Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Årsberetning 

2000 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning

Danmarks JordbrugsForskning 

Forskningscenter Foulum 

Postboks 50 

8830 Tjele 

Tlf: 8999 1900 

Fax: 8999 1919 

e-mail: djf@agrsci.dk 

www: agrsci.dk 

Redaktion: Anders Correll 

Layout & 

opsætning: Ulla Nielsen 

Tryk: Datagraf Auning AS 

Fotos: DJF 

svanemærke 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166 

ISBN: 87-88976-10-6

Forord 

2000 var et godt år for både forskning og formidling. Der blev gennemført 

mange vigtige forsknings- og udviklingsopgaver til gavn 

for samfund, erhverv og myndigheder. 

De økonomiske forhold nødvendiggjorde mindre tilpasninger 

af organisationen. Nedskæringerne ramte områder med vigende 

indtjeningsmuligheder og de berørte driftenheder. Danmarks JordbrugsForskning 

(DJF) startede i 2000 arbejdet med at gøre institutionen 

mere strømlinet hvad angår støttefunktioner og administration. 

Ændringerne forventes gennemført i 2001. 

DJF har i 2000 forstærket sin indsats for at fremme den erhvervsmæssige/kommercielle 

udnyttelse af forskningsresultaterne. Det 

medførte et målrettet forskningssamarbejde med erhvervet, med 

henblik på at øge indtjeningen. Indsatsen understøttes yderligere 

af etableringen af Agro Business Park og Kvægbrugets Forsøgscenter 

ved DJF i Foulum.

Indhold 

Bestyrelse 

og direktion 

Udvalgte 

forskningsprojekter 

i 2000 

Publikationer 

6 Præsentation 

8 Beretning 

14 Genjagt i Dansk og Svensk Holstein Kvæg 

16 Valg af staldventilation via edb 

18 Kulhydrater er andet end energi 

20 Kødsaft fra muskel til polystyrenbakke 

22 Leveren og stofskiftesygdomme 

24 IntelliGrow 

26 Forskningsrelateret jordbrugsregister 

28 Plantecellevægge og -biopolymerer 

30 Afgrødefysiologi med nye muligheder 

32 GMO risikovurdering 

34 Afdelingernes forskningsprofil og publikationsliste

Præsentation af bestyrelse og direktion 

Den overordnede ledelse af DJF varetages af en bestyrelse på 16 medlemmer, som udnævnes af fødevareministeren, der også udpeger 

formanden. 

Bestyrelsen har følgende sammensætning: 

Jens Kampmann 

formand 

Vibeke Dantzer 

Annette Toft 

Lindhart Nielsen 

næstformand 

Mogens Anholm 

Lisbeth Damsgaard 

Henriette Giese Birger Lindberg Møller 

Ib Jensen Kaj Kristensen 

Poul Thage Pedersen 

Svend Nybo Rasmussen 

Gitte Gross Martin Tang Sørensen Inge Fomsgaard Jens Jørgen Jensen

6 

7 

BESTYRELSE OG DIREKTION 

Direkte udpeget af fødevareministeren uden forudgående indstilling 

Direktør Jens Kampmann (formand) 

Direktør Lisbeth Damsgaard 

Indstillet af forskningsministeren, jvf. lov nr. 1076, § 3, stk. 3: 

Professor Henriette Giese 

Professor Birger Lindberg Møller 

Indstillet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: 

Prorektor for forskning, Lektor Vibeke Dantzer 

Indstillet af Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug: 

Gårdejer Mogens Anholm 

Husmand Ib Jensen 

Gårdejer Kaj Kristensen 

Kontorchef Annette Ftof 

Gårdejer Lindhart Nielsen (næstformand) 

Indstillet af Dansk Erhvervsgartnerforeing: 

Gartneriejer Poul Thage Pedersen 

Indstillet af Landsforeningen Økologisk Jordbrug: 

Landmand Sven Nybo Rasmussen 

Indstillet af Forbrugerrådet: 

Cand. brom. Gitte Gross 

Indstillet af institutionens medarbejdere: 

Seniorforsker Martin Tang Sørensen 

Seniorforsker Inge Fomsgaard 

Forsøgsmedarbejder Jens Jørgen Jensen 

Observatør fra Fødevareministeriet: 

Kontorchef Morten Blom Andersen, Direktoratet for FødevareErhverv 

Morten Blom Andersen 

Observatør 

Den daglige ledelse af DJF 

varetages af en direktion 

på 3 medlemmer 

Arne Jensen 

administrerende direktør 

Ole Olsen 

vicedirektør 

Søren Mikkelsen 

vicedirektør

Beretning 

År 2000 var på mange måder et specielt 

år for DJF. Det var året, hvor offentlige 

forskningsbevillinger for første gang siden 

institutionens oprettelse i 1997 udviste et 

fald. De vigende indtægter betød, at DJF 

på en række områder var nødt til at reducere 

i forskningsaktiviteterne og dermed 

antallet af medarbejdere. Set i lyset af de 

faldende bevillinger har bestyrelsen og 

virksomheden derfor været meget fokuseret 

på at tænke i nye baner, der kan 

understøtte erhvervsindtjeningen, samtidig 

med at det øger mulighederne for 

erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultaterne. 

I 2000 blev der også arbejdet intenst 

på at styrke samarbejdet med erhvervet, 

myndigheder og andre forskningsinstitutioner. 

Antallet af både internationale og 

nationale publikationer steg væsentligt 

i 2000. Samlingen af de væsentligste områder 

inden for jordbrugs- og fødevareforskning 

har nu gjort det muligt at servicere 

myndighederne og erhvervslivet 

med helhedsorienteret og fagligt velfunderet 

viden, hvilket bestyrelsen og direktionen 

er yderst tilfredse med. 

Nye forskningsinitiativer 

DJF iværksatte kun få forskningsprojekter 

under nye forskningsprogrammer i 2000. 

Der var først og fremmest tale om en 

række økologiske projekter under FØJO, 

med en bevillingsrammen på ca. 60 mio., 

heraf ca. 6 mio. i 2000. 

For at opfylde Pesticidhandlingsplanens 

mål, blev der i 2000 iværksat en 

række forskningsprojekter, som skal medvirke 

til at øge sikkerheden ved brug af 

pesticider og gøre det rentabelt at dyrke 

jorden på en miljøskånsom måde. 

Under det tværfaglige center (Center 

for Produktions- og Sundhedsstyring i 

Husdyrbruget, CEPROS) blev der i 2000 

igangsat nye projekter. Det drejer sig om 

staldindretning og systemudvikling i relation 

til velfærd for slagtesvin. 

Inden for plantebioteknologien blev 

der igangsat forskningsprojekter med en 

samlet bevillingsramme på ca. 9,8 mio. 

Forskningen er rettet mod udvikling af 

kvalitetsegenskaber i danske kulturplanter. 

Forskningsprofessorer 

For at kunne styrke udvalgte områder 

inden for jordbrugsforskningen fik DJF 

i 2000 sine 3 første forskningsprofessorater: 

• Knud Erik Bach Knudsen, Afd. for Husdyrernæring 

og Fysiologi. Professoratet 

skal intensivere forskningen i kulhydrater 

inden for ernæring og i planter. 

• Henrik Callesen, Afd. for Husdyravl og 

Genetik, skal udbygge forskningsindsatsen 

inden for forplantningsbiologi. 

• Preben Bach Holm, Afd. for Plantebiologi, 

til styrkelse af forskningen 

inden for plantebioteknologi.

8 

9 

BERETNING FRA BESTYRELSE OG DIREKTION 

Det er DJF´s målsætning at styrke den 

forskningsmæssige kompetence. Det skal 

ske gennem oprettelse af flere forskningsprofessorater, 

oprettelse af en ph.d.-stipendiepulje 

og en investeringspulje til nyt 

forskningsudstyr af strategisk betydning. 

Øget fokus på samarbejde 

med erhvervslivet 

Set i lyset af de ændrede vilkår for den 

offentlige forskning har DJF i 2000 haft 

fokus på at forstærke samarbejdet med 

såvel jordbrugets brancheorganisationer 

som med virksomheder i fødevaresektoren. 

Samarbejdet foregår dels gennem 

fælles deltagelse i forskningsprogrammer, 

dels gennem rekvirerede opgaver. Dette 

samarbejde sikrer en direkte videnformidling 

og teknologioverførsel, udover den 

traditionelle formidling gennem nationale 

og internationale publikationer. Det medfører 

en forstærket indsats med at indgå 

gensidigt forpligtende samarbejdsprojekter 

med erhvervslivet. DJF og samarbejdspartnere 

indgår på forhånd en skriftlig aftale 

om bl.a. hver parts forpligtelser, DJF’s 

ret til publicering af forskningsresultater 

samt parternes udnyttelse af og rettigheder 

til forskningsresultaterne. 

Innovation og patenter 

For at styrke indsatsen inden for den erhvervsmæssige/kommercielle 

udnyttelse 

af forskningsresultaterne indledte 

DJF et tæt samarbejde med 

Østjysk Innovation A/S. 

Et samarbejde der bl.a. 

havde til opgave at udvikle 

og professionalisere 

arbejdet med DJF’s 

patentsager. Den direkte 

kontakt og vejledning til 

forskerne medførte et 

øget antal indberetninger 

om kommercialiserbare forskningsresultater, 

hvoraf der efterfølgende er indsendt 

patentansøgning på 2 indberetninger, 

mens 2 andre indberetninger har foranlediget 

patentansøgning i andet regi. Ved 

udgangen af 2000 havde DJF en patentansøgningsportefølje 

på 8 opfindelser 

og 3 licensaftaler. 

Jordbrugsteknik 

(incl. Centerdrift Bygholm) 

Rugballegård 

Økologisk forsøgsgård 

Ny forskerpark ved Foulum 

I 2000 indviede regentparret Agro Business 

Park ved DJF i Foulum. Forskerparken er 

et samarbejde mellem Fødevareministeriet, 

Viborg Amt, Viborg Kommune og 

Tjele Kommune. Den skal skabe rammerne 

for et innovativt og inspirerende 

forsknings- og udviklingsmiljø, hvor 

udviklere, entreprenører og innovative 

virksomheder inden for jordbrugs- og 

fødevareområdet kan udvikle nye produkter 

i tæt samspil med forskningen. 

DJF har ikke økonomisk fællesskab 

med forskerparken i Foulum. Det forventes, 

at forskerparken på sigt vil få en positiv 

effekt på DJF’s udvikling i form af nye 

samarbejdsrelationer med innovative 

virksomheder. 

DJF´S ORGANISATION 

Plantebeskyttelse 

Plantebiologi 

Centerdrift Flakkebjerg 

Administration 

Mark- og Stalddrift 

(incl. forsøgsstationer) 

International Enhed 

Bestyrelse 

Direktion 

Animalske Fødevarer 

Husdyrsundhed og 

Velfærd 

Husdyravl og Genetik 

Husdyrernæring og 

Fysiologi 

Jordbrugssystemer 

Plantevækst og Jord 

Centerdrift og Centerservice 

Foulum 

Kvægbrugets Forsøgscenter 

Dansk kvægbrugserhverv samlede og 

indviede i 2000 sine faciliteter til kvægforsøg 

i et nyt ”Kvægbrugets Forsøgscenter” 

nær DJF i Foulum. Kvægbrugets Forsøgscenter 

skal producere resultater af 

umiddelbar relevans for praksis. Forskningen 

sker i et tæt samarbejde med DJF, 

idet det er os, som har det forsknings- og 

forsøgsmæssige ansvar for gennemførelsen 

af de faglige opgaver. Ligesom ved 

Agro Business Park har DJF ikke et økonomisk 

fællesskab med Kvægbrugets Forsøgscenter. 

Placeringen af Kvægbrugets 

Forsøgscenter nær DJF i Foulum betyder, 

at vores samarbejde med det danske 

kvægbrugserhverv bliver yderligere 

udbygget. 

Informationsafdeling 

Analytisk Kemi 

Prydplanter og Vegetabilske 

Fødevarer 

(incl. Centerdrift Årslev 

Sortsafprøvning 

Tystofte

Myndighedsberedskab 

DJF havde igen i 2000 mange myndighedsopgaver. 

Her skal især nævnes bidrag til 

udarbejdelse af: 

• Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II 

• Pesticidhandlingsplan II 

• Ammoniakhandlingsplan 

• Lovforslag om hold af svin på friland 

• Lovforslag om hold af rugehøns og 

slagtefjerkræ 

Endelig udfører DJF en række rutinemæssige 

myndighedsopgaver, bl.a. effektvurderinger 

af nye pesticider, kontrol af 

afgrøder og deltagelse i diverse råd og 

udvalg. 

Samarbejde med andre 

forskningsinstitutioner 

DJF etablerede i 2000 en række netværk 

og samarbejder med andre forskningsinstitutioner. 

Sammen med Ålborg Universitet, 

Den Kgl. og Veterinære Landbohøjskole 

(KVL), Danmarks Tekniske Universitet 

(DTU) blev der etableret et netværk 

for avanceret jordbrugsteknologi: „Danish 

Agricultural Network in Engi-neering and 

Technology“ (DaNet). Hensigten med 

DaNet er at fremme forskning og udvikling 

inden for jordbrugsteknik og -teknologi 

i videste betydning. Det gælder både 

inden for husdyrbrug, planteavl, økonomi, 

landskabspleje og økologi. Jordbrugsteknik 

og -teknologi omfatter de traditionelle 

og nyere discipliner, herunder computerstyring, 

robotter og maskinteknologi. 

Forskeruddannelse 

Animal Breeding Center Denmark (ABCD) 

blev etableret som et tæt samarbejde mellem 

DJF og KVL. Formålet er at udvikle et 

attraktivt, internationalt forsknings- og 

undervisningsmiljø inden for fagområdet 

husdyravl. 

KVL udnævner et antal adjungerede 

lektorer ved DJF, som medvirker ved 

planlægning og gennemførelse af undervisningen 

på Institut for Husdyrbrug og 

Husdyrsundhed, KVL. Lektorerne skal 

desuden fungere som hovedvejledere for 

speciale- og ph.d.-studerende samt udvikle 

IT-baseret fjernundervisning. 

EU-ansøgninger 

DJF deltog i en lang række ansøgninger 

under EU’s 5. rammeprogram i 2000. Især 

inden for Quality of Life (QoL). Udarbejdelsen 

af det store antal ansøgninger har 

styrket DJF forskernes internationale netværk. 

Resultatet af ansøgningsbestræbelserne 

var imidlertid ikke tilfredsstillende, 

idet kun ca. 10% af de indsendte 

ansøgninger er blevet bevilget. Derfor er 

der iværksat interne kurser for potentielle 

ansøgere til EU´s 5 rammeprogram. Det er 

et klart mål at blive bedre til at hente forskningsmidler 

i EU. Dette forudsætter dog, 

at EU udbyder forskningsprogrammer, 

som er relevante for DJF´s forskningsområder. 

Det foreliggende forslag til næste 

rammeprogram omfatter imidlertid intet 

selvstændigt tema på landbrugsområdet. 

Information 

2000 var året, hvor den samlede informationsindsats 

fra Fødevareministeriet for 

alvor blev synlig. Der blev vedtaget fælles 

mål på kommunikationsområdet, herunder 

et udvidet samarbejde mellem de 

informationsansvarlige, udvikling af websider, 

et fælles personaleblad, fælles nyhedsbrev 

og fælles udstillingsaktiviteter. 

Kommunikationscenter 

DJF etablerede i samarbejde med KVL, 

Viborg Amt, Landbrugets Rådgivningscenter 

og Landbrugsraadet Danmarks 

første Kommunikationscenter for Jordbrug, 

Miljø og Forskning ved Forskningscenter 

Foulum. Centret har til huse ved 

Agro Business Park, og er målrettet elever i 

gymnasieklasser, HTX, folkeskolens 

afgangsklasser og landbrugsskoler.

10 11 BERETNING FRA BESTYRELSE OG DIREKTION 

Målet er at give de besøgende et 

bredt indblik i jordbrug og jordbrugsforskning, 

stille dem over for konkrete 

problemstillinger, der kræver praktiske 

forsøg og kreative evner – at lade dem 

være forsker for en dag. 

Kommunikationscentret råder over 

400 m 2 specialindrettede lokaler og vil 

gøre brug af specielt DJF ekspertise. 

DJF har i 2000 udbygget informationsaktiviteterne 

på hjemmesiden 

(www.agrsci.dk), hvor vores publikationer 

kan søges og bestilles. Alle dokumenter 

på DJF’s hjemmeside kan søges 

frem med søgemaskine. Det er muligt 

at søge i flere niveauer i DJF´s database, 

som indeholder alle publikationer udarbejdet 

af DJF’s medarbejdere siden 1994. 

Forskningskvalitet og 

-relevans 

For at opfylde resultatkontrakten med 

Fødevareministeriet skal DJF dokumentere 

en stigning på mindst 4% i gennemsnit 

pr. år i antallet af internationale reviewede 

publikationer korrigeret for antal 

forskningsaktive i den 4-årige kontraktperiode. 

Stigningen i antallet af internationale 

reviewede publikationer fra 1999 

til 2000 var på 14,9%. Efter korrektion for 

antallet af forskningsaktive medarbejdere 

ændres stigningen til 17,3%. 

Med udgangspunkt i niveauet 1997 

har den gennemsnitlige stigning ligget 

på 7,5% pr. år og på 9,5% pr. år efter korrektion. 

Det viser, at forskningen ved DJF 

både kvalitativt og kvantitativt er inde i en 

god udvikling. Dette resultat er meget tilfredsstillende. 

Men det er ikke kun den videnskabelige 

formidling som har været inde i positiv 

udvikling. Også den nationale publicering 

til erhvervet og brugerne af forskningen 

er steget. I forhold til resultatkontrakten 

skal DJF dokumentere en stigning på 

mindst 4% i gennemsnit pr. år, korrigeret 

for antal forskningsaktive. 

DJF har haft en stigning på 2,8% i 

antallet af nationale publikationer fra 

1999 til 2000. Korrigeret for antallet af 

forskningsaktive medarbejdere er stigningen 

5,1%. 

Med udgangspunkt i niveauet 1997 

har den gennemsnitlige stigning ligget på 

3,5% pr. år og på 5,2% pr. år efter korrektion. 

Stigningen har været tilfredstillende, 

men der er ingen tvivl om, at DJF specielt 

til de danske brugere af forskningen skal 

overveje, hvordan brugerne serviceres 

bedst ved hjælp af internettet. 

En række forskere ved DJF har i løbet 

af 2000 gennemgået en seniorforskereller 

seniorrådgiverbedømmelse. Antallet 

af seniorforskere og seniorrådgivere er 

således steget fra 158 i 1999 til 171 i 2000, 

hvilket er meget tilfredsstillende. 

I 2000 blev der gennemført en evaluering 

af den videnskabelige kvalitet og 

relevansen af den samlede produktion 

og aktivitet i 2 forskningsafdelinger. Evalueringen 

af Afdeling for Plantebeskyttelse 

og Afdeling for Husdyravl og Genetik 

blev gennemført af paneler med internationalt 

anerkendte eksperter på de 2 

områder. De 2 afdelinger fik en meget 

positiv bedømmelse. 

Organisatoriske ændringer 

DJF har i 2000 været gennem en række 

organisatoriske ændringer. Arne Jensen 

tiltrådte pr. 1. maj som ny administrerende 

direktør. De 3 afdelinger på Årslev: 

Afdeling for Prydplanter, Afdeling for 

Vegetabilske Fødevarer og Afdeling for 

Infrastruktur blev den 1. april sammenlagt 

til én afdeling: Afdeling for Prydplanter 

og Vegetabilske Fødevarer. Målet er at 

styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle 

det gode samarbejde med erhvervet. 

DJF har pr. 1. april 2001 fået ny bestyrelse 

med direktør Jens Kampmann som 

formand.

Økonomi 

DJF har i 2000 afholdt udgifter for 521,8 

mio. kr, se figur 1, hvor de 393,6 mio. kr. 

eller 75,4% af de samlede udgifter fordeler 

sig på DJF’s forskningsmæssige indsatsområder. 

96,2 mio. kr. (18,4%) anvendes 

til lovpligtige opgaver og infrastrukturen 

(forskningsfaciliteter og driftsmæssige 

opgaver), mens de resterende 32 mio. kr. 

anvendes til administration. 

DJF’s udgifter i 2000 fordeler sig på 

ca. 120 store og små tilskudsgivere, se 

figur 2. Finanslovsbevillingen på 203,7 

mio. kr. udgør det største tilskud, svarende 

til 38% af de samlede indtægter 

i 2000, mens Fødevareministeriets programbevillinger 

udgør 172,9 mio. kr. eller 

32%. De resterende indtægter stammer 

fra landbrugs- og gartnerierhvervet med 

59,8 mio. kr. (11%) og agro- og fødevareindustrien 

med 20,3 mio. kr. (4%). EU’s 

bevillinger udgør 10,0 mio. kr. (2%), mens 

andre private og offentlige tilskudsgivere 

bidrager med 69,4 mio. kr. (13%). Heraf 

bidrager forskningsrådene med 18,9 mio. 

kr. 

DJF havde ultimo 2000 beskæftiget 

1.145 medarbejdere, se tabel 1. DJF havde 

i 2000 48 medarbejdere med ledelsesmæssige 

opgaver, 371 videnskabelige 

medarbejdere med forskningsopgaver, 

mens de øvrige 726 medarbejdere omfatter 

teknisk administrativt personale, 

elever og lærlinge. 

DJF har som et vigtigt formål at formidle 

sine resultater til erhvervslivet, 

forskningsverdenen og andre målgrupper 

gennem artikler i internationale tidsskrifter, 

forskningsrapporter, danske fagartikler 

og andre publikationer. Tabel 2 

viser mængden og fordelingen af DJF’s 

publikationer i perioden 1997-2000. 

TABEL 1. OPGØRELSE OVER PERSONALE VED DJF PR. 31.12.00 

Medarbejdere 

Chefer og medarbejder i lønramme 35 og derover 

Videnskabeligt personale med forskningsopgaver 

heraf seniorforskere og seniorrådgivere 

Teknisk administrativt personale 

heraf akademikere 

Elever 

Antal i alt 

TABEL 2. DJF PUBLIKATIONER I PERIODEN 1997-2000 

Antal publikationer 

Internationale reviewede publikationer 

Andre internationale publikationer 

Danske publikationer 

I alt 

1997 

245 

438 

533 

1.216 

Antal 

48 

371 

171 

690 

28 

36 

1.145 

1998 

267 

367 

561 

1.195 

1999 

261 

511 

573 

1.345 

2000 

300 

482 

589 

1.371

12 

13 

BERETNING FRA BESTYRELSE OG DIREKTION 

Fødevarer 10% 

Husdyravl og genetik 6% 

Husdyrernæring og fysiologi 8% 

Husdyrsundhed og velfærd 7% 

Jordbrugssystemer 8% 

Plantevækst og jord 9% 

Jordbrugsteknik 5% 

Prydplanter 4% 

Plantebiologi 6% 

Plantebeskyttelse 12% 

Lovpligtige opgaver 3% 

Infrastruktur 16% 

Administration m.v. 6% 

13,0 

FIGUR 1. DJF´S UDGIFTER FOR 2000 FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER 

10 mio. kr. 

EU 

2% 

22,9 mio. kr. 

20,3 mio. kr. 

Andre private 

Agro- og 

tilskudsgivere 

fødevareindustrien 

4% 

4% 

59,8 mio. kr. 

Landbrugs- og 

gartnerierhvervet 

11% 

FIGUR 2. DJF´S INDTÆGTER FOR 2000 

51,7 

32,7 

40,5 

36,7 

43,6 

46,2 

25,1 

23,3 

29,3 

32,0 

46,5 mio. kr. 

Andre offentlige 

tilskudsgivere 

9% 

172,9 mio. kr. 

Fødevareministeriets 

programbevillinger 

32% 

64,5 

83,2 

203,7 mio. kr. 

Finanslovsbevilling 

38%

Genjagt i Dansk og Svensk Holstein Kvæg 

I efteråret 1998 indledte vi i Afdeling for 

Husdyravl og Genetik arbejdet med at 

identificere gener, som påvirker kvantitative 

egenskaber hos Dansk og Svensk 

Holstein. Kvantitative egenskaber er 

egenskaber, som påvirkes af mange forskellige 

gener. Alligevel er der grund til 

at tro, at der eksisterer enkeltgener med 

store effekter på kvantitative egenskaber. 

Sådanne gener vil vi gerne identificere, 

for at kunne udnytte dem i avlsarbejdet 

og for at opnå en bedre forståelse af de 

biologiske processer. Et gen, som identificeres 

ved dets effekt på kvantitative 

egenskaber, kaldes et QTL efter det engelske 

‚quantitative trait locus‘. De kvantitative 

egenskaber, som vi især arbejder 

med at identificere gener for, er sygdomsresistens, 

kælvningsegenskaber 

og frugtbarhed. 

Unik kombination 

giver muligheder 

Projektet bygger på følgende 

forudsætninger: 

For det første gennemføres 

der i de nordiske 

lande en unik og effektiv 

registrering af en lang 

række sygdoms-, frugt- 

barheds- og kælvningsrelaterede egenskaber 

i en stor del af kvægbestanden. For 

det andet vedligeholdes der ved Afdeling 

for Husdyravl og Genetik en DNA-database, 

som indeholder prøver fra blandt 

andet et stort antal meget anvendte tyre. 

For det tredje besidder afdelingen den 

kombination af statistisk-genetisk og 

molekylærgenetisk ekspertise, som gør 

det muligt at gennemføre projektet. Projektet 

finansieres af danske og svenske 

kvægavlsforeninger, afdelingens egne 

midler samt af Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri. 

Hos mindre husdyr og i planteavlen 

kan man frembringe krydsninger, som giver 

mulighed for at afdække det genetiske 

grundlag for forskelle mellem individer. 

Den mulighed eksisterer ikke i kvægavlen, 

fordi kvæget har en lang generationstid, 

og køerne får få afkom. Derfor 

anvender vi i stedet en metode, som kaldes 

et „grand daughter design“. Det består 

i, at vi studerer et stort antal efterkommere 

efter et antal meget benyttede 

tyrefædre. 

Hvert dyr har to kopier af hvert kromosom. 

Ved hjælp af DNA-markører kan 

vi følge nedarvningen af enkelte dele af 

tyrefædrenes kromosomer til deres sønner. 

For hver enkelt stykke af kromosomet 

grupperer vi sønnerne efter, om de 

har fået en kopi af det ene eller det andet 

af deres faders kromosomer. Hvis der er 

tilstrækkeligt stor forskel på gennemsnittene 

mellem de to gruppers døtres egenskaber, 

giver det os anledning til at tro, 

at der i dette kromosomstykke er et eller 

flere gener, som påvirker den egenskab, 

som vi studerer, dvs. at vi har fundet et 

QTL. Denne proces gentages for alle dele 

af kromosomerne, hvorved vi opbygger et 

kort over hele arvemassen med indikation 

af, hvilke dele af kromosomerne, der forårsager 

den genetiske variation. 

På nuværende tidspunkt har vi helt 

eller delvist overblik over ca. halvdelen af 

kromosomerne i Holstein Kvæget. Vi har 

på denne måde allerede fundet tydelige 

tegn på, at der findes gener, som forårsager 

målbar variation i praktisk talt alle 

de kvantitative egenskaber, som vi har 

undersøgt i projektet. 

Gener til gavn for avl og 

husdyrsundhed 

Identifikation af gener for egenskaber 

som f.eks. resistens mod yverbetændelse 

åbner mulighed for et mere effektivt avlsarbejde 

for denne egenskab. For øjeblikket 

undersøger vi i samarbejde med kvægavlskonsulent 

Jørn Rind Thomasen fra

14 15 BERNT GULDBRANDTSEN, MOGENS S. LUND OG VIVI H. NIELSEN, AFD. FOR HUSDYRAVL, OG GENETIK 

Kvægavlsforeningen for Ringkøbing Amt 

mulighederne for anvendelse af de nuværende 

resultaterne i praktisk kvægavl. 

For at få det fulde udbytte af arbejdet 

vil vi i de næste par år arbejde på at opnå 

en mere præcis placering på kromosomerne 

og nøjere karakterisering af de 

fundne gener. Noget af dette arbejde 

kommer til at ske sammen med kvægavlsforskere 

fra de øvrige nordiske lande, 

som arbejder i projekter, der ligner vores, 

140 

148 

144 148 

148 

1000 

500 

1000 

500 

2000 

1500 

1000 

500 

20 

15 

10 

men som er rettet mod de røde malkekvægracer. 

Samtidig giver identifikationen af 

QTL‘er nye forskningsmæssige muligheder. 

Hvis vi kan identificere nøjagtigt 

hvilke gener, der er ansvarlige for den variation 

vi ser, opnår man en meget dybere 

forståelse for de fysiologiske mekanismer, 

som ligger til grund for den variation, vi 

ser mellem individerne. 

Sammenfattende kan man sige, at 

5 

FIGUR 1. UDDRAG AF RESULTAT AF EN QTL-ANALYSE, HVOR HVER 

KURVE SVARER TIL EN TYREFADER, OG HVOR HØJE VÆRDIER ANTYDER, 

AT DER KUNNE VÆRE ET QTL 

0 

0 0. 1 0. 2 0. 3 0. 4 0. 5 0. 6 0. 7 

projektet skaber mulighed for mere effektivt 

at udnytte det unikke datamateriale, 

som eksisterer takket være de nordiske 

landes omhyggelige registreringssystemer. 

Identifikationen af QTL for sundhedsegenskaber 

mm. kan udnyttes til 

forbedringer i malkekvægavlen til glæde 

både for mælkeproducenterne og for dyrene. 

Desuden vil det åbne spændende, 

nye forskningsmuligheder. 

140 146 

140 

146 148 

FIGUR 2. EKSEMPLER PÅ RESULTATER, NÅR FORSKELLIGE TYRES DNA-MARKØR TYPER BESTEMMES. TALLENE ANGIVER LÆNGDEN AF DNA-MARKØREN. 

NÅR FAR OG SØN HAR DEN SAMME LÆNGDE AF EN AF MARKØRERNE, SÅ ER DET DEN, SOM ER NEDARVET 

2000 

1500 

1000 

500 

900 

600 

300 

1500 

1000 

500

Valg af staldventilation via edb 

Gennem flere år er der blevet forsket i at 

skabe de bedst mulige varme- og ventilationsforhold 

i de danske stalde. For at dyr 

kan trives i staldene, og landmanden få et 

godt arbejdsmiljø under pasningen af dyrene, 

skal ventilations- og eventuelt varmeanlæg 

være dimensioneret korrekt. 

Det gælder for såvel lukkede og isolerede 

stalde som for åbne og uisolerede stalde. 

Afdeling for Jordbrugsteknik har derfor 

i samarbejde med virksomheder, der 

fremstiller udstyr til ventilations- og varmeanlæg 

til stalde, udarbejdet et EDBprogram, 

som kan lette valget og optimere 

driften af anlæg. 

PC programmet StaldVent 

StaldVent er navnet på programmet, 

som kan give forslag til dimensionering 

af ventilations- og varmeanlæg, 

valg af komponenter samt simulering 

af det forventede klima og energiforbrug 

året rundt. 

Formålet med udviklingen, som startede 

i 1980‘erne, var at sammenfatte viden 

om staldklima til et praktisk anvendeligt 

PC program til valg af ventilationsanlæg 

til stalde. Programmet kunne i sin 

første version bruges til at udvælge de 

komponenter, som passede til stalden, 

og senere er systemet udviklet til sit 

nuværende omfang. 

Staldklima i åbne stalde 

Også i åbne og naturligt ventilerede 

stalde er det en fordel at se på staldklimaet: 

For det første skal luftskiftet 

være stort nok i de vindstille perioder, 

og for det andet skal dyrenes hvileareal 

beskyttes mod træk, specielt i kolde 

perioder. 

Ventilationsbehov 

Størrelsen af produktionen er afgørende 

for, hvor stort et ventilationsanlæg bør 

være. Når arten og antallet af dyr samt 

deres vægt indtastes i StaldVent, regner 

programmet selv ud, hvor mange gange 

luften skal skiftes ved maksimal ventilation. 

I programmet er indlagt standardværdier 

for kvæg, svin og fjerkræ samt 

foreløbige værdier for kalkuner. Standardværdierne 

omfatter dyrenes afgivelse af 

varme, vanddamp og CO 2 . 

