Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

med sumpskovspartier af rødel eller birk,
lysninger med ørnebregne og blandskov af
gammel og aldersvarieret bøg, stilkeg, rødel
og birk samt mod nordvest lidt ask. Desuden
kristtorn, hvidtjørn og lidt hassel. Pletvis bøgedomineret
højskov på morbund. Mindre
arealer med yngre skov af bøg, røn, birk, el,
eg fremkommet under hegn.
Billedboks 2: Bønderskoven og Bøndernes Egeskov
I 1924 beskrives skovene som delvis sluttede,
lave og tarvelige bevoksninger af 40-60-årig, 7
til 9 m høj rødel og birk, iblandet ældre, 9-10
m høje ege (angivet til 100 år og mod sydøst
(nuv. 207b) 200 år). ”Med stærk græsvækst og
en del ener og kristtorn.”
I Bønderskoven lå stamtal og vedmasse
pr. ha på hhv. ca. 507 stk. og 41 m 3 . Rødel
og birk udgjorde nogenlunde lige andele af
stamtallet, mens der var omtrent dobbelt så
meget vedmasse af birk som af el, mens egen
kun androg hhv. 0,8% af stamtallet og 15%
af vedmassen. Bøg nævnes ikke, hverken som
bestandstræ eller i opvækst; ask ej heller.
I Bøndernes Egeskov lå stamtal og vedmasse
pr. ha i 1924 på hhv. ca. 682 stk. og 32
m 3 . Rødel var dominerende, både i stamtal
og vedmasse med hhv. 89% og 56%, mens eg
kun androg hhv. 6 og 26%. Mod nord en kultur
af ca. 12-årig ædelgran og nordmannsgran
med overstandere af gl. eg, bøg, el og birk.
I 2009 er Bønderskoven en varieret,
artsrig blandskov med udprægede
Siden 1924 er birken gået stærkt tilbage og
ikke mindst er bøgen tydeligvis vundet frem –
en udvikling der stadig pågår på den lidt højere
bund, mens ældre bøge er døde og arten
har tabt terræn flere steder på lav bund pga.
af stigende vandstand. Her vinder selvsået rødel
frem (fig. 17). Generelt tegner rødel til at
blive dominerende på lav og bøg på høj bund.
sumpskovspartier af rødel, rødel og birk på
fugtig/våd bund og blandskov af bøg, stilkeg
(flere store, bredkronede, lavbullede), rødel
og birk med bl.a. abild, kristtorn, hassel,
hvidtjørn, røn, slåen og en enkelt småbladet
lind på højere holme.
I 2009 er Bøndernes Egeskov især mod øst
nu en åben, egedomineret og mod sydvest
elledomineret, udpræget græsningsskov med
lavbullede, storkronede og meget formdiverse
stilkege og rødel. Iblandet gl. bøg, birk,
rødel, ene, kristtorn og i nordvest en småbladet
lind. Desuden i nord indblandede
ædelgraner. I 2007 blev vedmassen modelberegnet
til 238 m 3 /ha, med rødel andragende
66%.
Trods forsinkende nedbidning, er bøgeopvækst
på vej op i store dele af begge skove
og tegner til på længere sigt at blive fremherskende
i store dele på bekostning af eg, birk
og den lysåbne flora. Derfor påregnes skovene
drevet med plejeplukhugst og ikke som
urørt skov i fremtiden.
87