Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2007 

Ny energiminister på 

besøg i brintsamfundet

Gasteknik nr. 5 • 2007 

KONDENSERENDE BAXI GASKEDEL WGB-K15 C 

Den Kondenserende WGB Gaskedel fra BAXI 

- har nu for fjerde gang modtaget høj kvalitets bedømmelse 

fra Stiftung Warentest (Det tyske Forbrugerråd) 

BAXI koncernen er langt fremme med produktionen og udviklingen af 

kondenserende gaskedler. Følgende styrker fremhæves ved gaskedlen: 

• Indbygget vejrkompensator som standard. 

• Elektronisk, styret cirkulationspumpe. 

• Avanceret Siemens styring, der kan indstilles efter det enkelte anlæg. 

• Meget lydsvag og servicevenlig. 

• Meget let og enkel at betjene. 

Med 

indbygget 60 ltr. 

varmtvandsbeholder 

BAXI Gaskedlen er A-mærket og lever op til de 

skærpede krav i bygningsreglementet 2006. 

Smedevej · 6880 Tarm · Telefon 9737 1511 · Fax 9737 2434 · e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 5 

november 2007 • 96. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

10 

13 

16 

18 

20 

22 

24 

27 

28 

30 

Velkommen til det "ny" årsmøde 

Kommunerne vil spare mere 

energi 

Nyt kort over det danske 

naturgasnet 

Biogas i naturgasnettet 

Planer om stort biogasanlæg i 

Nakskov 

Energibesparelser på 

blokvarmecentraler 

Planer om stort dansk gasnet 

for 60 år siden 

Gasjobbet: Bent bekæmper 

korossion i gas-stålrør 

Vellykket ERFA-konference 

Nu må gasbranchen tage fat i 

A-certifikatuddannelsen 

Danmarks yngste regionale 

gasselskab fylder 25 år 

Nordjylland satser på brint 

Energinet.dk støtter 

gasforskning 

Generationsskifte i Cobalch 

Nyt fra IGU 

Forsidefoto: 

Den nye transport- og energiminister 

Jakob Axel Nielsen prøvekører Danmarks 

første brintbil. (Foto: Jens Utoft) 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Velkommen til 

det "ny" årsmøde 

L e d e r 

DGF holder årsmøde og generalforsamling på Hotel Nyborg 

Strand d. 15.-16. november 2007. Efter en afstikker til Kolding 

sidste år er vi tilbage på vores traditionsrige årsmødested. 

Men ellers er meget forandret! 

Vi har lavet en ny årsmødestruktur med større vægt på faglige 

foredrag inspireret af den aktuelle energipolitiske situation. 

Energi (og ikke mindst naturgas) har i det forløbne år været 

øverst på den politiske dagsorden. 80% af verdens energiforbrug 

kommer stadig fra fossile brændstoffer (herunder naturgas), 

og sådan vil det fortsætte i adskillige årtier endnu. 

Samtidig siger IPCC i sin fjerde rapport, at hvis vi ønsker at 

begrænse den globale temperaturstigning til 2 – 3 grader, 

må CO 2 -udledningerne toppe inden for de kommende år og 

derefter begynde at falde. Dette er grundlaget for nye, vigtige 

energipolitiske tiltag undervejs, både i Danmark og i EU. 

Der opereres med ambitiøse mål for væksten i vedvarende 

energi og reduktion i miljøbelastningen. For den vedvarende 

energi ønsker regeringen en fordobling til mindst 30% i 2025, 

samtidigt med at det samlede energiforbrug ikke må stige, og 

at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15%. 

I denne sammenhæng rejser der sig naturligt spørgsmålet: 

hvad bliver naturgassens rolle i dansk energiforsyning på vej 

mod disse mål? Det er bl.a. det, vi vil søge at belyse på årsmødet 

under torsdagens tema "Naturgas, Kyoto og VE". Repræsentanter 

for Dansk Energi, EA-Energianalyse og Energi Industrien 

vil indvie os i deres vurdering af naturgassens fremtid 

på kort og længere sigt. Endvidere vil formanden for Energiministeriets 

ny udviklings- og demonstrationsprogram, Torkil 

Bentzen, fortælle om planerne for regeringens ny offensiv på 

energiforskningsområdet. 

Om fredagen kommer to helt specielle indlæg. Først skal vi 

høre om den meget omdiskuterede danskudviklede teori om 

solpletterenes indflydelse på jordens klima. I hvor høj grad 

kan temperaturstigningene tilskives naturlige fænomener 

uden for vores indflydelsessfære? 

Årsmødet rundes af ved journalist Vibeke Sperling, der vil causere 

om energi og magt set gennem russsiske briller. 

Og herudover er der som sædvanlig et rigtig godt gasfagligt 

program, udstilling og ledsagerarrangementer. 

Så jeg kan love, at det bliver to spændende dage, og jeg glæder 

mig til at byde rigtig mange DGF-medlemmer velkommen til 

Nyborg Strand til det "ny" årsmøde. 

Sponsorer for Gasteknik: 


3

K o r t n y t 

Hæver skøn over gas i Grønland 

USA’s geologiske undersøgelser (U.S. 

Geological Survey) har hævet sit skøn 

over forekomsten af naturgas i Nordøstgrønlands 

undergrund til 2.440 milliarder 

kubikmeter gas. Det er en anelse 

mere end skønnet fra 2000. 

Skønnet bygger på nye data data fra De 

Nationale Geologiske Undersøgelser for 

Danmark og Grønland (GEUS), der har 

ændret kendskabet til den geologiske 

struktur i området markant. 

TIl gengæld er skønnet over mængden 

af olie reduceret til en femtedel. Ifølge 

organisationen er der kun ni mia. tønder 

olie og ikke 47 milliarder tønder, 

som blev estimeret i år 2000, skriver 

ing.dk. Hvis olien og gassen en skønne 

dag skal blive til energiindtægter til 

Grønland og Danmark skal havisen 

enten forsvinde, eller også skal der 

udvikles ny teknologi til at bringe olien 

op til overfladen. 

DONG på oliejagt i Vestgrønland 

DONG Energy er med i et konsortium, 

som har fået en licens i Blok 4 vest 

for Diskoøen i Vestgrønland. Blokken 

er på knap 14.000 kvadratkilometer. 

DONG er operatør på blokken og har 

en ejerandel på 29,167%. Området er 

stort set uudforsket, oplyser DONG. De 

øvrige i konsortiet består af Chevron 

Greenland Exploration A/S (29,167%), 

ExxonMobil Exploration Greenland 

Limited (29,167%) og Nunaoil A/S 

(12,5%). DONG Energy begynder arbejdet 

i området næste sommer. 

“Vores mangeårige erfaring med efterforskningsarbejde 

onshore i området og 

den hyppige forekomst af olieudsivninger 

på land på Nuussuaq og Disko har 

øget vores interesse for at indlade os på 

efterforskning,” siger Søren Gath Hansen, 

koncerndirektør og ansvarlig for 

efterforsknings- og produktionsaktiviteter 

i DONG Energy til Børsen online. 

Måske 35000 til klimatopmøde 

Hvis de globale forhandlinger om en 

afløser for Kyoto-aftalen skrider frem, 

som den danske regering drømmer om, 

og der i 2009 er udsigt til en aftale på 

dansk jord, kan der komme op imod 

35.000 deltagere til FNs klimakonference 

i København, erfarer Ritzau. 

Interessen fra FNs medlemslande, de 

civile organisationer, erhvervslivet og 

fra pressen afhænger dog i høj grad af 

udsigten til succes, og derfor er rammerne 

for arrangementet i Bella Center 

i København meget usikre. 


Kommunerne vil spare mere energi 

Transport- og energiminister 

Jakob A. Nielsen har indgået en 

frivillig aftale med Kommunernes 

Landsforening, der vil betyde flere 

energibesparelser i kommunerne. 

Aftalen skal sikre, at kommunerne 

gennemfører de samme energibesparelser, 

som de statslige institutioner 

er forpligtet til. 

Formanden for KL’s Teknik- og 

Miljøudvalg Bjørn Dahl udtaler: 

- Vi har lagt vægt på, at det 

efter aftalen er op til kommunerne 

selv at finde vejene til at 

nå målene. Rent økonomisk er 

målet at gennemføre investeringer, 

der har en tilbagebetalingstid 

på under fem år, så aftalen bygger 

på en sund, økonomisk måde 

at tænke på. 

De statslige institutioner er 

ifølge et cirkulære forpligtet til 

at gennemføre alle energibesparelsesprojekter 

i statslige institu- 

Energistyrelsen har modtaget en 

ansøgning fra det hidtil ukendte 

selskab Danica Resources ApS 

om tilladelse til efterforskning 

og indvinding af olie og gas i 

et område i den vestlige del af 

Østersøen og landområder på 

Lolland-Falster og Langeland. 

Hvis ansøgningen imødekommes, 

bliver der tale om det hidtil 

største efterforskningsområde på 

dansk område. 

Ansøgeren er et nyoprettet 

dansk registreret selskab med 

den civilingeniøruddannede og 

nuværende konsulent i nordsjællandske 

Implement Jens Vasehus 

i spidsen. Det består af danske og 

udenlandske investorer. 

Den største partner er ifølge 

ugebladet Ingeniøren mineselskabet 

Belize Minerals, der siden 

1992 har produceret dolomitkalk 

til landbruget i staten Belize 

syd for Mexico. Stifterne og de 

tekniske direktører er de to geologer, 

danskeren Anne Brorsen 

og amerikaneren Brian Holland, 

som tidligere har beskæftiget sig 

med olie- og gasindustri. De to er 

tioner med en tilbagebetalingstid 

på under fem år. Energispareprojekterne 

identificeres ved den 

lovpligtige energimærkning, og 

institutionerne er forpligtet til 

at indkøbe energieffektivt udstyr 

ved nyanskaffelser. 

Som led i aftalen udarbejdes 

en årlig rapport, der dokumenterer 

fremdriften i kommunernes 

indsats for energibesparelser. 

Rapporten skal lægges til grund 

for en drøftelse mellem KL og 

Transport- og Energiministeriet, 

som også skal omfatte mulighederne 

for at styrke og støtte 

indsatsen i kommunerne ved 

eksempelvis erfagrupper, særlige 

initiativer med energiselskaberne, 

Elsparefondens indsats mv. 

Aftalen løber frem til 2012, 

hvor der gennemføres en fælles 

evaluering af indsatsen. 

Kilde: Energistyrelsen 

Olie- og gasjagt på Lolland-Falster 

også tekniske direktører i Danica 

Ressources. 

Området i den vestlige del af 

Østersøen og landområderne på 

Lolland-Falster og Langeland er 

stort set ikke udforsket, når det 

gælder mulighederne for at finde 

olie og gas. 

Området ligger dog i samme 

geologiske struktur, hvor der 

tidligere er gjort mindre fund i 

både Polen, Tyskland og Sønderjylland. 

Alligevel vurderes chancerne 

for gevinst af fagfolk til at være 

under 10%, og i givet fald næppe 

de helt store forekomster. 

Ansøgningen bliver nu behandlet 

af Energistyrelsen, som 

forventer en afgørelse inden 

nytår.

Nyt kort over danske gasledninger 

- Hvor ligger naturgasledningerne 

i Danmark i 2007? 

- Hvilke selskaber har ansvaret 

for ledningerne? 

- Hvor kommer gassen fra? 

Disse spørgsmål kan du få besvaret 

på www.naturgasfakta.dk. 

Gasselskaberne har udarbejdet 

et nyt oversigtskort, som viser 

Danmarks transmissions- og fordelingsnet 

pr. 1. maj 2007. 

På www.naturgasfakta.dk kan 

du desuden få adgang til en række 

informationer om naturgas, 

både tekniske fakta og almene 

oplysninger. 

Portalen henvender sig til 

medarbejdere i gasselskaberne og 

andre med interesse for naturgas. 

Dansk Gasteknisk Center 

a/s står for udvikling og drift, og 

de tekniske data bliver løbende 

opdateret. 

Der forestår således en opgave 

med opdatering af oplysningerne 

om det danske naturgasforbrug, 

der refererer til tallene fra 2004. 

Energistyrelsens seneste opgørelse 

er tilsvarende fra 2006. 

Ganske vist henvises der til 

Energistyrelsens hjemmeside, 

men ikke til den side, hvor statistikken 

findes. 

Til gengæld er der mange 

andre nyttige oplysninger, bl.a. 

en foreløbig oversigt over naturgassens 

historie i Danmark, 

anvendelse og udbredelse, 

efterforskning, produktion og 

lager, lovgivning på området, 

organisatoriske forhold, herunder 

distributører og leverandører, 

sikkerhed og miljø, samt links til 

en række danske og internationale 

aktører. 

Det fastslås at naturgas dækker 

ca. fjerdedel af verdens energiforbrug 

og at den stigende 

anvendelse af naturgas frem for 

kul og olie medfører betydelige 

miljøfordele både for det nære og 

det globale miljø. ut- 

Kh oe ra t d en ry 

t 

Skanled tidligst klar i 2012 

Den norske olie- og energiminister Odd 

Roger Enoksen ser nu meget optimistisk 

på at, gasrørledningen Skanled 

fra Vestnorge til Sverige og Danmark 

virkelig vil blive bygget. 

- Selv om der stadig er en del udfordringer, 

har vi aldrig været nærmere 

en gasrørledning, end vi er i dag, sagde 

Enoksen på en naturgaskonference i 

Oslo 11. september, ifølge Aftenposten. 

Baggrunden for optimismen er, at det 

tidligere i år blev klart, at Skanled ser ud 

til at blive fuldt finansieret af 13 norske 

og udenlandske selskaber. Dertil kommer, 

at den britiske petrokemiske gigant 

Ineos har givet tilsagn om en majoritetsandel 

i et planlagt anlæg på Rafnes, som 

skal skille tørgas fra vådgas i røret. 

Men myndighedsbehandlingen i Sverige 

har vist sig som en ny udfordring 

og den vigtigste grund til, at der tidligst 

kan træffes beslutning om etableringen 

i 2009. Hvis Sverige siger nej, forsvinder 

grundlaget for den nuværende 

finansiering. 

- Så må vi finde et andet koncept, siger 

Gasscos direktør Thor Otto Lohne til 

det norske Teknisk Ukeblad. 

CO 2 -smæk til kraftværkerne 

Dansk Energi raser over beslutningen 

om at skære 5,9 millioner tons af el- og 

varmesektorens årlige tilladelser til at 

lukke CO 2 ud i atmosfæren. EU har for 

nylig godkendt en plan, der forpligter 

Danmark til at reducere udslippet af 

drivhusgasser med 21% i perioden fra 

2008 til 2012 i forhold til niveauet i 

1990-1995. 

Dansk Energi forudser, at godkendelsen 

vil hæve elprisen med fem øre per 

kWh. Den danske energisektor skal reducere 

sin udledning fra 21,7 millioner 

tons i 2005-2007 til 15,8 millioner ton 

CO 2 i 2008-2012. 

»Vi bliver ramt uretfærdigt hårdt, og 

det går ud over vores konkurrenceevne, 

når andre landes elsektor ikke rammes 

i samme grad,« siger chefkonsulent i 

Dansk Energi Charlotte Søndergren til 

ugebladset Ingeniøren. 

Hun mener, at elsektorens kvotetildeling 

reduceres med helt op til 43 

procent, hvis man sammenligner med 

tal fra før 2004. 

