Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
velformede Ege, ganske vist med lave, men ranke<br />
Stammer. Det er en Lokalitet, hvor det Maal at<br />
frembringe egentlig god Skov, slet ikke kan stilles<br />
i Forgrunden, hvor man maa nøjes med at frembringe<br />
nødtørftige Bevoksninger af de Træarter:<br />
Rødel, Birk, til dels Eg, der selv under saa vanskelige<br />
Kaar, som her findes, formaar at friste Livet”.<br />
(Hauch 1921 s. 67-68).<br />
Hauch nævner dog ejendommeligt nok slet<br />
ikke nåletrædyrkningen, på trods af at der på<br />
dette tidspunkt siden 1880’erne var tilplantet i<br />
størrelsesordenen 250 ha med først og fremmest<br />
rødgran.<br />
I driftsplanen fra 1924 (se nedenfor) karakteriseres<br />
<strong>Tofte</strong>området i ”Taksationsprotokol og<br />
beskrivelse af Lindenborg Skovdistrikt” således<br />
64<br />
Skovfolk i og over <strong>Tofte</strong><br />
Lindenborg, som <strong>Tofte</strong> hørte under indtil<br />
1991, har haft uddannede forstfolk ansat<br />
siden 1770’erne; først den tysk uddannede<br />
skovrider Christopher Ahrns, dernæst fra<br />
1817 til omkring 1875 den i Kiel uddannede<br />
forstkandidat, skovrider J.C.C. Kesler<br />
(1797-1875) og i sidste del af århundredet<br />
den tysk uddannede forstmester W. von<br />
Cossel. Fra 1904-1924 var den jagt- og<br />
vildthistorisk meget kyndige Carl Weismann<br />
(1871-1944) skovrider på Lindenborg,<br />
men som nævnt tog han sin afsked i<br />
protest mod den nye greves jagtønsker. Han<br />
afløstes af den hidtidige skovfoged i <strong>Tofte</strong><br />
Skov, Chr. Emil Nielsen, der besad posten<br />
s. XVII: ”Toft Skovpart har en ganske anden Karakter<br />
end det øvrige Skovdistrikt, idet Lokaliteten<br />
er vidt forskellig herfra 8 . Terrænet er fladt og<br />
lavtliggende, oftest ret fugtigt; Overgrunden er som<br />
Regel mere eller mindre formuldet Tørv, og Undergrunden<br />
gammel Havbund; paa det lidt højere<br />
Terræn kan Overgrunden helt mangle.<br />
Den væsentlige Bevoksning i den egentlige Skov er<br />
her Rødel og Birk iblandet en Del betydeligt ældre<br />
Bøg og Eg samt sydøst for Jagthuset megen, ret god<br />
Ask. Mod Nordøst findes store Arealer med indtil 40<br />
aarig Rødgran, der for største Delens Vedkommende<br />
er af meget ringe Kvalitet, og næppe bliver ret meget<br />
ældre. Paa et Strøg mod Øst findes paa lave Klitter<br />
indtil ca. 30 aarig Bjergfyr i meget ringe Vækst, men<br />
dog for største Delen dækkende Jordbunden.”<br />
med titel af Skovforvalter og Overjæger fra<br />
maj 1924. Fra 1940-1976 var Hans Peter<br />
Foget Stougaard skovrider, i 1977-88 Per<br />
Krarup og fra 1988 frem til salget til Codan<br />
i 1991 Bo Michael Ravn. Med <strong>Aage</strong> V. <strong>Jensens</strong><br />
<strong>Fonde</strong>s køb af ejendommene blev Lars<br />
Møller Nielsen skovrider for <strong>Tofte</strong>.<br />
Det er ikke klarlagt, hvornår den første<br />
skovfoged blev ansat i <strong>Tofte</strong> Skov. Måske<br />
skete det i forbindelse med indfredningen<br />
og de foreskrevne skovdyrkningstiltag.<br />
Indtil en egentlig skovfogedbolig<br />
(Gl. Skovfogedsted) blev opført i 1860,<br />
havde skovfogeden bolig på Sjældenglad.<br />
Gl. Skovfogedsted blev revet ned i begyndelsen<br />
af 1900-tallet og i perioder var
Change language