2/2008 - Katolsk dialog & information
2/2008 - Katolsk dialog & information
2/2008 - Katolsk dialog & information
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Utroligt få bemærkede, at den sidste<br />
udgave af Vatikanets officielle kalender<br />
havde strøget en af de mange titler,<br />
som knyttes til Roms bispesæde:<br />
Vestens patriark. Det er der ganske<br />
vist en vis mening i, eftersom der er<br />
sket meget, siden man kunne tale om<br />
Vesten og Østen, Rom og Konstantinopel<br />
som lige store områder. I dag<br />
strækker Vestens patriarkat sig fra<br />
Nord- og Sydamerika til det fjerneste<br />
Østen. Men det vil være kedeligt,<br />
hvis man i Rom beholder de samme<br />
briller på, som dengang Rom bare betød<br />
vesteuropæisk. Pavens rejse, som<br />
omtales i anden del af denne artikel,<br />
giver forkerte signaler i denne retning,<br />
og samme tendens findes i den<br />
her omtalte tekst. Paven henvender<br />
sig til hele kirken, men en del af hans<br />
tale har faktisk kun relevans for Vesten.<br />
2. Vatikankoncil er det 21. i den<br />
officielle liste over de økumeniske<br />
konciler. Økumenisk betyder her fælleskirkelig,<br />
et koncil som anerkendes<br />
af hele kirken, selv om antallet af repræsentanter<br />
fra vesten var mikroskopisk<br />
i oldkirkens konciler, som var<br />
indkaldt af kejseren i Konstantinopel,<br />
og forholdene var omvendt i de nyere<br />
konciler, ja indtil det 1. Vatikankoncil<br />
i 1870. Ved det andet 2. Vatikankoncil<br />
1962-65 kunne man for første<br />
gang opleve en forsamling som virkelig<br />
kom fra hele kloden, og selv om<br />
repræsentanterne for de ikke latinske<br />
riter var forholdsvis få, blev de meget<br />
synlige, da det var deres tur til fejre<br />
den gudstjeneste, som indledte hvert<br />
plenarmøde. Den melkitiske patriark<br />
Maximos IV holdt alle sine taler på<br />
fransk for at understrege at hans kirke<br />
var i kommunion med Rom på lige<br />
fod med blandt andre den latinske<br />
kirke. Johannes Paul II talte om de to<br />
lunger Kristi kirke trækker vejret<br />
igennem for at beskrive forholdet<br />
mellem de vestlige og de østlige<br />
kristne. De unerede orientalske kirker<br />
prøver trods deres ringe medlemstal<br />
at opfylde rollen som den manglende<br />
lunge, men de føler sig ikke bakket<br />
op, når de hører paven sige, at han<br />
”respekterer” deres skik med at præstevie<br />
gifte mænd, selv om han mener<br />
at det latinske cølibat er finere (§ 24)<br />
Mere om det senere.<br />
Det er denne universelle dimension,<br />
som kendetegnede 2. Vatikankoncil,<br />
jeg savner i pavens exhortatio.<br />
Han henvender sig til hele kirken,<br />
ikke kun til den latinske del. Det er<br />
en selvfølge eftersom hans emne,<br />
Eukaristien, drejer sig om kernen i at<br />
være en kristen kirke. Kirken er til,<br />
hvor menigheden samles omkring<br />
Herrens bord. Men mit spørgsmål her<br />
lyder: Hvorfor nøjes paven ikke med<br />
at redegøre for alt det, vi alle er fælles<br />
om? Hvorfor tager han også as-<br />
13
Change language