Mjølner februar 2011.indd

Combat Support Wing 

MJØLNER 

FEBRUAR 2011

LEDELSEN 

Chef 

OB Peter Wass 

STAB 

Support Group 

OL Søren Frausig 

SQUADRONS 

615SQN 

Combat Communication 

MJ Nils Bjarne Jensen 

660SQN 

Force Protection 

Fg. chef KN Jmmy Helsinghoff 

SIKKERHEDSOFFICER 

MJ Ib W. Djernes 

2 

MJØLNER FEBRUAR 2011 

Operations Group 

OL Kern Oddershede 

680SQN 

Combat Support 

Fg. chef KN Bo D. Svendsen 

Billed 

på vej 

Billed 

på vej


UDGIVER 


Herningvej 30 

Kølvrå 

DK-7470 Karup J. 

Tlf.: 97101550 

Mail: csw@mil.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Journalist 

Jette Elkjær 

Kommunikationsleder i CSW 

Telefon: 97101550, lokal 5296 

Mobil: 4195 0676 

Fiin: CSW-RP01 

Mail: jette.elkjaer@mil.dk 

LAYOUT 

Materielassistent 

Tina Olsen 

Telefon: 97101550, lokal 5228 

Mobil: 2559 1789 

Fiin: CSW-R027 

Mail: CSW-R027@mil.dk 

TRYK 

Forsvarets Trykkeri - Karup 

OPLAG 

700 stk. 

FORSIDEFOTO 

Taktisk display ved besøg af chefen for 

Forsvarsstaben. 

ARTIKLER TIL BLADET 

Artikler, forslag m.v. sendes til redaktøren, 

der træffer beslutning om viderebringelse. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at rediger 

indsendt materiale. Eftertryk tilladt 

med kildeangivelse. 

DEADLINE FOR DE NÆSTE TO NUMRE 

21. marts 2011 (udkommer april) 

23. maj 2011 (udkommer juni) 

INDHOLD 

28 

12 

Missioner 

6 Med it i Kabul 

14 Nyt center til ANA 

20 Med chefen i Afghanistan 

28 Mentor i en fremmed kultur 

32 Uundværlig støtte 

Dagligdag 

5 Aftale med hjemmeværnet 

10 Min bedste tid 

11 Op i gear - igen 

12 Sidste dag på kontoret 

13 Sæt farten ned 

18 Ikke to dage er ens 

22 Skød sig til bronze 

24 Ikke kun vikarer 

26 Enestående indsats 

18 

6 

Hver gang 

4 Nyt fra wingchefen 

8 Dekorationer 

15 Opslagstavlen 

25 Til- og afgange 

30 Aktiviter i CSW i perioden 

marts - maj 2011 

MJØLNER FEBRUAR 2011 3

NYT FRA 

WING CHEFEN 

Mit første indlæg i Mjølner skal bruges til at takke alle i Combat Support Wing for den fi ne 

modtagelse, som jeg har oplevet i forbindelse med min tiltræden. 

Jeg er meget glad og stolt over at være udpeget som jeres wingchef. Stolt over at blive sat i 

spidsen for Combat Support Wing, der byder på en række forskelligartede funktioner, som 

de fl yvende wings og resten af fl yvevåbnet og forsvaret har brug for. Med den struktur, som 

fl yvevåbnet har valgt, er Combat Support Wing afgørende for fl yvevåbnets evne til at operere 

både hjemme og måske i særlig grad ude. 

Man kan vist godt sige, at vi besidder et bredt og forskelligartet ekspertisefelt, og det er for 

mig i sig selv en spændende udfordring at få til at spille sammen. Jeg ser også frem til give 

mit bidrag til samarbejdet med øvrige myndigheder i fl yvevåbnet – et samarbejde som en 

myndighed som Combat Support Wing er helt afhængig af. 

Jeg er også ydmyg over for den opgave, som det er at være chef for så stor en myndighed 

som Combat Support Wing. Jeg tror på synlig ledelse baseret på personlige relationer, og det 

sidste bliver nok lidt af en udfordring med så mange soldater og medarbejdere. Men jeg vil 

gøre mit bedste. 

Jeg er bevidst om den kæmpe store ekspertise, som mange af jer besidder, og som for mit eget vedkommende nok er lidt rusten. Og derfor vil 

jeg gerne fra starten sige, at jeg har kæmpe stor respekt for den enkelte soldat og medarbejder og den ekspertise, som I hver især besidder. 

Jeg er nemlig helt klar over, at det i sidste ende er jer, som skal levere den arbejdsindsats, som er afgørende for at den store maskine virker, 

og at vi vinder krigen. Derfor er jeg også meget bevidst om, at jeg er helt afhængig af jeres loyalitet, som er en altafgørende forudsætning 

for vores succes. 

Hvis I har behov for at tale med chefen, uanset om det er stort eller småt, står jeg til rådighed for jer. Jeg står i sagens natur også til rådighed 

for de udsendte og familierne, ikke mindst hvis det forfærdelige skulle ske, at nogen kommer til skade eller det, som er værre. Og jeg er også 

klar til en fortrolig snak, hvis dæmoner presser på eller humøret bare har brug for det. Så med andre ord: Jeg står som wingchef til rådighed 

for alle ved Combat Support Wing. 

Jeg kan love, at jeg vil gøre mit yderste for at bidrage til at vedligeholde og udvikle den top professionelle enhed, som jeg netop er sat i spidsen 

for. Og jeg er sikker på, at vi får en fremragende tid sammen. 

Oberst Peter Wass 

4 

MJØLNER FEBRUAR 2011

AFTALE MED 

HJEMMEVÆRNET 

Combat Support Wing kan nu bruge Flyverhjemmeværnet til at løse nationale 

opgaver og til at uddanne soldater. 

Af Jette Elkjær, Stab 

Ved en lettere formel ceremoni foran Combat 

Support Wings kommandofane indgik 

den daværende wingchef, oberst H.C.E. Nielsen 

den 7. januar 2011 en samarbejdsaftale 

med Flyvehjemmeværnet. Aftalen, som er 

den først af sin art i fl yvevåbnet, har til formål 

at øge den gensidige opstilling, uddannelse 

og træning af de operative kapaciteter 

ved Combat Support Wing og Flyverhjemmeværnet. 

I forbindelse med underskrivelsen af den 

nye samarbejdsaftale udtrykte inspektøren 

for Flyverhjemmeværnet, oberst Søren M. 

Poulsen stor tilfredshed med, at den første 

aftale nu var indgået. Han udtrykte desuden 

store forventninger til, at netop denne aftale 

med Combat Support Wing ville danne 

grobund for lignende aftaler mellem Flyverhjemmeværnet 

og fl yvevåbnets øvrige enheder. 

Hjælp til uddannelse 

Det er hensigten med samarbejdsaftalen, 

at den kan anvendes, når Combat Support 

Wing og Flyverhjemmeværnet kan se, at et 

samarbejde kan styrke uddannelsen af de 

opstillede operative kapaciteter. Det kan 

eksempelvis ske i forbindelse med støtte 

ved nationale uddannelses- og øvelsesaktiviteter 

og ved løsning af pålagte nationale 

militære opgaver som trafi kregulering, bevogtning 

og transportopgaver. 

Der er med den nye aftale også mulighed 

for, at personel fra Flyverhjemmeværnet 

vil kunne hjælpe til i forbindelse med Combat 

Support Wings generelle ICCS program 

samt støtte ved planlægning og gennemførelse 

af missionsorienterede uddannelser 

(MISU). 

Forudsætningen for Flyverhjemmeværnets 

støtte ved Combat Support Wings aktiviteter 

er betinget af, at det deltagende hjemmeværnspersonel 

får et tilfredsstillende og 

funktionsrelateret uddannelsesmæssigt udbytte 

heraf. 

Det er ikke en del af samarbejdsaftalen, 

at personel fra Flyverhjemmeværnet skal 

kunne udsendes sammen med personel fra 

Combat Support Wing. 

Oberst H.C.E. Nielsen (til venstre) og oberst Søren M. Poulsen giver håndslag på den nye samarbejdsaftale mellem Combat Support Wing 

og Flyverhjemmeværnet. 


MED IT I KABUL 

Fire gange om året har fl yvevåbnet et transportfl y i Afghanistan, og hver gang er en 

it-tekniker fra 615 Squadron med på missionen. 

Af Tommy Rasmussen, 615SQN 

C-130 bidraget på Kabul International Airport 

(KAIA) kører fi re gange om året, og i 

skrivende stund er KAIA Hold IV på vej ind 

i de sidste uger i Afghanistan, inden vi pakker 

sammen, og fl yver hjem for denne gang. 

Missionen klarer alle rotations- og leavefl 

yvningerne for de udsendte enheder, 

og en medarbejder fra 615 Squadron 

(SQN) udsendes hver gang sammen 

med Air Transport Wing Aalborg (ATW). 

Allerede inden hovedstyrken ankom 

den 16. oktober, havde både 615SQN 

og ATW haft folk i KAIA i cirka to uger 

for at klargøre missionen, herunder fl ytte 

den danske lejr omkring 70 meter. 

Den del som 615SQN er ansvarlig for, er 

den samlede kommunikation med omverdenen, 

herunder VSAT forbindelse, internet, 

FIIN og telefoni (Communication 

Information Systems, red.), mens ATW tager 

sig af fl yvningerne. Men ingen kommunikation 

= ingen fl yvning. Så selv om 

alt primært drejer sig om fl yvning, så er 

CIS-manden fra 615SQN den eneste af sin 

slags på missionen, og han trods alt vigtig. 

Alt skal scannes 

Inden turen til Afghanistan, mødte jeg første 

gang ”mit” hold i september til holdsamlingen 

på Flyvestation Aalborg, hvor vi 

blev introduceret og snakkede om holdninger 

og forventninger til turen. Næste gang 

jeg mødte holdet var lidt over en måned 

senere i KAIA, hvor missionen begyndte. 

Efter ankomsten og den obligatoriske 

CIS-briefi ng, startede opgaverne for alvor 

den følgende dag, hvor fl yet fra morgenstunden 

skulle være operativt. Samtidig 

havde mange medbragt private compu- 

6 


te t re r , so som de ogs gs g å øn ø sk s ed e e at a bru ru ruge ge her er e - 

ne nede de d . De Derf rf r or sku ku kull ll lle SA SAMT MT MTLI LI LIGE GE med ed e - 

br b ag a te com om ompu pu p te ter r og eks ks kste te tern rn rne me medi di dier er 

op opda da date te tere re res, s, sca ca cann nn nnes es e og g ko k nt ntro roll ll l er eres es ind nd nden en e , 

de kun un u ne kom om omme me i nær ær ærhe he hede de den n af f net et etvæ væ v rk r et e . 

