Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

evoksningsgennemgang, højdemålinger og bonitetsfastlæggelse samt udarbejdelse af kort og bevoksningsliste, men nogen egentlig driftsplan blev ikke lavet i denne omgang. En sådan, gældende for perioden 1979- 99, blev udarbejdet året efter af de daværende skovbrugs studerende Leif Ricard Pedersen og Hans M. Hedegaard, (Pedersen & Hedegaard 1979). Målsætningen for driften i Tofte Skov blev i denne plan (s. 5) sammenfattet i syv punkter: 1. Opbygning af et stabilt højtydende nåleskovbrug med sitka som hovedtræart (50-60-årig omdrift). Målet er på ca. 400 ha. 2. Det accepteres, at skoven kræver en 10 – 15årig periode uden væsentligt kasseoverskud pga. store nødvendige kulturudgifter, ikke mindst opbygningen af læbælter. 3. På længere sigt kræves stigende nettoudbytte. Ejerne accepterer, at driften af Toft Skov, pga. vildtet, manglende sprøjtning samt bjergrørhvene, er væsentlig dyrere end på det øvrige skovdistrikt. 4. Der skal tages store hensyn til jagten. Denne beslaglægger det største areal. 5. Løvskoven skal bevares som lystskov. Denne skal forynges – arealet må ikke formindskes og/ eller henligge ubevokset. 6. Der skal lægges stor vægt på æstetiske værdier samt stabilitet. 7. Brugen af kemikalier er forbudt i skoven. Det omfattende stormfald i 1981, der gik hårdt ud over nåleskovene på Lindenborg Skovdistrikt, inkl. Tofte Skov, rev grundlaget væk for den hidtidige planlægning. I 1987-88 blev der derfor af Hedeselskabets Skovplanlægning udarbejdet en ny driftsplan for hele distriktet på baggrund af fremskrivninger af de målinger m.v., som var blevet udført i 1977, samt indarbejdelse af mellemliggende foryngelser, kulturanlæg o.l. Skovdriften efter 1991 I 1991 blev Tofte Skov og Mose solgt til forsikringsselskabet Codan. I forhold til driften af skovene betød det ingen større ændring; i hele Codans tiårige ejertid var hovedformålet fortsat: jagt, natur samt ”repræsentation”. Til varetagelse af sidstnævnte formål blev det gamle jagthus på Tofte Bakke revet ned og erstattet af det nuværende hus. I praksis har det i hele forløbet været således, at ejendommen blot, som minimum skulle hvile i sig selv, dvs. at den ikke måtte give underskud, men heller ikke behøvede at give (nævneværdigt) overskud (B. Knudsen 2006). I samme periode er arealet blevet fredet; først kyststrækningen mellem Mulbjerge og Øster Hurup i 1991, og i 1992 blev der rejst fredningssag for den øvrige del af området. Denne blev afsluttet med Naturklagenævnets afgørelse i 2007. Codan solgte i 2001 ejendommen videre til Aage V. Jensens Fonde. Dermed fik naturen en ubetinget førsteprioritet, med kronvildtet og vildsvinene som nogle af de væsentligste instrumenter til sikring af den gode naturtilstand. Aage V. Jensen Naturfond har på det seneste vedtaget en plan for omfattende naturgenopretning, der bl.a. fjerner sitkagranen og genskaber naturlige vandstandsforhold og fri og naturlig dynamik. 71
Skovarealets udvikling Skovenes udstrækning er blevet indskrænket af både naturlig vandstand og kulturpåvirkning. Skovklædt areal er erobret af mosen – i tørven er fundet en del vedrester af birk, el, fyr og eg, mens andre arealer er forsvundet i historisk tid som følge af hugst og opdyrkning eller omvandling til eng. Skovenes udstrækning i midten af 1700-tallet fremgår af fig. 24. ”Rokkedrejeren” skriver i tidsrummet 1710- 1762: ”Der var megen skou her mod hafved i de dage, som strækkede sig næsten fra den eene fiord til den anden, særdeeles ved Kragelund tvende lunde, som blef kaldet Synder og Nøre Lund, af hvilke lunde Kragelund har faaed nafn, og staaede træerne saa nær hafved, at de bandt deris fiske koge 10 derved.” (Riismøller 1972, s. 26). Om Sellegård (nær Sellegårdsbækkens udløb i sydøst) skriver han: ”…Dog lader det sig ansee, som Sellegaard skal være ældre, den er først bygt paa et brægenholdt 11 med skou mestparten omgived, og har de mænd, som nu boe der, for nogle aar siden, der de tog jord og førde i deres gaarde af det gamle skoujord strax ved gaarden, som sanden var afblæst, som tilforn var paablæst, fundet brægnerødder og løfværk og nødder. Samme jordbanker var mere end en alen dyb sort og rødagtig jord og det tæt synden for gaarden, hvor der for 100 aar siden og lidet mere 12 kunde plukkes nødder af mange hasseltræer, som der groede. Thi der var i forrige tider een stor tyk skou alt fra Huurup og til Sellegaard hen mod hafved, thi hafved gik da langt længere ind end det gør nu….. Samme skou var saa tyk, at de som vare ukiendte, ikke vel kunde finde vej der igiennem. 72 Det kaldtist Trangt, thi det var trangt at fare der igiennem. Der var, siden skofven blef ophugged, en lang brun bakke med lyng ofvergroed alt fra Hurup og til Kragelund. Siden blæste den gandske bort fra den eene ende til den anden, at det opfyldte baade hafved og landet. Det er ikke ofver 20 aar siden 13 , at hafved gik tæt til Hurup….” (Riismøller 1972, s. 21). Det er interessant, at dele af tilgroningsskoven langs kysten i dag har en karakter, der minder om 15-1600-tallets skov. Arealanvendelsen i de sidste ca. 130 år fremgår af Tabel 1. 1880-arealet er opgjort på baggrund af målebordsbladets angivelser af skov, dvs. løvtræsignatur. 1924-opgørelsen omfatter kun de arealer, som er omfattet af driftsplanen. Løvtræarealet anføres i planen til 332 ha. Dette areal omfatter ca. 10 ha træbevokset mose, som ikke er medregnet i de efterfølgende opgørelser. I 2004 og 2007 er arealer med blandskov, bl.a. de gamle naturskovsbevoksninger af bøg, eg, birk og rødel, fordelt til driftsklasse efter bevoksningslistens angivelse af dominerende træart. I de kommende år vil stort set hele nåletræarealet, på nær skovfyr og den ældste del af rødgranarealet overgå til natur, dvs. mose, kær, eng, overdrev og naturlig tilgroningsskov.
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?