

vil da ligge mellem 156,48 og 

164,01 øre/kWh. Til sammenligning 

vil fastprisen for el de næste 12 

måneder ligge mellem 164,71 og 

176,37 øre/kWh. 

Mit LandboNord 4 - 2009 15

SKATTEHJØRNET SKATTEHJØRNET 

Af specialkonsulent - skat 

Michael Lund 

Personers tab på aktier, garantbeviser 

mv. ved konkurs 

På grund af finanskrisen har vi set, 


SKATTEHJØRNET SKATTEHJØR 

Nyt fra Skattekonsulenten 

Genanbringelse 

Som tidligere nævnt kommer der 

stramninger af genanbringelsesreglerne, 

men der var længe tvivl om 

hvornår de skulle gælde fra, denne 

tvivl er nu væk. Reglerne er strammet 

fra den 22. april 2009. 

De nye regler kommer til at gælde 

for: 

Ejendomme solgt efter den 22. 

april 2009. 

Ejendomme købt efter den 22. 

april 2009 som man ønsker, at genanbringe 

i. 

Aftaler om ombygning, nybygning 

eller tilbygning indgået efter den 

22. april 2009. 

Stramningerne 

Stramningerne betyder, at der ikke 

kan ske genanbringelse i ejendomme 

som er bortforpagtet til landbrug, 

gartneri, planteskole, frugtplantage 

eller skovbrug. 

at flere banker og sparekasser ikke 

har været i stand til at fortsætte driften. 

Dette rejser spørgsmålet: Kan 

jeg få fradrag for tabet på aktierne 

eller på garantbeviserne? 

Tab på garantbeviser 

Her må vi desværre konstatere, at 

der ikke er fradrag for tabet. Og dette 

gælder uanset om det er et garantbevis 

eller en anden form for garantiindskud. 

Tab på børsnoterede aktier 

Aktierne i Roskilde Bank, EBH Bank 

Nyt fra Folketinget 

Der kan endvidere heller ikke ske 

genanbringelse i ejendomme beliggende 

uden for EU/EØS*. På grund 

af at Liechtenstein ikke udveksler 

skatteoplysninger kan der ikke genanbringes 

i ejendomme beliggende 

der. 

Bortforpagtning 

Det ser ud til, at der kan gives tilladelse 

til genanbringelse i en bortforpagtet 

ejendom, når bare forpagtningen 

er ophørt inden fristen for indsendelse 

af rettidig selvangivelse i 

anskaffelsesåret. 

I/S, A/S og ApS 

Stramningerne vil ikke have indflydelse 

på ejendomme i interessentskab 

(I/S) og udlejning af denne til 

interessenterne. Landbrugsejendomme 

der udlejes til et selskab (ApS 

A/S) vil ikke blive ramt, hvis ejeren 

af ejendommen eller dennes ægte- 

osv. anses først for tabt, når selskaberne 

slettes i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. 

Dette er mig bekendt endnu 

ikke sket for nogen af dem. 

Hvis nogle af disse selskaber skulle 

vælge at ophøre ved en likvidation, 

godkendes der normalt fradrag for 

tabet i det år, hvor generalforsamlingen 

træffer endelig beslutning om 

udlodning af likvidationsprovenu. 

Det bemærkes, at fradrag på tab på 

børsnoterede aktier alene kan foretages 

i gevinster på børsnoterede 

aktier. 

fælle, har bestemmende indflydelse 

over selskabet. 

*EØS landende er: Norge, Island og 

Liechtenstein. 

Tab på aktier 

Jeg har flere gange nævnt, at regeringen 

har fremlagt forslag om, at man 

skulle kunne fratrække skatteværdien 

af tabet på børsnoterede aktier i 

andre skatter. 

I forbindelse med fremlæggelse af 

skattereformen har skatteministeren 

oplyst at dette forslag er definitivt 

trukket tilbage. 

Længere kredit for a-skat og 

moms resten af året 

Regeringen har udskudt betaling af 

a-skat og moms med 6 mdr. for at 

lette likviditetspresset på virksomhederne. 

Nu er der fremsat forslag om, 

at ordningen skal forlænges ved at 

indføre en lempelig overgang til de 

normale kredittider. 



NET SKAT 

Nyt fra 

Skat 

Hobbylandbrug!! 

En frygtelig overskrift men det er 

den betegnelse som SKAT benytter, 

når de er af den opfattelse, at et 

landbrug ikke er drevet erhvervsmæssigt 

dvs. med det formål at opnå 

et overskud efter driftsøkonomiske 

afskrivninger men før renter. Det er 

os bekendt, at SKAT vil iværksætte 

en kontrolaktion over for landbrug, 

som efter deres opfattelse ikke lever 

op til ovenstående definition. 

Kontrolaktionen skal efter vores 

oplysninger starte på Sjælland og 

hvis SKAT mener, at erfaringerne her 

fra er gode, vil den sandsynligvis blive 

udbredt til hele landet. 

Konsekvensen af, at et landbrug bliver 

betragtet som et ”hobbylandbrug”, 

er typisk den, at der bliver 

nægtet fradrag for de sidste 3 års 

underskud!! 

Skal man bare sidde og vente på, at 

Skat banker på? NEJ hvis man 

mener, at der er en risiko for, at man 

kan blive omfattet af ovenstående. 

Så er det vigtigt at få en snak med 

sin konsulent for at få truffet de rette 

beslutninger, så man ikke ender 

med en stor restskat. 

Effektiv 

stalddesinfektion 

LandboNord SvineRådgivning tilbyder 

en meget effektiv desinfektion af tomme 

stalde til konkurrencedygtige priser. 

Der anvendes varmtågedesinfektion med glutaraldehyd. 

Dette middel er virksomt helt ned til +5° C og er særdeles effektiv 

overfor både bakterier, svampe, sporer og virus. 

Desinfektionsformen egner sig især ved »alt ind alt ud« drift, i forbindelse 

med sanering samt i nye staldanlæg inden der indsættes dyr. 

Bemærk: 

Vi kommer også gerne i pelserier, kyllingehuse og kartoffelhuse m.m. 

Ring og hør nærmere. 

Knud-Erik Nielsen · Tlf. 9624 1890 mobil 4095 4495 

LandboNord SvineRådgivning 



DDer var rekord i tilmeldingen 

af dyr, og der 

blev sat ny rekord i mennesker 

med et publikumstal 

på 2300, så 

arrangørerne var ovenud tilfredse 

efter lørdagens dyrskue i Fjerritslev. 

Også det faglige niveau var helt i top 

- ikke færre end fem dyr opnåede 

maksimum-point, 24: To heste, en 

RDM-ko, en charolais-ko samt en 

limousine-ko. 


Rekordernes dyrskue i Fjerr 

Vask i morgensol. Kvægavlsforeningen Vikings vaskehold, 

der hjælper udstillerne inden dagens konkurrencer. 

Fotograf Palle Larsen 

Nyt tiltag i Fjerritslev. 

Kødkvæget bliver vejet og vægten blev 

offentliggjort på dyrets tavle 

som information til publikum 

Bedste hest blev sportsponyen Pandora 

ejet af Conni Lynge, Løgstør. 

Bedste RDM-ko blev katalog nr. 41 

fra Jens Jacob Nissen Larsen, Kettrup. 

Bedste RDM-yver havde katalog 

nr. 43 fra samme besætning. Bedste 

jerseyko blev katalog nr. 99 fra 

Chr. Peter Holme, Kettrup. Bedste 

ældre SDM-ko blev igen i år katalog 

nr. 59 fra I/S Tømmerby Fjord. Bedste 

yngre SDM-ko blev katalog nr. 91 

fra Morten Kloster, Holmegaard. 

Endelig havde katalog nr. 51 fra 

Niels Hansen, Brovst det bedste 

SDM-yver. 

Dyrskuet blev traditionen tro åbnet 

med flaghejsning og fællessang 

anført af tidligere borgmester Johan 

Svaneborg, hvorefter der var korte 

taler af borgmester Mogens Gade og 

LandboNord-formand Niels Vestergaard 

Salling. 

Mogens Gade glædede sig over, at 

LandboNord og Fjerritslev by holder 

liv i dyrskuetraditionen. Endda i en 

sådan grad, at der flere år i træk har 

været tilskuerrekord. ”Dyrskuet er et 

arrangement, der er værd at bevare, 

for det knytter by og land sammen,” 

sagde han. 

Der var i år mødt 14 jerseykøer, så konkurrencen var hård. 

Brian Kirk med bedste kødkvægdyr på skuet. 


itslev 

Niels Vestergaard Salling kunne 

berolige borgmesteren og publikum 

med, at der vil blive holdt dyrskue i 

Fjerritslev i mange år fremover. 

LandboNord er nemlig ved at købe 

dyr-skuepladsen, og en tilfredshedsanalyse 

blandt foreningens medlemmer 

har vist, at netop dyrskuerne er 

det, landmændene er allermest tilfredse 

med. De betragter dyrskuerne 

som et meget værdifuldt udstillingsvindue, 

hvor de kan komme i dialog 

med resten af samfundet. 

Bedste RDM-dyr. 

Tv.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko 

Midt: Hardy Larsen - næstbedste RDM 

Th.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver. 


Også årets dyrskuetaler, folketingsmedlem 

Pernille Vigsø Bagge fra 

Løgstør, satte pris på et arrangement 

som dyrskuet i Fjerritslev. Hun syntes, 

det var dejligt med et lokalt 

arran-gement, der kan samle generationer. 

”Det er den slags længerevarende 

fællesskaber vi savner så 

hårdt i vores hektiske og individualistiske 

tid. Der er for få lejligheder til, 

at børn, forældre og bedsteforældre 

kan have en fælles oplevelse, men 

dyrskuet er en af dem,” sagde hun i 

sin tale. 

En af nyskabelserne på dette års 

dyrskue var fælles frokost med grillstegt 

gris og tilbehør. De grillede grise 

var sponseret af slagteriet Tican i 

Thisted, og samtlige 350 portioner 

blev solgt. 

Ærespræmiemodtagere på rad og række. 

Alle modeldyr hos malkekvæget. 

Fra venstre: Chr. Peter Holme - Bedste Jersey 

Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver 

Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko 

Hardy Larsen - næstbedste RDM 

Morten Kloster - Skuets bedste yngre SDM-ko 

I/S Tømmerbyfjord - Skuets bedste ældre SDM-ko 

Niels Hansen - Skuets bedste SDM-yver. 


Af skov- og landskabsingeniør 

Marianne Kjeldstrøm-Fisker 

IInvasive planter og dyr er arter, 

der via mennesker er flyttet 

fra en del af verden til en 

anden og her påvirker naturens 

mangfoldighed i negativ 

retning. Derfor er det korrekte navn 

også ’ikke hjemmehørende invasive 

arter’, men det bliver i daglig tale til 

’invasive arter’. Man bruger også ofte 

betegnelsen landskabsukrudt. 