Varmebehov 

Hos klimafølsomme dyr kan det være 

nødvendigt at installere et varmeanlæg. 

Det er vigtigt at vurdere anlæggets effekt 

i sammenhæng med bygningens isolering, 

og dimensioneringen bør desuden 

altid indeholde en analyse af staldklimaet 

året rundt, og af det forventede energiforbrug. 

StaldVent kan benyttes til at beregne 

både det største varmebehov og behovet 

for at regulere varmen. 

Valg af anlægsdele 

Med StaldVent er det muligt at vælge 

anlægsdele, som opfylder de krav, produktionen 

stiller. 

Et ventilationsanlæg stykkes sammen 

af udsugnings- og indsugningsenheder. 

Programmet beregner, om ventilation bliver 

tilstrækkelig med disse dele. Det gælder 

også i de tilfælde, hvor der vælges diffust 

luftindtag, f.eks. når luften tages fra 

tagrummet gennem isoleringen. Varmerør, 

ribberør etc. til varmeanlæg kan ligeledes 

vælges via StaldVent. 

For denne facilitet er det nødvendigt, 

at der er afprøvningsdata for de forskellige 

komponenter. Disse findes i de afprøvningsrapporter, 

som udarbejdes på 

Forskningscenter Bygholm. 

Staldklima og energiforbrug 

I de senere år er der sket mange ændringer 

i husdyrproduktionen, bl.a. er ønskerne til 

temperatur og fugtforhold i stalde ændret. 

Det har store konsekvenser for energiforbruget.

16 17 SVEND MORSING OG JAN S. STRØM, AFD. FOR JORDBRUGSTEKNIK 

I den nye version af StaldVent er det 

muligt at simulere det årlige energiforbrug 

til opvarmning og ventilation, og det har 

åbnet for at foretage konsekvensanalyser 

af forskellige energibesparende tiltag. 

Specielt denne facilitet har interesse for 

energikonsulenterne. 

Luftfordeling 

I den tidligere version af StaldVent var 

det muligt at købe et modul til at simulere, 

hvordan ventilationsluften fordelte 

sig fra ventilerne i stalden. I samarbejde 

med Norges Landbrugshøgskole er vi nu 

i gang med at udvikle et lignende modul 

til den nye version. 

Figur 1 viser et eksempel på en simulering 

af luftfordelingen. Eksemplet er fra 

den tidligere version af StaldVent. 

Anvendelse af programmet 

StaldVent anvendes i mange sammenhænge, 

både til praktisk dimensionering 

og salgsarbejde, og til teoretiske analyser 

og undervisning. Fabrikanter af klimaanlæg 

til stalde bruger programmet til projektering 

eller til analyse af specielle, 

klimatekniske problemstillinger. 

StaldVent bruges desuden i forbindelse 

med undervisning i klimateknik på 

KVL, og nogle landbrugsskoler bruger det 

til at give eleverne en bedre forståelse af 

staldklimatekniske sammenhænge. 

Programmet kan købes på Forskningscenter 

Bygholm, Afdeling for Jordbrugsteknik. 

FIGUR 1 

0,39 M/S

Kulhydrater er andet end energi 

En stor del af foderet til grise består af 

kulhydrater. Meget tyder på, at kulhydraterne 

ikke kun giver grisene den nødvendige 

tilførsel af energi, men også har 

positive sundheds- og velfærdsmæssige 

egenskaber. 

I den klassiske ernæring har kulhydrater 

udelukkende været betragtet som 

en vigtig energikilde for grise og andre 

enmavede dyr. Denne simple anskuelse 

er imidlertid blevet mere nuanceret med 

årene. Det formodes nu, at sammensætningen 

af foderets kulhydrater spiller en 

vigtig rolle for fordøjelses- og absorptionsforholdene 

i mave-tarmkanalen. Det 

samme er tilfældet for dyrets modstandsdygtighed 

mod infektioner og for balancen 

i fordøjelsessystemets bakterieflora. 

Forbedret tarmsundhed 

Der er i dag en udbredt interesse i at finde 

miljøvenlige metoder til at forbedre grisenes 

sundhedstilstand. Bl.a. har man bekæmpet 

Salmonella i svineproduktionen 

og gennemført forebyggende foranstaltninger 

til forbedring af mavesundheden. 

Erfaringer herfra har vist, at foderets kulhydrater 

og foderstrukturen har betydning 

som forebyggende foranstaltninger. Det 

formodes, at foder der giver et sammenhængende 

fordøjelsesmateriale med lille 

seperation i væske og faststof, beskytter 

mod Salmonella, ligesom det er med til 

at reducere forekomsten af mavesår. 

Kulhydratdelen af foderet består af 

en række forskellige kemiske forbindelser, 

der har det til fælles, at de er opbygget af 

grundstofferne kulstof, brint og ilt. En del 

af kulhydraterne – stivelse og sukker – 

nedbrydes i tyndtarmen og optages til 

kroppen som glukose. De resterende kulhydrater, 

først og fremmest kulhydraterne 

i fibrene, visse oligosakkarider og resistent 

stivelse, omsættes i blind- og tyktarm. 

Ved omsætningen i blind- og tyktarm 

produceres gasser og såkaldte kortkædede 

fedtsyrer, ligesom der frigøres 

energi til tarmbakteriernes vækst. 

Sammensætningen af de kulhydrater, 

der kommer til blind- og tyktarm, vil påvirke 

både produktionshastigheden og 

sammensætningen af de kortkædede 

fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer spiller 

en forholdsvis lille rolle for energitilførslen 

til grisen. Men der er stigende erkendelse 

af fedtsyrernes betydning for opretholdelse 

af en sund og funktionsduelig 

tarmslimhinde. En af de dannede fedtsyrer, 

smørsyre, er specielt vigtig i denne 

sammenhæng. Smørsyre har en regulerende 

effekt på den hastighed, hvormed 

tarmcellerne deler sig, og på tarmcellernes 

differentiering, d.v.s. når cellerne deler 

sig til celler med forskellig funktion. 

Parasitter kan hæmmes 

Ud over at kulhydraterne påvirker de 

gæringsprocesser, der forårsages af tarmbakterierne, 

kan tilstedeværelsen af parasitten 

knudeorm styres via foderets kulhydrater. 

Kulhydrater, der er modstandsdygtige 

over for gæringen i tarmen, fremmer 

etablering af knudeorm og hunnernes 

ægproduktion. Kulhydrater, der kan 

omsættes af tarmfloraen, har den modsatte 

virkning. Virkningsmekanismen er 

endnu ikke fastlagt, men der formodes 

at være et samspil mellem de ufordøjede 

foderkomponenter, tarmfloraen, tarmslimhinden, 

tarmens immunitet og det 

beskyttende slimlag, der ligger på ydersiden 

af tarmcellerne. 

Forbedret velfærd 

De nye regler vedrørende opstaldning af 

drægtige søer tilskriver, at søerne i fremtiden 

skal være løsgående. Denne situation 

stiller nye krav til optimal fodersammensætning, 

idet drægtige søer fodres særdeles 

restriktivt i forhold til deres optagelseskapacitet. 

Ved konventionel fodring med 

koncentrerede foderblandinger vil søerne 

derfor hurtigt optage foderet, og de vil 

hurtigt derefter føle sult, der ytrer sig i høj 

forekomst af stereotypier hos fikserede

18 19 KNUD ERIK BACH KNUDSEN, AFD. FOR HUSDYRERNÆRING OG FYSIOLOGI 

søer og forøget aggression hos gruppeopstaldede 

søer. Fiberrige foderblandinger 

har en gavnlig effekt på disse forhold. 

Dette skyldes en kombination af flere 

forhold. For det første falder foderets 

koncentrationsgrad med stigende fiberindhold, 

for det andet bevirker fibrenes 

vandholdende egenskaber en langsommere 

tømning af maven og for det tredje 

betyder et større fiberindhold, at optagelsen 

af energi bliver udstrakt over en længere 

periode. På denne måde forlænges 

den periode, hvor søerne føler sig mætte, 

hvilket giver sig udslag i en nedsat aggression 

hos gruppeopstaldede søer. 

Betydning for 

svineproduktionen 

Forskningen i kulhydraternes betydning 

for grises ernæring, sundhed og velfærd 

sker i et forskningsrådsprofessorat finansieret 

af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige 

Forskningsråd ved Danmarks 

JordbrugsForskning inden for området 

Kulhydrater og ernæring. Forskningen 

bidrager til forståelsen af, hvordan man 

kan forbedre grisenes ernærings- og 

sundhedstilstand. Denne forståelse er 

vigtig for at sikre en miljøvenlig produktionsform 

inden for såvel konventionel 

som økologisk svineproduktion. 

Ægudskillelse i gødning 

Relativ andel, % 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Byg Hvede Mel Piller 

16 timer Centrifugering 

FIGUR 1. RELATIV ANDEL AF FORDØJELSESMATERIALET I MAVEN SOM FASTFASE EFTER 

16 TIMERS HENSTAND ELLER EFTER CENTRIFUGERING VED FODRING MED ET EKSPANDAT 

BASERET PÅ BYG ELLER HVEDE HENHOLDSVIS ET HVEDEBASERET FODER GIVET SOM 

MEL ELLER PILLER. UNDERSØGELSEN ER LAVET I SAMARBEJDE MED LANDSUDVALGET 

FOR SVIN 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Diæt A 

Diæt B 

Diæt A->Diæt B 

Diæt B->Diæt A 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Uger efter infektion 

FIGUR 2. UDSKILLELSEN AF KNUDEORMSÆG I GØDNINGEN 0-12 UGER EFTER INFEKTION 

MED 6000 INFEKTIVE KNUDEORMSLARVER VED FODRING MED BLANDINGER INDEHOL- 

DENDE UFORDØJELIGE FIBRE (DIÆT A) HENHOLDSVIS FORDØJELIGE FIBRE (DIÆT B). 

UNDERSØGELSEN ER LAVET I SAMARBEJDE MED CENTER FOR EXPERIMENTEL PARASITO- 

LOGI, DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Kødsaft fra muskel til polystyrenbakke 

De fleste af os kender det. Man står længe 

og vender fortvivlet samtlige bakker med 

koteletter i køledisken for at finde de formodet 

mest saftige og velsmagende. Fortvivlelsen 

er særdeles velbegrundet, da 

koteletternes fremtoning alene skal afgøre, 

om de kan leve op til den ønskede 

spiseoplevelse ved måltidets indtagelse. 

I denne søgen efter velsmagende koteletter 

sker det ofte, at man støder på en bakke, 

hvor der er sivet kødsaft ud fra kødet. 

Her ses således nogle slatne koteletter, 

der flyder rundt i kødvæske, eller deler 

plads med en “blodfyldt ble”. En sådan 

bakke bliver hurtigt lagt tilbage i køledi- 

sken, den er ikke indbydende og appetitvækkende. 

Ræsonnementet er ikke ubegrundet, 

idet stor væskeudskillelse kan 

forringe spisekvaliteten. Kødet bliver 

mindre saftigt og kan opleves sejt og tørt. 

Med henblik på at forstå kødsaftens 

vej fra den levende muskel til polystyrenbakken 

har der gennem de seneste to år 

pågået en intensiv indsats ved Afd. for 

Animalske Fødevarer for at finde og udnytte 

metoder til at følge det intra- og 

ekstracellulære vand i musklen til det ses 

som udsivet vand fra kødet, det såkaldte 

kødsaft. 

Der har i indeværende periode været 

stor fokus på anvendelse af en metode 

baseret på lav-felts Nuklear Magnetisk 

Resonans. Kød består af 75-80% vand, 

og måleprincippet i metoden udnytter, 

at vandmolekylernes protoner har magnetiske 

egenskaber. Ved placering af en 

muskel-/kødprøve i et magnetfelt vil 

vandmolekylerne påvirkes, og et signal 

registreres. Dette signal reflekterer vandets 

mikroomgivelser og giver dermed 

information om vandets mobilitet og 

distribution. 

Ved at anvende kontrolleret dyremateriale 

i kombination med lav-felts 

NMR-målinger har det således været 

muligt at karakterisere vandets mobilitet 

gennem musklens omdannelse til kød. 

Både i musklen og i kødet er vandet karakteriseret 

af tre distinkte vandpopulationer, 

som eksemplificeret for kød i figur 

1. I både musklen og kød findes en lille 

del (1-3%) af vandet associeret relativt 

tæt til muskelproteinerne. I musklen holdes 

de to andre vandpopulationer adskilt 

af muskelcellemembraner, således der er 

tale om såkaldt intra- (90-95%) og 

ekstracellulært (5-8%) vand. I kødet, 

hvor muskelcellemembranerne er ødelagte, 

er disse to vandpopulationer placeret 

anatomisk i og udenfor det højt organiserede 

myofibrillære proteinnetværk. 

Figur 2 viser, hvorledes det ved hjælp af 

lav-felts NMR er muligt at følge de tre 

vandpopulationer under musklens omdannelse 

til kød. 

Gennem ovenfor nævnte undersøgelser 

er det vist, at den vandpopulation, 

der findes udenfor det højt organiserede 

myofibrillære proteinnetværk i kød, er direkte 

korreleret til tabet af kødsaft fra en 

svinekotelet. Lav-felt NMR-måling på en 

hel muskel 24 timer efter slagtning kan 

således forudsige udsivning af kødsaft fra 

kød. Eller sagt på en anden måde; at den 

dag NMR-udstyr når et prisleje, der gør 

det tilgængeligt som on-line målemetode, 

vil dette kunne anvendes til at kvalitetssortere 

svinekød på en økonomisk væsentlig 

og forbrugerrelevant parameter 

– Evnen til at holde på kødsaften.

20 

21 

HANNE CHRISTINE BERTRAM 0G HENRIK JØRGEN ANDERSEN, AFD. FOR ANIMALSKE FØDEVARER 

Undersøgelserne har også vist, at 

både tidspunktet efter slagtning, hvor 

muskelcellemembranerne ødelægges, 

samt hastigheden hvormed slagtekroppen 

nedkøles, er kritisk for det efterfølgende 

væsketab fra kødet. Det vil sige, 

at genotype, stressniveau hos dyret på 

slagtetidspunktet og nedkølingshastighed 

direkte påvirker potentielt væsketab fra 

kødet. 

Trods den noget sofistikerede angrebsvinkel 

har NMR-metoden vist et 

fantastisk potentiale m.h.p. at få en fundamental 

forståelse af vandets bevægelser 

under musklens omdannelse til kød samt 

hvilke parametre, der påvirker dette. Arbejdet 

med metoden vil videreføres i 

årene fremover for herigennem at finde 

frem til de parametre, der kan optimere 

køds evne til at holde på kødsaften. 

Foruden den allerede opnåede viden 

har NMR-måleteknikken andre lovende 

anvendelsesmuligheder inden for forskningen 

i kødkvalitet. NMR-måleteknikken 

kan således også med fordel bruges 

til at følge forarbejdningsprocesser, f.eks. 

saltning af kød. På nuværende tidspunkt 

er det langt fra forstået, hvorledes vandbinding 

og -fordeling i kødet påvirkes af 

saltning, og fremtidige undersøgelser med 

NMR-måleteknikken vil formentlig give 

viden, der direkte kan benyttes ved optimering 

af saltningsprocessen. 

Endelig må NMR-måleteknikken 

også kunne forventes at bibringe betydningsfuld 

information ved varmebehandling 

af kød, f.eks. hvorledes opvarmningsforløb 

og temperatur påvirker vandfordeling 

og vandudsivning fra kødet. Dette 

vil herefter kunne benyttes til at optimere 

tilberedningsprocesser i f.eks. storkøkkener, 

således at saftighed og koge-/stegesvind 

optimeres m.h.p. bedst mulig spisekvalitet 

af det endelige produkt. 

Amplitude 

0 

1000 

Time after 

slaughter (min.) 

6 

4 

2 

500 

0 

T2 2 

muskel 

T2 1 

Amplitude 

T2 0 

Characteristic water signals in meat 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

muskelfiberbundter 

intramyofibrilært 

vand 

extramyfibrilært 

vand 

kød 

enkelte 

muskelfibre 

bindevæv 

vandudskillelse 

10 100 1000 

Tid (ms) 

FIGUR 1. SKEMATISK REPRÆSENTATION AF DE VED NMR INDENTIFICERBARE VAND- 

POPULATIONER I MUSKEL OG KØD 

FIGUR 2. TYPISKE ÆNDRINGER I VANDPOPULATIONER UNDER 

MUSKELENS OMDANNELSE TIL KØD MÅLT VED NMR RELAKSATION

Leveren og stofskiftesygdomme 

BIOPSIINSTRUMENT 

Leveren deltager både i dannelse og nedbrydning 

af metabolitter og hormoner og 

er et centralt og meget betydende organ 

for koens stofskifte. Specielt ved overgang 

til laktation sker der store ændringer i 

fedt-, kulhydrat- og proteinstofskiftet, for 

at koen kan tilpasse sig det store næringsstofbehov 

til mælkeproduktion. Leverens 

tilpasningsevne spiller en central rolle i 

bekæmpelsen af en for stor ”ubalance” 

i stofskiftet, der kan føre til tabsgivende 

produktionssygdomme. I igangværende 

projekter arbejdes der på bedre beskrivelse 

og forståelse af vigtige fysiologiske 

processer i fedtstofskiftet, og hvorledes 

disse påvirkes af koens status. Specielt 

LEVERBIOPSI AFVEJES I FORBINDELSE MED ANALYSE 

fokuseres der på betydningen af indlejring 

af fedt i leveren i tidlig laktation. Sigtet 

med forskningen er at give bedre vejledning 

til, hvorledes stofskiftesygdomme 

forebygges. 

Hvad kan vi måle i leveren 

Gennem de seneste par år har vi udarbejdet 

metoder, der muliggør studier af, 

hvorledes forskellig behandling af køerne 

omkring kælvning påvirker leverens status 

og omsætningskapacitet. Undersøgelserne 

af leverens status og omsætningskapacitet 

baseres på små leverbiopsier, 

der kan udtages skånsomt fra dyrene. 

Biopsierne, der udtages med humane 

biopsinåle, vejer ca. 20 mg. Dette er 

mange gange mindre end traditionelle 

metoder til udtagning af leverbiopsier, 

som anvendes i udlandet, hvor der ofte 

udtages biopsier på op til 3 til 7 gram 

levervæv med unødvendig stor risiko for 

blødning i dyret. Vores erfaring med metoden 

er, at biopsiudtagningen med stor 

sandsynlighed ikke påvirker dyret mere 

end udtagningen af blodprøver. 

I afdelingen har vi endvidere tilpasset 

kemiske analysemetoder samt in vitro 

metoder, således at analyserne kan baseres 

på disse små leverbiopsier. Analyserne 

omfatter levervævets kemiske sammensætning 

(fedt, glykogen, DNA etc.) samt 

dets kapacitet til omsætning af langkædede 

fedtsyrer (LCFA), herunder leverens 

kapacitet til at oxidere LCFA og syntesekapaciteten 

af depotfedt (TAG). Vi har 

dokumenteret, at vi med de små leverbiopsier 

kan opnå resultater fuldt på 

højde med de metoder, der traditionelt 

bruges i udlandet. 

Foreløbige resultater og 

forventninger 

En stor mobilisering af kropsdepoter i 

tidlig laktation er en normal situation 

for en højtydende malkeko. Vi har dog 

konstateret, at der er stor individuel forskel 

i mobiliseringens størrelse samt hvorledes 

de enkelte køer klarer/håndterer en 

given mobilisering. Analyse af relationerne 

mellem traditionelle produktionsdata 

og leverens kemiske sammensætning og 

omsætningskapacitet af LCFA har vist, at

22 23 JENS BECH ANDERSEN 0G KLAUS LØNNE INGVARTSEN, AFD. FOR HUSDYRSUNDHED OG VELFÆRD 

der ikke er en tydelig sammenhæng mellem 

foderoptagelse, mælkeydelse, mobilisering 

og fedtindlejring i leveren. Ligeledes 

viser resultaterne, at de registrerede 

forskelle i leverens fedtindhold kan forklares 

med forskelle i leverens omsætningskapacitet 

af NEFA. Leverens kapacitet 

til omsætning af LCFA er således en 

væsentlig faktor for, hvordan koen klarer 

en given mobilisering i tidlig laktation. 

Der er øget fokus på malkekøernes 

sundhed og på, om et højt ydelsesniveau 

har en negativ indflydelse på sundheden. 

De teknikker, vi har udviklet, giver os nu 

mulighed for at undersøge, hvorledes 

foderets energikoncentration, specielle 

næringsstoffer og foderadditiver påvirker 

leverens status og omsætningskapacitet. 

Hermed bliver det muligt at vurdere, hvorvidt 

forskellige behandlinger kan minimere 

risikoen for subkliniske og kliniske 

stofskiftesygdomme i tidlig laktation. 

Fokus i det fremadrettede arbejde er at 

skabe indsigt i hvilke faktorer, der giver 

ubalancen hos malkekøer i tidlig laktation 

samt hvorledes ubalancen kan forebygges. 

Der samarbejdes i denne forbindelse 

især med kollegaer fra USA. 

LEVERBIOPSI KLARGØRES TIL FEDTBESTEMMELSE 

Mælk 

12 

Koens liv 

Energibalance 

Foderoptagelse 

- Fedt i leveren 

- Risiko for produktionsbetingede sygdomme 

FIGUR 1. SAMMENHÆNG MELLEM FEDT I LEVEREN OG RISIKO FOR PRODUKTIONSBETINGEDE SYGDOMME 

48 

uek

IntelliGrow 

Klimastyring set ud 

fra plantens perspektiv 

Normalt forsøger man at holde klimaet 

i et drivhus så konstant som muligt, selvom 

man varierer det noget mellem dag 

og nat. Ofte er der store forskelle mellem 

de angivne setpunkter og det aktuelle 

klima der opnås i drivhuset. Er det naturlige 

lysniveau lavt, kan det være svært at 

kompensere med kunstigt lys – også set 

i sammenhæng med, at omkostningerne 

på elektricitet er høje, og udgiftene til 

varme til stadighed stiger. Er temperaturen 

høj udenfor, er det ikke muligt at køle 

væksthuset, med mindre der anvendes 

skygge eller ventilation, og når luftvinduerne 

er åbne, tilføres der normalt ikke 

CO 2 . Set i forhold til energiomkostningerne 

betyder det, at når lysniveauet er 

højt tabes potientiel produktion, og når 

det er lavt, er øget plantevækst dyr. 

Vi har derfor spurgt os selv: Hvorfor 

ikke anvende planternes naturlige fleksibilitet 

til at udvikle et nyt klima, der nærmer 

sig udendørsklimaet? Det skal sammenholdes 

med, at de konstante klimabetingelser 

i et væksthus godt nok betyder hurtig 

vækst, men med risiko for at producere 

planter, der har sværere ved at tilpasse 

sig. 

Praktisk anvendelse 

af plantefysiologi 

Hvis vi vil udnytte planternes naturlige 

tilpasningsevne i væksthusets klimastyringssystem, 

kræver det, at vi ved mere 

om den fysiologi, der ligger til grund for 

væksten. Fotosyntese forekommer i planten, 

når der er lys, og så omdannes CO 2 

og vand til energi (sukker). Den mængde 

af lys planten udsættes for bestemmes af 

lysniveauet, bladareal, plantens størrelse, 

og af hvor meget planterne bliver skygget 

af naboplanter. Det sukker, der produceres 

af fotosyntesen fordeles til rødderne, 

nye blade og knopper. Ved respiration 

både om dagen og om natten frigives 

CO 2 . Denne proces er uundgåelig, da 

respiration er nødvendig for både vedligeholdelse 

og ny vækst. Da vandog 

næringstilførsel normalt holdes konstant 

i produktionen, er vores nuværende 

forskning koncentreret om temperatur, 

CO 2 koncentrationen og lysniveau. Et eksempel: 

Ved en CO 2 koncentration på 350 

ppm og højt lysniveau, har fotosyntese en 

optimal temperatur på 21 ºC i Krysantemum. 

Når vi giver planterne 1000 ppm 

CO 2 , øges fotosyntesen ved 21 ºC med 

40%, men pludselig er optimumtemperatur 

ændret til 30°C og stiger med 75%. 

Hvis temperaturen derfor øges til 30 ºC 

sammen med CO 2 koncentrationen, er 

resultatet betydelig større fotosyntese, 

se figur 1. 

Man taber på gyngerne, 

hvad man vinder på 

karrusellerne 

Det lave lysniveau i vinterperioden medfører, 

at fotosyntesen og dermed og plantens 

vækst er lav. Derfor bliver de andre 

miljøfaktorer (varme og CO 2 ) ikke udnyttet 

effektivt. Mangel på lys er derfor den 

mest vækstbegrænsende faktor i vinterperioden. 

Hvis temperaturen reduceres 

på grund af lavt lysniveau, kan energiforbruget 

reduceres, da det ikke kan anvendes 

til vækst. Hvis lysniveauet er tilstrækkeligt 

højt, er planterne i stand til at udnytte 

både en høj temperatur og CO 2 

koncentration. 

Denne balancekunst opnåes i det 

klimastyringssystem vi kalder for Intelli- 

Grow. Systemet tilfører varme og CO 2 i 

de perioder, hvor planterne kan udnytte 

dem. Det betyder, at det er muligt at spare 

på energien med kun minimal ændring i 

plantevækst, fordi det vekslende lysniveau 

udnyttes. 

Det dynamiske IntelliGrow klima er 

meget forskelligt fra det traditionelle klima 

i væksthuse i dag. Temperaturgrænsen på 

30 ºC er særdeles høj, men vi har ikke set 

nogen skade på planterne. Der er heller 

ikke været problemer med kondensation 

af vanddamp på planterne. Det skyldes 

formodentligt, at luften afkøles forholdsvis 

langsomt og derfor kondenserer på 

vinduerne og ikke på planterne. Det er 

med til at reducere angreb af specielt 

svampesygdomme. Hvis luftfugtigheden 

viser sig at være et problem, tilføres systemet 

en komponent, som mindsker luftfugtigheden 

gennem ventilationen. 

Store energibesparelser 

Sammenlignet med et standard klimastyringssystem, 

har energibesparelserne 

i vinterperioden været mellem 20-40%. 

Energibesparelserne skyldes: 

• lavere nattemperatur 

• justering af dagtemperatur til det 

aktuelle/indstillede lysniveau 

• en højere ventilationsgrænse 

• bedre udnyttelse af tilgængelig varme

24 25 EVA ROSENQVIST OG CARL-OTTO OTTOSEN, AFD. FOR PRYDPLANTER OG VEGETABILSKE FØDEVARER 

Planternes reaktion på IntelliGrow afhænger 

af arten, og hvornår på året de er 

dyrket. I forsøgene i vintermånederne var 

vækst og blomstring lidt forsinket, medens 

væksten var øget i forårsmånederne. I 

vintermånederne blev planterne mere 

kompakte, mens de senere på foråret 

enten blev højere eller større. Antallet af 

knopper og blomster lader til at blive øget 

med den dynamiske klimakontrol. Holdbarheden 

blev ikke påvirket. 

IntelliGrow er blevet testet på adskillige 

arter, bl.a.: potteroser, Hawai-blomst, 

Asters, Gerbera, Koraltop, Krysantemum, 

Begonia, Petunia og mange andre. Da de 

alle blev dyrket i de samme klimaer, var 

klimaet ikke optimal for alle arter. F.eks. 

var Hibiscus´s blomstring meget forsinket 

på grund af den lave nattemperatur. 

Krysantemum´s blomstring blev imidlertid 

ikke forsinket i det dynamiske klima, 

på trods af afvigelsen fra, hvad der normalt 

anses for at være den optimale temperatur 

for blomstring. Så hovedresultatet 

er klart – der kan spares penge på energien 

og vi har brug for mere viden om, 

hvordan planterne i grunden klarer et 

dynamisk klima. 

Hvordan anvendes den 

aktuelle viden i dit eget 

væksthus? 

Selvom IntelliGrow ikke ligger på computerne 

ude i gartnerierne, kan en stor 

del af erfaringerne benyttes til forbedring 

af klimakontrollen i den nuværende 

væksthusproduktion. Det er dog en forudsætning, 

at en eller anden form for 

automatisk klimakontrol er tilgængelig. 

De første skridt til at efterligne de dynamiske 

klimaer er opnået med IntelliGrow 

i nogle kommercielle gartnerier med 

energibesparelser på mellem 10 og 30%. 

For at komme videre har vi brug for 

mere viden om hvilke planter, der kan 

tåle lavere nattemperaturer – og hvor lavt 

de kan komme i temperatur om natten og 

hvor meget de kan tåle om dagen. Kort 

sagt – vi skal kalibrere systemet til de 

mange forskellige plantearter, der dyrkes 

i danske gartnerier. Dette kræver videre 

forskning i fotosyntesen og i hvordan vi 

mest effektivt udnytter klimaet til energibesparelse. 

Og så ligger der et stort arbejde 

i at få gartnerne til at udnytte den viden, 

hvilket forudsætter, at gartnerne faktisk 

skal lære at forstå sine planter. 

FIGUR 1 

Hyppighed af fotosyntese 

µmol CO2 m-2 s-1 30 

25 

20 

15 

10 

5 

1000 ppm 

CO 2 

350 ppm 

CO 2 

+40% 

+75% 

0 12 16 20 24 28 32 36 40 

Bladtemperatur, o C 

TEMPERATURREAKTION PÅ FOTOSYNTESE I KRYSANTEMUM MÅLT HØJT LYS OG TO CO 2 KONCENTRATIO- 

NER. IKKE ALENE ØGES FOTOSYNTESE VED STIGENDE CO 2 KONCENTRATION, MEN TEMPERATUROPTIMUM 

FOR FOTOSYNTESE ØGES OGSÅ. DETTE BEYDER, AT DEN EKSTRA KULSTOFFORØGELSE FORÅRSAGET AF DEN 

FORHØJEDE CO KONCENTRATION YDERLIGERE FORØGES, HVIS TEMPERATUREN FÅR LOV TIL ATSTIGE 

2 

Yderligere information kan fåes på vores hjemmeside: www.intelligrow.dk

Forskningsrelateret jordbrugsregister 

I forbindelse med myndighedsberedskab 

og forskning er der et stigende ønske om 

at anvende de oplysninger, der bliver indsamlet 

i forbindelse med sagsbehandling 

i Fødevareministeriet. Det drejer sig bl.a. 

om oplysninger fra hektarstøtteansøgningerne 

og den årlige tælling af dyrehold. 

Oplysningerne bliver i dag samlet i 

det Centrale husdyrregister og det generelle 

landbrugsregister (GLR/CHR). Oplysninger 

har igennem længere tid været 

anvendt i forskningen på bl.a. DJF. Indtil 

1999 foregik dette via ad hoc udtræk af 

oplysninger fra registrene primært for 

mindre områder eller et enkelt emne 

f.eks. dyreholdet. 

Nyt register i DJF 

Det stigende behov for mere komplekse 

sammenstillinger af oplysninger fra registrene, 

og behov for analyser af landbrugets 

arealanvendelse set i forhold til den 

øvrige arealanvendelse og beskyttelsesinteresser 

i det åbne land førte i 1999 til 

oprettelsen af Det Forskningsrelaterede 

Jordbrugsregister (FRJOR). 

Der er tale om et selvstændigt register 

til forsknings- og analyse formål. Registerforskriften 

begrænser anvendelsen hertil 

Grænse 300 m 

fra bebyggelse 

og personhenførbare oplysninger kan kun 

videregives efter indhentet tilladelse fra 

Datatilsynet. 

Oplysninger om landbruget 

kombineres med fysiske 

forhold og planer 

I databasen indgår årlige udtræk af oplysninger 

fra GLR/CHR. Databasen giver 

mulighed for at kombinere oplysninger 

om den enkelte bedrift med oplysninger 

om fysiske forhold (f.eks. jordbund), regionale 

planer og andre geografisk stedfæstede 

oplysninger. Dette giver mulighed 

for at analysere oplysningerne på 

flere skalaer eksempelvis kommuner, 

projektområder, bedrift, ejendom eller 

markblok anvendt ved hektarstøtteansøgning. 

Hvor GLR/CHR er struktureret og 

optimeret med henblik på sagsbehandling 

er strukturen i FRJOR derimod rettet 

mod analyse formål. Dette betyder at dataene 

fra GLR/CHR omstruktureres i forbindelse 

med indlægningen i FRJOR. 

