Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

198 syd og 214-215) blev ødelagt af branden og daværende afdeling 1146 (nuv. 198 nord) omtales som ”hede, der er brændt i 1921” og i 1172 (nuv. 206b,e) ”et stykke ca. 15 årig fyr, der har undgået branden i 1921”. I 1944 var der brand i bevoksninger med gammel gran i Vestgabet, antændt af en tysk lysbombe (P. Knudsen 2006). I 1945 var der brand i den sydlige del af området, i og omkring afd. 224, 217-211-209. Fig. 19 Lungelav er en af flere vedvarighedsvisere (kontinuitetsindikatorer). Den findes i Tofte kun på bøgene langs nordsiden af Tofte Bakke. Denne lav forekommer i Danmark stort set kun hvor der, udover passende høj luftfugtighed og lav luftforurening, også er tale om lang vedvarighed i skovsystemet. I de øvrige dele af skoven er kontinuiteten jævnligt blevet brudt ved stævning. Maj 2006. Foto Peter Friis Møller. Branden opstod da en skovarbejder på hegnsarbejde i Tørvemosen (224b) i middagspausen faldt i søvn med piben tændt. Fra tørvemosen bredte ilden sig mod nordøst (P. Knudsen 2006). Branden i 1972 skyldtes en løbsk halmafbrænding nord for hegnet. P. Knudsen var med til at bekæmpe denne brand ved at tænde modild. Brandene i 1982 og 1983 opstod i forbindelse med afbrænding af ris efter skovning som led i klargørelsen af kulturarealer (B. Knudsen 2007). Fig. 20 Ørne- eller Storkeegen i Østerskov. De ældste ege i skoven er skønsvis op mod 350 år gamle. Græsningen er med til at begunstige egen ved at fastholde lysåbenheden og begrænse fremvæksten af konkurrenter. Den naturlige opvækst af eg er dog helt afhængig af spirely og kommer, som det ses i Bønderskoven og Bøndernes Egeskov samt stedvis på de tilgroende hede- og overdrevspartier, kun igennem i ly af ene og tjørn (Møller 2007). Men udenfor hegnet er der især på klitterne en meget stærk fremvækst af eg (se også fig. 5, side 161). August 2006. Foto Peter Friis Møller. 83
Fig. 21 Under de herskende forhold i skoven er bøgen en af de træarter, som bedst tåler det høje græsningstryk. Bøgeopvæksten bides stærkt, men danner gradvis en bred og tæt busk – som en bøgehæk – der gradvis vokser i højden og til sidst er blevet så høj, at en eller flere stammer er over bidhøjde og hastigt vokser. En undersøgelse i Høstemark (Møller 2001) tyder på en forsinkelse på omkring 60 år. Tilsvarende undersøgelser på bøge i Tofte, fremspiret hhv. 1965, 1973 og 1979 tyder på en tilsvarende forsinkelse på omkring 20-25 år. April 2009. Foto Peter Friis Møller. 84
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?