Sortliste 

Der findes en række planter, der er 

problematiske og som man skal holde 

øje med og bekæmpe. Disse planter 

er kommet på en sortliste. 


Problem-planter i naturen 

Rynket rose (Rosa rugosa) også 

kendt som hybenrose. Hybenrose er 

et problem især langs kysterne, 

hvor store arealer ved sommerhusområder 

fuldstændig er dækket af 

arten. Arten udkonkurrerer naturligt 

hjemmehørende arter som f.eks. 

Klitrosen. På Læsø er Rynket rose et 

stort problem som invasiv art. Den 

har invaderet store dele af de fredede 

strandenge og ses endvidere i de 

yderste klitter og på klitheden. 

Rød hestehov med sin rød violette 

blomsterstand ses i det tidlige forår. 

Senere dannes dens kæmpeblade, 

som de fleste kender under navnet 

skræppe. Rød hestehov kan ligesom 

Kæmpebjørneklo være et problem 

ved vandløb og søer. Når planten 

visner ned om efteråret, bliver jorden 

fritlagt. Når Rød hestehov vokser 

langs vandløb, kan denne blotlægning 

af jorden skabe erosion 

langs vandløbene om vinteren. Dette 

skyldes at der ikke er nogen planter 

til at beskytte brinkerne og holde på 

jorden. Rød hestehov kan bekæmpes 

ved slåning og græsning. 

På sortlisten er bl.a.: Kæmpebjørneklo 

(Heracleum mantegazzianum), 

Rynket rose (rosa rugosa), Rød Hestehov 

(Petasites hybridus), Bjergfyr 

(Pinus mugo spp. dog ikke fransk 

bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller 

P. uncinata)), Canadisk bakkestjerne 

(Conyza canadensis), Canadisk 

gyldenris (Solidago canadensis) og 

sildig gyldenris (Solidago gigantea), 

Glansbladet Hæg (Prunus serotina), 

Japansk pileurt (Fallopia japonica) 

og Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis), 

Klitfyr eller Contortafyr 

(Pinus contorta), Kæmpe-balsamin 

(Impatiens glandulifera), Pastinak 

(Pastinaca sativa). 

Se den fyldestgørende liste på Skov 

og naturstyrelsens hjemmeside: 

www.sns.dk under invasive arter. 

Kæmpebjørneklo er indført til Danmark 

som haveplante sidst i 1800-tallet. 

Siden har planten spredt sig massivt 

og udgør nu det væsentligste 

landskabsukrudt i Danmark. Problemet 

med landskabsukrudt som kæmpebjørneklo 

er, at det udkonkurrerer 

oprindelige danske planter. Kæmpebjørneklo 

har særligt spredt sig langs 

vandløb, veje og jernbaner, men findes 

også i hegn og remiser, på brakmarker 

og i bebyggede områder. 

20.000 frø. Kæmpebjørneklo er en 

fler-årig plante, men blomstrer kun 

én gang og dør, når den har sat frø. 

Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og 

juli, og frøene spredes fra august til 

oktober. Planten formerer sig kun 

ved spredning af frø. Hver plante 

sætter ca. 20.000 frø. Det betyder, at 

blot en enkelt plante, der sætter frø, 

kan give rigtig mange planter året 

efter. Nyere forskning viser, at langt 

Blomsterskærme af Kæmpebjørneklo. 


størstedelen af plantens frø spirer 

inden for de første 2-3 år. Erfaringen 

viser dog, at det kan tage flere år at 

udrydde kæmpebjørneklo. 

Indsatsplaner 

Der er siden 2006 udarbejdet kommunale 

indsatsplaner for bekæmpelse 

af Kæmpebjørneklo og den bekæmpes 

nu de fleste steder i Danmark. 

F.eks. har man i både Brønderslev, 

Jammerbugt og Hjørring 

kommune besluttet at indsatsområdet 

er hele kommunens geografiske 

område. Hermed er kommunen og 

alle grundejere i kommunen forpligtet 

til at bekæmpe Kæmpebjørneklo 

på egne arealer. 

I Frederikshavns kommune er der 

lavet to afgrænsede indsatsplaner 

for oplandet til Elling Å og oplandet 

til Voer Å. I Aalborg Kommune er 

der indsatsplaner for Lindenborg Å 

og Østerådalen. Generelt ønsker alle 

kommunerne dog at der bekæmpes 

på alle områder, der kan dog kun pålægges 

påbud om bekæmpelse 

indenfor indsatsområderne. 

Landmænd skal være opmærksomme 

på at fra i år er bekæmpelse af 

kæmpebjørneklo en del af krydsoverensstemmelseskontrollen. 

Dette 

betyder, at manglende bekæmpelse 

af kæmpebjørneklo kan betyde reduktion 

i landbrugsstøtten. På LandboNord 

anbefaler vi, at du tager kontakt 

til din kommunes Natur- og Miljøafdeling 

for nærmere information. 

Sådan kender du kæmpebjørneklo 

Kæmpebjørneklo er med sine 2-5 

meter høje stængler den største 

skærmplante i vores natur. Planten 

er let at kende på sine store og udbredte 

skærme og store fligede 

grundblade (op til 1,5 meter lange). 


Stængelen er hul med spredte stive 

hår og røde pletter. Kun strandkvan 

når næsten samme højde som kæmpebjørneklo, 

men har mindre skærme 

og blade. Kæmpebjørneklo trives 

overalt på fugtig og næringsrig jord, 

mens strandkvan typisk findes på 

strandvolde og strandenge langs 

kysten. Strandkvan danner heller 

ikke så massive bestande som kæmpebjørneklo. 

Enkelte andre skærmplanter kan forveksles 

med kæmpebjørneklo. Her 

tænkes på almindelig bjørneklo, 

grønblomstret bjørneklo og angelik. 

Sikkerhedsforanstaltninger 

På grund af risikoen for stænk af 

kæmpebjørnekloens giftige saft bør 

enhver, der bekæmper tage visse sikkerhedsmæssige 

forholdsregler. Alle 

dele af kroppen bør være dækket af 

beskyttende tøj. Syntetiske, vandafvisende 

materialer er bedst. Bomuld 

og lærredstøj kan opsuge plantesaften, 

og plantens hår kan gennembore 

disse materialer. Herudover bør lange 

handsker og beskyttelsesbriller 

eller visir, der kan beskytte øjnene 

bæres. 

Bekæmpelsesmetoder 

Der findes forskellige metoder til bekæmpelse 

af kæmpebjørneklo. Hvilken 

metode der vælges vil ofte være 

afhængig af antallet af planter, de 

fysiske forhold på stedet, f.eks. jordbundstype, 

terrænforhold og voksestedets 

tilgængelighed. 

”Grønne” bekæmpelsesmetoder: rodstikning/opgravning, 

slåning og græsning. 

Herudover kan planten bekæmpes 

med pesticider. Vær i øvrigt 

opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede 

planter er på. Har kæmpebjørnekloen 

dannet sin store hvide 

blomsterskærm, skæres denne af 

Rodstikning af Kæmpe-bjørneklo 

med speciel spade til formålet 

stænglen og tages med i affaldssækken. 

Derved undgår man, at planten 

når at danne frø. Frødannelse kan 

ske fra opgravede stængler, som 

f.eks. ligger hen i fugtigt vejr eller 

falder ned i nærliggende vandløb. 

Dyr 

Invasive arter kan også være dyr. Et 

rovdyr som amerikansk mink kan 

f.eks. æde æg og unger af alle vandfugle 

der yngler ved en sø. Dette gør 

mink til en invasiv dyreart. 

Dump ikke haveaffald 

i naturen 

Lad være med at smide haveaffald i 

naturen. Haveaffaldet kan indeholde 

både planter, dyr og mikroorganismer, 

der ikke er hjemmehørende i 

den danske natur. Det er ulovligt at 

dumpe haveaffald i naturen. 

Rådgivning 

Hvis du finder Kæmpe-bjørneklo 

eller andre invasive planter på din 

ejendom, bedes du henvende dig til 

kommunen og indberette det. 

Ønsker du vejledning til bekæmpelse 

af invasive arter kan du kontakte 

LandboNords naturkonsulenter for 

nærmere information. 


Af miljø- og naturkonsulent 

Kim Lemminger 

DDer har i nogle tilfælde 

været tvivl om hvordan 

reglerne er for flydelag, 

og kommunale kontrolbesøg 

har resulteret i 

både træk i støtten og bøder pga. 

manglende flydelag på gylletanke. 

Derfor følger her en kort beskrivelse 

af gældende regler på området. 

For at kunne godkendes til opbevaring 

af flydende husdyrgødning skal 

beholdere i dag opfylde en række 

krav som kontrolleres af kommunen 

de ligger i. I Husdyrgødningsbekendtgørelsens 

§16 ses det at et af disse 

krav er fast overdækning i form af 

flydedug, teltoverdækning eller lignende. 

Denne faste overdækning 

kan erstattes af et naturligt flydelag, 

såfremt ejendommen fører logbog 

over dette. Kravet stilles for at minimere 

ammoniakfordampningen til 

den omkringliggende natur. 

Flydelag under arbejde i forbindelse 

med gylletanken 

Det er klart, at et flydelag ikke kan 

bevares i perioder med udkørsel af 

gylle eller tømning af tanken. Der 

accepteres derfor en periode uden 


Flydelag på gylletanken og 

kommunale miljøbesøg 

flydelag efter udbringning og omrøring 

på 7 dage efter seneste omrøring 

eller konstateret manglende 

overdækning. Dvs. at man ikke 

behøver at have flydelag på sin gylletank, 

hvis man er i gang med at 

køre gylle ud og i den forbindelse 

rører i tanken. Flydelaget skal dog 

genetableres, når udkørslen er færdig, 

og man har herefter 7 dage til at 

etablere et nyt lag, efter at man er 

holdt op med at røre i tanken. I forbindelse 

med tømning af tanken, er 

fristen endnu længere. Her accepteres 

en periode på 2 uger. Alt dette 

kan man også læse i vejledningen, 

der følger med logbogen til beholdere 

til flydende husdyrgødning. Vejledningen 

kan rekvireres gennem 

Skov- og Naturstyrelsen eller hentes 

på internettet på adressen: 

www.sns.dk/Landbrug/vejledninger. 

Kommunale miljøbesøg 

Det er altså ikke muligt for kommunen 

i en tilsynssituation at tage et 

”øjebliksbillede” af gylletanken og 

give påbud for manglende overdækning. 

Hvis tilsynet er sammenfaldende 

med et af de to ovenfor beskrevne 

eksempler, er det helt legalt ikke 

at have et flydelag på sin gylletank. 

Kommunen kan altså ikke uddele 

bøde eller andre påbud i en sådan 

situation. Hverken ved uanmeldte 

eller meldte kontrolbesøg. 

