Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Bys skov og den nordlige del af Hurup (Bys) Skov, således at det gamle bylaugsskel, Skovbækken, kom til at løbe gennem fredskoven (fig. 7), den nuværende Øster- og Vesterskov. Indfredningen skete rent fysisk med et særdeles solidt, omkring 6 km langt jordgærde med tilhørende ydre, vandfyldt grøft. Dette hegn fremtræder i dag stadig ret markant (fig. 8) og har ved opførelsen givetvis været særdeles effektivt med en yderhøjde ved grøften på omkring 1,8 meter. Der har næppe været behov for yderligere hegn på gærdekronen. Vejen, der fra Tofte By førte mod syd gennem skoven og krydsede Skovbækken med Loftsbro, en egetræbro, har uden tvivl været forsynet med solide led. Skovtilsynet indberettede i 1828 (og enslydende i 1829 og 1830): ”4. Tofte Skov. Bøg, eg, el, birk. I Aarene 1822 og 1823 er den udskiftet af Fællesskab med de tilgrænsende Fæstebønder, for hvis Græsningsret der er udlagt forholdsmæssige Lodder uden for Fredskoven. De paa Lodderne staaende Træer ere tildeels overladt Bønderne for en billig Taxationssum. Skoven er overalt hegnet med Jorddiger 11 à 12 Qwarterer 5 høit og 4 à 5 alen Grøft foruden, der den meste tid af Aaret er fyldt med Vand, som trækkes fra Skoven. Overalt hvor fornødigen er Skoven besaaet med El og Birkefrø, der staaer i fortrinlig Grøde. Skoven, der nu for Størstedelen bestaar af Elle- og Birketræe, er inddelt i 30 Hugster, hvoraf eet aarligen afdrives”. I 1847 anføres: ”4. Tofte Skov. Bøg, eg, el, birk. 354 Tdr. Land. Udskiftningen er sket i 1821 og Træerne paa Græslodderne, saavidt de ikke ere overladte til de Græsningsberettigede, borthugne. Skoven er indhegnet med Jorddiger, og er aldeles i Fred. Skoven, nu meest bestaaende af El og Birk, er inddelt i Hugster, hvoraf 1 aarlig afdrives. Den naturlige Besaaning er nu mere end Tilstrækkelig. Tidligere er udsaaet en stor Deel Eel og Birke Frøe.” Fig. 7 Kort over det indfredede areal i Tofte. ”Kort over Tofte Fredskov udi Als Sogn, Hindsted Herred. Opmaalt og udskiftet af G. Winther. Copieret i Anledning af Matriculeringen 1822”. Original i Matrikelarkivet. 59
Fig. 8 Fredskovshegnet omkring Tofte Fredskov, den nuværende Øster- og Vesterskov, som i henhold til fredskovsforordningen af 1805 blev indfredet i 1822.I Skovtilsynets indberetning for 1828 anføres: ”Skoven er overalt hegnet med Jorddiger 11 à 12 Qwarterer (omkring 1,8 meter) høit og 4 à 5 alen (omkring 3 meter) Grøft foruden, der den meste tid af Aaret er fyldt med Vand, som trækkes fra Skoven”. En situation, der ikke har forandret sig nævneværdigt på de knap 200 år. Oktober 2007. Foto Peter Friis Møller. Der er med andre ord tale om elle- og birkedomineret skov inddelt i 30 årshugster, således at den kunne drives i regelmæssig stævningsdrift i 30-årig omdrift. Birke- og rødellefrø til de omtalte kultiveringsarbejder er efter al sandsynlighed høstet lokalt i Tofte Skov. Både såningskulturerne og stævningsskoven fordrer frihed for græssende dyr, men tydeligvis er hegningen effektiv. 60 Tofte Skov omtales i 1832 af overkrigs-commissair Christensen: ”Lindenborg Skove indbefatte: …. og ved Tofte i Als Sogn, Hindsted Herred 354 Tønder Land …. indeholdende tildeels Elle og Birke, samt noget Eeg og Bøg, Levninger af Skovens oprindelige Bestand.” Det anføres desuden at skovene er ”under Forstkultur” og ”under Fredning og indhegnet” (Christensen 1832, p. 122).
Page 1 and 2: Kendskab til forhistorien - skovhis
Page 3 and 4: i alt var der omkring midten af 180
Page 5 and 6: Fig. 3 Greverne på Lindenborg Lens
Page 7 and 8: Den indfredede Øster- og Vestersko
Page 9: Skovdriften i Tofte Skov Skovene er
Page 13 and 14: Fig. 9 Rødgran var hovedtræart i
Page 15 and 16: velformede Ege, ganske vist med lav
Page 17 and 18: Fig. 12 I forbindelse med det store
Page 19 and 20: forskrifter om udnyttelse af overst
Page 21 and 22: Fig. 14 Havgranerne ved Kragelund,
Page 23 and 24: Skovarealets udvikling Skovenes uds
Page 25 and 26: efterkommere endnu kaldis. Nogle fl
Page 27 and 28: amtmand nok også bede om det. Denn
Page 29 and 30: Data for bestandene siden år 1900
Page 31 and 32: Vandstand og afvanding (udgrøftnin
Page 33 and 34: Brand Brand er en væsentlig økolo
Page 35 and 36: Fig. 21 Under de herskende forhold
Page 37 and 38: 86 Fig. 22 Gammel, bøgedomineret s
Page 39 and 40: 88 Fig. 24 Bønderskoven og Bønder
Page 41 and 42: 90 matrikelkortet fra 1814 ses angi
Page 43 and 44: 92 Fig. 30 Engskoven i sommerdragt.
Page 45 and 46: Kilder Andersen, L. 2004: Lille Vil

Tofte Skovs nyere historie - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?