De Det t vi v st ste e si sig g at vær ær ære e en god od ide de d , da 

et par ar com om ompu pu pute te t r og eks ks kste te tern rne e ha hard rd- 

di disk sk ske e va var r in infi ce cere re ret t me med d vi viru ru rus, s, og g de d r 

fo for r sk skul ul u le ren ense ses fø f r de d kunne ne bru ru r ge g s. 

De Deru ru rudo do dove ve ver sk skul ul ulle le leder er eropr pr pret et ette te tes mo mobi bi bilt lt ltel el elef ef efon on oner er er, 

så alle kunne komme i kontakt k med hi hinanden, 

og der skulle etableres backup-løsning 

på FIIN. Backup’en er simpel nok... man skifter 

et bånd i robotten hver onsdag kl. 10:00 J. 

Gode forbindelser 

Når CIS kører, , er der ikke de store proble- p 

mer i dagligdagen, og man har reelt en del 

fritid sammen med resten af holdet. En del 

af den fritid, blev brugt på at etablere resten 

af vores velfærdscontainer, som består af 

to sammensatte containere. Den sidste del 

kom desværre senere end hovedstyrken på 

grund af nogl e logistiske problemer. Til gengæld 

er der nu velfærd til alle. Der er etableret 

internetcafe, TV2 på 40” fl adskærm, skype-telefoner. 

så man kan ringe hjem, biograf 

med projekter og lærred, som er koblet til 

en computer, hvor man kan afspille fi lm. 

ATW har også medbragt fi lm og en playstation, 

så der er noget for en hver smag. 

Men alt er ikke fritid. Systemerne skal kører 

hele tiden, og dagens første opgave er altid at 

kontrollere om systemerne fungere optimalt. 

Problemer med støv 

Hvis der er noget galt, skal det ordnes hurtigst 

muligt, da holdet er afhængig af at 

ku k nn nne ko komm mm mmun un unik ik iker er ere. e. Sel el elvf vf vføl øl ølge ge g li lig g er der er 

og også så dag ag agli l g dr drif if ift og ved ed edli li lige ge geho ho hold ld ldel el else se af f sy syst st stee 

me met og de e fo fors rs rske ke kell ll llig ig ige e co comp mp mput ut uter er ere. e. Der er e er r en 

ma mass ss sse e re reng ng ngør ør ørin in ing af dem em e , da der er e er me mege ge g t 

støv t øv i luften, f som er r så s fint t at det et f.eks e ks ks. ko k m 

me mer r in ind ge g nn nnem em filtr tr tren en e e på p air ir irco co cond nd ndit it itio io ion og 

vi vide ide 

d re ind nd i ser erve ve vere re re, bl blæs æs æser er ere, e, hvo vo vor r de det t læ lægg 

ge ger si sig om kom om ompo po p ne nent nt nter er erne ne og g ti til si sids ds dst sl sløv øv øver er 

computerne. t Derfor f er der rengøring g g med en 

tør klud og en air dust (luft på spraydåse til 

rensning af f.eks. computere) fl ere gange om 

ugen i de perioder, hvor der er meget støv. 

Derudover er det almindelig support på 

computere og printere. Det sker ofte, at 

folk kommer med deres private pcom- putere og harddiske, som de også ønsker 

hjælp til – og det får de selvfølgelig. 

Hjælper hinanden 

Hvis der ikke er nogen fejl i CIS, indgår jeg 

som en del af holdet på Hercules fl yet, og 

hjælper med klargøring, pakning og hvad 

der ellers af opgaver. Det er en helt naturlig 

ting at gøre. De hjælper tilsvarende, når 

f.eks. en sandstorm er kommet forbi, og 

har fl yttet rundt på vores VSAT, så vi har 

mistet alt forbindelse, og det på trods af at 

den er fastspændt med store lastremme. 

Så skal det hele spændes op, og VSAT’en 

fl yttes på plads igen. Her er det rart med 

lidt ekstra armkræfter. Bagefter genfi ndes 

satellitten og re-etableres forbindelsen, 

hvorefter en ny peak test skal køres for at 

sikre, at vi igen har det optimale signal. 

For at forhindre at vores VSAT fl ytter 

sig i en ny sandstorm, blev den efterføl-

gende spændt yderligere fast med kæder, 

som vi har lånt fra fl yets lastrum. 

Det er en lille lektie vi har lært hernede. I 

den gamle lejr stod vi i læ af tyrkernes 

hangar, men nu ligger vi mere frit på fl yfeltet 

og højere oppe, så vinden for alvor kan 

tage fat, når den kommer fra bjergene. 

Heldigvis er det ikke tit, at der kommer 

sandstorme, som den vi havde, 

men nu er vi klar, hvis det sker igen. 

Vi har også haft to jordskælv hernede, 

men det har ikke kunne fl ytte vores 

VSAT efter den blev sat fast med kæder. 

Støtter også hæren 

Der kommer jævnligt opdateringer til 

vores computere, og præcis som derhjemme, 

skal vores computere herude 

også holdes ved lige med de korrekte opdateringer 

både på styresystemer, andre 

applikationer og antivirus. Det gøres, når 

resten af holdet har fået fri sidst på dagen, 

så det ikke forstyrre dem i deres arbejdsdag. 

Det kan godt give nogen lange aftener og 

nætter, da der i alt er 20 maskiner til detachementet 

fordelt på FIIN og internet. Derudover 

kommer folk ofte med private maskiner, 

som der skal gøres noget ved eller 

opdateres, fordi de ikke selv er trygge ved det. 

Ud over de daglige opgaver med bidragets 

CIS, støtter vi også hærens Nationale Støtte 

Element (NSE) hernede med CIS. De har deres 

egne CIS-folk siddende i Camp Bastion, 

og kan derfor ikke komme til KAIA hver gang 

noget er galt. I modsætning til fl yvevåbnet, 

hvor vi trækker alle vores forbindelser på én 

VSAT, trækker NSE deres FIIN på en VSAT og 

deres internet på en Bentley Walker. Så her 

kan vi hjælpe dem med korrekt fejlmelding. 

Hvis det ikke er FIIN, men internet og andet 

hard- eller software, der har problemer, kan 

vi som regel løse problemerne for dem, så 

de igen er kørende i en fart. De er ligesom 

os afhængige af at kunne komme online på 

diverse systemer, da de er ansvarlige for alt 

dansk transport ind og ud af KAIA. 

God udsigtsplads 

Truslen mod KAIA er som regel lav, så sikkerhedsmæssigt 

er der umiddelbart ikke 

meget at være nervøs for. Der kan jo altid 

komme et par raketter fl yvende, men dem 

vi har haft, er alle landet uden for hegnet. 

Samtidig er vi placeret på den bedste plads 

i KAIA, lige midt på fl yfeltet i to containers 

højde, så vores udsigt fås ikke bedre. 

På trods af den gode udsigt, er det begrænset 

hvor meget man kan tage billeder 

af, da KAIA har en ret stram politik 

i forhold til at tage fotos i lufthavnen. 

Alt hvad der kommer af fl y og helikoptere, 

kommer ind lige ved siden af os. 

For at nævne nogen få er der TRANSALL, 

HERCULES i alle udgaver, ILYUSHIN, FOK- 

KER, BOEING 747, V-22 OSPREY, SUPER 

Placeringen af den nye lejr. 

Serverrummet, hvorfra alt it bliver styret fra. 

PUMA helikoptere, BLACKHAWKS, CHIN- 

NOCK, HUEY og MI-24 HIND og mange 

fl ere, så der er altid noget at kigge på. 

Som afsluttende skulderklap kan nævnes at 

vi ikke bare hold IV, men på C-130 bidraget 

generelt er det bidrag, som er her i kortest 

tid, men som suverænt løfter mest gods 

og passagerer, mens vi er her. Ingen andre 

kommer tæt på, hvilket giver os en masse 

goodwill hernede. 


Dekorationer og udmærkelser 

25 års jubilæum 

Den 1. februar 2011 

FSPC Steen Hoffensitz Nielsen, 615SQN. 

40 års jubilæum 

8 MJØLNER FEBRUAR 2011 

Den 3. februar 2011 

KN Dorte Nielsen, Stab. 

Den 1. november 2010 Den 1. februar 2011 Den 1. februar 2011 

FSPC Lillian L. Rauff, 680SQN. FSPC Jakob Elvers Jørgensen, 615SQN. FSPC Leo Jan Petersen, 615SQN.

Udnævnelser 

Den 19. november 2010 til sergenter. 

Bagerst nr. 6 fra højre, Peter Bonde, 660SQN. Bagerst nr. 3 fra højre, Brian Nørgaard, 660SQN. Bagerst første fra højre, Torben Lykkeskjold 

615SQN. 

Den 26. november 2010 til seniorsergenter. 

Bagerst nr. 3 fra højre, Claus Johansen, 615SQN. 


MIN BEDSTE TID 

Med en stor klump i halsen siger den nu forhenværende chef farvel til Combat 

Support Wing og til sit bedste job i Forsvaret. 

Af H.C.E. Nielsen, fhv. CH CSW – nu CH FLOS 

Det er en del af det at være offi cer, at man 

skal skifte job cirka hvert tredje år: Nogle 

gange er det rimeligt nemt, fordi man skal 

videre til noget endnu bedre eller noget 

endnu større. Til trods for at mit næste job 

så absolut er et ønskejob, så er dette farvel 

til Combat Support Wing alligevel det tungeste, 

jeg har prøvet, og jeg vil gerne indrømme, 

at det er med en stor klump i halsen, at 

jeg siger farvel. 

Årsagen til mit vemod ligger primært i, at 

jeg har været så pokkers glad for at være 

chef for Combat Support Wing. Der har ikke 

været én dag, som jeg ikke har set frem til, 

ikke én dag hvor jeg har været ked af at 

være her, og ikke en eneste dag, hvor jeg 

ikke har følt, at vi har leveret varen. 

Jeg sagde ved min tiltrædelse, at jeg var 

ydmyg overfor opgaven. Ydmyg - fordi jeg 

vidste, at jeg nu trådte ind på helt nye fagområder, 

og ydmyg overfor det ansvar det er 

at være chef. Nu – cirka 950 dage efter, så 

er ydmygheden erstattet af stolthed. 

Stolthed over det vi har nået, stolthed over 

det Combat Support Wing er, det Combat 

Support Wing leverer og ikke mindst stolthed 

over det, Combat Support Wing står for. 

Vores motto er jo ”Styrke gennem støtte,” og 

i den kontekst er Combat Support Wing stærkere 

end nogensinde. Combat Support Wing 

er med hver gang Flyvevåbnet rykker ud, og 

Combat Support Wing har gentagne gange 

bevist, at vi også er klar, når Flyvevåbnet ønsker, 

vi skal løse andre opgaver. 