Hvad mange heller ikke ved er, at 

det er fuldt legalt at afslå et anmeldt 

kontrolbesøg, hvis det passer en 

dårligt. Har man en masse arbejde 

på bedriften, og kommunen melder 

sin ankomst i den periode, er det 

altså helt i orden at afslå denne dag 

og bede kommunen finde en anden 

dag. 


NORD 


www.landbogruppen.dk 

Køb, salg og vurdering 

af landbrugsejendomme 

Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for produktions-, 

deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme. 

Vi er 3 lokale og veluddannede medarbejdere, vi er medlem af Dansk ejendomsmæglerforening, 

og vi er en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik 

- og ikke mindst økonomisk tryghed. 

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler. 

Vores kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner for dig, 

der ønsker at købe eller sælge landbrugsejendom. 

Endelig har vi en meget synlig beliggenhed, idet vi er samlet i ét hus med ca. 200 medarbejdere, 

som alle har daglig kontakt til de nordjyske landmænd. 

Alt i alt har vi alle muligheder for - og vilje til - at opnå det ønskede resultat. 

Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed. 

Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed. 

Din professionelle landbrugsmægler 

Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev 

Tlf.: 9624 2440 

Hans W. Henriksen 

Statsaut. Ejendomsmægler 

& Agrarøkonom 

hwh@landbogruppen.dk 

Lynge Nielsen 


& Valuar 

lni@landbogruppen.dk 

Stella Toftelund Larsen 


& Sekretær 

stl@landbogruppen.dk 


Af Heidi Lærke Sørensen, 

svinerådgiver, 

hls@landbonord.dk 

DDet er nemt at være bagklog 

og sige, hvornår vi 

burde have købt eller 

solgt råvarer. Svære bliver 

det, når vi skal kigge 

ud af forruden og komme med et 

kvalificeret bud på, hvornår vi skal 

købe og sælge for at afdække den 

risiko, der er grundet udsving i råvarepriserne. 

Nøgleordene er strategi, 

disciplin og futures. 

I bakspejlets ulidelige klare lys 

Det er nemt nok at kigge i bakspejlet 

og se, hvad vi skulle have gjort. 

I høsten 2007 skulle kontrakten have 

været lang, da kornpriserne efterfølgende 

steg, mens det modsatte var 

gældende året efter i høsten 2008, 

nemlig at prisen faldt, hvorfor kontrakterne 

skulle have været korte. 

Hvad gør vi for ikke at havne i en lignende 

situation igen, at vi det ene år 

får smæk for ikke at lave en lang 

kontrakt og året efter får endnu et 

slag, fordi vi nu har lavet en lang 

kontrakt? 


Futures for fremtiden 

Skal jeg lave en årskontrakt? Købe til dagspris? 

Eller 3-6 måneders kontrakter? 

Spørgsmålene er mange….. 

Prisudsving i kornprisen fra 1999 og frem til 2009. Den sorte kurve er priskurven. 

Strategien er vigtig 

At agere i et marked med store prisudsving 

kan være vanskeligt. Det 

svarer til at køre en tur i bilen uden 

GPS i et område, hvor man ikke er 

kendt. Hvor er jeg? Hvor er jeg på 

vej hen? Hvordan kommer jeg fra 

det ene sted til det andet? 

Specielt er det svært at finde ud af, 

om det er bedst at købe foder på en 

kort eller en lang kontrakt. Det er 

derfor vigtigt at have en handelsstrategi 

og at følge den lagte strategi 

ellers er risikoen at zappe mellem 

tabene på de forskellige strategier. 

De store prisudsving, som vi har 

oplevet på råvarerne de seneste år, 

bevirker, at risikoafdækning er blevet 

et hot emne. Det er blevet vigtigt 

at minimere de risici, der er på 

bedriften. Afregningsprisen på vores 

produkter har vi ingen indflydelse 

på, så vi har ikke mulighed for at øge 

salgsprisen, når råvarerne stiger i 

pris. Det vil sige, at en af de knapper, 

som vi kan skrue på er at afdække 

den risiko, der er på udsving i råvarepriserne. 

Et af vores værktøjer til risikoafdækning 

er handelsstrategien. Det er 

en god idé at have en strategi for, 

hvornår og hvor meget vi handler. 

Udover strategien er det væsentligt, 

at vi også følger strategien – det 

hjælper jo ikke noget at udarbejde 

en handelsstrategi, som så bare ligger 

i skuffen. 

Disciplinen er afgørende 

Hvis vi har en strategi, der siger, at vi 

skal købe foder på korte kontrakter, 

er det vigtigt ikke at ændre den, selvom 

den slår fejl. Købte vi foder på 

korte kontrakter i 2007 skal vi 

fortsætte i 2008, selvom vi i 2007 fik 

noget dyrt foder. Gevinsten ville vi 


så have fået i 2008, hvor prisen på 

korn faldt. Problemet med at skifte 

strategi undervejs er, at vi risikerer 

at zappe mellem tabene for de forskellige 

strategier. 

Futures giver muligheder 

Futures er et instrument, som kan 

hjælpe os i forbindelse med risikoafdækning. 

Som for eksempel i høsten 

2008, hvor vi har lavet en årskontrakt 

på foder i forventning om, at 

priserne stiger. Så sker det, at priserne 

falder. Vi står nu med et årsforbrug 

af foder til en alt for høj pris. 

Hvad gør vi nu? Vi kan selvfølgelig 

ringe til foderstoffen og få kontrakten 

annulleret – det er da en mulighed, 

men næppe med en særlig stor 

chance for gevinst. Her er det, at vi 

kan gøre brug af disse futures. 

Handel med futures 

En future kan betragtes som en 

aktie. Dvs. at korn, sojaskrå og rapsfrø 

kan købes og sælges på papiret. 

Hvis vi har indgået 

en årskontrakt 

på foder, og 

kornpriserne 

begynder at falde, 

sælger vi futures 

svarende til 

kornmængden i 

kontrakten (dvs. 

at vi sælger kornet, når det er dyrt). 

Når trenden så vender igen, og kornprisen 

begynder at stige, tilbagekøber 

vi vores futures (dvs. vi køber 

billigt). Når vi køber billigt og sælger 

dyrt, giver det en gevinst. Denne 

gevinst skal vi bruge til at betale 

vores alt for dyre foder. 

Med futures har vi altså en mulighed 

for at rette op på en lang kontrakt, 

hvis prisen falder. Når den lange 

kontrakt indgås, er det med en for- 


ventning om, at prisen stiger. Henover 

året ændres trendene, så det er 

hensigtsmæssigt, at vi kan korrigere 

undervejs. 

På vejen er der også sjældent sigtbarhed 

mange kilometre frem, så her 

kan vi også få brug for at køre både 

frem og tilbage. 

AgroMarkets giver 

anbefalingerne 

På AgroMarkets hjemmeside 

(www.agromarkets.dk) skrives dagligt 

anbefalinger om køb og salg af 

korn, sojaskrå, rapsfrø mv. Dvs. 

hvornår skal vi købe og sælge samt, 

hvor langt frem skal vi købe eller 

sælge. 

AgroMarkets er ejet i fællesskab af 

de danske landboforeninger. Ligesom 

et landkort giver et overblik 

over vejene, giver AgroMarkets et 

overblik over mulighederne i forbindelse 

med køb og salg. 

Ring og hør om mulighederne hos 

Heidi Lærke Sørensen, 96241880 

eller 29294713. 

FREMTIDENS 

LANDBRUGS 

BYGGERI 

Vi har mere end 30-års erfaring i 

kvalitetsbyggeri til landbrug og industri, 

samt beskæftiger ca. 180 professionelle 

medarbejdere til at varetage alle 

former for byggeprojekter 

Påtænker du 

landbrugsbyggeri nu, 

eller senere er du 

velkommen til at 

kontakte Projektleder 

Per Nielsen 

BYGGEFIRMA Ndr. Ringvej 7-9 · 9760 Vrå · Tlf. 98981964 · info@arne-andersen.dk 



Grøn Vækst og 

Landbrugsloven 

Af Lone Raunbak, 

ejendomskonsulent 

RRegeringen har en vision 

om at skabe en ny grøn 

vækstøkonomi, ligesom 

regeringen vil have et 

mere selvbærende landbrugserhverv, 

som har bedre vækstmuligheder 

under hensyntagen til 

miljøet og naturen. 

Derfor har regeringen den 30. april 

2009 fremlagt en plan for Grøn 

Vækst. 

Udspillet vil på en række områder 

have betydning for landbrugets rammer 

og såfremt regeringens vision 

skal realiseres vil det kræve en del 

tilpasninger af Landbrugsloven. 

Landbrugsloven er statistisk set blev 

ændret hvert 5 år og en modernisering 

heraf er ønskeligt. 

Følgende fremgår bl.a. af udspillet: 

Ophævelse af grænsen for hvor 

mange dyreenheder, der maksimalt 

må være pr. bedrift (nuværende 

krav er 950 DE pr. bedrift 

under visse forudsætninger) 

Ophævelse af grænsen for, hvor 

mange hektar jord en landmand 

maksimalt må eje (nuværende 

krav er 400 ha eller 4 ejendomme) 

Om kravet om 4 ejendomme fastholdes 

vides endnu ikke. 

Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme 

skal ejes som 

personlig ejendom - ejerkrav - bedre 

mulighed for selskaber til at 

erhverve landbrugsejendomme 

(nuværende krav er bl.a. at selskabet 

skal ejes af landmanden og 

dennes familie samt at landmanden 

skal opfylde de almindelige 

krav for personlig erhvervelse af 

landbrugsejendomme). Uddannelseskravet 

vil dog fortsat være gældende. 

Afskaffelse af kravet om, at 25-30% 

af jorden skal ejes indenfor husdyrbedriften 

- arealkravet (nuværende 

krav 0-120 DE skal 25% arealkrav 

og derover 30%). Men harmoniarealet 

skal fortsat være gældende. 

Det vil være nok med gylleaftaler. 

Mulighed for at have husdyrproduktion 

på jordløse ejendomme 

(nuværende krav er at man ikke 

må nedbringe en landbrugsejendom 

til under 2 ha, hvis der fortsat 

skal være erhvervsmæssig husdyrproduktion 

på ejendommen - dog 

overgangsbestemmelser for husdyrproduktioner 

som var lovligt 

etableret inden den 7. august 

1999). 

Overordnet ligger udspillet op til, at 

en række øvre grænser i Landbrugsloven 

og tilhørende bekendtgørelser 

ophæves. 

Man forventer, at der herefter vil blive 

fremsat lovforslag, der således 

ændrer den eksisterende lov samt 

dertilhørende bekendtgørelser. Ejendomskontoret 

vil løbende følgende 

op herpå. 

Nyt fra pl 

PDA’en, planteavlerens nye 

værktøj! 

