Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

More documents

Recommendations

Info

GMO risikovurdering Gensplejsning er det nyeste og meget stærkt virkende værktøj i en lang række af manipulationer af økonomisk vigtige planter. Landbruget har altid modificeret, udvalgt og manipuleret kulturplanter. Men med gensplejsning forholder det sig anderledes, da befolkningens miljøbevidsthed er steget enormt under dets udvikling. Potentialer Gensplejsede planter (GMO‘er) har potentiale til at give os nye fødevaretyper, medicin og hjælp til miljøpleje. Denne teknologi er blevet optaget meget hurtigt. I 1998 blev der således dyrket transgene planter i 12 lande på et samlet areal på 28 mio. ha. I dag er der kun nogle få plantetyper og modifikationer, men mange flere er i udviklingsstadiet eller næsten frigivet. Men kravet i dag er, at de ikke forårsager unødig skade på miljøet. På grund af et sammenfald af omstændigheder, bl.a. mangel på viden om transgene organismers miljømæssige virkning, er der en stigende skepsis omkring denne teknologi. For tiden er der et de facto moratorium i Europa, og i flere udviklingslande (f.eks. Brasilien) er der et totalt, om end midlertidigt, forbud, men teknologien er her for at blive. Udfordringen ligger i at forstå og vurdere omfanget af de potentielle fordele og risici, samt at sørge for passende kontrolforanstaltninger til at minimere og kontrollere risici uden at miste eventuelle fordele. Økologiske tjenesteydelser Da transgene planter skal dyrkes under naturlige forhold, er risikovurdering af miljø og økologi et vigtigt aspekt i vurderingen af disse planters samlede virkning. Risikovurderingsprojektet i Afd. for Plantebeskyttelse behandler et veldefineret aspekt inden for dette relevante og spændende område, nemlig virkningen på ”økologiske tjenesteydelser”. Mange af livets grundvilkår på jorden opretholdes via forskellige økologiske mekanismer. Herunder, f.eks. klimaændring, opretholdelse af jordens frugtbar- hed, vandrensning, eller naturlig skadedyrsbekæmpelse. Disse livsvigtige mekanismer er blevet kaldt ”økosystemernes tjenesteydelser”. Man har i lang tid ignoreret disse ”tjenesteydelser”, idet man har troet, at de var uudtømmelige og derfor ikke har tillagt dem nogen økonomisk værdi. Man har nu indset, at dette er forkert: økologiske ”tjenesteydelser” er ikke uudtømmelige. Det er bydende nødvendigt, at vi ikke med nye teknologier forvolder skade på dem, da vi ikke har kapacitet til at erstatte dem. Risikovurdering Landbruget er en vigtig miljøplejefaktor, og landbrugets teknologier kan have vidtrækkende konsekvenser for miljøet. Transgene planter udgør en sådan ny teknologi, og vi er nødt til at sikre os, at indførslen af den slags planter på store arealer ikke forårsager uheldige forandringer i ”økosystem tjenesteydelser”. I vort forskningsprogram, som indgår i Center for Risikovurdering, fokuserer vi på følger ved transgene planter, der kan have indvirkning på naturlig skadedyrsbekæmpelse, der i sig selv er en vigtig økosystem ”tjenesteydelse”. Det er vort mål at udvikle
32 33 GÁBOR L. LÖVEI, AFD. FOR PLANTEBESKYTTELSE enkle, men pålidelige testmetoder til at vurdere, hvilken indvirkning transgene planter har på dette vigtige økologiske samspil. Transgene planter kan indirekte påvirke den naturlige skadedyrsbekæmpelse, da de kan ændre tilgængeligheden af føde for organismer, der er afhængige af dem. Denne afhængighed kan være direkte eller indirekte. Arter kan være direkte afhængige af planter, da de direkte lever af dem som planteædere. Andre er indirekte afhængige af planter, besøger f.eks. deres blomster som bestøvende insekter eller sommerfugle. Andre er kun indirekte afhængige af planter, da planter ernærer de organismer de lever af, f.eks. rovinsekter der lever af planteædende organismer. Disse og lignende arter, der kaldes skadedyrs naturlige fjender, sørger for økosystemets