Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

skovfogeden over Tofte bosat udenfor området, i Lindenborgskovene. Før end et stykke ind i 1800-tallet havde en skovfoged ikke nødvendigvis en faglig baggrund, og mest til opgave at føre opsyn, forhindre skovtyveri og foretage udvisning af brænde, tømmer m.v. I hvert fald fra slutningen af 1800-tallet er der tale om forstligt uddannede skovfogeder: Skovfoged Lynnerup (indtil 1880’erne?), Krogh (??), Chr. Emil Nielsen (fra 1899- 1924), Sofus Jensen (1924- ?), Andersen (omkring 1932), P. Larsen (omkring 1945-1970), Buch Jensen (1970-1980) og den nuværende skovfoged Birgit Knudsen siden 1980 (skovfogedassistent i Tofte 1977-80). Senest er Jacob Palsgaard Andersen i 2009 blevet ansat som driftsleder for både Tofte og Høstemark. Fig. 11 Toftegården var den sidste rest af Tofte Bys fire gårde. Enken efter den sidste fæstebonde i Tofte, ”Ann i Towt” boede på gården indtil sin død i 1926. Stuehuset fungerede derefter som tjenestebolig for skovfogeden i Tofte Skov og senest for revirjægeren, Peter Knudsen (fra begyndelsen af 1960’erne) og skovfoged Birgit Knudsen indtil de fraflyttede i 2011 og huset efterfølgende blev revet ned i maj 2012. Ydermurene var opført i pudset og kalket murværk af antagelig genbrugte gule og røde mursten uden bindingsværk, mens dele af de indre mure bestod af ubrændte lersten. Huset blev tilsyneladende senest renoveret i 1931-32 på samme sted og i nogenlunde samme udformning som den gamle gårdlænge. Set fra Tofte Bakke. Juni 2006. Foto Peter Friis Møller. 65
Fig. 12 I forbindelse med det store driftplanarbejde i 1924-26 blev der opsat nummererede betonpæle i terrænet. Nummeret refererer til en position i afdelingsgrænserne på skovkortet og letter orienteringen i skoven i forbindelse med driften. September 2007. Foto Peter Friis Møller. Skovdriften 1924-1971 Fra 1904 til 1924 var den jagt- og vildthistorisk meget kyndige Carl Weismann (1871-1944) skovrider på Lindenborg, men som skovhistorikeren P.C. Nielsen skriver i forordet til genudgivelsen af Weismanns klassiske værk, ”Jagtens og Vildtets historie” (Weismann 1931/1985): ”I 1922 døde den gamle lensgreve. Den nye ejer 66 af Lindenborg var ”vild” med jagt, og Weismann kunne ikke indordne sig under hans krav på dette område. Han tog sin afsked som skovrider…” Der var tydeligvis en nærmest klassisk strid mellem skovbruget, repræsenteret ved skovrideren, og jagten, repræsenteret ved ejeren, lensgreve H. C. Schimmelmann (1922-1971). Vildtet, jagten og naturen havde i Tofte helt klart den højeste prioritet for H. C. Schimmelmann, og indtil hans
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?