2/2008 - Katolsk dialog & information

More documents

Recommendations

Info

paven om at give en undskyldning. Han blev ikke hørt, men under den første onsdagsaudiens efter sin hjemkomst forsikrede paven, at han ikke forsøgte at lukke øjnene for de lidelser de spanske og portugisiske kolonisatorer, også præsterne, bragte med sig over for den oprindelige befolkning. John I. Allan Jr. skrev i USA’s National Catholic Reporter, at selv om Benedikt XVI har en skarp analytisk hjerne, ”kan han også være bemærkelsesværdigt tonedøv over for, hvordan hans udtalelser kan opfattes af mennesker, der ikke deler hans intellektuelle og kulturelle præmisser.” Men vi må være forsigtige med vores bebrejdelser. Er vi ikke herhjemme temmelig tilbøjelige til at bebrejde verden det, vi ser gennem vores egne briller? At de brasilianske katolikker ikke altid er indforståede med den europæiske form for katolicisme, kunne vi igen konstatere i februar <strong>2008</strong>, hvor der blev afholdt en præstekonference, som repræsenterede 18 000 gejstlige fra hele landet. Den vedtog en erklæring underskrevet af 430 præster, som opfordrede Vatikanet til at åbne vejen til præstevielse af gifte mænd og til at åbne vejen til sakramenterne for de gengifte. Det ser ud, som om man også i Brasilien opfatter den nuværende romerske praksis i disse to til- 18 fælde som mere europæisk end egentlig katolsk. Pudsigt nok er denne erklæring sendt til en brasiliansk kardinal, Claudio Hummes, som er leder af det romerske ministerium for de gejstlige. Indtil nu er der ikke kommet nogen reaktion fra Kurien, men hvis eller når det sker, vil man kunne læse om det i <strong>Katolsk</strong> Dialogs nyhedstjeneste. Benedikt XVI og EU Benedikt XVIs interesse for Europa begrænser sig ikke til den kulturelle side. Han beskæftiger sig også med det politiske Europa. Så vidt jeg ved, finder kontakterne med Bruxelles sted gennem den europæiske katolske bispekonference i tæt samarbejde med den protestantiske søsterorganisation KEK (Konferencen for Europæiske Kirker - www.cec-kek.org). Men man er ikke bange for at bekende kulør på Vatikanerhøjen. Det pavelige diplomati har længe kæmpet for, at kristendommen skulle nævnes som en af grundpillerne i forordet til den europæiske forfatningstraktat. Det virker lidt som en klodset indblanding, og som man ved, lykkedes det heller ikke. Men man blev virkelig ked af det i Rom. Da paven henvendte sig til 400 gæster forsamlede 24.4.2007 for at fejre Romtraktatens 50 år, talte han om det frafaldne Eu-
opa. Dagen efter besøgte han det romerske sogn Santa Felicita og talte om djævelen, som er der og lurer på os. Det franske blad Le nouvel Observateur tolkede det, som om paven ønsker at generobre Europa, og at hans startbane vil være Italien, som er skueplads for en kamp om den traditionelle familieopfattelse (12.5.2007). 23 nye kardinaler ”Efter den 24. november vil der være 121 kardinaler med stemmeret, heraf 60 fra Europa. De tal afspejler ikke fordelingen af verdens katolske befolkning på 1,1 milliarder, hvoraf halvdelen er i Latinamerika, mens kun en fjerdedel befinder sig i Europa.” Pressen kom med tilsvarende strategiske overvejelser, da listen over de 23 nye kardinaler som blev ”kreeret” (sådan kalder man det ved pavehoffet) 24.11.2007. Det med strategi vil jeg komme tilbage til, men udnævnelsernes geografiske fordeling falder godt i tråd med det, jeg har sagt om en europæiskcentreret politik. Kardinalerne er pavens nærmeste rådgivere, og de vælger hans efterfølger. De har status som en slags bisperåd for Roms biskop, og bliver derfor hver især knyttet til en romersk sog- nekirke. Det er vigtigt her at understrege, at valget af kardinalemnerne udelukkende er pavens egen beslutning og derfor med rimelighed kan bruges til at tolke pavens politik. En af de nye kardinaler er den kaldæiske patriark af Bagdad, Emmanuel III Elly. Det er givet, at dette valg skal ses i lyset af situationen i Irak, hvor patriarken er forkæmper for det lille kristne mindretal. Men denne udnævnelse er ikke uproblematisk i lyset af forholdet mellem den latinske og de orientalske kirker, et forhold som heller ikke synes at have bekymret redaktøren af exhortatio, som vi allerede har bemærket. Kardinalembedet er en udpræget latinsk institution, og en østlig patriark vil ikke opfatte det som en forfremmelse at blive ansat som rådgiver for Vestens patriark. Det blev man klar over under det sidste koncil, og man fandt en salomonisk løsning på etiketteproblemet. Kardinalerne fik deres tribune til højere for hovedaltret, patriarkerne til venstre, og biskopperne af både latinsk og orientalsk ritus sad på rad i midtskibet. Tanken om at lade patriarkerne deltage i pavevalget blev næsten ikke nævnt, og den nye udnævnelse vil ikke bidrage til at løse problemet, eftersom patriarken er over 80, aldersgrænsen for pavevælgere. Men hvad med de 22 andre? Hvad 19
Page 1 and 2: 3. årgang, nr. 2, 2008 Vi katolikk
Page 3 and 4: Vi katolikker er en del af verden V
Page 5 and 6: hengivelse, hvorved ægtefæller be
Page 7 and 8: man stadig Vatikanets holdninger fr
Page 9 and 10: et nyt individ. Epidemiologisk set
Page 11 and 12: erfaring var lidt mere forsigtige m
Page 13 and 14: Utroligt få bemærkede, at den sid
Page 15 and 16: umme det.” (Matt.19,12) Og Paulus
Page 17: helt for min egen regning. Jeg har
Page 21 and 22: Der er fare for at Rom behandler he
Page 23 and 24: Jesus’ rolle for Kirken med særl
Page 25 and 26: i Kristus Jesus, og hører I Kristu
Page 27 and 28: I den følgende tid sker der en sam
Page 29 and 30: Den kristne menighed betegnes med e
Page 31 and 32: Også på side 22, øverst, får vi
Page 33 and 34: den hånd, eller direkte i munden.
Page 35 and 36: af det, som er sandt og helligt i d
Page 37 and 38: 1962, der talte om forblindelse og
Page 39 and 40: Redaktion Dan Eriksen (ansvarshaven

2/2008 - Katolsk dialog & information

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?