Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

TOFTE SKOV 1900-07 1920-35 1936 Efter 1945 1957 1960-91 o. 1995 2000 2001-2007 Kilde H. C. Schimmelmann 1936 B. og P. Knudsen 2007 løvengsdrift. Engskoven er stadig en af områdets mest næringsrige og frodige strækninger og har givetvis ydet hø af væsentlig betydning. Hvor høproduktion og græsning er i højsædet, vil skyggetræarter som især bøg og måske hassel blive opfattet som problematiske og eventuelt Vinter Vinter Vinter Som. Vint. Kronvildt o. 200 o. 1000 1) 800 4) 600 300 5) 400 5) 400 450 400-500 360-400 Råvildt 300 2) 150 300 200 150 150 150 Vildsvin 0 4 3) ® 400 300 35 6) 60 400 150-180 300 150 Kreaturer + ? 0 0 0 0 0 0 Heste ? ? 0 0 0 0 0 0 Tabel 2 Oversigt over vildt- og husdyrbestandene i de indhegnede dele af Tofte Skov. Sommertal er bestanden af voksne dyr og kalve m.v. efter ynglesæsonen, men før afskydning. Vintertal er bestanden efter afskydning, dvs. efter 1. februar. Tallene skal relateres til et indhegnet areal inkl. højmosen på ca. 3655 ha i 1908 og senere 3687 ha ud af 3993 ha i Tofte. Fra 2001 i alt 3744 ha. 1) Dette antal nås først sidst i perioden. 2) Schimmelmann (1936) anfører: ”der gik vel en 300 stk, men da dette vildt på grund af indavl degenererede stærkt, blev alt råvildt skudt bort og udsat nyt fra Svenstrup og Hverringe – i alt 11 stk.”. I følge B. og P. Knudsen (2007) kan alt råvildt næppe have været bortskudt, ligesom der ikke kan have været tale om indavl på så stort et areal. Måske var det snarere et spørgsmål om opsatsernes størrelse og form. Friis 1932 skriver: ”Her findes desuden en Mængde Raavildt.” 3) Fra 4 nordtyske dyr udsat i 1926 i et lille hegn og som i 1928-29 fik adgang til hele hegnet. Den voksende bestand blev en overgang reduceret af et udbrud af lungeorm (Schimmelmann 1936). 4) Nedbragt til dette antal da 1000 var for højt i forhold til områdets bæreevne (Schimmelmann 1936, B. og P. Knudsen 2007). 5) Omkring 1954 kom der sygdom i bestanden (indvoldsorm) og bestanden faldt fra omkring de 600 til 300 i 1957. Bestanden var påvirket af det i en længere periode, og først omkring 1975 var den oppe på de ca. 400 dyr (P. og B. Knudsen 2007). 6) Trap 1961. følgelig blive holdt i ave. I Engskovens sydlige del er der hassel, men ikke bøg. Det samme gælder bl.a. Bønderskoven, hvor andelen af bøg, der rækker tilbage til 1800-tallet er ganske beskeden. Det kan dog ikke umiddelbart afklares hvorvidt det er udtryk for en aktiv fjernelse. 79
Vandstand og afvanding (udgrøftning) Vand er en af de mest dynamikskabende, stærkest styrende og hurtigst virkende faktorer. Netop under sådanne forhold kan små topografiske og vandstands mæssige forskelle være helt afgørende og selv en lille, grøftebetinget sænkning af vandstanden kan indebære meget væsentlige tærskelforrykkelser og ændringer i træarternes indbyrdes konkurrenceforhold. Det gælder 80 navnlig mulighederne for og udbredelsen af en art som bøg og konkurrenceforholdet mellem bøg og rødel (Møller 2000, 2001, 2005, 2010). Tofteområdets naturlige afstrømningssystem er, som det så fornemt fremgår af højdescanningerne (Riis et af. 2009) centreret om Sellegårdsbækken og orienteret mod sydøst. På grund af det lavtliggende terræn og det ringe fald, er vandstanden generelt høj og spiller en meget Fig. 17 Opvækst af rødel afløser døde (druknede) bøge i de lave dele af bl.a. Vesterskoven, i takt med at vandstandsforholdene bliver mere naturlige. Maj 2007. Foto Peter Friis Møller.
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29: Data for bestandene siden år 1900
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?