2/2008 - Katolsk dialog & information
2/2008 - Katolsk dialog & information
2/2008 - Katolsk dialog & information
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Men derudover viser der sig også i<br />
dette en tilpasning til den antikke<br />
omverdens værdiskala, i hvilken i almindelighed<br />
de ’gamle’ og ’faderen’<br />
tilkendes særlig autoritet.<br />
Men i de efter-paulinske breve<br />
f.eks. 1. Petersbrev ser man dog endnu,<br />
at de traditionelle styreformer fra<br />
den samfundsmæssige omverden benyttes<br />
gennemgående kritisk. ’Presbytere’<br />
som kollektiv formanes til at<br />
opfylde deres opgave som ’forbilleder<br />
for hjorden’, men ’ikke som sådanne,<br />
der på deres områder opfører<br />
sig som herrer’.<br />
Presbyterkollegier bliver også bevidnet<br />
i Jak 5,14 (ved siden af lærere<br />
i menigheden) og af Lukas i Apostlenes<br />
gerninger i urmenigheden i Jerusalem.<br />
Men når Paulus og Barnabas<br />
allerede efter deres første missionsrejse<br />
i Lykaonien indsætter presbytere<br />
(ApG 14,23) og Paulus i sin afskedstale<br />
i Milet programmatisk<br />
overgiver presbyterne i Efesos ansvaret<br />
for menigheden (20,28), så er<br />
disse oplysninger næppe historisk<br />
korrekte. De afspejler snarere menighedernes<br />
organisationsform i Lukas’<br />
omverden, som han på den måde søger<br />
at legitimere ’apostolsk’.<br />
Men man kan allerede i de efterog<br />
pseudopaulinske breve ane modellen<br />
for den senere storkirkelige embedsbegrundelse<br />
gennem succession.<br />
26<br />
I 1. Klemensbrev. 42,1-4 bliver det<br />
første gang formuleret: ”Ligesom<br />
Kristus er sendt fra Gud og apostlene<br />
fra Kristus, således indsætter de sidste<br />
de førstomvendte ...til biskopper<br />
og diakoner for de fremtidigt troende.”<br />
At det drejer sig om en fiktiv<br />
konstruktion er tydelig, siger Hoffmann.<br />
1. Klemensbrev er med stor sikkerhed skrevet<br />
kort tid efter år 96. Anledningen har været en<br />
splittelse i korinthermenigheden om ledelsen,<br />
hvor de ældste er blevet frataget deres embeder<br />
af en oprørsk gruppe. Menigheden i Rom<br />
var bekymret over denne udvikling og skrev<br />
derfor et brev til Korinth med henblik på oplæsning<br />
i hele menigheden. Traditionen peger<br />
på, at penneføreren for det i øvrigt kollektivt<br />
udformede brev er Klemens, biskop i Rom.<br />
Men denne Klemens har sandsynligvis ikke<br />
været Roms biskop i monarkisk forstand (det<br />
er senere tiders fortolkning!), men dens ledende<br />
personlighed. Klemens hævder en<br />
’gammeldags, næsten konservativ opfattelse<br />
af det kirkelige embede over for ethvert forsøg<br />
på fornyelse’. Det kan sagtens tænkes, at<br />
de afsatte ældste i Korinth repræsenterede<br />
den oprindelige, karismatisk prægede ordning.<br />
Klemensbrevet er i øvrigt meget præget af<br />
gammeltestamentlige tanker og bruger GT til<br />
at argumentere for, at ligesom de gammeltestamentlige<br />
embeder var forordnet af Gud på<br />
samme måde er de kirkelige embeder det<br />
også.<br />
Kilde: Niels Hyldahl, i De apostolske Fædre,<br />
Det danske bibelselskab sd. 45f