Christianshavn - magle nydal

Christianshavn
1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra
Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en fl ådestation og voldanlæg foran sin residens for
at kunne holde fjenden væk og forhindre en belejring af Amager.
1620 De første 3 bastioner, Panteren, Elefanten og Løven anlægges. Voldene syd og nord for
anlægges først i 1680’erne. Københavns vold gøres komplet i 1685-92.
Dertil så han en stor forretningsmulighed i placeringen og opførelsen af en købstad (1639-
74) i havnebassinet ud for slotsholmen. En sekundær selvstændig handelsstad på niveau
med den indre by medhenblik på vækst og indtægt til statskassen.
1622 Her udstedes de første skøder på grundene til forskellige værdige og driftige borgere. Det
var primært velhavende folk der kom til også udenlandske - Hollandske købmænd. Senere
gav Chr. IV også disse grunde væk med lovning på frit lejde i 12 år. Ingen skat - ingen
told(Accise).
1630-70 Der kommer skik på det sydvestlige del af Overgaden neden Vandet, det ustykkes lige øst
for »Grønnegårds havn« først tilfalder det Hæren, der anlægger en krudtmølle »Hærens
Laboratorium«. Senere fyldes området helt op og sælges til B&W (1846), der anlægger
fabrik på grunden syd for Christians Kirken (1759).
1633 Vandledning fra Peblingesø til Christianshavn under havnen. Købstaden blomstrer.
1733 Vestindisk-Guinesiske Kompagni. Ved Knippelsbro, på den sydlige side i begyndelsen af
lille Torvegade ved Strandgaden. Med kajplads til sukkerraffi naderiet – de fi k eneret på
produktion af sirup og sukker
1766 Grønlandske Handel lå på den nordvestlige del af Christianshavn. Stod for handlen på
Grønland, Island, Færøerne.
Christianskirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke, anlagt 1759 på en grund tildelt på
gammel dokken. Overdraget fra saltværket og det Vest Ind/Guin. Komp. I 1755.
Købstaden er bygget med hollandsk arkitektonisk indfl ydelse og er opdelt i to dele i
sin middelalderlige grundform. I et højere liggende og et lavere liggende område. Deraf
navnene Overgaden Neden Vandet og Overgaden Oven Vandet. Strandgaden med front mod
København var tiltænkt mondæne prangende boliger og de mindre veje skulle føre varer og
gods til og fra pakhusene samt op og ned i kanalen. Det Hollandske islæt ses på kanalernes
mange små kajpladser og på bygningernes placering ved kanalen. Gavlene og bagsiderne
vender ud mod kanalerne og der er levn - nogle få eksisterende hejse anordninger på
de gamle pakhuse der typisk er anlagt i 1800-tallet. Med enkelte meget gamle huse fra
slutningen af 1700-tallet og enkelte i 1700-tallet. Husenes smalle stil og mange små etager
er også tidstypisk.

Christiania
Den centrale handel er foregået på torvet og i de store handelspakhuse og langs kanalerne
og har været en meget vigtig indtægtskilde for staten. Den store import og eksport via
Christianshavn har betydet at en stor udvikling har fundet sted.
Acciseboden ved Amagerport
Accise, gl. betegnelse for indenrigs-forbrugsafgift på levnedsmidler, i folkemunde »zisen«.
Statens hovedindtægtskilde på dette tidspunkt. Bortfaldt 1. april 1852. Huset som står ved
foden af Løvens bastion, er ikke den oprindelige Accisebod. Den lå ved Markmandsgade,
første gade til venstre efter Christmas Møllers Plads. Herfra opkrævedes accise af bønderne
når de skulle på marked
I dag ligger Christianshavn omgivet af vand, beskyttet af voldanlæg og gennemskåret af
kanaler. Bydelen præget af et levende miljø, små butikker, gode restauranter og et folkeligt
værtshusliv.
De gamle fabriks og handels huse er udskiftet med ministerier samt mondæne boligkvarter
og administrationsbygninger. Området er præget af mange historiske bygninger der
er fredet og underlagt restauration. Der debatteres i tiden om mange tiltag i form af
udstykning af Christiania og Krøyers Plads’ højhuse (1802), beliggende på den sydligste del
af »Den Grønlandske Handelsplads«.(1766)
Den SV del af Christianshavn, er i dag hovedkvarter for Nordea.(2002).
Fremtiden byder på udbygning og udstykning med rekreativt område, forbeholdt den
velhavende del af den danske befolkning samt promoveringslejligheder til udenlandske og
danske fi rmaer.
1836 Bådsmandsstrædes Kaserne opføres – hovedbygningen (Fredens Ark), er ældst.
1830’erne Ulrichs og Sophie Hedevigs Bastioner indgik i kasernen i 1830’erne med
laboratoriebygninger i forbindelse med fremstilling af ammunition.
1916 Christianshavns Vold syd for Torvegade opgives som militært område og omdannet til
kommunal park.
1967-71 Afvikling af kasernen og ammunitionsarsenalet.
26/9 1971 »Fristaden Christiania« grundlægges.
1972 Foreløbig aftale om Fristaden Christianias brugsret til statens arealer og bygninger.
Juni 1989 Christianialoven (om Christianias ret til at bruge arealer og bygninger).
2002 Regeringen opfordres til (1) at fortsætte lovliggørelsen af Christiania.
(2) At sikre at politiindsatsen fastholdes med henblik på fortsat bekæmpelse af
kriminaliteten, herunder hashhandlen samt
(3) at tage initiativ til ændring af den nuværende Christianiaordning.
(L 205: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet – www.folketinget.dk)
I dag Folketinget har vedtaget en ændring af lov om anvendelse af Christiania og formålet er at
muliggøre en udvikling af området som et bæredygtigt kvarter.
Området skal omfattes af almindeligt gældende love og der skal ske en ændring af
ejerskabet. Mål for udviklingen er, at området skal være grønt, rekreativt og bilfrit, hvor
der er plads til at leve på en anden måde, uden hashhandel, med huslejebetaling og åben
boligtildeling. Bevaringsværdige bygninger og fæstningsanlæg skal oprettes.
Regeringen satser på at salg af de eksisterende statslige kasernebygninger og regner med
at tjene ca. 105 mio.kr. Salget omfatter alene bygninger på den tætte bymæssige del.
Fortidsmindet forudsættes fastholdt i offentligt ejerskab, derfor vil der i dele af Ulrichs,
Sophie Hedevigs og Vilhelms Bastioner samt områderne mellem disse blive tale om ejerskab
på lejet grund.
For den øvrige del af fæstningsanlægget - hovedvolden, Carls og Frederiks Bastioner samt
hele den ydre vold - er der for det byggeri, der ikke fjernes, forudsat offentlig udlejning.

