Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 25 Op mod 300-årige bøge på Tofte Bakkes nordskrænt. 1. april 2009. Foto Peter Friis Møller. Fig. 26 Gamle, epifytrige bøge på den østlige del af Tofte Bakkes nordskrænt. 24. maj 2007. Foto Peter Friis Møller. Fig. 27 Bøgeskoven på Tofte Bakkes nordskrænt er en smal højskov mellem den tidligere dyrkede bakkeflade og en smal bræmme med tidligere stævnet skov af ask og rødel ud mod højmosens laggzone og birkerandskov. 24. maj 2007. Foto Peter Friis Møller. 89
90 matrikelkortet fra 1814 ses angivelsen af en ”Fælles lergrav”. Det var da også her byen hentede sit ler til byggeri og vedligeholdelse af lerkliningen. Også til byggeriet af gården Adamshof, nær Hovedkanalens udløb i 1761, blev der anvendt ler fra Tofte. I 1924-planen beskrives skoven som ”16-18 m høj bevoksning af 200-årig, mere eller mindre velformet (og mod øst ret velformet) bøg iblandet ask. I den østlige del undervækst af ca. 20-årig Billedboks 4: Engskoven Engskoven er en frodig og artsrig ca. 13 ha stor løvblandskov af bl.a. stilkeg, rødel, dunbirk, ask, småbl. lind (skønsvis omkring 100 træer), spidsløn, skovabild, bøg, alm. røn, hassel, hvidtjørn og alm. hæg. Stort set alle træerne er stødskudsprægede, og nogle af egene i hhv. syd og nord er lavbullede og flerstammede. Træerne virker umiddelbart ældre, end de 110-120 år, som de ved boringer og årringstællinger faktisk har vist sig at være. Skoven indgår i et større skovareal på 1752-kortet, men vises med nogenlunde den nuværende udstrækning med (antagelig) lavskovssignatur på matrikelkortet fra 1804. Den matrikulære inddeling i begyndelsen af 1800-tallet, hvor skoven var delt mellem de to fæstemål i Knarmou, afspejles i de to afdelinger, som skoven aktuelt er delt i. Skoven hørte tilsyneladende til de to Knarmougårde helt frem til omkring 1884, hvor den kom ind under skovdistriktet. Dvs. bøg, dels selvsået, dels rillesåning. Langs mosen 8-12 m høj, 30-50-årig, mere eller mindre velformet rødel iblandet lidt birk”. Selve fladen på bakken var (bortset fra jagthuset og dets nærmeste omgivelser) græsslette på den sydlige halvdel og dyrket mark på den nordlige halvdel, indtil de første tilplantninger, som bestemt i 1924-planen finder sted i 1920’erne (med bl.a. bøg, stilkeg, rødeg, alm. bjergfyr og fransk bjergfyr og senere sitkagran). Fig. 28 Engskoven udsnit af skovkort 1924.
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?