Intet af alt det, vi har leveret, har kunnet 

lade sig gøre uden dygtige enheder – med 

dygtige medarbejdere. I en hverdag, hvor 

hver eneste dag byder på nye opgaver, nye 

overraskelser og nye udfordringer, så kræver 

det, at der konstant opretholdes et højt professionelt 

niveau og ikke mindst en positiv 

10 


og fl eksibel tilgang fra hver eneste medarbejder. 

Tak for det Combat Support Wing. Tak for 

utallige gode oplevelser og ikke mindst tak 

for, at I har gjort det at være jeres chef til 

Selv en oberst skal holde skydetræningen ved lige. 

min hidtil bedste tid i Forsvaret. 

Tag godt imod jeres nye chef – han fortjener 

kun det bedste – og jeg ved, at det får han 

i jer. 

Hver gang Combat Support Wing har haft soldater udsendte, har de fået besøg af chefen 

”him self”.

OP I GEAR – IGEN 

Ground Support bidrog med personel til både UNIFIL hold 1 og 2. Det kunne mærkes 

på de hjemlige værksteder under men også længe efter, at folk vendte tilbage 

til Danmark. 

Af Kenneth Bladt, 680SQN 

Ground Support kendes for tiden som dem, 

der sætter vinterdæk på bilen, der reparerer 

sneploven eller dem, der rydder sneen, 

når andre giver op. Men perioden november 

2009 til august 2010 bød på ganske andre 

opgaver i forbindelse med UNIFIL-missionen. 

Disse opgaver er der blevet fortalt om tidligere, 

så i stedet vil jeg dvæle lidt ved de 

opgaver, der fortsat skulle løses inden 

for rigets grænser i 2010. Bilerne skulle 

stadig smøres, generatoren skulle stadig 

serviceres, og sneen skulle stadig ryddes. 

Opgaverne blev løst, dog ikke med samme 

høje standard som hidtil. Omstillingsprocenten 

i forbindelse med syn af 

køretøjer steg dramatisk, og det tilbageblivende 

personel ved jordudstyrsværkstedet 

kæmpede en indædt kamp for 

at holde snerydningskøretøjerne i live. 

Dette har givet et efterspil, som har præget 

Ground Support i perioden efter en veloverstået 

mission, idet vi nu skal ”op i gear igen”. 

Kamp mod sneen 

Der er lang vej fra det laveste gear til det højeste, 

men vi nået et langt stykke af vejen. 

Blot for at tage ét eksempel, så har vi med 

svendene tilbage i perioden fra august til nu 

nået den laveste omstillingsprocent til syn 

siden Combat Support Wing blev oprettet. 

Derudover er der med det tidlige snefald i år 

blevet kæmpet en lige så stor kamp med at 

holde snerydningen i live på samme vis som 

sidste år, dog med en større bemanding 

denne gang. 

Efterdønningerne fra UNI FIL kunne stadig 

mærkes, da de sidste FN-dage blev afviklet 

henover julen 2010, så om end vi ikke er 

nået i højeste gear, så er vi da på vej. 

En mekaniker i gang med at reparerer en lastbil. 


SIDSTE DAG PÅ 

KONTORET 

Inden Aerial Port Service kunne gå på juleferie, skulle de lige hjælpe Søværnet 

med at sende en Lynx-helicopter og 46 tons gods til Aden Bugten. 

Af J. Lenschau, 680SQN 

Aerial Port Service (APS), Team 1 fi k i uge 

50 til opgave at pakke 58 tons genforsyninger 

fra Søværnet til skibet Esben Snarre, 

som havde fået forlænget sin udsendelse til 

Aden Bugten. 

Der skulle sendes en Lynx helikopter og 

gods af sted med en IL-76 og cirka 46 tons 

gods og reservedele med en DC-10. 

Det var første gang, at APS skulle læsse en 

DC-10 på Flyvestation Karup. Det var derfor 

en meget spændende opgave at pakke de 

46 tons forsyninger, da fl y-palleterne skulle 

pakkes forskelligt afhængig af, hvor de skulle 

placeres i fl yet. Der skulle også tages hensyn 

til, hvor tung hver enkelt fl y-pallet måtte 

værre på grund af vægt begrænsninger på 

de forskellige stationer i fl yet. 

Juletræer til Helmand 

Mandag arbejdede folkene godt og effektivt 

med at pakke, og vi nåede langt med at pakke 

fl y-palleterne. Alt godset til DC-10 kom til 

at fylde 29 palleter, som er rekord i at læsse 

ombord på et fl y i APS. 

12 


Tirsdag læssede vi i samarbejde med Søværnets 

Helikoptertjeneste og Helicopter 

Wing Karup Lynx-helikopteren og godset 

ombord på den IL-76, der skulle fl yve det til 

Dijbuoti og tage en Lynx-helikopter med retur 

til Flyvestation Karup. 

Onsdag blev vi færdige med at lægge net på 

fl y-palleterne, og senere om aften havde vi 

Logfl ighten til Kabul i samarbejde med DA- 

NILOG MOVCON. 

Torsdag var den store dag, hvor DC-10’en 

skulle ankomme om morgen, men på grund 

af dårlig vejr rundt omkring i Europa blev 

fl yet hele tiden forsinket. Flyet ankom først 

natten til fredag, men så kunne vi varme op 

med at sende julemad og juletræer af sted 

med en IL-76 til Camp Bastion og senere på 

dagen modtage Logfl ighten, der kom retur 

fra Kabul. 

Ikke meget plads 

For at kunne transportere alle 29 fl y-palleter 

fra vores pakke område i shelter 271 og ud 

til fl yet på Rampe Nord, måtte vi ud og låne 

ekstra lastbiler fra hangar 1. 

Vi havde forberedt de første otte fl y-palleter 

på vores to operative K-loadere ud fra de 

tilsendt læsningsplan fra fl yselskabet, så vi 

kunne begynde læsningen hurtigst muligt 

efter DC-10 var landet og taxiet på plads. 

DC-10 landede kl.02:55 og efter aftale med 

fl yet loadmaster, skulle vi starte med at 

læsse front lower cargo deck. Der var ikke 

meget plads til at manøvrere K-loaderen ind 

til lugen på lower deck, da en tankvogn, der 

pumpede fuel ombord, holdt lidt i vejen. 

Med tungen lige i munden blev K-loaderen 

dirigeret ind og endte med at holde kun få 

centimeter fra højre vinges motor… masser 

af plads. 

Vi havde desværre ikke lige taget højde for, 

at lugen på lower deck var smallere. Vi måtte 

derfor tage fl y-palleterne af og rotere dem 

en halv omgang for at læsse dem ombord. 

Fejl i planer 

”Murhpy” var også med på denne tur. Det 

viste sig, at der var en fejl i den plan, som 

vi havde modtaget fra fl yselskabet, for en af 

fl y-palleterne var pakket for høj til at komme 

ind på lower deck. 

Efter lidt løben frem og tilbage fandt

vi dog hurtigt en fl y-palleter, der kunne 

gå ind i stedet for, og vi fi k læsset 

den sidste af de fem fl y-palleter, der 

skulle ombord på lower cargo deck. 

På Upper cargo deck skulle de ”sidste” 24 

fl y-palleter læsses, og ”Murphy” var også 

med der. En af fl y-palleterne måtte pakkes 

om, da den hele tiden satte sig fast i railsystemet 

på gulvet i fl yet og derfor ikke kunne 

komme ind på sin position. 

For at spare tid blev ompakningen af fl ypalleterne 

foretaget ude på fl yfeltet, og det 

viste sig heldigvis at blive det eneste problem, 

vi fi k på upper deck. Vi fi k læsset de 

sidste fl y-palleter ombord uden mere bøvl. 

Fredag morgen efter at have været på 

arbejde i over 24 timer kunne vi trætte 

sætte os ind vores biler og køre hjem til 

en velfortjent juleferie.Godt gået drenge! 

Af Helicopter Wing Karup 

Resultatet af en trafi kkontrol i uge 3 på Flyvestation 

Karup gav et nedslående resultat. 

Militærpolitiet fra Combat Support Wing 

optog i alt 45 rapporter. 

14 rapporter var hastighedssager, i syv 

tilfælde talte køretøjets kører i håndholdt 

mobiltelefon under kørslen, mens hele 21 

personer blev noteret for manglende brug 

af sikkerhedssele. Desuden overholdt to 

medarbejdere ikke et fuldt stop skilt og en 

enkelt kørte bil med tilisede ruder. 

Militærpolitiet var i gennemsnit på patrulje 

2,5 timer hver dag ugen igennem, hvor de 

lavede trafi kkontroller forskellige steder på 

fl yvestationens område. 

Mere kontrol 

Resultatet er skuffende set i lyset af, at der 

også var en større trafi kkontrol midt i december 

sidste år, hvor 13 medarbejdere blev taget 

for at køre uden sikkerhedssele, og 17 medarbejdere 

blev taget for at køre for stærkt. 

Militærpolitiet kunne ikke konstatere 

en faldende tendens til at overholde 

Ofte arbejder APS-folkene om natten. Det skete også, da de skulle laste gods til Søværnet. 

SÆT FARTEN NED 

For mange kører for stærkt og bruger ikke sikkerhedsselen. Konsekvensen er fl ere 

trafi kkontroller på Flyvestation Karup. 

færdselsloven i løbet af ugen og anbefaler 

derfor fl ere trafi kkontroller. 

Denne anbefaling ligger helt i tråd med 

kommandantskabets holdning og oberstløjtnant 

Palle Mikkelsen, chef for Support 

Group ved Helicopter Wing Karup, 

varsler yderligere trafi kkontrol. 

”Vi er simpelt hen nødt til at ændre folks op- 

Det er forbudt at tale i håndholdt mobil, når du kører bil. 

fattelse af, at trafi ksikkerhed er noget, der 

kun gælder uden for hegnet. Færdselsreglerne 

og tilhørende skiltning skal respekteres. 

Vi har løbere, fodgængere og cyklister på 

ringvejen og andre steder. Det er faktisk farligere 

at færdes herinde end udenfor, da der 

i civilt terræn ofte er cykelstier og fortove til 

de bløde trafi kanter”, siger Palle Mikkelsen. 


NYT CENTER TIL ANA 

1.800 ANA-soldater i telte og byggeri af et nyt træningscenter på ét og samme 

sted. OMLT Hold V hjælpe til, så ingen kommer til skade. 

Af OMLT Hold V 

For godt tre uger siden blev det danske 

OMLT mentorhold i Shorabak-lejren involveret 

i etableringen af ANA (den afghanske 

hær) interim Regional Military Training Center 

(iRMTC), som skal uddanne og træne soldater 

til den afghanske hær. Der er tale om 

etablering af en midlertidig lejr, mens det 

permanente træningscenter bygges samme 

sted. Projektet koster cirka 40 mill. US-dollars 

og er planlagt at skulle stå færdigt til 

marts 2012. 

