Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Arealet af fredskoven anføres i indberetningerne<br />
og i ovennævnte kilde til 354 tdr. land. På fredskovskortet<br />
fra 1822 står arealet imidlertid angivet<br />
til 3.555.610 kvadratalen, hvilket svarer til<br />
254 tdr. land, svarende til nutidsarealet af området<br />
på ca. 141 ha. Der må således være tale om<br />
en skrivefejl, der blot er kopieret i de påfølgende<br />
årtier. Der var ikke andre fredskovsarealer i området<br />
på dette tidspunkt.<br />
De ikke-indfredede skove<br />
De øvrige skove, dvs. Bønderskoven, Bøndernes<br />
Egeskov, skoven langs <strong>Tofte</strong> Bakke, skovarealerne<br />
i og ved Gamle Enge samt Engskoven og<br />
Elleskoven blev ikke udlagt til fredskov på dette<br />
tidspunkt, selvom der indgik højskov eller skov<br />
med højskovstræarter.<br />
De fleste steder i Danmark blev langt størstedelen<br />
af den skov, som ikke blev udlagt til fredskov<br />
efter Fredskovsforordningen ryddet og opdyrket<br />
– i Nordsjælland således 1/3 af det samlede<br />
skovareal. I <strong>Tofte</strong>området forsvandt resterne<br />
af Hurup Skov syd for Sjældengladsgården og<br />
ned mod Langerim, på nær nogle mindre arealer<br />
ved Gl. Enge. Ligeledes ryddes nogle mindre<br />
arealer, der faldt udenfor gærdet mellem <strong>Tofte</strong> by<br />
og den nye fredskov, samt mellem fredskoven og<br />
mosen i vest. Men Bønderskoven og Bøndernes<br />
Egeskov, der var udlagt til bl.a. Hurupbønderne<br />
som erstatning for tabte græsningsrettigheder,<br />
blev, bortset fra en enkelt parcel eller to (bl.a.<br />
Lupinstykket), ikke ryddet.<br />
Forklaringen er formodentlig den ganske<br />
enkle, at skovgrunden stort set er uegnet eller i<br />
hvert fald meget vanskelig som dyrkningsjord,<br />
mens det var mere givtigt at satse på husdyr,<br />
herunder studeproduktion. Der var derfor behov<br />
for fortsat græsning og ikke mindst høslæt,<br />
samtidig med at tørvegravning i mosen, hvor<br />
den østligste del blev udparcelleret, samt stævning<br />
og tyndingshugst i skoven gav tilstrækkeligt<br />
med brændsel. Svinedrift nævnes ikke i kilderne<br />
på dette tidspunkt, og der er ikke umiddelbart<br />
noget der tyder på, at oldendrift skulle have spillet<br />
en større rolle i disse skove. Bønderskoven er<br />
på matrikelkortet fra 1814 inddelt i 11-12 nordsydgående<br />
parceller af varierende størrelse. Nogle<br />
af disse var adskilt af grøfter, som stadig ses. Bøndernes<br />
Egeskov er fordelt på 4-6 parceller.<br />
Disse skove forblev under fæstebøndernes benyttelse<br />
frem til slutningen af 1800-tallet. Det er<br />
først i 1880’erne og senere, at disse arealer og de<br />
nye skovrejsningsområder pålægges fredskovspligt<br />
- uden tvivl et vilkår for at kunne ophæve<br />
landbrugspligten på arealerne.<br />
Bortset fra tyndingshugster og anlæg af en ca.<br />
½ ha stor kultur af ædelgran og nordmannsgran<br />
i 1912 (fig. 10) og en lille plantning på skoletomten,<br />
bringes arealerne aldrig under egentlig<br />
forstlig tugt.<br />
I beskrivelserne i driftsplanen fra 1924 fremtræder<br />
Fredskoven, ikke overraskende, langt<br />
mere masserig end Bønderskoven og Bøndernes<br />
Egeskov. Selvom stamtallet pr. ha er nogenlunde<br />
det samme, er vedmassen omkring 4 gange<br />
større/ha.<br />
Skovrejsning og kulturer 1884-1924<br />
I 1820’erne indledte Lindenborg omfattende<br />
tilplantninger med især nåletræ på marginaljorder<br />
i Roldområdet (Qvistorff 2001), men ikke i<br />
<strong>Tofte</strong>. Bortset fra de såninger af birk og rødel i<br />
61
Change language