Er du træt af papir, gule huskesedler 

m.v. er en PDA’er 

måske et værktøj du skulle 

anskaffe! 

PDA’ere kan bruges både i stalden 

og i marken, her vil vi 

koncentrere os om marken. 

Af planteavlskonsulent 

Søren L. Simonsen 

FFor at demonstrere den 

praktiske brug af en 

PDA’er har vi besøgt 

Johannes Elsnab, Øster 

Hassing. Johannes driver 

et planteavlsbrug på ca. 220 ha, her 

dyrkes 100 ha mel-kartofler og 120 

ha korn samt lidt spisekartofler. 

Løbende registreringer 

Den lovbefalede registrering af 

sprøjtninger samt interessen for hurtigt 

at kunne sammenligne forskellige 

behandlingers effekt på udbyttet, 

førte til at Johannes købte sin PDA. 

Han var træt af de mange gule sedler 

der ikke altid var lette at finde, så 

hvad ville der ske hvis kontrollen 

pludselig stod der en dag og nogle 

oplysninger var væk? Desuden var 

det svært at vurdere hvorfor to marker 

med samme afgrøde gav forskelligt 

udbytte, var det pga. forskelle i 

ud-sædsmængde, tidspunktet for gyllekørsel 

eller forfrugtsværdien? Med 



anteavlskontoret 

en PDA’er i hånden har Johannes nu 

fået adgang til alle relevante oplysninger 

i marken og han kan gå tilbage 

i tiden og se hvordan han gjorde 

sidste år. Oplysninger der kan bruges 

til at optimere udbyttet og som giver 

ro i sjælen når kontrollanten 

aflægger besøg! 

Ping-pong med planteavlskonsulenten 

Henrik Krogh er planteavlskonsulent 

for Johannes Elsnab. Henrik fremhæver 

den store fordel i hele tiden at 

kunne være opdateret, en ændring i 

sprøjteplanen eller i kvælstofindholdet 

i gyllen kan rettes med det samme, 

uden brug af papirer og postvæsen, 

Der er altså betydelig bedre 

mulighed for en effektiv sparring 

mellem landmand og konsulent! 

Minusser ved PDA’en 

Johannes Elsnab ser næsten kun 

plusser ved PDA’en, enkelte minusser 

findes der dog også! Prisen for 

PDA’en var 1.900,- en rimelig pris 

synes Johannes, men abonnementet 

på samlet kr. 2.500,- pr år for ”Mark 

Online” og ”Lommebedrift” synes vel 

dyrt! 

PDA’en er heller ikke så robust, at 

den tåler en tur ned på gulvet eller i 

gyllekanalen! Johannes har derfor 

PDA’en liggende på kontoret det 

meste af tiden. 

Mistes PDA’en i marken eller går den 

i stykker kan data stort set altid 

fremskaffes igen fra ”Dansk Markdatabase” 

eller fra planteavlskontoret! 

Husk i øvrigt at man sagtens kan 

nøjes med ”Mark Online”, så taster 

man oplysningerne ind på sin pc’er, 

man har så bare ikke oplysningerne 

på sig ude i marken! 

Hvad kan PDA’en også 

bruges til? 

Billedfiler med f.eks. kim-planter og 

vækststadier kan lægges ind og 

”huskesedler” kan skrives i notesblokken. 

PDA’en kan også bruges 

som kalender, noget der kan være 

praktisk når man sidder på traktoren 

og ikke lige kan huske hvornår 

ungerne skal køres til fodbold! 

Spørgsmål til PDA 

og Mark Online 

Har du spørgsmål eller bare interesseret 

i at høre mere, er du velkommen 

til at kontakte planteavlskonsulent 

Henrik Krogh på tlf.: 9624 2593 / 

4015 4837 eller mail: 

hkr@landbonord.dk. 

Mark Online 

på landmandens 

PC 

Dansk Markdatabase 

Skejby, Århus 

PDA 

Med markdata 

LandboNord 

Planteavlskonsulenten 

Ovenstående diagram viser opbygningen 

i den elektroniske data-overførsel. 

Alle oplysninger er lagrede hos 

Dansk Markdatabase på Landcentret 

i Skejby. Både planteavlskonsulenten 

og landmanden kan trække oplysningerne 

ud og ændre i dem. Man kan 

også fravælge PDA’en og nøjes med 

at taste oplysningerne ind på PC’’en 

via ”Mark Online”! 

Johannes Elsnab og Henrik Krogh tjekker virkningerne af behandlingerne. 

I hånden holder Johannes PDA’en, og han har således alle data til rådighed 

ude i marken. 


28 


ord Qvinder i LandboNord Qvinder i Land 

Madbazaren - større 

end nogensinde før! 

Af Kirsten Mouritsen 

QQvinder har gjort det igen: 

Madbazaren er vokset. 

Igen i år har vi samlet en 

lang række producenter af 

nordjyske fødevarer, der 

præsenteres på årets dyrskue i 

Hjørring. I år kan vi byde velkommen 

til en ægte nordjysk vinbonde: 

Mogens Damsgaard Nielsen fra Hjallerup! 

Sammen med de andre producenter 

vil han vise, hvad nordjyske 

fødevarer kan byde på. 

Det er også lykkedes os, at ”udlicitere” 

cafédriften til Vrå Højskole, som 

stiller med mandskab til driften og 

samtidig leverer utraditionelle honningkager, 

der sælges sammen med 

øl, vand og sandwiches. Ligesom tidligere 

leveres øllet fra henholdsvis 

bryggeriet Vendia og Søgaards Bryghus 

i Aalborg. 

Og så har vi to andre nyheder at 

byde på: Sporingsprogrammet fra 

NFN, Nordjysk Fødevarenetværk, og 

stevia planten. Sporingsprogrammet 

giver forbrugeren mulighed for at 

følge en given fødevare fra bord tilbage 

til jord. F.eks. kan programmet 

vise, på hvilken fiskekutter silden i 

glasset på frokostbordet blev fanget. 

Hardy Jensen fra NFN viser systemet 

og forklare dens virkemåde til 

alle interesserede. 

Stevia planten er desværre ret 

ukendt i Danmark. Der har været 

enkelte indslag i radioen om denne 

spændende plante fra Sydamerika og 

enkelte forskere arbejder på, at få 

planten godkendt som fødevare. Det 

specielle ved stevia er, at den kan 

Liv på landet - en ny attraktion 

til dyrskuet i Hjørring 

Af Thessa Jensen 

SSammen med deltidsudvalget 

har Qvinder i år taget 

initiativ til at udvikle en ny 

attraktion til dyrskuet i 

Hjørring: Liv på landet. 

Titlen dækker over en række mindre 

producenter, der har åbnet en gårdbutik 

i landområdet. I modsætning 

til producenterne i Madbazaren, 

arbejder producenterne i Liv på landet 

ikke med fødevarer. Derimod 

kan vi byde på bl.a. uldforarbejdning, 

keramik og syning. Det er 

meningen, at denne afdeling med 

tiden skal dække over forskellige tiltag 

til at skabe liv i landdistrikterne. 

Deltidsudvalget vil også være at finde 

i denne afdeling, hvor de bl.a. vil 

rådgive om, hvad tomme bygninger 

kan bruges til. Desuden vil de 

erstatte sukker. Antagelig er sukker 

udvundet af stevia planten op til 300 

gange sødere end vores almindelige 

sukker. Samtidig kan stevia bruges 

af diabetikere, fordi planten ikke har 

de samme bivirkninger på kroppen 

som almindelig sukker har. Planten 

bruges allerede i dag i Sydamerika 

som sødestof, men er som sagt endnu 

ikke godkendt i EU. Vi præsenterer 

planten, som ”Den grønne vogn” i 

Lønstrup, har været så venlig at dyrke 

for os. 

Afslutningsvis skal det røbes, at 

Qvinder også har fået lov til at lave 

et lille show i Den Store Ring på 

dyrskuepladsen - både fredag og lørdag 

ved 12-tiden. Det kan I også allerede 

glæde jer til! 

besøgende kunne få mere at vide om 

diverse kørekort til dyr, som Dansk 

Landbrug har udviklet. Endelig vil 

besøgende kunne tage en individuel 

samtale om andre muligheder for 

hjælp og rådgivning til lige netop 

deres behov og situation. 



Særlige krav til landbrugsselskabets 

vedtægter! 

Af jurist Linda Giessing 

DDrives landbruget gennem 

et landbrugsselskab, 

dvs. et selskab 

oprettet i overensstemmelse 

med landbrugslovens 

§§ 20 og 21, er det vigtigt at 

være opmærksom på, at selskabets 

vedtægter skal indeholde særlige 

bestemmelser i henhold til landbrugsloven. 

Dette blev særligt præciseret i den 

bekendtgørelse, der kom i oktober 

måned 2008, men dette fremgik tillige 

af den tidligere bekendtgørelse. 

Desværre ses det, at mange vedtægter 

ikke er i overensstemmelse med 

disse bestemmelser, og det opfordres 

derfor til, at der foretages en 

ændring af vedtægterne, idet FødevareErhverv 

påser om vedtægterne 

opfylder landbrugslovens bestemmelser, 

hvilket især sker i forbindelse 

med erhvervelse af yderligere 

landbrugsejendomme, hvilket forsinker 

processen i forbindelse med 

erhvervelsen - betragteligt. 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at 

det som udgangspunkt af vedtægterne 

skal fremgå: 

at det er landmanden i selskabet, 

der skal varetage den daglige 

ledelse af selskabet, herunder 

ejendommens drift, og at det er 

landmanden, der træffer beslutninger 

om sædvanlige dispositioner 

at selskabet ikke kan tegnes udenom 

landmanden i selskabet, 

at landmanden i selskabet skal være 

medlem af såvel bestyrelse som 

direktion, vel og mærket kun, 

hvis der nedsættes sådanne organer, 

at landmanden skal være sikret et 

opsigelsesvarsel på mindst 12 

måneder såvel ved opsigelse som 

ved eventuelle forkøbsrettigheder 

fra andre anpartshavere/aktionærer. 

L A N D I N S P E K T Ø R N O R D 

Nørresundby Fjerritslev Pandrup Brønderslev 

Landinspektørerne Jesper Lauridsen, Peter Zacho og Carsten Overgaard Sørensen 

Nordre Havnegade 3 9400 Nørresundby Tlf. 98 29 67 20 

Tværgade 1 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 16 44 

Lundbakvej 1 9490 Pandrup Tlf. 98 24 75 11 

Bredgade 206 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 15 44 

www.landnord.dk 

Såfremt landmanden i selskabet er 

eneanpartshaver/aktionær i selskabet 

er det dog ikke en betingelse at 

vedtægterne opfylder ovenstående 

betingelser. 

Det er især det sidste punkt, hvor 

der kræves opsigelsesvarsel på 12 

måneder, som FødevareErhverv er 

særlig opmærksom på. 