Træningscenteret bliver placeret som en 

tilbygning på Shorabak-lejren og falder dermed 

ind under garnisonens ansvarsområde. 

På nuværende tidspunkt ligger det udpegede 

område som en tom og fl ad grusplads på 

250 x 900 meter med hegn udenom. 

Stor udfordring 

Planen er ret ambitiøs: Den 6. marts ankommer 

cirka 1.800 ANA-aspiranter og instruktører, 

som skal indkvarteres i telte. Alt lige 

14 


fra kantine til undervisningslokaler bliver 

også i telte, vel at mærke på det samme 

snævre område, hvor der samtidigt skal bygges 

en permanent lejr. 

Det siger sig selv, at det er en voldsom udfordring 

både at gennemføre uddannelse og 

træning sideløbende med et stort byggeri på 

et så lille område. Ikke mindst sikkerheden 

udgør en stor udfordring, da der vil være en 

lind strøm af civile arbejdere og materialer 

ind i lejren, og det hele skal være kontrolleret 

rent sikkerhedsmæssigt inden indpassage. 

Ligeledes skal der være en adskillelse 

af soldater og byggeplads for at undgå tyverier 

og ulykker. 

Det er her OMLT kommer på banen, idet 

bevogtningen af området og kontrollen ved 

indpassage fra dags dato er blevet garnisonens 

ansvar. 

Ekstra hænder 

Det har ikke været uden problemer at få 

defi neret denne opgave på så kort tid, og 

Det De Det De D et e ny nye e et e et e t 

t ttræ 

ræn ræ ræn ræning æn æ æn æ ing i ing in ing ng ngsce g sce sc sce sc sce scente ce c nte nt nte nt nter t r rs r rs r s 

s kal ka kal ka kal ka kal ka kal ka kal ka li ligge gge gg gge gg g ge på p de denne nne nn nne nn nne n ne n ne n fl flade ad ade ad ade ad ade ad ade adde d gr g us usp u usp usplad sp spp 

lad la lad la lad llad la lad la lad ad a ad a ad s. s 

den endelige model forelå først få dage før 

iværksættelsen. Den afghanske garnison 

har dog taget det med vanlig afghansk ro, 

selvom det var klart for danskerne, at opgaven 

ikke lod sig løse uden, at der blev tilført 

yderligere personel til garnisonen. Løsningen 

på dette problem kom først en halv dag 

før bevogtningen skulle være på plads ved, 

at korpset fi k tildelt 15 mand. Bedre sent 

end aldrig! 

Projektet kan nu sættes i søen, og de kommende 

dage vil pladsen blive fyldt med militært 

materiel fra cirka 200 lastvogne, så 

teltlejren kan blive etableret. Dernæst går 

entreprenørerne i gang i den anden halvdel 

af lejren, og der vil foregå byggeri i det næste 

år. Det bliver interessant at se, hvordan 

så mange mennesker, maskiner og byggeri 

vil kunne forenes på så lidt plads, men det 

kan OMLT heldigvis nøjes med at være tilskuere 

til.

OPSLAGSTAVLEN 

Samarbejde om kørsel 

Som en prøveordning har Air Control Wing og Combat Support Wing siden den 1. 

februar 2011 haft en fælles kørselstjeneste for køretøjer over 3.55 kilo. Kørselstjeneste 

er beliggende i Hangar 1 ved Combat Support Wings gamle kørselstjeneste. Bookning 

af køretøjer uden for FBE regi skal ske til CSW-KTP-KØRSELSTJENESTEN-HG1@ 

fi in.dk. Prøveordningen løber frem til januar 2012, hvorefter det skal tages besluttes 

om den skal gøres permanent. 

(Kilde 680SQN) 

Thunderbirds til Karup 

Flyvevåbnet har besluttet, at der ikke bliver afholdt et Air Show i 2011. 

Det betyder dog ikke, at fl y-entusiaster skal skue forgæves efter spektakulære 

fl yveopvisninger. Lørdag den 15. juni 2011 kommer de legendariske 

fl yveteam ”Thunderbirds” forbi Flyvestation Karup, hvor 

de vil vise deres imponerende fl yveshow. Yderligere informationer om 

besøget vil blive offentliggjort på CSW-portalen (FIIN/intranettet, red.) 

(Kilde: HWKAR) 

Er du klar? 

Traditionen tro bliver der i 2011 også afholdt fælles Runway Run og Idrætsdag 

på Flyvestation Karup. Datoerne er nu klar og de to arrangementer sker henholdsvis 

den 17. juni og den 25. august. Spørgsmålet er derfor nu kun: Er du 

også klar? 

Fast arbejde i CSW 

TV/Midt-Vest sender hver uge et nyt afsnit i serien ”Fast arbejde”. I serien sættes 

der i løbet af 15 minutter spot på en arbejdsplads i sendeområdet. Den 

25. marts 2011 er det Combat Support Wings tur til at komme i spotlight, 

hvor seriens journalist blandt andet besøger CIS-folkene i 615 SQN og mekanikerne 

i 680SQN, Ground Support. 

(Kilde: Stab) 


CHEFSKIFTE I COMBAT SUP 

SUPP

ORT WING

IKKE TO DAGE 

ER ENS 

Af FLVFOT Nord, 615SQN 

Flyvevåbnets Fototjeneste Nord (FLVFOT 

Nord) er en del af 615 Squadron. Vi er en satellitenhed, 

som fysisk befi nder sig på Flyvestation 

Aalborg i bygning 311, som tidligere 

var en af F-16 eskadrille 726´s bygninger. 

Derved bor vi helt ud til en taxiway, som er 

fl y-operativt område, hvor der jævnligt ruller 

fl y lige uden for vinduerne. Især under 

øvelser, hvor der kommer danske eller udenlandske 

kampfl y til Flyvestation Aalborg, er 

der en livlig trafi k. Ved FLVFOT Nord er vi til 

dagligt fi re personer: Troels, Ann, Skree og 

Thomas. Tilsvarende fi ndes der en FLVFOT 

Syd på Flyvestation Skrydstrup. 

Men hvad er det så for nogle opgaver, vi udfører? 

Foto siger alt 

Først og fremmest drejer vores opgaver sig 

af teknisk fotograferinger. Det vil sige, at 

vi tager billeder til rapporter og materielinstruktioner. 

Billeder i en teknisk rapport kan 

spare forfatteren for mange ord, og indholdet 

bliver meget mere forståeligt. Forestil 

dig en revne i et beslag inde i en hjulbrønd 

på en Hercules C-130J. At skulle beskrive 

18 


placering, fysisk udformning og størrelse, 

krakeleringer osv. - alt dette kan vises ”let” 

og forståeligt på ét billede. 

På Flyvestation Aalborg ligger fl ere store 

værksteder, som reparerer F-16 fl y, EH-101 

helikoptere m.m. De er faste kunder ved fototjenesten, 

og får alle lavet tekniske optagelser 

hos os. 

I det hele taget hører dokumentation af enhver 

art under fototjenesten. Det kan dreje 

sig om færdselsuheld, fl yhavari, skader på 

bygninger, billeder til typegodkendelse af 

køretøjer, ombygninger, renoveringsarbejde 

osv. 

De små detaljer 

En af de alvorlige fotoopgaver, som vi desværre 

jævnligt skal ud på, er i forbindelse 

med hjemtagelsesceremoni og militær begravelse 

eller bisættelse af faldne kollegaer 

fra missionsområderne. Det sætter ens eget 

liv i perspektiv, når man ser sønderknuste 

pårørende sige farvel til deres kære, og man 

selv tager hjem og spiser frikadeller til aften 

med familien. 

En anden væsentlig og mere munter opgave 

er luft-fotografering. Fototjenesten støtter 

fl ere enheder ved hurtigt at levere ”friske” 

billeder med stor detalje-rigdom, hvor re- 

Hverdagen 

som fotograf på 

Flyvestation Aalborg byder 

både på tekniske fotoopgaver 

og på pasfoto. En gang imellem 

kommer der også en russer forbi. 

kvirenten kan bestemme udsnit, forstørrelsesgrad 

og vinkel på billederne, hvilket giver 

mange muligheder set i forhold til planlægning 

med brug af for eksempel Google 

Maps. 

En af vores faste luft-fotoopgaver er, når vi 

hvert forår fotograferer de mange vådområder 

på fl yvestationens areal. Det gør vi for 

Byggestøttecenteret, så de kan danne sig et 

overblik over, hvilke områder der skal drænes 

for vand. Vi tager også luftfoto i forbindelse 

med hav/miljø-fl yvninger, dokumentation, 

reportage og planlægningsværktøj til 

øvelser. Alt efter opgavens type og formål 

benyttes en af fl yvevåbnets forskellige fl ytyper 

hertil. 

Skal bestå tests 

Der er ved Flyvevåbnets Fototjeneste et antal 

designerede fotografer, som tager sig af 

luftfotografering. De har status som overtalligt 

besætningsmedlem, og de skal på lige 

fod med den faste besætning, og alt efter 

hvilke fl y stel man har status på, blandt andet 

bestå en fl y-medicinsk undersøgelse og 

gennemføre ”Under water escape training”. 

Det seneste års tid har vi oplevet en stigende 

efterspørgsel af videooptagelser. Det er 

meget forskelligartede opgaver, der efter-

spørges. Vi har bl.a. videofi lmet avancerede 

handlebaner og øvelses forløb, hvor man 

kan bruge videoen til efterrationalisering. 

FLVFOT Nord har i samarbejde med F-16 

værkstedet på Flyvestation Aalborg optaget 

en arbejdssikkerhedsvideo til brug for nye 

medarbejdere ved enheden. Derudover har 

vi for nyligt lavet video til undervisningsbrug 

omhandlende, hvordan man skærer et fl y 

over med de problemer, det kan give. Det 

var i øvrigt den DASH 8 maskine fra SAS, der 

nødlandede på Aalborg lufthavn for nogle år 

siden, som stod model til opskæringen. Pt. 

er fl ere korte instruktionsvideoer omkring 

”handling” af fl y til brug ved Brand og Redning 

på tegnebrættet. 

Som i gamle dage 

I forlængelse af at fl yvevåbnet er blevet 

mere international, og udsendelser til fjerne 

verdenshjørner ikke længere er sjældenheder, 

skal person-dokumentationen også 

være helt i top. Pas og ID fotografering er 

derfor også en hverdagsopgave i hverdagen. 

Pas, visum, ID og ISOPREP billeder skal 

være nye hele tiden, og her kommer den digitale 

verden meget handy ind. I dag er vi 

i stand til at levere fotos fra time til time - 

ja faktisk fra kvarter til kvarter, hvor man i 

”gamle dage” skulle hele fremkalde-processen 

igennem hele to gange, da fi lmen først 

skulle fremkaldes og dernæst selve billedet. 

