Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hegn i forbindelse med kulturanlæg og andre<br />
foryngelser o.l. i skoven, navnlig af løvtræ.<br />
Indtil begyndelsen af 1900-tallet var der kohold<br />
på Sjældenglad. Af omtale og fotografier<br />
hos Friis (1932) fremgår, at der stadig blev holdt<br />
kreaturer i <strong>Tofte</strong> omkring 1930, men de græssede<br />
formodentlig mest på de tilliggende engarealer.<br />
Det store spring i græsningspåvirkning skete<br />
da hele <strong>Tofte</strong>-området, inkl. <strong>Tofte</strong> Mose, blev<br />
gjort til egentlig dyrehave i 1906-8 gennem<br />
opførelsen af et i alt 24km 18 langt hegn. Indtil<br />
nåletrætilplantningerne blev indledt sidst i<br />
1800-tallet og opdyrkningen og afgravningen af<br />
den nordlige del af mosen for alvor i 1900-tallet,<br />
har der været tale om et meget åbent, stort<br />
set træløst område (bortset fra de gamle skove i<br />
<strong>Tofte</strong> og Høstemark), hvor vildtet kunne vandre<br />
stort set frit.<br />
Hegnet blev oprindeligt sat med høje egepæle<br />
med fem alen (3 meter) i mellem og med fire<br />
lægter med en alens mellemrum fæstnet til de<br />
elleve tråde hegnet havde i højden (Schimmelmann<br />
1936, Hedegaard 1980). Pedersen noterer<br />
i 1943, at det består af store egestolper og<br />
enestager flettet og monteret på glatte jerntråde<br />
(Pedersen 2002?).<br />
I 1926 blev der ydermere anskaffet vildsvin til<br />
udsætning. Achton Friis, der besøgte skoven i<br />
1932, skriver, at der var tale om 3 stk. fra Hagenbeck<br />
og 6 fra Schlesien, mens H.C. Schimmelmann<br />
selv blot anfører, at der var tale om 6 dyr<br />
fra Tyskland – 3 af hvert køn, men da en orne og<br />
en so døde, blev den nuværende bestand grundlagt<br />
af de resterende 4 (Schimmelmann 1936).<br />
”De sattes i en Indhegning på 10 Tdr. Land, hvor<br />
deres Antal i Løbet af 6-7 Aar kun steg med en Snes<br />
Stykker. Men da de i 1928-29 er bleven sluppet ud<br />
paa de ca. 6000 Tdr. Land, hvor Kronvildtet er<br />
indhegnet, er der kommen Fart i Forplantningen.<br />
Bestanden er nu steget til et Antal paa ca. halvandet<br />
Hundrede, plus en halv Snes Orner, som er<br />
bleven skudt.” (Friis 1932 s. 328).<br />
Yderhegnet var i løbet af de 2-3 år svinene opholdt<br />
sig i det lille hegn, blevet forstærket med<br />
et jordgærde langs hele hegnsfoden for i videst<br />
muligt omfang at gøre det vildsvinetæt. Trods<br />
de store anstrengelser, har det dog ikke været<br />
muligt, og der er mange tilfælde af udtrængende<br />
dyr; dels udbrydende vildsvin, dels udtrængende<br />
hjorte i brunstperioden. Blandt andet var en enkelt<br />
orne i sommeren 1932 brudt ud og på vej<br />
mod Sverige, men blev indfanget med båd og<br />
sat tilbage i hegnet (Friis 1932 s. 328). Derimod<br />
har hjortevildt udefra let kunnet komme ind i<br />
hegningen via de indspring, der blev bygget flere<br />
steder i hegnslinjen (figur 4, side 55).<br />
Arealerne ved Knarmou, nord for Engskoven<br />
(ialt ca. 61 ha), blev først tilgængelige for vildsvin<br />
og kronvildt i efteråret 2001. Indtil da har<br />
vildttrykket (af råvildt) der været så lavt, at der<br />
kunne ske en naturlig tilgroning af opgivne arealer<br />
med birk, røn, bævreasp, eg m.v.<br />
Indenfor yderhegnet var det af hensyn til<br />
vildtets bevægelighed og jagten ønsket at holde<br />
antal og omfang af kulturhegn på et absolut minimum.<br />
Økonomi og det forhold, at sitkagran<br />
kunne etableres uden hegn, var en medvirkende<br />
grund til at denne art blev hovedtræart. Det store<br />
areal med sitkagran har nok kunnet give dækning<br />
for vildtet, men har bortset fra i de første<br />
år kun givet ret begrænset føde. Den har dyrene<br />
måttet finde andetsteds.<br />
77