Alle 27 EU-lande skal have godkendt 

deres planer, og otte lande har allerede 

lagt sag an ved EF-domstolen som følge 

af EU-kommissionens beskæringer. Det 

er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, 

Estland, Letland, Litauen og Malta. 

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 2007 

• 2007

B i o g a s 

Biogas i naturgasnettet 

Biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden, hvor 

distributionsselskaberne bør spille en mere aktiv rolle. 

I slutningen af 1980’erne og i 

starten af 90’erne blev der gennemført 

mange initiativer for 

at etablere biogasanlæg, især de 

såkaldte biogasfællesanlæg. Ud 

fra et miljømæssigt synspunkt 

er det jo også en indlysende 

idé, men der blev aldrig tale om 

nogen form for et hit. Flere anlæg 

gik det decideret dårligt, selv om 

alt på papiret så glimrende ud, og 

det kan have skræmt nogle fra at 

forsøge sig. 

Men andre har klaret sig fint. 

I betragtning af, hvor store 

anstrengelser der i årenes løb er 

brugt på at fremme biogas, er der 

alt i alt sket forbavsende lidt. 

Selv om biogas i varmeplanmæssig 

henseende er omfattet af 

nogle særregler, som skulle gøre 

det let at fortrænge naturgas til 

fordel for fjernvarme, har biogas 

kun haft ganske marginal betydning 

for Naturgas Midt-Nord, 

hvor der er et ganske betragteligt 

biogaspotentiale. 

I nogle tilfælde har det også 

været bragt på bane, om man 

kunne bruge gasnettet til at transportere 

biogas. Det ville jo være 

med til at give biogasanlæggene 

et større marked og dermed en 

bedre økonomi. 

Afgiftsmæssige forhold har 

bremset dette, og fra gasselskabernes 

side har der heller ikke været 

udfoldet meget energi for at 

fremme en sådan løsning. Måske 

har holdningen været præget af, 

at man betragtede biogas som et 

forstyrrende element i en fintunet 

naturgasdistribution. 


Af Peter Vadstrup Jensen, 

adm. direktør, 

Naturgas Midt/Nord 

De energipolitiske drøftelser 

Men man må antage, at biogas vil 

komme til at spille en mere fremtrædende 

rolle i fremtiden. Der 

ser ud til at være en bred enighed 

i folketinget om, at der i de kommende 

år skal ske en mærkbar 

reduktion af fossile brændsler 

gennem en øget anvendelse af 

biobrændsler. Kombineret med 

landbrugets økonomiske interesser 

i at få etableret flere biogasanlæg 

er der næppe tvivl om, 

at man på den ene eller anden 

måde får vedtaget nogle økonomiske 

vilkår, der er tilstrækkeligt 

gode til at øge biogasproduktionen. 

Det kan dreje sig om tilskud 

af forskellig slags, og det kan 

dreje sig om afgiftsfritagelse ved 

distribution af naturgas. 

Det grundlæggende problem 

Men biogassen skal jo afsættes, 

og det er jo ikke således, at der 

i alle tilfælde er en tilgængelig 

afsætningsmulighed. 

Hvad angår de større biogasanlæg 

har afsætningsmuligheden 

typisk været et kraftvarmeværk, 

hvor det har været uproblematisk 

at bruge biogassen i en motor. 

Det er i øvrigt en markant 

styrke ved biogas som biobrændsel, 

at den kan bruges som 

brændsel i en kombineret el- og 

varmeproduktion. Men mulighederne 

for at kombinere en afsætning 

til kraftvarmeværker med en 

hensigtsmæssig tilrettelæggelse af 

produktion af biogas, herunder 

placeringen af biogasanlægget, vil 

hurtigt udtømmes – med mindre 

man tyr til transport over længere 

afstande af enten gylle eller 

biogas. 

Vores interesser 

Det er her gasselskabernes interesse 

i biogas kommer ind, og det 

er her, distributionsselskaberne 

nok bør spille en mere aktiv og 

positiv rolle. 

Hvis de tekniske forudsætninger 

er i orden for distribution af 

biogas i naturgasnettet, og hvis 

økonomien knyttet til produktion 

og distribution af biogas bliver 

således, at der bliver tale om 

et konkurrencedygtigt brændsel, 

har distributionsselskaberne en 

objektiv interesse i at distribuere 

biogas. 

Ifølge et EU-direktiv fra 2003 

er det oven i købet således, at 

medlemslandene skal sikre, at 

andre gasser end naturgas kan 

distribueres i naturgasnettet, hvis 

de opfylder visse tekniske og sikkerhedsmæssige 

krav. 

Rammebetingelserne 

Det store spørgsmål er derfor, 

hvilke tekniske og økonomiske 

forudsætninger, der skal være til 

stede, for at biogas kan transporteres 

i naturgasnettet. DGC har 

med baggrund i svenske erfaringer, 

som efterhånden er ganske 

omfattende, undersøgt rammebetingelser 

for biogas i naturgasnettet. 

Det er en nødvendig forudsætning, 

at der foretages en rensning 

og opgradering af biogassen,

Lemvig Biogas ejes af 79 lokale landmænd. Anlægget producerer biogas 

til Lemvig Varmeværk på grundlag af gylle fra landbrug, slagteriaffald 

og slam fra kommunens renseanlæg. Gassen leveres gennem en rørledning 

til det lokale kraftvarmeværk, der omdanner omdanner biogassen 

til fjernvarme og elektricitet. (Foto: Lemvig Biogasanlæg) 

således at der i realiteten opnås 

naturgaskvalitet. Der er flere 

teknikker, som er afprøvet, så der 

er ikke nogle tekniske hindringer 

for, at det kan lade sig gøre. Men 

det er dyrt. Ikke mindst trækker 

det i den forkerte retning, at der 

skal tilsættes propan for at opnå 

naturgaskvalitet. 

Det fremgår tydeligt af DGC’s 

undersøgelse, at der her som i 

mange andre tilfælde er tale om 

stordriftsfordele. Jo større anlæg, 

jo lavere m 3 -pris. Umiddelbart 

skal man derfor søge at få etableret 

store anlæg, men hensynet til 

at reducere transporten af gylle, 

vil i praksis sætte begrænsninger 

på størrelsen. 

Afgiften bør nedsættes 

De samlede omkostninger ved 

at producere, rense og opgradere 

biogas vil overstige prisen på 

naturgas. Derfor vil det i et vist 

omfang være nødvendigt med et 

tilskud for at biogas kan konkurrere 

med naturgas. Tilskuddet 

kan eventuelt gives i form af en 

delvis afgiftsnedsættelse, for som 

udgangspunkt er transport af 

biogas afgiftspålagt som naturgas 

(efter brændværdi). 

Men konkurrenceforskellen 

er faktisk ikke særlig stor. Med 

en referencepris for naturgas på 

3,75 kr. pr. m 3 vil der i DGC’s 

eksempler være tilskudsbehov på 

mellem 0,40 kr. pr. m 3 og 1,10 

kr. pr. m 3 , afhængig af kombinationen 

af anlægsstørrelse og grad 

af propantilsætning. Dette kan 

sammenlignes med afgiften, som 

er ca. 2,20 kr. pr. m 3 , så en delvis 

afgiftsfritagelse på op til 50% vil 

sikre konkurrenceevnen. 

I forhold til de tilskud, der 

i øvrigt gives – eksempelvis til 

vindmøller – er dette ikke særlig 

voldsomt. I forhold til tidligere, 

hvor tilsvarende muligheder for 

opgradering af biogas blev vurderet, 

er der jo også sket det, at naturgasprisen 

er steget væsentligt. 

Det er selvfølgelig til stor fordel 

for biogassen, men det indebærer 

også et væsentligt risikoelement, 

når det kommer til at dreje sig 

om stillingtagen til konkrete 

projekter. 

Organisatoriske forhold 

Øjensynligt er det realistisk at 

regne med, at de tekniske og økonomiske 

hindringer for distribution 

af biogas i naturgasnettet kan 

B i o g a s 

ryddes af vejen. Men der er også 

en række organisatoriske forhold, 

der skal tages stilling til. Hvem 

skal have ansvaret for opgradering 

samt måling og kontrol, og 

– ikke mindst – hvem skal købe 

og sælge biogassen? 

Med den markedsmodel og 

selskabsopdeling, der fungerer i 

dag, kan man jo ikke bare lukke 

gassen ind i nettet. Selv om der 

skulle blive tale om et konkurrencedygtigt 

produkt, er det jo ikke 

givet, at der med de begrænsede 

mængder, der vil være tale om, 

vil være forsyningsselskaber, der 

ønsker at købe biogassen. 

Måske klares disse problemer 

ved, at man betragter den opgraderede 

biogas som ”grøn gas” 

og lader det blive en opgave for 

distributionsselskaberne at aftage 

den biogas der bliver produceret. 

Måske vil det også vise sig 

hensigtsmæssigt at lade distributionsselskaberne 

få ansvaret for 

opgraderingen. 

Biogas i biler 

DGC’s undersøgelse viser også, 

at man i Sverige i høj grad bruger 

biogas i transportsektoren. Det 

har næsten ikke været inde i 

overvejelserne i Danmark, hvor 

man har ”glemt” denne mulighed, 

ligesom naturgas til transportformål 

i lang tid ikke har 

været et tema. Dette skyldes jo i 

al enkelthed afgifterne, og derfor 

Gasteknik nr. 5 • 2007

B i o g a s 

Lemvig Biogas henter gyllen hos 

de enkelte landmænd til afgasning 

og leverer derefter gyllen 

igen som gødning til markerne. 

(Foto: Lemvig Biogas) 

Biogas i 

naturgasnettet ... 

kan man godt forestille sig, at 

dette igen bliver en mulighed. 

Det er også op til gasselskaberne 

at være opmærksomme 

på denne mulighed. Når der 

er stærke kræfter, der taler for 

en bredere anvendelse af biogas, 

skyldes det ikke mindst, at 

disse har en interesse i at udvikle 

alternative brændsler for fjernvarmeværker, 

så man kan tilbyde 

så billig varme som muligt til 

fjernvarmekunderne. 

Men der er altså tale om andre 

muligheder. Også her kan distributionsnettet 

komme til at spille 

en rolle, fordi den rensede biogas 

skal transporteres til fyldestationer. 

Projektmuligheder 

Alt i alt påkalder dette område sig 

et stort behov for planlægning. 

Hvis biogassen skal anvendes 


effektivt, så der skabes en sammenhæng 

mellem markedet, 

hvad enten dette er fjernvarmeværker 

eller transportsektoren, og 

udbuddet af biogas, bør der gennemføres 

en sammenhængende 

planlægning. 

Det ligger dog ikke i kortene. 

Biogas har altid været græsrodspræget, 

men der er behov for 

både planlægning og organisering, 

hvis der skal etableres en 

rationel anvendelse af biogasressourcerne. 

Her og nu undersøger Naturgas 

Midt-Nord nogle konkrete 

Planer om stort biogasanlæg i Nakskov 

Med købet af 160.000 kvm. jord 

i Nakskov Miljø- og Industripark 

har firmaet BSG Bioenergie taget 

det konkrete første skridt til etableringen 

af et stort biogasanlæg, 

der skal forsyne fjernvarmen i 

Nakskov med henblik på en markant 

udvidelse. Nakskov er ikke 

dækket af naturgasnettet. 

Der bliver tale om en investering 

på 80-100 mio. kroner. 

Bag firmaet står landmanden 

Torben Christensen og it-milliardæren 

Finn Helmer, der for syv 

år siden solgte netværksselskabet 

Giga til Intel for 10 mia. kroner. 

Finn Helmer siger til Erhvervsbladet, 

at målet med projektet 

er at udvikle næste generation af 

biogasanlæg, hvor gassen produceres 

på grundlag af biologiske 

restprodukter. 

Det vil på Lolland først og 

fremmest sige affald fra sukkerproduktionen, 

men også halm 

og en mindre mængde gylle fra 

lokale landbrug. 

Anlægget skal opføres og drives 

af firmaet Balticon Seagroup. 

Etableringen sker i samarbejde 

projektmuligheder, hvor det 

mest nærliggende er at indgå i et 

samarbejde med et veletableret 

biogasselskab, som har yderligere 

produktionsmuligheder, men 

som mangler afsætningsmuligheder. 

Parallelt hermed søger vi en 

afklaring af den afgiftsmæssige 

problematik og en politisk 

afklaring af de organisatoriske 

problemstillinger. 

med Danisco og DONG Energy, 

men der er dog endnu ikke 

skrevet kontrakter ud over en en 

hensigtserklæring med det lokale 

fjernvarmeværk. 

Ifølge ugebladet Ingeniøren 

står flere energiselskaber på 

spring til at investere i lignende 

anlæg, som ifølge Torben Christensen 

sagtens kan løbe rundt 

med de nuværende tilskudsregler. 

»Det bliver et test- og demonstrationsanlæg 

i fuld skala, der 

meget hurtigt kan kopieres og 

eksporteres,« siger Finn Helmer.

VI PRODUCERER ENERGI 

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT 

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi er- 

kende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for 

miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima. 

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen 

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. 

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind 

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på 

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uaf- 

hængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores 

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende 

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. 

vindmøllerne. 

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er 

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet 

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder mål- 

rettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved 

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brænd- 

sler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. 

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan 

rense kraftværkernes røg for CO 2 . Den udskilte CO 2 kan lagres i 

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning 

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede 

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner. 

www.dongenergy.com 

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge 

olieudvindingen. 

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapa- 

citet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte 

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvar- 

ende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter 

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. 

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations 

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra land- 

bruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at 

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver 

god adgang til el og varme. 

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en 

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver 

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for 

miljøet. 

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energi- 

produktion. 

Læs mere på dongenergy.com

S t ø r r e a n l æ g 

Energibesparelser på blokvarmecentraler 

Edb-programmet Gaspro Store Anlæg giver på ganske kort tid overblik 

over, hvilke besparelser er er i brændselsforbrug ved anlægsændringer. 

Rundt om i landet står mange kedelanlæg 

og forsyner boligblokke 

og kontor/erhverv med varme, 

de såkaldte blokvarmecentraler. 

Centralerne kan være forsynet 

med en eller flere kedler. 

En række af centralerne har 

været i drift en del år og er måske 

i virkeligheden ældre kedelanlæg, 

der konverteredes fra olie- til gasfyring 

ved naturgassens introduktion 

i Danmark i 1980’erne. 

Der er skønsmæssigt ca. 4- 

6000 sådanne kedel units, der 

er gasfyrede. Hertil kommer så 

et pænt antal, der er oliefyrede. 

Udskiftningsmarkedet for disse er 

pt. beskedent. På gassiden skiftes 

skønsmæssigt pt ca. 4-500 kedler 

om året. Forfatteren er ikke bekendt 

med det tilsvarende tal for 

de oliefyrede kedler. 

Ved udskiftning af kedelanlæg, 

er det oplagt at drage nytte af den 

store udvikling, der er sket mht. 

energieffektivitet på kedelområdet. 

Ofte vil selve varmegrundlaget 

være ændret, og en helt 

anden kedelbestykning vil kunne 

være væsentligt mere effektiv. 

10 Gasteknik nr. 5 • 2007 

Af Jan de Wit, 

Dansk Gasteknisk Center A/S 

Der foreligger dog ofte også 

mange besparelsesmuligheder i 

forbindelse med en mindre omfattende 

renovering. Dette kunne 

være efterisolering af kedler/rør/ 

ventiler, ny automatik, ændret 

driftsstrategi for kedlerne, nye 

brændere og andet. 

