Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 6 Flere bøge i Tofte Skov bærer tydeligt præg af styning (topstævning) i 1½-3 meters højde. Det kan være en følge af brændselshugst eller for at begrænse bøgens skygge af hensyn til græsning og høslæt. I dyrehaver er det ikke usædvanligt at træer er blevet åset eller topkappet for at skaffe vinterfoder til hjortevildtet. Det omtales fra Jægersborg Dyrehave og ses i Rygård Dyrehave. August 2006. Foto Peter Friis Møller. Formålet er ikke helt klarlagt. Der kan være tale om åsning, dvs. kapning af kronen til brændsel, topkapning for at begrænse skyggen fra bøgene eller styning for at skaffe vinterfoder til hjortevildtet. Kun den gamle bøgebevoksning langs nordranden af Tofte Bakke – Tofte Bøge – er højskov og ikke præget af stævning eller styning. Det er også kun her at sjældne, vedvarighedsvisende laver som lungelav kan findes (fig. 19). 57
Skovdriften i Tofte Skov Skovene er som nævnt blevet udnyttet ret intensivt op gennem århundrederne, men egentlig forstlig skovdrift indledes tilsyneladende først op i 1800-tallet og fandt indtil slutningen af 1800-tallet kun sted i den del, som blev indfredet i hht. skovloven af 1805. 58 Gamle driftsformer I ældre tiders landhusholdning var land- og skovbrug vævet sammen i flere driftsformer, hvor selve træressourcen kun var en del af udnyttelsen. En del af arealet, især frodige lavbundsarealer var mere eller mindre træløse skovenge eller lysåben skov, løveng eller engskov med spredte træer. Her var det vigtigste udbytte hø, dvs. tørrede urter til vinterfoder. Der kan også være tale om høst af løvhø, dvs. tørrede kviste med løv fra de spredte, næringsrige træer (især ask, elm, lind, hassel – men ikke eller sjældent bøg og el). Løvenge ses ofte på lidt højere bund, hvor jordbunden kan bære græssende dyr. Som regel græsses der dog først efter høslæt. Disse enge må således have været hegnet ind. Ved stævning udnyttes stort set alle løvtræarters (samt taks) evne til at skyde fra stødet efter hugst og for enkelte arter desuden fra rødderne. Omdriftstiden afhang af hvilke materialer der skulle tilvejebringes. Den kunne være 30 år, som det blev foreskrevet for Fredskoven i Tofte i begyndelsen af 1800-tallet, eller kortere. Driftsformen havde tidligere stor betydning i landhusholdningen. Fra stævningsskove fik man ud over brænde også hegnings- og flettematerialer (til indhegning af markerne, de lerklinede vægge og kurve m.v.) samt bl.a. pæle, lægter og stager. I Tofte er næsten alle ældre elle og enkelte ege og birke samt lind præget af stævning. I Enghaven gælder det alle træarter på nær birk. Ved mellemskovsdrift lader man et antal træer stå som overstandere og blive store - især ege til bygningstømmer o.l., mens underskoven af eksempelvis hassel, rødel, ask og lind stævnes med jævne mellemrum. Styning (topstævning) er stævning af træet i en vis højde over jorden – typisk 1½-3 meter. Det sikrer, at vildt og husdyr ikke kan komme til at afbide de unge skud samt at høslæt og færdsel under træet ikke hindres eller hæmmes. Indfredningen i Tofte Skov Den nye skovforordning (fredskovsforordningen) trådte i kraft i 1805, men i Tofte fandt selve udmøntningen af forordningens bestemmelser og påbud om udskiftning og indfredning i skovene først sted i 1822 og omfattede mindre end halvdelen af det skovbevoksede areal. Fredskoven kom til at bestå af den sydlige del af Tofte
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?