Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skovdriften i <strong>Tofte</strong> Skov<br />
Skovene er som nævnt blevet udnyttet ret intensivt<br />
op gennem århundrederne, men egentlig<br />
forstlig skovdrift indledes tilsyneladende først<br />
op i 1800-tallet og fandt indtil slutningen af<br />
1800-tallet kun sted i den del, som blev indfredet<br />
i hht. skovloven af 1805.<br />
58<br />
Gamle driftsformer<br />
I ældre tiders landhusholdning var land- og<br />
skovbrug vævet sammen i flere driftsformer,<br />
hvor selve træressourcen kun var en del af<br />
udnyttelsen.<br />
En del af arealet, især frodige lavbundsarealer<br />
var mere eller mindre træløse skovenge<br />
eller lysåben skov, løveng eller engskov med<br />
spredte træer. Her var det vigtigste udbytte<br />
hø, dvs. tørrede urter til vinterfoder. Der kan<br />
også være tale om høst af løvhø, dvs. tørrede<br />
kviste med løv fra de spredte, næringsrige<br />
træer (især ask, elm, lind, hassel – men ikke<br />
eller sjældent bøg og el). Løvenge ses ofte på<br />
lidt højere bund, hvor jordbunden kan bære<br />
græssende dyr. Som regel græsses der dog<br />
først efter høslæt. Disse enge må således have<br />
været hegnet ind.<br />
Ved stævning udnyttes stort set alle løvtræarters<br />
(samt taks) evne til at skyde fra<br />
stødet efter hugst og for enkelte arter desuden<br />
fra rødderne. Omdriftstiden afhang af<br />
hvilke materialer der skulle tilvejebringes.<br />
Den kunne være 30 år, som det blev foreskrevet<br />
for Fredskoven i <strong>Tofte</strong> i begyndelsen<br />
af 1800-tallet, eller kortere. Driftsformen<br />
havde tidligere stor betydning i landhusholdningen.<br />
Fra stævningsskove fik man ud<br />
over brænde også hegnings- og flettematerialer<br />
(til indhegning af markerne, de lerklinede<br />
vægge og kurve m.v.) samt bl.a. pæle, lægter<br />
og stager. I <strong>Tofte</strong> er næsten alle ældre elle og<br />
enkelte ege og birke samt lind præget af stævning.<br />
I Enghaven gælder det alle træarter på<br />
nær birk.<br />
Ved mellemskovsdrift lader man et antal<br />
træer stå som overstandere og blive store -<br />
især ege til bygningstømmer o.l., mens underskoven<br />
af eksempelvis hassel, rødel, ask og<br />
lind stævnes med jævne mellemrum.<br />
Styning (topstævning) er stævning af træet<br />
i en vis højde over jorden – typisk 1½-3 meter.<br />
Det sikrer, at vildt og husdyr ikke kan<br />
komme til at afbide de unge skud samt at<br />
høslæt og færdsel under træet ikke hindres<br />
eller hæmmes.<br />
Indfredningen i <strong>Tofte</strong> Skov<br />
Den nye skovforordning (fredskovsforordningen)<br />
trådte i kraft i 1805, men i <strong>Tofte</strong> fandt selve<br />
udmøntningen af forordningens bestemmelser<br />
og påbud om udskiftning og indfredning i skovene<br />
først sted i 1822 og omfattede mindre end<br />
halvdelen af det skovbevoksede areal. Fredskoven<br />
kom til at bestå af den sydlige del af <strong>Tofte</strong>
Change language