Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Sandhusene, Gl. Sjældenglad og Sellegårdene med tilhørende jorder og i 1809 Knarmou, som den sidste af ejendommene øst for mosen. Selvom hartkornet ikke var fuldt, blev Lindenborg ophøjet fra baroni til grevskab i 1781. Udskiftningen af fællesskabet og udparcellering af jorderne og mosen fandt sted i 1801- 1803, men ejendommene forblev fæstegårde under Lindenborg. Området var en mosaik af ret små dyrkede marker, græsmarker, enge, skovenge, heder, moser, kær og mindre tørveskær samt løvskove, der i stor udstrækning havde karakter af engskove med høslæt og stævning. Og mod vest lå – og ligger - den store Tofte Mose, som kun blev udnyttet i begrænset omfang til tørveskær langs randen. På grund af naturforholdene med det højtstående grundvand, var arealet under plov aldrig særlig stort. Toftebønderne havde kornavl (rug og byg) på Tofte Bakke, men drev først og fremmest en omfattende studeavl med dertil hørende græsning og høslæt. I slutningen af 1800-tallet skærpedes den klassiske interessemodsætning mellem Lindenborggrevernes jagtinteresse og det deraf afledte ønske om en høj vildtbestand på den ene side, og bøndernes jordbrug på den anden. Toftebønderne måtte selv i fællesskab værne deres afgrøder mod vildtet og lønne en særlig nattevagt for med en skræmmeklokke at holde vildtet væk fra kornmarkerne. For at irritere lensgreven ansatte de egnens mest berygtede krybskytte til opgaven. Da bønderne tilmed omkring 1880 nægtede greven (Ernst Schimmelmann) at gå på jagt på fæstejorderne, tilspidsedes konflikten og endte med at han i begyndelsen af 1880’erne besluttede sig for at få nedlagt by, landbrug og øvrig bebyggelse; ikke kun Tofte, men også Kragelund og Sandhusene (Hedegaard 1980). Det tog sin tid, eftersom fæstemålene var livsvarige, både for fæstebonden og hans eventuelt efterlevende enke, og lovgivningen i øvrigt satte en række begrænsninger for, hvad en godsejer kunne tillade sig i forhold til sine fæstebønder. I 1906 var det kommet så langt, at indhegning af området blev indledt – og i 1908 kunne hegnet lukkes. Tofte Dyrehave var en realitet. Dyrkningen af landbrugsjorderne blev indstillet og arealerne i stor udstrækning plantet til. Bygningerne blev revet ned, eller for en tid benyttet som bolig for skovarbejdere og andre af godsets ansatte. I dag er der kun to bebyggelser indenfor hegnet: Toftegården, der indtil 2011 var bolig for skytte og skovfoged og det renoverede jagthus på Tofte Bakke. Bebyggelsens afvikling er nærmere beskrevet af Thorkild Lund side 108. Udviklingen i arealanvendelsen fremgår af Tabel 1. Skovenes udnyttelse Generelt har naturforholdene, navnlig den høje vandstand og mosens udstrækning lagt stærke begrænsninger på muligheden for opdyrkning og landbrugsmæssig udnyttelse i området - bortset fra til græsning og især høslæt. De store mængder af lettilgængelig tørv, der kunne anvendes som brændsel, har uden tvivl også mindsket presset mod skoven til brændselsformål. Men der er ingen tvivl om, at skovene førhen er blevet udnyttet både som vedressource til bl.a. brændsel, 53
Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lensgreverne Ernst, Carl og H.C. Schimmelmann besad Lindenborg i hhv. perioderne 1833-1885, 1885-1922 og 1922-1971. Ernst og Carl Schimmelmann boede på Ahrensburg i Tyskland og besøgte stort set kun Lindenborg og Tofte i forbindelse med jagt, mens H.C. Schimmelmann bosatte sig på Lindenborg og som regel opholdt sig i en fem ugers tid om efteråret i jagthuset i Tofte. Når størstedelen af de egentlige naturarealer – naturskove, heder, overdrev, kær og især højmosen Tofte Mose bliver bevaret nogenlunde uantastede skyldes det især den store jagt- og naturinteresse hos disse ejere – og deres vilje og overskud til at prioritere denne interesse højest i Tofte Skov og Mose. Det gjaldt i særdeleshed H.C. Schimmelmann (se også side 311). Billedkilder: Stadtarchiv Ahrensburg og Elisabeth Svendsen. gærdsel, husbyggeri, møbler, redskaber, bundgarnspæle og bygning af småbåde og til høslæt, græsning og jagt. Det bekræftes af kilderne: I tidsrummet 1710-1762 nedskrev ”Rokkedrejeren”, Søren Christensøn (1679-1765) i Als en række oplysninger om sildefiskeri, røgning, saltsydning, udnyttelse af skovene og sandflugt. Der var tidligere et stort sildefiskeri fra kysten og kongelige salterboder i 1500-tallet, der skulle indkøbe og nedsalte sild til hoffets og orlogsskibenes forbrug (Trap1961). I 15-1600-tallet blev der anvendt en del brændsel til saltsydning langs kysten. ”Rokkedrejeren” skriver herom: 54 ”Thi der gik ofverflødigt sild til for Gl. Kragelund i de dage saa vel som og siden for en 80 aar siden 1 , saa at mange … drog … derhen at fiske, og hængede de sildene i laaderne, saa de kunde om sommeren henge fulde fra den eene ende til den anden, og hafde de stedse ild under dem, og slog de undertiden lage i silden, at sildene skulde snart blive brune. Saa hafde de og saltpander alle vegne hos dem, som de kogede udi hen mod hafsiden, ikke saa meged af aske-dryped lage eller bræm, som af det bar søe vand 2 . Mig er vist af min s l fader 3 toe hulveje norden for Knarmou mark, som hafde gaaed fra skoven og lige ud til hafved,
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3: i alt var der omkring midten af 180
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?