28.07.2013 Views

Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Bilag<br />

Gl. Hasseris Skole<br />

Vi arbejder meget med udvikling på mange planer, og sørger for at det hænger sammen, så vi går i samlet retning. Det er stor udviklingsvilje<br />

og gode diskussioner, som føres ud i praksis. Vi er ved at skabe sammenhæng mellem målsætning, årsplaner, evaluering og elevplaner og vil<br />

fremover inddrage elevsamtaler, som en yderligere opkvalificering af trivsel og læring. Vi har et godt samarbejde med skolebestyrelsen, som<br />

også ønsker udviklingen. Vi har nogle rigtig gode resurser i vores kompetencecenter og pædagogiske servicecenter, som også forgrener sig ud i<br />

undervisningen<br />

Gl. Lindholm Skole<br />

Overordnet kan det fastslås, at processerne betragtes som særdeles tilfredsstillende. Dette skyldes ikke mindst et engageret og omstillingsparat<br />

personale. Processerne styres og organiseres af ledelsen i samarbejde med PFU (pædagogisk forretningsudvalg), der er bredt sammensat af<br />

lærere og pædagoger<br />

Gistrup Skole<br />

<strong>Aalborg</strong> kommunale skolevæsens fællesskolebeskrivelse ”beskriver hvad”, der skal være ken- detegnende ved alle folkeskolerne. Gennem 14<br />

temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 direkte handlepunkter uddybes praksis på alle <strong>Aalborg</strong>s skoler.<br />

Gistrup Skole opfylder p.t. 87 af de 89 nuværende handlepunkter. Skoleplanens 2. udgave er derfor nu især koncentreret om evaluering og<br />

sundhed samt beskrivelse af byggeudvalgets arbejde. Ligeledes tager skolebestyrelsens overordnede plan for det kommende års arbejde højde<br />

for disse temaer, der gerne skulle udmønte sig i f.eks. princip for evaluering, lokal sundheds- politik samt princip for brug af holddannelse<br />

m.m. Skolens organisation i selvstyrende team er fortsat under udvikling, og tilpasning til nye krav og forventninger. Især vil der i nær fremtid<br />

være fokus på koordinatorens rolle og opgaver. Nye krav og forventninger til skolens specialpædagogiske bistand sammenholdt med et påbegyndt<br />

generationsskifte, vil stille krav til nytænkning og fleksibilitet i de kommende år.<br />

Skolens DUS-ordning står over for en anderledes organisation for at leve op til kommende års krav og forventninger.<br />

Det er fortsat skolebestyrelsens og ledelsens vurdering, at Gistrup Skole er i en løbende udvikling, hvor dette, der var brugbart i går – ikke<br />

nødvendigvis er brugbart i morgen.<br />

Gug Skole<br />

Gug Skole er inde i en god pædagogisk udvikling. Der er en sund balance mellem afprøvede erfaringer og pædagogisk nytænkning, både hvad<br />

angår struktur og indhold. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige parter i skolen, både skole – dus, skole – hjem, skole – bestyrelse<br />

samt ledelse – personale. Skolebestyrelsen er, i samarbejdet med personalet, ved at færdiggøre arbejdet med at revurdere skolens samlede<br />

principper. Skolens selvstyrende årgangsteam er blevet det naturlige omdrejningspunkt for mange af skolens pædagogiske processer.<br />

De kommende år kommer i høj grad til at handle om et nystartet projekt omkring Gug Skoles udvikling i årerne <strong>2008</strong> – 2012. Vi skal have<br />

skabt pædagogiske konsekvenser af den samfundsmæssige udvikling, som igen fordrer strukturelle og organisatoriske konsekvenser, samt<br />

dermed også følgende arbejdsmæssige konsekvenser for personalet.<br />

Grindsted Skole<br />

Landsbyordningen er løbende i gang med at udvikle sin pædagogiske praksis, både i forhold til børn og forældre. Nye strømninger i pædagogikken<br />

bliver diskuteret og eventuelt afprøvet, men med en sund portion professionel kritisk tilgang, således at det er skolens værdier og holdninger,<br />

der kommer til at præge de valg, der måtte ske i forhold til den pædagogiske praksis og ikke tilfældige mode strømninger i pædagogikken.<br />