Vægten lægges bl.a. på at samle oplysninger 

på bedrift- ejendoms-, besætningsog 

markblokniveau. 

Besætning på 

Over 250 De. 

100 - 250 De. 

50 - 100 De. 

15 - 50 De. 

Under 15 De. 

Oplysningerne 

kan vises på kort 

Databasen benyttes i vidt omfang i sammenhæng 

med GIS. En del af oplysningerne 

kan direkte eller indirekte relateres 

til objekter, der er stedfæstet. Eksempelvis 

kan en ejendom relateres til matrikelkort 

eller koordinater for ejendommens adresse. 

Tilsvarende kan marker med afgrøder 

relateres til markblokafgrænsningerne 

anvendt i forbindelse med hektarstøtteansøgningerne. 

Myndighedsberedskab 

Oplysninger fra Det forskningsrelaterede 

Jordbrugsregister har i bearbejdet form 

bl.a. været anvendt i forbindelse med 

midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II 

og i vid udstrækning ved besvarelse af 

diverse spørgsmål fra Folketinget, myndigheder 

og andre. 

Som eksempler kan nævnes: 

Direktoratet for Fødevareerhverv: 

Hvor mange bedrifter er omfattet af 

miljøministeriets stop for udvidelse 

af husdyrproduktionen inden for 300 

m fra „landsbyer“ m.v.?

26 27 INGE T. KRISTENSEN, AFD. FOR JORDBRUGSSYSTEMER 

Skov- og Naturstyrelsen: 

Hvor mange kvægbedrifter med over 1.7 

de/ha. vil falde ind under en undtagelsesbestemmelse 

vedrørende større tilladt 

dyrehold pr. ha. i 2002 for kvægbedrifter 

med mere end 70% efterafgrøder? 

En række amter har anvendt bearbejdede 

oplysninger fra registret i forbindelse 

med analyse- og udredningsarbejde 

i forbindelse med jordbrugsredegørelser, 

regionplanlægning og indsatsplaner vedrørende 

drikkevand. 

Forskning og undervisning 

Bearbejdede oplysninger indgår i en lang 

række forskningsprojekter både i og 

udenfor DJF. Projekterne under Videncenter 

for planlægning i det åbne land 

er nok de projekter, der gør størst brug 

af databasen f.eks. i projekterne „Bedre 

beslutningsgrundlag – Viden om det lokale 

landbrug.“ og „Beskrivelse af drikkevandsområder 

og analyse af deres sammenfald 

med andre planlægningsmæssige 

prioriteringer samt udvikling af planlægningsredskab 

for drikkevandsområderne“. 

I den anden ende af skalaen findes en 

række speciale- og ph.d.-studier, der 

benytter data for mindre områder. 

Procent 

80 

60 

40 

20 

0 

Under 15 15-50 50-100 

Bedriftens størrelse i ha. 

100-250 Over 250 

Kvæg Svin Blandet I alt 

GRAFEN VISER, HVOR STOR EN PROCENTDEL AF BESÆTNINGERNE I VIBORG AMT, DER LIGGER INDENFOR 300 M 

FRA BYMÆSSIG BEBYGGELSE. SAMLET LIGGER CA. 1/3 AF BESÆTNINGERNE INDENFOR DENNE GRÆNSE. TALLET 

ER STØRST FOR SVINEBESÆTNINGER PÅ 15-50 DYREENHEDER, AF DISSE LIGGER CA. 2/3 INDENFOR. DET ER BE- 

MÆRKELSESVÆRDIGT, AT SELV BESÆTNINGER PÅ OVER 250 DYREENHEDER ER PLACERET INDENFOR 300 M FRA 

BYMÆSSIG BEBYGGELSE, DETTE GÆLDER FOR CA. 30% AF DISSE, SVARENDE TIL CA. 80 BESÆTNINGER 

Over 100 % 

90 - 100% 

80 - 90% 

70 - 80% 

60 - 70% 

50 - 60% 

40 - 50% 

30 - 40% 

20 - 30% 

Under 20% 

KORTET VISER FOR HVER KOMMUNE STØRREL- 

SEN AF DET AREAL, DER I HENHOLD TIL HAR- 

MONIREGLERNE GÆLDENDE FRA 2002, VIL 

VÆRE NØDVENDIGT FOR AT KUNNE UDSPREDE 

DEN MÆNGDE HUSDYRGØDNING, DER BLEV 

PRODUCERET I KOMMUNEN I 1999. AREALETS 

STØRRELSE ER ANGIVET I PROCENT AF DET DYR- 

KEDE, MEN IKKE BRAKLAGTE AREAL I DEN PÅ- 

GÆLDENDE KOMMUNE

Plantecellevægge og -biopolymerer 

Planters cellevægge er yderst komplekse 

og dynamiske strukturer og afgørende for 

planters udvikling med hensyn til cellers 

størrelse og form. Forskellige celletyper 

har vægtyper, der varierer i indhold og 

komposition i overensstemmelse med 

deres funktionelle specialisering. Som et 

spejlbillede heraf råder planter over rækker 

af isoformer af cellevægenzymer, som 

udtrykkes vævsspecifikt og opbygger og 

omsætter cellevæggenes byggesten i 

overensstemmelse med hver celles udvik-lingsforløb. 

Byggestenene består af 

80% komplekse polysakkarider. Den 

bedst kendte polymer er cellulose, en relativ 

enkel polymer bestående alene af 

glucose, der er bundet sammen med kun 

én bindingstype: β-1,4-glycosidbindinger. 

Cellulose er den mest udbredte polymer 

i biosfæren. Hvert år producerer planter 

180 milliarder tons cellulose, og denne 

produktion har en enorm kommerciel betydning. 

Vi møder cellulose i træ og papir, 

i bomuld, i fødevarer og i dyrefoder. Forarbejdede 

celluloseprodukter finder vi i 

semisyntetiske tekstiler og kosmetik. Flere 

af cellevæggenes andre polysakkarider, 

pektin for eksempel, finder anvendelse 

som fødevareingredienser. 

Mange ledende forskergrupper forsøger 

at opnå forståelse af polysaccharidernes 

biologi og deres struktur og funktionalitet 

i foder og fødevarer. Således 

fokuseres der på de gener/enzymer, der er 

ansvarlige for biosyntese, modifikation og 

omsætning af polysakkariderne. Set i forhold 

til de formentlig hundredevis af 

gener, der spiller en rolle for 

cellevæggenes tilblivelse og 

dynamik, er det forbløffende få gener, der 

har fået en funktion tilordnet. På grund af 

polysakkaridernes kommercielle potentiale 

har sekventerin-gen af Arabidopsisgenomet 

startet et veritabelt kapløb om at 

tilordne funktioner til cellevægsrelaterede 

gener. 

Usædvanlige plante endo- 

1,4-β-D-glucanaser (EGaser) 

De løbende modifikationer af cellevæggens 

polysakkarider formodes at bero 

på et koordineret udtryk og sekretion af 

cellevægsenzymer. F.eks. spiller opløselige 

endo-1,4-β-glucanaser (EGaser) vigtige 

roller i frugtmodning, bladfald, strækningsvækst. 

EGaser er ikke plantespecifikke 

enzymer, og er således også fundet 

hos insekter, nematoder, skaldyr, bakterier 

og svampe. Vi har fokuseret på en ny undergruppe 

af meget usædvanlige plante 

EGaser. Disse adskiller sig fra alle hidtil 

kendte EGaser ved at være membranbundne 

og lokaliseret i plasmamembranen 

samt involveret i biosyntesen af cellulose. 

De til enhver tid yngste cellulosemikrofibriller 

laves på plantecellevæggens 

inderside, og endo-1,4-β-glucanaser er 

defineret ved, at de hydro-lyserer 1,4-βglycosidbindinger 

mellem to glucose-enheder 

i en glucan. Eksistensen af membranbundne 

EGaser i planter og deres 

sandsynlige funktion i cellulose biosyntesen 

har fået stor opmærksomhed. 

Således tyder det på, at cellulosebiosyntese 

i flere organismer 

involverer EGaser. I bakterierne Agrobacterium 

tumefaciens og Acetobacter 

xylinum, er der bevist for, at henholdsvis 

en mem-branbundet og en opløselig, 

sekreteret EGase er involveret i biosyntesen 

af cellulose. 

Da cellulose er en meget benyttet 

polymer, studeres gener involveret i 

cellulosebiosyntesen således meget, ikke 

mindst på grund af kommercielle interesser. 

For at opnå detaljeret viden om den 

lille genefamilie (KOR, KOR2 og KOR3) 

i Arabidopsis, der koder for membranbundne 

EGaser, har vi bl.a. karakteriseret 

de vævs-specifikke udtryk af KOR2 og 

KOR3. Et af de få steder i planter, hvor 

man har uhindret adgang til at iagttage 

cellevægsstrukturens betydning for 

cellens form, er i planternes trichomer. 

Trichomer er blandt andet bladhår, 

der udgår fra epidermis. I en krans ved 

roden af hver trichom sidder hårets 

støtteceller. KOR2- og KOR3-generne 

udtrykkes henholdsvis i selve håret og 

i støttecellerne, figur 1 og 2. Disse udtryksmønstre 

er interessant i forhold til, 

at trichomer ses som simple modeller for 

dannelsen af bomuldsfibre. Således studeres 

trichomer hos Arabidopsis nu som 

modelsystem for dannelsen af bomuldsfibre 

og cellulosebiosyntese. Trichomceller 

kan naturligvis ikke isoleres, og undersøgelser 

af genudtryksmønstre undersøges 

på en hel anden metode. 

Vi har undersøgt udtryksmønstret for 

KOR2 og KOR3 ved β-glucuronidase (gusA) 

reporter-gen-metoden. Ved at koble KOR2 

og KOR3’s styringsenheder (promotorer) 

til den kodende region for GUS-enzymet, 

og efterfølgnde transformere Arabidopsisplanter 

med disse genkonstruktioner, kan 

man i transformanterne analysere EGasegenernes 

styreenheder. Akkumulering af 

GUS-enzym i en celle kan således visualiseres 

ved at tilføre et substrat for GUSenzymet, 

hvor det tilsvarende produkt 

farver cellen blå. Mens KOR-genet udtrykkes 

næsten overalt i planten, er 

KOR2::gusA og KOR3::gusA således udtrykt 

i meget afgrænsede væv og celletyper. 

KOR2::gusA udtrykkes ydermere 

tidligt i rodhårs udvikling i den zone i 

roden, hvor rodens kar og andre specielle 

celletyper anlægges samt endvidere i den 

del af bladene og blomsterorganerne, der 

er tættest på plantens akse. 

KOR3::gusA er tilsvarende udtrykt 

i ledningsvævets strengskedeceller 

i bladmesophyllet, 

se figur 2.

28 29 MICHAEL MØLHØJ 0G PETER ULVSKOV, AFD. FOR PLANTEBIOLOGI, BIOTEKNOLOGIGRUPPEN 

Udtryksmønstrene for de tre KOR-gener 

gør det muligt at udelukke nogle gængse 

roller for disse EGaser, men peger ikke i 

sig selv på en rolle i cellulosebiosyntesen. 

En række biokemiske undersøgelser af de 

membranbundne EGaser, som vi ikke vil 

gå i detaljer med her, samt analyser af 

mutanter i KOR-genet leverer imidlertid 

indicier for en sådan rolle, se figur 3 og 4. 

FIGUR 1 

FIGUR 2 

Arabidopsis-genomet: 

Et modelsystem i 

plantebiologisk forskning 

Sekventeringen af Arabidopsis-genomet 

er afslutningen på et skelsættende, international 

samarbejde (Multinational Coordinated 

Arabidopsis Genome Project). 

Målet har således været at udvikle og 

benytte denne plante som et universelt 

modelsystem. Oprindeligt valgte plantebiologer 

at udvikle Arabidopsis til et 

modelsystem p.g.a. af plantens korte 

generationstid, store frøproduktion, lille 

genom (ca. 25000 gener), letheden hvorved 

planten transformeres samt evne til 

at selvbestøve. 

Den fulde genomsekvens er nu til rådighed 

for Arabidopsis, og vil på mange 

måder revolutionere plantebiologiens 

uudforskede områder. Det har allerede 

vist sig at være relevant for alle plantebiologer. 

En lang rækker metoder og 

værktøjer blev udviklet til Arabidopsis. 

Disse inkluderer samlinger af knock-out 

mutanter, genchip- og mikroarray-metoder 

m.m. Med tiden vil disse metoder og 

værktøjer sikkert blive tilpasset vigtige 

afgrødeplanter. Vi identificerede både 

KOR2 og KOR3 på grund af Arabidopsisgenomprojektet. 

FIGUR 4 

FIGUR 3 

FIGUR 1. KOR2::GUSA UDTRYKKES I 

TRICHOMER 

FIGUR 2. EN AF DE TIDLIGST UDVIKLEDE ROSET- 

BLADE FRA ARABIDOPSIS THALIANE TRANS- 

FORMERET MED ET KOR3::GUSA KONSTRUKT. 

BLADET VISER GUS-FARVNING I TRICHOME- 

STØTTECELLERNE (BLÅ RINGE) OG I STRENG- 

SKEDECELLERNE 

FIGUR 3. MEMBRANBUNDNE EGASER ER MU- 

LIGVIS INVOLVERET I TERMINERINGEN ELLER 

„PROOFREADING“ AF CELULOSE BIOSYNTESEN 

FIGUR 4. TEGNING AF CELLULOSE- 

SYNTETISERENDE, TERMINAL KOMPLEX

Afgrødefysiologi med nye muligheder 

Genetisk milepæl nået 

2000 var året hvor en afgørende milepæl 

i planteforskningen blev nået. Kortlægningen 

af arvemassen hos den først 

plante blev nemlig fuldført i arten gåsemad 

(latinsk slægtsnavn: Arabidopsis). 

Det tog næsten 10 år for en række internationale 

forskergrupper at bestemme 

rækkefølgen af de 130 millioner byggesten 

i plantens 5 kromosomer og ca. 

25.000 gener. Begivenheden kan vise sig 

at få lige så stor betydning for verdens 

fødevareforsyning, som kendskabet til 

menneskets arvemasse vil få inden for 

sundhedssektoren. 

Genetik og dyrkningsforhold 

spiller sammen 

Inden den nye viden om planters arveanlæg 

kan udnyttes til gavn for landbruget 

venter imidlertid stadig et stort forskningsarbejde. 

Gåsemad er en lille undseelig 

vildplante, der som medlem af korsblomsterfamilien 

nok har mange ligheder 

med den dyrkede raps og kål, men dog 

ligger langt fra de fødevaremæssigt betydningsfulde 

kornarter og bælgplanter. 

Mange plantegeners funktion er stadig 

ukendt, og især ved vi ikke meget om, 

hvordan de spiller sammen og påvirker 

afgrødens udbytte og kvalitet under de 

komplicerede dyrkningsforhold i marken. 

I landbruget er målet at optimere vækstforholdene, 

så der opnås et højt udbytte 

af en god kvalitet. Samtidig ønskes en 

minimal miljøbelastning og en optimal 

udnyttelse af tilførte ressourcer. I løbet 

af vækstsæsonen må der således nødvendigvis 

indgås en række kompromiser, der 

bevirker, at planterne udsættes for stresspåvirkninger 

f.eks. mangel på næringsstoffer 

og vand, sygdomsangreb, konkurrence 

fra ukrudt eller kompakt jordstruktur. 

Planterne har imidlertid gennem millioner 

af års tilpasning udviklet mangfoldige 

måder til at registrere og tilpasse sig 

disse stressfaktorer. Efterhånden som vi 

får indsigt i den genetiske og biokemiske 

baggrund for disse mekanismer, vil de 

kunne udnyttes målrettet, dels i forædlingen 

af nye sorter og dels i udviklingen af 

nye dyrkningssystemer, optimalt tilpasset 

planternes genetiske baggrund. 

Afgrødefysiologi og genetik 

integreres 

Afgrødefysiologi er studiet af afgrøders 

reaktion på klima og jordbundsforhold. 

Målinger i forsøg danner baggrund for 

opbygningen af plantevækstmodeller, 

der i løbet af vækstsæsonen kan fortælle 

os om planternes optagelse og indhold af 

f.eks. vand, se figur 1, når planterne vokser 

i bestande, som vi kender det fra vore 

dyrkede marker. Herved får vi indsigt i 

hvilke tærskelværdier af stress, planterne 

kan tolerere, og hvordan planterne reagerer, 

når tærskelværdierne overskrides. 

Ved Afdeling for Plantevækst og Jord 

gennemføres i øjeblikket undersøgelser, 

hvor afgrødefysiologi kombineres med de 

nye molekylærbiologiske metoder for at 

belyse frøsætningen i majs og raps. Formålet 

er at afklare den genetiske baggrund 

for, at en stor del af frøanlæggene 

aborteres, se foto 1, når planterne i blomstringsperioden 

udsættes for tørke, der 

overskrider bestemte tærskelværdier. Frøabortionen 

bevirker, at udbyttetabet som 

følge af tørke er suverænt størst netop i 

blomstringsperioden. 

Frøsætning under tørke 

De foreløbige resultater tyder på, at abortionen 

er genetisk reguleret via frøanlæggenes 

sukkerstofskifte. Fotosyntese i bladene 

forsyner frøanlæggene med sukrose 

til deres vækst. Men før sukrosen kan udnyttes, 

skal den spaltes til glukose og fruktose. 

Spaltningen katalyseres af invertaser, 

som er en gruppe af enzymer, der er vigtige 

for plantens assimilatfordeling mellem

30 31 MATHIAS NEUMANN ANDERSEN, AFD. FOR PLANTEVÆKST OG JORD 

forskellige organer – blade, rødder, frø 

osv. I majs er der indtil nu isoleret 6 gener, 

der koder for invertaser. Vore undersøgelser 

har vist, at specielt ét af disse gener er 

bestemmende for sukkeromsætningen i 

frøanlæggene. Genet nedreguleres af 

tørke lige omkring eller lige før befrugtningstidspunktet. 

Aktiviteten af invertase 

bliver herved meget lav og sandsynligvis 

utilstrækkelig til, at frøanlæggenes forsyning 

af sukkerstoffer kan opretholdes. 

Der er således tale om, at planten aktivt 

nedregulerer frøantallet, muligvis som 

følge af hormonsignaler fra rødderne, se 

foto 2. At dette overhovedet giver mening 

ud fra et overlevelsessynspunkt, skal måske 

ses i sammenhæng med, at de tiloversblevne 

frø så har mulighed for at 

blive store og levedygtige. I landbrugsmæssig 

sammenhæng er det imidlertid 

en uheldig egenskab, som bevirker, at 

regn senere hen i frøfyldningsfasen ikke 

udnyttes optimalt til frøproduktion. 

Naturligt nok knytter der sig meget 

store forskningsmæssige interesser til en 

så økonomisk betydningsfuld proces, som 

frøsætning og frøindlejring er. Identifikation 

og undersøgelse af reguleringen af de 

involverede gener, vil på sigt kunne udnyttes 

i planteforædlingen ikke alene til at 

nedsætte frøabortionen under tørke, men 

forhåbentlig også til at fremavle sorter, 

der har en større kerneindlejring. De nye 

molekylærbiologiske metoder er således 

med til at øge kendskabet til planternes 

fysiologi og identificere genetiske egenskaber, 

der kan lette og effektivisere 

forædlingsarbejet. 

FOTO 2. UNDERSØGELSE 

AF KUNSTIGT TILFØRTE 

PLANTEHORMONERS IND- 

FLYDELSE PÅ FRØSÆTNING 

I RAPS. UNDER NATUR- 

LIGE FORHOLD INDUCERER 

TØRKE DANNELSEN AF 

HORMONER I RØDDERNE 

SOM ET SIGNAL TIL TOP- 

PEN OM AT REDUCERE 

VÆKSTEN 

Vandpotentiale (Bar) 

TØRKESTRESSEDE FULDT VANDEDE 

FOTO 1. MAJSKOLBER FRA VANDINGSFORSØG 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

vanding 

8. maj 13. maj 18. maj 

Model (Danstress) Målt (Psykrometer) 

FIGUR 1. VANDPOTENTIALE I VINTERRAPS MÅLT OG MODELLERET FOR EN MARK I JYNDEVAD I 

BLOMSTRINGSPERIODEN. PÅ DENNE SANDJORD UDVIKLES DER PÅ KUN 5-6 DAGE SÅ KRAFTIGT 

ET TØRKESTRESS, AT PLANTERNE SELV IKKE I LØBET AF NATTEN KAN NÅ AT REHYDRERE

GMO risikovurdering 

Gensplejsning er det nyeste og meget 

stærkt virkende værktøj i en lang række 

af manipulationer af økonomisk vigtige 

planter. Landbruget har altid modificeret, 

udvalgt og manipuleret kulturplanter. 

Men med gensplejsning forholder det 

sig anderledes, da befolkningens miljøbevidsthed 

er steget enormt under dets 

udvikling. 

Potentialer 

Gensplejsede planter (GMO‘er) har potentiale 

til at give os nye fødevaretyper, 

medicin og hjælp til miljøpleje. Denne 

teknologi er blevet optaget meget hurtigt. 

I 1998 blev der således 

dyrket transgene 

planter i 12 lande på 

et samlet areal på 28 

mio. ha. I dag er der 

kun nogle få plantetyper 

og modifikationer, 

men mange flere 

er i udviklingsstadiet 

eller næsten frigivet. 

Men kravet i dag er, at 

de ikke forårsager 

unødig skade på miljøet. 

På grund af et 

sammenfald af omstændigheder, bl.a. 

mangel på viden om transgene organismers 

miljømæssige virkning, er der 

en stigende skepsis omkring denne teknologi. 

For tiden er der et de facto moratorium 

i Europa, og i flere udviklingslande 

(f.eks. Brasilien) er der et totalt, om end 

midlertidigt, forbud, men teknologien er 

her for at blive. Udfordringen ligger i at 

forstå og vurdere omfanget af de potentielle 

fordele og risici, samt at sørge for 

passende kontrolforanstaltninger til at 

minimere og kontrollere risici uden at 

miste eventuelle fordele. 

Økologiske tjenesteydelser 

Da transgene planter skal dyrkes under 

naturlige forhold, er risikovurdering af 

miljø og økologi et vigtigt aspekt i vurderingen 

af disse planters samlede virkning. 

Risikovurderingsprojektet i Afd. for Plantebeskyttelse 

behandler et veldefineret 

aspekt inden for dette relevante og spændende 

område, nemlig virkningen på 

”økologiske tjenesteydelser”. 

Mange af livets grundvilkår på jorden 

opretholdes via forskellige økologiske 

mekanismer. Herunder, f.eks. klimaændring, 

opretholdelse af jordens frugtbar- 

hed, vandrensning, eller naturlig skadedyrsbekæmpelse. 

Disse livsvigtige mekanismer 

er blevet kaldt ”økosystemernes 

tjenesteydelser”. Man har i lang tid ignoreret 

disse ”tjenesteydelser”, idet man har 

troet, at de var uudtømmelige og derfor 

ikke har tillagt dem nogen økonomisk 

værdi. Man har nu indset, at dette er forkert: 

økologiske ”tjenesteydelser” er ikke 

uudtømmelige. Det er bydende nødvendigt, 

at vi ikke med nye teknologier forvolder 

skade på dem, da vi ikke har kapacitet 

til at erstatte dem. 

Risikovurdering 

Landbruget er en vigtig miljøplejefaktor, 

og landbrugets teknologier kan have vidtrækkende 

konsekvenser for miljøet. Transgene 

planter udgør en sådan ny teknologi, 

og vi er nødt til at sikre os, at indførslen af 

den slags planter på store arealer ikke forårsager 

uheldige forandringer i ”økosystem 

tjenesteydelser”. I vort forskningsprogram, 

som indgår i Center for Risikovurdering, 

fokuserer vi på følger ved 

transgene planter, der kan have indvirkning 

på naturlig skadedyrsbekæmpelse, 

der i sig selv er en vigtig økosystem ”tjenesteydelse”. 

Det er vort mål at udvikle

32 33 GÁBOR L. LÖVEI, AFD. FOR PLANTEBESKYTTELSE 

enkle, men pålidelige testmetoder til at 

vurdere, hvilken indvirkning transgene 

planter har på dette vigtige økologiske 

samspil. 

Transgene planter kan indirekte påvirke 

den naturlige skadedyrsbekæmpelse, 

da de kan ændre tilgængeligheden 

af føde for organismer, der er afhængige 

af dem. Denne afhængighed kan være 

direkte eller indirekte. Arter kan være direkte 

afhængige af planter, da de direkte 

lever af dem som planteædere. Andre er 

indirekte afhængige af planter, besøger 

f.eks. deres blomster som bestøvende insekter 

eller sommerfugle. Andre er kun 

indirekte afhængige af planter, da planter 

ernærer de organismer de lever af, f.eks. 

rovinsekter der lever af planteædende organismer. 

Disse og lignende arter, der 

kaldes skadedyrs naturlige fjender, sørger 

for økosystemets tjenesteydelse i form af 

naturlig skadedyrsbekæmpelse. En anden 

økosystem ”tjenesteydelse”, der kan påvirkes, 

er nedbrydning. 

En nedbrydningsgruppe er springhaler, 

der lever af svampe, der gror på 

forrådnende plantedele i jorden. Vi ved 

ikke, hvordan de påvirkes af transgene 

planter. Vort projekt koncentrerer sig 

imidlertid kun om naturlig biologisk bekæmpelse 

af skadevoldende insekter. 

Systemet 

Den første opgave er at identificere et enkelt 

men realistisk laboratorietestsystem. 

Vi valgte hvede som ”manipuleret modelplante”, 

da DJF har en anerkendt ekspertise 

inden for forskning i korn. Som 

”modelskadedyr” valgte vi bladlus, som 

er blandt de vigtigste skadedyr i kornafgrøder 

i såvel Danmark som i Europa. 

Bladlus angribes af flere hundrede slags 

naturlige fjender. Heriblandt 3 typer leddyr: 

snyltehvepse, specifikke rovdyr (f.eks. 

mariehøns og svirrefluelarver) og generelle 

rovdyr (f.eks. løbebiller og edderkopper). 

Disse naturlige fjender er følsomme 

over for kvaliteten af den føde/det bytte 

de kan få. Transgene planter kan påvirke 

tilgængeligheden af bytte og dets næringsværdi, 

hvis byttet lever på den slags 

planter. 

I vore forsøg gives kornbladlus 

(Sitobion avenae), der er avlet på forskellige 

plantelinier, som bytte til de naturlige 

fjender. Vi arbejder med følgende naturlige 

fjender: snyltehveps Aphidius ervi, 

mariehøns Coccinella septempuncata, løbebille 

Pterostichus cupreus og jagtedderkop 

Pardosa amentata. Vi følger, hvordan disse 

naturlige fjender reagerer på deres bytte, 

og vurderer forskellige livs- og foderparametre 

for at undersøge om bladlusens 

værtsplante har en indvirkning på 

dens samspil med naturlige fjender. 

Foreløbige resultater 

Vore foreløbige data, som indtil nu er opnået 

ved at bruge plantelinier, der er naturligt 

modstandsdygtige eller følsomme 

over for bladlus, viser indtil nu, at mariehønen 

Coccinella septempuncata ikke er 

følsom over for forskelle i værtsplanten, 

når byttet er mellemled. Bladlussnyltere 

derimod foretrak værter, der var på 

bladlusfølsomme planter. Edderkopper 

udviste også store forskelle alt efter fødekvalitet, 

og de ser ud til at være egnede 

testorganismer til uønskede virkninger 

ved transgene planter.

Afd. for Animalske Fødevarer 

Forskningen i afdelingen tager udgangspunkt 

i råvarekvaliteten af de animalske 

produkter. Det sker med henblik på at 

optimere deres teknologiske kvalitet, deres 

funktionalitet, lugt, smag, tekstur og 

sammensætning samt deres ernæringsmæssige, 

sundhedsmæssige og etiske 

kvalitet. Forskning i hår og skind fra pelsdyr 

indgår også i afdelingens arbejde. 

Målet med forskningen er at: 


Videnskabelige artikler 

i internationale reviewede tidsskrifter 

Baron, C.P., Skibsted, L. & Andersen, H.J., 2000. Peroxidation 

of linoleate at physiological pH. Hemichrome formation by 

substrate binding protects against metmyoglobin activation 

by hydrogen peroxide. Free. Rad. Biol. Medicine, 

28(4), 549-558. 

Bertram, H.C., Petersen, J.S. & Andersen, H.J., 2000. 

Relationship between RN- genotype nd drip loss in meat 

from Dansh pigs. Meat Science 56, 49-55. 

Brøndum, J., Munck, L., Henckel, P., Karlsson, A., Tornberg, E. 

& Engelsen, S.B., 2000. Prediction of water-holding 

capacity and composition of porcine meat by comparative 

spectroscopy. Meat Science, 55. 177-185. 

Børsting, C.F. & Riis, B., 2000. 14CO2 breath test in fed and 

fasted mink (Mustela vison) using methionine, leucine and 

valine as substrates. Scientifur 24(4), IV-A, Nutrition, 22-27. 

Christensen, M., Oksbjerg, N., Henckel, P. & Jørgensen, P.F., 

2000. Immunhistochemical examination of myogenesis and 

expression pattern of myogenic regulatory proteins 

(myogenin and myf-3) in pigs. Livest. Prod. Sci. 66, 189- 

195. 

Hansen, L.L., Mikkelsen, L.L., Agerhem, H., Laue, A., Jensen, 

M.T. & Jensen, B.B., 2000. Effect of fermented liquid feed 

and zinc bacitracin on microbial metabolism in the gut and 

sensoric profile of M. Longissimus dorsi from entire male 

and female pigs. Animal Science, 71, 65-80. 

Hedegaard, J., Hauge, M., Fage-Larsen, J., Mortensen, K.K., 

Kilian, M., Sperling-Petersen, H.U. & Poulsen, K., 2000. 

Investigation of the translation-initiation factor IF2 gene, 

infB, as a tool to study the population structure of 

streptococcus agalactiae. Microbiology 146, 1661-1670. 

Henckel, P., Karlsson, A., Oksbjerg, N. & Petersen, J.S., 2000. 

Control of post mortem pH decrease in pig muscles: 

experimental design and testning of animal models. Meat 

Science 55, 131-138 

Hurley, M. J., Larsen, L. B., Kelly, A. L. & McSweeney, P. L. H., 

2000. Cathepsin D activity in Quarg. International Dairy 

Journal 10, 453-458. 

Lametsch R., Rasmussen J.T., Johnsen L.B., Purup S., Sejrsen 

K., Petersen T.E. & Heegaard C.W., 2000. Structural 

characterization of the fibroblast growth factor-binding 

protein purified from bovine prepartum mammary gland 

secretion. J. Biol. Chem. 275(26):19469-74. 

Larsen, L.B., Wium, H., Benfeldt, C., Heegaard, C.W., Ardö, Y., 

Qvist, K. B. & Petersen, T.E., 2000. Bovine milk 

procathepsin D: Presence and activity in heated milk and 

in extracts of rennet-free UF-Feta cheese. International 

Dairy Journal 10, 67-73. 

Nielsen, J.H., Kristiansen, G.H. & Andersen, H.J., 2000. 

Ascorbic acid and ascorbic acis 6-palmitate induced 

oxidation in egg yolk dispersions. J. Agric. Food Chem., 

48(5), 1564-1568. 

• Forbrugerne kan få leveret råvarer af 

ønsket kvalitet (smag, lugt og tekstur 

samt høj ernæringsmæssig, sundhedsmæssig 

og etisk kvalitet) 

• Forarbejdningsindustrien kan få leveret 

råvarer af teknologisk kendt kvalitet, 

der kan sikre kvaliteten af de videreforarbejdede 

produkter 

• Udvikle redskaber/metoder, således 

at primærproducenterne kan levere 

de efterspurgte kvaliteter 

Oksbjerg, N., Petersen, J.S. Sørensen, I.L., Henckel, P., 

Vestergaard, M., Ertbjerg, P., Møller, A.J., Bjerholm, C. & 

Støier, S., 2000. Long-term changes in performance and 

meat quality of danish landrace pigs: a study on a current 

compared with an unimproved genotype. Animal Science 

71, 81-92. 

Pierzynowski, S.G., Oksbjerg, N. & Enright P.W., 2000. 

Physiological, genetic and nutritional aspects of tissue 

growth in farm animals. Livest. Prod. Sci. 66, 94. 

