Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

More documents

Recommendations

Info

Kulhydrater er andet end energi En stor del af foderet til grise består af kulhydrater. Meget tyder på, at kulhydraterne ikke kun giver grisene den nødvendige tilførsel af energi, men også har positive sundheds- og velfærdsmæssige egenskaber. I den klassiske ernæring har kulhydrater udelukkende været betragtet som en vigtig energikilde for grise og andre enmavede dyr. Denne simple anskuelse er imidlertid blevet mere nuanceret med årene. Det formodes nu, at sammensætningen af foderets kulhydrater spiller en vigtig rolle for fordøjelses- og absorptionsforholdene i mave-tarmkanalen. Det samme er tilfældet for dyrets modstandsdygtighed mod infektioner og for balancen i fordøjelsessystemets bakterieflora. Forbedret tarmsundhed Der er i dag en udbredt interesse i at finde miljøvenlige metoder til at forbedre grisenes sundhedstilstand. Bl.a. har man bekæmpet Salmonella i svineproduktionen og gennemført forebyggende foranstaltninger til forbedring af mavesundheden. Erfaringer herfra har vist, at foderets kulhydrater og foderstrukturen har betydning som forebyggende foranstaltninger. Det formodes, at foder der giver et sammenhængende fordøjelsesmateriale med lille seperation i væske og faststof, beskytter mod Salmonella, ligesom det er med til at reducere forekomsten af mavesår. Kulhydratdelen af foderet består af en række forskellige kemiske forbindelser, der har det til fælles, at de er opbygget af grundstofferne kulstof, brint og ilt. En del af kulhydraterne – stivelse og sukker – nedbrydes i tyndtarmen og optages til kroppen som glukose. De resterende kulhydrater, først og fremmest kulhydraterne i fibrene, visse oligosakkarider og resistent stivelse, omsættes i blind- og tyktarm. Ved omsætningen i blind- og tyktarm produceres gasser og såkaldte kortkædede fedtsyrer, ligesom der frigøres energi til tarmbakteriernes vækst. Sammensætningen af de kulhydrater, der kommer til blind- og tyktarm, vil påvirke både produktionshastigheden og sammensætningen af de kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer spiller en forholdsvis lille rolle for energitilførslen til grisen. Men der er stigende erkendelse af fedtsyrernes betydning for opretholdelse af en sund og funktionsduelig tarmslimhinde. En af de dannede fedtsyrer, smørsyre, er specielt vigtig i denne sammenhæng. Smørsyre har en regulerende effekt på den hastighed, hvormed tarmcellerne deler sig, og på tarmcellernes differentiering, d.v.s. når cellerne deler sig til celler med forskellig funktion. Parasitter kan hæmmes Ud over at kulhydraterne påvirker de gæringsprocesser, der forårsages af tarmbakterierne, kan tilstedeværelsen af parasitten knudeorm styres via foderets kulhydrater. Kulhydrater, der er modstandsdygtige over for gæringen i tarmen, fremmer etablering af knudeorm og hunnernes ægproduktion. Kulhydrater, der kan omsættes af tarmfloraen, har den modsatte virkning. Virkningsmekanismen er endnu ikke fastlagt, men der formodes at være et samspil mellem de ufordøjede foderkomponenter, tarmfloraen, tarmslimhinden, tarmens immunitet og det beskyttende slimlag, der ligger på ydersiden af tarmcellerne. Forbedret velfærd De nye regler vedrørende opstaldning af drægtige søer tilskriver, at søerne i fremtiden skal være løsgående. Denne situation stiller nye krav til optimal fodersammensætning, idet drægtige søer fodres særdeles restriktivt i forhold til deres optagelseskapacitet. Ved konventionel fodring med koncentrerede foderblandinger vil søerne derfor hurtigt optage foderet, og de vil hurtigt derefter føle sult, der ytrer sig i høj forekomst af stereotypier hos fikserede