Har du behov for at få selskabets 

vedtægter gennemgået og ændret 

således, at de bringes i overensstemmelse 

med bestemmelserne i landbrugsloven, 

er du velkommen til at 

kontakte mig for en nærmere drøftelse. 


Af koordinator Lene Due, 

tlf. 9931 3126/mobil 2520 3126 

ldu-aeh@aalborg.dk 

DDet er med kontakt som 

med ilt, vi kan ikke leve 

uden - men mange mennesker 

med en sindslidelse 

har et meget spinkelt 

netværk, og ingen eller ringe kontakt 

til pårørende og/eller venner. 

Aalborg Kommunes Socialpsykiatri 

har derfor et tilbud til sindslidende 

medborgere om hjælp til at finde en 

netværksfamilie, hvor den sindslidende 

kan få gode oplevelser og blive 

mødt og set på som et ”almindeligt 

menneske”. At komme i en ganske 

almindelig familie kan give nyt 

indhold i livet og muligheden for at 

bryde ud af rollen som psykisk syg. 

De kan få muligheden for at opleve 

omsorg og kærlighed, og det at have 

kontakt til andre mennesker og have 

et tilhørssted, er vigtigt for at komme 

sig. 

Der er to typer netværksfamilier: 

Frivillig kontaktfamilie: 

Er en frivillig familie eller enlig voksen 

person, der får besøg i hjemmet 

1-2 gange om måneden á nogle 

timers varighed - og altid efter aftale. 

Støttefamilie: 

Er en familie eller enlig voksen person, 

der får besøg efter faste aftaler. 

Målgruppen til denne ordning har et 

større behov for støtte og omsorg og 

dermed kræver det en større grad af 

forpligtelse for familierne, hvorfor 

der ydes honorar. 

Familierne, vi gerne vil i kontakt 

med, forventes ikke at have nogen 

indsigt i eller viden om psykiske syg- 

30 


Har I et netværk med 

plads til en mere? 

domme. Det vigtige er, at familierne 

har lyst, tid og hjerterum til at involvere 

sig i et andet menneskes liv og 

modtage dem i deres hjem. Tilbuddet 

er et supplement, og ikke en erstatning 

for øvrige tilbud. Kernen og 

omdrejningspunktet i et vellykket 

kontaktforløb er en grundig matchning 

mellem familien og den sindslidende. 

Koordinatoren besøger derfor 

først familierne i deres hjem og 

ansøgeren til en netværksfamilie i 

dennes hjem og afklarer ønsker, 

behov, interesser, ressourcer og evt. 

begrænsninger. Når koordinatoren 

ser, der er grundlag for et godt match 

aflægges igen besøg hos familien 

sammen med brugeren og vedkommendes 

kontaktperson - og her ”ser 

man hinanden an” og snakker ønsker 

og behov, inden der træffes 

endelig aftale om kontaktforløbet. 

Netværksfamilierne vil til enhver tid 

herefter kunne kontakte koordinatoren, 

som også arrangerer netværksmøder 

1-2 gange årligt for alle familierne. 

Her udveksles ideer og erfaringer, 

og der kan være faglige input. 

Møder - som familierne sætter stor 

pris på. 

Der er utrolig mange positive tilkendegivelser 

fra familierne, som f.eks.: 

”Vi oplever det givende at dele en 

dag med et menneske, der har 

brug for at komme i et hjem, hvor 

en familie bor og lever” 

”Grænsen mellem at give og modtage 

slettes under besøgene” 

”Vi har fået en ven” 

”Opdragende for vore børn, at verden 

ser forskellig ud for forskellige 

mennesker” 

”Vi har lyst til det og er stolte over 

at være kontaktfamilie - og får 

ophævet nogle fordomme” 

Fordomme 

- er sikkert det, der gør det så vanskeligt 

at finde netværksfamilier - 

men samtlige af ”mine” igangværende 

familier har meget gode erfaringer 

og er parate til at være mentorer 

for nye familier og kan kontaktes, 

hvis man er usikker på, hvorvidt 

man vil melde sig som netværksfamilie? 

De familier, jeg allerede har 

kontakt med spænder vidt - fra by til 

land og aldersmæssigt fra børnefamilier 

til en enlig folkepensionist. 

Hvis I kunne overveje at blive netværksfamilie, 

kommer jeg meget gerne 

hjem til jer til en helt uforpligtende 

snak og uddybning af ”arbejdet” 

og jeg har flere artikler, som kan 

sendes pr. mail, med henholdsvis frivillige 

kontaktfamilier og med en 

kvinde, der fortæller, hvad det har 

betydet for hende at få en ”familie” 

Tilbuddet startede op i et landsdækkende 

3-årigt projekt under Videnscenter 

for Socialpsykiatri med ét 

projektsted i hver region i DK og 

med tilhørende forskning. 

www.socialpsykiatri.dk. 

Projektperioden blev afsluttet 

31.12.2008, og tilbuddet er fortsat i 

Aalborg Kommune - og fremdeles tilknyttet 

forskning. 

Man kan læse mere om tilbuddet i 

Aalborg Kommune på 

www.aalborgkommune.dk 

Der henvises også til 

www.tv2regionerne.dk/reg2005/, 

hvor jeg den 15. april 2009 medvirkede 

i Middagsmagasinet omkring netværksfamilier. 

Vil I være med til noget spændende 

og til at gøre en forskel for et andet 

menneske, og efter en tid kunne sige 

”vi troede ikke, det kunne være så 

berigende?” 


Af Steve Møller Madsen 

og Arne Winther, 

DLBR Forsikringsmægler A/S, 

tlf. 9634 5240, 

mobil 2434 3400 / 2089 2963 

FForsikring er for specialister. 

Det er svært at gennemskue, 

hvad forsikringspolicen 

dækker. 

Endnu sværere er det at 

sammenligne tilbud på forsikringer 

fra flere forsikringsselskaber. Når 

først skaden er sket, hvordan ved 

man så, om man har fået den erstatning, 

man som kunde har krav på? 

Forsikring - og specielt for virksomheder 

- er for fagfolk. Vil landmanden 

sikre sig en rådgivning, der varetager 

hans interesser, skal han kontakte 

en forsikringsmægler. 

Særlige krav til forsikringsmæglere 

Der stilles helt specifikke krav til en 

forsikringsmægler. Mægleren skal 

være veluddannet indenfor forsikring 

samt have en videregående 

uddannelse som mægler. Desuden 

skal forsikringsmægleren dokumentere, 

at arbejdet udføres på en måde, 

der sikrer fuldstændig uafhængighed 

af forsikrings-selskaberne og endelig 

skal forsikringsmægleren være dækket 

af en forsikring, der yder erstatning 

til kunden, hvis mægleren begår 

fejl i sin rådgivning og derved 

påfører kunden et tab. 

Det er Finanstilsynet, der godkender 


Forsikringsmægleren 

er kundens mand 

og fører tilsyn med forsikringsmæglerne 

og forsikrings-mægleren honoreres 

af kunden. 

Forsikringsmægleren sikrer 

den rigtig dækning til laveste 

præmie 

Ofte sker den første kontakt med 

forsikringsmægleren i forbindelse 

med et udbud af forsikringer. Når 

den flerårige forsikringsaftale er ved 

at udløbe, er der god økonomi i at 

indhente alternative forsikringstilbud. 

Det er tidskrævende og uoverskueligt 

for landmanden og det der 

betales for at overlade alt arbejdet til 

en forsikringsmægler, kommer oftest 

hjem igen som følge af bedre 

dækning og lavere præmie. Forsikringsmægleren 

sikrer med et udbudsprospekt, 

at der gives tilbud på ens 

forudsætninger. Når tilbuddene er 

modtaget, gennemgås de struktureret 

og detaljeret. De tilrettes så de 

passer med prospektet og der laves 

en analyserapport, som gennemgås 

med kunden. På baggrund af denne 

vælger kunden, hvor forsikringerne 

skal tegnes. Når der kommer nye 

forsikringspolicer kontrollerer forsikringsmægleren, 

at de svarer til det 

aftalte. 

Forsikringsmægleren er kundens 

kontakt til selskabet 

Kunden kan vælge enten at fortsætte 

med assurandørbetjening og ”koble” 

mægleren fra eller at lade forsik- 

ringsmægleren stå for betjeningen af 

kunden. 

Vælger kunden at lade sig betjene af 

forsikringsmægleren, går al korrespondance 

mellem forsikringsselskab 

og kunde gennem forsikringsmægleren. 

Mægleren kontrollerer, at 

dækninger og priser er optimale for 

kunden og servicerer i øvrigt kunden 

– hele tiden alene med kundens 

interesser for øje. Forsikringsselskabet 

giver til gengæld en præmiereduktion, 

fordi de sparer en del på 

administrationen. 

Fakta om DLBR Forsikringsmægler 

A/S 

DLBR Forsikringsmægler A/S er et 

nyt forsikrings-mæglerselskab, der 

er specialiseret i landbrugets forhold. 

Selskabet har købt aktiviteterne 

i tre tidligere selskaber: Quit Risk 

Forsikringsmægler i Vordingborg, 

Forsikringsmægling Landbrug ApS i 

Aalborg og Agro Assurance ApS i 

Holstebro. Alle medarbejdere er 

fulgt med over i det nye selskab. Firmaet 

har hjemsted i Vordingborg og 

har desuden kontorer i Holstebro og 

Vojens samt i Aalborg, hvor forsikringsmæglerne 

Steve Møller Madsen 

og Arne Winther stadig hører hjemme 

på Agri Nord og kan træffes på 

telefon 9634 5240. 


32 


Indtryk fra indskolingseleve 

på LandboNords Vækstfors 

Af miljø- og naturkonsulent 

Jette Vestergaard 

LLandboNords Vækstforsøg 

på Aalborgvej dannede 

tirsdag den 12. maj rammen 

om en spændende 

temadag for elever fra 

Øster Brønderslev Centralskole. Skolen 

havde indlagt en temauge om 

landbrug i undervisningen. De knap 

100 elever fra 0 - 2 klasse (6 - 9 år) 

havde meldt sig på et af følgende 

hold:” Køer”, ”Grise” eller ”Korn, Pil 

og Kartofler”. 

”Korn, Pil og Kartofler” var på besøg 

hvor Marianne Kjeldstrøm-Fisker og 

jeg viste rundt. 30 veloplagte børn 

Vi snakker om dyre- og planteliv i læhegn og brakmarker 

ankom med bus fra morgenstunden, 

og de startede alle med at styrte op i 

tårnet for ligesom at få et overblik 

over situationen. Da den værste 

krudt var brændt af, delte vi eleverne 

i to hold. 

Hold 1 gik til vandhullet, hvor Marianne 

fortalte om livet i vandet. Der 

blev fisket med net fra kanten, og 

fangsten blev studeret i små bakker. 