Rasmussen, P.V. & Børsting, C. F., 2000. Effects of variations in 

dietary protein levels on hair growth and pelt quality in 

mink (Mustela vison). Canadian Journal of Animal Science 

80, 633-642. 

Rasmussen, P. V. & Dyck, J., 2000. Silkiness in Brown Mink 

Pelts characterized by Optical Methods. J. Anim. Sci. 78: 

1697-1709. 

Riis, B., 2000. Amounts and variation of soluble collagen in 

mink skin during growth from kits to adult animals. Acta 

Agriculturae Scandinavica, Sektion A, 50, 225-230. 

Riis, B., 2000. Capillary electrophoresis analysis of 

glycosaminoglycans in mink and fox skin and its potential 

for predicting quality of pelt and tanning, Scientifur 24;4, 

III-C, 147-150. 

Vestergaard, M., Oksbjerg, N. & Henckel, P. 2000. Influence of 

feeding intensity, grazing and finishing feeding on muscle 

fibre characteristics and meat colour of semitendinosus, 

longissimus dorsi and supraspinatus muscles of young 

bulls. Meat Science 54 (2), 177-185. 

Vestergaard, M., Therkildsen, M., Henckel, P., Jensen, L.R., 

Andersen, H.R. & Sejrsen, K. 2000. Influence of feeding 

intensity, grazing and finishing feeding on meat and eating 

quality of young bulls and the relationship between muscle 

fibre characteristics, fibre fragmentation and meat tenderness. 

Meat Science 54 (2), 187-195. 

Young, J.F., Dragsted, L.O., Daneshvar, B., Lauridsen, S.T., 

Hansen, M. & Sandström. B., 2000. The effect of grapeskin 

extract on oxidative status. British Journal of 

Nutrition, 84, 505-513. 

Ørtenblad, N., Lunde, P.K., Levin, K., Andersen, J.L & 

Pedersen, P.K. 2000. Enhanced sarcoplasmic reticulum Ca2+ 

release following intermittent sprint-training. American 

Journal of Physiology 279(1): R152-R160. 

Ørtenblad, N., Sjøgaard, G. & Madsen, K. 2000. Impaired 

sarcoplasmic reticulum Ca2+ release following fatiguing 

stimulation in rat skeletal muscle. Journal of Applied 

Physiology 89(1): 210-217. 

Østdal, H., Andersen, H.J. & Nielsen, J.H., 2000. Antioxidative 

activity of urate in bovine milk. Journal of Agricultural and 

Food Chemistry, 48, 5588-5592. 

Østdal, H., Bjerrum, M.J., Pedersen, J.-A. & Andersen, H.J., 

2000. Lactoperoxidase included protein oxidation in milk. 

J. Agric. Food Chem. 48, 3939-3944. 

Afdelingen består af 23 videnskabelige 

og 20 teknisk/administrative medarbejdere, 

og er opdelt i følgende forskergrupper: 

• Animalske produkters fysik, struktur og 

komposition 

• Fysiologi i relation til animalsk produktkvalitet 

• Oxidation og aroma i animalske produkter 

• Molekylærbiologisk og proteinkemisk 

karakterisering af animalske produkter 

Ph.d.-afhandlinger 

Hammershøj, M., 2000. Functional properties of egg albumen. 

Rheology and protein composition in relation to hen egg 

production. Ph.D.-Thesis, DIAS, 227 pp. 

ISBN 87-88976-48-3. 

Ørtenblad, N., 2000. Sarcoplasmic Reticulum Ca2+ Uptake and 

Release: Effects of Fatigue, Recovery and Training. Faculty 

of Health Sciences, University of Southern Denmark (1999) 

Ph.D thesis. 

Internationale kongresser, proceedings, 

incl. skriftlige bidrag, abstracts 

Andersen, H.J., 2000. What is pork quality. In: Genetic and 

Pork Quality. Proceedings 50th EEAP, Wageningen publ. No. 

100, 15-26. 

Baron, C.P., Skibsted, L.H.& Andersen, H.J., 1999. Myoglobin 

induced lipid Oxidation. LipidForum - 20th Nordic Lipid 

Symposium, Kolding, Denmark. Session 1 p3. (Abstract). 

Bertram, H.C., Karlsson, A.H. & Andersen, H.J., 2000. 

Influence of cooling regimes on water distribution in pork 

as studied by NMR relaxation studies. Book of abstracts.The 

5th International Cenference on Magnetic Resonance in 

Food Science, Aveiro, Portugal, p109. 

Busk, H., Karlsson, A. & Hertel, S.H., 2000. Halothane gene 

effect on carcass and meat quality by use of Duroc x 

Pietrain boars. Quality of meat and fat in pigs as affected 

by genetics and nutrition. Editors: Wenk, C., Fernández, 

J.A. and Dupuis, M. EAAP publication No. 100, 2000. 

Zürich, Switzerland. 25 August 1999, 129-133. 

Christensen, M., Henckel, P. & Purslow, P.P., 2000. Does 

postmortem proteolysis depend on fibre type distribution. 

46 th ICOMST, Buenos Aires, September 2000. Congress 

proceedings 2, 427-428. 

Hansen, L.L., Bejerholm, C., Claudi-Magnussen, C. & Andersen, 

H.J. 2000. Effects of organic feeding including roughage 

on pig performance, technological meat quality and the 

eating quality of the pork. In: Alföldig, T., Lockeretz, W., 

Niggli, U. (editors) Proc. 13th International IFOAM 

Scientific Conference 28 to 31 August 2000 Convention 

Center Basel. IFOAM 2000 - The World grows Organic. 

Session Number 2.1. Quality of organic products. Abstract, 

p 288. 

Henckel, P. & Delmau, X.S., 2000. Microdialysis as a technique 

to determine extracellular metabolites in pig carcasses. 46 

th ICOMST, Buenos Aires, September 2000. Congress 

proceedings 1, 136-137. 

Lametsch, R. & Bendixen, E., 2000. Post mortem metabolism of 

skeletal muscle from pig. From genome to proteome: 

Knowledge acquisition and representation. The 4th Siena 

meeting, sept.4-7, 2000, 407-408. 

Nielsen, J.H., Østdal, H. & Andersen, H.J., 2000. Regeneration 

of ascorbic acid from dehydroascorbic acid in bovine milk. 

219th ACS National Meeting March 26-30, San Francisco, 

California, USA (Abstract), 132.

34 

35 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR ANIMALSKE FØDEVARER 

Pedersen, P.H., Oksbjerg, N., Karlsson, A.H., Busk, H. & 

Henckel, P., 2000. Effects of the halothane gene in single 

dosis on muscle growth in pigs (sus scrofa). European 

Society of Comparative Biochemestry and Physiology 

meeting 24-28 July 2000 in Liége, Belgium. Late abstracts, 

p19. 

Rasmussen, P.V., 2000. Gloss measurements of morphologically 

different fur surfaces in pelts from black mink (Mustela 

vison). In: Book of Abstracts. The 10th International Wool 

Textile Research Conference. November 26 - December 1, 

2000, Aachen, Germany. p146. 

Rasmussen, P. V. & Berg, P., 2000. Phenotypic Colour 

Relationship in Brown Mink (Mustela vison) Characterised 

by Sensory and Colorimetric Methods. Scientifur, Vol. 24, 4, 

2000. Proceedings of the VIIth International Scientific 

Congress in Fur Animal Production, Vol. III-C, 160-164. 

Riis, B., 1999. Biochemistry and skin quality - tools and 

perspectives. Scientifur, 23, 127-128. 

Riis, B., 2000. Protein synthesis in mink skin - measurements 

from skin samples taken from paws of production animals. 

Scientifur 24(2), p152. 

Riis, B., & Oksbjerg, N., 2000. Protein synthesis traits in 

cultured C2C12 myotubes during treatment with the 

catabolic agent Dexamethasone. European Society of 

Comparative Biochemistry and Physiology meeting 24-28 

July 2000 in Liége, Belgium. Late abstracts, p23. 

Schäfer, A., Henckel, P. & Purslow, P.P., 2000. Impedance and 

pH development in pork with different slaughter treatment 

and its relation to driploss. 46 th ICOMST, Buenos Aires, 

September 2000. Congress proceedings 1, 406-407. 

Thybo, A.K., Pedersen, O.D., Karlsson, A.H. & Andersen, H.J., 

2000. Differentiation and dry matter determination of 

potato varieties using NMR relaxation measurements. Book 

of abstracts. The 5th International Cenference on Magnetic 

Resonance in Food Science, Aveiro, Portugal, p121. 

Østdal, H., Nielsen, J.H., Albrechtsen, R. & Andersen, H.J., 

2000. Lactoperoxidase-induced protein oxidation in bovine 

milk and the antioxidative effect of uric acid and ascorbic 

acid. 219th ACS National Meeting March 26-30, San 

Francisco, California, USA. (Abstract), 131. 

Nationale konferencer (incl. NJF), 


Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F., Bejerholm, C. & Nielsen, 

S. 2000. Effect of different amounts of roughage and 

concentrate feed on production results and sensory meat 

quality of pigs. In: Ecological Animal Husbandry in the 

Nordic Countries. Abstr. from NJF-seminar No. 303, 

Horsens, Denmark 16-17 September 1999, p29. 

Larsen. L. B., Kelly, A. L., Hayes, M., McSweeney, P., Benfeldt, 

C., Heegaard, C., Wium, H., Ardö, Y., Qvist, K. B. & 

Petersen, T. E., 2000. The milk aspartic proteinase 

cathepsin D: Functional and biological aspects. Mammary 

Gland Biology, EU Cost Action 825, Workshop, 7.-8. April 

2000, Research Centre Foulum, DIAS. Abstract p18-19. 

Riis, B. & Rattan, S.I.S., 2000. Protein synthesis activity and 

distribution in human Osteosarcoma Cells during cell cycle. 

Conference „Progress in molecular ageing“ by Danish Centre 

for Molecular Gerontology in Aarhus Kongreshus 31 October 

2000, p2. 

Schäfer, A., Henckel, P. & Purslow, P.P., 2000. Correlation 

between impedance drop in the first 24h p.m. and drip loss 

in longissimus dorsi muscle of exercised and non-exercised 

pigs. Levnedsmiddelkongress 26-27 januar 2000, DTU, 

Denmark, p92. 

Schäfer, A., Henckel, P. & Purslow, P.P., 1999. Position effect 

on the tensile measurement of raw pork longissimus dorsi 

muscle. Levnedsmiddelkongress 28-29 januar 1999, Lyngby, 

Denmark, p97. 

Rapporter, herunder DJF-rapporter 

Andersen, H.J., 2000. Oxidation in Meat - Mechanisms and 

Consequences. Internal report No. 134, October 2000. 

Jacob H. Nielsen (ed.) Oxidation in Foods, p19. 

Claudi-Magnussen, C., Søltoft-Jensen, J. & Hansen, L.L. 2000. 

Produktkvalitet (kap. 6) I: Hermansen, J.E. (red.) FØJOrapport 

nr. 8/2000. Økologisk svineproduktion – udfordringer, 

muligheder og begrænsninger, 121-135. 

Nielsen, J.H. (ed.) 2000. Oxidation in Foods. Internal report 

no. 134. 

Nielsen, J.H. & Østdal, H., 2000. Early events in oxidation of 

milk. Internal report No. 134, October 2000. Jacob H. 

Nielsen (ed.) Oxidation in Foods, p7. 

Nielsen, J.H. & Østdal, H., 2000. Oxidation in egg yolk powder 

in relation to functionality and flavour. Internal report No. 

134, October 2000. Jacob H. Nielsen (ed.) Oxidation in 

Foods, p12. 

Riis, B & Børsting, C.F., 2000. Proteinomsætning og aflejring i 

minkhvalpe. Intern Rapport nr. 135, DJF, Birthe M. Damgård 

(red.). En god start i livet for minkhvalpen, 45-51. 

Rosenvold, K., & Andersen, H.J., 2000. Hvordan påvirker foder 

kødkvaliteten. Årsberetning 1999 DJF, 18-19. 

Sejrsen, K. & Sørensen, A. (Eds.). 2000. Bioactive components 

in milk. DJF-rapport nr. 131. 

Stagsted, J., 2000. Oxidative stability of meat from chicken 

fed natural or synthetic antioxidants. Internal report No. 


Foods, p22. 

Steffensen, C.L. & Stagsted, J., 2000. A micromethod for 

determination of thiobarbituric acid-reactive substances in 

raw and cooked meat. Internal report No. 134, October 

2000. Jacob H. Nielsen (ed.) Oxidation in Foods, p25. 

Torres, E.B. & Nielsen, J.H., 2000. Influence of endogenous atocopherol 

on oxidative stability of mitochondrial 

membranes isolated from chicken muscle. Internal report 

No. 134, October 2000. Jacob H. Nielsen (ed.) Oxidation 

in Foods, p34. 

Wiking, L. & Nielsen, J.H., 2000. The influence of oxidation 

on proteolysis in raw milk. Internal report No. 134, 

October 2000. Jacob H. Nielsen (ed.) Oxidation in Foods, 

p30. 

Young, J. & Stagsted, J., 2000. Antioxidative status in 

chickens fed corn or apple/broccoli. Internal report No. 


Foods, p32. 

Young, J. & Stagsted, J., 2000. Erythrocyte stability. Internal 

report No. 134, October 2000. Jacob H. Nielsen (ed.) 

Oxidation in Foods, p33. 

Ørtenblad, N., Nielsen, J.H. & Lambert, I.H., 2000. Is 

oxidation a critical factor in drip loss from meat. Internal 

report No. 134, October 2000. Jacob H. Nielsen (ed.) 

Oxidation in Foods, p21. 

Østdal,H., 2000. Protein oxidation induced by heme proteins. 

Internal report No. 134, October 2000. Jacob H. Nielsen 

(ed.) Oxidation in Foods, p10. 

Østdal, H. & Andersen, H.J., 2000. Reaction pathways in the 

oxidation of proteins by the H2O2/horse radish peroxidase 

system. Internal report No. 134, October 2000. Jacob H. 

Nielsen (ed.) Oxidation in Foods, p35. 

Fagartikler 

Andersen, H.J., 2000. Meat Colour - Definitions and 

Measurement. In: Meat as a raw material - Compendium 

2000, Ed. Peter P. Purslow. pp13. 

Hammershøj, M., 2000. Faktorer som påvirker ægkvaliteten - 

fokus på æglagring, hønens fodring og alder. Tema 

Gemensam Nordisk Fjäderfätidskrift 2000, Dansk 

Erhvervsfjerkræ, 29, 11, 50-54. 

Hammershøj, M. & Larsen, L. B., 2000. Kunsten at koge et æg 

eller Æggehvidens geldannelse og tekstur. Dansk 

Erhvervsfjerkræ, 29, 8, 249-251. 

Jensen, M.T. and Sørensen, J. 2000. Ekstraktion uden brug af 

organiske opløsningsmidler. Laboranten 44(9):16-17. 

Rasmussen, P. V., 2000. Visuelle farvenuancer hos brune 

minkskind kan forklares med farvemålinger. Jordbrugs- 

Forskning nr. 2: 20. 

Sehested, J., Kristensen, T., Søegaard, K.& Nielsen, J.H., 2000. 

Køerne klarer sig med mindre kraftfoder. Økologisk Jordbrug 

nr. 217, 20. årgang, p13. 

Young, J.F., Nielsen, S.E., Haraldsdóttir, J., Daneshvar, B., 

Lauridsen, S.T., Knuthsen, P., Crozier, A., Sandström, B., 

Dragsted, L.O., 2000. Polyfenoliske antioxidanter i frugtjuice. 

Udskillese i urin samt indflydelse på biomarkører for 

antioxidativ status. Ugeskrift for Læger, 162, 1388-1392. 

Østdal, H. & Young, J.F., 2000. Anthocyaniner er også 

antioxidanter. Alimenta, nr. 1, pp 14-15.

Afd. for Husdyravl og Genetik 

Forskningen i husdyravl og genetik skal 

skabe ny viden om den genetiske variation 

i husdyrenes livsytringer, og bidrage 

til, at fremtidens husdyr har genetisk betinget 

sygdomsresistens, konstitution og 

adfærd, der reducerer risikoen for fysiologisk 

stress og behovet for sygdomsbehandling. 

Forskningen skal også styrke 

husdyrenes effektivitet, ressourceudnyttelse 

og evne til at syntetisere produkter 

af ønsket kvalitet. 




Bernier, G., Panitz, F., Zhou, X., Hollemann, T., Gruss, P. & 

Pieler, T., 2000. Expanded retina territory by midbrain 

transformation upon overexpression of Six6 (Optx2) in 

Xenopus embryos. Mechanisms of Development, Vol. 93, 

(1-2), 59-69. 

Booth, P.J., Viuff, D., Thomsen, P.D., Holm, P., Greve, T. & 

Callesen, H., 2000. Ploidy of Bovine Nuclear Transfer 

Blastocysts Reconstructed Using In Vitro Produced 

Blastomere Donors. Cloning, Vol. 2, 2, 63-68. 

Dunø, M., Thomsen, B., Westergaard, O., Krejci, L. & Bendixen, 

C., 2000. Genetic analysis of the Saccharomyces cerevisiae 

Sgsl helicase defines an essential function for the Sgs1- 

Top3 complex in the absence of srs2 or top1. Mol. Gen. 

Genet 264, 89-97. 

Gong. Y., Petersen, A.H., Peng, Z. & Bendixen, C., 2000. The 

methods and principles for scanning and genotyping (SNP). 

Anim. Biotechn. Bullet. 7, Suppl. 1, 13-19. 

Guillaume, L., Iannuccelli, N., Legault, C., Milan, D., Groenen, 

M. A..M, Giuffra, E., Andersson, L., Nissen. P., Jørgensen, 

C.B., Beeckmann, P., Geldermann, H., Foulley, P-L., 

Chevalet, C. & Ollivier, L., 2000. Genetic diversity of eleven 

European pig breeds. Genet. Sel. Evol. 32, 187-203. 

Guldbrandtsen, B., Tomiuk, J. & Loeschcke, 2000. POPDIST 

Vers. 1.1.1: A Program to Calculate Population Genetic 

Distance and Identify Measures. The Journal of Heredity 

2000, 91(2), 178-179. 

Henryon, M. & Purvis, I.W., 2000. Eggs and hatchlings of the 

freshwater crayfish, marron (Cherax tenuimanus), can be 

successfully incubated artificially. Aquaculture 184, 247- 

254. 

Hyttel, P., Laurincik, J. Viuff, D., Fair, T., Zakhartchenko, V., 

Rosenkranz, C., Avery, B., Rath, D., Niemann, H., Thomsen, 

P.D., Schellander, K., Callesen, H., Wolf, E., Ochs, R.L. & 

Greve, T., 2000. Activation of ribosomal RNA genes in 

preimplantation cattle and swine embryos. Animal Reproduction 

Science 60-61. 49-60. 

Hyttel, P., Vajta, G. & Callesen, H., 2000. Vitrification of 

Bovine Oocytes with Open Pulled Straw Method: Ultrastructural 

Consequences. Molecular Reproduction and 

Development 2000, 56, 80-88. 

Jacobsen, H., Schmidt, M., Holm, P., Sangild, P.T., Greve, T. & 

Callesen, H., 2000. Ease of calving, blood chemistry, insulin 

and bovine growth hormone of newborn calves derived 

from embryos produced in vitro in culture systems with 

serum and co-culture or PVA. Theriolgenology 54, 147-158. 

Jacobsen, H., Schmidt, M., Holm, P., Sangild, T, Vajta, G., 

Greve, T. & Callesen, H., 2000. Body dimensions, birth and 

organ weights of calves derived from in vitro produced 

embryos cultured with or without serum and oviduct 

epithelium cells. Theriogenology 53, 1761-1769. 

Jakobsen, J.H., Madsen, Jensen. J., P., Pedersen, G.Aa. & 

Petersen, P.H., 2000. Genetic Parameters for Average Daily 

Gain, Area of M. Longissimus Dorsi, Feed Efficiency and 

Feed intake Capacity in Young Bulls of Dairy Populations. 

Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci., 50, 146-152. 

Afdelingens arbejde bygger i stigende 

grad på forskning i biometri, genteknologi 

og reproduktionsbiologi samt genog 

embryoteknologi. Endelig forestår 

afdelingen det nationale arbejde for 

bevarelsen af genressourcer hos danske 

husdyr 

Jakobsen, J.H., Madsen, P., Pedersen, G.Aa., Petersen, P.H., & 

Jensen, J., 2000. Genetic correlations between beef traits 

measured on young performace test bulls and daughter 

milk yield. Acta Agric. Scand., Sect. A., Anim. Sci. 50, 39-46. 

Juul-Madsen, H.R., Dalsgaard, T.S., Guldbrandtsen, B. & 

Salomonsen, J., 2000. A polymorphic major histocompatibility 

complex class II-like locus maps outside of both the 

chichen B-system and Rfp-Y-system. European Journal of 

Immunogenetics 27, 63-71. 

Kantanen, J., Olsaker, I., Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., 

Holm, L.-E, Lien, S., Danell, B. & Adalsteinsson, S., 2000. 

Frequencies of genes for coat colours and horns in Nordic 

cattle breeds. Genetics Selection Evolution, 32, 561-576. 

Kantanen, J., Olsaker, I., Holm, L-E., Lien, S., Vilkki, J., 

Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., Danell, B. & Adalsteinsson, 

S., 2000. Genetic diversity and population structure of 20 

North European cattle breeds. J. of Heredity, 91, 446-457. 

Krejci, L., Thomsen, B., Dunø, M., Westergaard, O., Bendixen, 

C., 2000. Homomeric interaction of the mouse Rad52 

protein. Mol. Biol. Rep. 27, 55-59. 

Neerhof, H.J., Madsen, P., Ducrocq, V.P., Vollema, A.R., Jensen, 

J. & Korsgaard, I.R., 2000. Relationships Between Mastitis 

and Functional Longevity in Danish Black and White Dairy 

Cattle, Estimated Using Survival Analysis. J. Dairy Sci. 83, 

1064-1071. 

Nielsen, V.H., Bendixen, C., Arnsbjerg, J., Sørensen, C.M., 

Jensen, H.E., Shukri, N.M. & Thomsen, B., 2000. Abnormal 

growth plate function in pigs carrying a dominant mutation 

in type X collagen. Mammalian Genome 11, 1087-1092. 

Sakamoto, T., Danzmann, R.G., Gharbi, K., Howard, P., Ozaki, 

A., Sokkean, K., Woram, R.A., Okamoto, N., Ferguson, M.M., 

Holm, L.-E., Guyomard, R. & Høyheim, B. 2000. A 

microsatellite lankage map of rainbow trout (Oncorhynchus 

mykiss) characterized by large sex-specific differences in 

recombination rates. Genetics 155, 1331-1345. 

Sangild, P.T., Schmidt, M., Jacobsen, H., Fowden, A.L., 

Forhead, A., Avery & Greve, T., 2000. Blood Chemistry, 

Nutrient Metabolism, and Organ Weights in Fetal and 

Newborn Calves Derived from In Vitro-Produced Bovine 

Embryos. Biol. Rep. 62, 1495-1504. 

Sorensen, D., Vernersen, A. & Andersen, S., 2000. Bayesian 

Analysis of Response to Selection: A Case Study Using 

Litter Size in Danish Yorkshire pigs. Genetics, Vol. 156, 

283-295. 

Su. G., Sørensen, P. & Kestin, S.C., 2000. A Note of the Effects 

of Perches and Litter Substrate on Leg Weakness in Broiler 

Chickens. Poultry Science, 79, 1259-1263. 

Sørensen, M.K., Jensen, J. & Christensen, L.G., 2000. Udder 

Conformation and Mastitis Resistance in Danish Firstlactation 

Cows: Heritabilities, Genetic and Environmental 

Correlations. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 

72-82. 

Sørensen, P., Su, G. & Kestin, S.C., 2000. Effects of Age and 

Stocking Density on Leg Weakness in Broiler Chickens. 

Poultry Science 79, 864-870. 




• Biometrisk genetik 

• Molekylær genetik 

• Forplantningsbiologi 

• Avl og eksperimentel genetik 

• Genressourcer samt heste og små 

drøvtyggere 

Wassmuth, R., Boelling, D., Madsen, P., Jensen, J. & Andersen, 

B.B., 2000. Genetic Parameters of Beef Production Traits 

and Disease Incidence of Growing Bulls. Acta Agric. Scand., 

Sect. A, Animal Science, 50, 103-110. 

Wassmuth, R., Boelling, D., Madsen, P., Jensen, J. & Andersen, 

B.B., 2000. Genetic Parameters of Disease Incidence, 

Fertility and Milk Yield of First Parity Cows and the Relation 

to Feed Intake of Growing Bulls. Acta Agric. Scand., Sect. 

A, Animal Sci. 50, 93-102. 


Jakobsen, J.H., 2000. Genetic correlations between the shape 

of the lactation curve and disease resistance in dairy 

cattle. Ph.D.thesis, The Royal Veterinary and Agricultural 

University, Copenhagen and Danish Institute of Agricultural 

Sciences, 193 pp. 

Krejci, L., 2000. Homologous Recombination in Yeast 

„Beginning at the Break, Break at the Beginning“, 

Ph.D.thesis, Masarayk University Brno, Chezch Republic 

and DIAS, 112 pp. 

Sørensen, P., 2000. Multivariate Methods to Detect and 

Estimate Effects of Single Genes in Livestock Populations. 

Ph.D.thesis, The Royal Veterinary and Agricultural 

University, Copenhagen and DIAS, 121 pp. 



Berg, P., 2000. Balancing response to selection and rate of 

inbreeding. Proc. of the VIIth Intern. Sci. Con. in Fur 

Animal Production, Kastoria, Macedonia, Greece, 13-15 

September, Vol. II, Scientifur, 24, 4, 11-15. 

Berg, P., 2000. Marker assisted conservation. 51st. Ann. Meet. 

EAAP, 24-26. August, Haag, The Netherlands Book of 

Abstrac No. 6. 22. 

Booth, P.J., Viuff, D., Holm, P., Thomsen, P.D., Greve, T. & 

Callesen, H., 2000. Ploidy analysis of bovine nuclear 

transfer blastocysts. Proc. Ann. Conf. Of the Int. Embryo 

Transfer Society, Maastricht, The Netherlands, 9-11. 

January, Theriogenology, 53, 211. 

Callesen, H., 2000. Vitrification of oocytes and embryos using 

the open pulled straw (OPS) method. Proc. 7th. Intern. 

Conf. On Goats, 14-20. May, 1999 Tours, France, 17. 

Callesen, H., Booth, P.J. & Holm, P., 2000. Effect of oxygen 

concentration on pig embryo development in vitro. Proc. 

Ann. Conf. Of the Int. Embryo Transfer Society, Maastricht, 

The Netherlands, 9-11. January, Theriogenology, 53, 290. 

Christensen, P., Guo, Z., Pedersen, K.M., Korsgaard, I.R., 

Jensen, J. & Lehn-Jensen, H., 2000. The viability, motility 

and fertility of bovine semen frozen in triladyl and biociphos 

plus. Proc. 4th Annual Conference of the European 

Society for Domestic Animal Reproduction, Prague, 23-25 

November, 25. 

Christensen, P., Jensen, J., Stenvang, J.P., Pedersen, K.M., 

Guo, Z., Godfrey, W., Korsgaard, I.R. & Lehn-Jensen, H., 

2000. The relationship between assessment of semen 

quality by flow cytometry and bull fertility. Proc. 4th Ann. 

Conf. of the European Soc. for Domestic Anim. Reproduction, 

Prague, 23-25 Nov., 10-11

36 

37 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRAVL OG GENETIK 

Gharbi, K., Danzmann, R.G., Guyomard, R., Sakamoto, T., 

Gautier, A., Taggart, J., Holm, L.-E., Krieg, F., Powel, R. & 

Høyheim, 2000. Comparative mapping in salmonid fishes: 

The microsatellite generation. Proc. Genetics in Aquaculture 

VII, Townsville, Australia, 15-22 July, 40. 

Grandinson, K., Rydhmer, L., Strandberg, E. & Lund, M.S., 

2000. Estimation of genetic parameters for different causes 

of death in piglets. 51st Ann. Meeting EAAP, 21-24. 

August, Haag, The Netherlands. Book of abstract No. 6, 46. 

Grochowska, R., Sørensen, P., Zwierzchowski, L., Snochowski, 

M. & Løvendahl, P., 2000. Effect of growth hormone (GH) 

gene polymorphism on endocrine release and milk 

production traits in dairy cattle. 51st. Ann. Meet. EAAP, 

24-26 August, Haag, The Netherlands, Book of Abstract 

No. 6, 29. 

Guldbrandtsen, B., Lund, M.S., Dunø, M., Nielsen, V.H., Jensen, 

H., Svendsen, S, Jensen, J., Sorensen, D. & Bendixen, C., 

2000. QTL mapping for Health, Fertility, and Production 

Traits in Danish Holstein Cattle. 51st. Ann. Meet. EAAP, 

24-26 August, Haag, The Netherlands. Book of Abstracts 

No. 6, 88. 

Hansen, B.K. & Berg, P., 2000. Genetics of kid growth and 

maternal weight changes during lactation in mink. Proc. 

of the VIIth Intern. Sci. Con. in Fur Animal Production, 

Kastoria, Macedonia, Greece, 13-15 September, Vol. II, 

Scientifur, 24, 4, 74-77. 

Hansen, B.K., Berg, P., Hansen, S.W. & Malmkvist, J., 2000. 

Genetic parameters for behavioural traits in farm mink. 

51th Ann. Meet. EAAP, Haag, The Netherlands, 21-24 

August, Book of Abstracts No. 6, 25. 

Hansen, M., Lund, M.S., Sørensen, M.K. & Christensen, L.G., 

2000. Genetic Parameters of Dairy Character, Protein Yield, 

Clinical Mastitis, and other Diseases in the Danish Holstein 

Cattle. 51st. Ann. Meet. EAAP, 21-24 August, Haag, The 

Netherlands, Book of Abstract No. 6, 83. 

Henryon, M., Berg, P., Jensen, J. & Andersen, S., 2000. 

Genetic variation for resistance to clinical and sub-clinical 

diseases exists in growing pigs. 51st Ann. Meet. EAAP, 

21-24 August, The Haag, The Netherlands, Book of Abstract 

No. 6, 57. 

Henryon, M., Berg, P., Jokumsen, A., Lund, I. & Olesen, N.J., 

2000. Genetic variation for traits of commercial importance 

exists in Danish rainbow trout. Proc. of VII Int. Symp. on 

Genetic in Aquaculture, 15-22 July, Townsville, Australia, 50. 

Holm, L.-E., Bendixen, C., Danzmann, R., Ferguson, M.M., 

Sakamoto, T., Gharbi, K., Guyomard, R., Powell, R., Taggart, 

J., Cairney, M. & Høyheim, B., 2000. Use of a genetic map 

from the SALMAP project to localise the NRAMP-ß gene on 

the rainbow trout (Oncorhynchus mykiss) genetic linkage 

map. Proc. 27th. ISAG conference, Minneapolis, USA, 22-26 

July, In: Conference Abstract Book, 30. 

Holm, L.-E., Bendixen, C., Koroleva, I., Hansen, A., Høyheim, 

B., Cairney, M., Taggart, J., Davey, G. & Powell, R., 2000. 

SALGENE: Gene identification and expression analysis in 

Atlantic salmon (Salmo salar). Proc. Genetics in Aquaculture 

VII, Townsville, Australia, 15-22 July, 56. 

Holm, P., Madsen, M., Booth, P. & Callesen, H., 2000. Presence 

of a high molecular serum fraction („>=“300 kD) during in 

vitro fertilisation enhances cleavage and blastocyst 

development of in invitro matured bovine oocytes. Proc. 

14th International Congress on Animal Reproduction, 

Stockholm 2-6 June, 180. 

Holm, P., Petersen, B.A. & Callesen, H., 2000. Cervical 

insemination of sheep in natural or synchronised heat with 

frozen-thawed semen by Danish sheep farmers. Proc. ICAR 

sattellite symposium on Reproduction in Small Ruminants, 

June 30 to July 1, Sandness, Norge, 67. 

Holm, P., Vajta, G., Booth, P.J. & Callesen, 2000. In vitro 

production of bovine embryos cultured in groups in wells or 

singly in the WOW-system in a defined or undefined SOFaa 

medium. Proc. Ann. Conf. Of the Int. Embryo Transfer 

Society, Maastricht, The Netherlands, 9-11 January, 

Theriogenology, 53, 296. 

