Copingstrategier - Cabi

Copingstrategier
Coping eller mestring handler om den måde, den enkelte forsøger at tackle de udfordringer, forhindringer
og vanskelige situationer, personen møder.
Coping er opstået som begreb i forbindelse med stressforskning, og i den forbindelse handler det om,
hvordan personer tackler de stressfyldte situationer, de kommer ud for. Senere er coping også blevet
anvendt i andre sammenhænge end stressbehandling.
Den enkeltes copingstrategier kan fx være at:
• skjule sine vanskeligheder
• undgå angstfremkaldende situationer
• søge hjælp
• give op
• søge trøst
• kæmpe for ændrede vilkår.
Den enkeltes copingstrategier kan udbygges og forbedres, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til
de vanskeligheder, personen står over for, fx arbejdsbetinget stress eller dårligt mentalt helbred.
I ’Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’ fra NFA, 2010 fremgår det, at
der er indikation for, at den sygemeldtes selvtillid, copingstrategier, forståelse for eget helbredsproblem
samt motivation for og forventninger til tilbagevenden til arbejde har betydning for udfaldet af
sygefraværsforløbet.
Hensigtsmæssige copingstrategier kan altså forbedre den måde, en person tackler sit mentale helbred på
i hverdagen og dermed også virke positivt på sygefravær.
Overvej, om der på vejen tilbage i job er behov for at inddrage forløb, hvor borgeren kan få udviklet sine
copingstrategier.
Kilde: ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010.
Eksempel
ADHD-teamet, Vejle Kommune
Projektet tilbyder både:
• støtte/kontaktpersoner
• mestringsskole med en ugentlig undervisningsdag over et halvt år
• holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram
udviklet af ADHD-foreningen.
Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med
både jobcentret, UU, sundhedsplejen og misbrugsbehandlingen. Sundhedsplejen
skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos unge mødre.
Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem
Sundhedscentret, Sundhedsplejen, Jobcentret eller den myndighed, der har
visiteret borgeren til projektet.

Læs mere på DAWBA på www.dawba.com
I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med
deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet,
Niels Christian Hansen, oplyser, at der er gode erfaringer med gruppeforløb.
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner.
Eksempel
Målet for Jobcenter Slagelses opsporingsprojekt er, at medarbejderne i jobcentret
og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte
en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang.
Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne.
Fokus ligger på at:
• effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem
faggrupper
• formidle viden om ADHD til en bred gruppe af medarbejdere.
Målgruppen for opsporingsprojektet er:
• nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering
• borgere tilknyttet bestemte projekter
• borgere i match 4 og 5 (den tidligere matchkategorisering)
• unge i socialpsykiatri og borgere i misbrugsbehandling.
Den første udredning foretages af Socialpsykiatrien ved hjælp af DAWBA. Et team
af medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og
beskæftigelsesmæssig udredning i gang.
Projektet afsluttes i 2011
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner.
Eksempel
I casestudierne: ’Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?’
tyder undersøgelserne på, at virksomhederne tillægger den psykisk sårbare
medarbejders vilje til at lære og evne til at kommunikere egne styrker,
begrænsninger og behov langt større værdi end fx tempo og faglig dygtighed.
Det er evnen til at tage ansvar for sin egen skrøbelighed, der honoreres i
virksomheden. Samtidig er erfaringen, at der er en balancegang mellem for megen
og for lidt information om den psykiske sårbarhed.