Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

hvor der var en saltpande i brug, af hvilked veje de kiørte vedd ud af til at koge ved.” (Riismøller 1972, s. 23). Det vides at Gudumlund, som Tofte hørte ind under indtil slutningen af 1700-tallet, om vinteren lod hente brændsel i Tofte Skov (Thomsen 1991). En af de bedste kilder til skovenes tilstand i begyndelsen af 1800-tallet er skovtilsynets 4 indberetninger. I ekstrakten af tilsynets indberetninger fra 1805-9 anføres om ”Toft, Huurup, Langrim og Sallegaards Skove: Bøg, Eeg, ikke opgivet. Arealet ikke opgivet. Omkringliggende Beboere lade endeel af deres Creaturer græsse i Skovene, andet Fælledsskab findes ikke. Skovene ere ikke udskiftede eller indhegnede”. I 1817 anføres: ”Toft Skov. Bestaar af Eeg, Bøge, Elle og Birk. Bønder i Als Bye har Græsnings-Ret og betydelige Enge i Skoven. Ingen Udskiftning foretaget. Eeg og Bøgene aftagende; men Elle og Birk forplanter sig temmeligen." I stor udstrækning blev skovene udnyttet som stævningsskov. Indhegning af marker fortsatte langt op i 1800-tallet og har sandsynligvis lagt beslag på en del hegningsmaterialer (gærdsel) fra stævningsskovene. Fig. 4 En del af materialerne fra de nedrevne gårde blev anvendt til bygning af ’indspring’ i hegnslinjen, således at vildt udefra kan komme ind i hegnet, men ikke ud igen. Dette indspring indgik i det senere nedlagte hegn ved Knarmou. Sådanne 'indspring' blev forbudt med jagtloven af 1967 og derfor i Tofte lukket med nye hegn, men sporene ses stadig. August 2006. Foto Peter Friis Møller. 55
Den indfredede Øster- og Vesterskov skulle, som det foreskrives i skovtilsynets indberetninger fra første halvdel af 1800-tallet, drives som stævningsskov med ca. 30 parceller i 30-årig omdrift. Mange træer i hele området – bl.a. stort set alle rødelle - bærer præg af stævning indtil sidst i 1800-tallet og stedvis senest omkring 1. og 2. verdenskrig. De ældste af disse stævnede træer er blevet eftertyndet, således at de helt overvejende fremtræder enstammede. I Engskoven bærer så godt set alle lidt ældre træer uanset art præg af stævning. Denne skov ser ud til at have været drevet i nogenlunde regelmæssig stævnings- og engskovsdrift af Knarmoubønderne, sandsynligvis med hovedvægt på høproduktionen (se Billedboks 4). 56 De sidste stævninger fandt, efter årringstællinger og planoplysninger at dømme, sted i 1880’erne, dvs. kort før skoven fratages Knarmoubønderne og indgår i skovarealet, og antagelig ved samme lejlighed pålægges fredskovspligt sammen med de opgivne landbrugsarealer. Den udbredte – og efter mange af trunternes størrelse at dømme, ofte gentagne stævning, har betydet at der som hovedregel først fra slutningen af 1800-tallet har været mulighed for udvikling af store stammer af arter som rødel, ask, lind og til dels birk. Bortset fra i Engskoven, hvor stort set alle ege er stødskudsprægede, har bøg og eg som regel ikke været stævnet. Mange bøge i Tofte Skov bærer derimod præg af styning i 1½-3 meters højde (fig. 6). Fig. 5 Stort set alle ældre rødelle i Tofteområdet er præget af stævning og udgår ofte fra meget store, gamle trunter. De er dog ofte enstammede som følge af eftertynding. August 2006. Foto Peter Friis Møller.
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?