Denne artikel vil give en række 

eksempler på dette. 

Kedelcentraler til blokvarme 

Kedelcentraler, der forsyner 

boligblokke, kontor/erhverv, 

skoler, institutioner mv., er ofte 

forsynet med en eller flere kedler. 

Kedlerne har ofte en effektstørrelse 

i området 120-800 kW, men 

kan på enkelte anlæg godt være 

større. Der er ofte tale om såkaldte 

kanalrøgrørskedler - evt. med 

vendeflammeprincip. Kedlerne 

er hyppigt stålkedler, men også 

støbejernskedler anvendes mange 

steder. 

Brænderne, der anvendes, er 

typisk gasblæseluftbrændere. De 

er på disse anlæg (i modsætning 

til fjernvarmekedler) ikke altid 

fuldt modulerende, men oftere 

to- eller tretrinsbrændere. 

På Figur 1 og 2 ses eksempler 

på kedelbestykning på et par blokvarmevarmecentraler: 

I forbindelse med gasfyring ses 

undertiden såkaldte specialgaskedler 

med atmosfærisk brænder, 

som udelukkende kan anvendes 

Figur 3 

Eksempel på en ældre atmosfærisk 

specialgaskedel (fra re/5/) 

til gasfyring. Disse kedler udmærker 

sig særligt med et lille 

vandindhold og dermed lav vægt. 

Dette giver større frihedsgrader 

mht. installation fx på tagetage. 

I en årrække er der som alternativ 

til en mere traditionel 

kedelinstallation etableret ”kaskadeløsninger”, 

hvor et antal 

(fx 3-6) mindre kedler opsættes. 

Kedlerne indkobles i rækkefølge, 

indtil varmebehovet opfyldes. 

Med mellemrum skiftes den 

interne kedelrækkefølge, så de 

over tid opnår en forholdsvis ens 

driftstid og dermed rimelig ensartet 

slitage. 

Mulige forbedringer 

Er kedelanlægget tjenligt til 

udskiftning, foreligger der naturligvis 

en oplagt mulighed for at 

skifte til nye og mere energieffektive 

kedler. 

Det er her vigtigt nøje at 

vurdere det nugældende varmegrundlag, 

der jo sagtens kan have 

ændret sig i forhold til valg af 

den oprindelige kedelbestykning. 

En meget stor del af året skal 

kedelanlægget ofte kun levere en 

begrænset varmeeffekt i forhold 

til de kolde vinterdage, og det vil 

således kunne være en god ide 

med en højeffektiv mindre ”basiskedel” 

og så en eller flere spidslastkedler, 

når der er behov. 

Når effektbehovet er begrænset, 

vil man - med passende 

styring af fremløbstemperatur til 

varmeanlæg - ofte have mulighed 

for lav returvandstemperatur og 

dermed måske med fordel kunne

anvende en kondenserende kedel 

som basislastkedel. 

Spidslastkedlerne vil kunne 

være afspærret på vandsiden 

en meget stor del af året, og der 

spares da et ikke ubetydeligt 

overfladetab. Ofte vil ca. 80- 

90% af det årlige energibehov 

til opvarmning mv. ligge ved en 

kW-effekt på under det halve af, 

hvad anlægget bruger i dimensioneringstilstanden 

-12 °C udetemperatur. 

Pas på overflade- og røgtab 

Agter man ikke at udskifte selve 

kedlen/kedlerne, foreligger der 

mange andre muligheder for 

forbedringer. Generelt gælder, at 

det handler om at undgå unødigt 

overfladetab samt til enhver tid 

at mindske røgtabet i forbindelse 

med produktion på kedlerne. 

Mindskelse af overfladetab kan 

foretages med afspærring af kedler 

i perioder, hvor disse ikke bruges; 

dette kan ske manuelt (den 

omhyggelige varmemester..!) eller 

automatisk. 

Der kan også udføres forbedret 

isolering på kedlerne. 

Røgtabet kan eksempelvis 

mindskes med omhyggelig indregulering, 

så der ikke arbejdes med 

unødigt højt luftoverskud (evt. 

iltstyring/ilttrim) og rensning af 

kedel/kedler. Det er også en for- 

del, at brænderen tilpasser sig til 

aktuel ydelse (er modulerende). 

Hermed holdes røgtabet lavest 

muligt. 

Har man fx to totrinskedler, 

der er varmholdte, vil det energimæssigt 

være bedst, at begge først 

arbejder på lille flamme, førend 

den ene går til stor flamme. 

På mange ældre kedler kan 

røgtemperaturen sænkes med anvendelse 

af strips/retardere eller 

turbulatorer i konvektionsdelen 

af kedlen. Hvis noget sådant indføres, 

vil der blive øget trykfald 

gennem kedlen, og brænderen 

skal derfor indreguleres på ny. 

DGC gennemførte i 2003 en 

undersøgelse /2/, hvor bl.a. en 

række blokvarmecentraler blev 

besigtiget. I disse centraler var 

der hverken anvendt retardere, 

røgkølere eller iltstyring/ilttrim. 

Eksterne røgkølere 

Røgtemperaturen kan også sænkes 

med anvendelse af en ekstern 

røgkøler eller economizer (kondenserende 

eller ikke-kondenserende). 

Besparelseseffekten vil 

oftest være størst ved montage på 

basislastkedler, se Figur 5 næste 

side. 

Ved etablering af en sådan røgkøler 

skal skorstenens egnethed 

vurderes. 

De foranstående forbedrings- 


Figur 1 

Ældre kedelcentral med to kedler 

Figur 2 

Ældre kedelcentral med tre kedler 

muligheder er knyttet til selve 

kedlerne. 

Andre komponenter i kedelcentralen 

eller videre ude i 

varme- eller varmtvandsanlægget 

vil også kunne give energibesparelser. 

Der kan udføres efterisolering 

af rør, ventiler eller varmtvandsbeholdere. 

Der er måske også mulighed 

for at ændre på radiatoranlæg 

mht. installeret effekt, eller hvorvidt 

det er 1- eller 2-strengs eller 

et miks heraf. 

Undersøg selv mulighederne… 

Som det fremgår af de forudgående 

afsnit, er der et ganske 

betragteligt antal muligheder for 

ændringer i kedelcentral og/eller 

det tilknyttede anlæg (rør, 

ventiler, pumper, radiatoranlæg, 

varmtvandsbeholdere mv.). 

Det er med edb-programmet 

Gaspro Store Anlæg (Gaspro SA) 

/1/ muligt på ganske kort tid at få 

overblik over, hvilke besparelser 

i brændselsforbrug forskellige 

anlægsændringer vil betyde. 

Man indtaster det eksisterende 

kedelanlæg og brændselsforbrug 

med den detaljeringsgrad, man 

ønsker (eller har mulighed for). 

Herefter kan man simpelt afprøve 

ændringer som fx: 

> > > 

Gasteknik nr. 5 • 2007 11


Figur 4 Kaskadekedelinstallation 

Energibesparelser på 

blokvarmecentraler... 

• Kedeludskiftning, herunder 

evt. kaskadeløsning 

• Sænkning af røgtemperatur på 

eksisterende kedler (retardere/ 

strips eller ekstra røgkøler) 

• Efterisolering af kedel/kedler 

• Ændret driftsstrategi for kedel/kedler 

(kedelprioritering, 

afspærring på røg- og/eller 

vandside) 

• Ny driftsautomatik (fx temperaturstyring, 

fuldt modulerende 

brændere mv.) 

• Efterisolering af rør/ventiler/ 

pumper i varmeanlæg 

• Efterisolering af rør/ventiler/ 

pumper eller fx fjernelse/ekstraisolering 

af varmtvandsbeholdere 

i varmtvandsanlæg 

Edb-programmet Gaspro Store 

Anlæg anvendes af kedelleverandører, 

energikonsulenter samt 


Tekniske Eksperter i henhold til 

de nye regler for energimærkning 

af ejendomme og opvarmningsanlæg 

/5/. 

Programmet bygger på tidligere 

målinger og undersøgelser (fx 

/3/, /4/ og /5/) og er bygget op, så 

data for nye kedler let lægges ind 

i den tilknyttede kedeldatabase. 

Referencer og 

supplerende litteratur 

/1/ Gaspro Større Anlæg (Gaspro 

SA); Energioptimeringsprogram 

for professionelle brugere, 

Dansk Gasteknisk Center 

A/S (www.dgc.dk) 

/2/ ”Emission fra større gasfyrede 

kedler”, DGC projektrapport 

juli 2003 

/3/ ”Optimal anvendelse af naturgas 

på blokvarmecentraler”, 

Teknologisk Institut og Birch 

& Krogboe 1989 

/4/ ”Energibesparelser og nedsættelse 

af miljøbelastning ved 

kondenserende drift med 

gasfyrede kedler”, Teknologisk 

Institut, September 2000 

/5/ ”Varmeståbi”, 4. udg. 2004, 

Nyt Teknisk Forlag 

/6/Lovpligtige eftersyn af opvarmningsanlæg 

i større ejendomme, 

se www.femsek.dk 

Jan de Wit er forretningsansvarlig 

for kraftvarme og større kedelanlæg 

på Dansk Gasteknisk Center 

a/s 

Figur 5 Eksempel på besparelse ved 

installation af røgkøler. Der opnås 

generelt bedst besparelse ved installation 

på basislastkedler.

Af Hanne Thomsen, 

leder af Gasmuseet 

Planer om stort gasnet for 60 år siden 

På Dansk Gasforenings årsmøde i 1947 drøftede man for første gang en 

sammenhængende gasforsyningsstruktur for hele landet, fremgår det af 

bogen ”El og gas til danske kommuner”. Vi bringer her et uddrag. 

En samlet gasforsyning for hele 

landet kom først med etableringen 

af naturgassen, hvor der blev 

opbygget et sammenhængende 

naturgasledningsnet fra Nordsøen 

og ud til de enkelte kunder. 

Men der var allerede i 1947 

tanker fremme på Dansk Gasforenings 

årsmøde om et sammenhængende 

gasforsyningsnetværk 

baseret på kulgasværkerne i de 

store byer. 

Det lykkedes blot ikke at 

realisere disse tanker i en dansk 

sammenhæng, og der blev kun 

etableret fjerngasforsyning i 

delområder og fra eksempelvis 

gasværket i Aalborg, som kom 

til senere at danne grundlag for 

en naturgasforsyning, ligesom 

fjerngasforsyningen fra Strandvejsgasværket 

i Hellerup kom til 

at danne grundlaget for etableringen 

af Hovedstadsregionens Naturgas. 

Mens fjerngasforsyningen 

i Sydsjælland ved Slagelse gav 

grundlaget for det senere Naturgas 

Sjælland. 

Det nye gasværk i Århus 

Baggrunden for at afdelingsingeniøren 

ved Århus Gasværk N.V. 

Steenstrup i 1947 tog emnet om 

fjerngas op var givetvis, at man i 

Århus skulle bygge et nyt gasværk, 

og at man her var optaget 

af, hvordan man fik etableret en 

god og rentabel gasforsyning, der 

var konkurrencedygtig med elektricitet 

på pris og produkt. 

Det næste var det argument, 

som han fremkom med på selve 

årsmødet, nemlig at Danmark 

burde få etableret en gasforsyning, 

der kunne sikre, at dansk 

industri kunne klare sig i konkurrencen, 

når de lande, der var 

blevet svækket pga. bombardementer 

under krigen igen var på 

banen. 

Væk med lokale hensyn 

Steenstrup argumenterede på 

årsmødet for sit forslag med bl.a. 

følgende synspunkter: 

”De danske Byer maa staa 

som en Enhed m. h. t. Kraft- og 

Varmeproduktion samt -levering. 

Kommunerne, der hidtil har været 

vant til at se hen til en rigelig 

Pengestrøm fra de offentlige 

Værker til Kæmnerkasserne, maa 

vende Blikket fremover, og der 

vil hurtigt vise en mangedoblet 

Kompensation fra den Industri, 

der opvokser. Dansk Industri maa 

hjælpes, ikke ved Statstilskud, 

men ved at sikres billigst mulig 

forædlet Brændstof: Gas og 

Elektricitet. Danmarks Stempel 

for Aar 2000 præges i Dag, baade 

økonomisk, industrielt og moralsk. 

At drive Danmarks Gasværker 

som smaa ophuggede Enheder 

vil fra den Dag, Udlandets genopbyggede 

Industri sætter ind 

– omkring 1950 – maaske være 

lige saa forkasteligt som at drive 

DSB som en Række Amtsbaner 

med rutebilfyldte ”Sporhuller” og 

forskellige Takster. 

Danmark har hidtil savnet en 

Politik, der tog Sigte paa Brugen 

af Brændsel i normale Tider, men 

skal Landet klare sig i Efterkrigs- 

G a s h i s t o r i e 

tidens Konkurrence, maa Retningslinierne 

for dets Kraft- og 

Varmeforsyning lægges efter 

nationaløkonomiske og ikke efter 

lokale Hensyn.” 

Betænkning fra 1940 

Inspirationen havde Steenstrup 

fra ’Produktions- og Raastofkommissionens 

Betænkning angaaende 

rationel Kraft- og Varmeproduktion’ 

fra 1940. 

Kommissionen henledte 

opmærksomheden på det hensigtsmæssige 

i, når gasværkerne 

skulle fornyes, at man da byggede 

såkaldte koksværker, som havde 

en lavere produktionspris på gas, 

end de gasværker man havde, 

men hvis primære felt var produktion 

af koks med høj brændværdi. 

Dette kunne være et gasværk, 

som samtidig kunne producere 

såkaldt tunge koks, der var velegnede 

til centralfyr. Fjernvarmen 

skulle forsyne den indre del af 

byerne, gasforsyning til rumvarme 

skulle bruges i villakvartererne, 

mens koks og olie skulle 

bruges til opvarmning på landet 

og i stationsbyerne. 

Kommissionen satte ganske 

vist en begrænsning for udvikling 

af fjerngas ind, idet den hævdede, 

at gas hverken kunne oplagres 

eller transporteres over større afstande. 

Hertil anførte Steenstrup, 

at man i USA, England, Frankrig, 

Rusland, Tyskland og Belgien 

havde fjerngasforsyning, og at 

> > > 



Steenstrups forslag til forsyningsplan 

for Jylland-Fyn. 

(Gasteknikeren 1947) 

den havde haft stor betydning for 

udviklingen af disse landes industri. 

Steenstrup forestillede sig en 

gasproduktion i København og 

en produktion på 3 gasværker i 

Jylland-Fyn-området. 

Det var nu, hvor man skulle til 

at ombygge og forny værkerne, at 

man skulle overveje, hvad man 

gjorde i fællesskab, så man fik 

bygget fællesværker, der gennem 

trykledninger leverede gas til 

de interesserede byer, således at 

man kunne forbedre vilkårene for 

industrien i området. Der var blot 

ikke sådanne interesserede byer. 

Billig gas til industrien 

Steenstrups ide var god og rigtig i 

den forstand, at det var den måde 

man kunne producere billigst på, 

og fjerngassystemet var det, der 

blev etableret uden for Danmark. 

For Danmarks vedkommende 

beregnede man i 1951 besparelsen 

i Jylland-Fyn-området 

til at ville være 45-60 mill. kr. 

Gasprisen kunne bringes ned på 

omkring 7 øre per m 3 . Dermed 

var gassen så billig, at den med 

fordel kunne anvendes inden for 

hele industrien. Men gasforsyningen 

skulle igennem den samme 

rationalisering som elforsyningen 

havde været igennem i perioden 

ca. 1920-50, hvis det skulle lykkes. 

