Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Skovarealets udvikling
Skovenes udstrækning er blevet indskrænket af
både naturlig vandstand og kulturpåvirkning.
Skovklædt areal er erobret af mosen – i tørven
er fundet en del vedrester af birk, el, fyr og eg,
mens andre arealer er forsvundet i historisk tid
som følge af hugst og opdyrkning eller omvandling
til eng.
Skovenes udstrækning i midten af 1700-tallet
fremgår af fig. 24.
”Rokkedrejeren” skriver i tidsrummet 1710-
1762: ”Der var megen skou her mod hafved i de
dage, som strækkede sig næsten fra den eene fiord til
den anden, særdeeles ved Kragelund tvende lunde,
som blef kaldet Synder og Nøre Lund, af hvilke
lunde Kragelund har faaed nafn, og staaede træerne
saa nær hafved, at de bandt deris fiske koge 10
derved.” (Riismøller 1972, s. 26). Om Sellegård
(nær Sellegårdsbækkens udløb i sydøst) skriver
han: ”…Dog lader det sig ansee, som Sellegaard
skal være ældre, den er først bygt paa et brægenholdt
11 med skou mestparten omgived, og har de
mænd, som nu boe der, for nogle aar siden, der de
tog jord og førde i deres gaarde af det gamle skoujord
strax ved gaarden, som sanden var afblæst, som
tilforn var paablæst, fundet brægnerødder og løfværk
og nødder. Samme jordbanker var mere end
en alen dyb sort og rødagtig jord og det tæt synden
for gaarden, hvor der for 100 aar siden og lidet
mere 12 kunde plukkes nødder af mange hasseltræer,
som der groede. Thi der var i forrige tider een stor
tyk skou alt fra Huurup og til Sellegaard hen mod
hafved, thi hafved gik da langt længere ind end det
gør nu….. Samme skou var saa tyk, at de som vare
ukiendte, ikke vel kunde finde vej der igiennem.
72
Det kaldtist Trangt, thi det var trangt at fare der
igiennem. Der var, siden skofven blef ophugged, en
lang brun bakke med lyng ofvergroed alt fra Hurup
og til Kragelund. Siden blæste den gandske bort fra
den eene ende til den anden, at det opfyldte baade
hafved og landet. Det er ikke ofver 20 aar siden 13 ,
at hafved gik tæt til Hurup….” (Riismøller 1972,
s. 21).
Det er interessant, at dele af tilgroningsskoven
langs kysten i dag har en karakter, der minder
om 15-1600-tallets skov.
Arealanvendelsen i de sidste ca. 130 år fremgår
af Tabel 1. 1880-arealet er opgjort på baggrund
af målebordsbladets angivelser af skov, dvs. løvtræsignatur.
1924-opgørelsen omfatter kun de
arealer, som er omfattet af driftsplanen. Løvtræarealet
anføres i planen til 332 ha. Dette areal
omfatter ca. 10 ha træbevokset mose, som ikke
er medregnet i de efterfølgende opgørelser.
I 2004 og 2007 er arealer med blandskov, bl.a.
de gamle naturskovsbevoksninger af bøg, eg,
birk og rødel, fordelt til driftsklasse efter bevoksningslistens
angivelse af dominerende træart.
I de kommende år vil stort set hele nåletræarealet,
på nær skovfyr og den ældste del af rødgranarealet
overgå til natur, dvs. mose, kær, eng,
overdrev og naturlig tilgroningsskov.