Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

med sumpskovspartier af rødel eller birk, lysninger med ørnebregne og blandskov af gammel og aldersvarieret bøg, stilkeg, rødel og birk samt mod nordvest lidt ask. Desuden kristtorn, hvidtjørn og lidt hassel. Pletvis bøgedomineret højskov på morbund. Mindre arealer med yngre skov af bøg, røn, birk, el, eg fremkommet under hegn. Billedboks 2: Bønderskoven og Bøndernes Egeskov I 1924 beskrives skovene som delvis sluttede, lave og tarvelige bevoksninger af 40-60-årig, 7 til 9 m høj rødel og birk, iblandet ældre, 9-10 m høje ege (angivet til 100 år og mod sydøst (nuv. 207b) 200 år). ”Med stærk græsvækst og en del ener og kristtorn.” I Bønderskoven lå stamtal og vedmasse pr. ha på hhv. ca. 507 stk. og 41 m 3 . Rødel og birk udgjorde nogenlunde lige andele af stamtallet, mens der var omtrent dobbelt så meget vedmasse af birk som af el, mens egen kun androg hhv. 0,8% af stamtallet og 15% af vedmassen. Bøg nævnes ikke, hverken som bestandstræ eller i opvækst; ask ej heller. I Bøndernes Egeskov lå stamtal og vedmasse pr. ha i 1924 på hhv. ca. 682 stk. og 32 m 3 . Rødel var dominerende, både i stamtal og vedmasse med hhv. 89% og 56%, mens eg kun androg hhv. 6 og 26%. Mod nord en kultur af ca. 12-årig ædelgran og nordmannsgran med overstandere af gl. eg, bøg, el og birk. I 2009 er Bønderskoven en varieret, artsrig blandskov med udprægede Siden 1924 er birken gået stærkt tilbage og ikke mindst er bøgen tydeligvis vundet frem – en udvikling der stadig pågår på den lidt højere bund, mens ældre bøge er døde og arten har tabt terræn flere steder på lav bund pga. af stigende vandstand. Her vinder selvsået rødel frem (fig. 17). Generelt tegner rødel til at blive dominerende på lav og bøg på høj bund. sumpskovspartier af rødel, rødel og birk på fugtig/våd bund og blandskov af bøg, stilkeg (flere store, bredkronede, lavbullede), rødel og birk med bl.a. abild, kristtorn, hassel, hvidtjørn, røn, slåen og en enkelt småbladet lind på højere holme. I 2009 er Bøndernes Egeskov især mod øst nu en åben, egedomineret og mod sydvest elledomineret, udpræget græsningsskov med lavbullede, storkronede og meget formdiverse stilkege og rødel. Iblandet gl. bøg, birk, rødel, ene, kristtorn og i nordvest en småbladet lind. Desuden i nord indblandede ædelgraner. I 2007 blev vedmassen modelberegnet til 238 m 3 /ha, med rødel andragende 66%. Trods forsinkende nedbidning, er bøgeopvækst på vej op i store dele af begge skove og tegner til på længere sigt at blive fremherskende i store dele på bekostning af eg, birk og den lysåbne flora. Derfor påregnes skovene drevet med plejeplukhugst og ikke som urørt skov i fremtiden. 87
88 Fig. 24 Bønderskoven og Bøndernes Egeskov omfatter ca. 44 ha og bærer navnene med rette: områderne blev ved indfredningen udlagt til bl.a. Hurupbønderne for tabte græsningsrettigheder, men blev bortset fra Lupinstykket, ikke ryddet, men givetvis anvendt til hugst (stævning), græsning og høslæt. Det er ikke usandsynligt at bønderne aktivt har holdt bøgeopvæksten i ave af hensyn til græsningen og høslættet. Oktober 2007. Foto Peter Friis Møller. Billedboks 3: Tofte Bøge På nordsiden af Tofte Bakke står ca. 8 ha gammel, 200-250-300-årig bøgeskov med mange hultræer, døde træer og jævn overgang med indblandet ask og abild til min. 10 ha ellesump og birketilgroningsskov på randen af selve mosen. Skoven hørte til Tofte By og er kortlagt og afgrænset ret nøjagtigt på 1814-matrikelkortet - og udstrækningen af bøgeskoven afviger ikke væsentligt fra nutidens. Byens bønder har givetvis haft retten til underskov og græsning. Alle aske og rødelle i randskoven er præget af gentagen stævning, mens de gamle bøge, bortset fra enkelte i den sydvestlige del, helt overvejende er ustævnede og ser ud til at være frøtræer. Mulige forklaringer kunne være hensynet til lævirkning for Bakkens marker eller at Lindenborg har hævdet sin overskovsejendomsret til selve bøgene. Bøgebræmmen er således den eneste egentlige, gamle højskov i Tofteområdet, men blev dog ikke udlagt som fredskov i 1822, selvom bøgene på det tidspunkt allerede har været op mod 100 år gamle. Jordsmonnet på den nordlige side af Tofte Bakke er i dele temmelig uregelmæssigt. På
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?