Hyttel, P., Fair, T., Laurincik, J., Viuff, D., Thomsen, P.D., 

Callesen, H., Vos, P.L.A.M., Hendriksen, P., Dieleman, S.J., 

Schellander, K. & Greve, T., 2000. Ribosomal RNA gene 

expression in bovine oocytes and embryos. Proc. BSAS 

Intern. Symp. 18-20 September, Aberdeen, Scotland, 7. 

Høyheim, B., Danzmann, R., Guyomard, R., Holm, L.-E., Powell, 

R. & Taggart, J. 2000. Genetic mapping in salmonids. Proc. 

27th ISAG Conference, Minneapolis, USA, 22-26 July, 40. 

Høyheim, B, Kampenhaug, E., Lunner, S., Jørgensen, S.M., 

Powell, R., Powell, E., Cloherty, G., Taggart, J., Cairney, M., 

Holm, L.-E., Guyomard, R., Gharbi, K., Ferguson, M. & 

Danzmann, R., 2000. SALMAP: Constructing genetic maps 

of salmonid fishes. Proc. Genetics in Aquaculture VII, 

Townsville, Australia, 15-22 July, 59. 

Jakobsen, J.H., Rekaya, R., Jensen, J., Sorensen, D.A., 

Gianola, D., Madsen, P., Christensen, L.G., Pedersen, J., 

2000. Genetic correlation between milk yield persistency 

and disease liability in Danish Holsteins. 51st. Ann. Meet. 

EAAP, 24-26 August, Haag, The Netherlands. Book of 

Abstract No. 6, 79. 

Juul-Madsen, H.R., Nielsen, O.L., Røntved, C.M., Hansen, T.K., 

Sørensen, P., Jørgensen, P.H., Dalgaard, T.S. & Bumstead, 

N., 2000. The Major Histocompatibility Complex (MHC) is 

involved in the antibody response to attenuated live 

infectious bursal disease virus (IBDV) vaccine. In: 

Abstracts & Proceedings of the XXI World’s Poultry 

Congress, 20-24 August, Montreal, Canada, p17.09, 3 pp. 

Kjaer, J.B., Sørensen, P. & Su, G., 2000. Divergent selection on 

feather pecking behaviour in laying hens also affects body 

weight, egg production and egg quality. In: Abstracts & 

Proceedings XXI World’s Poultry Congress, August 20-24, 

Montreal, Canada, P12.07, 2 pp. 

Korsgaard, I.R., Andersen, A.H. & Jensen, J., 2000. On 

different models, on heritability, reliability and related 

quantiteis of survival traits. 51st. Ann. Meet. EAAP, 21-24. 

August, Haag, The Netherlands. Book of Abstract No. 6, 80. 

Lenstra, J.A., Ajmone-Marsan, P., Bradley, D. G., Danell, B, 

Dolf, G., Dunner, S., Erhardt, G., Eythorsdottir, E., 

Hiendleder, S., Holm, L.-E., Jann, O., Kantanen, J., 

Mommens, G., Moazami-Goudarzi, K., Laloë, D., Medugorac, 

I., Negrini, R., Nijman, I. J., Olsaker, I., Rodellar, C., 

Sanchez, A., Smith, D., Valentini, A., Wiener, P., Williams, 

J. L., Zanotti, M., Zaragoza, P., 2000. Towards a strategy 

for the conservation of the genetic diversity of European 

cattle. Proc. 27th ISAG conference, Minneapolis, USA, 

22-26 July, 79. 

Lund, M.S., Luttinen, P., Rydhmer, L. & Jensen, J., 2000. 

Genetic parameters for littersize, and peri- and post-natal 

survival in pigs using a multivariate model including direct 

and maternal effects. 51st. Ann. Meet. EAAP, 21-24. 

August, Haag, The Netherlands. Book of Abstract No. 6, 45. 

Madsen, P., Jensen, J. & Mark, T. 2000. Reduced Rank Estimation 

of (Co)-variance Components for International Evaluation 

Using AI-REML. Proc. Interbull Open Meeting, Bléd, 

Slovenia, 14-19 May, Interbull Bulletin No. 25, 46-50. 

Mao, I.L. & Andersen, B.B., 2000. Dairy Cattle Breeding and 

Genetics: Present and Future Outlook. Proc. 2000 Beijing 

Intern. Conf. and Exhibition on Dairy, 28-30 June, China. 

400-407. 

Nielsen, B.L., Sørensen, P. & Thomsen, M.G., 2000. Breed and 

feed effects on the range behaviour of broiler chickens. 

Proc. 34th International Congress of the ISAE, 17-20 

October, Florianópolis, Brazil, p174. 

Nielsen, V.H., Dunø, M., Guldbrandtsen, B., Lund, M.S. Jensen, 

H., Svendsen, S., Jensen, J., Sorensen, D. & Bendixen, C., 

2000. Mapping quantitative trait loci in Danish Holstein 

Cattle. Proc. 27th. ISAG conference, Minneapolis, USA, 22- 

26 July. In: Conference Abstract Book, 30. 

Nissen, P.H., Shukri, N.M. Agerholm, J.S., Fredholm, M. & 

Bendixen, C. 2000. Genetic mapping of spinal dysmyelination 

in cross-breed American brown Swiss cattle and 

evaluation of a comparative positional candidate gene. 

Proc. 27th. ISAG Conf., Minneapolis, Minnesota, USA, 22- 

26 July, In: Conference Abstract Book, 44. 

Petersen, A.H., Kjær, M. & Bendixen C., 2000. Null-alleles in 

the standard set of loci for cattle parentage control. Poster 

27th ISAG conference, Minneapolis, USA, 22-26 July. In: 

Conference Abstract Book, 89. 

Pryce, J.E., Royal, M.D., Garnsworthy, P.C. & Mao, I.L., 2000. 

Fertility in the high producing dairy cow. Proc. 51st. Ann. 

Meeting of EAAP, 21-24. August, The Hague, The Netherlands. 

Book of Abstract No. 6, 123. 

Rasmussen, P. V. & Berg, P., 2000. Phenotypic Colour 

Relationship in Brown Mink (Mustela vison) Characterised 

by Sensory and Colorimetric Methods. Scientifur, Vol. 24, 4, 

2000. Proceedings of the VIIth International Scientific 

Congress in Fur Animal Production, Vol. III-C, 160-164. 

Sakamoto T., Danzmann, R., Gharbi, K., Howard, P., Ozaki, A., 

Sokkean, K., Woram, R., Okamoto, N., Ferguson, M., Holm, 

L.-E., Guyomard, R., Høyheim, B., Powell, R. & Taggart, J., 

2000. A microsatellite linkage map of rainbow trout 

(Oncorhynchus mykiss) characterized by large sex-specific 

differences in recombination rates. Proc. Genetics in 

Aquaculture VII, Townsville, Australia, 15-22 July, 108. 

Sorensen, M.K., Madsen, P., Sejrsen, K., Vestergaard, M. & 

Lovendahl, P., 2000. Prediction of breeding value for milk, 

fat and protein yield based on endocrine response profiles. 

Proc. Joint Ann. Meet., Baltimore, USA, J. Anim. Sci., 78, 

Suppl. 1/J. Dairy Sci., 83, Suppl. 1, 72. 

Strandberg, E., Kolmodin, R., Madsen, P., Jensen, J. & Jorjani, 

H., 2000. Genotype by environment interaction in Nordic 

dairy cattle studied by use of reaction norms. Proc. 

Interbull Open Meeting, Bléd, Slovenia, 14-19 May. 

Interbull Bulletin No. 25, 41-45. 

Strandberg, E., Kolodin, R., Madsen, P., Jensen, J. & Jorjani 

H., 2000. Genotype by environment interaction in Nordic 

dairy cattel studied by use of reaction norms. 51st. Ann. 

Meet. EAAP, 21-24 August, The Hague, The Netherlands. 

Book of Abstracts No 6, 57. 

Su, G. & Sørensen, P., 2000. Genetic parameters of feed and 

growth traits and responses to selection for feed 

conversion ratio in broiler chicken. In: Abstracts and 

Proceedings of XXI World’s Poultry Congress, August 20-24, 

Montreal, Canada, W9.07. 3 pp. 

Sørensen, C.M., Arnbjerg, J. Nielsen, V.H., Bendixen, C., 

Shukri, N.M., Thomsen, B. & Jensen, H.E., 2000. 

Metaphyseal chondrodysplasia type Schmidt in pigs. 18th 

Meet. Of the European Soc. Of Vet. Pathology, Proc. & 

Programme, 34. 

Sørensen, K, Berg, P., Rasmussen, U.L. & Hansen, B.K., 2000. 

Genetic parameters and genetic trend in selection 

experiment for feed efficiency in mink. 51st. Ann. Meet. 

EAAP, 21-24. August, Haag, The Netherlands, Book of 

Abstract No. 6, 49. 

Sørensen, K. & Koops, W.J., 2000. Allometric analysis of body 

measurements in mink from two selctions lines. Proc. VII 

th Intern. Scientific Congress in Fur Animal Production, 

Kastoria, Macedonia, Greece 13-15. September. Vol. II, 

Scientifur, 24, 4, 65-68. 

Sørensen, P., 2000. Interaction between Breeds and Environments? 

Proc. of a Workshop, March 22-26, 1999, Tune 

Landboskole, Denmark, In: Poultry as a Tool in Poverty 

Eradication and Promotion of Gender Equality, 4 pp. http:// 

www.husdyr.kvl.dk/htm/php/tune99/14-PSorensen.htm 

Sørensen, P., 2000. The genetics of skeletal development in 

meat type poultry. In: Abstracts and Proceedings of the XXI 

World’s Poultry Congress, August 20-24, Montreal, Canada, 

S3.9.03, 10 pp. 

Viuff, D., Greve, T., Avery, B., Holm, P., Callesen, H., Hyttel, P. 

& Thomsen, P.D., 2000. The onset of rRNA transcription in 

bovine and porcine embryos. Proc. Nucleolus Colloquim, 

28-30 June, Nucleolar biology and embryonic gene 

expression, 15-16. 



Jensen, J., 2000. Nye avlsmål. Rapport fra Landsforeningen 

Økologisk Jordbrug - temadag om økologi og kvægavl, 

Hovborg 22. februar, 16-18. 

Sørensen, M.K., 2000. Avslmål. Proc. Dansk Boologisk Selskabs 

Seminar, 14-15. september, Brædstrup, 10-15. 

Sørensen, P. (ed.), 2000. Bilag til Temamøde om Økologisk 

Ægproduktion, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, 

29. november, 74 pp. 

Sørensen, P. & Kjaer, J.B., 2000. Non-commercial hen breed 

tested in organic system. Proc. from NJF-seminar No. 303 

on Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries, 

16-17 September, Horsens, Denmark, 59-63.

Vigh-Larsen, F. 2000. Afgræsning af ferske enge og frøgræs 

med får. In: Foredrag fra 26. InterNorden, Nordiske 

sauedager 22-25. Juni, Tjøtta, Norge, 21-26. Juni, Grønn 

forskning 15, 31-35. 


Andersen, A.H., Korsgaard, I.R. & Jensen, J., 2000. 

Identifiability of parameters in - and equivalence of animal 

and sire models for Gaussian and threshold characters, 

traits following a Poisson mixed model, and survival traits. 

University of Aarhus, Department of theoretical statistics, 

DIAS report no. 417, 33 pp. 

Andersen, B.B. (ed.), 2000. Aktuelle avlsforsøg med svin. 

Temamøde Forskningscenter Foulum 21. Marts, DJF Intern 

rapport nr. 129, 57 pp. 

Bendixen, C., 2000. Svine-Genomprojekt ved Danmarks 

JordbrugsForskning. I: Aktuelle avlsforsøg med svin, DJF, 

Intern rapport nr. 129, 18-22. 

Berg, P., 2000. Afvejning af indavl og avlsfremgang. I: En god 

start i livet for minkhvalpen, Intern rapport nr. 135, 5-10. 

Callesen, H., 2000. Embryoteknologiske aktiviteter - status 

1999. De danske Kvægavlsforeninger, Årsrapport 1999, 

Rapport nr. 88, 14-16. 

Grandinson, K., Rydhmer, Thodberg, K & Damgaard, L., 2000. 

Reagerar suggan när smågrisen skriker? Jordbrukskonferencen 

6-7. november, SLU, Uppsala, Sverige, SLF Rapport 

46, 225. 

Hansen, B.K. & Berg, P., 2000. Betydning af dieperioden for 

hvalpens fortsatte vækst. I: En god start i livet for 

minkhvalpen, Intern rapport nr. 135, 11-19. 

Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, J. Hansen, S.W. & 

Rasmussen, U.L., 2000. Selektion for hvalpevækst under 

hensyn til tævens velfærd. Resultat af tredje års selektion. 

Persdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 

Faglig årsberetning 1999, 51-54. 

Henryon, M., Berg, P., Jensen, J. & Andersen, S., 2000. 

Genetic variation between growing pigs exist for resistance 

to clinical and subclinical diseases. In: Aktuelle avlsforsøg 

med svin, DJF, Intern rapport nr. 129, 44-54. 

Henryon, M., Berg, P., Jensen, J. & Juul-Madsen, H., 2000. 

Undersøgelse af immunologiske parametre som indikatoregenskaber 

for sygdomsresistens hos grise. I: Aktuelle 

avlsforsøg med svin, DJF, Intern rapport nr. 129, 38-43. 

Jensen, J., 2000. Populationsgenetiske svineprojekter ved DJF. 

I: Aktuelle avlsforsøg med svin, DJF, Intern rapport nr. 

129, 30-32. 

Kjær, J.B., Su, G., Brenøe, U.T., Sørensen, P. & Gunnes, A., 

2000. Avlsarbejde og fodringsforsøg ved Kaninforsøgsstationen 

1995-1999. DJF rapport nr. 19, Husdyrbrug, 60 pp. 

Kjær, J.B. & Sørensen, P., 2000. Fjerpilning kan reduceres 

gennem gentisk selektion. Bilag til Temamøde om 

Økologisk Ægproduktion, Forskningscenter Foulum, 

29. november, 18-29. 

Lund, M.S., Luttinen, P., Rydhmer, L., Jensen, J., 2000. 

Genetisk analyse af kuldstørrelse, overlevelse og fostre og 

overlevelse af smågrise. I: Aktuelle avlsforsøg med svin, 

DJF, Intern rapport nr. 129, 33-37. 

Løvendahl, P., 2000. Fysiologiske funktionsprøver i dansk 

kvægavl. De danske Kvægavlsforeninger, Årsrapport 1999, 

Rapport nr. 88, 32-33. 

Løvendahl, P. & Madsen, P., 2000. Laktationskurvens form og 

mælkens sammensætning. In: 2 år med automatisk 

malkning i Danmark. DJF, Intern rapport nr. 138, 85-91. 

Nissen, P.H., Petersen, A.H. & Bendixen, C., 2000. DNA 

teknologiens anvendelse i kvægavlen. De danske Kvægavlsforeninger, 

Årsrapport 1999, Rapport nr. 88, 21-25. 

Sorensen, D., Vernersen, A., Andersen, S., 2000. Selektion for 

kuldstørrelse hos Dansk Yorkshire. I: Aktuelle avlsforsøg 

med svin, DJF, Intern rapport Nr. 129, 9-12. 

Strudsholm, F & Thøgersen, R., 2000. Forskningsresultater til 

direkte brug i stalden. Landsudvalget for Kvæg, Årsrapport 

1999, 30. 

Sørensen, K., Berg, P., Rasmussen, U. & Hansen, B.K., 2000. Er 

fodereffektivitet arveligt? I: En god start i livet for minkhvalpen, 

DJF, Intern rapport nr. 135, 21-28. 

Sørensen, M.K., 2000. Stokastisk simulering af avlsplaner for 

malkekvæg. De danske Kvægavlsforeninger, Årsrapport 

1999, Rapport nr. 88, 26-31. 

Sørensen, P. & Kjær, J.B., 2000. Fjerkræ. I: Analyse af det 

økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd. 

Rapport udarbejdet af Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug til Det Økologiske Fødevareråd/Strukturdirektoratet, 

54-63. 

Sørensen, P. & Kjær, J.B., 2000. Fjerkræ. I: Forskningscenter 

for Økologisk Jordbrug, februar 2000: Analyse af det 

økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd, 

kap. 4, 54-64 

Sørensen, P. & Kjær, J.B., m.fl., 2000. Slagtekyllinger. 

Delrapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om 

slagtefjerkræ, Justitsministeriet, 162 pp. 

Thamsborg, S.M., Kristensen, T., Mogensen, L., Rørbech, N., 

Bennedsgaard, T.W. & Jensen, J., 2000. Den økologiske ko. 

I: Sundhed, velfærd og medicinanvendlse ved omlægning 

til økologisk mælkeproduktion. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, 109-123. 

Fagartikler 

Agerholm, J.S., Bendixen, C. & Andersen, O., 2000. Arvelige 

sygdomme og misdannelser hos kvæg. Danske Mælkeproducenter, 

9, 20-22. 

Agerholm, J.S., Bendixen, C., Andersen, O. & Arnbjerg, 2000. 

CVM - arvelig defekt hos Holstein-kvæg. LK meddelelse, 

Landskontoret for Kvæg nr. 564, 9. oktober, 2pp. 

Andersen, B.B., 2000. Løbende artikler vedrørende 

fagområderne husdyrbrug og husdyravl. „Den store danske 

Encyklopædi“. Gyldendal. 

Bendixen, C., 2000. Forældrebestemmelse ved DNA. Nyt om 

KvægForskning nr. 2, 4. 

Bendixen, C., 2000. Stor travlhed på gentypelaboratoriet. Nyt 

om KvægForskning nr. 4, 4. 

Callesen, H., 2000. Embryoteknologi kommercialiseres. Nyt om 

KvægForskning nr. 2, 2. 

Callesen, H., 2000. Ovum-Pick-Up i storskala i Holland. Nyt 


Callesen, H. & Holm, P., 2000. Lægemidler til mennesker fra 

transgene dyr. JordbrugsForskning nr. 3, 4-6. 

Callesen, P., 2000. Dønningerne efter Dolly. Forum nr. 4, 8-10¨. 

Guldbrandtsen, B. & Bendixen, C., 2000. Genjagt i Dansk 

Sortbroget Kvæg. Sortbroget Kvæg, SDM - Dansk Holstein, 

3/2000, 12-13. 

Holm, P. & Petersen, B.A., 2000. Projekt vedrørende 

Inseminering af Får - resultater, der kan og bør bygges 

videre på. Tidsskrift for Dansk Fåreavl 2, 10-14. 

Jakobsen, J.H., 2000. Færre sygdomme ved avl efter flad 

laktationskurve. Nyt om KvægForskning nr. 4,2. 

Jensen, S.H., Kornfelt, L.F., Mønster, C. & Jensen, J., 2000. 

Fremtiden for brug af kønssorteret sæd i Danmark. Danske 

Mælkeproducenter, 9, 29-31. 

Kargo, M., 2000. Målrettet avl efter en produktionsøkonomisk 

SDM-ko - realitet eller tom snak. Sortbroget Kvæg 2, 12-16. 

Kargo, M., 2000. Sundhed i kvægavlen. Danske Mælkeproducenter, 

9, 12-14. 

Liboriussen, T. & Vigh-Larsen, F., 2000. (ed.). Arv og Avl. 

Nyhedsbrev fra Udvalget til bevarelse af genressourcer hos 

danske husdyr. Februar, maj, august og november. 4 pp. 

Mao, I.L., 2000. Specielt SR-indeks for KFC-besætningen. Nyt 


Nielsen, H.M., 2000. Automatisk registrering af foderoptagelse 

og ædeadfærd hos kødkvæg på Aalestrup Avlsstation. 

Dansk Charolais 168, 48-50. 

Pedersen, O.M., Mark, T. & Guldbrandtsen, B., 2000. QTL, 

hvordan kan det anvendes i dansk kvægavl? RDM-nyt 

nr. 342, 22-23. 

Pedersen, O.M., Mark, T. & Guldbrandtsen, B., 2000. QTL, 

hvordan kan det anvendes i dansk kvægavl? LK-meddelelse, 

Landskontoret for Kvæg nr. 575, 25. oktober, 5pp. 

Strudsholm, F., 2000. De første forsøg på KFC starter primo 

2001. Nyt om KvægForskning nr. 4.4. 

Strudsholm, F., 2000. Nyt om KvægForskning nr. 2 (ed.) 



Strudsholm, F., 2000. Rejsegilde på Kvægbrugets 

Forsøgscenter. Nyt om KvægForskning nr. 2, 4. 

Sørensen, M.K., 2000. Brug resultaterne af verdens bedste 

avlsarbejde. Kvægavlsforeningen Ringkøbing Amt, 

Medlemsorientering nr. 98, 3. 

Elektronisk formidling 

Holm, L.-E. & Bendixen, C., 2000. Oncorhynchus mykiss clone 

10a-5, sequence tagged site. Accession number AF239019. 


10b-10, sequence tagged site. Accession number AF239020. 


10b-6, sequence tagged site. Accession number AF239021. 


11h-1, sequence tagged site. Accession number AF239022. 


12a-11, sequence tagged site. Accession number AF239030. 


1c-3, sequence tagged site. Accession number AF239023. 


1c-4, sequence tagged site. Accession number AF239024. 


1c, sequence tagged site. Accession number AF239044. 


40, sequence tagged site. Accession number AF239042. 


7f-7, sequence tagged site. Accession number AF239026. 


7h-3, sequence tagged site. Accession number AF239025. 


esr-2, sequence tagged site. Accession number AF239036. 


om10, sequence tagged site. Accession number AF239014. 






















omwt1, sequence tagged site. Accession number AF239041. 


TG31, sequence tagged site. Accession number AF239027. 


TG60-30, sequence tagged site. Accession number 

AF239006. 



AF239005. 


TG7, sequence tagged site. Accession number AF239032. 



AF239029. 


TG84+14, sequence tagged site. Accession number 

AF239033. 



AF238998. 



AF239000. 



AF239039. 



AF238999.

38 

39 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRAVL OG GENETIK 



AF239028. 


TAA60-12, sequence tagged site. Accession number 

AF239007. 



AF239037. 



AF239040. 



AF239038. omy21DIAS 

Holm, L.-E.& Bendixen, C., 2000. Oncorhynchus mykiss clone 


AF239008. 



AF239031. 



AF239009. 


TAA84+16, sequence tagged site. Accession number 

AF239034. 



AF239001. 



AF239002. 



AF239003. 



AF239004. 

Nissen, P. & Bendixen, C., 2000. Bos taurus EGR4 gene for 

early growth response 4, exons 1-2. Accession number 

AJ293899. 

Nissen, P. & Bendixen, C., 2000. Bos taurus partial mRNA for 

erarly growth response 4 (EGR4 genes). Accession number 

AJ293900. 

Thomsen, B., 2000. GenBank accession number: AF 222861.

Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi 

Afdelingens overordnede mål er at udvikle 

grundlaget for en bæredygtig ernæring 

af husdyrene. Forskningen i afdelingen 

skal derfor styrke kendskabet til den 

fysiologiske og biokemiske regulering af 

næringsstoffernes omsætning og udnyttelse 

samt udskillelse til miljøet. Forskningen 

skal endvidere sikre en bedre forståelse 

af de enkelte næringsstoffer, interaktioner 

og funktioner, med det formål 

at: 




Akers, R.M., McFadden, T.B., Purup, S., Vestergaard, M., 

Sejrsen, K. & Capuco, A.V. 2000. Local IGF-I axis in 

peripubertal ruminant mammary development. Journal of 

Mammary Gland Biology and Neoplasia 5, 43-51. 

Auldist, D., Carlson, D. Morrish, L., Wakeford, C. & King, R.H. 

2000. The influence of suckling interval on milk production 

of sows. J. Anim. Sci. 78, 2026-2031. 

Bach Knudsen, K.E. & Canibe, N., 2000. Breakdown of plant 

carbohydrates in the digestive tract of pigs fed on wheator 

oat-based rolls. J. Sci. Food Agric. 80, 1253-1261. 

Bach Knudsen, K.E. & Canibe, N., 2000. The impact of pea 

carbohydrates on pig nutrition. Grain Legume 29, 16-17. 

Bach Knudsen, K.E., Jørgensen, H. & Canibe, N., 2000. 

Quantification of the absorption of nutrients derived from 

carbohydrate assimilation: model experiment with catheterised 

pigs fed on wheat- or oat-based rolls. Brit. J. Nutr. 

84, 449-458. 

Boisen, S., Hvelplund, T. & Weisbjerg, M.R., 2000. Ideal amino 

acid profiles as a basis for feed protein evaluation. Livest. 

Prod. Sci. 64, 239-251. 

Botermans, J.A.M., Hedemann, M.S., Sörhede-Winzell, M., 

Erlanson-Albertsson, Ch., Svendsen, J., Evilevitch, L. & 

Pierzynowski. S.G., 2000. The effect of feeding time (day 

vs. night) and feeding frequency on pancreatic exocrine 

secretion in pigs. J. Anim. Physiol. Anim. Nutr. 83, 24-35. 

Børsting, C.F., 2000. Energy supply during the winter – 

Physiological effects. Abstract. Scientifur. 23 (2). 

Børsting, C.F. & Gade A. 2000. Glucose homeostasis in mink 

(Mustela vison). A review based on interspecies comparisons. 

Scientifur 24 (1), 9-18. 

Børsting, C.F. & Riis, B., 2000. 14CO2 breath test in fed and 

fasted mink (Mustela vison) using methionine, leucine and 

valine as substrates. Scientifur 24 (4), IV-A, Nutrition, 22-27. 

Cherepanov, G.G., Danfær, A. & Cant, J.P., 2000. Simulation 

analysis of substrate utilization in the mammary gland of 

lactating cows. J. Dairy Res. 67, 171-188. 

Damgaard, B.M., Børsting, C.F. & Fink, R., 2000. Effects of 

dietary protein and carbohydrate supply on feed 

consumption, growth performance and blood parameters in 

mink dams during the nursing period. Scientifur 24 (4)), 

IV-A Nutrition, 17-21. 

Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Jensen, S.K. & Engberg, R.M., 

2000. Fatty fish and defatted fish products for male mink 

(Mustela vison) in the growing-furring period. II: Effects 

on haematological and clinical-chemical parameters, 

vitamin E status and fatty acid composition. Acta Agric. 

Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 19-29. 

Ellis, S.E., Purup, S., Sejrsen, K. & Akers, R.M. 2000. In vitro 

analysis of growth and morphogenesis of epithelial cell 

organoids from peripheral and medial parenchyma of 

prepubertal bovine mammary glands. Journal of Dairy 

Science, 83, 952-961 . 

• Optimere udnyttelsen af ressourcer 

• Minimere udskillelsen af næringsstoffer 

• Optimere husdyrenes sundhed og velfærd 

• Forbedre produkternes kvalitet 

Husdyrernæring og fysiologi omfatter 

drøvtyggere, svin, fjerkræ og pelsdyr med 

hovedvægten på kvæg, svin, mink, æglæggende 

høner og slagtekyllinger. 

Engberg, R.M., Hedemann, M.S., Leser, T.D. & Jensen, B.B., 

2000. Effect of zinc bacitracin and Salinomycin on 

intestinal microflora and performance of broilers. Poultry 

Science 79, 1311-1319. 

Farmer, C., Palin, M.F., Sorensen, M.T. 2000. Mammary gland 

development and hormone levels in pregnant Upton- 

Meishan and Large White gilts. Domestic Animal Endocrinology 

18, 241-251. 

Farmer, C., Sorensen, M.T. & Petitclerc, D. 2000. Inhibition 

of prolactin in the last trimester of gestation decreases 

mammary gland development in gilts. Journal Animal 

Science 78, 1303-1309. 

Glitsø, L.V., Jensen, B.B. & Bach Knudsen, K.E., 2000. In vitro 

fermentation of rye carbohydrates including arabinoxylans 

of different structure. J. Sci. Food Agric. 80, 1244-1252. 

Glitsø, L.V., Mazur, W.M., Adlercreutz, H., Wähälä, K., Mäkelä, 

T., Sandström, B. & Bach Knudsen, K.E., 2000. Intestinal 

metabolism of rye lignans in pigs. Brit. J. Nutr. 84, 429-437. 

Hansen, L.L., Mikkelsen, L.L., Agerhem, H., Laue, A., Jensen, 

M.T. & Jensen, B.B., 2000. Effect of fermented liquid feed 

and zinc bacitracin on microbial metabolism in the gut and 

sensoric profile of M. Longissimus dorsi from entire male 

and female pigs. Animal Science, 71, 65-80. 

Jørgensen, H. & Fernández, J.A. 2000. Chemical composition 

and energy value of different fat sources for growing pigs. 

Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 129-136. 

Jørgensen, H., Gabert, V.M., Hedemann, M.S. & Jensen, S.K., 

2000. Digestion of fat does not differ in growing pigs fed 

diets containing fish oil, rapeseed oil or coconut oil. J. 

Nutr. 130, 852-857. 

Knap, P.W. & Jørgensen, H., 2000. Animal-intrinsic variation in 

the partitioning of body protein and lipid in growing pigs. 

Animals Science 70, 29-37. 

Kristensen, N.B., 2000. Technical note. Quantification of whole 

blood short-chain fatty acids by gas chromatographic 

determination of plasma 2-chloroethyl derivatives and 

correction for dilution space in erythrocytes. Acta Agric. 

Scand., Sect. A 50, 231-236. 

Kristensen, N.B., Gäbel, G., Pierzynowski, S.G. & Danfær, A., 

2000. Portal recovery of short-chain fatty acids infused 

into the temporarily-isolated and washed reticulo-rumen of 

sheep. Br. J. Nutr. 84, 477-482. 

Kristensen, N.B., Pierzynowski, S.G. & Danfær, A. 2000. Net 

portal appearance of volatile fatty acids in sheep intraruminally 

infused with mixtures of acetate, propionate, isobutyrate, 

butyrate, and valerate. J. Anim. Sci. 78, 1372-1379. 

Kristensen, N.B., Pierzynowski, S.G. & Danfær, A., 2000. Portaldrained 

visceral metabolism of 3-hydroxybutyrate in sheep. 

J. Anim. Sci. 78, 2223-2228. 

Lametsch R., Rasmussen J.T., Johnsen L.B., Purup S., Sejrsen 

K., Petersen T.E. & Heegaard C.W., 2000. Structural 

characterization of the fibroblast growth factor-binding 

protein purified from bovine prepartum mammary gland 

secretion. J. Biol. Chem. 275(26):19469-74. 




• Fordøjelsesfysiologi 

• Mikrobiel omsætning i foder og fordøjelseskanal 

• Næringsstofbehov og -udnyttelse 

• Drøvtyggerernæring 

• Vækst- og laktationsfysiologi 

Larsen, M., Madsen, T.G., Weisbjerg, M.R., Hvelplund, T. & 

Madsen, J., 2000. Endogenous amino acid flow in the 

duodenum of dairy cows. Acta Agric. Scand., Sect. A, 

Animal Sci. 50, 161-173. 

Larsen, T., Fernández, J.A. & Engberg, R.M., 2000. Bone 

turnover in growing pigs fed three levels of dietary 

calcium. Can. J. Anim. Sci. 80 (4), 547-557. 

Lauridsen, C., Jensen, S.K., Skibsted, L.H. & Bertelsen, G., 

2000. Influence of supranutritional vitamin E and copper 

on alfa-tocopherol deposition and susceptibility to lipid 

oxidation of porcine membranal fractions of M. Psoas major 

and M. Longissimus dorsi. Meat Science 54 (4), 377-384. 

Leser, T.D., Lindecrona, R.H., Jensen, T.K., Jensen, B.B. & 

Møller, K., 2000. Changes in Bacterial Community Structure 

in the Colon of Pigs Fed Different Experimental Diets and 

after Infection with Brachyspira hyodysenteriae. Appl. 

Environ. Microbiol. 66, 3290-3296. 

Lesniewska, V., Lærke, H.N., Hedemann, M.S., Højsgaard, S., 

Pierzynowski, S.G. & Jensen, B.B., 2000. The effect of 

change of the diet and feeding regimen at weaning on 

duodenal myoelectrical activity in piglets. Animal Science 

71, 443-451. 

