2/2008 - Katolsk dialog & information

Mere distraktion end hjælp?
Nogle spørgsmål omkring petit-instrukserne i den nye Lovsang
Af Niels la Cour
Både i den katolske Salme- og Bønnebog
fra 1951 og i Lovsang fra 1982
var der i afsnittet om messens liturgi
indføjet en række korte instrukser
skrevet med småt. Disse hjalp med
nogle få ord kirkegængeren til at
kunne holde sig orienteret om det
rent ydre ceremonielle forløb.
Disse instrukser synes at have ændret
stil i seneste udgave af Lovsang.
For det første er de blevet mere omfangsrige
og hyppigere, og for det andet
synes de at anlægge en mere kateketisk
og fortolkende stil.
Som kirkegænger kan man blive
lidt i tvivl om, hvorvidt disse ændringer
er hensigtsmæssige, ligesom
nogle af instrukserne snarere synes at
efterlade et spørgsmålstegn end et
svar. Her nogle eksempler:
På side 13 oplyses følgende:
„Præsten træder ind i kirken sammen
med de menighedsmedlemmer, der
har en særlig tjeneste at udføre under
messen.“
Enten overholdes denne instruks
30
så godt som aldrig, eller også må man
spørge, om oplysningen er korrekt?
For eksempelvis lektorer, kommunionsuddelere,
sakristaner, organister,
korsangere m.fl. har jo i høj grad en
„særlig tjeneste“ at udføre under
messen, men de ledsager jo normalt
ikke præsten, når han træder ind i kirken.
På side 22, angående prædikenen,
står der: „Prædikenen skal vise, hvorledes
Guds ord i de oplæste tekster
har bud til os og vor tid.“
Men faktisk kan man ikke så sjældent
komme ud for prædikener, der
ikke henviser til de oplæste tekster
med et eneste ord, men derimod fuldstændig
koncentrerer sig om et aktuelt
emne, såsom pavens seneste rundskrivelse,
en erklæring fra biskoppen,
en netop stedfunden katastrofe (terror,
tsunami el.lign.), og det har i de
givne situationer virket meget passende.
Men er det sådan, at præsten i
disse tilfælde faktisk overtræder reglerne?