Flådens leje - Holmen
1680-81 Flådens leje anlægges. (400 x 350m). Batteriet Neptunus i det nordøstlige hjørne af lejet.
1685 Nyværk anlægges med 7 bastioner. Fra syd kaldes de Ulrik, Sofi e Hedvig, Wilhelm, Carl,
Frederik, Charlotte Amalie og Christianus Quintus.
1691 Nyholm anlægges ml. lejet og Nyværk. 2 beddinger og et slæbested for mindre både.
1712 Oprettelse af søbatterierne Trekroner og Prøvestenen pga. bombardement i 1700 fra
svenske, engelske og hollandske skibe.
1740 Opfyldning af ø øst for Motzmanns Plads. Navneændring: Christiansholm og Arsenalø.
Kongen godkender Admiral Suhm og Grev Danneskiold Samsøes helhedsplanen for Holmen,
kaldet Danneskiolds Dessein. Sattes i gang med det samme. Omfatter i hovedtræk:
• Udvidelse af fl ådens leje mod syd.
• Modernisering af Nyholms befæstninger og udbygning af skibsværftet på Nyholm.
• Anlæggelse af nye øer syd for Nyholm og opfyldning af 2 store områder øst for de
nye øer – mellem dem og Nyværk.
Blev styrende for Holmens udvikling og afgørende for den udformning området har i dag.
1744 Oprettelse af batteriet Sixtus i nordenden af Nyholm.
1744-54 Opfyldning af Arsenalø, Langø nord for Arsenalø og Ankerø nordvest for Langø.
1766 Søbatteriet Lynetten oprettes.
1781-87 Ny ankerø og Ballastø opfyldes og Nyholm udvides.
1787 Opmudringsø øst for Langø dannes (1831 kendt som Frederiksholm ). Trekroner opfyldes.
1840 Udvidelse af Arsenalø færdig.
1850’erne Store anlægsarbejder. Flydebroer i lejet udskiftes med faste broer.
Opførelse af kanon- og transportbådsskure på Arsenaløens nordøstlige hjørne - afd. 12 -
indeholdt blot 2 skure mod normalt 4, deraf navnet Halv tolv.

1736
Danneskiolds Dessein
1820

Holmen 1990
1854 Opfyldning af område nord for Ankerø. Her byggedes en dok og øen blev kaldt Dokø.
1855-58 Svingbro ml. Ankerø og Frederiksholm og pælebro ml. Nyholm og Frederiksholm bygges.
1858 Lov om at fl ytte værft fra Gammelholm til Nyholm.
1862 Svingbro ml. Frederiksholm og Arsenaløen. Vejnet udbygges med NS- og ØV-hovedveje.
1863 Bro mellem Arsenalø og Prinsessegade åbnes.
1866 Salg af Gammelholm og Christiansholm.
1924 Flytning af skibsbyggeri til Dokø. Opførelse af 3 højbanekraner.
1943 Flåden sænkes af mandskab. Holmen overtages af tyskerne
1945 Efter 2.verdenskrig forstærkes fl åden med nykøb, nybyggeri lån i england og USA samt
overdragelse af tyske skibe. Holmens bygninger bliver renoveret.
1953 Bygning af torpedohallen m/udrustningsbassin syd for hallen.
1970 Stop for nybyggede skibe på Holmen
1989 Politisk beslutning om udfl ytning fra Holmen samt nedlæggelse af orlogsværftet.
1995 Holmen åbnes for offentligheden.
I dag Holmen bruges af statslige institutioner så som Statens teaterskole, Arkitekskolen osv.
Derudover er store dele af området frasolgt eller udlejet til erhvervsformål og boliger.
Flere fi rmaer har benyttet fl ådens gamle bygninger til kontorer. Boligerne er placeret
både i gamle og nye bygninger. Torpedohallen er et eksempel på brug af gamle
bygninger mens man andre steder kan se nye bygninger blive bygget.