Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Fig. 29 Et af de brede, træløse spor i Engskoven, set fra nord. Disse brede spor havde formodentlig betydning i
forbindelse med skovens udnyttelse til høhøst i 17-1800tallet. 2. april 2009. Foto Peter Friis Møller.
at skovsammensætningen stadig kan afspejle
den drift, som de to gårde udførte. Stort set
alle lidt ældre træer bærer præg af at være stødskud.
Flere træer har tydeligvis været stævnet
gentagne gange og efter årringstællingerne at
dømme senest omkring 1880-90, men der er
ikke kun tale om en gammel stævningsskov.
Påfaldende er de parallelle, omtrent sydvestnordøstgående,
træløse spor, som stadig ses i
skoven og også vises på skovkortet fra 1924.
De er omkring 8-10-12 meter brede, og de
mellemliggende skovbræmmer er fra 15-25
meter brede, men typisk ca. 16 m. Det er efter
al sandsynlighed en struktur, der rækker
tilbage til Knarmoubøndernes brug af området.
Det mest nærliggende er at sætte det i
forbindelse med høslæt og engskovdrift eller
løvengsdrift. Engskoven er stadig en af områdets
mest næringsrige og frodige strækninger
og har givetvis ydet hø af væsentlig betydning.
Allerede navnet ”Engskoven” mere end
antyder den fortidige engskovsdrift.
I 1924-planen anføres om begge afdelinger:
”Bevoksningen er ca. 40-årig, sluttet rødel og
birk iblandet en del eg, bøg, asp og ask. Der er
spredt undervækst af hassel, græs, lidt mos o.a.”
I afd. 1331, nuværende afd. 118b: ”7,71 ha
Andet løvtræ, 40 år, højde 8,9 m, stamtal 7700,
91