Der blev fanget mange spændende 

ting bl.a. vårfluelarver, vandkalv og 

en stor fed igle. Efter fiskeriet gik 

turen til billebanken. Der er ikke så 

meget at se endnu, men her blev jorden 

studeret, og Marianne fortalte, 

hvorledes billebanken kan danne 

hjem for mange insekter og fugle. 

Det andet hold fulgtes med mig, og 

vi startede ved planchen med historikken 

over læhegnsplantning. Her 

læste de store elever højt for de mindre, 

og vi bevægede os langsomt ned 

langs hegnet, der skifter karakter 

efterhånden som beplantningen i 

hegnet ændrer sig. På vores vej fandt 

Marianne fortæller om livet i vandet 

og der bliver nettet fra kanten. 

vi burresnerre, og det gav anledning 

til en snak om hvordan planter formerer 

sig ved selvsåning, enten ved 

at blive hægtet på dyr eller som 

troldheksen, der danner små ”faldskærme” 

og således sender sine frø 

af sted. 

Vi fandt spor af råvildt. Det var 

spændende, og sporet førte os over 

til pilen, som er en yndet spise for 

råvildt. Et af emnerne for dagen var 

landbruget som leverandør af energi. 

Så her i pilemarken var det nærliggende 

at snakke energipil, og hvordan 

pil dyrkes og høstes, for at ende 

på kraftvarmeværket og blive til el 

og varme. Interessen for pilen var 

stor, specielt synes eleverne, at det 

var spændende, at en plante kan 

vokse så hurtigt og blive så tyk på 

bare 2 år for derefter at blive høstet i 

en ombygget majssnitter og blive til 

det fineste flis. 


s besøg 

øg 

Efter pilen gik vi til de små marker 

med forskellige afgrøder. Der var 

ikke kommet så meget op endnu, 

men vi kunne kende ærterne, og 

resten kunne børnene læse på plancherne. 

Det blev tid til at skifte hold, og vi 

gik turen forfra. Efter en god time 

spiste vi frugt, og så var der fri leg, 

hvor børnene kunne fordybe sig i 

det, de nu fandt mest interessant. 

Mange søgte til vandhullet igen, 

andre spillede bold, og de sidste 

fulgtes med mig rundt og kiggede 

lidt mere på planter. 

Efter 2 timer på Vækstforsøget hentede 

bussen os og vi kørte til Mejlby 

Agro hvor vi fik lov til at kigge på 

store maskiner. Efter dette spændende 

besøg gik turen til Krogenskær 

Biogas, hvor vi skulle snakke mere 

energi. Vi startede med at blive vejet 

på den store vægt, der anvendes, når 

tankbilerne kommer med bl.a. gylle 

til biogassen. Jan Ulrich viste rundt 

og fortalte at biogas-anlægget, der på 

Jan Ulrich fortæller om driften på et biogasanlæg. 


1 døgn kan producere varme og el, 

der svarer til 3 parcelhuses årsforbrug. 

Vi var inde forbi motorrummet, 

hvor der var så meget larm, at vi 

måtte holde os for ørerne, men så 

var vi også sikre på at, der ikke blev 

pillet ved noget. Derefter gik vi til 

”hoppepuden” med ”prutgas”, et helt 

maskinhus fyldt med en stor ballon 

gas, der var lavet af gylle. 

Lidt i 12 blev vi afhentet af bussen, 

og det var tid at køre tilbage til skolen 

og spise madpakker. Onsdag 

morgen havde jeg en aftale med 

”Korn, Pil og Kartofler” om, at flette 

pil og snakke videre om landbrug, 

energi og de oplevelser de havde 

haft om tirsdagen. Jeg startede 

dagen med at uddele den folder, der 

er lavet i forbindelse med projektet 

på Vækstforsøget og det gav et god 

udgangspunkt til at snakke om den 

foregående dags oplevelser. Fokus 

var som ventet meget på vandhullet 

og maskinerne, men da disse emner 

ligesom var snakket af, kom der rigtig 

mange gode ting omkring pilen 

Det første skib er sat i søen, og vi 

forventer flere spændende arrangementer 

fremover på Vækstforsøget. 

og gyllen, der kan blive til varme og 

det lidt ”ulækre” i, at grise- og ko-lort 

på en måde ender i vores radiatorer 

og stikkontakter. Men heri ligger 

også forundringen og refleksionen 

over, at ting ligesom kan genbruges. 

Vi sluttede formiddagen med at bygge/flette 

skibe, hvor vi brugte energipil 

til skrog og flette-pil til sejl, der 

efterfølgende blev dekoreret med 

papir og stof. 

Konklusionen på emnedagen må 

bestemt være, at skibet er sat i søen, 

og med lidt justeringer, sejler det 

fint. Det er vores forventning, at der 

fremover kommer flere lignende 

besøg på LandboNords Vækstforsøg. 


Af Mogens Rasmussen, 

Åbent Landbrug 

LLandbruget indtager Aalborg 

midtby fredag og lørdag, 

den 12. – 13. juni. 

Hovedudstillingen er på 

Toldbod Plads, men arrangørerne 

lægger ud på C.W. Obels 

plads, hvor Qvinder i LandboNord 

serverer et let og sundt morgenmåltid 

til indbudte elever fra 4. til 6. 

klasse fra skoler i Aalborg. 25 klasser 

med 50 lærere har takket ja til 

invitationen, og til hver klasse knyttes 

der en af de deltagende landmænd. 

Desuden får alle børn en 

gave i form af Mejeriforeningens 

opskriftsbog ”Start Smart”. Dermed 

bliver børnene de første til at få glæde 

af udstillingens hovedformål, at 

fortælle forbrugerne gennem ople- 

34 


550 skolebørn og lærere 

starter smart i Aalborg 

”Landbruget kommer til Aalborg” og lægger ud med morgenmad til 25 skoleklasser. 

Børn i byen er ikke blege for at 

prøve at malke selv, og oplevelsen 

gør et stort og varigt indtryk. 

Man kan næste ikke komme tættere på landbruget, når man mærker tremmegulve, 

komadrasser, sand, halm, kartofler eller gulerødder med de bare fødder. 

velser og dialog, hvor de sunde nordjyske 

råvarer kommer fra. 

Oplevelse for sanserne 

På Toldbod Plads opstilles en sansesti, 

der er inddelt i ”Mælkevejen”, 

”Markvejen” og ”Svinestien”. Her kan 

børn og voksne i sammenhæng mærke, 

se og høre elementer af kostalde, 

svinestier og marker. Her får de en 

række indtryk af, hvordan grise og 

køer lever deres liv i et moderne 

landbrug. Der vil desuden være nogle 

få køer, som kan håndmalkes af 

børnene, der er kalve og små grise, 

der kan kløes bag øret samt diverse 

udstillinger af afgrøder og produkter 

fra landbruget. Dyrene kommer elever 

fra jordbrugsuddannelsen Agri 

College med. 

Flot og bredt samarbejde 

Familie og Samfund under Agri Nord 

står bag ”Fuldkornskampagnen” på 

udstillingen og serverer en række 

brødprodukter og mælkeprodukter 

for publikum. 4H bager pandekager 

over bål på pladsen. DAGROVA leverer 

små gulerødder i poser til at gemme 

i den korncontainer, der opstilles 

i forbindelse med ”Markvejen”. Biavlerforeningen 

deltager med deres 

produkter. Søgaards Bryghus på 

C.W. Obels plads lægger køkken til 

morgenmadsprojektet og serverer 

deres eget maltbrød. Aurion i 

Hjørring leverer grød til morgenmaden. 

Holtet Hyben giver marmeladen 

til morgenmaden. Forhandleren af 

landbrugsmaskiner, S. D. Kjærsgaard 

i Frejlev udstiller en række maskiner 

på Toldbod Plads, hvor der til hele 

udstillingen er opstillet tre telte. 

Behøver man skrive noget til sådan 

et foto? 



...står altid klar 

med faglig og 

kvalificeret rådgivning 

• Skødeskrivning 

• Generationsskifte 

• Aftaleret 

• Kontrakter 

Ejendomskontoret 


• Dødsbobehandling 

• Landboret 

• Selskabsret 

• Familiejura mv. 

Dorte Möller Lone Raunbak Linda Giessing Helle Højer Lisbet Larsen 

Tlf. 9624 2445 Tlf. 9624 2447 Tlf. 9624 2446 Tlf. 9624 2444 Tlf. 9624 2449 

Mobil 2448 6206 Mobil 2928 8714 

dmo@landbonord.dk lra@landbonord lgi@landbonord.dk heh@landbonord.dk lkl@landbonord.dk 

Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev · Tlf. 9624 2424 


36 


IT·Rådgivning med faglig indsigt! 

Er din PC blevet ”træt” og langsom, er den begyndt at larme, eller 

opfører den sig på anden måde underligt, så er det måske en idé at 

få lavet et sundheds-check. 

Et Sundheds-check består af: 

Scanning og fjernelse af: 

Adware, spyware, malware, virus, orme og trojanske heste. 

Opdatering af: 

Styresystemet, virus-definitioner, Firewall, Office og eventuelt 

fagprogrammer (Bedriftsløsning, Agrosoft, Acrobat Reader mv.). 

Check for fysiske fejl på selve Pc’en. 

Defragmentering, overfladescanning af harddisken for fysiske fejl. 

Fjernelse af ”farlige” programmer. 

Bearshare, Kazaa, Limewire og lignende ondsindede programmer. 

Rengøring af computeren indvendig (støv). 

Du får en liste, der fortæller hvad vi har lavet, 

og eventuelt et tilbud på en ny PC, hvis du ønsker det. 

For at kunne yde fuld service er det vigtigt, at du medbringer originale CD’er til styresystemet 

og programmerne. PC’en indleveres på et af centrene. 

Alt dette får du for 

895 kr. ekskl. moms 

Tilbudet gælder indtil d. 31-07-2009. 

Ring og få en snak om IT og netværks-løsninger på tlf. 9624 2497 

eller send en mail på: support@landbonord.dk 

Carsten Pinderup Finn W. Wammen 

Postkasseservice 

til LandboNords medlemmer 

Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi 

oprettet en “Postkasse-service”. Ordningen går helt enkelt ud på, at en del 

af LandboNords medarbejdere får opsat en ekstra postkasse på privatadressen 

- se adresseliste herunder. Her kan du aflevere bilag og andet materiale til 

LandboNord. Har du hasteforsendelser, er det en god ide at tage kontakt til 

medarbejderen hvor postkassen er opsat. 

