Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

amtmand nok også bede om det. Denne skrev
kort efter tilbage, at Lassens opgivelser var mere
end upålidelige og at han kunne være landet til
mere skade end ulvene” (Weismann 1931).
Ulve kan således have begrænset græsningen
i visse perioder, men hvad de reelt har betydet i
området på dette tidspunkt, er svært at vurdere.
Der er ikke umiddelbart fundet oplysninger
om forekomst af vildsvin i Tofteområdet i
15-1900-tallet, selvom der sidst i 1600-tallet
skulle have været mange i visse egne af Vendsyssel,
bl.a. 300 i egnen omkring Hals (dvs. umiddelbart
nordenfjords), ”hvor Skoven især bestod af
Eg” (Weismann 1931).
76
Bønderne i Tofte havde indtil slutningen af
1800-tallet en omfattende studeavl, og dyrene
har, ligesom tydeligvis bl.a. Hurupbøndernes
dyr, uden tvivl i perioder græsset i skoven. I
1805-9 anføres at ”omkringliggende Beboere lade
endeel af deres Creaturer græsse i Skovene…” og i
1817 at ”Bønder i Als Bye har Græsnings-Ret og
betydelige Enge i Skoven”.
Indfredning fandt sted i 1822, men omfattede
som tidligere omtalt kun Vester- og Østerskov
(Fredskoven). Fredskoven har formodentlig været
behørigt hegnet langt op i 1800-tallet eller
måske indtil Dyrehavens oprettelse. Efterfølgende
er der blevet etableret midlertidige, forstlige
Fig. 16 Vildsvin (her små grise) påvirker jordbunden stærkt ved deres roden efter bl.a. frø, orme, insekter og rødder.
Langt de fleste agern og bog bliver ædt, men enkelte overlevende frø får forbedret spiringsbetingelserne betydeligt ved
at blive rodet ned i jorden. Det gælder også de små frø af rødel på den blottede jord. Bønderskoven.
30. oktober 2008. Foto Peter Friis Møller.