Selv om ideen var god, var 

den ikke mulig i Danmark pga. 

den decentrale magtstruktur 

med stærke lokale kommunale 

enheder, der ikke var interesserede 

i at afgive magten over deres 


forsyningsvirksomheder, eller i at 

miste de økonomiske indtægter, 

de måtte have fra forsyningsvirksomhederne. 

Inden for elforsyning og 

-produktion var der et teknologisk 

argument for samarbejde og 

fælles produktion, da man ikke 

ellers ville kunne sikre en stabil 

el-produktion. 

Inden for gasforsyning var der 

ikke et sådant nødvendighedens 

teknologiske argument, og derfor 

kunne gasingeniørerne ikke overbevise 

de enkelte kommuner om, 

at de skulle afgive magten og sige 

farvel til pengene fra forsyningsvirksomhederne, 

der i mange 

kommuner traditionelt udgjorde 

et pænt beløb. 

Det overordnede nationale 

hensyn, som Steenstrup forsøgte 

at slå på, battede ikke i forhold til 

de lokale hensyn og interesser. 

Der er eksempler på en halvering 

i priserne ved fjerngasforsyning; 

alligevel var de enkelte 

lokale kommuner ikke interesseret. 

De sagde nej – ud fra en 

umiddelbar kommunal økonomisk 

interesse. 

Og det er en hård erkendelse 

for Steenstrup og dem i branchen, 

der ønskede at fastholde 

muligheden for gasforsyning i 

fremtiden og derfor ville have 

den rationaliseret, så den kunne 

klare sig på markedet. 

Nej tak fra Silkeborg 

Steenstrup erkendte i Politiken 

16. april 1951 sit nederlag: 

”Det nye værk (i Århus) er færdig 

til brug mod slutningen af indeværende 

aar. Man skulle synes, 

at her var basis for en begyndelse 

til fjerngasnettet. Men hør her: I 

Januar tilbød Aarhus, da man erfarede, 

at Silkeborg paatænkte en 

udvidelse af sit gasværk, at lægge 

en trykledning – ca. 40 km – og 

transportere gassen til Silkeborg. 

Transporten med afskrivning 

og forrentning af rørledningen 

osv. ville fordyre gassen med 3 

øre pr m 3 , men samtidig ville 

centraliseringen betyde, at folk i 

Silkeborg kunne faa gassen 5 øre 

billigere end fra deres eget værk. 

Silkeborg sagde nej”. 

Lignende oplevelser var Københavns 

Belysningsvæsen sammen 

med Strandvejsgasværket ude 

for. I dette samarbejde kunne 

man producere gas til 25 øre per 

m 3 , mens gassen kostede 52 øre 

per m 3 at producere i Ballerup. 

Alligevel kunne det være svært at 

overtale kommunen. 

Der blev dog etableret et 

samarbejde og fjernforsyning 

fra 1955. Men generelt må man 

sige, at det ikke lykkedes at formå 

kommunerne til at indgå i et 

samlet produktions- og forsyningssamarbejde, 

som dem man 

havde fået etableret inden for 

elbranchen i perioden 1920-50. 

Der blev etableret fjerngasforsyning 

i delområder fra Aalborg, 

Odense, Slagelse og Strandvejs-

Århus Gasværk (1954) kunne forsyne det meste af Midtjylland. Et nyt 

spaltegasværk blev bygget i 1969, men lukket allerede i januar 1983. 

gasværket i samarbejde med København. 

Kommuner som Silkeborg, 

Odder og Hobro fastholdt 

eget gasværk – og dermed sikrede 

de sig på kort sigt tilskuddet til 

kæmnerkassen, selvom de kunne 

få gassen billigere som fjerngas. 

Manglende politisk vilje 

Den fjerngasforsyning, som 

kunne have givet en god afsætning 

fra Århus gasværk, lykkedes 

det ikke at etablere. Derfor kunne 

man den 1. januar 1955 ved 

gasværkets hundredårsjubilæum 

- med blandet glæde givetvis - 

konstatere, at man var oppe på så 

stor en kapacitet, at man blot ved 

få tekniske forbedringer, kunne 

forsyne store dele af Midtjylland 

med gas.” (Berlingske Tidende 

1.jan. 1955). 

Men den politiske vilje var 

ikke tilstede uden for Århus, 

og i Århus ønskede politikerne 

ikke at udbygge gasforsyningens 

ledningsnet, så dermed blev 

mulighederne for salg gradvist 

begrænset. 

Fjerngasforsyningen inden 

for gas, ville lige som inden 

for el, have bidraget til at sikre 

en rationel drift, hvorimod de 

enkelte kommuner, når de selv 

stod for driften, og uden nogen 

reelt kunne kigge dem i kortene, 

kunne drive dem ret vilkårligt. 

Århus-værk for stort 

Man kan indvende at Steenstrup 

og gasforsyningens direktører var 

så fokuseret på ideen om fjerngasforsyning 

som fremtidens 

rationelle løsning, at de ud fra 

ønsket om ikke at bygge for småt 

til fremtidens behov eksempelvis 

i Århus reelt byggede et værk, 

der var dobbelt så stort, som det 

havde behøvet at være. 

Dermed medvirkede de måske 

til at svække gasforsyningen 

særskilt meget i Århus. Det kom 

til at gå dårligere langt hurtigere, 

end det havde behøvet, og den 

politiske interesse for at investere 

blev i en nedadgående spiral 

mindre og mindre. Gasforsyningen 

i Århus stod med et alt for 

stort værk, der skulle forrentes 

og afdrages, og en produktionskapacitet 

der ikke kunne afsættes 

uden for Århus og heller ikke i 

Århus, og slet ikke med den prispolitik 

man bedrev. 

Den teknologiske mulighed, 

som blev realiseret tidligt i andre 

lande, blev politisk forhindret 

i en lokal dansk sammenhæng, 

hvor den meget decentrale struktur 

i sig selv virkede blokerende 

for etableringen af sammenhængende 

forsyningsenheder. 


Ny bog om el og gas 

til danske kommuner 

Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet 

i Hobro, har sammen med 

museumsinspektør Jytte Thorndal 

fra Elmuseet i Tange udgivet 

en ny bog, der fortæller historien 

om energiforsyningen til danske 

kommuner fra 1853 til 2006. 

Aalborg og Århus og Viborg 

er udvalgt som eksempler på 

kommuner, som tidligt etablerede 

først gasforsyning og siden 

elforsyning. Bogen analyserer 

forholdet mellem de to konkurrerende 

og teknologisk forskellige 

forsyningssystemer, ligesom 

den beskriver kommunernes 

forskellige drift af den offentlige 

forsyningsvirksomhed. 

Gas- og elforsyningen har præget 

det danske samfund fra det første 

gasværk blev etableret i Odense i 

1853 og det første elværk blev sat 

i drift i samme by i 1891. 

De første af disse forsyningsvirksomheder 

var private, men snart 

overtog de lokale købstadskommuner 

virksomhederne. Bykommunerne 

fik dermed monopol på 

den offentlige forsyning med gas- 

og el og drev dem ud fra hensyntagen 

til kommunens økonomi 

og forsyningssikkerheden. 

Bogen er på 342 sider, illustreret 

og udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. 

Den koster 199,00 

kr. og kan købes og bestilles på 

Gasmuseet i Hobro. Selskaber og 

organisationer i energibranchen 

kan bestille flere eksemplarer af 

bogen til en særpris på 99,- kr. 

(minimum 5 bøger). 


G a s j o b b e t 

Sikkerhed er Alfa og Omega 

Bent Baumgarten er projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring 

hos HNG I/S med ansvar for godt 400 kilometer stålrørsledninger. 

Mareridtet for alle gasselskaber er 

en alvorlig gaslækage i tæt beboede 

områder. Dem er der en del 

af i Nordsjælland og København, 

hvor Hovedstadens Naturgas I/S 

har ansvaret for at forsyne kunderne 

med naturgas. 

Derfor har de ansat 60-årige 

Bent Baumgarten som projektleder 

for katodisk beskyttelse og 

nærføring, hvor opgaven kort 

sagt er at gøre, hvad der teknisk 

og menneskeligt er muligt for af 

forhindre, at det sker. 

Bent Baumgarten har været 

ansat i HNG siden 1985, først i et 

vikariat i afdelingen for vedligehold 

af HNG’s regulatorstationer, 

hvorefter han blev opfordret til at 

søge sin nuværende stilling. 

Problemer med højspænding 

- Det er et mangearmet job, hvor 

opgaven dels er at vedligeholde 

stålrørsledningerne, så de ikke 

korroderer, og dels at sikre, at 

man kan arbejde på ledningerne 

uden risiko for induceret vekselspænding 

fra nærliggende, parallelførte 

elektriske højspændingsledninger, 

forklarer han. 

I alt omfatter HNG’s stålrørsnet 

ca. 410 kilometer, hvoraf 

ca. halvdelen er berørt af nærliggende 

højspændingsledninger. 

Den øgede kabellægning af 

højspændingsnettet mindsker 

problemerne. 

Opgaven løses ved at gennemregne, 

hvor stor faren kan være, 

og dernæst træffe de nødvendige 

foranstaltninger til at afværge 

risikoen. 


Af Jens Utoft 


Plast bedre end asfalt 

Hovedopgave er at sikre den 

katodiske beskyttelse og dermed 

undgå korossion. 

Det sker primært ved at rørene 

er belagt med polyethylen i en 3 

lags plastisolering, som er meget 

effektiv og robust. 

- Jeg er glad for at vi her i 

landet har valgt netop denne 

løsning - i andre lande, der har 

gamle ledninger med bitumen 

(asfalt), har de langt større 

problemer med mange skader 

og dermed dårlig isolation, siger 

Bent Baumgarten.. 

Vi anvender katodisk beskyttelse 

for at hindre korrosion i 

isolationsskaderne. Den katodiske 

beskyttelse virker ved en ”galveringsproces”, 

hvor man konstant 

tvinger metallignende ioner til 

at binde sig til røret og dermed 

modvirker korossionen. 

- Mit arbejde består dels i 

at etablere sådanne anlæg ved 

nye rørledninger, og dels i at 

sikre vedligeholdelsen, siger Bent 

Baumgarten. 

HNG har de senere år haft 

både omlægninger og nyetablering 

af stålrørsledninger. 

Mekaniske skader på det eksisterende 

net kan dog ikke helt 

undgås. De skyldes som regel 

gravearbejde og andre aktiviteter, 

herunder sætningsskader ol. Så 

må der foretages en reparation. 

Strøm gennem jorden 

Katodiske beskyttelsesanlæg består 

i en annode, der sender elektricitet 

ud i jorden til katoden, 

som er stålrøret. Det er ganske 

små og helt ufarlige beskyttelsesstrømme. 

Annoderne placeres i 

en vis afstand fra stålrøret og kan 

med den gode isolation beskytte 

meget lange ledninger. 

Fig. 1. Den katodiske beskyttelse varierer i forhold til temperatur, fugt og 

forstyrelser fra ”fremmede” anlæg, som det fremgår denne måling.

Bent Baumgarten på sit kontor i 

Gladsaxe med kortet over stålrørsnettet 

i København og Nordsjælland, 

som han har ansvaret for 

katodisk beskyttelse af. 

- Beskyttelsesgraden skal dokumenteres 

en gang om året, men 

der er kommet nye europæiske 

standarder, som vi gerne vil følge. 

Det vil indebære, at vi slipper 

for de årlige målinger, og vil 

være fuldt forsvarligt fordi vi har 

automatiseret kontrol af anlæggene 

og dermed løbende får data 

om ledningens beskyttelses- og 

isolationstilstand. 

- Vi har selv udviklet en sindrig 

kontrolmetode som det formentlig 

første sted i verden. USA 

har udviklet en anden metode, 

som vi ikke tror på. Med vores 

system er vi bedre i stand til at lokalisere 

evt. isolationsproblemer. 

Kontrollen foregår ved, at vi 

måler spændingsforskellen mellem 

jorden og rørledningen som 

et udtryk for, hvor godt den er 

beskyttet. De katodiske beskyttelsesanlæg 

kan selv kompensere for 

varierede beskyttelsesforhold som 

følge af vejrliget, især fugt, men 

også påvirkninger fra energi- og 

transportanlæg (f.eks. S-banerne). 

Lovende dansk projekt 

Vekselstrøms-korrosion opstår 

uanset katodisk beskyttelse, ja 

nærmest som følge af den. Jo 

mere beskyttelse, desto mere 

vekselstrømskorrosion. Katodisk 

beskyttelse giver et mere basiske 

miljø, og i dette kan der foregå 

anodiske processer, som er meget 

korossive. Vekselstrømmen kommer 

fra induktioner fra nærliggende 

højspændingsnet. 

Hele verden er meget obs på 

dette og derfor interesseret i at 

finde metoder til at afværge det. 

- I Danmark har vi gennemført 

et projekt i FAU-GT, hvor vi har 

nået nogle væsentlige resultater. 

Det videreføres nu i GERG, som 

er en europæisk samarbejdsorganisation 

for forskning og udvikling, 

fortæller Bent Baumgarten. 

- Foreløbigt er det lykkedes at 

afklare mange af de mekanismer, 

som gør sig gældende i korrosionen. 

Det nuværende projekt skal 

gerne medføre, at vi kan forbedre 

beskyttelsen, så vi undgå vekselstrømskorrosion. 

Det er svært at forklare, men 

det handler meget om kemi. 

Gasselskaber arbejder sammen 

Bent Baumgarten er den eneste i 

HNG med disse arbejdsopgaver, 

men han har kolleger i Midt- 

Nord, DONG Energy og Energinet.dk. 

- Vi har et tæt samarbejde om 

faglige emner og i forskellige arbejdsgrupper, 

bl.a. om beregningen 

af, hvor langt lynspændinger 

udbreder sig på rørledningerne. 

- Desuden har vi fordelt opgaverne 

med DONG om de fælles 

ledninger (afgreninger) til Svanemøllen 

og til Kyndbyværket. 

Lynnedslag i stålrørsledninger 

forekommer relativt ofte, men 

udgør ikke noget stort problem. 

G a s j o b b e t 

Hidtil har der kun været 4-5 

lynnedslag, der har givet egentlige 

skader, heraf 3, der har forårsaget 

huller i ledningen. Et enkelt 

tilfælde (ved Holbæk) resulterede 

i brand ude på en mark. 

Tidligere selvstændig 

Nogen formel baggrund for sit 

nuværende job har Bent Baumgarten 

egentlig ikke. Som ung 

læste han fysik og matematik 

på Københavns Universitet med 

henblik på en scient-uddannelse, 

men blev aldrig færdig. 

I stedet etablerede han selvstændig 

virksomhed indenfor 

akustik og HiFi-udstyr. Det gik 

godt i en periode, men blev pludselig 

hårdt ramt af økonomisk 

nedtur som følge af skatteomlægning 

i midt-80erne. Nu er gælden 

heldigvis betalt. 

-Det er selvfølgelig noget anderledes 

at være ansat i en større 

organisation, men jeg forsøger 

i størst mulig omfang at skaffe 

albuerum til initiativer, som jeg 

selv anser for væsentlige, selvfølgelig 

uden at være illoyal. 

- Heldigvis føler jeg god opbakning 

fra ledelsen og god sparring. 

Der er masser af spændende 

opgaver - de kedelige tager jeg 

gerne med i købet, fastslår Bent 

Baumgarten. 