Vi opererer dog stadig i mørkekammer 

og med rigtige fi lm i forbindelse med 

”Open Skies”. Årsagen skal fi ndes i selve 

gr grun undl dlag aget for Open Skies – Partnership 

for Peace. Missi sion onen e ”Open Ski kies es” dækker 

ov over er e et t sa sama marb r ej ejde d på tv tvær ær ærs af græ ræns nser er. 

Ma Man ha har r en enga ga gang ng i Wie ie ien n ve vedt dt dtag ag aget et, , at NAT ATO- O- O- 

la land nd n e, tid id idli li lige ge gere re War ar arsz sz szaw aw awaa pa pagt gt lan an ande de og g et 

Det er ikke hver dag, at et fl y bliver skåret op. Her det DASH 8 fl y fra SAS, som for nogle år siden 

nødlandede i Aalborg. 

par neutrale lande må overfl yve hinandens 

territorier og fotograferer militære mål. Det 

være sig kaserner, fl yvestationer eller andre 

strategiske mål med henblik på ”åbenhed”. 

Da der er meget specifi kke krav opstillet i en 

traktat, og alle lande skal kunne deltage på 

lige fod, fastholder man den kemiske proces 

- i øvrigt med meget fl otte resultater. 

Fotos til alle 

Når Danmark deltager i en ”Open Skies” 

mission, udgår det altid fra Flyvestation Aalborg. 

Det er derfor man jævnligt kan møde 

russiske besætningsmedlemmer rundt omkring 

på fl yvestationen. Det sker som m re rege gel i 

sommermånederne, da man vi vil være sik ikke ker 

på p godt ”foto-vejr”. ”. 

Nå Når r nu vi er ved ed ”fr frem emme me m d be b sø søg” g” g , så s er r 

der endnu en opgave forbundet med dette. 

I samarbejde med Fly-service gennemfotograferer 

vi alle ”fremmede fl y”, der lander 

på Flyvestation Aalborg. Dette udføres for at 

lette ”Cross-servicing” procedurerne, og for 

at være på forkant med eventuelle problemer, 

der kan opstå. 

Da FLVFOT Nord er sammenplaceret med 

andre myndigheder som for eksempel 

Jægerkorpset, Grønlands Logistik Center 

og Forsvarets Dag, yder vi også en del fotostøtte 

til disse enheder, når de har brug for 

dette. Det giver et godt indblik i, hv hvad ad der er ellers 

foregår å i For orsv svar aret et og ik ikke ke min inds d t fant ntast 

stis iske ke opl p ev evel e se ser. r 

Jægerkorpset bruger også FLVFOT Nord, når de skal have løst fotoopgaver. 

MJØLNER MJØ JØ J LNE LN LNE LN LNE NE NER R RF R FFEBR 

F FFEBRUAR 

EBR EB EBR E EBRR UAR UA UAR AR A 20 2011 

11 1 19

Traditionen tro besøgte wingchefen og et par gæster de udsendte mentorer i 

Helmand. Der blev også tid til at se på nye opgaver til eskadrille 660. 

Af T. Nørtoft, 680SQN 

I november besøgte chefen for Combat Support 

Wing OMLT Hold IV. Med på turen havde 

han chefen for eskadrille 615, den fungerende 

eskadrillechef for det daværende 691 

samt undertegnede. 

Turen til Kabul foregik med Danish Air Transport 

og forløb gnidningsfrit og med særdeles 

god betjening. 

Efter et par timers ventetid gik turen videre 

med den danske C-130 Hercules transportfl 

y til Camp Bastion. Her blev vi samlet op 

af de gæve OMLT-gutter Lars og Glenn, som 

kørte os til Camp Tombstone, hvor vi blev 

budt velkommen af resten af OMLTerne. 

Efter en sikkerhedsbriefi ng og indkvartering 

deltog vi i resten af OMLTernes dagsprogram. 

Dagen sluttede med spisning af 

dansk rugbrød, spegepølse og leverpostej 

samt en kølig alkoholfri øl. 

Tolk i øret 

Lørdag morgen drog vi i samlet fl ok til morgenmøde 

på Shorabak Garnisonen. Mødet 

blev lidt forsinket, da der skulle gennemføres 

en større morgenparade for stabschefen 

for ANAs nye 215 korps, der har opslået hovedkvarter 

på Shorabak. 

Vi fi k en meget varm velkomst af Shorabaks 

næstkommanderende, oberstløjtnant 

Ahmad Said (chefen var på tjenesterejse til 

Kabul). Morgenmødet blev gennemført med 

20 


si simu imu 

mult ltan antolk lkni ning ing 

via ia et se send nd ndee og g mo modtag agee 

sy syst st stem em med ed hea ea eadp dp dpho ho hone nes. s. En sæ særd rd rdel el eles es g od d 

or o dn dnin in ing de der ku kun kr kræv æv æver er til il st stt ed edev dev 

evær ærel else lse 

af 

en tolk og ikke forstyrrer selve mødet. 

Efter mødet blev vi budt på te og en snak 

med oberstløjtnant Said, hvorefter vi gik tilbage 

til Tombstone for at få første halvdel af 

OMLTs statusbriefi ng. 

Efter frokost stod programmet i helikopterens 

tegn, idet vi besøgte Joint Helicopter 

Force på Camp Bastion. 

Pilot ved englændere 

Besøget ved Joint Helicopter Force var arrangeret 

af kaptajn Michael Andersen, som 

til dagligt gør tjeneste ved Helicopter Wing 

Karup, men som pt. er i gang med tre års 

tjeneste som pilot på EH-101 helikopter ved 

Royal Air Force. Han er aktuelt på sin anden 

udsendelse til Helmand, hvor han deltager i 

missionerne på lige fod med sine engelske 

kolleger. 

Vi blev briefet om Joint Helicopter Force opgave 

og missionstyper og besøgte herefter 

en static display om hovedformålet med besøget, 

nemlig Medical Evacuation Response 

Team (MERT), Immediate Response Team 

(IRT) samt Mobile Air Operations Team 

(MAOT). 

Disse emner vil fremover have særdeles høj 

prioritet ved eskadrille 660, da Combat Support 

Wing skal opbygge kapaciteter indenfor 

disse områder. 

Da Dage g n sl slut utte tede de i Tombstone ne, hv hvor or Mic icha hael el 

An Ande de ders rs rsen en spi pi pist st ste ti til af afte fte 

ten sa samm mm mmen en med ed os 

og eft ft fter er erfø fø følg lg lgen en ende de b ri i ef efed f ed ede om sit it oph ph phol ol old og 

sine erfaringer fra Royal Air Force og Joint 

Helicopter Force. 

Lange vagter 

Vores søndag gik blandt andet med deltagelse 

i den ugentlige statusbriefi ng på Shorabak, 

endnu en snak med garnisonens næstkommanderende 

og deltagelse i OMLTernes 

mentormøde, hvilket gav os mulighed for 

at få et større indblik i den enkelte mentors 

arbejdsopgaver og oplevelser i sin hverdag. 

Aftenspisning foregik hos englænderne, 

hvor vi var inviteret til middag ved CO 3/215 

BDE Advisory Group efterfulgt af deres 

Battle Update Brief, hvor vi fi k indblik i 3 BDE 

operative situation samt de problemstillinger, 

de engelske mentorer arbejder med. 

Mandag drog vi sammen med Medical Mentor, 

Eile og overlæge Peter Ric-Hansen mod 

Shorabak Troop Medical Clinic for at få en 

rundvisning her. Overlægen fra Søværnet var 

i efteråret i 2 1/2 måned tilgået OMLT som 

Medical Advisor. 

Eile havde også arrangeret en rundvisning 

på felthospitalet på Camp Bastion. Rundvisningen 

sluttede her af med et besøg ved 

MERT On Duty, der til vores store forbavselse 

kunne fortælle, at der kun er to MERT på 

Bastion: Et hold på 24 timers vagt og et hold 

på 24 timers standby. Således kører de i tre

måneder i træk, hvorefter de udskiftes med 

to nye hold. En ret så barsk udsendelsesperiode 

for den enkelte, så her vil Combat 

Support Wing virkelig kunne byde mærkbart 

ind. 

Mere arbejde 

Tilbage i Tombstone fi k vi besøg af kaptajn 

Steen Mikkelsen, der gør tjeneste ved det 

nye Regional Command South West (RC 

SW), der er stationeret på Camp Leatherneck. 

Han gav os en briefi ng om det nye hovedkvarter 

og dets opgaver herunder. 

Der er ingen tvivl om, at placering af Regional 

Command South West i Camp Leatherneck 

samt oprettelse af det nye 215 ANA 

korps på Shorabak er til stor fordel for OM- 

LTs virke på garnisonen, men at det samtidig 

forøger arbejdsmængden (liaison delen) 

betragteligt. 

Om eftermiddagen var der arrangeret deltagelse 

i J2 Meeting ved Rear Area Operations 

Centre i Leatherneck. Det glædede 

os her at høre, at man seriøst involverer repræsentanter 

fra Shorabak og OMLTs force 

protection mentor i drøftelser vedrørende 

Leathernecks operationsområde, hvorunder 

garnisonens ansvarsområde naturligvis er 

en del af. 

Check af sikkerhed 

Tirsdag var vores afrejsedag, men inden da 

gennemførte chefen for Combat Support 

Wing sammen med eskadrillechefen for 

615 et sikkerhedseftersyn ved OMLT. Sikkerhedseftersynet 

blev gennemført med 

godt resultat. Klokken 15:30 var det tid for 

afskedsmøde, hvor DETCO takkede wingchefen 

for besøget og overrakte ham det 

nyindstiftede OMLT-skjold til ophængning 

hjemme i Karup. Derudover fi k vi alle en 

OMLT-mønt til minde om besøget. 

Efter at have krammet farvel blev vi kørt til 

Camp Bastion, hvor vi klokken 19:00 skulle 

være klar til afgang til terminalområdet. 

Klokken 18:00 blev vi kaldt til samling og 

modtog besked om, at grundet tekniske 

problemer var aftenens fl yvning var udsat til 

næste dag. 

Til alt held var der samme aften en fl yafgang 

med Royal Air Force, som det lykkedes os at 

komme med, så onsdagens program i Kabul 

kunne gennemføres uden afl ysninger. 

Som det er en del bekendt, gennemfører Royal 

Air Force sine fl yvninger om natten totalt 

mørklagt under start og landing. Vi havde 

derfor den forunderlige og bizarre oplevelse 

at se lastrummet blive oplyst af et orange 

skær, da fl yets Self Protection System affyrede 

fl ares under indfl yvning til Kabul In- 

ternational Airport (KAIA). For lige at sætte 

prikken over i’et blev vi indkvarteret under 

alarm om raketangreb. 

Besøg ved politiet 

Onsdagens program havde overskriften 

”EUPOL”. Vi blev afhentet i to køretøjer af 

fi re danske politifolk, der, efter en køretur 

i Kabuls kaotiske trafi k, bød os velkommen 

med en kop kaffe i EUPOLs hovedkvarter. 

