Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Bilag
• De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre
• Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser
• Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende ”Gør det du selv kan”
• Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage – gøre sit bedste
• Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback
• Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider
• Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler
• Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden
• Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden
• Den voksne får vejlederrollen
• God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem
Vodskov Skole
Samlet set benyttes mange forskellige former for evaluering i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. I indeværende år er der sket en
stigning i brugen af forskellige metoder. Evalueringsformerne udvikles og implementeres vedvarende og hænger naturligt sammen med de
årgange, på hvilke de benyttes. En del puljetimer udlægges i teamene, så der er mere end lærer per klasse, hvilket giver mulighed for at samarbejde
om og udvikle de pædagogiske processer. I indeværende skoleår har disse timer kunne benyttes som vikartimer. Dette er ikke tilfældet i
næste skoleår, hvilket bedrer lærernes mulighed for optimalt at kunne udnytte timerne til gavn for eleverne.
I dette skoleår har vi desuden nedsat fagteam, hvilket vi i kommende skoleår yderligere har opprioriteret, da vi mener, det opkvalificerer de
pædagogiske processer og derved det faglige niveau. Desuden sætter vi i kommende skoleår specielt fokus på lærernes teamsamarbejde. Vi
vægter, at ”læring” for såvel lærere som elever får stor opmærksomhed, således der kan reflekteres over, hvordan praksis kontinuerligt kan
forbedres.
Skoleintra benyttes ifm. videndeling.
På trods af en ny tilbygning sætters skolens fysiske rammer sætter stadig en grænse for holddannelsesmulighederne og for at kunne arbejde
med forskellige læringsstile m.m. Lokalerne på skolen er forholdsvis små. Der mangler fællesrum, grupperum, indendørs opholdsfaciliteter og
udendørsfaciliteter. En faktor, som formodentlig også har haft betydning for anvendelsen af holddannelse kunne være, at vi på gr. af sygdom
m.m. har haft stor udskiftning i lærerstaben i flere af vores klasser.
Vaarst-Fjellerad Skole
Det har været et udviklingsprojekt på Vaarst-Fjellerad Skole de sidste 2 år, at få årsplaner, elevplaner og portefolioen til at hænge sammen hen
imod et tættere samarbejde imellem skole, barn og forældre.
Herudover er vi inde i en strukturel omstillingsproces, hvor vi arbejder med en ny teamstruktur som også inddrager personale som arbejder
med førskolebørn knyttet til landsbyordningen.
Endelig er hele personalegruppen sammen med skolebestyrelse og elevråd i gang med at formulere en informations- og kommunikation politik
som skal balance i forventninger mellem skole og hjem om alle måder at kommunikere på herunder også elev og forældreintra.
Bilag 2: Sammenfattende vurderinger - specialskoler
Hvordan vurderes samlet set skolens faglige/sociale niveau?
Egebakken
Egebakkens faglige niveau er præget af kompleksiteten i vores elevers diagnoser. De elever vi får på skolen har udover deres autisme komplekse
problemstillinger så som: Turette, retardering, psykiske lidelser etc.
Når vi modtager elever, er de bedst fungerende elever 2-3 klassetrin bagefter. Det vil sige, at der forestår et stort arbejde med at give dem
faglige kompetencer sideløbende med arbejdet med handicapforståelse og –erkendelse.
Fjordskolen
Elevernes sociale og faglige niveau er p.g.a. elevernes problemkomplekser ikke alderssvarende og må betegnes som værende noget under
middel, og er meget svingende fra elev til elev.
Godthåbsskolen
Det er generelt lykkedes at fastholde udviklingen af børnenes sociale, personlige og faglige kompetencer på et niveau svarende til sidste skoleår,
dog vurderes de gennemsnitligt at ligge et godt stykke under det faglige niveau sammenlignet med almindelige folkeskoleelever. Således er
de børn vi modtager i 10-12 års alderen ofte ca. to år under niveau.
Selvom den daglige ro og tryghed vurderes at være relativ høj og størstedelen af børnene er inde i en positiv faglig og social udvikling, må vi, -
alene begrundet i, at de henvises med sociale og emotionelle vanskeligheder, formode at børnenes generelle trivsel ligeledes ligger under det
gennemsnitlige sammenlignet med andre danske børn. Og heldigvis er elevfraværet, i perioden siden sidst, væsentligt reduceret.
Vurderingen af børnenes forskellige kompetencer: Sociale kompetence, Forestillingsevne, Kommunikative evner og Selvværd / selvtillid, viser,
at de fleste af vore elever, i større eller mindre grad, har mangler indenfor disse 4 kerneområder, men også - at de har viden om, hvordan de
skal begå sig i sociale fællesskaber, men at selv mindre mængder af oplevet stress aktiverer uhensigtsmæssige reaktioner, - at mange af børnene
har et mangfoldigt indre liv med fornemmelser og tankebilleder, der er sunde og realistiske nok, men som de, af forskellige grunde, kun sjældent
lader komme til udtryk, - at en del af børnene har gode kommunikative evner, som viser sig under de rigtige betingelser og - at selvom de
allerfleste af Godthåbskolens børn kommer med oplevelser af faglige / sociale nederlag og manglende selvværd / selvtillid, så virker opholdet
på en institution som Godthåbskolen i vid udstrækning fremmende for det enkelte barns emotionelle og sociale udvikling.
Prioriteringen af de basale fag, dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab, idræt og svømning, afspejler vores vurdering af, at de udgør det
optimale skæringspunkt mellem børnenes faglige behov og faktiske evner. Lærernes kompetencer (linjefag eller tilsvarende) og mange års
97