E R F A - k o n f e r e n c e 

Vellykket ERFA-konference om 

større og mindre gasfyrede anlæg 

Den teknologiske udvikling stiller store krav til kompetenceudvikling 

Dansk Gas Forenings ERFA konference 

i august på Byggecentrum 

i Middelfart var igen i år fyldt 

med gode indlæg og interessant 

erfaringsudveksling. Det er den 

konklusion, de ca. 60 deltagere 

skrev i deres evaluering efter årets 

konference. 

Som tidligere år handlede ERFA 

konferencen om gasanvendelse 

for både små og store anlæg. 

På førstedagen var det indlæg 

af mere generel karakter, mens 

konferencen på anden dagen blev 

delt i to separate spor. Et for de 

små anlæg (de tusinde hjem) og 

et for de store anlæg. 

På konferencen blev der holdt 

indlæg om en lang række emner, 

der er aktuelle nu og i fremtiden. 

De omfattede både nyt fra myndighederne, 

men også løsning 


Af Karsten Vinkler Frederiksen, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

af praktiske problemer i marken. 

Her fremhæves blot nogle få af 

indlæggene. 

Fremtidens vvs-installatør 

Nils Lygaard fra Tekniq holdt 

et indlæg om vvs-installatørens 

udfordringer i fremtiden. 

Som følge af en kraftig teknologisk 

udvikling vil der i stigende 

grad blive brugt komponenter 

med indbygget software i installationerne, 

og det skaber krav om 

øget samspil mellem alle bygningens 

installationer. 

Det vil naturligt medføre 

øgede krav til installatørernes 

kompetenceudvikling på nye 

områder såsom IT, el og audio. 

Folk med disse kompetencer 

kan blive svære at finde, og det 

forventes derfor, at vvs-firmaerne 

må ansætte folk med forskellige 

erhvervsfaglige kompetencer. 

Hvor bliver gaskedlerne af? 

Kedelleverandørerne holder 

løbende øje med, hvor mange 

kedler der bliver solgt, og gasselskaberne 

registrerer, hvor mange 

der bliver installeret. Disse to 

statistikker skal stemme overens. 

Desværre har det vist sig, at der 

i 2006 var et gab på 24%. 

Alle kedler, der er installeret, 

skal naturligvis være registeret 

hos Gasselskaberne, og derfor 

har en indsatsgruppe arbejdet på 

at fjerne gabet, og det foreløbige 

resultat er, at i andet kvartal 2007 

er gabet reduceret til 11%. 

Der er dog fortsat behov for 

at fokusere på problemet, og 

indsatsgruppen indstiller, ifølge 

Jørgen K. Nielsen, DEBRA, at alle 

parter i branchen skriver artikler 

om anmeldelsespligten, at specielt 

gasselskaberne rapporterer 

manglende anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen,kedelleverandørerne 

tydeliggører i vejledninger 

og garantibestemmelser m.m., at 

der er anmeldelsespligt og at Sikkerhedsstyrelsen 

sender brev ud 

til alle autoriserede vvs-firmaer 

med information om anmeldelsespligten. 

Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, 

Energibrancheforeningen, opfordrede 

branchen til at overholde 

anmeldelsespligten for installation 

af nye kedler.

Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmærksom på at den teknologiske udvikling 

stiller krav om øget kompetenceudvikling. 

Bygas2 

I København er konverteringsprojektet 

Bygas2 næsten gennemført. 

Henrik Bjerregaard fra 

Københavns Energi orienterede 

om projektet og om de fordele, 

konverteringen har. Bl.a. kunne 

han fortælle, at i forhold til det 

gamle Sundby Gasværk giver det 

nye Bygas2 værk årlige besparelser 

på 20 mio. kr og CO 2 -udledningen 

falder med 6.000 tons 

pr. år. Hertil kommer, at sikkerheden 

højnes, idet Bygas2 ikke 

indeholder kulilte, og at de nye 

gaskomfurer har flammesikring. 

Der mangler dog enkelte opgaver 

inden projektet er fuldført 

bl.a. indskæring på bygasnettet 

og prøvekørsel. 

Fremtidens opvarmning af 

boliger (mindre anlæg) 

Erik Clément fra Bosch holdt et 

indlæg om, hvilken rolle vedvarende 

energi og specielt solen 

nødvendigvis må spille i forbindelse 

med opvarmning af fremtidens 

boliger. 

Solen stiller nemlig årligt 

1.000 kWh til rådighed pr. m 2 - 

de er principielt gratis og belaster 

ikke miljøet. Samtidig rækker de 

tilgængelige fossile brændstoffer 

såsom gas og olie ikke langt ud i 

fremtiden. 

Kedelleverandørerne har set 

dette, og bl.a. Bosch har løsningerne 

klar til forbrugerne i form 

af solvarmesystemer, varmepumpesystemer 

og fastbrændselssystemer. 

Skortsensvejledningen 

(større anlæg) 

Lars Jørgensen fra DGC orienterede 

om indholdet i den nye 

skorstensvejledning. 

Vejledningen giver generel information 

om dimensioneringskrav 

jævnfør bl.a. bygningsreglementet 

og brandmyndighederne. 

Der gives endvidere praktiske 

anvisninger mht. højde, afstande, 

fælles aftræk, føringsveje/ 

brændceller, afslutning over tag 

samt materialekrav. 

Yderligere information om 

konferencen og indlæggene kan 

findes på følgende link: 

www.gasteknik.dk/arrangem/ 

matriale.htm 

E R F A - k o n f e r e n c e 

E.ON vil udfordre 

de danske 

gasselskaber 

Efter at have levet en skyggetilværelse 

i Danmark varsler én af 

EUs største børsnoterede energiselskaber 

E.ON nu et angreb 

på det danske marked, herunder 

bl.a. salg af gas, skriver Berlingske 

Tidendes erhvervsportale 

Business.dk. 

E.ON etablerede sig på det danske 

gasmarked for kun halvandet 

år siden. Målet er nu at kapre 

industrikunder fra de etablerede 

aktører på det danske marked, 

der domineres af det fortinsvis 

statsejede DONG Energy med 

omkring 75 procent af markedet. 

Men heller ikke de mindre 

gasleverandører som Hovedstadens 

Naturgasselskabs, HNG, og 

Naturgas Midt-Nords to fælles 

handelsselskaber HNG Midt-Nord 

– samt Naturgas Fyns og Statoils 

fælles selskab, Statoil Gazelle vil 

være fredet, ligesom E.ON også er 

parat til at købe et af de etablerede 

spillere på markedet. 

»Vi er selvfølgelig interesserede 

i køb af en virksomhed, hvis det 

skulle vise sig muligt, da det er 

den enkleste måde at vokse på 

over et kortere tidsperspektiv. 

Vores mål er om nogle år at blive 

en af de mest betydende spillere. 

Vi går ind med konkurrencedygtige 

priser, men der bliver ikke 

tale om dumpingpriser,« siger 

administrerende direktør Jørn 

Bue Madsen fra E.ON Danmark. 

Lige nu er priserne på naturgas 

hårdt presset af overopbud af gas 

på det europæiske marked. 

Blandt E.ONs største danske kunder 

er Rexam i Fensmark på Sydsjælland, 

der producerer glasemballage, 

samt stålvirksomheden 

Dansteel i Frederiksværk. E.ON 

driver desuden nogle mindre 

kraftvarmeværker på Sjælland. 

Siste år omsatte E.ON for omtrent 

24 milliarder kroner i 

Norden – primært i Sverige, hvor 

E.ON ejer Sydenergi og Sydgas. 

Størsteparten af omsætningen er 

til erhverv og engros. 


S y n s p u n k t 

Nu må gasbranchen 

tage fat i A-certifikatuddannelsen 

Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ 

til en minikonference om A-certifikatuddannelsen 

I de sidste par år har der været 

flere artikler i Gasteknik og indlæg 

på DGF’s erfakonferencer om 

A-certifikatuddannelsen. Fra flere 

sider er der peget på, at der er behov 

for opdateringer og ændringer 

i den nuværende uddannelse. 

Både artikler og indlæg har 

udtrykt forskellige synspunkter 

blandt andre, at A-certifikatuddannelsen 

bør 

• ændres, så montørerne certificeres 

til enkeltprodukter 

• være mere fleksibel, så den 

ikke er en barriere for at få flere 

montører uddannet 

• rettes mod lærlinge, som fremtidens 

primære gruppe for nye 

servicemontører 

• opdateres, så den passer til 

servicebehovet på nutidens 

produktteknologi 

Alle de fremførte synspunkter 

synes ganske fornuftige at tage 

med i overvejelserne ved den 

efterhånden tiltrængte modernisering 

af uddannelsen. 

De skal derfor heller ikke 

imødegås her, men blot suppleres 

med nogle konkrete oplæg 

til, hvad der skal tages fat på, og 

hvilke udfordringer der er, når 

A-certifikatet tages under behandling 

- forhåbentlig i nærmeste 

fremtid. 

Mere fleksibel 

struktur nødvendig 

En af udfordringerne er at få 

brudt op i det nuværende forløb 

i uddannelsen. Afhængigt af deltagerforudsætninger 

skal der nu 

investeres mellem 4 og 6 ugers 


Af Jørgen K. Nielsen, 

Sekretariatschef, 

Dansk Energibrancheforening 

kursus. Først derefter kan servicefirmaet 

så selv begynde den praktiske 

kvalificering af servicemontøren 

og begynde at få gavn af 

ham. Hvis montøren altså består 

A-certifikatprøven, hvor der som 

bekendt er en synlig risiko for at 

dumpe. 

Dertil kommer, at når montøren 

endelig kommer ud i marken, 

så kan det vise sig, at servicearbejde 

slet ikke er sagen for ham. 

Det er en klar barriere for at få 

flere servicemontører uddannet. 

Både for deltagerne, som bruger 

megen tid og ressourcer, og ikke 

mindst for servicevirksomhederne, 

som skal investere montørtid 

for over kr.100.000, og måske til 

ingen nytte. 

Et kortere grundforløb, fulgt 

af en praktiktid med føltjeneste, 

produkt kurser og et slutforløb 

med prøve kunne mindske barrieren, 

ressourceindsatsen og måske 

endda give en bedre uddannelse. 

Langt hen ad vejen kan forløbet 

tage udgangspunkt i den nuværende 

modulstruktur i AMUsystemet 

og kan også tilpasses i 

lærlingeuddannelsen. 

Forløbet bør dog i efteruddannelsen 

foregå i samlede hold, så 

der skal et tæt parløb mellem skoler 

og branchen til at sikre dette. 

A-certifikat – 

forslag til ny struktur 

• Grundforløb 1-2 uger 

• Praktik 3-6 mdr. 

- føltjeneste, produktkurser 

- begrænset kompetence 

På tide med en opdatering 

I forbindelse med strukturændringerne 

er det nærliggende at 

gennemføre en teknisk opdatering 

af uddannelsen. 

Dels kan der være behov for 

justeringer i forhold til den 

teknologiske udvikling af gaskedlerne, 

dels synes det at være på 

tide med en opdatering af ”opskriften” 

på et hovedeftersyn på 

et gaskedelanlæg, der indgår som 

et væsentligt element i uddannelsen. 

Sigtet skal være en mere klar 

struktur i hovedeftersynet, så 

de mere generelle kontroller på 

gasinstallation og kedelanlæg 

adskilles fra de specifikke eftersynsoperationer 

på kedlen, som 

på moderne kedler kan være vidt 

forskellige fra type til type. 

Struktur i hovedeftersyn 

”Eftersynsafsnit” 

• Eftersyn på rørinstallation 

inkl. komponenter, aftræk, 

vv-beholder, varmeanlæg, 

ekspansion 

• Generelle eftersyn på kedelanlæg 

og brænder 

• Produktspecifikke eftersyn 

på kedel og brænder 

Større fokus på dokumentation 

og kvalitetsstyring 

Gasservice er som bekendt omfattet 

af kvalitetsstyring og dermed 

af krav til dokumentation af udført 

arbejde, afvigelser og tekniske 

observationer.

Grundlaget for at disse krav 

efterleves i praksis bør allerede 

skabes i uddannelsen. 

Så der kunne med fordel for 

kvaliteten sættes større fokus på 

dokumentation af udført service 

end i den nuværende uddannelse. 

Konference med branchens 

interesseparter 

En række interesseparter - myndigheden, 

gasselskaber, uddannelses- 

og brancheorganisationer, 

skoler og servicefirmaer skal 

involveres for at en strukturændring 

og en opdatering af A-certifikatuddannelsen 

kan realiseres 

på fornuftig vis. 

Dansk Energi Brancheforening 

vil sammen med andre aktører 

tage initiativ til at afholde en 

minikonference om A-certifikatuddannelsen 

i nærmeste fremtid 

med deltagelse af alle aktuelle 

interesseparter. 

Vi håber så, at konferencen 

kan blive startskuddet til en koordineret 

indsats for fremtidens 

A-certifikatgrundlag. 

Interesseparter – A-certifikat 

• Sikkerhedsstyrelsen 

• EVU, ME, tekniske skoler 

• Tekniq, DS Håndværk og 

Industri, DEBRA 

• Gasselskaber 

• Gasservicefirmaer 

S y n s p u n k t 

Fjernvarme spilder 

energi for en halv 

milliard om året 

Det er muligt at spare op til en 

halv milliard kroner om året, 

hvis danske fjernvarmeforbrugere 

bliver bedre til at udnytte 

den varme, de faktisk modtager, 

vurderer projektchef Flemming 

Ulbjerg fra Rambøll ifølge ugebladet 

Ingeniøren. 

Tabet skyldes dårligt indstillede 

eller forældede anlæg, der 

sender vandet retur til fjernvarmeværket 

med en temperatur 

på 45-50 grader. Besparelsen kan 

opnås, hvis retur-temperaturen 

kan sænkes med 10 grader. 

Fjernvarmeværkerne bruger 

returvandet til at køle røggassen, 

ligsom koldere vand bruges til at 

køle den luft, der sammen med 

naturgas sendes ned i motorens 

cylindre via en turbolader. Koldere 

luft betyder større iltindhold 

og bedre forbrænding. 

Undersøgelsen fra Rambøll 

omfatter fem fjernvarmeværker 

i Roskilde, Vojens, Faxe, Esbjerg 

og Brædstrup, og alene på Brædstrup 

Fjernvarme er det muligt 

at spare 1,5 mio. kr. om året 

alene ved mindre ændringer ude 

hos forbrugerne. 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARM E 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. CELSIUS 

• Den ideelle løsning til 

større lokaler med lofts- 360 

INDUSTRIVARME 

højder fra 3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på gas 

og vand, med mere end 20 års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.hfas.dk 



Danmarks yngste gasselskab fylder 25 

Oprindeligt skulle Midt- og Nordjylland slet ikke have naturgas, men på ni 

år blev Naturgas Midt-Nord landets største distributør. 

Som den yngste i flokken kan Naturgas 

Midt-Nord I/S med hovedsæde 

i Viborg nu fejre sit 25 års 

jubilæum. Det sker i forbindelse 

med selskabets repræsentantskabsmøde 

9. november. 

På det tidspunkt er fødselsdagen 

egentlig passeret, idet stiftelsen 

fandt sted 29. oktober 1982, 

hvor 16 kommuner gik sammen 

om at etablere selskabet. 