Herefter blev vi vist rundt, fi k en briefi ng om 

EUPOL og sluttede formiddagen af med en 

briefi ng om EUPOLs udførelse af Police Intelligence 

i Kabul. 

Efter frokost blev vi briefet om EUPOLs Anti 

Crime (CSI) arbejde med udførelse af kriminaltekniske 

undersøgelser og analyser af 

gerningssteder samt Rule of Law omhandlende 

EUPOLs arbejde med påvisning af og 

bevisførelse for korruption på alle niveauer 

i det afghanske offentlige system. Alle områder 

blev briefet af danske politifolk, så 

Danmark er operativt godt repræsenteret 

ved EUPOL. 

På tilbagevejen til KAIA kom køretøjerne 

væk fra hinanden. De to eskadrillechefer 

måtte ud på en længere omvej angiveligt på 

grund af trafi kken, hvorimod wingchefen og 

jeg nåede et besøg i Green Willage, hvor en 

del af de danske politifolk er indkvarteret. 

Green Willage er en compound beliggende 

på tilkørselsvejen til KAIA. Her bor blandet 

andre internationale hjælpearbejdere, der 

mod behørig betaling, kan bo under endog 

særdeles luksuriøse forhold og professionel 

sikring af et stort privat vagtkorps. Vores 

værter syntes helt klart at være særdeles 

tilfredse med deres indkvarteringsforhold. 

Næsten som planlagt 

Torsdag formiddag besøgte vi det danske 

C-130 Hercules detachement, hvor chefen, 

major Kenneth Sølmark viste os rundt og 

fortalte om opgaven, missionerne og forhold 

for teamet på KAIA og i Afghanistan. 

Om eftermiddagen deltog vi i instruks for 

afgangen til Danmark, som efter planen 

skulle løbe af stablen fredag morgen klokken 

05:00. Vi deltog dog også i instruks 

nummer to, idet vores afgang fra KAIA blev 

udsat på ubestemt tid, da rotationsfl yet, der 

var afgået aftenen i forvejen, ikke havde 

kunnet fortsætte efter mellemlandingen i 

Trabzon på grund af tekniske problemer. Vores 

afgang fra KAIA skulle derfor afvente det 

oprindelige fl ys reparation og returnering til 

KAIA fra Trabzon. 

Tidligt fredag morgenen afl everede vi vores 

bagage, så vi kunne være hurtigt klar, når 

fl yet endelig landede, og så var det bare at 

vente. Heldigvis blev ventetiden kort, da fl yet 

landede og var klar til afgang igen næsten 

på det oprindeligt planlagte tidspunkt. 

Hjemturen forløb planmæssigt og mellemlandingsperioden 

i Trabzon gik så hurtigt, at 

vi stort set ankom til planlagt tid i Danmark. 

Alt i alt en særdeles udbytterig tur både fagligt 

og socialt. 

I Camp Shorabak blev vi budt på te og en snak med garnisonens næstkommanderende, 

oberstløjtnant Said. 


SKØD SIG TIL 

BRONZE 

Allan Aagaard vandt en bronzemedalje ved VM i skydning. To måneder tidligere 

blev det til guld til Morten Poulsen ved VM for tjenestehunde. 


I december 2010 blev der visse steder skudt 

med skarpt i Rio de Janeiro i Brasilien. Det 

skete i forbindelse med landets intense jagt 

på narkobaronerne, men det skete også 

under mere fredelige omstændigheder, da 

byen var vært for de militære verdensmesterskaber 

i skydning under den internationale 

sportsorganisations ”CISM” motto: Venskab 

gennem sport. 

Danmark var blandt de deltagende nationer, 

og deltog med fi re hold og 18 deltagere. En 

af deltagerne var fl yverspecialist Allan Aagaard 

fra eskadrille 615, og han brillerede med 

at vinde en bronzemedalje i hold-disciplinen 

300 meter hurtigskydning på riffel. 

Allan Aagaard var dog ikke denne eneste 

fra Combat Support Wing, som deltog ved 

et VM i 2010. To måneder tidligere stod en 

anden soldat og hans hund også på sejrsskamlen 

ved et VM. 

I kamp mod vejret 

Som det fremgår af navnet hurtigskydning 

på riffel, skal der skydes hurtigt. Deltagerne 

har kun to minutter til serier af 10 skud i liggende, 

stående og knælende skydestillinger 

mod et mål på 300 meter væk, og hvor 10eren 

er beskedne 10 centimeter i diameter. 

Det gør ikke disciplinen lettere, når konkurrencen 

som i Rio blev afviklet i blæst og 

med temperaturer omkring 30 grader. 

Det danske 300 meter-hold bestod udover 

Allan Aagaard af René Kristiansen fra Hjemmeværnskompagni 

Fredericia og Lars Jepsen 

fra Hærens Kampskole i Oksbøl. Holdet 

var kun sølle point fra guldmedaljerne, som 

blev vundet af det østrigske hold. 

Holdet havde dagen før deltaget i disciplinen 

300 meter skydningen, som består af 

20 skud liggende, 20 skud stående og 20 

skud knælende mod en ringskive, der som 

22 


ved hurtigskydningen er med en tier med en 

diameter på blot 10 centimeter på 300 meters 

afstand. Her opnåede holdet en samlet 

syvende plads i et stærkt besat konkurrencefelt. 

Guld til hundefører 

I weekenden den 8. til 10. oktober 2010 

deltog Combat Support Wing med to hundefører 

og deres to hunde ved VM i tjenestehunde, 

som blev afholdt i Schweiz. 

Overkonstabel Morten K. Poulsen fra eskadrille 

660 stillede op i biathlon sammen med 

sin hund Trico. Biathlon består af cirka 10 kilometer 

forhindringsløb i meget kuperet terræn, 

og det klarede de to så godt, at de blev 

placeret som femte bedste ud af 38 deltagere 

i deres klasse. Det fl otte resultat bidrog 

til, at danskerne vandt holdkonkurrencen i 

biathlon. Dette skete dog først efter en meget 

dramatisk afslutning, hvor det franske 

hold på grund af en regnefejl først blev udråbt 

som vindere. Fejlen blev senere rettet, 

men da var guldmedaljerne på vej til Frankrig. 

Arrangørerne lovede dog at eftersende 

medaljer af den rette karat til danskerne 

Det blev desuden til en fl ot 16. plads til 

sergent Thomas Ravn og hunden Aaron, 

der stillede op i disciplinen vagt- og tjenestehund. 

Disciplinen består af en test af hundens 

lydighed, udendørs samt indendørs afsøgning 

og rondering samt angrebsarbejde. 

Bronzeholdet på 300 meter hurtigskydning med deres to trænere. Allan Aagaard er nummer to 

fra venstre.

Personel udsendt af 

Combat Support Wing - uge 6 

CSW PU ( (EKSTERN ( PS PSN) N ) 

Fysisk sk Lea ea e ve 

Afghanistan: 

DA GHQ OMLT: 11 1 1 

EK EKST STER E N PSN fysisk f sisk tilstede 

I alt: 10 

Tjenesterejse/udland/I 

j j / / NTOPS 

DA GHQ OMLT: 0 

ISAF: 

Ande det: t: 1 OL OLG (kursus En Engl gl glan an and) d) 

3 It Ital alie i n (WH) 

PSN f fysisk i k til tilstede t d 

I alt: 17 

Af Afgh gh g anistan 

UDSENDDT 

D CSW PSN 

DA GHQ HQ H OML MLT: T: 2 

IS ISAF AF AF/C /C / -1 -130 130: 

: 1 

IS ISAF AF 10 0 (H (HRN RN RN) ) 1 

IS ISAF AF 11 1 (M (MWD WD WD) ) 

3 

Fysisk Leave 

CSW udsendt dsendt PSN P fysisk tilstede 

I alt: 7 


IKKE KUN VIKARER 

To kaptajner har fået ansvaret som eskadrillechefer. Deres opgave er ikke bare at 

være afl øsere. De skal også tage ansvar, indtil de nye chefer tager over. 


”Kort sagt: Du har ansvaret. Du har opgaven 

– både operativt og administrativt. Og du 

har kommandoen”. 

Med disse ord overdrog den daværende chef 

for Combat Support Wing (CSW), oberst 

H.C.E. Nielsen den 10. januar 2011 posten 

som fungerende chef for eskadrille 660 til 

kaptajn Jimmy Helsinghoff. 

Få timer senere gentog han ordene, da han 

stod overfor kaptajn Bo. D. Svendsen, som 

selv samme dag blev udpeget som fungerende 

chef for eskadrille 680 

Oberstens taler til de to kaptajner var ikke 

meget forskellige. Det skyldtes, at de to kaptajner 

har det til fælles, at de nu begge for 

anden gang kan sætte sig i chefstolen i hver 

deres eskadrille. 

Glæde ved smerte 

Indsættelsen af den fungerede chef for 

eskadrille 660 foregik fra morgenstunden i 

den bidende januarkulde. 

I sin tale til den afgående eskadrillechef, 

major Jon Sommer anførte wingchefen, at 

det er en offi cers lod at skifte tjenestefelt 

med relativt korte intervaller, men at majorens 

skifte efter kun 1½ år i chefstolen kom 

tidligere end planlagt. 

”Jeg tror på, at dine kompetencer og evner 

24 


vil komme til sin ret i din nye funktion i Flyvertaktisk 

Kommando, og jeg vil ønske god 

vind i din nye funktion”, sagde wingchefen 

og overdrog herefter kommandoen til den 

indtil da næstkommanderende Jimmy Helsinghoff, 

som også i 2009 fungerede som 

chef for eskadrille 660. 

”Du har prøvet det før, så du ved godt, hvordan 

det er at rykke op og ned igen, og du 

ved, hvordan det er at blive inviteret ind i 

varmen, vel vidende, at du snart blive sat 

tilbage igen. Jeg er sikker på, at du denne 

gang vil føle det mindst lige så hårdt som 

første, men en rigtig næstkommanderende 

ved eskadrille 660 føler jo kun glæde ved 

smerte,” fastslog obersten med et skævt 

smil. 

Den ekstra stribe 

Modsat eskadrille 660 havde man i eskadrille 

680 valgt at chefskiftet skulle ske indendørs 

i en renskuret hangar 1. 

Wingchefen bemærkede i sin tale til den afgående 

eskadrillechef Mikael Mørck-Pedersen, 

at det nu var anden gang i sin tid som 

chef for CSW, at han fratog en chef kommandoen 

for eskadrille 680. 

”Det er ikke mig, der har valgt, at du skal 

væk nu Mikael. Den halve stribe, der er kommet 

på dine skuldre, gør, at det ikke længere 

er muligt at holde dig som eskadrillechef 

her ved CSW”, forklarede obersten og gratu- 

Indsættelsen af den nye fungerende chef for eskadrille 660 foregik i bidende morgenkulde. 

