28.07.2013 Views

2/2008 - Katolsk dialog & information

2/2008 - Katolsk dialog & information

2/2008 - Katolsk dialog & information

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

På side 19 oplyses følgende:<br />

“Vekselsangen er en væsentlig del af<br />

ordets liturgi og skal hjælpe menigheden<br />

til at tilegne sig bibelens budskab.“<br />

Javist er Vekselsangen del af ordets<br />

liturgi. Den er så at sige en „sunget<br />

læsning“, der gerne citerer, parafraserer<br />

over eller kommenterer dagens<br />

hovedtema. Men hvorfor skal<br />

der stå, at den er „en væsentlig del“?<br />

Hvis den ikke havde været det, var<br />

den vel ikke praksis. Eller sagt på en<br />

anden måde: Er der dele af messens<br />

liturgi, som ikke er væsentlige? Så<br />

tilføjes det, at den „skal hjælpe menigheden<br />

med at tilegne sig bibelens<br />

budskab.“ Altså ikke kun dagens læsninger,<br />

men bibelens budskab i det<br />

hele taget! Men hvorfor står dette formål<br />

anført lige her? For alt i messen<br />

skal vel hjælpe med dette.<br />

Side 22, om Trosbekendelsen, står<br />

der: „Trosbekendelsen er menighedens<br />

svar på Kristi indbydelse til den<br />

tro, som blev forkyndt i læsninger og<br />

prædiken.“<br />

Er det nu en dækkende formulering,<br />

for man kan vel sagtens tænke<br />

sig, at læsninger og prædiken faktisk<br />

kun har belyst et aspekt af troen,<br />

hvorimod Trosbekendelsen jo omfatter<br />

det hele.<br />

På side 25 er der i petit anført en<br />

16 linier lang indledning til Eukari-<br />

32<br />

stien. Men det anførte er stort set kun<br />

en foregribelse af det, som straks efter<br />

siges og sker under nadver liturgien.<br />

I en salmebog, hvor pladsmangel<br />

har været et generelt pres for redaktionen,<br />

må det undre lidt, at man<br />

bruger en halv side på at sige netop<br />

det, som umiddelbart efter af sig selv<br />

vil fremgå af tekster og handlinger.<br />

Hører den slags - og meget af det øvrige<br />

med småskrift - ikke snarere<br />

hjemme i et særskilt hefte om messens<br />

liturgi?<br />

På side 46 står der „Bøn om enhed“<br />

Er denne overskrift nødvendig,<br />

når man af de straks følgende ord kan<br />

se, at det er en bøn om enhed?<br />

Endelig synes der at være mulighed<br />

for en bizar misforståelse. På<br />

side 66-67 i afsnittet „Menighedens<br />

kommunion“ ses en instruks, der i sin<br />

helhed lyder således:<br />

„Efter præstens kommunion går kommunikanterne<br />

op til det sted, hvor<br />

kommunionsuddelingen skal foregå<br />

Præsten, diakonen eller kommunionsuddeleren<br />

viser hostien til hver enkelt,<br />

løfter den lidt og siger:<br />

Kristi legeme.<br />

Kommunikanten svarer:<br />

Amen.<br />

Hostien modtages i den fremrakte<br />

hånd, som man lader hvile på den an-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!