Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Arealet af fredskoven anføres i indberetningerne og i ovennævnte kilde til 354 tdr. land. På fredskovskortet fra 1822 står arealet imidlertid angivet til 3.555.610 kvadratalen, hvilket svarer til 254 tdr. land, svarende til nutidsarealet af området på ca. 141 ha. Der må således være tale om en skrivefejl, der blot er kopieret i de påfølgende årtier. Der var ikke andre fredskovsarealer i området på dette tidspunkt. De ikke-indfredede skove De øvrige skove, dvs. Bønderskoven, Bøndernes Egeskov, skoven langs Tofte Bakke, skovarealerne i og ved Gamle Enge samt Engskoven og Elleskoven blev ikke udlagt til fredskov på dette tidspunkt, selvom der indgik højskov eller skov med højskovstræarter. De fleste steder i Danmark blev langt størstedelen af den skov, som ikke blev udlagt til fredskov efter Fredskovsforordningen ryddet og opdyrket – i Nordsjælland således 1/3 af det samlede skovareal. I Tofteområdet forsvandt resterne af Hurup Skov syd for Sjældengladsgården og ned mod Langerim, på nær nogle mindre arealer ved Gl. Enge. Ligeledes ryddes nogle mindre arealer, der faldt udenfor gærdet mellem Tofte by og den nye fredskov, samt mellem fredskoven og mosen i vest. Men Bønderskoven og Bøndernes Egeskov, der var udlagt til bl.a. Hurupbønderne som erstatning for tabte græsningsrettigheder, blev, bortset fra en enkelt parcel eller to (bl.a. Lupinstykket), ikke ryddet. Forklaringen er formodentlig den ganske enkle, at skovgrunden stort set er uegnet eller i hvert fald meget vanskelig som dyrkningsjord, mens det var mere givtigt at satse på husdyr, herunder studeproduktion. Der var derfor behov for fortsat græsning og ikke mindst høslæt, samtidig med at tørvegravning i mosen, hvor den østligste del blev udparcelleret, samt stævning og tyndingshugst i skoven gav tilstrækkeligt med brændsel. Svinedrift nævnes ikke i kilderne på dette tidspunkt, og der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at oldendrift skulle have spillet en større rolle i disse skove. Bønderskoven er på matrikelkortet fra 1814 inddelt i 11-12 nordsydgående parceller af varierende størrelse. Nogle af disse var adskilt af grøfter, som stadig ses. Bøndernes Egeskov er fordelt på 4-6 parceller. Disse skove forblev under fæstebøndernes benyttelse frem til slutningen af 1800-tallet. Det er først i 1880’erne og senere, at disse arealer og de nye skovrejsningsområder pålægges fredskovspligt - uden tvivl et vilkår for at kunne ophæve landbrugspligten på arealerne. Bortset fra tyndingshugster og anlæg af en ca. ½ ha stor kultur af ædelgran og nordmannsgran i 1912 (fig. 10) og en lille plantning på skoletomten, bringes arealerne aldrig under egentlig forstlig tugt. I beskrivelserne i driftsplanen fra 1924 fremtræder Fredskoven, ikke overraskende, langt mere masserig end Bønderskoven og Bøndernes Egeskov. Selvom stamtallet pr. ha er nogenlunde det samme, er vedmassen omkring 4 gange større/ha. Skovrejsning og kulturer 1884-1924 I 1820’erne indledte Lindenborg omfattende tilplantninger med især nåletræ på marginaljorder i Roldområdet (Qvistorff 2001), men ikke i Tofte. Bortset fra de såninger af birk og rødel i 61
Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i skovrejsningen fra 1885 til 1950’erne, hvor denne rolle helt overtages af sitkagranen. Flere steder, bl.a. omkring Langsig findes stadig enkelttræer og småbevoksninger af rødgran fra de første plantninger, dvs. graner, der nu er over 120 år gamle. September 2007. Foto Peter Friis Møller. 62 fredskoven, som omtales i tilsynsindberetningerne, er der intet i kilderne – eller skoven, der tyder på nåletræplantninger, eller for så vidt mere omfattende forstlig virksomhed i Tofteområdet før omkring 1884. På målebordsbladet fra 1880, der bygger på et omfattende og meget nøjagtigt opmålingsarbejde i 1879-80, ses ikke antydning af nåletræsignatur i Tofteområdet (men derimod lidt i Høstemark). Den første driftsplan, 1924-planen bekræfter billedet: ingen nåletræbevoksning i Tofte er fra før 1884. Frem til 1924 blev omkring 300 ha tilplantet med nåletræ, først og fremmest rødgran, som blev hovedtræart i det nye skovbrug. Størstedelen af grantilplantningen fandt sted omkring år 1900 (1894-1904). Ud over rødgran blev der indbragt en række andre nye træarter: skovfyr, hvidgran, alm. ædelgran, nordmannsgran, alm. bjergfyr og fransk bjergfyr. Samt af løvtræer hvidel, ær (ahorn) og enkelte hestekastanier Efter at fæstemålene var inddraget, og bøndernes brugsret til arealerne dermed bragt til ophør i løbet af 1880’erne og frem, blev en del af jorderne inddraget i skovrejsningen. Det virker sandsynligt, at hovedformålet mere var at få ophævet landbrugspligten på arealerne og dermed blive bønderne kvit, end et ønske om vedproduktion. Men hertil var pålæggelse af fredskovspligt og den deraf følgende tilplantning det mest virkningsfulde instrument. Selvom området i 1906-8 blev indhegnet som dyrehave, og vildttrykket derfor steg voldsomt, blev tilplantningerne fortsat, men dog under hegn. I Fredskoven tilplantes et areal (nuværende 180c) på 1,55 ha med rødgran omkring
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9 and 10: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 11: Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Toft
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?