Kaptajn Bo D. Svendsen foran sin eskadrille. 

lerede herefter Mikael Mørck-Pedersen med 

udnævnelse til oberstløjtnant. 

”Det er ikke mange, der er startet deres 

eskadrillechefperiode på krykker og så 

sluttet den som oberstløjtnant”, påpegede 

obersten og refererede derved til, at Mikael 

Mørck-Pedersen den første dag i CSW humpede 

rundt på krykker efter en knæskade. 

Tillid fra chefen 

Tiden var nu kommet til at give kommandoen 

over eskadrille 680 til næstkommanderende, 

kaptajn Bo. D Svendsen. Han havde i 

perioden september 2009 til april 2010 varetaget 

opgaven som fungerende eskadrillechef, 

mens chefen selv var udsendt med 

UNIFIL Hold 1. Netop at han tidligere havde 

siddet i den varme chefstol var noget, som 

obersten kom ind på i sin tale. 

”I forhandlingerne om hvem der skulle tilgå 

som ny eskadrillechef, herunder ikke mindst 

hvornår vi skulle bruge en, så var vurderingen 

af dine evner til at have ansvaret i fl ere 

måneder med i overvejelserne”, sagde wingchefen 

og fortsatte: 

”Her var det, og det er fortsat min klare vurdering, 

at du både vil, og du kan løfte ansvaret. 

Du skal derfor huske at betragte de 

kommende måneder som en tillidserklæring 

fra min side, og jeg forventer helt klart, 

at du klarer den – og i fi n stil”. 

Herefter fi k kaptajnen ansvaret for eskadrille 

680 – igen.

TIL- OG AFGANGE 

Velkommen til 

Fra Til 

MJ Johan Andreas J. Knickrehm 11-10-2010 FBE-OMLT Stab 

FLKS Sune Slumstrup 01-11-2010 SVN (FRH) 660SQN 

ELEV Mike Aagaard Karlsen 01-11-2010 Fra civil 680SQN 

ELEV Mikael Gøthler Larsen 01-11-2010 Fra civil 680SQN 

SG Maiken Zastrau Bager 01-11-2010 AFTC 680SQN 

FLKS Lasse Roth 06-12-2010 AFTC 615SQN 

SG John Dralle 01-01-2011 SKP 660SQN 

OL Kern Oddershede 01-01-2011 FTK Stab 

SSG Torben Sørensen 01-01-2011 JDR Stab 

OB Peter Wass 01-02-2011 FLOS Stab 

MJ Asger Skov Pilgaard 01-02-2011 FTK Stab 

FLKS Mads Venøe Troelsen 01-02-2011 AFTC 615SQN 

FOKS Tommy Søren Sørensen 01-02-2011 SOK 615SQN 

Farvel til 

FLKS Kristoffer Eriksen 30-11-2010 680SQN Kontrakt ophævelse 

FOKS Michael Handrup Jørgensen 05-12-2010 680SQN HRN (GHR) 

FOKS Jesper Ditzel Bødtcher 31-12-2010 615SQN FKIT 

FOKS Carsten Christiansen 31-12-2010 660SQN Kontrakt ophævelse 

PL Alex Frederichsen 31-12-2010 615SQN CAOC 

KN Christian Morcas-Rasmussen 31-12-2010 Stab TUL 

MJ Mikael Mørck-Pedersen 31-12-2010 680SQN FTK 

FSPC Kenneth Marrup 09-01-2011 660SQN HWKAR 

FOKS Simon Baghlani Reffsøe 09-01-2011 615SQN FFOS 

KN Johnny Becker 31-01-2011 Stab FTK 

SSG Michael Høgh 31-01-2011 615SQN HRN (DAR) 

OB Hans Christian E. Nielsen 31-01-2011 Stab FLOS 

MJ Jon Sommer 31-01-2011 660SQN FTK 

MJ Jesper Wilms 31-01-2011 Stab FTK* 

*Udlånt til CSW indtil 31-03-2011 

Fra Til 


ENESTÅENDE 

INDSATS 

Flyvevåbnets chef gav oberst H.C.E. Nielsen et stort skulderklap med på rejsen til 

hans nye job som chef for Flyvevåbnets Offi cersskole. 


Den 10. februar var det tid til et farvel til 

Combat Support Wings chef, oberst H.C.E. 

Nielsen. Det skete med en formel parade 

på Flyvestation Karup, hvor wingens samarbejdspartnere 

hørte fl yvevåbnets øverste 

chef, generalmajor Henrik R. Dam rose 

obersten for hans virke som wingchef. En af 

gæsterne fi k også en særlig hilsen med på 

vejen. Det var oberst Gert Bierbaum, der var 

Combat Support Wings første chef og som 

til stor glæde for mange, havde takket ja til 

at overvære indsættelsen af den nye wingchef, 

oberst Peter Wass. 

For at det hele ikke skulle være af så offi ciel 

26 MJØLNER MJ MJØ M JØ JØØLN 

LNE LN NE N R RF R RF R F 

FFEBRUAR 

EB EBR BRUA UA UAR UA 20 2011 

11 

karakter, havde eskadrillecheferne sammen 

med staben besluttet sig for at tage et mere 

uformelt farvel til obersten. Det skete dagen 

før ved et mere alternativ arrangement. 

Traditionen tro 

I forbindelse med det forrige chefskifte i 

CSW blev der indført en ny 

tradition: Indmuring af mursten med indgraveret 

navn på den afgående chef og årstal. 

Derfor fi k H.C.E. Nielsen fra morgenstunden 

overdraget d g t en murerske k og g en spand d medd 

mø mørt rt rtel el el. Me Med tu ng ngen g en lig ig ige i mu mund nd nden en og g un u de der 

ov o er ervæ væ være re rels ls lse af a en n pæ pæn n fl ok CSW SW SW’e ’ere re ble le lev v 

de den ny nye st sten en mur ur uret et ind nd i mur ur uren en ved ed hov ov oved ed- 

in i dg dgan an ange ge g n ti til by bygn gn g in ing g 41 419. 9. 9 L øj øjer j er e ne slu lu l tt tted ed ede e 

dog ikke her, for ud af tilskuerskaren trådte 

to MP’er. De henvendte sig til obersten og 

bad ham om at følge med. Og selv en oberst 

ved, at man følger med, når ordensmagten 

ønsker det. Herfra blev obersten ført til et 

internt arrangement i CSW, hvor soldaterne 

– iført deres grønne uniform – fi k mulighed 

for at sige deres eget farvel til ham. Dagen 

efter foregik farvellet i fl yvevåbnets stiveste 

puds – stationsuniform M/72. 

WWell llddone 

I de d små må tre re år, r, hvo vo vor r H. H.C. C.E. E. E Nie ie i ls lsen en har ar a vææ 

re ret t ch chef ef for or CSW SW SW, er e der er ske ke ket ut utro ro roli li ligt gt meg eg et et. t 

Ne Neto to top de det fa fakt kt ktum um var ar omd md mdre re rejn jn j in ings gs g pu p nk n te tet t i

Når to MP’er anmoder en soldat at følge med, så adlyder selv en oberst. 

den tale, som generalmajor Henrik R. Dam 

holdte for ham. 

”Det at CSW næsten konstant har haft personel 

udsendt eller under uddannelse til 

udsendelse, samtidig med, at wingen har 

udviklet sig selv fra den første pionertid 

som ny enhed frem til en velfungerende, 

respekteret og fast sammentømret enhed 

tjener alle ved CSW til ros. Der er leveret en 

formidabel indsats”, sagde generalmajoren 

og fortsatte: 

”H.C. Du har stået i spidsen for CSW i denne 

på mange måder udfordrende og vanskelige 

tid. Du har evnet at holde selskabet samlet 

og ro på båden samtidig med, at CSW har 

arbejdet målrettet og effektivt til gavn for fl yvevåbnet. 

Det er en formidabel bedrift, som 

Den afgående wingchef, oberst H.C.E. Nielsen 

fi k i forbindelse med CSW’s interne arrangement 

overrakt CSW’s skjold. 

du med rette kan være stolt af”. 

Inden oberst H.C.E. Nielsen fi k frataget ansvaret 

for wingen fi k han et stort ”Well done” 

af generalmajor Henrik R. Dam. 

Store udfordringer 

Tiden var nu til at den nye chef for CSW, 

oberst Peter Wass fi k overdraget ansvaret 

for wingen. Peter Wass var netop kommet 

retur til Danmark efter et fem måneders 

kursus ved NATO Defence College i Rom. 

Inden da var han i små fi re år chef for Flyvevåbnets 

Offi cersskole. 

Netop opholdet i Rom var noget, som blev 

bemærket af fl yvevåbnets chef i hans tale til 

den nye wingchef. 

”Peter, det er ikke sikkert, at du fi nder Ka- 

rup lige så eksotisk som Rom, men jeg kan 

forsikre dig om, at den enhed du overtager, 

rummer fl ere eksotiske udfordringer, end 

geografi en lægger op til”, fastslog generalmajor 

Henrik R. Dam og sluttede af med 

ordene: 

”Jeg er sikker på, at du er klar til at tage 

disse udfordringer op, og jeg glæder mig til 

det fortsatte samarbejde med dig i din nye 

stilling”. 


Af Erik Nordahl-Pedersen, DETCO OMLT Hold IV 

Hvad er det i særlig grad vigtigt at være opmærksom 

på, når man i ordets bogstaveligste 

betydning kastes ud på dybt vand i mentoreringens 

svære kunst? 

Efter seks måneder i missionsområdet – 

nærmere bestemt Shorabak Garrison, Helmand 

– er jeg ingenlunde ekspert på mentorering, 

men jeg tør nu nok vove pelsen og 

give om ikke andet så et personligt bud på, 

hvad der skal til og hvad det vil sige at være 

mentor i en fremmed kultur og i forhold til 

mennesker, der tænker og agerer anderledes, 

har et andet værdi- og normsæt, er præget 

af andre livserfaringer og som i det hele 

taget og på stort set alle områder har et andet 

udgangspunkt og andre forventninger til 

det at være mentee eller modtager af input 

fra en vestligt orienteret mentor. 

Lever i nuet 

Noget af det første man som mentor bliver 

konfronteret med (udover varmen, støvet 

og den stikkende sol) er en tilsyneladende 

total mangel på planlægning, struktur og 

prioritering i hverdagen. Den afghanske soldat 

– hvad enten han er garnisonskommandant, 

chef for en logistik sektion eller blot 

almindelig menig – lever i nuet. Ingen ved 

alligevel noget om dagen i morgen, endsige 

28 


MENTOR 

I EN FREMMED KULTUR 

Hvad er mentorering egentlig for noget? Hvad skal det føre til? Nytter det overhovedet 

noget? En dansk mentor refl ekterer her over sine seks måneder i Helmand. 

hvad der sker om en uge og da slet ikke om 

en måned, så hvorfor overhovedet bekymre 

sig om det. I dag kan ses og føles. Det kan 

man forholde sig til. 