Loret, S., Brolet, P., Pierzynowski, S., Gouders, I., Klimek, M., 

Danielsen, V., Rosted, A., Lesniewska, V., & Dandrifosse, G. 

2000. Pancreatic exocrine secretions as a source of luminal 

polyamines in pigs. Experimental Physiology 85.3, 301-308. 

Lærke, H.N., Jensen, B.B. and Højsgaard, S. 2000. The in vitro 

fermentation pattern of D-Tagatose is affected by adaptation 

of the microbiota from the gastro-intestinal tract of 

pigs. J. Nutr. 130, 1772-1779. 

Lærke, H.N., Lesniewska, V., Hedemann, M.S., Jensen, B.B. & 

Pierzynowski, S.G., 2000. Aspects of gastrointestinal mobility 

in relation to the development of digestive functions in 

neonates. Livestock Production Science 66, 133-139. 

Mikkelsen, L.L. & Jensen, B.B., 2000. Effect of fermented liquid 

feed on the activity and composition of the microbiota in 

the gut of pigs. Pig News and Information 21, 59N-66N. 

Nozière, P., Martin, C., Rémond, D., Kristensen, N.B., Bernard, 

R. & Doreau, M. 2000. Effect of composition of ruminallyinfused 

short-chain fatty acids on net fluxes of nutrients 

across portal-drained viscera in underfed ewes. Br. J. Nutr., 

83, 521-531. 

Nøddegaard, F., Talbot, R. & Sharp, P.J., 2000. Effect of delayed 

step-up lighting on plasma LH and reproductive function 

in broiler breeders. Poultry Science, 79, 6, 778-783. 

Oksbjerg, N., Petersen, J.S. Sørensen, I.L., Henckel, P., Vestergaard, 

M., Ertbjerg, P., Møller, A.J., Bjerholm, C. & Støier, 

S., 2000. Long-term changes in performance and meat 

quality of danish landrace pigs: a study on a current 

compared with an unimproved genotype. Animal Science 

71, 81-92. 

Pedersen, S. & Thomsen, M.G., 2000. Heat and moisture 

production of broilers kept on straw bedding. J. Agric. 

Engng. Res., 75, 177-187.

40 

41 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRERNÆRING OG FYSIOLOGI 

Poulsen, H.D., 2000. Phosphorus utilization and excretion in 

pig production. J. of Environmental Quality. 29 (1), 24-27. 

Purup, S., Vestergaard, M., Weber, M.S., Plaut, K., Akers, R.M. 

& Sejrsen, K., 2000. Local regulation of pubertal mammary 

growth in heifers. J. of Animal Science 78, Suppl. 3, 36-47. 

Rasmussen, P.V. & Børsting, C. F., 2000. Effects of variations in 

dietary protein levels on hair growth and pelt quality in 

mink (Mustela vison). Canadian J. of Anim. Sci. 80, 633-642. 

Sandström, B, Bügel, S., Lauridsen, C., Nielsen, F., Jensen, C. 

& Skibsted, L.H. 2000. Cholesterol-lowering potential in 

human subjects of fat from pigs fed rapeseed oil. Br. J. 

Nutr. 84, 143-150. 

Sehested, J., Aaes, O., Andersen, J.B., Kristensen, N.B., 

Diernæs, L., Møller, P.D. & Skadhauge, E., 2000. Feedinduced 

changes in the transport of butyrate, sodium and 

chloride ions across the isolated bovine rumen epithelium. 

Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. 50, 47-55. 

Sejrsen, K., Purup, S., Vestergaard, M. & Foldager, J., 2000. 

High body weight gain and reduced bovine mammary 

growth: physiological basis and implications for milk yield 

potential. Domestic Animal Endocrinology 19, 93-104. 

Søegaard, K., Sehested, J., Danielsen, V. 2000. Mixed grazing 

with heifers and pregnant sows. Grassland Science in 

Europe 5:359-361. 

Trugo, L.C., Donangelo, C.M., Trugo, N.M.F. & Bach Knudsen, 

K.E., 2000. Effect of heat treatment on nutritional quality 

of germinated legume seeds. J. Agr. Food. Chem. 48, 

2082-2086. 

Vestergaard, M., Oksbjerg, N. & Henckel, P. 2000. Influence of 

feeding intensity, grazing and finishing feeding on muscle 

fibre characteristics and meat colour of semitendinosus, 

longissimus dorsi and supraspinatus muscles of young 

bulls. Meat Science 54 (2), 177-185. 

Vestergaard, M., Therkildsen, M., Henckel, P., Jensen, L.R., 

Andersen, H.R. & Sejrsen, K. 2000. Influence of feeding 

intensity, grazing and finishing feeding on meat and eating 

quality of young bulls and the relationship between muscle 

fibre characteristics, fibre fragmentation and meat 

tenderness. Meat Science 54 (2), 187-195. 

Weber, M.S., Purup, S., Vestergaard, M., Akers, R.M. & Sejrsen, 

K. 2000. Nutritional and somatotropin regulation of the 

mitogenic response of mammary cells to mammary tissue 

extracts. Domestic Animal Endocrinology, 18, 159-164. 

Weber, M.S., Purup, S., Vestergaard, M., Akers, R.M. & Sejrsen, 

K. 2000. Regulation of local synthesis of insulin-like 

growth factor-I and binding proteins in mammary tissue. 

Journal of Dairy Science 83, 30-37. 

Weisbjerg, M.R. & Søegaard, K., 2000. Protein degradability 

of grass and grass/clover during the grazing season. In: 

Grassland Farming. Balancing environmental and economic 

demands. Eds. Søegaard, K., Ohlsson, C., Sehested, J., 

Hutchings, N.J. & Kristensen, T. Grassland Science in 

Europe 5, 216-218. 

Zhao, X.Q., Jørgensen, H. & Gabert, V.M., 2000. Quabainsensitive 

respiration and protein synthesis in duodenal 

mucosa and liver in rats fed increasing levels of pea fibre 

or protein and housed in 18 or 28 oC environments. J. 

Anim. Physiol. a. Anim. Nutr. 84, 192-202. 

Videnskabelige reviewede bidrag 

til internationale bøger 

Boisen, S., 2000. A simple nutrient based production model 

for the growing pig. In: J.P. McNamara, J. France and D.E. 

Beever (eds.) Modelling Nutrient Utilization in Farm 

Animals, pp183-196. 

Boisen, S., 2000. In vitro digestibility methods: History and 

specific approaches. In: P.J. Moughan, M.W.A. Verstegen 

and M. Visser-Reyneveld (eds.) Feed Evaluation. Principles 

and practice. Wageningen Pers. The Netherlands, pp153-168. 

Boisen, S. & Verstegen, M. W., 2000. Developments in the 

measurement of the energy content of feeds and energy 

utilisation in animals. In: P.J. Moughan, M.W.A. Verstegen 

and M. Visser –Reyneveld (eds.) Feed Evaluation. Principles 

and practice. Wageningen Pers, The Netherlands, pp57-76. 

Danfær, A., 2000. A pig model for feed evaluation. In: Modelling 

Nutrient Utilization in Farm Animals (eds. McNamara, 

J.P., France, J. and Beever, D.E.). CAB International, 

Wallingford, 393-408. 

Hvelplund, T. & Weisbjerg, M.R., 2000. In situ techniques for 

the estimation of protein degradability and post rumen 

availability. In: D.I. Givens, E. Oven, R.F.E. Axford and H.M. 

Omed (eds). Forage evaluation in ruminant nutrition. CAB 

International, 233-258. 



Bang, H.G., Madsen, N.T., Oksama, M. & Vestergaard, M. 2000. 

Effect of feeding period on carcass and meat quality of dry 

cull cows. Proceedings of the 46th ICoMST, Buenos Aires, 

Argentina, pp158-159. 

Canibe, N. & Jensen, B.B., 2000. Effect of non fermented– 

and fermented-liquid feeding on the intestinal microbiota 

of growing pigs. Reprod. Nutr. Dev. 40, 203. 

Engberg, R.M. & Jensen, B.B., 2000. The influence of finely 

and coarsely ground feed fed as mash or pellets on the 

microbial composition in the digestive tract of broiler 

chickens. Reprod. Nutr. Dev. 40, 187. 

Farmer, C., Sørensen, M.T., 2000. Factors affecting mammary 

development in gilts and pregnant sows. EAAP 51st Annual 

Meeting, The Hague 2000, Book of Abstracts No. 6, p214. 

Heindl, U. & Steenfeldt, S., 2000. The effect of wheat inclusion 

level and xylanase supplementation on performance of 

broiler chickens. In: Australian Poultry Science Symposium, 

Sydney, Australia, Proceedings, 12: 155-158. 

Hvelplund, T. 2000. Evolution of feed evaluation in developed 

countries. In: A. E. Kimambo, L.R. Kurwijila & D.M. Mgheni 

(eds). Proceedings of SUA-MU ENRECA Projekt Workshop. 

Arusha, Tanzania 1. August 1999, 5-14. 

Højberg, O., Lübeck, P.S. & Jensen, B.B., 2000. Urease 

expression and activity in porcine intestinal streptococci. 

Effect of copper sulphate. Reprod. Nutr. Dev. 40, 197. 

Jakobsen, K., Jensen, S.K. 2000. Zur Vitamin- und Mineralstoffversorgung 

in der ökologischen Schweinemast. 1. 

Produktionsergebnisse sowie Nährstoff- und Fettsäurenzusammensetzung 

des Fleisches nach verabreichung von 

ökologischem Futter mit oder ohne Zasatz von Vitaminen 

und Mineralstoffen und mit oder ohne Zugang zu Gras im 

Vergleich zu konventioneller Haltung. Proc. Soc. Nutr. 

Physiol. Bd 9, p79. 54 Tagung vom 07.-09.03.2000, 

Göttingen, Deutschland. 

Jakobsen, K., Jensen, S.K., Sagredos, A.N. 2000. Zur Vitaminund 

Mineralstoffversorgung in der ökologischen Schweinemast. 

2. Konzentrationen an Vitaminen und Mineralstoffen 

im Fleisch nach Verarbreichung von ökologischem Futter 

mit oder ohne Zusatz von Vitaminen und Mineralstoffen 

und mit oder ohne Zugang zu Gras im Vergleich zu konventioneller 

Haltung. Proc. Soc. Nutr. Physiol. Bd 9, p83. 54 

Tagung vom 07.-09.03-2000, Göttingen, Deutschland. 

Jensen, B.B., 2000. Possible ways of modifying type and 

amount of products from microbial fermentation in the gut. 

8th Symposium on Digestive Physiology in Pigs. Workshop 

on: Gut Environment. Influence of luminal factors. Uppsala, 

Sweden, 19 June., 12-14. 

Jensen, S.K., Jørgensen, H., Hedemann, M.S., Isabel, B. & 

Danielsen, V. 2000. Lecithin in piglets diets – Effect on 

nutrient digestibility and utilization. DGF/AFECG Congress, 

Würzburg, October 8-10. Abstracts p55. 

Knarreborg, A., Miquel, N., Granli, T. & Jensen, B.B., 2000. 

Effect of Potassium-Diformate (PDF) on microbial growth in 

the stomach and small intestine of pigs, measured in vitro. 

Reprod. Nutr. Dev. 40, 224. 

Larsen, T., Engberg, R.M. & Fernandez, J.A., 2000. Turnover of 

bone in growing pigs supplied with three levels of dietary 

calcium. Calcified Tissue International 66, suppl. 1, p80. 

Larsen, T., Fernandéz, J.A. & Engberg, R.M., 2000. Apparent 

trace element absorption in growing pigs fed rations of 

increasing calcium carbonate content. In: Roussel, A.M., 

Anderson, R.A. & Favier, A.E. (eds.), Proc. of the Tenth 

International Symposium on Trace Elements in Man and 

Animals, Chapter 241, pp763-765. 

Mgheni, D.M., Weisbjerg, M.R., Hvelplund, T., Kimambo, A.E., 

Madsen, J. & Mtenga, L.A. 2000. Evaluation of different 

methods for determination of passage rates of fibre in 

mature crossbreed dairy heifers. In: A. E. Kimambo, L.R. 

Kurwijila & D.M. Mgheni (eds). Proceedings of SUA-MU 

ENRECA Projekt Workshop. Arusha, Tanzania 1 August 

1999, 41-50. 

Mikkelsen, L.L. & Jensen, B.B., 2000. Identification of Bifidobacterium 

sp. from piglets using differential plating, 

genus- and species-specific 16S rRNA-targeted probes and 

colony hybridisation. Reprod. Nutr. Dev. 40, 182. 

Misciattelli, L., Hvelplund, & Weisbjerg, M.R., 2000. Efficiency 

of rumen microbial protein systhesis on maize and grass 

silage based rations. Reprod. Nutr. Dev. 40, 204-205. 

Naughton, P.J., Mikkelsen, L.L. & Jensen, B.B., 2000. Effect 

of NDOs on adhesion of Salmonella and E. coli in a Porcine 

Intestinal Organ Culture (PIOC) model. Reprod. Nutr. Dev. 

40, 222. 

Pedersen, C, Boisen, S. & Fernández, J.A. 2000. The influence 

of dietary protein level on the amino acid composition of 

ileal endogenous protein losses in pigs. Abstract from 8th 

Symposium on Digestive Physiology in Pigs, 20-22 June 

2000, Uppsala, Sweden, p55. 

Pedersen, C., Nørgaard, P. & Thøgersen, R. 2000. Variation in 

nutritive value of different types of silage at farm level. 

EGF 2000 Grassland Farming - Balancing environmental and 

economic demands, 22-25 May, Aalborg, Denmark. Grassland 

Science in Europe 5, 265-267. 


production of broilers kept on straw bedding. AgEng 2000, 

abstracts part 1, 00-FB-034, 201-202. 

Petersen, P.H., Kurwijila, L.R., Lekule, F.P., Kifaro, G., Mtenga, 

L., Kimambo, A., Pereka, A. E., Turuka, F., Madsen, J., 

Hvelplund, T., Larsen, T. & Weisbjerg. M., 2000. Contributions 

of the ENRECA project on ruminant production to the 

livestock research capacity in Tanzania. Proc. 27th TSAP 

Sci. Conf., Dar es Salaam, Aug. 2-4, 11 pp. 

Petkevicius, S. & Bach Knudsen, K.E., 2000. The effect of 

dietary carbohydrates on Oesophagostomum dentatum 

infection in growing pigs. In: Current Issues in Veterinary 

Medicine, eds. E. Alitalo, E. Birgele, A. Jemeljanovs, E. 

Leipins, R. Mockeliunas, A. Mugurevics, A. Nummert and A. 

Sederivicius, Veterinarmedicinas Raksti, Jelgava Latvia, 

145-150. 

Petkevicius, S. & Bach Knudsen, K.E., 2000. The impact of 

different carbohydrates on oesophagostomum dentatum 

infection in pigs. Biology 2 (supplement), 235-237. 

Purup, S. & Sejrsen, K. 2000. Influence of leptin on proliferation 

of bovine mammary epithelial cells in collagen gel 

culture. EAAP Abstract Book 2000, 230. 

Purup, S., Vestergaard, M. & Sejrsen, K. 2000. Involvement 

of growth factors in the regulation of pubertal mammary 

growth in cattle. In: J.A. Mol & R.A. Clegg (eds.) Biology 

of the Mammary Gland, Advances in Experimental Medicine 

and Biology, Kluwer Academic/Plenum Press, 480, 27-43. 

Sehested, J., Roepstorff, A. & Monrad, J., 2000. Performance 

and parasitosis in heifers grazing together with sows. Book 

of Abstracts of the 51st Annual Meeting of the European 

Association for Animal Production, 199. 

Sejrsen, K., Pedersen, L.O., Vestergaard, M. & Purup, S. 2000. 

IGF-I and IGF binding proteins – contribution to biological 

activity of bovine milk. 5th Joint EAAP/ASAS Workshop on 

Biology of Lactation in Farm Animals, The Hague, The 

Netherlands, Abstract No. 10. 

Sorensen, M.K., Madsen, P., Sejrsen, K., Vestergaard, M. & 

Lovendahl, P., 2000. Prediction of breeding value for milk, 

fat and protein yield based on endocrine response profiles. 

Proc. Joint Ann. Meet., Baltimore, USA, J. Anim. Sci., 78, 

Suppl. 1/J. Dairy Sci., 83, Suppl. 1, 72. 

Steenfeldt, S. & Heindl, U., 2000. Effects of enzyme supplementation 

on apparent metabolisable energy and nutrient 

digestibility in broiler chickens fed wheat-based diets. In: 

21th World´s Poultry Congress, Montréal, Canada, Proc. 

(cd-rom), p4.29. 

Søegaard, K.; Ohlsson, C.; Sehested, J.; Hutchings, N.J. & 

Kristensen, T. (eds.). 2000. Grassland Farming. Balancing 

environmental and economic demands. Grasland Science in 

Europe, Volume 5. 

Sørensen, A., Sørensen, M.T., Andersen, J.B., Ingvartsen, K.L. 

& Sejrsen, K. 2000. Effect of milking frequency and diet on 

mammary development in lactating cows. Book of Abstracts 

No. 6, p234.

Vestergaard, M. & Madsen, N.T. 2000. Performance, carcass and 

meat quality of finishing-fed dry dairy cows. In: J.A.M. van 

Arendonk (Ed.) Book of Abstracts of the 51th Ann. Meeting 

of the EAAP, Wageningen Pers, The Netherlands, pp271. 

Weisbjerg, M.R., 2000. Feed data base development and its 

use. Experiences in developed countries. In: A. E. Kimambo, 

L.R. Kurwijila & D.M. Mgheni (eds). Proceedings of SUA-MU 

ENRECA Projekt Workshop. Arusha, Tanzania 1 August 

1999, 15-19. 



Andersen, H. Refsgaard, 2000. Hvordan undgås vomacidose, 

leverbylder m.v. ved intensiv fodring af slagtekalve, ungtyre 

og stude. I: Årsmøde 2000. Nyt byggeri, ny teknologi, 

nye indtægtskilder i kvægbruget. Landsudvalget for kvæg, 

56-57. 

Andersen, H. Refsgaard, 2000. Studeproduktion på marginaljorde 

og på kløvergræsmarker. I: Årsmøde 2000. Nyt 

byggeri, ny teknologi, nye indtægtskilder i kvægbruget. 

Landsudvalget for Kvæg, 56-57. 


S. 2000. Effect of different amounts of roughage and 

concentrate feed on production results and sensory meat 

quality of pigs. In: Ecological Animal Husbandry in the 

Nordic Countries. Abstr. from NJF-seminar No. 303, 

Horsens, Denmark, 16-17 September 1999, p29. 


S., 2000. Production results and sensory meat quality of 

pigs fed different amounts of concentrate and ad lib. Clover 

grass or clover grass silage. Proc. NJF-seminar, 303: Ecological 

Animal Husbandry in the Nordic Countries, 79-86. 

Poulsen, H.D. 2000. Nye husdyrgødningsnormer. Efterårskonference 

2000. Landbrugets Rådgivningscenter og DJF, 

3. oktober, Hotel Nyborg Strand, p30. 

Poulsen, H.D. 2000. Nye normtal for husdyrgødning 2000. 

Temadag om fodringens og staldindretningens betydning 

for ammoniakfordampningen i husdyrproduktionen. DJF, 

Bygholm Park, Horsens 15. august, p13-14. 

Roepstorff, A., Monrad, J., Sehested, J & Nansen, P., 2000. 

Mixed grazing with sows and heifers – parasitological 

aspects. In: Ecological Animal Husbandry in the Nordic 

Countries, (eds.) J.E. Hermansen, V. Lund & E. Thuen. 

DARCOF Report No. 2/2000, 41-44. 

Sehested, J., Søegaard, K., Danielsen, V. & Kristensen, V.F., 

2000. Mixed grazing with sows and heifers – effects on 

animal performance and pasture. In: Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries, (eds.) J.E. Hermansen, 

V. Lund & E. Thuen. DARCOF Report no. 2/2000, 35-39. 


Andersen, H. Refsgaard, 2000. Hvordan undgås vomacidose, 

leverbylder m.v. ved intensiv fodring af slagtekalve, ungtyre 

og stude. DJF rapport nr. 16, Husdyrbrug, 32 pp. 

Bach Knudsen, K.E., Baloda, S., Lindecrona, R., Roepstorff, A., 

Sørensen, M.T., Thomsen, L.E. og Vestergaard, E.-M., 2000. 

Forebyggelse af mave-tarmsygdomme gennem fodringsstrategier. 

I: Økologisk svineproduktion, Udfordringer, 

muligheder og begrænsninger. Hermansen, J.E. (Red.), 

FØJO-rapport 8, 77-94. 

Bach Knudsen, K.E. & Lærke, H.N., 2000. Sundhedsfremmende 

fodringsstrategier for smågrise og slagtesvin. I Ophør med 

vækstfremmere: Sundhed, produktion, medicinforbrug og 

resistens i dansk svine- og slagtekyllingeproduktion. Intern 

rapport 136, 14-17. 

Damgaard, B.M. & Børsting, C.F., 2000. Foderets betydning for 

hvalpenes tilvækst og trivsel. I: Intern Rapport nr. 135, 

DJF. Bilag til temamøde „En god start i livet for minkhvalpen“, 

Forskningscenter Foulum, 11. Oktober 2000, 63-69. 

Damgaard, B.M., Børsting, C.F. & Fink, R., 2000. Indflydelsen 

af foderets protein- og kulhydratindhold på minktævers 

foderoptagelse og vægtudviklingen hos tæver og hvalpe i 

diegivningsperioden. Faglig årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets 

Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 81-84. 

Danielsen, V., Poulsen, H.D., Jensen, S.K. & Ohlsson, C. 2000. 

Svinenes forsyning med essentielle næringsstoffer og 

grovfoder. I: Økologisk svineproduktion, Udfordringer, 

muligheder og begrænsninger (J.E. Hermansen, ed.) 

FØJO-rapport nr. 8, 95-119. 

Engberg, R., 2000. Fodring i slagtekyllingeproduktionen uden 

brug af vækstfremmere. Bilag til forskningssymposium: 

Ophør med Vækstfremmere, Sundhed, produktion, medicinforbrug 

og resistens i dansk svine- og slagtekyllingeproduktion. 

November, Intern rapport nr. 136, 30-33. 

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, 

A., Poulsen, H.D., Børsting, C., Jørgensen, J.O., Schou, 

J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J., Mikkelsen, H.E., 

2000. Vandmiljøplan II - midtvejsevaluering. Miljø- og 

Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. ISBN: 

87-7772-582-4. pp65. 

Jensen, S.K. & Damgaard, B.M., 2000. Rapsfedtsyrer/lecithin 

med et højt indhold af naturligt E-vitamin til diegivende 

tæver. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed 

A/S. Faglig Årsberetning 1999, 85-87. 

Kyllingsbæk, A., Børgesen, C.D., Andersen, J.M., Poulsen, H.D., 

Børsting, C.F., Vinther, F., Heidmann, T., Jørgensen, V., 

Simmelsgaard, S.E., Nielsen, J., Christensen, B.T., Grant, 

R., Blicher-Mathiesen, G., 2000. Kvæstofbalancer i dansk 

landbrug. Mark- og staldbalancer. Danmarks Miljøundersøgelser 

og DJF, pp74. 

Labouriau, R., Schulin-Zeuthen, M. & Danfær, A., 2000. 

Statistical analysis of pigs development: An application of 

Richards regression models. Biometry Research Unit. 

Internal Report 14. DIAS, Foulum, 13 pp. 

Ohlsson, C., Børsting, C.F., Jepsen, L., Nielsen, C.A., Mikkelsen, 

M. Thøgersen, R. & Aaes, O. 2000. Rapport vedrørende 

Anvendelse og afprøvning af ensileringsmidler. Rapport til 

Forskningsudvalget for Grovfoderproduktion og -udnyttelse, 

DJF, 16 pp. 

Poulsen, H.D. 2000. Kan fosforudskillelsen fra husdyr reduceres. 

I: Ole Hørbye Jacobsen & Brian Kronvang (red.): Tab af 

fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. DJF rapport nr. 

34, Markbrug, 83-88. 

Riis, B & Børsting, C.F., 2000. Proteinomsætning og aflejring i 

minkhvalpe. Intern rapport nr. 135, DJF, Birthe M. Damgård 

(red.). En god start i livet for minkhvalpen, 45-51. 

Sejrsen, K. & Sørensen, A. (Eds.). 2000. Bioactive components 

in milk. DJF rapport nr. 131. 

Steenfeldt, S., Engberg, R.M. & Kjær, J.B., 2000. Grovfoder til 

æglæggende høner. Bilag til temamøde om økologisk 

ægproduktion. Forskningscenter Foulum, 29. november. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, 38-48. 

Fagartikler 

Andersen, H. Refsgaard, 2000. Strukturfoder forebygger leverbylder. 

Landsbladet, Kvæg, 4, 33. 

Andersen, H. Refsgaard, 2000. Studeproduktion. Årsberetning, 

1999. DJF, 30-31. 

Bach Knudsen, K.E., 2000. Kartoffelpulp som svinefoder? Dansk 

Kartoffelstivelse 9, 16-18. 

Børsting, C.F. & Gade, A., 2000. Minkens glukoseomsætning – 

en oversigtsartikel. JordbrugsForskning 4 (1), 21-22. 

Carlson, D., Poulsen, H.D., Hansen, B. 2000. Mindre fosfor i 

husdyrgødning – undersøgelse af fytases aktivitet under 

lagring. Grøn Viden, Husdyr, 4 pp. 

Engberg, R. & Jensen, B.B., 2000. Foderstruktur. Indflydelse 

på produktionsresultater og den mikrobielle tarmflora hos 

slagtekyllinger. Dansk Erhvervs-fjerkræ 7, 213-216. 

Fernández, J.A. 2000. Vurdering af foder til svin – hvor er vi 

på vej hen? Hyologisk Tidsskrift 5, 26-28. 

Hvelplund, T. & Weisbjerg, M.R., 2000. Aktuelle aktiviteter 

vedr. fodermiddelvurdering – aminosyrer og cellevægskulhydrater. 

Danske Mælkeproducenter 10, oktober, 12-13. 

Jensen, B.B., 2000. Det mikrobielle økosystem i mavetarmkanalen 

hos grise. Veterinærinformation 1, 3-9. 

Jensen, S.K. 2000. Vitaminer i mælk – Mindre vitamin ved høj 

ydelse. Landsbladet Kvæg, 7, 30. 

Jørgensen, L., Jensen, B.B. & Kjærsgaard, H., 2000. Effekt af 

Formi?LHS, Acid One og expendat på salmonellaforekomst, 

mavetarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse 

nr. 489. Landsudvalget for Svin, 12 pp. 

Kjær, A.K.B. & Jensen, S.K. 2000. Beta-caroten som vitamin A 

kilde hos slagtekyllinger. Dansk Erhversfjerkræ 4, 119-120. 

Lauridsen, C. 2000. Naturligt eller syntetisk E-vitamin i sofoder. 

Hyologisk 4. 

Lauridsen, C. & Jensen, S.K. 2000. Med fedt kan fedt fordrives. 

Landsbladet Svin, 11, 26-27. 

Lærke, H.N., Jørgensen, H. Poulsen, H.D., Carlson, D. 2000. 

Groft til økogrisen. Landsbladet Svin, 9, 22-24. 

Maribo, H., Egelund, L.O., Jensen, B.B. & Miquel, N., 2000. 

Produkter til smågrise: Kombinationen af mælkesyre og 

myresyre og benzoesyre. Meddelelse nr. 490. Landsudvalget 

for Svin, 13 pp. 

Maribo, H., Jensen, B.B. & Hedemann, M.S., 2000. Forskellige 

doseringer af organiske syrer til smågrise. Meddelelse nr. 

469, Landsudvalget for Svin, 17 pp. 

Møller, J., Kjeldsen, A.M. & Weisbjerg, M.R., 2000. Stødpudeopløselighed 

til bestemmelse af nedbrydningsgraden af 

protein i solsikkeskrå/-kage, majsprodukter og soyaskrå. 

LK-meddelelse 574, 7 pp. 

Møller, J., Thøgersen, R., Kjeldsen, A.M., Weisbjerg, M.R., 

Søegaard, K., Hvelplund, T. & Børsting, C.F., 2000. 

Fodermiddeltabel. Sammensætning og foderværdi af 

fodermidler til kvæg. Rapport nr. 91. Landsudvalget for 

Kvæg, 52 pp. 


Søegaard, K., Hvelplund, T. & Børsting, C.F. 2000. Ny 

fodermiddeltabel. LK-meddelelse 557, 5 pp. 


Søegaard, K., Hvelplund, T, & Børsting, C.F., 2000. Feedstuff 

Table. Composition and feeding value of feedstuffs 

for cattle. Report No. 91, 2000. The Danish Agricultural 

Advisory Centre, 57 pp. 


M. Thøgersen, R. & Aaes, O. 2000. Vurdering af ensileringsmidlers 

virkning på anaerobe sporer. LK-meddelelse nr. 498, 

Landskontoret for Kvæg, 5 pp. 

Pedersen, A.Ø., Dahl, J. & Jensen, B.B., 2000. Effekt af tylosin 

og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos 

slagtesvin. Med. nr. 488. Landsudvalget for Svin, 16 pp. 

Sehested, J., 2000. Høj tilvækst med kvier og søer i samme 

fold. Økologisk Jordbrug nr. 216, 20. årgang, p14. 

Sehested, J. & Kristensen, T., 2000. Køer og svin i samme 

sædskifte. Økologisk Jordbrug nr. 217, 20. årgang, p13. 



nr. 217, 20. årgang, p13. 

Vestergaard, M. 2000. Alternativ oksekødsproduktion ved færdigfedning 

af goldkøer. Kalveproducenten 18 (3), 7-11. 

Vestergaard, M. 2000. Færdigfedning af goldkøer - foreløbige 

resultater. Landskontoret for Kvægs Årsmøde 2000, 28.-29. 

februar, Herning Kongrescenter, Bilagsmappe p54-55. 

Vestergaard, M. 2000. God tilvækst og forbedret slagtekvalitet 

ved færdigfedning af goldkøer. Danske Mælkeproducenter, 

34-36. 

Vestergaard, M. 2000. Ungtyreproduktion på græs eller stald. 

JordbrugsForskning 4 (1), 16-18. 

Vestergaard, M. 2000. Ungtyreproduktion på græs eller stald. 

Kalveproducenten 18 (2), 1-3.

42 43 PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRERNÆRING OG FYSIOLOGI

Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd 

Afdelingen skal bidrage til udviklingen 

af produktions- og staldsystemer, der forbedrer 

husdyrenes sundhed og velfærd, 

og produktkvalitet, arbejdsmiljø og jordbrugets 

indtjening. Afdelingen udvikler 

metoder til velfærdsvurdering, sundhedsstyring 

og sundhedsøkonomi på besætningsniveau. 

Forskningen omfatter endvidere 

kortlægning af dyrenes adfærd, 

adfærdsmæssige behov, stressfysiologiske 

reaktionsmønstre og tilpasningsevne. 




Damgaard, B.M., Børsting, C.F. & Fink, R., 2000. Effects of 

dietary protein and carbohydrate supply on feed consumption, 

growth performance and blood parameters in mink 

dams during the nursing period. Scientifur 24 (4)), IV-A 

Nutrition, 17-21. 

Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Jensen, S.K. & Engberg, R.M., 

2000. Fatty fish and defatted fish products for male mink 

(Mustela vison) in the growing-furring period. II: Effects 

on haematological and clinical-chemical parameters, 

vitamin E status and fatty acid composition. Acta Agric. 

Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 19-29. 

Damm, B.I., Pedersen, L.J., Ladewig, J. & Jensen, K.H., 2000. 

A simplified technique for non-surgical catheterization of 

the vena cava cranialis in pigs and an evaluation of the 

method. Laboratory Animals 34, 182-188. 

Giersing, M., Lundström K. & Andersson, A., 2000. Social 

effects and boar taint: significance for production of 

slaughter boars (Sus scrofa). J. Anim. Sci. 78, 296-305. 

Herskin, M.S. & Jensen, K.H., 2000. Effects of different degrees 

of social isolation on the behaviour of weaned piglets 

kept for experimental purposes. Animal Welfare 9, 237-49. 

Herskin, M.S. & Munksgaard, L., 2000. Behavioural reactivity of 

cattle toward novel food: Effects of testing time and food 

type of neighbors. J. Anim. Sci. 78, 2323-2328. 