Medarbejdere med LandboNord postkasser: 

Mona Nielsen, Margrethevej 15, Hjallerup 

John Vognsen, Møllevej 11, Lyngså, Sæby 

Jytte Engsig, Solsbækvej 60, Sæby 

Bente Christensen, Voergårdsvej 37, Dronninglund 

Karin Petersen, Stenstrupsgade 2 b, Frederikshavn 

Gunnar Trudslev, Rørgræsvej 9, Hjørring 

Susanne Nielsen, Øster Hedevej 100, Hjørring 

Jette Henriksen, Løkkensvej 723, Gølstrup, 9480 Løkken 

Hans Henriksen, Vesterskovvej 39, Tårs 

Lynge Nielsen, Højlundsvej 67, Østervrå 

Inger Marie Thomsen, Kastanievej 16, Mosbjerg, Sindal 

Ejvind Jensen, Bettebyvej 6, Sindal 

Annika Hvims Jørgensen, Aagaardsvej 4, Bindslev 


Af sognepræst 

Kirsten Munkholt, Taars 

CCarl hedder hovedpersonen 

i Kirsten Thorups 

bog med ovenstående 

titel. Carl er over 90, afasiramt 

og konfus og nu 

anbragt på et plejehjem. Han kan 

ikke mere klare sig hjemme. Hans 

kone Marta er død, og hans to gode 

børn, som lever moderne liv, har jo 

ikke plads til at rumme en pasningskrævende, 

frihedselskende til tider 

aggressiv 94-årig far. I bogen får vi 

historien om Carl og hans plejehjemsvirkelighed, 

en rørende historie, 

som vi alle burde læse, for det 

handler også om dit og mit liv. ”Den 

er god,” skrev en anmelder om 

bogen, ”men jeg ville nok alligevel 

ønske, at jeg ikke havde læst den.” 

Der er lige udkommet her i 2009 en 

bog, der også hedder ”Ingenmandsland”. 

Det er moderen Anna Kløvedals 

bog om datteren Emilie. Emilie 

fik som 14-årig konstateret kræft og 

døde et årstid senere. Det er en frygtelig, 

men givende bog om afmagten 

og kærligheden og ensomheden, der 

findes i den gråzone, som sygdom 


Fra 

præstegårdens 

vindue: 

Ingenmandsland 

og død og sorg pludselig kan kaste 

enhver af os ind i. Det er en fortælling 

om det ingenmandsland, hvori ingen 

ord, ikke tusinder af tårer eller et 

skrig kan råbes så højt, at det bare tilnærmelsesvis 

beskriver livet der. 

Det ligger snublende nært i dag at tale 

om lykke, om et let liv, om en velfærd, 

vi alle har ret til. Men sandheden er - 

velfærden til trods -, at ingen af os i 

livet heller undgår at gæste ingenmandslandet. 

Som præst færdes man vel nok mere 

der end så mange andre. Man kaldes 

til af fortvivlede og magtesløse børn 

og ægtefæller, venner og naboer. De 

ringer og siger: ”Du vil vel ikke 

besøge far, mor, Søren, Lise, Peter, 

Astrid osv. ?” Og jeg har altid syntes, 

at et sådan tilkald var en gave, jeg fik. 

Men det er også noget, jeg har skullet 

lære at turde. Det kræver mod at 

være ved en sygeseng og tie stille. At 

snakke er jo en måde, man beskytter 

sig selv på, og den syge orker det 

ikke. Men bare det at holde i hånd er 

godt for begge parter. 

Da der sidste år blev skrevet meget 

om skolernes morgensang, og om et 

Fadervor med børnene er på sin 

plads der, tænkte jeg på, hvordan jeg 

har set mange syge og døende mennesker 

i mine 30 præsteår - og det 

ikke bare gamle mennesker - der 

syntes langt borte og uimodtagelige 

for ord og nærvær, og jeg sagde: 

”Skal vi ikke bede Fadervor sammen?” 

Så famlede afmægtige hænder 

pludselig hen over dynen og blev 

foldet, og ord fra Fadervor kom over 

læber, som ellers var holdt op med 

at tale, fordi der ikke var mere at 

sige. 

”Fadervor er,” siger H.C. Andersen, 

”alt hvad et menneske har at bede 

om. Bønnen Fadervor er en nådens 

dråbe. Den er en trøstens perle fra 

Gud. Den lægges som en gave på 

barnets vugge, lægges ved barnets 

hjerte. Barnlille, gem den vel! Tab 

den aldrig, i hvor stor du vokser, og 

du er ej forladt på de vekslende veje. 

Den lyser ind i dig, og du er ikke fortabt.” 

Som H.C. Andersen tror og ved jeg, 

og det måske især fra den tid, jeg har 

tilbragt i ingenmandslandet, at ”Med 

et Fadervor i pagt - skal du aldrig 

gyse.” 


38 


Nyt fra Vikarservice 

Vendsyssel 

Af Grete Kæhlershøj 

og Connie Stokbro 

Sommerferie 

Feriesæsonen nærmer sig. Skal du 

selv eller din medarbejder på ferie, 

er det på tide at bestille vikar. 

Højsæsonen starter allerede i uge 26 

og fortsætter frem til starten af 

august måned. Da vikarerne også 

ønsker ferie sammen med deres 

familie i sommerferieperioden, er 

det meget vigtigt, at vi snarest får et 

overblik over, hvor mange afløsninger 

der kan udføres. 

Alle har brug for at komme lidt væk 

fra hverdagens rutiner og få nye 

oplevelser sammen med den øvrige 

familie. 

Hjørring Dyrskue 

Igen i år er vi at finde på Hjørring 

Dyrskue. Vores stand findes blandt 

maskinhandlerne. Kig ind - og få en 

snak med os, og deltag i vores konkurrence. 

Kalkning, oprydning 

og græsslåning 

Vi tilbyder pasning af græsarealer og 

havearbejde - både store og små områder 

- hos såvel private som erhverv. 

Skal du ha´ malet eller kalket 

dine bygninger eller trænger du til at 

få ryddet lidt op omkring ejendommen, 

udfører vi også dette. 

Ring med det samme og få et 

godt tilbud, så kommer vi og 

slår til! 

Vor havemand medbringer alt i nyt 

materiel. 

Står du og mangler hjælp - 

så kontakt os allerede nu! 

Vi er en vikarvirksomhed som står til 

rådighed med kvalificeret arbejdskraft 

24 timer i døgnet - både for 

landbrug og andre erhverv. 

Nyheder, priser m.m. er løbende 

opdateret på vores hjemmeside…. 

VIKARSERVICE VENDSYSSEL 

Håndværkervej 1 · Brønderslev ·Tlf. 9886 4046 (døgnvagt) 

www.vikarservicevendsyssel.dk 

Kontortid: Mandag - torsdag fra 8.00-13.00 og fredag fra 8.00-12.00 

Uden for kontortiden henvises til vagttelefon. 

Gør hverdagen nemmere - brug Vikarservice Vendsyssel 

Nyansættelser 

i LandboNord 

Pr. 28. april 

2009 er Lene 

Bach ansat 

som sektionsleder 

i LandboNord. 

Lene 

kommer fra 

en stilling 

som Senior 

Consultant hos Ernest og Young, og 

der før var Lene hos Sam Headhunting, 

hvor hun blandt andet har 

arbejdet for LandboNord. 

Oprindelig er Lene uddannet sygeplejerske, 

har flere års erfaring 

som afdelingssygeplejerske, og har 

været med til en succesfuld fusion 

af to neurokirurgiske intensivafdelinger. 

Som sektionsleder skal Lene arbejde 

på tværs i de faglige afdelinger: 

Kvæg, Svin, Miljø og Planter og 

skal blandt meget andet forstå 

medarbejderudviklingssamtaler. 

Lene er 45 år og bosiddende i Aalborg. 

Hvilket liv? 

Der er chancer for et trist liv. 

Hvis du ikke er kreativ, 

eller viser initiativ. 

Er der ikke nogen ideer at få, så giv 

opgaven til den der er innovativ. 

Det kan give indhold i dit liv. 

Sterup den 14. april 2009 

Kai Ahlmann 




Familiejura 

Af jurist Linda Giessing, 

EjendomsKontoret 

HHvordan hæfter vi for 

hinandens gæld! - I en 

tid, hvor flere og flere 

kreditorer fører en aggressiv 

politik for at få 

tilgodehavender dækket ind, er det 

vigtigt at være opmærksom på, 

hvem kreditorerne kan gøre deres 

krav gældende overfor. 

Udgangspunktet er, at den person 

der stifter gælden også er den person, 

der hæfter for gælden. Det gælder, 

uanset om I er samlevende eller 

ægtefæller. 

Som samlevende eller som ægtefælle 

hæfter man ikke automatisk for hinandens 

gæld. Kreditorerne kan ikke 

automatisk forlange et tilgodehaven- 

Mit LANDBONORD udgives af: 

LandboNord, Erhvervsparken 1 

9700 Brønderslev - Tlf. 9624 2424 

mail@landbonord.dk 


Ansvarshavende redaktør: 

Søren H. Hertel 

Fotos og tekst må kun gengives 

med tydelig kildeangivelse. 

40 


de indfriet hos en person, der ikke 

har underskrevet eller kautioneret 

for gældsforholdet. Gældsforholdet 

kan være penge, der skyldes i banken, 

men kan også være simple kreditorer, 

der har leveret foder, maskiner 

eller lignende. 

Der er mange, der har fået den opfattelse, 

at fordi vi er gift, hæfter vi for 

hinandens gæld, og det er ikke korrekt. 

Der er dog en vigtig undtagelse til 

dette udgangspunkt, som er vigtig at 

være bekendt med. For ægtefæller 

forholder det sig nemlig således, at 

man hæfter for hinanden skattegæld. 

I dag følger skattereglerne i vidt omfang 

ægtefællernes formueforhold. 

Udgangspunktet er dog, at hver 

ægtefælle beskattes af egen lønindkomst, 

renteindtægter m.v.. 

Udgangspunktet er derfor, at hver 

ægtefælle skal betale skat af egen 

indkomst. 

Der er dog visse undtagelser, herunder 

særligt, hvis den ene ægtefælle 

driver den anden ægtefælles virksomhed. 

Her er det ikke ejeren af 

Fagredaktører: 

Karin Møller Larsen (Kvæg) 

Merete L. Andersen (Svin) 

Søren L. Simonsen (Planter) 

Søren Peider Hansen (Økonomi) 

Fotos: Finn Folsted m.fl. 

Produktion: ASSIST Kommunikation 

Tryk: Scanprint, Århus 

virksomheden, der skal udrede skatten, 

men den ægtefælle, der driver 

virksomheden. 

Dog forholder det sig således, at den 

anden ægtefælle hæfter for skatten, 

hvis den ægtefælle, der driver virksomheden 

ikke kan betale den. Det 

er altså en undtagelse til hovedreglen 

om, at hver ægtefælle hæfter for 

– og kun for - egen gæld. 

Det er i den forbindelse uden betydning, 

om der i ægteskabet er etableret 

særeje mellem ægtefællerne eller 

om der er formuefællesskab. 