Prioritering af opgaverne er heller ikke noget, 

der tillægges betydning. Opgaverne løses 

i den (u)orden de dukker op uden smålig 

skelen til, hvad der er vigtigt/mindre vigtigt, 

haster eller kan vente. Der ageres kort sagt 

på nuet, og det der fanger opmærksomheden 

i nuet. 

Et sådant kortsyn giver selvsagt nogle udfordringer, 

som man som mentor må forholde 

sig til og inkludere i sin mentorvirksomhed. 

Der træffes mange og hurtige beslutninger, 

der her og nu får problemerne til at gå væk. 

Der gøres kun sjældent overvejelser, der 

skiller årsag fra virkning. Man forholder sig 

til de umiddelbart observerbare symptomer, 

agerer på disse og bekymrer sig ikke om årsagerne 

til problemets opståen. 

Utallige afbrydelser 

Som mentor skal man hele tiden være klar 

til at agere; forholde sig til nye problemstillinger 

og konstant forsøge at fi nde sammenhæng 

og retning i de ting, der observeres/ 

opleves og så ellers mentorere/rådgive hensigtsmæssigt 

i forhold hertil. 

Mentorering af en garnisonskommandant 

foregår eksempelvis på den måde, 

at man på forhånd har forberedt sig på et 

drøfte et antal problemstillinger og derfor 

i forhold hertil har lagt en plan for, hvad 

man vil spørge ind til, have svar på osv. 

Når man så efter morgenmødet med sin tolk 

går ind på kommandantens kontor, så går 

typisk den første halve time med, at ”man 

taler sig varm” alt imens et utal af mennesker 

kommer ind, vender små og store problemer 

og får underskrifter på diverse papirer 

alt imens telefoner og samtaleanlæg 

benyttes fl ittigt af både kommandanten og 

de besøgende. Det kan derfor godt tage det 

meste af en time at få drøftet en enkelt problemstilling 

igennem – ind imellem alt det 

andet, og så er man endda ikke altid helt 

sikker på, om der er kommet noget reelt ud 

af drøftelsen. Som mentor skal man derfor 

holde sig til korte budskaber og sørge for at 

disse noteres ned eller bedre, at der bliver 

taget aktion på dem med det samme. 

Kontrol af og opfølgning på givne ordre og 

direktiver glemmes ofte i den afghanske 

hverdag. Der anvendes til gengæld rigtig 

megen retorik og store armbevægelser. Konkret 

handling og konsekvens kniber det til 

gengæld gevaldigt med. 

Respekt er vigtig 

Det afghanske menneskesyn er en tredje 

showstopper i en dansk mentors bestræbelser 

på at gøre en forskel vedr. bl.a. ledelse 

og mandskabsbehandling. Den afghanske

mentee er som udgangspunkt åben, imødekommende 

og samarbejdsvillig. I alt fald så 

længe de kan se en fordel i at være det. 

Som mentor er det vigtigt, at man møder 

sin mentee, der hvor han er. Fordomme og 

indforståethed kan i denne sammenhæng 

ikke bruges til noget. Man må med et åbent 

og lyst sind se på muligheder frem for begrænsninger. 

Det drejer sig kort og godt om 

at skabe gode relationer, der baserer sig på 

gensidig respekt og tillid, mere end hvad 

den ene eller anden har af syn på sine medmennesker. 

Korporlig afstraffelse eller verbale skideballer 

i fuld offentlighed er en daglig foreteelse i 

det afghanske forsvar. Skal man derfor som 

mentor tage fat på de mere HR-relaterede 

emner, så er det helt basale ledelsesprincipper, 

der skal op af skuffen. Og det er faktisk 

muligt at motivere og styrke selvtilliden hos 

den afghanske soldat med ganske få og 

små virkemidler. 

Frygten styrer 

Dybest set bunder megen uhensigtsmæssig 

adfærd efter min opfattelse i usikkerhed og 

manglende indsigt/uddannelse i helt fundamentale 

ledelsesværktøjer. En blind tro på 

autoritet og frygten for repressalier er derfor 

styrende for soldaternes omgang med 

hinanden – uanset grad. Den med mest på 

skuldrene bestemmer. 

Situationen på Shorabak er i denne henseende 

ingen undtagelse. Garnisonen ledes 

af en oberst, der som på en dansk kaserne, 

fl yve- eller fl ådestation skal sørge for, at de 

husende operative myndigheder og enheder 

har lys, vand, mad, indkvartering mv. 

På Shorabak bor et korpshovedkvarter med 

en generalmajor i spidsen samt en til korpset 

hørende brigade, der ledes af en brigadegeneral. 

Hvem bestemmer nu over hvem? 

Kamp om sæbe 

Ja, rangfølgen er ikke overraskende, at 

korpsgeneralen i praksis har hånd og halsret 

over det hele. Hans ord er lov, og han 

gør stort set, hvad der passer ham. Brigadechefen 

og garnisonschefen slås så fra tid til 

anden om den resterende magt, hvor ham 

med de stærkeste relationer til generalen 

som oftest vinder in caso den operative chef. 

Dette mønster gælder også, når der en sjælden 

gang ankommer forsyninger til garnisonen. 

Først tager korpshovedkvarteret, hvad 

de skal/kan bruge, dernæst brigaden og resten 

tilfalder så garnisonen – uanset hvem, 

der måtte have bestilt hvad. 

Resultatet er, at garnisonen konstant mangler 

forsyninger, og det gælder alt fra sæbe 

og gulvklude over papir og blyanter til borde, 

stole, senge og skabe. Kort og godt alt det 

soldaterne skal bruge i hverdagen, og som 

garnisonen skal bruge for at holde gang i 

driften af etablissementet. 

Små skridt af gangen 

Hvad stiller man op som dansk mentor i 

et system, der umiddelbart virker kaotisk, 

uden reel styring og præget af et menneskesyn, 

der hører fortiden til? Ja, man starter 

som sagt med at stikke fi ngeren dybt ned 

i jorden, tage en dyb indånding og forsøger 

dernæst at navigere igennem denne tilsyneladende 

uorden. 

Det er her tålmodighed, vedholdenhed og tolerance 

kommer ind, hvis man vil gøre sig håb 

om at kunne påvirke i en mere gunstig retning. 

Det er også i denne fase vigtigt, at der tages 

afsæt i eksisterende præmisser og vilkår. 

Ikke noget med at rokke for meget eller 

forskyde lasten i den vuggende skude. Skal 

der ændres kurs, og det skal der, så skal det 

ske på afghanske præmisser, og når de er 

Mentorerne i gang med at orientere hinanden om deres opgaver. 

klar til en lille kursændring i den på lang sigt 

mest gunstige retning. 

Vi skal tro på det 

Vestlige metoder, ambitioner og holdninger 

til hvad der er rigtigt og forkert kan allerhøjest 

anvendes som grundlag for et langsomt 

kursskifte. 

Ting tager tid – specielt i et land så langt 

bagud i udvikling som tilfældet er med Afghanistan. 

Vigtigt er det også i denne forbindelse 

at bevare troen på, at vores indsats 

nytter – uanset hvor svært eller håbløst det 

ind imellem måtte se ud, og uanset hvor 

lille en kursændring man i nuet måtte fremtvinge. 

I det lange løb vil de mange små påvirkninger 

afgjort gøre en forskel, der er til at få øje 

på, og først da vil det afghanske forsvar begynde 

at kunne stå på egne ben. Men der er 

sandt for dyden et stykke vej endnu. 

Garnisonens næstkommanderende, oberstløjtnant Said taler til sine soldater. 


Aktiviteter i CSW i perioden marts – maj 2011 

(Et udsnit heraf) 

OMLT Hold V 

I perioden januar til august varetager holdet 

metoreringen af Shorabak garnisonen i Helmand, 

Afghanistan 

ISAF 11 

I perioden februar til august er tre hundefører 

og tre hunde udsendt med hæren til Helmand, 

Afghanistan. 

STUD LUFT 

09-10 marts afholder Flyveroffi cersskolen 

rekrutteringsarrangementet STUD LUFT på 

Flyvestation Karup. 

30 

MJØLNER FEBRUAR 2011

C-130 rotation ISAF 

Uge 12 til 23 støtter CSW C-130 rotationsfl 

yvningerne i Afghanistan. 

Noble Ardent 

04-15. april støtter CSW i forbindelse med 

ACW deployering af Mobile Air Control Centre 

(MACC) til Frankrig. 

NRF 16 

CSW personel indgår i perioden 1. januar til 

30. juni 2011 i beredskabsperioden for en 

eventuel udsendelse af fi re F-16 kampfl y 

med NATO Response Force. 


UUNDVÆRLIG 

STØTTE 

Når fl y skal i luften, er der godt at have en IT-tekniker ved hånden. 

Det fortæller en af cheferne for C-130-bidraget til ISAF. 

Af K. Soelmark, DETCO C-130 ISAF 2010 Hold IV 

Når Flyvevåbnet tager på tur med sine fl yvemaskiner, 

er der mange ting, som er svære at undvære; 

mekanikere, piloter, reservedele, brændstof og meget 

mere. Disse ting er de fl este mennesker klar 

over, at man har brug for, når man skal sende fl y 

i luften. Én ting, som mange ikke tænker over, at 

man har brug for er Informations Teknologi (IT). Når 

man sender et fl y i luften, har man brug for IT til 

mange ting: Hvordan er vejret, kan man lande på 

den plads, som man gerne vil lande på og så videre. 

Man skal endvidere sende fl yveplaner, så alle, 

som har brug for at vide det, ved, at man kommer. 

Kort og godt, man er meget afhængig af IT. Man 

kan selvfølgelig godt fl yve uden, men det gør livet 

meget mere besværligt, hvis IT ikke fungerer, som 

det skal. 

Derfor er det rigtig vigtigt at medbringe ens egen 

IT-teknikker, idet personen kan tage vare på de 

udfordringer, som uundværligt opstår på sådan en 

tur. 

På C-130 ISAF 2010 Hold IV var det fl yverspecialist 

Tommy Rasmussen fra 615SQN, som vi havde 

fået med, og han var fra starten af en bonus for 

detachementet. Tommy er ikke kun faglig dygtig, 

han er også meget udfarende, som person, og det 

gjorde ham vellidt i gruppen. Det kan ellers være 

en udfordring, når man kommer udefra, men det 

virkede ikke som et problem for Tommy. Vi har været 

glade for at have ham med. 

Besøg CSWs 

hjemmeside på: 

www.forsvaret.dk/csw

Mjølner februar 2011.indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?