2/2008 - Katolsk dialog & information

More documents

Recommendations

Info

ærer, der oven i købet skulle have behov for en særlig overdragelse eller ’vielse’. I 1. Kor 10,16 taler Paulus om ”bægeret, som vi velsigner”, om ”brødet, som vi bryder” - i hvilken ’vi’ betyder hele menigheden. I deltagelsen i det ene brød bliver de mange til ét Kristi legeme. Den i menigheden præsente kyrios bærer det, der sker. Takkebønnen ved nadveren er sandsynligvis blevet fremført af Paulus selv, af gæstgiveren i det hus, hvor menigheden var samlet (I Kenkreæ var det måske i diakoninden Phoibes hus), eller en profet eller lærer. Senere som følge af den tiltagende profilering af ledelsestjenesten var det episkopen eller en af den ældste. I Didake (10,7) hedder det i begyndelsen af det 2. årh.: ’Det er tilladt profeterne at sige tak, så meget de vil’. Situationen er endnu åben. Bruddet med den antikke kult-tradition er grundlæggende. For den kristne betyder Jesus’ død, som tydes som ’sonoffer for alle menneskenes synder’ en afslutning på al offerkult. I følge Rom 3,25 satte Gud selv Jesus ind som sonemiddel (hilasterion). Muligvis ligger der heri en hentydning til ritualet på Jom Kippur, på hvilken ypperstepræsten sprøjtede blod på hilasterion, som var den dækplade, der dækkede forbundsarken (3 Mos 16,14-16). Jesu død på korset 28 træder i stedet for soningsritualet på forsoningsdagen. I følge Hebræerbrevet er Kristus som den eneste ypperstepræst trådt ind i det himmelske allerhelligste og har gennem sin død én gang for alle skaffet sone. Derfor hører enhver form for offer og præstedømme til fortiden (Hebr. 9,11- 10,18). På grundlag af det samlede vidnesbyrd i NT kan der kun være én ’midler’ mellem Gud og mennesker, nemlig mennesket Jesus Kristus, som gav sig selv som løsepenge for alle (1. Tim 25,f). Som konsekvens af denne grundoverbevisning, bliver kultiske begreber og forestillinger i den kristne menighed kun brugt metaforisk. Hoffman nævner en række eksempler på hvordan kultiske ord bruges metaforisk: ’Guds tempel’ = den kristnes legeme; Paulus betegner sin evangelieforkyndelse som ’en præstelig offertjeneste’. hans mulige død kaldes et ’drikoffer’ og filippernes pengegave ’et velduftende, Gud velbehageligt offer’ o.s.v. Den sande gudstjeneste bliver ikke afholdt som offerritualer i et helligt område udført af dertil udvalgt kultpersonale, men i den kristnes liv i tro og kærlighed midt i den profane verden.
Den kristne menighed betegnes med et billede fra 2. Mosebog som et ’helligt hhv. kongeligt præsteskab’ Talen om præsteskab er metaforisk ment. Det er altså umuligt at udlede nogen som helst ”præstelige” funktioner deraf for alle de døbte, endsige bruge metaforikken som en afvisning af ’de troendes almindelige præstedømme ’ over for præsternes ’egentlige’ præstedømme. Vigtigt er imidlertid helhedsopfattelsen, at i den kristne kontekst er kultisk terminologi altid brugt metaforisk, netop fordi den ’virkelige’ antikke sakralinstitution, inklusiv den jødiske tempelkult p.g.a. af Jesus’ offerdød har mistet enhver relevans for den kristne. Den sande gudstjeneste bliver ikke afholdt som offerritualer i et helligt område udført af dertil udvalgt kultpersonale, men i den kristnes liv i tro og kærlig- hed midt i den profane verden. Der kan ud fra Det Ny Testamente ikke udledes et ’embedspræstedømme’. Begyndelsen til en sacerdotal embedsforståelse kan man først iagttage i det 3. århundrede, hvor man i et tilbagegreb til præster og levitters særstilling i Det Gamle Testamente søger at ligestille det (i mellemtiden monarkiske) bispeembede med en ypperstepræst og som følge deraf bliver der også tilskrevet presbyterne en ’præstelig’ status (omend af lavere grad). Dermed indledes i den vestlige kirke en kompleks udvikling, som kulminerer i middelalderens ’væsensmæssige ’ forskel mellem præster og lægfolk i kraft af den ’character indelebilis’, som blev formidlet i sakramentet. En forestilling, som vi kæmper med den dag i dag. 29
Page 1 and 2: 3. årgang, nr. 2, 2008 Vi katolikk
Page 3 and 4: Vi katolikker er en del af verden V
Page 5 and 6: hengivelse, hvorved ægtefæller be
Page 7 and 8: man stadig Vatikanets holdninger fr
Page 9 and 10: et nyt individ. Epidemiologisk set
Page 11 and 12: erfaring var lidt mere forsigtige m
Page 13 and 14: Utroligt få bemærkede, at den sid
Page 15 and 16: umme det.” (Matt.19,12) Og Paulus
Page 17 and 18: helt for min egen regning. Jeg har
Page 19 and 20: opa. Dagen efter besøgte han det r
Page 21 and 22: Der er fare for at Rom behandler he
Page 23 and 24: Jesus’ rolle for Kirken med særl
Page 25 and 26: i Kristus Jesus, og hører I Kristu
Page 27: I den følgende tid sker der en sam
Page 31 and 32: Også på side 22, øverst, får vi
Page 33 and 34: den hånd, eller direkte i munden.
Page 35 and 36: af det, som er sandt og helligt i d
Page 37 and 38: 1962, der talte om forblindelse og
Page 39 and 40: Redaktion Dan Eriksen (ansvarshaven

2/2008 - Katolsk dialog & information

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?