Ingvartsen, K.L. & Andersen, J.B., 2000. Symposium: Dry 

Matter Intake of Lactating Dairy Cattle. Integration of 

metabolism and intake regulation: a review focusing on 

periparturient animals. J. Dairy Sci. 83, 1573-1597. 

Jensen, K.H., Sørensen, L.S., Bertelsen, D., Pedersen, A.R., 

Jørgensen, E., Nielsen, N.P. & Vestergaard, K.S, 2000. 

Management factors affecting activity and aggression in 

dynamic group housing systems with electronic sow 

feeding: a field trial. Animal Science 71, 535-546. 

Jensen, M.B. & Kyhn, R., 2000. Play behaviour in group-housed 

dairy calves, the effect of space allowance. Applied Animal 

Behaviour Science 67, 35-46. 

Johannesson, T. & Sørensen, J.T., 2000. Evaluation of welfare 

indicators for the social environment in cattle herds. 

Animal Welfare 9, 297-316. 

Juul-Madsen, H.R., Dalgaard, T.S. & Afanassieff, M., 2000. 

Molecular characterization of major and minor MHC class 

I and II genes in B21-like haplotypes in chickens. Animal 

Genetics 31, 252-261. 

Juul-Madsen, H.R., Dalsgaard, T.S., Guldbrandtsen, B. & 

Salomonsen, J., 2000. A polymorphic major histocompatibility 

complex class II-like locus maps outside of both the 

chichen B-system and Rfp-Y-system. European Journal of 

Immunogenetics 27, 63-71. 

Jørgensen, B., 2000. Longevity of breeding sows in relation to 

leg weakness symptoms at six months of age. Acta Vet. 

Scand. 41, 105-121. 

Jørgensen, B., 2000. Osteochondrosis/osteoarthrosis and claw 

disorders in sows, associated with leg weakness. Acta Vet. 

Scand. 41, 123-138. 

Forskning i husdyrenes immunsystemer 

skal reducere grad og hyppighed af tabsvoldende 

infektionssygdomme. Med henblik 

på at reducere de produktionsbetingede 

sygdomme forsøger afdelingen at 

klarlægge, hvorledes genotype, ernæring, 

fysiologi, driftsledelse og staldsystemer 

influerer på disse. 

Målet er at bidrage til udvikling af 

redskaber, der kan anvendes i en konstruktiv 

dialog mellem jordbrug og samfund 

om husdyrenes forhold. 

Jørgensen, B. & Andersen, S., 2000. Genetic parameters for 

osteochondrosis in Danish Landrace and Yorkshire boars 

and correlations with leg weakness and production traits. 

Animal Science 71, 427-434. 

Kjaer, J.B., 2000. Diurnal rhythm of feather pecking behaviour 

and condition of integument in four strains of loose 

housed laying hens. Applied Animal Behaviour Science 65, 

331-347. 

Korhonen, H., Hansen, S.W., Malmkvist, J. & Houbak, B., 2000. 

Effect of capture, immobilization and handling on rectal 

temperatures of confident and fearful male mink. J. Anim. 

Breed. Genet. 117, 337-345. 

Larsen, H.D., Sloth, K.H., Elsberg, C., Enevoldsen, C., Pedersen, 

L.H., Eriksen, N.H.R., Aarestrup, F.M. & Jensen, N.E., 2000. 

The dynamics of Staphylococcus aureus intramammary infection 

in nine Danish dairy herds. Veterinary Microbiology 

71, 89-101. 

Larsen, T., Fernández, J.A. & Engberg, R.M., 2000. Bone turnover 

in growing pigs fed three levels of dietary calcium. 

Can. J. Anim. Sci. 80 (4), 547-557. 

Larsen, T., Thilsted, S.H., Kongsbak, K. & Hansen, M., 2000. 

Whole small fish as a rich calcium source. British Journal 

of Nutrition 83, 191-196. 

Mackle, T.R., Dwyer, D.A., Ingvartsen, K.L., Chouinard, P.Y., 

Ross, D.A. & Bauman, D.E., 2000. Effects of insulin and 

postruminal supply of protein on use of amino acids by 

the mammary gland for milk protein synthesis. J. Dairy 

Sci. 83, 93-105. 

Mackle, T.R., Dwyer, D.A., Ingvartsen, K.L., Chouinard, P.Y., 

Ross, D.A. & Bauman, D.E., 2000. Evaluation of whole 

blood and plasma in the interorgan supply of free amino 

acids for the mammary gland of lactating dairy cows. J. 

Dairy Sci. 83, 1300-1309. 

Møller, S.H., 2000. A decision support tool for litter size 

management in mink, based on a regional farm production 

database. Scientifur 24 (3), 183-191. 

Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F. & Lawrence, A.B., 2000. Effects 

of genotype, feed type and lactational stage on the time 

budget of dairy cows. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal 

Sci. 50, 272-278. 

Nielsen, E.K. & Ingvartsen, K.L., 2000. Effect of cereal type, 

disintegration method and pelleting on stomach content, 

weight and ulcers and performance in growing pigs. 

Livestock Production Science 66, 271-282. 

Nielsen, E.K. & Ingvartsen, K.L., 2000. Effects of cereal disintegration 

method, feeding method and straw as bedding 

on stomach characteristics including ulcers and performance 

in growing pigs. Acta Agric. Scand., Sect. A. Animal Sci. 

50, 30-38. 

Olsen, A.W., Vestergaard, E.M. & Dybkjær, L., 2000. Roughage 

as additional rooting substrates for pigs. Animal Science 

70, 451-456. 

Papp, Z., Middleton, D.M., Rontved, C.M., Foldvari, M., Gordon, 

J.R. & Baca-Estrada, M.E, 2000. Transtracheal administration 

of interleukin-12 induces neutrophil responses in the 

murine lung. J. Interferon Cytokine Res., 20(2),191-5. 




• Velfærdsvurdering, sundhedsstyring og 

sundhedsøkonomi 

• Adfærd og stressbiologi 

• Produktionsdyrenes immunsystemer 

• Produktionsbetingede sygdomme 

Rasmussen, M. D. & N. P. Madsen, 2000. Effects of milkline 

vacuum, pulsator airline vacuum, and cluster weight on 

milk yield, teat condition, and udder health. J. Dairy Sci. 

83, 77-84. 

Rattenborg, E., Dietz, H.H., Andersen, Ths. H. & Møller, S.H., 

2000. Mortality in farmed mink: systematic collection 

versus arbitrary submissions for diagnostic investigation. 

Acta Vet. Scand. 40, 307-314. 

Røntved, C.M., Tjørnehøj, K., Viuff, B., Larsen, L.E., Godson, 

D.L., Rønsholt, L. & Alexandersen, S., 2000. Increased 

pulmonary secretion of tumor necrosis factor-α in calves 

experimentally infected with bovine respiratory syncytial 

virus. Veterinary Immunology and Immunopathology 76, 

199-214. 

Sehested, J., Aaes, O., Andersen, J.B., Kristensen, N.B., 

Diernæs, L., Møller, P.D. & Skadhauge, E., 2000. Feedinduced 

changes in the transport of butyrate, sodium and 

chloride ions across the isolated bovine rumen epithelium. 

Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. 50, 47-55. 

Østergaard, S. & Gröhn, Y.T., 2000. Concentrate feeding, drymatter 

intake, and metabolic disorders in Danish dairy 

cows. Livestock Production Science 65, 107-118. 

Østergaard, S. & Larsen, T., 2000. Short communication: 

Associations between blood calcium status at calving and 

milk yield in dairy cows. J. Dairy Sci. 83 (11), 2438-2440. 

Østergaard, S., Sørensen, J.T. & Kristensen, A.R., 2000. A 

stochastic model simulating the feeding-health-production 

complex in a dairy herd. J. Dairy Sci. 83, 721-733. 


Olsen, A.N.W., 2000. Environmental enrichment for organis 

slaughter pigs. The effect of roughage and shelter on oral, 

temperature regulatory, excretory behaviours, and selected 

behavioural indicators of welfare. Ph.D. Thesis, Institut for 

Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Sektion for Etologi og 

Sundhed, KVL, København, August 2000, 94 pp. 



Andersen, J.B., Mashek, D., Larsen, T., Friggens, N.C. & 

Ingvartsen, K.L., 2000. Effects of an automatic milking 

system on feed intake and performance of dairy cows. In: 

Book of Abstracts of the 51st Annual Meeting of the 

European Association for Animal Production, The Hague, 

The Netherlands, p. 129. 

Blomqvist, S.M. & Nielsen, B.L., 2000. Outside activity of 4-8 

weeks old broilers in relation to early open-field behaviour. 

In: Proceedings of the 12th Nordic Symposium of the 

International Society for Applied Ethology, pp46-47. 

Bonde, M., Rousing, T. & Sørensen, J.T., 2000. Indicators for 

the assessment of animal welfare in a sow herd with loose 

housed dry sows. In: Book of Abstracts of the 51st Annual 

Meeting of the European Association for Animal Production, 

The Hague, The Netherlands, p187.

44 

45 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRSUNDHED OG VELFÆRD 

Buchwaldt, B., Vainio, O., Skjødt, K., Juul-Madsen, H. & Salomonsen, 

J., 2000. Some chicken strains harbours many 

RFP-YF genes, which are expressed in immunological 

important cell types. Abstracts and Program, 6th Avian 

Immunology Research Group Meeting, October 8-10, 

Ithaca, NY, USA, p43. 

Bådsgård, N.P., Grohn, Y.T., Schukken, Y.H. & McCulloch, C.E., 

2000. Prediction of clinical disease in Danish pig herds. 

In: Proceedings 9th Symposium of the International 

Society for Veterinary Epidemiology and Economics, 

August 6-11, Breckenridge, Colorado, 554-556. 

Christensen, J.W., Ladewig, J., Søndergaard, E. & Krohn, C.C., 

2000. Effects of stabling on social behaviour in stallions. 



Dalgaard, T.S., Højsgaard, S. & Juul-Madsen, H.R., 2000. 

Differential MHC class I mRNA expression in chicken 

haplotypes infected with Marek’s disease virus. In: Book o 

f Abstracts of the 6th International Symposium on Marek’s 

Disease, August 20-23, Montreal, Canada, MDSP.03, p41. 

Damm, B.I., Pedersen, L.J., Marchant, J.N. & Jensen, K.H., 

2000. The presence of a farrowing nest affects gilt responsiveness 

to neonatal piglets and interval from birth to first 

suckle. Proc. 34th Int. Congress of the ISAE, 17-20 October, 

Florianópolis, Brazil, p127. 

Decker, E.L., Frimer, E.S., Hansen, S.W. & Jensen, M.B., 2000. 

Measuring behaviour: let the animals do all the work. Proc. 

3rd International Conference on Methods and Techniques in 

Behavioural Research, 15-18 August, Nijmegen, The Netherlands, 

76-78. 

Dohoo, I.R. & Sørensen, J.T., 2000. Monitoring and analysis 

of health and production at farm level. In: Gagnaux, D. & 

Poffet, J.R.(eds.) Livestock Farming Systems. Integrating 

animal science advances into the search for sustainability. 

Proc. 5th International Livestock Farming Systems Symposium 

on Livestock Farming Systems. EAAP Publication No. 

97, 14-27. 

Friggens, N.C. & Rasmussen, M.D., 2000. Accounting for the 

effects of variable intervals between milkings on milk 

composition in automatic milking systems. In: Robotic 

Milking, Proceedings of the International Symposium, 

Lelystad, The Netherlands, 17-19 August, p179. 

Grandinson, K., Rydhmer, L., Strandberg, E. & Thodberg, K., 

2000. Large scale recording of maternal behaviour in sows 

and estimation of heritabilities. In: Proceedings of the 

12th Nordic Symposium of the International Society for 

Applied Ethology, p13. 

Hansen, B.K., Berg, P., Hansen, S.W. & Malmkvist, J., 2000. 

Genetic parameters for behavioural traits in farm mink. 

51th Ann. Meet. EAAP, Haag, The Netherlands, 21-24. 

August, Book of Abstracts No. 6, 25. 

Hansen, S.W., Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Munksgaard, L., 

Ladewig, J. & Matthews, L., 2000. Methodological aspects 

of operant conditioning: do type of work and duration of 

access to reward affect demand functions in mink. In: 

Proceedings of the 12th Nordic Symposium of the International 

Society for Applied Ethology, pp29-30. 

Hansen, S.W., Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Munksgaard, L., 

Ladewig, J. & Matthews, L.R., 2000. The effect of response 

type on the demand for food in mink. Proc. 34th Int. 

Congr. of the ISAE, 17-20 October, Florianópolis, Brazil, 

p140. 

Herskin, M.S., Munksgaard, L. & Kristensen, A.M., 2000. Effects 

of milking frequency and energy level on the behavioural 

response towards novel food in dairy cows. In: Book of 

Abstracts of the 51st Annual Meeting of the European 

Association for Animal Production, The Hague, The Netherlands, 

p188. 

Hjarvard, B.M. & Kjær, J.B., 2000. Time budget and feather 

pecking behaviour of laying hens in response to treatment 

with haloperidol – a dopamine antagonist. In: Proc. 12th 

Nordic Symp. of the Int. Society for Applied Ethology, p18. 

Houbak, B. & Møller, S.H., 2000. Activity and stereotypic behaviour 

in mink dams fed ad libitum or restricted during 

the winter. Proc. of the VIIth International Scientific 

Congress in Fur Animal Production, September 13-15, 

Kastoria, Greece. Scientifur 24, 4, IV-B, 146-150. 

Houe, H., Vaarst, M. & Enevoldsen, C., 2000. Clinical 

parameters for assessment of udder health in Danish 

dairy cattle. Proceedings from the Symposium: Economic 

Modelling of Animal Health and Farm Management, 

November 23-24, Wageningen, the Netherlands, 43-54. 

Ingvartsen, K.L., 2000. Leptin and the regulation of feed 

intake. In: Book of Abstracts of the 51st Annual Meeting 

of the European Association for Animal Production, The 

Hague, The Netherlands, p226. 

Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J. & Friggens, N.C., 2000. 

Relationship between lactational performance and health 

in dairy cows. In: Book of Abstracts of the 51st Annual 


The Hague, The Netherlands, p125. 

Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Hansen, S.W., Munksgaard, L., 


of operant conditioning: does subdivision of bouts of social 

contact affect social behaviour in pigs and calves? In: 

Proceedings of the 12th Nordic Symposium of the 


Jensen, M.B., Pedersen, L.J., Hansen, S.W., Munksgaard, L., 

Ladewig, J. & Matthews, L.R., 2000. The effect of subdivision 

in pigs and calves, implications for use of operant 

conditioning to access behavioural priorites. Proc. 34th 

International Congress of the ISAE, 17-20 October, 


Jepsen, L. & M. D. Rasmussen, 2000. Milk quality on Danish 

farms with automatic milking systems. Natl. Mastitis 

Council Ann. Meet. 39, 181-182. 

Justesen, P. & Rasmussen, M.D., 2000. Improvement of milk 

quality by the Danish AMS self-monitoring programme. In: 

Robotic Milking, Proceedings of the International Symposium, 

Lelystad, The Netherlands, 17-19 August, 83-88. 

Juul-Madsen, H.R., Johnson, A.A., Jørgensen, P.H., Munch, M. 

& Handberg, K.J., 2000. The mannan-binding lectin (MBL) 

response to viral infections is dependent on the time of 

inoculation. Abstracts and Program, 6th Avian Immunology 

Research Group Meeting, Oct. 8-10, Ithaca, NY, USA, p66. 

Juul-Madsen, H.R., Nielsen, O.L., Røntved, C.M., Hansen, T.K., 

Sørensen, P., Jørgensen, P.H., Dalgaard, T.S. & Bumstead, 

N., 2000. The Major Histocompatibility Complex (MHC) is 

involved in the antibody response to attenuated live infectious 

bursal disease virus (IBDV) vaccine. In: Abstracts & 

Proceedings of the XXI World’s Poultry Congress, August 

20-24, Montreal, Canada, P17.09, 3 pp. 

Kjaer, J.B., Sørensen, P. & Su, G., 2000. Divergent selection on 

feather pecking behaviour in laying hens also affects body 

weight, egg production and egg quality. In: Abstracts & 

Proceedings XXI World’s Poultry Congress, August 20-24, 

Montreal, Canada, P12.07, 2 pp. 

Kjær, J.B., 2000. Selection of feather pecking behaviour: direct 

and indirect responses. Proc. Of RSPCA Meeting: Feather 

pecking in laying hens, Exploring solutions, June 21, 2000, 

Langford, North Somerset, UK, 19-20. 

Kjær, J.B. & Johnsen, P.F., 2000. Effects of stocking density/ 

group size and environmental enrichment on feather 

pecking and plumage condition in pheasants (Phasianus 

colchicus) and partridges (Perdix perdix). Proc. 34th 

International Congress of the ISAE, 17-20 October, 


Korhonen, H., Hansen, S.W., Malmkvist, J. & Houbak, B., 2000. 

Stress-induced hyperthermia in farm mink selected for confident 

and timid behaviour. In: Proceedings of the 12th 

Nordic Symposium of the International Society for Applied 

Ethology, p17. 

Kristensen, A.M., Munksgaard, L. & Herskin, M.S., 2000. Behavioural 

reactivity of dairy cows towards novel stimuli. 

In: Proceedings of the 12th Nordic Symposium of the 


Krohn, C.C., 2000. Effects of presence of the dams during 

handling of young calves. Proc. 34th Int. Congress of 

the ISAE, 17-20 Oct., Florianópolis, Brazil, p154. 

Kudahl, A.B. & Sørensen, J.T., 2000. Modelling paratuberculosis 

at herd level. Proceedings from the Symposium: 

Economic Modelling of Animal Health and Farm Management, 

Nov. 23-24,Wageningen, the Netherlands, 95-102. 

Larsen, T., Engberg, R.M. & Fernandez, J.A., 2000. Turnover of 

bone in growing pigs supplied with three levels of dietary 

calcium. Calcified Tissue International 66, Suppl. 1, p80. 

Larsen, T., Fernandéz, J.A. & Engberg, R.M., 2000. Apparent 

trace element absorption in growing pigs fed rations of 

increasing calcium carbonate content. In: Roussel, A.M., 

Anderson, R.A. & Favier, A.E. (eds.), Proc. of the Tenth 

International Symposium on Trace Elements in Man and 

Animals, Chapter 241, pp763-765. 

Larsen, T., Trier, L. & Ingvartsen, K.L., 2000. Effect of dry 

period supplementation with Bio-ChlorTM on post parturient 

energy and calcium status. In: Book of Abstracts of 

the 51st Annual Meeting of the European Association for 

Animal Production, The Hague, The Netherlands, p251. 

Malmkvist, J. & Hansen, S.W., 2000. Evidence for temperament 

traits in mink: Has selection for reaction towards human 

affected behaviour in other situations? Proc. 34th Int. 

Congress of the ISAE, 17-20 October, Florianópolis, Brazil, 

p89. 

Malmkvist, J. & Houbak, B., 2000. Measuring maternal care in 

mink: Kit retrieval test. In: B.D. Murphy & O. Lohi (eds.). 

Proc. VII International Scientific Congress in Fur Animal 

Production, 13-15 September 2000, Kastoria, Greece. 

Scientifur 24, 159-161. 

Mashek, D.G., Norup, L.R., Andersen, J.B. & Ingvartsen, K.L., 

2000. Effects of hyperinsulinemic-euglycemic clamps on 

milk yield and composition, and feed intake during early 

and mid-lactation. In: Book of Abstracts of the 51st Annual 


The Hague, The Netherlands, p124. 

Mein, G.A., Neijenhuis, F., Morgan, W.F., Reinemann, D.J., 

Baines, J.R., Hillerton, J.E., Ohnstad, I., Rasmussen, M.D., 

Timms, L., Britt, J.S. & Farnsworth, R., 2000. Evaluation of 

bovine teat condition in commercial dairy herds: 1. Noninfectious 

factors. Proc. Pacific Congress of Milk Quality 

and Mastitis Control, Nov. 13-16, Nagano, Japan, 469-478. 

Munksgaard, L. & Chaplin, S., 2000. Assessment of rising 

behaviour in tethered dairy cows as part of their welfare 

status. In: Book of Abstracts of the 51st Annual Meeting 



Møller, S.H., 2000. Indicators of health and welfare observed 

at pelting of mink. Proceedings of the VIIth International 

Scientific Congress in Fur Animal Production, September 

13-15, Kastoria, Greece. Scientifur 24, 4, VI, 44-48. 

Møller, S.H. & Chriél, M., 2000. Health effects of feeding 

strategies in the pre mating and gestation periods of mink. 

Proceedings of the VIIth International Scientific Congress 

in Fur Animal Production, September 13-15, Kastoria, 

Greece. Scientifur 24, 4, VI, 37-41. 

Møller, S.H. & Hansen, S.W., 2000. Assessing and improving 

the welfare of farm mink by selection for explorative behaviour. 

Proc. 34th International Congress of the ISAE, 

17-20 October, Florianópolis, Brazil, p166. 

Møller, S.H. & Hansen, S.W., 2000. Information value and 

applicability of mink welfare indicators for on farm 

assessment. Proceedings of the VIIth International 

Scientific Congress in Fur Animal Production, September 

13-15, Kastoria, Greece. Scientifur 24, 4, IV-B, 121-125. 

Nielsen, B.L., Sørensen, P. & Thomsen, M.G., 2000. Breed and 

feed effects on the range behaviour of broiler chickens. 



Nielsen, N.P., Ruby, V. & Jensen, K.H., 2000. Electronic sow 

feeding – start of feeding cycle. Proc. 34th Int. Congress 

of the ISAE, 17-20 October, Florianópolis, Brazil, p175. 

Olsen, A.W. & Dybkjær, L., 2000. Effect of access to roughage 

and shelter on behavioural welfare indicators in slaughter 

pigs. Proc. 34th International Congress of the ISAE, 17-20 


Pedersen, L.J., Andersen, E.H., Jensen, K.H. & Bakken, M., 

2000. The influence of early social experiences of piglets 

on response pattern to social and non-social challenges. 

Proc. 34th Int. Cong. of the ISAE, 17-20 October, 

Florianópolis, Brazil, p180.

Pedersen, L.J., Jensen, M.B., Hansen, S.W., Munksgaard, L., 


of operant conditioning: does isolation affect the motivation 

to work for food and straw in pigs? In: Proceedings of 

the 12th Nordic Symposium of the International Society for 

Applied Ethology, pp31-32. 

Phiri, E.C.J.H., Larsen, T., Pereka, A.E. & Mgasa, M.N., 2000. 

Calcium, phosphorus and zinc supplementation of grazing 

zebu cows in the dry season, Tanzania. In: Book of 

Abstracts of the 51st Annual Meeting of the European 

Association for Animal Production, The Hague, The 

Netherlands, p248. 

Rasmussen, M. D., 2000. A review of milking preparation: the 

science. Natl. Mastitis Council Ann. Meet. 39,104-110. 

Rasmussen, M.D., 2000. Automatic milking systems (AMS). 

Bulletin of the IDF no. 345/1999, paper presented at 27th 

Meeting of Commission A, Athens, Greece, Sep. 1999, 23-24. 

Rasmussen, M.D., 2000. Evaluation of methods for detection 

of abnormal milk during automatic milking. In: Robotic 

Milking, Proceedings of the International Symposium, 

Lelystad, The Netherlands, 17-19 August, p125. 

Rasmussen, M.D., 2000. Milk quality and udder health on 

Danish farms with automatic milking. Proc. Pacific Congress 

of Milk Quality and Mastitis Control, Nov. 13-16, Nagano, 

Japan, 443-449. 

Rasmussen, M.D., 2000. Udder health of cows milked automatically. 

In: Book of Abstracts of the 51st Annual Meeting 



Rasmussen, M. D. & L. Jepsen, 2000. Test of automatic milking 

systems in Denmark and self-monitoring of milk quality. 

Natl. Mastitis Council Ann. Meet. 39, 183-185. 

Reinemann, D.J., Wolters, G.M.V.H. & Rasmussen, M.D., 2000. 

Review of practices for cleaning and sanitation of milking 

machines. Proc. Pacific Congress of Milk Quality and 

Mastitis Control, Nov. 13-16, Nagano, Japan, 229-237. 

Rousing, T., Bonde, M. & Sørensen, J.T., 2000. Indicators for 

the assessment of animal welfare in a dairy cattle herd 

with a cubicle housing system. In: Book of Abstracts of 

the 51st Annual Meeting of the European Association for 

Animal Production, The Hague, The Netherlands, p179. 

Rousing, T., Bonde, M. & Sørensen, J.T., 2000. Indicators for 

the assessment of animal welfare in a dairy cattle herd 

with a cubicle housing system. In: Improving health and 

welfare in animal production (eds. Blokhuis, H.J., Ekkel, 

E.D. & Wechsler, B.). EAAP Publication No. 102, 37-44. 

Rydhmer, L., Grandinson, K. & Thodberg, K., 2000. Sows’ 

reactivity towards piglet scream. Proc. 34th Int. Congress 

of the ISAE, 17-20 October, Florianópolis, Brazil, p191. 

Røntved, C.M., Mashek, M., Norup, L.R. & Ingvartsen, K.L., 

2000. A longterm hyperinsulinemic-euglycemic clamp in 

dairy cows inhibits the production of tumor necrosis factoralfa 

in an in vitro whole blood model of endotoxemia. Proc. 

81st Annual Meeting of the CRWAD, November 12-14, 

Chicago, 72 p. 

Seegers, H., Fourichon, C., Sørensen, J.T., Hortet, P. & Billon, 

D., 2000. Modelling the cost-benefits of prevention and 

control of mastitis in dairy herds. Proceedings from the 

Symposium: Economic Modelling of Animal Health and 

Farm Management, November 23-24,Wageningen, The 

Netherlands, 55-62. 

Sloth, K.H., Enevoldsen, C., Huda, A. & Pedersen, L.H., 2000. 

Basic epidemiological characteristics of pathogen isolates 

from (acute) clinical bovine mastitis. In: Proceedings 9th 

Symposium of the International Society for Veterinary 

Epidemiology and Economics, August 6-11, Breckenridge, 

Colorado, 1005-1007. 

Studnitz, M. & Jensen, K.H., 2000. Expression of rooting motivation 

in gilts following different length of deprivation on 

concrete. Proc. 34th International Congress of the ISAE, 

17-20 October, Florianópolis, Brazil, p200. 

Søndergaard, E. & Schougaard, H., 2000. The effect of social 

environment on feed intake, growth and health in young 

Danish Warmblood horses. In: Book of Abstracts of the 51st 

Annual Meeting of the European Association for Animal 

Production, The Hague, The Netherlands, p365. 

Sørensen, J.T., Kudahl, A.B, Østergaard, S. & Hindhede, J., 

2000. Development of a farm typology approach to simulated 

response of dairy herd health management strategies. 

In: Gagnaux, D. & Poffet, J.R.(eds.) Livestock Farming 

Systems. Integrating animal science advances into the 

search for sustainability. Proc. 5th International Livestock 

Farming Systems Symposium on Livestock Farming Systems. 

EAAP Publication no. 97, 320-322. 

Sørensen, J.T., Østergaard, S., Houe, H. & Hindhede, J., 2000. 

Development of strategies for controlling milk fever using 

expert opinions. Proceedings from the Symposium: Economic 

Modelling of Animal Health and Farm Management, 

November 23-24,Wageningen, The Netherlands, 19-24. 


Strategies for controlling milk fever retrieved from case 

herd data and expert opinions. In: Proceedings of the 9th 

Symposium on Veterinary Epidemiology and Economics, 

Breckenridge, USA, 6-11 August, 1106-1108. 

Van der Felx-Klerx, H.J., Sørensen, J.T. & Huirne, R.B.M., 2000. 

Computer calculations of economic losses due to bovine 

respiratory diseases on Danish and Dutch dairy farms. In: 

Proc. of the 9th Symposium on Veterinary Epidemiology 

and Economics, Breckenridge, USA, 6-11 August, 215-217. 

Vaarst, M., 2000. Methodology in animal health and livestock 

research in organic livestock production. In: Hovi, M. & 

Trujillo, G. (eds.). Diversity of livestock systems and 

definitions of animal welfare. Proceedings from 2nd 

NAHWOA-meeting, Cordoba, January 8-11, 22-25. 

Vaarst, M., Alrøe, H.F., Lund, V., Baars, T. & Verhoog, H., 2000. 

Identifying animal welfare in the context of organic 

farming. EUR-SAFE-2000.: One World, two systems. 2nd 

Congress of the European Society for Agricultural and 

Food Ethics, 24-26 August, 29-30. 

Vaarst, M., Roepstorff, A., Feenstra, A., Høgedal, P., Larsen, 

V.A., Lauridsen, H.B. & Hermansen, J., 2000. Animal health 

aspects of organic pig production. Proceedings 13th 

International IFOAM-Scientific Conference, 28-31 August, 

Basel, Switzerland, p373. 

Vaarst, M., Stjernholm, T., Nissen, T.B., Bennedsgaard, T.W., 

Thamsborg, S.M., Enevoldsen, C., Andersen, H.J. & Enemark, 

P.S., 2000. Development of health advisory service in 

organic dairy herds. Proceedings 13th Int. IFOAM-Scientific 

Conference, 28-31 August, Basel, Switzerland, p348. 

Vaarst, M., Thamsborg, S.M. & Kristensen, E.S., 2000. Animal 

Health and welfare aspects when converting to organic 

farming. Proceedings 13th International IFOAM-Scientific 

Conference, 28-31 August, Basel, Switzerland, 329-332. 

Østergaard, S., 2000. Economic effects of strategies for 

controlling milk fever assessed by Monte Carlo simulation. 

Proceedings of the Symposium on Economic Modelling of 

Animal Health and Farm Management, November 23-24, 

Wageningen, The Netherlands, 85-94. 

Østergaard, S., Houe, H. & Sørensen, J.T., 2000. Importance of 

biological variation in effects of milk fever for the profit in 

dairy herds estimated by stochastic simulation. In: Proc. 

of the 9th Symposium on Veterinary Epidemiology and 

Economics, Breckenridge, USA, 6-11 August, 212-214. 



Andersen, L., Jensen, K.K., Jensen, K.H., Dybkjær, L. & 

Andersen, B.H., 2000. Weaning age in organic pig production. 

Proc. NJF-seminar, 303: Ecological Animal Husbandry 

in the Nordic Countries, 119-123. 

Bonde, M., 2000. Analyse af adfærd kan afdække managementproblemer. 

Proceedings fra Kongres for Svineproducenter 

2000, Landsudvalget for Svin, 72-73. 

Bådsgård, N.P., Sørensen, J.T. & Nielsen, N.C., 2000. Prædiktering 

af sundhedstilstand og medicinforbrug i en svinebesætning. 

Intern rapport nr. 136, DJF, 18-21. 

Hansen, S.W. & Møller, S.H., 2000. Alternative indhusningsmetoder 

til mink. I: Intern rapport nr. 135, DJF. Bilag til 

temamøde „En god start i livet for minkhvalpen“, 

Forskningscenter Foulum, 11. Oktober 2000, 71-82. 

Jensen, M.B., 2000. Kalves adfærdsmæssige behov. Proc. Dansk 

Boologisk Selskab, 13-14. april 2000, 58-61. 

Rasmussen, M.D., 2000. Automatisk opsamling af informationer 

i forbindelse med malkning. Dansk Boologisk Selskabs 

Seminar, Brædstrup, 14.-15. september 2000, 46-48. 

Rasmussen, M. D. & P. Løvendahl, 2000. Sundhedsrådgivning 

ud fra in-line målinger i mælk - fremtidsperspektiver ved 

sensorteknik. Årsmøde 2000, Landsudvalget for Kvæg. 

Aftenmøde 28. feb. 2000, Herning Kongresscenter, p14-15. 

Rousing, T., 2000. Dyr-menneske-relationer og velfærdsvurdering 

i malkekvægbesætninger med løsdriftssystemer. 

I: Intern rapport nr. 137, Bilag til Temadag Kvæg, 21. 

November 2000, DJF, Forskningscenter Foulum, 77-84. 

Sørensen, P. & Kjaer, J.B., 2000. Non-commercial hen breed 

tested in organic system. Proc. from NJF-seminar No. 303 

on Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries, 

16-17 September, Horsens, Denmark, 59-63. 

Vaarst, M., 2000. Development of health advisory service in 

organic dairy herds. In: Proceedings from NJF-seminar No. 