- Naturgasprojektet har været 

et fantastisk spændende bekendtskab 

indtil videre. Og det er da 

ikke uden stolthed, at en masse 

medarbejdere og politikere kan 

se på det værk, de har frembragt: 

En velfungerende og økonomisk 

sund kollektiv varmeforsyning, 

siger Jens Grønlund, borgmester 


Af Jens Utoft 


Også jubilæum for 

næstformanden 

Næstformanden i Naturgas Midt- 

Nords bestyrelse Bent Kornbek, 

Tange, kan fejre sit 25-års jubilæum 

sammen med selskabet. 

Han ser tilbage på 25 gode år 

med det, han kalder et veldrevet 

firma med potente bestyrelser 

gennem tiden og god opbakning 

i ejerkommunerne. 

- Midt-Nord har gennem alle 

årene været i en rivende udvikling. 

I de senere år har det været 

det nære samarbejde med Hovedstadsregionens 

Naturgas (HNG) 

og det frie gasmarked, som har 

præget billedet. Et samarbejde 

som har styrket vores position på 

markedet, siger Bent Kornbek. 

Bent Kornbek er både beæret 

og en kende stolt over at have 

i Skanderborg 

Kommune og 

formand for 

Naturgas Midt- 

Nords bestyrelse. 

Han overtog 

sidste år posten 

efter Thisteds 

tidligere borgmester 

Kaj Jens Grønlund 

Christensen. 

‘Den lille ny’ voksede sig 

hurtigt stor, og ‘barneårene’ var 

præget af det store arbejde med 

at anlægge de mange kilometer 

rør og ledning, der skulle til for 

at forsyne det midt- og nordjyske 

område med naturgas. 

Og planerne for, hvilke områder, 

der skulle tilbydes forsyning, 

været en del af 

det danske naturgasprojekt. 

- Det er et nationalt 

projekt, 

hvor der har 

været kæmpet 

nogle drabelige 

politiske kampe, 

og hvor der har 

været konfrontationer undervejs 

med andre dele af energisektoren. 

De kampe er der heldigvis ikke 

længere. Men alt i alt må man 

kalde gasprojektet en stor styrkelse 

af energiforsyningen herhjemme. 

Dels fordi vi er selvforsynende 

med naturgas herhjemme, dels 

fordi de danske gasselskaber har 

været fremadrettede og visionære 

og trukket de andre energisektorer 

med i udviklingen. 

blev løbende udvidet, bl.a. med 

Vendsyssel og Thy. 

Fokus på konsolidering 

I ‘teenageårene’ skiftede fokus 

fra anlægsarbejdet til den daglige 

drift med en betydeligt slankere 

organisation til følge. 

Samtidigt blev der arbejdet 

intenst med at udvikle og konsolidere 

naturgasforretningen. 

Som led i dette har de første 

‘voksenår’ budt på pardannelse 

med det ligeledes kommunalt 

funderede Hovedstadsregionens 

Naturgas I/S med bl.a. fælles 

salgsselskab og en række fælles 

funktioner. 

En egentlig fusion med fælles 

hovedsæde i Viborg, som var en 

Et særligt hjertebarn for Bent 

Kornbek er Gasmuseet i Hobro, 

som han også er formand for og 

var med til at starte, da det danske 

naturgasprojekt fyldte 10 år. 

Næste skridt i den boldgade er et 

tættere samarbejde mellem landets 

energimuseer, mener han. 

I det hele taget fylder energi 

og energiforsyning meget i Bent 

Kornbeks professionelle liv. 

Ud over sine poster i Naturgas 

Midt-Nord I/S og Gasmuseet er 

han i dag også formand for Midt- 

Nord og HNG’s fælles gældsafviklingsselskab, 

HMN I/S, og for det 

kommunale Energi Viborg. 

Han er formand for Danmarks 

største vandkraftværk Gudenåcentralen 

i Tange og siden 1986 

medlem af bestyrelsen for Elmuseet, 

ligeledes i Tange.

Naturgas Midt-Nord har hovedsæde 

på Vognmagervej i Viborg 

betingelse for Midt-Nord, måtte 

dog sidste år lægges på hylden 

indtil videre på grund af modstand 

i dele af HNGs bagland. 

Endnu grønnere fremtid 

Den seneste tid har budt på 

helt nye udfordringer, nu hvor 

energi- og klimapolitik er rykket 

helt op i toppen af dagsordenen. 

- Når vi ser fremad, er der 

ingen tvivl om, at der fortsat vil 

ske store forandringer i dansk 

energiforsyning. Naturgassen 

blev født som det grønne alternativ 

til kul og olie og har betydet 

ganske meget for forbedringen 

af miljøet herhjemme. 

Men vedvarende energikilder og 

biobrændsler presser sig på – og 

med rette. Det er en udvikling, 

vi accepterer og tager aktivt del 

i. Samtidig er der ingen tvivl 

om, at naturgassen vil spille en 

vigtig rolle i mange år endnu, 

siger Jens Grønlund, ifølge en 

pressemeddelelse fra selskabet. 

Nøgletal for Naturgas 

Midt-Nord I/S (2006) 

Nettoomsætning 323,7 mio. kr. 

Nettoresultat - 3,9 mio. kr. 

Gæld (ultimo) 1,36 mia. kr. 

Kunder (ultimo) 56.769 

Medarbejdere 171 

Distribueret gas 1,084 mia. m 3 

Distributionsledninger 3.940 km 

Fordelingsledninger 875 km 


Milepæle i Naturgas Midt-Nords historie 

1979: Folketinget beslutter at indføre naturgas i Danmark. Anlægsloven 

vedtages. Forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af importeret 

olie er de overvejende bevæggrunde. 70’ernes oliekriser og udsigten 

til, at Danmark kan forsyne sig selv med naturgas spiller en væsentlig 

rolle. 

1979: Lov om varmeforsyning vedtages. 

1982: 1. oktober - der åbnes for naturgassen i Danmark - i første omgang 

med import fra Tyskland. 

1982: Folketinget vedtager at udvide naturgasprojektet. Det betyder, at 

bl.a. Midt- og Nordjylland skal med på naturgasnettet. Den 29. oktober 

stifter 16 kommuner Naturgas Midt-Nord I/S, som det sidste af 

de regionale gasselskaber i landet. Selskabets formål er at forhandle 

naturgas samt at anlægge og drive fordelings- og distributionsnettet. 

1984: 1. oktober - Dronning Margrethe åbner for den første danske naturgas 

fra Tyra-feltet. Naturgas Midt-Nord skal først begynde at aftage 

naturgas fra 1986. 

1985: Marts – Anlægsarbejdet begynder i Naturgas Midt-Nords område. 

1986: 1. oktober - Prins Henrik åbner for naturgas til Midt- og Nordjylland. 

1986: Naturgas Midt-Nord og Naturgas Syd danner i fællesskab Jydsk Naturgas. 

Det fælles selskab skal tage sig af moderselskabernes kommercielle 

aktiviteter, fx handel og afsætning af naturgas. Men selskabet 

lever et vanskeligt liv med pres både udefra (fra politisk hold og 

de andre gasselskaber) og indefra (intern uenighed mellem de to 

moderselskaber). I 1990 er alle aktiviteter rykket tilbage til moderselskaberne 

hver især. 

1989-: Naturgas Midt-Nord overgår gradvist fra at være anlægsselskab til 

primært at være et driftsselskab. 

1991: Danmark bliver selvforsynende med olie og naturgas. 

1992: CO 2 -afgifterne er en realitet i Danmark. Det forbedrer naturgassens 

konkurrencedygtighed og åbner nye markeder, fx industrielle kraftvarmeanlæg, 

og gør konvertering af elopvarmning til opvarmning 

med naturgas fordelagtig. 

1995: Naturgas Midt-Nord er Danmarks største gasselskab målt på distribueret 

mængde gas. 

1999: 22. juni – Naturgas Midt-Nord og HNG indgår formelt samarbejde. 

Aftalen går på fælles gældsafvikling og driftssamarbejde. 

2000: 22. juni – Naturgas Midt-Nord og HNG indgår den første fælles gaskøbsaftale 

med DONG. 

2003: 1. januar – Naturgas Midt-Nord og HNG stifter det fælles selskab 

HNG Midt-Nord Salg og Handel A/S. Liberaliseringen af gasmarkedet 

er i gang og for at få den rette handels- og købekraft på markedet, 

vælger de to selskaber altså at købe og sælge naturgas sammen. 

2004: 1. januar – salget af naturgas til private liberaliseres. Dermed er markedsåbningen 

fuldt gennemført. 

2006: 1. januar – Naturgas Midt-Nord og HNG får fælles driftsorganisation. 

2007: Naturgas Midt-Nord I/S kan fejre sit 25 års jubilæum. 

(Samlet af Malene Hadrup, Naturgas Midt-Nord) 


B r i n t 

Nordjylland satser på brint-teknologi 

Innovationscenter og brintbil præsenteret for den nye energiminister ved 

”site-seeing” i Hobro 8. oktober. 

Den første har kostet en million 

at fremstille, men i serieproduktion 

vil Danmarks første brintbil 

”Hywet” kunne sælges for ca. 

200.000 kr. som følge af afgiftsfritagelse. 

Bil er måske lidt af en overdrivelse 

i betragtning af størrelsen, 

hvor der max. er plads til to 

personer. Men køre, det kan den. 

Faktisk op til 80 km/t med en 

aktionsradius på 160 kilometer 

på en tankfuld. Den maksimale 

motoreffekt er beskedne 13 kW. 

Det fik Danmarks nye transport- 

og energiminister Jakob 

Axel Nielsen, selv mulighed for at 

konstatere, da han den 8. oktober 

var til ”site-seeing” i det nordjyske 

innovationscenter ”Cocoon” 

i Hobro. 

Han måtte erkende, at ”brintbilen” 

nok ikke løser alle problemer 

med person- og landevejstransport, 

men til bytrafik har 

den bestemt nogle muligheder. 

Hybrid af norsk el-bil 

Strengt taget er der tale om en 

videreudvikling af den norskproducerede 

el-bil Kewet, som 

oprindeligt blev udviklet i Hobro. 

Den er i mellemtiden både 

typegodkendt og crashtestet efter 

europæiske normer. 

Hywet er en hybrid-bil, hvor 

brændselscellerne er kombineret 

med et lithium-ion batteri. Det 

har en kapacitet på 160 kWh, der 

leverer strøm til bilens elmotor til 

start og acceleration. 

Brændselscellerne yder beskedne 

4 kW, men det er nok til 


Af Jens Utoft, 


at vedligeholde farten og til at 

holde batteriet opladet. 

Hywet kan tankes op med 

brint for under 100 kroner, hvilket 

sikrer en kørselsøkonomi på 

niveau med de bedste diesel- og 

benzindrevne biler. 

Hywet er et resultat af et 

samarbejde mellem den nordjyske 

brændselscelleproducent 

Serenergy, Aalborg Universitet, 

Mariagerfjord Kommune, det 

lokale Center for Energi- og Materialeteknologi 

(CEMTEC), samt 

det ligeledes lokale Hydrogen 

Economy and Applied Technology 

centre (HEAT). 

Foruden de to ministre var 

professor Frede Blaabjerg, Aalborg 

Universitet, og den tidligere 

Elsam-direktør Peter Høstgaard- 

Jensen inviteret til at give deres 

bud på fremtidens energisystem, 

baseret på vedvarende energikilder 

og de muligheder og udfordringer 

det giver i det nordjyske. 

Investering på 13 mio. kr. 

Brintbilen er nemlig kun et af 

mange udviklingsprojekter, som 

nordjyderne satser på at tiltrække 

Sådan ser den lille ny ud indvendigt. 

i et nyt center, der er under opførelse 

i Hobro i forbindelse med 

CEMTEC. 

For en investering på ca. 13 

mio. kroner opføres en rugekasse 

på knapt 1000 kvm. med 

både kontorer og laboratorier, 

som udstyres med alle tænkelige 

faciliteter i forhold til at operere 

med brint og brændselsceller. 

Laboratorierne vil kunne lejes 

efter behov. 

Et væsentligt aktiv i det nye 

center bliver en avanceret reformer, 

der på basis af forskellige typer 

gas - f.eks. biogas og naturgas 

- kan udvinde brint. Den koster 

alene 2 mio. kr. af den samlede 

investering. Heri indgår også et 

avanceret ventilationsanlæg til 

ca. 1 mio. kr., som er nødvendig 

af hensyn til medarabejdernes 

sikkerhed. 

Huset skal stå færdigt i løbet af 

foråret 2008. 

Udklækningshus 

Navnet Cocoon refererer til 

sommerfuglelarvens puppe, idet 

huset primært skal fungere som 

udklækningshus for nye brintprojekter 

indtil projekternes 

vinger kan bære. 

Cocoon henvender sig til både 

etablerede virksomheder, der ønsker 

at teste nye ideer og produkter, 

og til f.eks. universiteter, siger 

CEMTECs leder Mikael Kau. 

“At få samlet en del af den 

fremmeste forskning og udvikling 

inden for brint og brændselsceller 

har været et stort ønske, siden 

vi startede med at interessere os

Den lille brintbil Hywet fra Hobro fylder ikke meget i forhold til 

en ministerbil. I baggrunden det nye innovationscenter, som 

skal stå klar til foråret. (foto: Jens Utoft) 

for brint - for kun ved at skabe 

optimale forhold for forskere 

og iværksættere, kan vi fremme 

udviklingen.” forklarer han. 

Se mere på www.cemtec.dk. 

Dantherm flytter ind 

En af de virksomheder, der allerede 

har besluttet sig for at flytte 

ind med en afdeling i Cocoon, 

er den Skive-baserede virksomhed 

Dantherm, som allerede er 

førende indenfor udvikling og 

produktion af nødstrømsanlæg, 

der er baseret på brændselsceller. 

Dantherm har etableret datterselskabet 

Dantherm Power til at 

stå for denne udvikling. 

Ifølge Dantherms tekniske 

direktør Jesper Thermsen skal 

den nye afdeling i Hobro stå for 

selskabets fremtidige udvikling 

indenfor biogas og brænselscelleteknologi. 

- Vi mener selv, vi har fundet 

de vises sten til reformering af 

natur- og biogas og kan i nærmeste 

fremtid præsentere et naturgasbaseretmikro-kraftvarmesystem, 

der både kan levere strøm 

og varme. Systemet yder 1,5 kW 

og fylder som et køleskab. 

Erhvervsområde til brintfirmaer 

Ud over innovationscentret 

satser Mariagerfjord Kommune 

på etablering af et helt nyt erhvervsområde 

i den sydlige del af 

Hobro, hvor et areal på 8 hektar 

bliver forbeholdt eksisterende og 

nye virksomheder med relation 

til brint-teknologien. 

Her placeres også firmaeet 

Energi Hobro Hydrogen A/S, der 

er etableret af Energi Randers. 

Firmaet har netop skrevet kontakt 

på levering af landets første 

kommercielle elektrolyseanlæg 

til fremstilling af brint. Det skal 

stå klar til foråret og vil så kunne 

levere brint direkte til virksomheder 

i området, ligesom firmaet 

etablerer en tankstation, der kan 

levere brint til områdets brintbiler. 

Blandt kunderne vil formentlig 

være Mariagerfjord Kommune, 

der ventes at anskaffe Hywetbiler 

til den kommunale hjemmepleje. 

Brint skal drive 

nødstrømsanlæg 

B r i n t 

Brint-teknologien har fået sit første 

kommercielle gennembrud med 

Dantherm-koncernens salg af brintdrevne 

nødstrømsgeneratorer til en 

bredbåndsinstallation i Skive, hvor 

også Dantherm har hovedsæde. 