Tilbagemeldinger fra forældre og praktikanter er, at landsbyordningen Grindsted skole fremstår som en institution, hvor pædagogikken,<br />

barnet og forældresamarbejdet meget tydeligt har en stor vægtning<br />

Gudumholm Skole<br />

Absolut tilfredsstillende. Høj efter- og videreuddannelsesfrekvenas, høj fleksibilitet, velfungerende skole-hjemsamarbejde. Der er enighed i<br />

bestyrelse og blandt medarbejderne om, at vi fortsat skal bestræbe os på, at være med i front med hensyn til pædagogisk udvikling. Opgaven er<br />

at finde begrænsningens kunst. Inden for de givne rammer er Gudumholm Skole i god drift, og jeg er stolt af ”min” skole<br />

Hals Skole<br />

Vi er i øjeblikket ved at finde vores grundlag for at være en skole i <strong>Aalborg</strong> Kommune. I begyndelsen af næste skoleår skal hele skolen arbejde<br />

med et udviklingsprojekt i samarbejde med UCN. Titlen er: Hals Skole – identitet og vision. Et udviklingsarbejde der tager udgangspunkt i<br />

skolens værdigrundlag, og som skal koordineres med arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse. Efterårets proces udmøntes i en 2-årig Skoleplan<br />

pr. 1. jan 2009. Hele skolens pædagogiske personale deltager i processen, som vi har store forventninger til.<br />

Ledelsen oplever i flere afdelingen ansvar, frihed, interesse og vilje til at prøve nye pædagogiske muligheder. Specielt er indskolingsafdelingen<br />

kommet meget langt i de pædagogiske processer og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det har gået over alt forventning med at<br />

nyetablere en DUS-ordning.<br />

Processer som vil få stor betydning for skolens faglige niveau:<br />

- Differentiering af undervisningen på flere niveauer<br />

- Tværfaglig undervisning med tydeligt fagfagligt indhold<br />

- Udvikling af årsplaner i forhold til trin- og slutmål, der tilgodeser klassens faglige udvikling og hver enkelt elevs udvikling<br />

- Opmærksomhed på og udvikling af test og evalueringskultur samt justering af elevmål.<br />

- Trivsel og samspil i klassen som en vigtig forudsætning for elevernes læringsvilkår<br />

Det er vigtigt for ledelsen at give mulighed og plads til, at hvert team/afdeling arbejder inden for skolens overordnede rammer. Ansvarlighed<br />

og fleksibilitet er nøgleordene. Vi vil skabe vilkår og kultur, der giver mulighed for, at hvert team/afdeling kan udvikle de pædagogiske processer<br />

indenfor teamets/afdelingens nærmeste udviklingszone.<br />

Herningvej Skole<br />

Skolen er inde i en rigtig god udvikling, der arbejdes med målsætning på elevniveau gennem elevsamtaler, der arbejdes med holddeling, der<br />

inddrages elementer af læringsstile, vi har iværksat et godt og frugtbart samarbejde mellem skolen og kontaktgrupper i skolens 2-sprogede<br />

forældregruppe. Vi vi li det kommende skoleår udarbejde politik på området omkring specialpædagogisk bistand og da2 undervisningen, der<br />

tager udgangspunkt i skolens praksis. Skolen har været i gang med en omstrukturering på alle niveauer, bl.a. fra skoleåret 2007-08 er skolen<br />

organiseret i afdelingsstruktur, med et PU, som er bredt sammensat af hele skolens pædagogiske personale. Beslutninger er eller forsøges<br />

uddelegeret i takt med omorganisering af skolen. Det har betydet en større medinddragelse og at beslutninger i højere grad træffes tættere på<br />

beslutningstagere.<br />

92

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!