Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Billedboks 1: Øster- og Vesterskoven (Fredskoven) Øster- og Vesterskoven (Fredskoven) udgør tilsammen den del på 141 ha af <strong>Tofte</strong> Skov, som blev indfredet i 1822. Det er derfor også den del af de gamle løvskove, som er mest præget af forstlige tiltag gennem tiden. I 1924-planen er skoven inddelt i en række afdelinger, der er mindre end nutidens. Planens beskrivelser kan for skoven under et nogenlunde sammenfattes til: 40-60 og 60- 80-årig rødel og birk (der dominerer i dele) samt ask i den nordvestlige del, iblandet varierende andele af gammel (150- og 200årig) bøg og eg. Om bundvæksten anføres, at der er græs, ørnebregner, hindbær, nælder, iris, blåbær, mos, bregner og stedvis, at der opvækst af bøg, eg og ask (i nordvest), der i dele holdes nede af vildtet. Desuden er der enkelte kulturer fra begyndelsen af 1900-tallet: i nuværende 180c et areal på 1,55 ha med rødgran fra omkring 1904 og et andet areal på 0,95 ha (nuv. 197a), ligeledes med rødgran fra omkring 1912. Af løvtrækulturer findes fra Øster- og Vesterskov Stamtal, stk 1924 Vedmasse m 3 1924 Vedmasse m 3 2007 Tabel 3 Vedmasser og stamtal i Østerskov og Vesterskov (Fredskoven) i <strong>Tofte</strong>. omkring 1906 i alt 1,55 ha med hhv. eg (nuv. afd. 177d), bøg, og andet løvtræ (herunder ær) i den nuværende afdeling 177. Fra omkring 1912 desuden 4 kulturer på i alt 10,3 ha med rødel (193b, 194b øst) og birk (nv-del af 193) samt en rillekultur af eg, der er mislykket totalt og i stedet har udviklet sig til birkeselvsåning (181b). Alle disse kulturer er vist som indhegninger på skovkortet fra 1924. I alt drejer det sig siden 1880’erne om foryngelser på højst 20-25 ha. Stamtal og vedmasse pr. ha i skoven under ét lå, som anført i Tabel 3, på hhv. ca. 528 stk. og 156 m 3 . Rødel var klart den dominerende art i skoven, både i stamtal og i vedmasse. Data fra 1924 er egentlige taksationsdata, mens data fra 2007 i høj grad bygger på modelberegninger og derfor er behæftet med en vis usikkerhed. Skoven er stadig meget varieret med afvekslende topografi og afvekslende bevoksningsstruktur I alt Bøg Eg Rødel Birk Ask Rødgran Sitkagran Sum 77.807 /ha 528 5779 815 48.988 20.760 1465 - 0 % 7 1 63 27 2 Sum 22.943 156 4803 1273 10.264 5656 947 85 % 21 6 45 25 4 Sum 17.463 118 9668 735 5968 625 80 392 % 55 4 34 4 0,5 2 85
86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret skov med kristtorn på morbund. Stor højbundsholm med tykke morlag i Østerskov. 4. august 2006. Foto Peter Friis Møller. Fig. 23 Åben blandskov af rødel, eg, bøg og birk. I de lave dele er bøgene døde som følge af roddrukning , mens egene og ellene trives udmærket med den stigende, mere naturlige vandstand efter dræningsophøret. Vesterskov. 25. august 2006. Foto Peter Friis Møller.
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?