Ifølge Dantherm er det første gang i 

verden, at brint- og brændselscelleteknologien 

bliver anvendt kommercielt 

i nødstrømsanlæg af den 

type. 

Køberen er energiselskabet Energimidt, 

som har valgt at satse på den 

nye teknologi til at sikre driften af 

selskabets bredbåndsnet. 

De brintdrevne UPS-systemer kan 

også bruges til kølesystemer i sendestationer 

for mobiltelefoni og i 

serverrum, oplyser Dantherm i en 

pressemeddelelse. 

Dantherms nødstrømsanlæg er bygget 

op omkring en PEM-brændselscellestak, 

som ifølge virksomheden 

er konkurrencedygtig i pris i forhold 

til traditionelle batteriløsninger, 

ligsom brintlageret og brændselscellemodulet 

kun fylder en fjerdedel af 

et batterilager. Levetiden er beregnet 

til 10 år. Brændselscellerne forsynes 

med brint fra trykflasker eller 

metanol. 

Danmarks første brinttankstation 

etableret i Thy 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende 

Energi i Thy har som det første sted 

i Danmark etableret en væsentlig 

forudsætning for anvendelse af 

brint-teknologi i transportsektoren. 

Under et gråt halvtag ligger seks flasker 

med brint, som via et pumpeanlæg 

fra firmaet H2logic i Herning 

kan pumpes over i de brintbiler, der 

måtte komme forbi. 

Anlægget er et led i den skandinaviske 

brintmotorvej fra Stavanger, 

gennem Sverige og Danmark til 

Hamborg. Med hydrogen i tanken 

skal det være muligt at suse hele 

vejen fra Norge til Nordtyskland. 

Andre påfyldningssteder skal ligge 

i Hobro, Ringkøbing, Hvide Sande, 

Skjern og Holstebro. 

Folkecentret i Thy har siden 1994 

haft et forsøgsanlæg, der spalter 

brint af vand ved hjælp af strøm 

fra centrets egne vindmøller og kan 

dermed levere brinten som 100% 

vedvarende energi. 

Der er tidligere etableret lignende 

anlæg i Norge og Sverige. 


B r a n c h e n y t 

Kortlægning af emissioner fra 

decentrale kraftvarmeværker 

Dansk Gasteknisk Center har som projektansvarlig 

igangsat en kortlægning 

af emissionerne fra decentrale kraftproducerende 

enheder baseret på naturgas, 

biogas, olie, bio-brændsel og affald. 

Opgaven er bestilt af Energinet.dk og de 

øvrige projektdeltagere er Force Technology, 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

AnalyTech og DGC s. 

Projektets primære mål er at udpege de 

væsentligste miljømæssige problemområder 

på de decentrale kraftvarmeværker 

i Danmark. Resultaterne vil fremkomme 

på baggrund af indsamlede emissionsdata 

og gennemførte analyser. Dermed kan 

projektet bidrage til beslutningsgrundlaget 

for Energinet.dk’s fremtidige indsats 

indenfor forskning og udvikling. 

Sekundært vil projektet fremskaffe 

pålidelige opdaterede emissions-faktorer 

for de vigtigste emissioner fra decentral 

kraftproduktion, ligesom det tidligere 

gennemførte kortlægningsprojekt (2000- 

2002). Opgaven vil løbe over de næste 

2,5 år. En væsentlig del af arbejdet vil 

foregå i DGC’s målefunktion med dokumentation 

af emissioner i felten, oplyser 

Per G. Kristensen fra DGC. 

Undgå snavs i små gaskedler 

Snavs i gaskedler er en betegnelse for, at 

der er uønskede overfladebelægninger 

og urenheder i anlægsvandet. Driftsforstyrrelser 

kan således skyldes tilstopning 

med snavs i varmeanlægget. 

Den nye DGC-vejledning “Snavs i små 

gaskedler” anbefaler, hvordan man afhjælper 

eller forebygger snavsproblemer 

på eksisterende og nye anlæg. 

Vejledningen kan hentes som PDF-fil på 

DGC’s hjemmeside www.dgc.dk. 

Norges første gaskraftværk 

Den 1. november blev Norges første 

store kommercielle gaskraftværk indviet 

på Karstø i Vestnorge. Bag etableringen 

står firmaet Naturkraft. Værket vil årligt 

kunne producere 3,5 tWh el, svarende til 

forbruget i 175.000 private husholdninger, 

men kun ca. halvdelen af, hvad der 

kræves til en planlagt udbygning af et 

stort aluminiumsværk i området. 

Det nye kraftværk vil årligt medføre et 

udslip på 1,2 mio. tons CO 2 , svarende til 

ca. 1% af Norges samlede CO 2 -udslip. 

Det norske Olje- og energidepartement 

har dog netop fremlagt forslag om at 

værket skal udbygges med et anlæg, der 

opsamler ca. 1 mio. tons CO2 (85%). Det 

skal tages i brug senest i 2012. 


Tjek på smøreolien 

Det danske energiselskab OK har 

introduceret et nyt olieanalysesystem, 

som letter hverdagen for 

folk, der arbejder med optimering 

af driften og driftsikkerheden 

i maskinparken i forhold til 

smøremidler. 

For at tilgodese kundernes 

behov for hurtige og omfattende 

olieanalyser, har OK valgt at udvikle 

sit eget system i samarbejde 

med en engelsk virksomhed, der 

har specialiseret sig i analyser. 

Det er et onlinesystem, der er 

meget enkelt at anvende. 

- Når kunderne først er introduceret 

til systemet, kan de klare 

alt fra indkøb af analyser til afsendelse 

af prøver og modtagelse 

af analyser med indikation af 

eventuelle fejl og tegn på problemer, 

beretter OK’s markedschef 

Niels Bjørn Hansen. 

- Alle rapporter ligger i kundens 

egen database, så de kan 

eksempelvis følge en gasmotors 

analyser historisk og agere ud fra 

det. OK’s eksperter får samtidig 

alle analyser og kontakter kunden, 

hvis noget i analysen giver 

anledning til det. Det letter også 

kundens arbejdsgang, fordi det 

dermed er slut med at bladre i et 

papirarkiv. 

Det nye analysesystem er med 

en gennemsnitlig behandlingstid 

på 3,8 dage fra afsendelse til 

modtagelse af resultater hurtigere 

end tilsvarende analyser på 

markedet. 

Olieanalyser er vigtige, fordi 

flere virksomheder anvender 

deres smøremidler til meget 

avancerede maskiner og samtidig 

ønsker at anvende smøreolierne 

længere end tidligere. Dette stiller 

store krav til olierne, men det 

giver til gengæld driftsomkostninger, 

mindre stilstand, energibesparelse 

og dermed en mindre 

miljøbelastning. 

BP Gas Light vinder prestigefyldt pris 

BP Gas Light har netop vundet 

den prestigefyldte engelske pris 

Horners Bottlemaking Award 

2007 for det innovative, brugervenlige 

og tiltalende design. 

Den unikke gasflaske var en klar 

vinder i årets konkurrence 

Nem, let og bekvem er nogle 

af de ord, der kan bruges til at 

beskrive BP Gas Light. Flasken er 

op til 10 kg lettere end de traditionelle 

stålflasker, og med det 

ergonomiske håndtag er flasken 

let at håndtere. 

Afgørelsen skyldes også at 

forbrugeren altid kan se mængden 

af gas i flasken. Ligeledes 

lagde dommerpanelet vægt på, at 

flasken er udviklet i et komposit 

materiale, der ikke ruster. 

BP Gas Light er designet og 

fremstillet af Ragasco i Norge, og 

markedsføres af BP i en række 

europæiske lande, herunder 

Danmark.

Energinet.dk støtter gasforskning 

Som ejer af det overordnede gastransmissionsnet 

i Danmark, har 

Energinet.dk ansvar for udvikling 

af miljø, sikkerhed og forsyningssikkerhed 

inden for gastransmission. 

Da de danske forekomster 

af naturgas i Nordsøen forventes 

at være opbrugt inden for 10-15 

år, er det vigtigt at udvikle gassystemet 

til eventuelt at kunne 

transportere andre gasser fra ind- 

og udland. 

For at være på forkant med 

udviklingen, har Energinet.dk 

derfor i år introduceret ForskNG 

programmet, som støtter forskning, 

udvikling og demonstration 

af nye teknologier eller metoder, 

der kan styrke og udvikle 

det danske gassystem. 

Det drejer sig blandt andet 

om projekter til anvendelse af 

gassystemet til transport af andre 

gasser, fx brint og opgraderet biogas 

og projekter om forbedringer 

af miljø og forsyningssikkerheden 

ved det danske gassystem. 

Projekter angående udvinding af 

naturgas støttes dog ikke. 

De mest relevante og innovative 

projekter kan modtage 

støtte. Der er ikke afsat en fast 

årlig sum. Til gengæld vurderer 

Energinet.dk fra år til år, hvilke 

projekter der skal have bevilling. 

Alle ansøgninger evalueres 

af udvalgte interne og eksterne 

specialister. 

Ansøgningsfristen til første 

runde udløb 1. november. Herefter 

vil de indsendte projekter 

blive evalueret og prioriteret. 

Energinet.dk forventer i første 

kvartal af 2008 at kunne indgå 

kontrakter med de projekter, der 

findes støtteegnede. 

Vil pumpe CO 2 ned i undergrunden 

Næsten en tiendedel af Danmarks 

CO 2 udslip kommer fra 

DONG Energy’s Asnæsværket og 

Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg. 

Derfor er der nu planer 

om, at kommunen skal rumme 

Danmarks største grav for drivhusgassen, 

oplyser DR Nyheder. 

Tanken går ud på at indfange 

den CO 2 , der er i kraftværkernes 

røggasser, komprimere den til en 

væske og deponere den permanent 

dybt nede i undergrunden, 

hvor gassen på grund af det høje 

tryk bliver flydende. Størstedelen 

vil blive opløst i reservoirvandet 

for derefter at mineraliseres. 

Ideen til at lave CO 2 graven 

kommer fra kraftværksindustrien, 

der mener, at kul hermed kan 

blive ren energi og sikre klodens 

stadigt voksende behov for 

elektricitet indtil de vedvarende 

energikilder kan tage over. 

Ifølge Jyllands-Posten har 

Danmarks og Grønlands Geolgiske 

Undersøgelser udpeget i alt 

11 steder i Danmark som særligt 

velegnede til deponering af CO 2 . 

Havnsø 15 kilometer fra Kalundborg 

er et af dem. 

”Danmarks undergrund er meget 

velegnet til at lagre CO 2 , fordi 

den består af sand og kalk med et 

tykt lag ler ovenover”, siger Niels 

Peter Christensen fra GEUS til 

avisen. 

Sandlagene er utroligt fine og 

strukturen meget stor. Hvis der er 

en revne i lerlaget, vil kalklaget 

neutralisere kuldioxyden. 

Ikke alle er dog lige begejstrede 

for forslaget. Miljøorganisationen 

NOAH frygter således at fremgangsmåden 

vil fjerne interessen 

for vedvarende energi. 

80% af verdens energiforbrug 

er i dag baseret på fossile brændsler 

som kul, olie og naturgas, der 

alle frigiver CO 2 . 7% af energien 

leveres af atomkraft og 13% af 

vedvarende energikilder. 

I Danmark produceres tæt 

ved 85% af energien med fossile 

brændstoffer, mens resten er 

vedvarende energi. 

EU arbejder på at etablere 12 

kulfyrede demonstrationsanlæg 

med CO 2 -rensning inden 2015 

og satser på at krav om CO 2 -rensning 

skal gælde alle nye kulkraftværker 

fra 2020. 


DONG med i britisk gasfund 

Et konsortium, hvor danske DONG Energy 

ejer en andel på 20%, har gjort et betydeligt 

gasfund ud for Shetlandsøerne. Konsortiet 

ledes af det franske olieselskab Total. 

Konsortiet er stødt på betydelige gaskondensater 

på 610 meters dybde, cirka 100 

kilometer nordvest for Sullom Voe Terminal 

på Shetlandsøerne. 

Fundet vil blive evalueret over de kommende 

måneder og styrke potentialet i området 

nær Lagan-feltet vest for Shetlandsøerne, 

hvor Total i forvejen har fundet gas. 

Total sidder på 47,5 pct. af rettighederne til 

blokken og er operatør på den. Eni har 22,5 

pct. og Chevron 10 pct. 

Mærsk og DONG søger licens i Norge 

Mærsk Olie og Gas og DONG Energys 

norske datterselskaber er blandt de 45 

selskaber, som har lagt billet ind på at få en 

udvindingslicens i de ‘modne’ områder på 

den norske kontinentalsokkel. 

Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning 

til en pressemeddelelse fra det norske 

energiministerium. Licenserne tildeles 

omkring årsskiftet. 

Selv om de fleste af områderne har været 

tilgængelige for efterforskning i mange år, 

så viser det store ansøgerfelt, at industrien 

fortsat ser gode muligheder i områderne. 

Hovedparten af ansøgningerne kommer fra 

mindre olieselskaber - eller ‘oljemyg’ som 

nordmændene betegner disse. 

Ormen Lange i produktion 

Torsdag den 13. september blev gasproduktionen 

så småt sat i gang fra det store 

norske gasfelt Ormen Lange, som danske 

DONG Energy ejer godt 10% af. Feltet ligger 

120 kilometer nordvest for Mørekysten og 

er et pionérprojekt på norsk sokkel. 

Feltet dækker et areal på ca. 350 kvadratkilometer 

med en længde på ca. 40 kilometer 

og en bredde på 8-10 kilometer. Reservoiret 

ligger 2800 meter under havoverfladen, og 

de gasførende sandlag er 50 meter tykke. 

I alt tre brønde er klar til produktion ved 

åbningen, hvorefter der sker en gradvis 

udbygning til i alt 24 undersøiske brønde 

To 30-tommers rørledninger fører gassen til 

landanlægget gennem et kuperet undersøisk 

landskab fra et vanddybde på 850 meter. 

Feltet ventes fra næste år at producere at 

producere 70 mio. kubikmeter gas om 

dagen. Gassen eksporteres via en 1200 km 

lang rørledning, Langeled, til Easington i 

Syd-England. Til fremstillingen er anvendt 

en mio. ton stål og over en mio. ton beton. 

Etableringen af feltet og rørledningen blev 

vedtaget i Stortinget 1. april 2004 til en 

anslået pris af 66 mia. norske kroner. 



Baxi flytter produktion til Tyrkiet 

De timelønnede medarbejdere på Baxikoncernens 

kedelfabrik i Tarm har ifølge 

dagbladet Ringkøbing-Skern indgået 

en guldrandet fratrædelsesaftale med 

ledelsen af virksomheden, der i løbet af 

de kommende måneder flytter produktionen 

af varmekedler til Tyrkiet. 

Virksomheden ønsker at fastholde medarbejderne 

for at bevare kontinuiteten 

i produktionen - og det kommer til at 

koste penge, da mange andre virksomheder 

står på spring til at overtage medlemmerne 

af både 3F og Dansk Metal. 

Ifølge formand for Dansk Metal Skjern- 

Ringkøbing, Helge Albertsen, får de timelønnede 

110.000 kroner i bonus, hvis 

de har været der i to år og bliver til den 

dato, der står på deres fyresedler. Har de 

været ansat under to år er fastholdelseslønnen 

55.000 kroner. 

3F og Dansk Metal har omkring 80 

medlemmer tilbage på den gamle Tarmvirksomhed. 

