Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 13 Kun få steder i Tofte er gammel løvskov blevet omvandlet til nåletræ. Det gælder bl.a. i 207a, syd for Bønders Egeskov, hvor ca. 3 ha løvskov (bl.a. eg) i 1948 og 1983 blev underplantet med og omvandlet til sitkagran. Formålet var sandsynligvis primært at skaffe dækning til vildtet. August 2006. Foto Peter Friis Møller. Knudsen gik direkte til skovrideren og klagede over indgrebet (P. og B. Knudsen 2006). Gennemgående havde hugsterne i løvskovene mest til formål at fremme foryngelsen og kun i begrænset omfang økonomisk sigte. Birgit Knudsen fortæller, at der blev skovet bøg i Østerskoven efter 1980, men at det ikke gav positivt dækningsbidrag. Kævlernes teknisk set ringe kvalitet gjorde dem i praksis usælgelige (B. Knudsen 2006). Nye planer blev først udarbejdet efter H.C. Schimmelmanns død og Stougaards afgang. Under den nye skovrider, Per Krarup udarbejdede Hedeselskabet i 1977-78 et nyt skovkort med nyt afdelings- og litranet til afløsning af det gamle fra 1924-planen. Arbejdet omfattede 69
Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund, en bevoksning af sitkagran fra 1974, fotograferet i september 2007. Denne nordvestamerikanske træart blev plantet i Tofte først gang omkring 1934 og anvendt i større skala efter 1958. Sitka afløste rødgran som hovedtræart i Tofte og kom til at dominere skovene i resten af århundredet. Skiftet var bl.a. begrundet i sitkagranens højere produktion: i Status 1988 ligger sitka i Tofte med bonitet 1,4 og produktionsklasse 20,0 over gennemsnittet for Lindenborg Skovdistrikt, mens rødgran med bonitet 2,9 og produktionsklasse 13 ligger under. Afgørende for valget var dog, at sitka i modsætning til rødgran kunne komme op uden hegn og i øvrigt er mindre tilbøjelig til at blive fejet og skrællet af kronvildtet end denne. Siden da har sitkaens sundhedstilstand undergået et voldsomt dyk pga. stormfald og dødelige angreb af sitkalus og jættebarkbille. Med den nye forvaltningsplan er sitkaens dage i Tofte talte. September 2007. Foto Peter Friis Møller. 70
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?