tjenesteydelse i form af naturlig skadedyrsbekæmpelse. En anden økosystem ”tjenesteydelse”, der kan påvirkes, er nedbrydning. En nedbrydningsgruppe er springhaler, der lever af svampe, der gror på forrådnende plantedele i jorden. Vi ved ikke, hvordan de påvirkes af transgene planter. Vort projekt koncentrerer sig imidlertid kun om naturlig biologisk bekæmpelse af skadevoldende insekter. Systemet Den første opgave er at identificere et enkelt men realistisk laboratorietestsystem. Vi valgte hvede som ”manipuleret modelplante”, da DJF har en anerkendt ekspertise inden for forskning i korn. Som ”modelskadedyr” valgte vi bladlus, som er blandt de vigtigste skadedyr i kornafgrøder i såvel Danmark som i Europa. Bladlus angribes af flere hundrede slags naturlige fjender. Heriblandt 3 typer leddyr: snyltehvepse, specifikke rovdyr (f.eks. mariehøns og svirrefluelarver) og generelle rovdyr (f.eks. løbebiller og edderkopper). Disse naturlige fjender er følsomme over for kvaliteten af den føde/det bytte de kan få. Transgene planter kan påvirke tilgængeligheden af bytte og dets næringsværdi, hvis byttet lever på den slags planter. I vore forsøg gives kornbladlus (Sitobion avenae), der er avlet på forskellige plantelinier, som bytte til de naturlige fjender. Vi arbejder med følgende naturlige fjender: snyltehveps Aphidius ervi, mariehøns Coccinella septempuncata, løbebille Pterostichus cupreus og jagtedderkop Pardosa amentata. Vi følger, hvordan disse naturlige fjender reagerer på deres bytte, og vurderer forskellige livs- og foderparametre for at undersøge om bladlusens værtsplante har en indvirkning på dens samspil med naturlige fjender. Foreløbige resultater Vore foreløbige data, som indtil nu er opnået ved at bruge plantelinier, der er naturligt modstandsdygtige eller følsomme over for bladlus, viser indtil nu, at mariehønen Coccinella septempuncata ikke er følsom over for forskelle i værtsplanten, når byttet er mellemled. Bladlussnyltere derimod foretrak værter, der var på bladlusfølsomme planter. Edderkopper udviste også store forskelle alt efter fødekvalitet, og de ser ud til at være egnede testorganismer til uønskede virkninger ved transgene planter.
Page 1 and 2: Årsberetning 2000 Ministeriet for
Page 3: Forord 2000 var et godt år for bå
Page 6 and 7: Præsentation af bestyrelse og dire
Page 8 and 9: Beretning År 2000 var på mange m
Page 10 and 11: Myndighedsberedskab DJF havde igen
Page 12 and 13: Økonomi DJF har i 2000 afholdt udg
Page 14 and 15: Genjagt i Dansk og Svensk Holstein
Page 16 and 17: Valg af staldventilation via edb Ge
Page 18 and 19: Kulhydrater er andet end energi En
Page 20 and 21: Kødsaft fra muskel til polystyrenb
Page 22 and 23: Leveren og stofskiftesygdomme BIOPS
Page 24 and 25: IntelliGrow Klimastyring set ud fra
Page 26 and 27: Forskningsrelateret jordbrugsregist
Page 28 and 29: Plantecellevægge og -biopolymerer
Page 30 and 31: Afgrødefysiologi med nye mulighede
Page 34 and 35: Afd. for Animalske Fødevarer Forsk
Page 36 and 37: Afd. for Husdyravl og Genetik Forsk
Page 38 and 39: Vigh-Larsen, F. 2000. Afgræsning a
Page 40 and 41: Afd. for Husdyrernæring og Fysiolo
Page 42 and 43: Vestergaard, M. & Madsen, N.T. 2000
Page 44 and 45: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 46 and 47: Pedersen, L.J., Jensen, M.B., Hanse
Page 48 and 49: Afd. for Jordbrugssystemer Afdeling
Page 50 and 51: Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., J
Page 52 and 53: Afd. for Plantevækst og Jord Afdel
Page 54 and 55: Jørgensen, U., Holm, P. E., Anders
Page 56 and 57: Afd. for Jordbrugsteknik Afdelingen
Page 58 and 59: Afd. for Prydplanter og Vegetabilsk
Page 60 and 61: Ph.d.-afhandlinger Bertelsen, M., 2
Page 62 and 63: Afd. for Plantebiologi Afdelingen f
Page 64 and 65: Afd. for Plantebeskyttelse I afdeli
Page 66 and 67: Walter, A.M., 2000. Forskning i pr
Page 68: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?