Skatteretten er her et helt særegent 

område, og følger ikke de almindelige 

principper om, at hvis du holder 

kuglepennen væk fra papiret, kommer 

du ikke til at hæfte. 

Men i forhold til øvrige kreditorer 

kan disse altså ikke gøre krav gældende 

hos en part, der ikke har skrevet 

under. 

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen 

til at kontakte Ejendomskontorets 

jurist Linda Giessing. 

Annoncespørgsmål rettes til 

ASSIST Kommunikation, 

tlf. 9882 3722 

e-mail: assist@assist-reklame.dk 

Sidste frist for aflevering af 

annoncer og redaktionelt stof 

til næste nummer er: 

Fredag den 7. august 2009 



Vi sælger de jyske landbrug 

Vores erfaring og et 

stort salg gennem 

mange år giver dig 

sikkerhed for 

en ordentlig handel. 

Gustav P. 

Winther 

Svenstrup 

4045 9963 

Statsaut. ejendomsmægler 

og Agrarøkonom. 

stort kendskab til lokalområdet 

stor indsigt i generationsskifte 

uvildighed 

uforpligtende vurdering 

effektivt og seriøst salgsarbejde 

 

Berg Risager 

Sct. Olai Plads 6, 9800 Hjør ring . tlf. 9892 3322 

Himmerland v/Berg Risager 

Markedsvej 6, Aars . tlf. 9862 6170 

www.Ny bo lig.dk Mail: 9801@nybolig.dk 

 

Landbrug 

Års 

98 62 61 70 

Vores store styrke er: 

Nybolig Landbrug 

Landbrug 

Hjørring 

98 92 33 22 

Berg Risager 

Vodskov, aftentlf. 

9654 1212 

4020 9322 

Statsaut. ejendomsmægler. 

Gårdejer, 15 års erfaring 

med landbrugshandel og 

vurdering. 

Kristian Høj 

Kristensen 

4041 5022 

Landbrugskonsulent 

og Civiløkonom. 

professionel og seriøs rådgivning 

stort køberkartotek med seriøse 

danske og hollandske købere 

stor kontaktflade 

 


Af Lene Mellemgaard, 

Modtagestation Vendsyssel I/S 

HHar du en lille eller mindrelandbrugsproduktion? 

- Modtagestation 

Vendsyssel har udviklet 

en ny ordning specielt til 

dig, der ikke har så store mængder 

miljøfarligt affald, men alligevel har 

brug for at kunne dokumentere overfor 

myndighederne, at affaldet er 

afleveret til korrekt behandling. 

■ Du skal bare tilmelde dig hos 

Modtagestation Vendsyssel 

på tlf. 9623 6680 

■ Så får du leveret en beholder 

samt en vejledning om, hvad der 

må komme i 

■ Beholderen bliver hentet to gange 

om året 

■ Ved afhentning får du en ny 

beholder 

■ Du kan aflevere op til 50 kg usorteret, 

miljøfarligt affald om året 

■ Du betaler en fast pris på 300 kr. 

om året 

Har du en stor landbrugsproduktion? 

Hvis ja - så er du sikkert allerede 

kunde hos os. Så ved du også, at du 

bare ringer til os og fortæller, hvilken 

type affald du har. Vi ordner alt 

papirarbejdet og kommer og henter 

dit affald. Affaldet bliver vejet, du får 

dokumentationen på, at dit affald er 

korrekt afleveret, og vi sørger selvfølgelig 

for en miljørigtig behandling 

afhængigt af, hvilken type affald det 

er. 

42 


Det er nemt at aflevere 

sit miljøfarlige affald 

Besøg vores stand på Hjørring 

Dyrskue 

Kom og besøg os på Hjørring Dyrskue, 

der finder sted i dagene 19.-20. 

juni. Så kan vi få en snak om, hvad 

du måtte have af miljøfarligt affald i 

din produktion. 

Du kan se de forskellige emballager 

til opbevaring og transport af farligt 

affald. Du kan også tilmelde dig 

vores nye ordning for afhentning af 

miljøfarligt affald. Eller deltage i en 

af vores konkurrencer om spændende 

præmier. 

Miljøfarligt affald er: 

Kanyler 

Medicinrester 

Spraydåser, alle typer 

Sprøjtemidler 

Kemikalier 

Lysstofrør 

Batterier - alle typer 

Spildolie 

Oliefiltre 

Akkumulatorer 

Holdet bag Modtagestation Vendsyssel 

består af seks faste medarbejdere, 

der alle (på skift) deltager på 

Hjørring Dyrskue. 



Nyt fra LandboUngdom 

Super arrangement på 

Nordjyllandsværket 

Af regionsformand René Rendbæk 

AAabybro/Brovst LU havde 

arrangeret rundvisning på 

Nordjyllandsværket ”Vattenfall” 

den 7. april. Der 

var ca. 15- 20 fremmødte, 

så det var super-godt. Vi fik en rundvisning 

og en masse facts om kraftværket, 

som blev bygget i 1967 og 

har udviklet sig meget siden. Værket 

Kommende arrangementer 

i Aalborg LU: 

Østhimmerland 

Traktortræk. 

Lørdag d. 20. juni 

Østhimmerlands LU afholder det årlige traktortræk. 

Stævnet bliver afholdt det samme sted som sidst ved 

Egensevej og tæt på Mou. 

Arealet vi har til rådighed er udlånt af Jens Chr. Kaasing, 

Mou. Vi starter op kl. 9.00 med vejning, og trækket 

starter kl. 12.00. Tilmelding af trækkere kan ske til 

Jimmy Jensen på tlf. 6170 4963. 

- Håber vi ses til en kanon dag. 

Nibe 

Paint Ball 

Torsdag den 25. juni 

Skyd på bestyrelsen! - Vi besøger den gamle grusgrav 

ved Ellidshøj. Så hvis der er en indre soldat gemt i dig, 

så mød op denne aften til en ”skyttegravskrig”. 

Hyggeaften med ”rundbold” 

Fredag den 10. juli 

Rundbold på Lundbæks grønne arealer. Vi lægger op 

til en hyggelig aften med lidt motion og hyggeligt 

samvær, hvor vi slutter af med en øl og pølser på grillen. 

ligger nordøst for Aalborg, og leverer 

strøm til hele Nordjylland samt fjernvarme 

til Aalborg og mindre omegnsbyer. 

Værket består af 2 individuelle anlæg, 

med kulmøller, som maler kullet 

finere end mel, kedel til afbrænding 

af kullet, dampanlæg til fordampningsprocessen 

og strømgenerator 

til at lave strømmen. Det er rigtig 

store enheder og det var utroligt 

spændende at se. Blok 3, som vi så, 

producerer primært el og fjernvarme. 

Denne blok blev sat i drift i 

1998. Blok 2 anvendes kun, når der 

er brug for det. 

Blok 3 er en af de nyeste kulfyrede 

blokke i Danmark, og når den kører 

på maks. ydelse bruger den 110 tons 

kul i timen. Udnyttelsesprocenten af 

kullet er 91%, og det er verdens højeste 

udnyttelsesprocent. Samtidig er 

værket meget miljøvenligt og udleder 

kun meget lidt CO 2, samtidig 

med at den renser dampen for svovl. 

Værket er faktisk et af verdens mest 

miljøvenlige kulfyrede værker. 

Vi var hele vejen rundt på værket, og 

det indebar en tur på taget af blok 3, 

som er 92 m høj. Her var udsigten 

rigtig god, og vi kunne se vidt omkring. 

Ellers så vi hele processen fra 

kullet blev formalet, til strømmen 

blev sendt på el-nettet. 

Vi siger rigtig mange tak til Vattenfall 

for en fremragende rundvisning. 

Kommende arrangementer 

i Vendsyssel LU: 

Brønderslev og Hjørring 

Rappelling 

Søndag den 14. juni 

Ved Vrå Andel det starter kl. 13.30. Pris 50 kr. for 

medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding 

på tlf. 3179 0109. 

Han Herred 

Lørdag den 5. september 

Han Herred LU afholder øve-pløjedag (konkurrencepløjning). 

Nærmere info kommer i næste blad. Evt. 

spørgsmål, kontakt Martin Nørmølle på tlf. 2873 3300. 

Dronninglund 

Fredag den 26. juni 

Holder vi åben vindmølle hos Per Christian Nielsen på 

Gretterholtvej ved Try Dronninglund. Der vil blive 

taget entre, men serveret pølser og drikke. Vi starter 

kl. 18.00. Der er tilmelding til Jonas på tlf. 2681 8257 

Der er Amts mesterskab i Traktortræk 

lørdag d. 18. juli på Hjallerup-banen. 

Trækket starter kl. 10.00. 


Markvandring og fremvisning af forsøg 

Onsdag den 10. juni kl. 19.00 

hos Martin Andreasen, ”Møllegård”, 

Holtetvej 145, Brønderslev 

Kreds 4 og PlanteRådgivningen 

Før-dyrskue-aften - Malkekvæg 

Mandag den 15. juni kl. 19.30 hos 

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 10, Løkken 

Avlsforeningerne og LandboNord 

Nye regler for udsætning af fasaner 

og agerhøns 

Temaaften om vildtpleje og biotopplaner 

Torsdag den 18. juni kl. 19.00 på Landbo- 

Nords Vækstforsøg, Brønderslev 

Natur- og PlanteRådgivningen 

Hjørring Dyrskue 

Fredag den 19. og lørdag d. 20. juni 

Se programmet her i bladet, i dyrskueavisen eller 

på www.hjorringdyrskue.dk. 

Vil du blive en bedre chef? 

- Medarbejderpleje flytter bjerge! 

Onsdag den 24. juni kl. 9.30-14.15 

på LandboNord, Brønderslev 

LandboNord 

KvægRådgivningen og SvineRådgivningen 

Læs mere i »Plakaten« og på vores hjemmeside: www.landbonord.dk 

Tlf. 9624 2424 

Fodermøde 

Onsdag den 24. juni 2009 kl. 19.00 

på LandboNord, Brønderslev 


Svinerådgivningen 

Grillaften - Kødkvæg 

Onsdag den 8. juli kl. 18.30 

hos Gunnar Søndergaard, Amagervej 59, 

Kvissel, Frederikshavn 

Kødkvægsudvalget 

Sommerbesøg for hele familien på 

»Nørre Fuglsang« 

Lørdag den 11. juli fra kl. 13.00 

hos Bodil & Hardy Larsen, Fulgsangsvej 34, 

Aggersund, Løgstør 

Landbruget kommer til Brovst 

Lørdag den 18. juli kl. 9.00-13.00 

Husk - Årets Høstfest 

Lørdag den 31. oktober kl. 18.30 

på Nordjyllands Idrætshøjskole 

Parkvej 61, Brønderslev 

Kreds 3 

Kreds 3 

LandboNord

Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?