Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 1 Marint sand og skaller fra hjertemuslinger – her mellem rødderne på en rodvæltet bøg i Østerskoven - vidner stadig om at størstedelen af Tofteområdet lå under havets overflade for få årtusinder siden. Forholdene er stadig fladgrundede med højtstående grundvandsspejl. November 2009. Foto Peter Friis Møller. lindeurskoven beherskede det øvrige land i atlantisk tid, lå langt størstedelen af den nuværende Tofte Skovs område på bunden af havet. Kun højdedraget Tofte Bakke ragede op som en ø i dette hav og har været beboelig i hele oldtiden. Den øvrige skovgrund steg først frem af havet for godt 3000 år siden. Tilsyneladende har der været udbredt bosætning i jernalderen, før moseudviklingen på ny gjorde de lave arealer ubeboelige. Landsbyen Kragelund (1551: Kraggelundt), der i 1500-tallet var områdets største bebyggelse, lå dengang længere mod øst, tættere på havet, men blev delvis ødelagt af sandflugt o. år 1600. De fleste beboere flyttede til andre byer og selve bebyggelsen og stednavnet blev flyttet til den nuværende position. I 1644 var der én gård i Tofte (1454: Thofftegaardt) og én i Kragelund. I 17-1800-tallet findes fire gårde i Tofte (Hedegaard 1980). Alt 51
i alt var der omkring midten af 1800-tallet i alt 8 gårde og 7 boelssteder indenfor det nuværende hegn (Thomsen 1991). Fra at have været fordelt på flere ejere, blev ejerskabet til området i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet samlet på én hånd: 52 Fig. 2 Tofte Skov 1752. Udsnit af et kort som blev udarbejdet i forbindelse med den kongelige kommissions udredning af ejerforholdene i Lille Vildmose i 1752. Mosens og skovenes udstrækning samt Strids Mølles beliggenhed og tilhørende mølleløb med gravede forbindelser mellem mosens fire søer fremgår af kortet. Originalkort i Lindenborg Godsarkiv. under Lindenborg hos Schimmelmann-slægten v. Heinrich Carl Schimmelmann. Han havde købt Lindenborg og det meste af Vildmosen af Moltke i 1762 og fortsatte ivrigt godssamlingen for at sikre sig hartkorn nok til et grevskab. Sidst i 1700-tallet erhvervedes bl.a. Tofte, Kragelund,
Page 1: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?