Inden aftalen kom i hus 

nedlagde de arbejdet fordi ledelsen ikke 

ønskede at give dem samme forhold, 

som medarbejderne har fået på en virksomhed, 

som Baxi flyttede fra England. 

Her var bonusordningerne omkring 

300.000 kroner. 

Gratis PC til energistuderende 

Samtlige 23 studerende på Energibasis 

på Aalborg Universitet (AAU) modtog 

8. oktober en bærbar computer – kvit 

og frit med venlig hilsen fra AAU og en 

række virksomheder. Det giver universitetet 

mulighed for at planlægge dele af 

undervisningen på en ny måde. 

- På en teknisk uddannelse som energistudiet 

er der brug for at kunne lave specielle 

beregninger og simuleringer, og de 

studerende arbejder ofte i laboratorierne, 

hvor dataopsamling med en computer 

er nødvendig. Når vi selv har været med 

til at skaffe de studerende en computer, 

ved vi med sikkerhed, at maskinerne 

kan håndtere opgaverne, og vi kan være 

sikre på, at alle har den rigtige software. 

Det giver nogle indlysende fordele i både 

undervisning og gruppearbejde, fortæller 

professor Lasse Rosendahl. 

Da idéen var forelagt de nye studerende, 

tog man kontakt til en række virksomheder, 

der nu sponsorerer computerne. 

Vattenfall, Aalborg Portland, Danfoss, 

Dantherm og Asetek har doneret i 

alt 210.000 kroner til initiativet. Det 

betyder ikke, at de studerende på nogen 

måde involveres i aftaler med eller specifikke 

modydelser til disse virksomheder, 

oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. 


Rikke Dahlsgaard (t.v.) overtager ledelsen af Cobalch efter sin far Gunnar 

Dahlsgaard og ejerskabet af virksomheden sammen med sin mand 

Anders Duus, der også er ansat i virksomheden. 

Generationsskifte i Cobalch 

I forbindelse med det igangværende 

generationsskifte i det 25 

år gamle handels- og ingeniørfirma 

Cobalch i Kvistgård, er Rikke 

Dahlgaard udnævnt til adm. 

direktør for virksomheden. 

Firmaet er en af Danmarks førende 

rådgivere og leverandører 

af tilbehør til gas-, olie-, varme- 

og vandledninger og er netop 

af dagbladet Børsen udnævnt til 

Gazellevirksomhed. 

Rikke Dahlgaard er handels- og 

regnskabsuddannet og har de seneste 

otte år været regnskabschef 

for Cobalch ApS. Hun har været i 

firmaet i 16 år. 

Rikke Dahlsgaard og hendes 

mand Anders Duus overtager 

ejerskab og ledelse af Cobalch fra 

hendes far, Gunnar Dahlgaard, 

der igennem to årtier har stået i 

spidsen for virksomheden. 

”Jeg kender virksomhed og 

marked ganske godt fra både min 

far og mine mange år i virksomheden, 

hvor jeg har stået for 

at styre den økonomiske side i 

Cobalch. Vores medarbejdere er 

erfarne folk, så jeg tror såmænd 

ikke vores kunder og leverandører 

vil lægge så meget mærke 

til, at det nu er en kvinde, der er 

direktør, siger Rikke Dahlgaaard.” 

Ikke desto mindre har hun 

valgt fremover kun at skulle ar- 

bejde 30 timer om ugen. 

”At blive ejerleder i en veletableret 

virksomhed gør, at jeg har 

kunnet vælge at arbejde på lidt 

nedsat tid og have mere tid til 

vores børn, mens de er helt små. 

Til gengæld har jeg bedt min 

mand om at arbejde på fuld tid 

i firmaet, og det gør han gerne. 

Det er et stort privilegium selv 

at kunne vælge omfanget af sit 

arbejde, også selvom der står direktør 

på visitkortet,” siger Rikke 

Dahlgaard. 

Selvom sortimentet løbende er 

blevet udvidet og har gennemgået 

tekniske forandringer, har 

Cobalch gennem alle årene stædigt 

holdt fast i sin niche og er 

i dag i så god gænge, at Gunnar 

Dahlgaard er tryg ved at overlade 

tømmerne til sin datter og svigersøn, 

som står over for et marked, 

der ser meget anderledes ud end 

for et kvart århundrede siden: 

”Ejerforholdene hos vores kunder 

har ændret sig radikalt - fra 

regionale værker til landsdækkende 

og internationale enheder,” 

siger Gunnar Dahlgaard. 

Cobalch markerer ejerskiftet 

og sit 25 års jubilæum med et 

åbent hus arrangement fredag 

den 2. november 2007 i sit nye 

domicil på Hejreskovvej 24B, 

3490 Kvistgård.

Ny ”grøn” energiminister 

Onsdag den 12. september fik 

Danmark en ny energiminister i 

den 40-årige Jakob Axel Nielsen, 

Aalborg, der har været konservativt 

medlem af Folketinget siden 

2005. 

Jakob Axel Nielsen er født og 

opvokset i Hadsund og har en 

fortid som advokat, senest for det 

norsk ejede teleselskab Sonofon. 

Ud over energien har den 

nye minister som sin forgænger 

Flemming Hansen også ansvar 

for transportområdet, der ventes 

at få en central rolle i det nye 

energiforlig, han i øjeblikket 

arbejder på at få gennemført. 

Jakob Axel Nielsens politiske 

interesse stammer i øvrigt ikke 

fra fremmede, idet hans farfar, K. 

Axel Nielsen var medlem af Folketinget 

gennem 20 år, hvoraf de 

otte som landets justitsminister. 

Det var dog som repræsentant 

for Socialdemokratiet. 

Korruptionssag vælter StatoilHydro-formand 

StatoilHydro har udpeget den 45årige 

Marit Arnstad som fungerende 

formand efter at Eivind Reiten trådte 

tilbage få dage efter at selskabet 

blev etableret. Det skete efter at en 

undersøgelse er blevet sat i gang 

af mistænkelige kontrakter med 

Libyen, der kan have involveret kor- 

ruption. Kontrakterne blev indgået 

med Libyen i 1999 af selskabet Saga 

Petroleum, hvor Reiten var direktør. 

StatoilHydro er en fusion af Statoils 

og Hydros olie- og gasaktiviteter og 

blev etableret 1. oktober. Selskabet 

har 31.000 ansatte og opererer i 40 

lande. Kilde: Børsen 

FEJRING • Et bugnende gavebord og godt et stort antal fremmødte gæster 

vidnede om en stor berøringsflade, da Dansk Energibrancheforening 

26.september fejrede sin sekretariatschef Jørgen K. Nielsen med en 

reception i anledning af 60 års fødselsdagen. Her takker fødselaren for 

opmærksomheden og lovede sin formand Per Langkilde at han nok skal 

finde energi til at fortsætte på posten nogle år endnu. (Foto: Jens Utoft) 

N a v n e n y t 

Ny bemanding i Mærsks LNG-afdeling 

Chefen for Mærsk LNG-afdeling, senior vice 

president Jeppe Jensen har forladt virksomheden 

sammen med tre nøglemedarbejdere. 

“De fik et tilbud, de ikke kunne sige nej 

til,” erkender en talsmand for Mærsk ifølge 

bladet Maritime Danmark. Talsmanden 

understreger, at den slags tilbud “ikke er så 

ualmindelige i branchen”. 

Mærsk-chefen tager næstkommanderende 

Jan Peterson, Thor Kappe og en seniormedarbejder 

fra tankafdelingen med sig 

fra Mærsk LNG. Ifølge kilder i branchen er 

det græske Ceres LNG, der bliver deres nye 

arbejdsgiver. Ceres driver otte LNG-tankere 

for BG Group, og får endnu en gastanker til 

december, skriver Maritime Danmark. 

Mærsk har hurtigt stablet et nyt hold på 

benene til at føre LNG-forretningen videre. 

Her er der nok at rive i, da seks nye LNGgastankere 

er på vej fra det koreanske værft 

Samsung Heavy Industries, oplyser dagbladet 

Børsen. 

Bestyrelsen for det nye 

energiforskningsprogram EUDP 

Transport- og energiminister Jakob Axel 

Nielsen har udpeget bestyrelsen for det 

nye Energiteknologiske Udviklings- og 

Demonstrationsprogram – EUDP, der bliver 

et centralt element i regeringens ambitiøse 

satsning på udvikling af ny energiteknologi. 

Som led heri vil regeringen øge de samlede 

offentlige midler til forskning, udvikling og 

demonstration af energiteknologi til 1 mia. 

kr. årligt fra 2010, hvoraf EUDP programmet 

kan udgøre knap 400 mio. kr. 

Ud over den tidligere udnævnte formand 

Torkil Bentzen, tidligere adm. dir. for Energi 

E2, er nuu udnævnt tidligere nationalbankdirektør 

Bodil Nyboe Andersen, direktør 

Ulla Röttger, I/S, Amagerforbrænding, adm. 

direktør Birgit W. Nørgaard, Grontmij | Carl 

Bro Danmark, direktør for produktion Per 

Toft Valstorp, , Novo Nordisk, tidligere departementschef 

Leo Bjørnskov, og professor 

Thomas Højlund Christensen, DTU. 

EUDP-programmet har fokus på udvikling 

og demonstration af ny teknologi, som 

kan virkeliggøre Danmarks energipolitiske 

målsætninger, og som samtidig indeholder 

et erhvervsmæssigt potentiale. Målet er at 

få afprøvet de mange gode forskningsresultater 

i praksis, således at de efterfølgende 

kan udnyttes kommercielt og bidrage til at 

styrke Danmarks eksport og konkurrenceevne 

indenfor energiteknologi. Programmet 

vil også medvirke aktivt til yderligere at 

fremme samarbejdet mellem de kommercielle 

aktører og de videns- og forskningsinstitutioner, 

som har skabt lovende teknologiske 

resultater. Kilde: Energistyrelsen 


N y t f r a I G U 

Det lakker mod enden…. (2) 

Du modtager dette nummer af Gasteknik omtrent samme dag, som IGU’s 

årlige rådsmøde finder sted i St. Petersburg i Rusland. 

Om alt går vel vil jeg efter næsten 

ti år i IGU sekretariatet og syv 

år som generalsekretær afgå fra 

denne post, således som det blev 

aftalt for mere end to år siden. 

Pr. 1. november vil IGU Sekretariatet 

officielt flytte til Statoil- 


Af Peter K. Storm, 

generalsekretær i IGU 

Hydro’s hovedkontor i udkanten 

af Oslo for en seks års periode, og 

det forventes at Torstein Indreboe, 

som hidtil har været afdelingsdirektør 

i Norsk Hydro, vil 

blive valgt som min efterfølger. 

Som det vil være mange be- 

kendt, har det tyske selskab RWE 

i godt et år haft Barbara Schmid 

udstationeret som et led i en 

karriere udviklingsplan. I kunne 

læse mere om Barbara i det første 

nummer af Gasteknik i 2007. 

Barbara vil flytte med til Oslo - i 

hvert fald indtil september 2008 

- og dermed være med til at sikre 

kontinuiteten i arbejdet. 

Jeg har også lovet, at jeg en del 

måneder endnu vil støtte det nye 

sekretariat og sikre, at overgangen 

bliver uden problemer. 

Endvidere vil jeg stadig være 

ansvarlig for at organisere de 

store LNG-konferencer, som kan 

køre uafhængigt af IGU Sekretariatet. 

Sekretariatets webmaster og faste 

assistent, Lotta Hållén-Kragh 

har fået job andetsteds i DONG 

Energy og arbejder nu i Channell 

management. 

På samme tid udkommer efterårsudgaven 

af IGU Magasinet 

(nr. 8 i rækken), som gennem 

årene bl.a. har profileret DONG 

(Nu: DONG Energy ) i den ganske 

verden. 

For mig har det været en spændende 

og berigende oplevelse at 

få et sådant kolossalt netværk 

kloden rundt, og der er grund 

til at takke DONG’s ledelse, der 

siden år 2000 har stillet faciliteterne 

for sekretariatet til rådighed 

og gjort dette muligt. 

Forsiden af IGU Magasinet nr. 8 

(med flytning til Oslo)

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 4516 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 4516 9600 

cwh@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, formand 


Tlf.: 4516 9600, jkj@dgc.dk 

Redaktion 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 4516 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 4516 9615 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

Kraftvarme 

2008 - dato fastsættes senere 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Fødselsdage 

60 år 

18. november 2007 

Bjarne Spiegelhauer 

Langekærvej 21 

2750 Ballerup 

30. november 2007 

Michael Bestawrous 

Furesøvej 83 A 

2830 Virum 

03. december 2007 

Peter Skak-Iversen 

Hovmosevej 12 

Gadevang 

3400 Hillerød 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens medlemskartotek. 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse 

Profi Kommunikation 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag: Distribueret 1.389 eks. 

1. juli 2006 - 30. juni 2007 i flg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Nuværende oplag: 1925 eks. 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 

og 15/12 

Nye medlemmer 

Kent Eriksen 

Civilingeniør 

Sikkerhedsstyrelsen 

Billesbøllevej 2 

Fjeldsted 

5463 Harndrup 

Thommas Johansen 

Diplomingeniør 

Strunge Jensen A/S 

Nørre Boulevard 134, 1. 4 

4600 Køge 

Jakob Kjær 

Seniorprojektleder 

Energinet.dk 

Viggo Barfoeds Allé 21 

2750 Ballerup 

Erik Winsig 

Faglærer 

Selandia-CEU 

Kristinelundsvej 6 

4200 Slagelse 

Helle Øgaard 

Ingeniør 

Energinet.dk 

Højlandsvej 16B 

4400 Kalundborg 

Lars Jørgensen 

Ingeniør 


Baune-Åsen 32, 

3230 Græsted 

Flemming Rindshøj 

Kvalitetschef 

HNG I/S 

Skovdiget 12 

2880 Bagsværd 

Distribution 

Post Danmark 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 50. 

Artikler, indlæg og andet 

materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

26. november 2007. 

ISSN 0106-4355 


31

Kedelløsninger på op til 1200 kW 

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB, 

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie. 

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW. 

Tændingsenhed 

Gastilslutning 1” 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Luftindsugning 

Inspektionsåbning 

kondensat 

WTC-GB Serien 

Model Varmeydelse 

WTC-GB 120 23 kW 119 kW 

WTC-GB 170 28 kW 165 kW 

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW 

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW 

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW 

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW 

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008 

Sikkerhedstemperaturbegrænser 

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på 

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s 

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i 

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger 

i front på en lang række punkter som fx lavt 

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt 

støjniveau og ikke mindst nem installation. 

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye 

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med 

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede. 

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de 

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører, 

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik. 

Styringen gør det også muligt at sætte op til 


Nr. 5 • november 2007 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm 

Modulerende blæser 

Gasventil med 

gasmangelsikring 

Centralenhed 

WCM-CPU 

El-tilslutningsbox 

Vandmangelsikring 

Returløbsføler 

Indsugningsstøjdæmper 

Betjeningsområde Tilslutning 11/4” 

for sikkerhedsgruppen 

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk 

Kedelfremløb 2” 

Fremløbsføler 

Leddelt 

varmeveksler 

Luftindsugning 

Aftrækstilslutning 

DN 125 

Røggasrør 

Kedelreturløb 2” 

Kondenskar 

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet 

med traditionelle løsninger med en stor kedel 

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi. 

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod 

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb. 

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS 

anlæg via E-bus. 

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret 

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem, 

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov 

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s 

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet 

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med 

sparepumper til løsning af en enhver opgave. 

Lundstrøm & Partners

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?