Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

1904 og et andet areal på 0,95 ha (nuv. 197a), ligeledes med rødgran omkring 1912. Af løvtrækulturer anlægges omkring 1906 i alt 1,55 ha med hhv. eg (nuv. afd. 177d), bøg, og andet løvtræ (herunder ær) i den nuværende afdeling 177. Omkring 1912 anlægges desuden 4 kulturer på i alt 10,3 ha med rødel (193b, 194b øst) og birk (nv-del af 193) samt en rillekultur af eg, der mislykkes totalt og i stedet udvikler sig til birkeselvsåning (181b). Alle disse kulturer fremstår stadig på skovkortet fra 1924 som indhegninger. I bøgeskoven på Tofte Bakke omtales i 1924-planen udover naturlig opvækst også en ca. 20-årig rillesåning i underskoven. Skovtilstanden omkring 1920 Overførster Hauch karakteriserer i sit værk ”Danmarks Trævækst” i 1921 Tofte Skov således: ”Endnu længere mod Nord ud til Kattegat i lille Vildmose ligger Tofte Skov. Der er her det samme Klima som ved Visborggaard 6 : Egnen har liden Nedbør, og den frostfri Periode er af lang Varighed 7 . Terrænet er meget fladt, Faldet er saa svagt, at Afgravning byder stor Vanskelighed, man ser overalt stillestående Vand i Grøfterne. Jordbunden bestaar af et tørveagtigt Lag, derunder er et Lerlag og under dette igen Sand. Bevoksningen er sammensat af en Blanding af forskellige træarter: Rødel, Birk, enkelte Bøge og spredt forekommer en Del Ege. Væksten er i sin Helhed daarlig, der er hos alle Træarter kun lav højde; frodig Vækst kan næppe tænkes paa et Terræn med saa vanskelige Afgravningsforhold, men Birk og Rødel kan dog trives; Rødellen er sund, og der forekommer frodige kulturer af Birk og Rødel, enkelte Steder ses Fig. 10 Ædelgraner i den nordlige del af Bøndernes Egeskov, indplantet i 1912. Størstedelen af nåletræplantningerne omkring år 1900 fandt ellers sted på opgivne landbrugsarealer. April 2009. Foto Peter Friis Møller. 63
velformede Ege, ganske vist med lave, men ranke Stammer. Det er en Lokalitet, hvor det Maal at frembringe egentlig god Skov, slet ikke kan stilles i Forgrunden, hvor man maa nøjes med at frembringe nødtørftige Bevoksninger af de Træarter: Rødel, Birk, til dels Eg, der selv under saa vanskelige Kaar, som her findes, formaar at friste Livet”. (Hauch 1921 s. 67-68). Hauch nævner dog ejendommeligt nok slet ikke nåletrædyrkningen, på trods af at der på dette tidspunkt siden 1880’erne var tilplantet i størrelsesordenen 250 ha med først og fremmest rødgran. I driftsplanen fra 1924 (se nedenfor) karakteriseres Tofteområdet i ”Taksationsprotokol og beskrivelse af Lindenborg Skovdistrikt” således 64 Skovfolk i og over Tofte Lindenborg, som Tofte hørte under indtil 1991, har haft uddannede forstfolk ansat siden 1770’erne; først den tysk uddannede skovrider Christopher Ahrns, dernæst fra 1817 til omkring 1875 den i Kiel uddannede forstkandidat, skovrider J.C.C. Kesler (1797-1875) og i sidste del af århundredet den tysk uddannede forstmester W. von Cossel. Fra 1904-1924 var den jagt- og vildthistorisk meget kyndige Carl Weismann (1871-1944) skovrider på Lindenborg, men som nævnt tog han sin afsked i protest mod den nye greves jagtønsker. Han afløstes af den hidtidige skovfoged i Tofte Skov, Chr. Emil Nielsen, der besad posten s. XVII: ”Toft Skovpart har en ganske anden Karakter end det øvrige Skovdistrikt, idet Lokaliteten er vidt forskellig herfra 8 . Terrænet er fladt og lavtliggende, oftest ret fugtigt; Overgrunden er som Regel mere eller mindre formuldet Tørv, og Undergrunden gammel Havbund; paa det lidt højere Terræn kan Overgrunden helt mangle. Den væsentlige Bevoksning i den egentlige Skov er her Rødel og Birk iblandet en Del betydeligt ældre Bøg og Eg samt sydøst for Jagthuset megen, ret god Ask. Mod Nordøst findes store Arealer med indtil 40 aarig Rødgran, der for største Delens Vedkommende er af meget ringe Kvalitet, og næppe bliver ret meget ældre. Paa et Strøg mod Øst findes paa lave Klitter indtil ca. 30 aarig Bjergfyr i meget ringe Vækst, men dog for største Delen dækkende Jordbunden.” med titel af Skovforvalter og Overjæger fra maj 1924. Fra 1940-1976 var Hans Peter Foget Stougaard skovrider, i 1977-88 Per Krarup og fra 1988 frem til salget til Codan i 1991 Bo Michael Ravn. Med Aage V. Jensens Fondes køb af ejendommene blev Lars Møller Nielsen skovrider for Tofte. Det er ikke klarlagt, hvornår den første skovfoged blev ansat i Tofte Skov. Måske skete det i forbindelse med indfredningen og de foreskrevne skovdyrkningstiltag. Indtil en egentlig skovfogedbolig (Gl. Skovfogedsted) blev opført i 1860, havde skovfogeden bolig på Sjældenglad. Gl. Skovfogedsted blev revet ned i begyndelsen af 1900-tallet og i perioder var
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11 and 12: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 13: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?