Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

198 syd og 214-215) blev ødelagt af branden og
daværende afdeling 1146 (nuv. 198 nord) omtales
som ”hede, der er brændt i 1921” og i 1172
(nuv. 206b,e) ”et stykke ca. 15 årig fyr, der har
undgået branden i 1921”.
I 1944 var der brand i bevoksninger med gammel
gran i Vestgabet, antændt af en tysk lysbombe
(P. Knudsen 2006).
I 1945 var der brand i den sydlige del af området,
i og omkring afd. 224, 217-211-209.
Fig. 19 Lungelav er en af flere vedvarighedsvisere (kontinuitetsindikatorer).
Den findes i Tofte kun på bøgene
langs nordsiden af Tofte Bakke. Denne lav forekommer
i Danmark stort set kun hvor der, udover passende høj
luftfugtighed og lav luftforurening, også er tale om lang
vedvarighed i skovsystemet. I de øvrige dele af skoven er
kontinuiteten jævnligt blevet brudt ved stævning.
Maj 2006. Foto Peter Friis Møller.
Branden opstod da en skovarbejder på hegnsarbejde
i Tørvemosen (224b) i middagspausen
faldt i søvn med piben tændt. Fra tørvemosen
bredte ilden sig mod nordøst (P. Knudsen 2006).
Branden i 1972 skyldtes en løbsk halmafbrænding
nord for hegnet. P. Knudsen var med til
at bekæmpe denne brand ved at tænde modild.
Brandene i 1982 og 1983 opstod i forbindelse
med afbrænding af ris efter skovning som led i
klargørelsen af kulturarealer (B. Knudsen 2007).
Fig. 20 Ørne- eller Storkeegen i Østerskov. De ældste
ege i skoven er skønsvis op mod 350 år gamle. Græsningen
er med til at begunstige egen ved at fastholde
lysåbenheden og begrænse fremvæksten af konkurrenter.
Den naturlige opvækst af eg er dog helt afhængig af
spirely og kommer, som det ses i Bønderskoven og Bøndernes
Egeskov samt stedvis på de tilgroende hede- og
overdrevspartier, kun igennem i ly af ene og tjørn (Møller
2007). Men udenfor hegnet er der især på klitterne
en meget stærk fremvækst af eg (se også fig. 5, side 161).
August 2006. Foto Peter Friis Møller.
83