18 19 KNUD ERIK BACH KNUDSEN, AFD. FOR HUSDYRERNÆRING OG FYSIOLOGI søer og forøget aggression hos gruppeopstaldede søer. Fiberrige foderblandinger har en gavnlig effekt på disse forhold. Dette skyldes en kombination af flere forhold. For det første falder foderets koncentrationsgrad med stigende fiberindhold, for det andet bevirker fibrenes vandholdende egenskaber en langsommere tømning af maven og for det tredje betyder et større fiberindhold, at optagelsen af energi bliver udstrakt over en længere periode. På denne måde forlænges den periode, hvor søerne føler sig mætte, hvilket giver sig udslag i en nedsat aggression hos gruppeopstaldede søer. Betydning for svineproduktionen Forskningen i kulhydraternes betydning for grises ernæring, sundhed og velfærd sker i et forskningsrådsprofessorat finansieret af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd ved Danmarks JordbrugsForskning inden for området Kulhydrater og ernæring. Forskningen bidrager til forståelsen af, hvordan man kan forbedre grisenes ernærings- og sundhedstilstand. Denne forståelse er vigtig for at sikre en miljøvenlig produktionsform inden for såvel konventionel som økologisk svineproduktion. Ægudskillelse i gødning Relativ andel, % 100 80 60 40 20 0 Byg Hvede Mel Piller 16 timer Centrifugering FIGUR 1. RELATIV ANDEL AF FORDØJELSESMATERIALET I MAVEN SOM FASTFASE EFTER 16 TIMERS HENSTAND ELLER EFTER CENTRIFUGERING VED FODRING MED ET EKSPANDAT BASERET PÅ BYG ELLER HVEDE HENHOLDSVIS ET HVEDEBASERET FODER GIVET SOM MEL ELLER PILLER. UNDERSØGELSEN ER LAVET I SAMARBEJDE MED LANDSUDVALGET FOR SVIN 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Diæt A Diæt B Diæt A->Diæt B Diæt B->Diæt A 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Uger efter infektion FIGUR 2. UDSKILLELSEN AF KNUDEORMSÆG I GØDNINGEN 0-12 UGER EFTER INFEKTION MED 6000 INFEKTIVE KNUDEORMSLARVER VED FODRING MED BLANDINGER INDEHOL- DENDE UFORDØJELIGE FIBRE (DIÆT A) HENHOLDSVIS FORDØJELIGE FIBRE (DIÆT B). UNDERSØGELSEN ER LAVET I SAMARBEJDE MED CENTER FOR EXPERIMENTEL PARASITO- LOGI, DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
Page 1 and 2: Årsberetning 2000 Ministeriet for
Page 3: Forord 2000 var et godt år for bå
Page 6 and 7: Præsentation af bestyrelse og dire
Page 8 and 9: Beretning År 2000 var på mange m
Page 10 and 11: Myndighedsberedskab DJF havde igen
Page 12 and 13: Økonomi DJF har i 2000 afholdt udg
Page 14 and 15: Genjagt i Dansk og Svensk Holstein
Page 16 and 17: Valg af staldventilation via edb Ge
Page 20 and 21: Kødsaft fra muskel til polystyrenb
Page 22 and 23: Leveren og stofskiftesygdomme BIOPS
Page 24 and 25: IntelliGrow Klimastyring set ud fra
Page 26 and 27: Forskningsrelateret jordbrugsregist
Page 28 and 29: Plantecellevægge og -biopolymerer
Page 30 and 31: Afgrødefysiologi med nye mulighede
Page 32 and 33: GMO risikovurdering Gensplejsning e
Page 34 and 35: Afd. for Animalske Fødevarer Forsk
Page 36 and 37: Afd. for Husdyravl og Genetik Forsk
Page 38 and 39: Vigh-Larsen, F. 2000. Afgræsning a
Page 40 and 41: Afd. for Husdyrernæring og Fysiolo
Page 42 and 43: Vestergaard, M. & Madsen, N.T. 2000
Page 44 and 45: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 46 and 47: Pedersen, L.J., Jensen, M.B., Hanse
Page 48 and 49: Afd. for Jordbrugssystemer Afdeling
Page 50 and 51: Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., J
Page 52 and 53: Afd. for Plantevækst og Jord Afdel
Page 54 and 55: Jørgensen, U., Holm, P. E., Anders
Page 56 and 57: Afd. for Jordbrugsteknik Afdelingen
Page 58 and 59: Afd. for Prydplanter og Vegetabilsk
Page 60 and 61: Ph.d.-afhandlinger Bertelsen, M., 2
Page 62 and 63: Afd. for Plantebiologi Afdelingen f
Page 64 and 65: Afd. for Plantebeskyttelse I afdeli
Page 66 and 67: Walter, A.M., 2000. Forskning i pr
Page 68:
Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88
show all

Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?