2/2008 - Katolsk dialog & information

1962, der talte om forblindelse og
mørke. Men den vender entydigt tilbage
til det udsagn, at alle mennesker,
altså også jøderne, kun kan nå
frelsen via Kristus.
En opfordring til jødemission er
det dog ikke, fastslog kardinal Walter
Kasper, der er ansvarlig i Vatikanet
for kontakterne til jøderne. Snarere
griber bønnen tilbage til tanken om,
at redningen først ventes ved alle ti-
2) Fra 28.02.08:
Rungende tavshed
Af Gisela Blau, Fribourg
I stedet for ”til jødernes omvendelse”
skal de troende fra dags dato i den
”ekstraordinære ritus” fra 1962 bede
”for jøderne” i almindelighed. […]
Atter en gang vil den katolske kirke
redde jøderne. Uden at være spurgt.
Uforståeligt. Utroligt. Men med undtagelse
af det jødiske fællesskab er
der ingen i Schweiz, der reagerer offentligt
og umisforståeligt. Faktum
er: Den tyske pave giver de forbenede
(”den Ewiggestrigen”) i hans
kirke lov at fejre den gamle latinske
ritus. Til det formål har han gravet
ders ende – på det punkt i historien,
hvor såvel jøder som kristne håber på
frelsen. Allerede i 2000 havde Josef
Ratzinger, dengang kardinal, skrevet i
en artikel om jøder og kristne: ”Da vi
begge venter på den endelige frelse,
vil vi bede om, at vores vej forløber
på en konvergerende linie.”
Disse finheder går for tiden tabt i
debatten om pavens nye forbøn for
jøderne. […]
messebogen fra før koncilet 1962 ud
og dermed jødemissionsbønnen fra
langfredagens liturgi.
Hvad gik der dog af pave Ratzinger,
da han gav denne indrømmelse
til et mindretal? Selv med den lidt
mindre skarpe langfredags-forbøn,
som snart vil gælde, går han langt tilbage
til tiden før koncilets beslutninger
og driver jødemission, selvom
Vatikanet ikke vil indrømme det. I
modstrid til den i alle sprog brugte
forsonlige langfredags-forbøn i pave
Paul VI. liturgi skal jøderne atter en-
37