303, Horsens, Denmark 16-17 September 1999, Ecological 

Animal Husbandry in the Nordic Countries, pp157-159. 

Vaarst, M., Roepsdorff, A., Feenstra, A., Høgedal, P., Larsen, 

V.A., Lauritsen, H.B. & Hermansen, J.E., 2000. DARCOF 

report no. 2: Animal health and welfare aspects of organic 

pig production. In: Proceedings from NJF-seminar No. 303, 

Horsens, Denmark 16-17 September 1999, Ecological 


Vaarst, M., Thamsborg, S.M. & Kristensen, E.S., 2000. Animal 

health and welfare aspects in organic dairy productions 

systems - experienced practice during conversion to 

organic farming. In: Proceedings from NJF-seminar No. 

303, Horsens, Denmark 16-17 September 1999, Ecological 


Østergaard, S., 2000. Fastlæggelse af det økonomisk optimale 

foderniveau til malkekøer. Proceedings fra Dansk Boologisk 

Selskabs Seminar, april 2000, pp16-25. 


Andersen, J.B., 2000. Hvad fortæller leveren? I: Intern rapport 

nr. 137, Bilag til Temadag Kvæg, 21. november 2000, DJF, 

Forskningscenter Foulum, 27-31. 

Bach Knudsen, K.E., Baloda, S., Lindecrona, R., Roepstorff, A., 

Sørensen, M.T., Thomsen, L.E. og Vestergaard, E.-M., 2000. 

Forebyggelse af mave-tarmsygdomme gennem fodringsstrategier. 

I: Økologisk svineproduktion, Udfordringer, 

muligheder og begrænsninger. Hermansen, J.E. (Red.), 


Damgaard, B.M. & Børsting, C.F., 2000. Foderets betydning for 

hvalpenes tilvækst og trivsel. I: Intern rapport nr. 135, 

DJF. Bilag til temamøde „En god start i livet for minkhvalpen“, 

Forskningscenter Foulum, 11. okt. 2000, 63-69. 

Damgaard, B.M., Børsting, C.F. & Fink, R., 2000. Indflydelsen 

af foderets protein- og kulhydratindhold på minktævers 

foderoptagelse og vægtudviklingen hos tæver og hvalpe i 

diegivningsperioden. Faglig årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets 


Damgaard, B.M. (red.), 2000. Intern rapport nr. 135, DJF. 

Bilag til temamøde „En god start i livet for minkhvalpen“, 

Forskningscenter Foulum, 11. oktober 2000, 97 pp. 

Feenstra, A., Roepstorff, A., Sørensen, J.T., Leirs, H. & Lodal, 

J., 2000. Sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang 

til udeareal. DJF, FØJO-rapport nr. 8, 47-75. 

Grandinson, K., Rydhmer, Thodberg, K & Damgaard, L., 2000. 

Reagerar suggan när smågrisen skriker? Jordbrukskonferencen 

6-7. nov., SLU, Uppsala, Sverige, SLF Rapport 46, 225. 

Hansen, B.K., Berg, P., Malmkvist, J. Hansen, S.W. & Rasmussen, 

U.L., 2000. Selektion for hvalpevækst under 

hensyn til tævens velfærd. Resultat af tredje års selektion. 

Persdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 

Faglig årsberetning 1999, 51-54. 

Hansen, S.S. & Hindhede, J., 2000. Hvordan håndteres mælkefeber 

i typiske danske malkekvægsbesætninger? CEPROSrapport 

nr. 6, bilag til seminar „Sundhedsstyring i kvægbesætninger 

med fokus på mælkefeber og yversundhed“, 

10. oktober 2000, Forskningscenter Foulum, 9-16. 

Hansen, S.W., 2000. Frustration, en medvirkende årsag til 

stereotypier og dermed øget foderforbrug hos mink. Faglig 

årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 

Rådgivningsvirksomhed A/S, 31-35.

46 

47 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR HUSDYRSUNDHED OG VELFÆRD 

Hansen, S.W., 2000. Har mink behov for beskæftigelse? Faglig 

årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed 

A/S, 25-29. 

Hansen, S.W., 2000. Status vedr. Projektet Tamme Blåræve. 

Faglig årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 

Rådgivningsvirksomhed A/S, 47-50. 

Henryon, M., Berg, P., Jensen, J. & Juul-Madsen, H., 2000. 

Undersøgelse af immunologiske parametre som indikatoregenskaber 

for sygdomsresistens hos grise. I: Aktuelle 

avlsforsøg med svin, DJF, Intern rapport nr. 129, 38-43. 

Hermansen, J.E., Andersen, B.H., Bak, S., Giersing, M., 

Kongsted, A.G., Lauritsen, H.B., Møller, F., Nørgaard, N.H., 

Tvedegaard, N., 2000. Forskellige systemers forventede 

produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater. 

. I: Hermansen, J.E (red.) Økologisk svineproduktion. 

Udfordringer, muligheder og begrænsninger. FØJO-rapport 

nr. 8 2000. p17- 46. 

Houe, H., Vaarst, M. & Enevoldsen, C., 2000. Anvendelse af 

kliniske parametre til vurdering af yversundheden. CEPROSrapport 




Ingvartsen, K.L., Friggens, N.C. & Dewhurst, R.R., 2000. Er det 

ydelsen eller ubalance, der forårsager produktionssygdomme? 

I: Intern rapport nr. 137. Bilag til Temadag Kvæg, 21. 

november 2000, DJF, Forskningscenter Foulum, 9-26. 

Ingvartsen, K.L. & Krohn, C.C. (red.), 2000. Intern rapport nr. 

137. Bilag til Temamøde Kvæg, 21. november 2000, 84 pp. 

Jensen, S.K. & Damgaard, B.M., 2000. Rapsfedtsyrer/lecithin 

med et højt indhold af naturligt E-vitamin til diegivende 

tæver. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed 

A/S. Faglig Årsberetning 1999, 85-87. 

Justesen, P., Jepsen, L. & Rasmussen, M.D., 2000. Egenkontrolprogrammet, 

mælkens kvalitet for AMS-besætninger. 

Intern rapport nr. 138, DJF. Bilag til temamøde 2 år med 

automatisk malkning i Danmark, 14. dec. 2000, 23-30. 

Jørgensen, B. & Andersen, S., 2000. Genetisk variation in 

styrke og osteochondrose. Intern rapport nr. 129. Bilag til 

temamøde „Aktuelle avslforsøg med svin“ 21. marts 2000 

på Forskningscenter Foulum, 13-17. 

Kjær, J.B., Su, G., Brenøe, U.T., Sørensen, P. & Gunnes, A., 

2000. Avlsarbejde og fodringsforsøg ved Kaninforsøgsstationen 

1995-1999. DJF rapport nr. 19, Husdyrbrug, 

60 pp. 

Kjær, J.B. & Sørensen, P., 2000. Fjerpilning kan reduceres gennem 

gentisk selektion. Bilag til Temamøde om Økologisk 

Ægproduktion, Forskningscenter Foulum, 29. nov., 18-29. 

Kongsted, A.G., Kristensen, T., Larsen, V.Aa., Carstensen, L., 

2000. Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og 

system. I: Studielandbrug, Årsrapport 2000. Landbrugets 

Rådgivningscenter, Driftskontoret for Studielandbrug. 

Århus. p22-28 

Krohn, C.C., 2000. Hvornår og hvordan gøres kalve mest 

tillidsfulde over for mennesker? I: Intern rapport nr. 137. 

Bilag til Temadag Kvæg, 21. november 2000, DJF, Forskningscenter 

Foulum, 63-68. 

Krohn, C.C. & Munksgaard, L., 2000. Adfærd i stalde med 

automatisk malkning. Intern Rapport nr. 138, DJF. Bilag 

til temamøde 2 år med automatisk malkning i Danmark, 

14. december 2000, 59-65. 

Larsen, T., Jørgensen, R.J. & Thilsing-Hansen, T., 2000. 

Biologisk virkning af principper bag forebyggelse og 

behandling af mælkefeber. CEPROS-rapport nr. 6, bilag til 

seminar „Sundhedsstyring i kvægbesætninger med fokus 

på mælkefeber og yversundhed“, 10. oktober 2000, Forskningscenter 

Foulum, 17-21. 

Larsen, T., Kjærgaard, E.M. og Nielsen, N., 2000. Diagnostisk 

værdi af ketonstoffer i blok, mælk og urin. I: Intern 

rapport nr. 137. Bilag til Temadag Kvæg, 21. november 

2000, DJF, Forskningscenter Foulum, 51-58. 

Munksgaard, L., 2000. Frygtsomhed og mælkeproduktion. I: 

Intern rapport nr. 137. Bilag til Temadag Kvæg, 21. 

november 2000, DJF, Forskningscenter Foulum, 69-75. 

Møller, S.H., 2000. Langvarig restriktiv fodring af minktæver 

i vinterperioden er ikke en forudsætning for et godt 

hvalperesultat. Faglig årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets 


Møller, S.H. & Hansen, S.W., 2000. Anvendelse af temperamentstest 

til selektion af nysgerrige mink i praksis. Faglig 

årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 

Rådgivningsvirksomhed A/S, 11-16. 

Nielsen, N. & Ingvartsen, K.L., 2000. Effekt af propylenglykol 

og niacin på stofskifte, mælkeproduktion og risikoen for 

ketose. I: Intern rapport nr. 137. Bilag til Temadag Kvæg, 

21. november 2000, DJF, Forskningscenter Foulum, 33-49. 

Nielsen, N. & Ingvartsen, K.L., 2000. Niacin til malkekøer: 

Virkningsmekanisme og effekt på foderoptagelse, forgæringsmønster 

i vommen, blodparametre, produktion 

og risiko for fedtlever og ketose. DJF rapport nr. 20, 

Husdyrbrug, 83 pp. 

Nielsen, N. & Ingvartsen, K.L., 2000. Propylenglykol til 

malkekøer: virkningsmekanisme, omsætning i vommen og 

effekt på blodparametre, foderoptagelse, produktion og 

risiko for ketose. DJF rapport nr. 18, Husdyrbrug, 66 pp. 

Norup, L.R., Hansen, P.W., Friggens, N.C. & Ingvartsen, K.L., 

2000. Et forsøg på at påvise brunst hos køer på basis af 

ændringerne i Fourier transform infrarøde spektre af 

mælkeprøver. DJF, Intern rapport nr. 139, 20 pp. 

Rasmussen, J.B., Jepsen, L., Rasmussen, M.D., Kristensen, O. 

& Clausen, S., 2000. AMS automatiske malkesystemer. 

Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, Aarhus, 26 pp. 

Rasmussen, M.D., Blom, J.Y. & Justesen, P., 2000. Yversundhed 

hos køer i besætninger med automatisk malkning. Intern 

rapport nr. 138, DJF. Bilag til temamøde 2 år med automatisk 

malkning i Danmark, 14. december 2000, 31-38. 

Rasmussen, M.D. & Højbjerg, V., 2000. Test af automatiske 

malkeanlæg og status for lovgivningen. Intern rapport nr. 

138, DJF. Bilag til temamøde 2 år med automatisk malkning 

i Danmark, 14. december 2000, 17-21. 

Rasmussen, M.D. (red.), 2000. 2 år med automatisk malkning i 

Danmark. Intern rapport nr. 138, DJF. Bilag til temamøde 

14. december 2000 på Forskningscenter Foulum, 95 pp. 

Steenfeldt, S., Engberg, R.M. & Kjær, J.B., 2000. Grovfoder til 

æglæggende høner. Bilag til temamøde om økologisk 

ægproduktion. Forskningscenter Foulum, 29. november. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, 38-48. 

Sørensen, J.T. & Thamsborg, S.M., 2000. Kvæg. I: Analyse af 

det økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd. 

Udarbejdet til Det Økologiske Fødevareråd/ 

Strukturdirektoratet af Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug. Februar 2000, 13-28. 


Helhedsvurdering af kontrolstrategier overfor mælkefeber: 

Resultatet af spørgeskemaundersøgelser i rådgiverpanel. 

CEPROS-rapport nr. 6, bilag til seminar „Sundhedsstyring i 

kvægbesætninger med fokus på mælkefeber og yversundhed“, 


Sørensen, P. & Kjær, J.B., 2000. Fjerkræ. I: Analyse af det 

økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd. 

Rapport udarbejdet af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

til Det Økologiske Fødevareråd/Strukturdirektoratet, 

54-63. 

Sørensen, P. & Kjær, J.B., m.fl., 2000. Slagtekyllinger. Delrapport 

afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om 

slagtefjerkræ, Justitsministeriet, 162 pp. 

Vaarst, M., 2000. Landmændenes oplevelse af omlægning til 

økologisk drift. I: Kristensen, E.S. & Thamsborg, S.M. (red.). 

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til 

økologisk mælkeproduktion. FØJO-rapport nr. 6, 47-64. 

Vaarst, M., 2000. Omlægning til økologisk drift set fra dyrlægers 

og konsulenters synsvinkel. I: Kristensen, E.S. & Thamsborg, 

S.M. (red.), Sundhed, velfærd og medicinanvendelse 

ved omlægning til økologisk mælkeproduktion. FØJOrapport 

nr. 6, 15-46. 

Vaarst, M., Alban, L., Jensen, M.B. & Mogensen, L., 2000. 

Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt. I: (Kristensen, 

E.S., Thamsborg, S.M.) Sundhed , velfærd og medicinanvendelse 

ved omlægning til økologisk mælkeproduktion. 

FØJO-rapport nr. 6. Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug. p93-107. 

Vaarst, M. & Kristensen, E.S., 2000. Muligheder for forbedringer. 

I: Kristensen, E.S. & Thamsborg, S.M. (red.), 

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til 

økologisk mælkeproduktion. FØJO-rapport nr. 6, 135-144. 

Vaarst, M. & Paarup-Laursen, B., 2000. Landmandens håndtering 

af mastitis vurderet ved kvalitative interviews. 

CEPROS-rapport nr. 6, bilag til seminar „Sundhedsstyring 

i kvægbesætninger med fokus på mælkefeber og yversundhed“, 


Østergaard, S., 2000. Økonomisk virkning på besætningsniveau 

af udvalgte kontrolstrategier mod mælkefeber. CEPROSrapport 




Fagartikler 

Damgaard, B.M., 2000. En god start i livet for minkhvalpen. 

JordbrugsForskning 4 (4), p6. 

Hansen, T.K. & Ingvartsen, K.L., 2000. Kollektiner hos kvæg og 

kampen mod infektioner. MastitisNyt 1/00, 1-4. 

Houe, H. & Vaarst, M., 2000. Betydningen af produktionsforhold, 

driftsledelse og medicinering for sundhed og antibiotikaresistens 

i malkekvægsbesætninger. JordbrugsForskning 4, 

nr. 8, 6-8. 

Jensen, M.B., 2000. Er løb og bevægelse et behov, der skal 

være plads til hos kalve? JordbrugsForskning 2, 10-12. 

Jensen, M.B. & Munksgaard, L., 2000. Kødkvægsadfærd – 

håndteringsproblemer. Dansk Kødkvæg 4, okt. 2000, p22. 

Kjaer, J.B., 2000. Bedøvelse af kaniner. Producent Forum, 

Tidsskrift for norske kaninproducenter, nr. 2, 6-8. 

Kjær, J.B., 2000. Tidlig udvikling af fjerpilning samt indflydelse 

af belægningsgrad, gruppestørrelse og stimulusberigelse 

af opdrætningsmiljøet på velfærd og produktion 

hos fasaner og agerhøns. Dansk Erhvervsfjerkær nr. 12, 15. 

december 2000, 367-369. 

Kjær, J.B. & Gramstrup, M., 2000. Adfærd og stressfysiologiske 

målinger tyder på bedre velfærd hos emuer holdt i flok end 

hos emuer holdt i par i avlssæsonen. Dansk Erhvervsfjerkræ 

nr. 7, 224- 225. 

Munksgaard, L. & Ingvartsen, K.L., 2000. Ungtyres reaktion på 

stress. JordbrugsForskning nr. 6, p9. 

Nielsen, B.L., 2000. Svært at finde den bedste slagtekylling. 

Økologisk Jordbrug 20, nr. 222, p16. 

Rasmussen, M.D., 2000. Malkning og mælkeydelse. Sortbroget 

Kvæg 1/2000, 17-19. 

Rasmussen, M.D., 2000. National Mastitis Councils Årsmøde 

2000. MastitisNyt 1/00, 6-7. 

Rasmussen, M.D., Blom, J.Y. & Justesen, P., 2000. Yversundhed 

hos køer i besætninger med automatisk malkning. 

MastitisNyt 3/00, 1-5. 

Sloth, K.H., Enevoldsen, C., Huda, A. & Pedersen, L.H., 2000. 

Karakteristiske fordelinger af patogener isoleret fra klinisk 

bovin mastitis. MastitisNyt 1/00, 4-5.

Afd. for Jordbrugssystemer 

Afdelingen opbygger viden om bæredygtige 

jordbrugssystemer, der forener ønsket 

om en optimeret ressourceudnyttelse, en 

hensigtsmæssig påvirkning af landets naturværdier, 

landskabet og landdistrikternes 

udvikling. Herunder en høj økonomisk 

effektivitet og opfyldelse af den 

enkelte jordbrugers værdigrundlag. 

Forskningsområderne er modellering 

af det agrare system, udvikling af geografiske 

informationssystemer, opskaleringsmetoder, 

telemåling, analyser af jord- 




Baddeley, A.J., Møller, J., Waagepetersen, R., 2000. Non- and 

semi- parametric estimation of interaction in inhomogeneous 

point patterns. Statistica Neerlandica, Vol. 54, 

No. 3. p329-350. 

Børgesen, C.D., Djurhuus, J., Kyllingsbæk, A., 2001. Estimating 

the effect of legislation on nitrogen leaching by upscaling 

field simulations. Ecological Modelling 136, p31-48. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K. 2000. Nitrate Leaching 

as Affected by Introduction or Discontinuation of Cover 

Crop Use. Journal of Environmental Quality, 29: 1110-1116. 

Hansen, E.M., Kristensen, K., Djurhuus, J., 2000. Yield Parameters 

as Affected by Introduction or Discontinuation of 

Catch Crop Use. Agronomy Journal, 92: 909-914 

Heidmann, T., Thomsen, A. & Schelde, K., 2000. Modelling soil 

water dynamics in winter wheat using different estimates 

of canopy development. Ecological Modelling 129. 

p229 -243 

Jensen, A.L., Boll, P.S., Thysen, I. & Pathak, B.K., 2000. 

Pl@nteInfo – A webbased system for personalised decision 

support in crop management. Computers and Electronics in 

Agriculture 25. p271-294 

Jensen, K.H., Sørensen, L.S., Bertelsen, D., Pedersen, A.R., 

Jørgensen, E., Nielsen, N.P. & Vestergaard, K.S, 2000. 

Management factors affecting activity and aggression in 

dynamic group housing systems with electronic sow 

feeding: a field trial. Animal Science 71, 535-546. 

Jensen, U.B., S. Elmholt, R. Labouriau. 2000. Distribution of 

Ergosterol in Organically and Conventionally Cultivated 

Agricultural Soils. Biological Agriculture and Horticulture 

18, 113-125. 

Jørgensen, E., 2000. Calibration of a Monte Carlo simulation 

model of disease spread in slaghter pig units. Computers 

and Electronics in Agriculture, 25. p245-259. 

Kristensen, A. R. & Jørgensen, E., 2000. Multi-level hierarchic 

Markov processes as a framework for herd management 

support. Annals of Operations Research 94. p69-89. 

Kristensen, J.N., Petersen, B.M., 2000. Remote sensing as a 

technique to asses reedbed suitability for nesting Greylag 

Greese. Ardea 88 (2) p253-257. 

Krogh, L., Breuning-Madsen, H., Greve, M.H., 2000. Cation- 

Exchange Capacity Pedotransfer Functions for Danish Soils. 

Acta Agric. Scand. Sect. B., Soil and Plant Sci. 2000: 50. 

p1-12. 

Leek, R., Olsen, P., 2000. Modelling climatic erosivity as a 

factor for soil erosion in Denmark: changes and temporal 

trends. Soil Use and Management 16, p61-65 

Lesniewska, V., Lærke, H.N., Hedemann, M.S., Højsgaard, S., 

Pierzynowski, S.G. & Jensen, B.B., 2000. The effect of 

change of the diet and feeding regimen at weaning on 

duodenal myoelectrical activity in piglets. Animal Science 

71, 443-451. 

brugets arealanvendelse, udvikling af 

agrare landskabstyper samt styring i husdyrproduktionen, 

herunder analyser af 

driftslederens muligheder og motivation 

for optimering af produktionen i relation 

til miljø og husdyrvelfærd. 

Forskningen omfatter også 

anvendelsesorienteret og strategisk forskning 

inden for biometri, som har relation 

til alle dele af DJFs forskningsområde. 

Afdelingen gør udstrakt brug af informatikværktøj 

og modellering med det mål 

Lærke, H.N., Jensen, B.B. and Højsgaard, S. 2000. The in vitro 

fermentation pattern of D-Tagatose is affected by adaptation 

of the microbiota from the gastro-intestinal tract of 

pigs. J. Nutr. 130, 1772-1779. 

Olesen, J.E., Bøcher, P.K. & Jensen, T., 2000. Comparison of 

scales of climate and soil data for aggregating simulated 

yields of winter wheat. Agriculture, Ecosystems and 

Environment, 82, 213-228. 

Olesen, J.E., Jensen, T. & Petersen, J., 2000. Sensitivity of 

field-scale winter wheat production in Denmark to climate 

variability and climate change. Climate Research 15: 221- 

238. 

Petersen, B.M., 2000. A quantitative model of the distribution 

of mute swans wintering in danish waters. Wildfowl, 51, 

17-32. 

Thysen, I., 2000. Agriculture in the Information Society. J. 

agric. Engng Res. 76, p297-303 



Dalgaard, T., 2000. Farm types - How can they be used to 

structure, model and generalise farm data? Agricultural 

data for Life Cycle Assessments. Series 2.00.01, vol. 

Agricultural Economics Research Institute (LEI), The 

Hague, the Netherlands. p98-114. ISBN 90-5242-563-9. 

Halberg, N., Kristensen, I.S., Dalgaard, T., 2000. Linking data 

sources and models at the levels of processes, farmtypes 

and regions. Agricultural data for Life Cycle Assessments. 

Series 2.00.01, vol.1. Agricultural economics research 

Institute (LEI), The Hague, the Netherlands. p16-30. ISBN 

90-5242-563-9. 

Labouriau, R., 2000. Applying graphical models in plant 

genetics. In: Gallais, A., Dillmann, C. and Goldringer, I., 

editors. Quantitative Genetics and Breeding Methods: the 

Way Ahead. Institut National de la Recherche Agronomique 

(INRA), Paris, p99-105. 


Larsen, V.A., 2000. Sow herd management in outdoor production 

systems. Ph.D. Thesis. 108 pp. 



Bennett, J.R., Hansen, B., 2000. The taxonomy and biology of 

Strobilanthes cernue Blume (Acenthaceae). Oxford Plant 

Systematics, Vol. 8, 2000. 4-7. 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Topophysic 

influences on rose bud and shoot growth and flower 

development are determined by endogenous axillary bud 

factors. Third international symposium on rose research 

and cultivation. Herzliya, Israel, May 2000. Book of 

Abstract, 24. 

Børgesen, C.D., Djurhuus, J., Plauborg, F., 2000. Upscaling 

field scale simulations to regional scale. Modelling of 

transport processes in soils. International Workshop of 

EurAgEng’s Field of Interest on Soil and Water. p692 

at formidle forskningsresultater til samfund 

og erhverv. 




• Biometri 

• Informatik og jordbrugsmeteorologi 

• Jordressourcer og -modellering 

• Arealanvendelse og geografisk analyse 

• Bedriftsudvikling og produktion 

• Jordobservation og billedanalyse 

Dalgaard, T., Halberg, N., Fenger, J., 2000. Fossil Energy Use 

and Emissions of Greenhouse Gasses in national Scenarios 

for Conversion to Organic Farming. In: Lerland, E. van, 

Lansink, A.O., & Schmieman E: New Challenges for 

Agriculture and Implications for Land Use. Chapter 7.2.1. 

p1-11. International Conference on Sustainable Energy, 

Wageningen, The Netherlands. 

Dalgaard, T., Halberg, N. & Kristensen, I.S. 2000. Can organic 

agriculture help to reduce N-losses per unitary production? 

Some experience from Denmark. Proceedings of the seminar 

“How can agricultural statistics meet environmental information 

needs”. p85-103. Statistics Denmark, European 

Environment Agency and EUROSTAT. ISBN 87-501-1110-8. 

Dalgaard, T., Kyllingsbæk, A. 2000. Long-term Changes in 

Danish Agriculture. In: Brandt J., Tress, B. & Tress G. Poster 

for the International Conference on Multifunctional 

Landscapes. Interdisciplinary Approaches to Landscape 

Research and Management. Centre for Landscape Research, 

Roskilde, Denmark. p244 

Dalgaard, T., Rygnestad, H., 2000. A bottom up method to 

map the farming structure and agricultural intensity at the 

landscape scale. In: Brandt J, Tress, B & Tress G. p184. 

Paper for the International Conference on Multifunctional 



Roskilde, Denmark. 

Dalgaard, T., Rygnestad, H., Höll , A., Andersen, E., Jensen, 

J.D., Larsen, P.E., Johansson, T.D., 2000. Regional GISscenarios 

for Land Use. In: Brandt J, Tress, B & Tress G. 

Poster for the International Conference on Multifunctional 



Roskilde, Denmark, p244 

Dalgaard, T.S., Højsgaard, S. & Juul-Madsen, H.R., 2000. 

Differential MHC class I mRNA expression in chicken 

haplotypes infected with Marek’s disease virus. In: Book of 

Abstracts of the 6th International Symposium on Marek’s 

Disease, August 20-23, Montreal, Canada, MDSP.03, p41. 

Hansen, J.G., 2000. Report of the dicussions of the Subgroup 

DSS. In: Shepers, Huub and Bouma, Erno (eds.): Proc. of 

the Workshop on the European network for development of 

an integrated Control Strategy of Potato Late Blight. PAV- 

Special Report No. 6, February 2000. p27-34. 

Hansen, J.G., Lassen, P., Turka, I., Stuogiene, L., Valskyte, A., 

Koppel, M., 2000. Validation and implementation of a 

Danish decision support system for the control of potato 

late blight in the Baltic countries. In: Shepers, Huub and 

Bouma, Erno (eds.): Proceedings of the Workshop on the 

European network for development of an integrated Control 

Strategy of Potato Late Blight. PAV-Special Report No. 6, 

February 2000. p117-130. 

Hermansen, J.E., 2000. Organic pig produciton - integrating 

pig production into land use. Organic Farming: a challenge 

for animal production systems research, Wageningen 

Institute of Animal Sciences, October 19, 2000. p1-5.

48 

49 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR JORDBRUGSSYSTEMER 

Hermansen, J.E., 2000. Organic Pig production – Danish 

Experiences in Integrating Pig production into Land Use. 

Organic Farming: Towards a Benign Environment, Edinburgh 

5-6 April 2000. p1-8. 

Hermansen, J.E., Thuen, E., (eds.) 2000. Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries. Proceedings from NJF- 

Seminar No. 303 Horsens, Denmark 16-17 September 1999. 

Darcof Report No. 2/2000. 

Höhle, M., Jørgensen, E., Nilsson, D., 2000. Modeling with 

LIMIDs – Examplified by Disease Treatment in Slaughter 

Pigs (In: Pig Herd Management Modelling and information 

technologies related. Ed. Plà L.M. and Pomar, J.) p17-26 

Højsgaard, S., 2000. YGGDRASIL - A statistical package for 

learning Split Models. Proceedings of the sixteenth conference 

on uncertainty in artificial intelligence (UAI) held 

at Stanford University, USA, 2000. p274-281. 

Jensen, A.L., Lassen, P., Röhrig, M., Thysen, I., 2000. Transfer 

of knowledge and technology between countries mediated 

by the Internet. In: Proc. of the 2nd Asian Conf. for Information 

Technology in Agriculture, Suwon, Korea, June 

15-17 2000, p158-167. 

Jørgensen, E., 2000. Monte Carlo simulation models: Sampling 

from the joint distribution of „State og Nature“ – parameters. 

Proc. of the symposium on „Economic Modelling 

of Animal Health and Farm Management“ Wageningen, The 

Netherlands, November 23-24.2000. p73-84. 

Jørgensen, E., Søllested, T.A., Toft, N., 2000. Evaluation of SIR 

epidemic models in slaughter pig units using Monte Carlo 

simulation. (In Pig Herd Management Modelling and information 

technologies related. Ed. Plà L.M. and Pomar, J.) 

p27-36. 

Kristensen, I.T., Larsen, P.E., 2000. Utilisation of data created 

in control and administration in physical planning. In: 

Management Information Systems 2000, GIS and Remote 

Sensing. (Eds.: Brebbia, C.A., Pascolo, P.) p213-224. 

Kristensen, K., 2000. Prediction of the variety yield of a barley 

variety not grown on the environment. Biuletyn Oceny 

Odmian 30, p45-51. 

Labouriau, R., 2000. Applying graphical models in plant 

genetics. Abstract at the 11th meeting of the Eucarpia 

section Biometrics in Plant Breeding, Paris, 30 August - 

1 September 2000. p99-105. 

Langer,V, Odderskær, P., Heidmann, T., Dalgaard, T. & 

Mogensen, L. 2000. Conversion to organic farming – 

estimated effects on environment and nature based on 

existing farm data from a study area. Proc. 13th Int. 

IFOAM Scientific Conf., Basel, 28-31 August. p458 

(abstract, poster). 

Larsen, V.A., 2000. Flexibility of an outdoor pig production 

system - an opportunity to be explored in a herd model. 

Proceeding at International Symposium on Pig Herd 

Management Modelisation, Ed. Pla, L.M. & Pomar, J. 47-59. 

Larsen, V.A., Kongsted, A.G., 1999. Management of outdoor 

sow herds - Basis for improvements. Livestock Farming 

systems. Integrating animal science advances into the 

search for sustainability. 5th EAAP symposium on livestock 

farming systems 19-20 August 1999. Posieux, Switzerland. 

EAAP Publication No. 97, 2000. p273-278. 

Lundbye-Christensen, S., Labouriau, R., 2000. An application 

of state-space models to a study of respiratory diseases in 

Danish Calves. Abstract of poster at the 6th word meeting 

of the International Society for Bayesian Analysis, section 

Bayesian Statistics in Public policy and Government, 

Contribution No. 17. 

Madsen, M.H., Kirk, H.G., Labouriau, R., Sørensen, K.K., and 

Tolstrup, K. 2000. Linkage studies of morphological and 

physiological traits in three populations of Solanum spp. 

Breeding research for resistance to pathogens and for 

quality traits, Warsaw, Poland, July 3-7, Proc., p40. 

McCloy, K.R., 2000. Creation of Temporal Images from Sequences 

of Remotely Sensed Imges. Proceedings, XIXth Congress 

of the International Society for Photogrammetry and 

Remote Sensing, Amterdam, The Netherlands. 16-23 July 

2000. p509-518. 

McCloy, K.R., 2000. The Feasibility of Semi-automated landuse 

Classification at the field level in Denmark. Proceedings, 

Remote Sensing and Image Analysis Techniques for revision 

of Topographic Databases, Copenhagen, Denmark. 29 

February 2000. p39-49. 

Mogensen, L., Kristensen, T., 1999. Private farms for research 

in organic milk production in Denmark. 5th International 

Livestock Farming Systems Symposium. Posieux. Schweiz, 

19-20 August. EAAP Publication No. 97. p06-101. 

Olesen, J.E., Berntsen, J., Petersen, B.M. 2000. Quantification 

of nitrogen effects on leaf area expansion and dry matter 

growth in winter wheat. 3th. International Crop Science 

Congress 2000, 17-22 August, Hamburg, Germany. Book of 

Abstracts, p159. 

Pedersen, B., 2000. Identification of Agricultural Crops in the 

European Union using new opportunities and a new national 

register of agricultural information. Proceedings of the 

28th International symposium on Remote Sensing of 

Environment, Cape Town, South Africa, Section 3, p24-27. 

Pedersen, B.F., 2000. Controlling area-based subsidies within 

the European Union using Web-based GIS. Proc. of the 10th 

Australasian Remote Sensing and Photogrammetry Conf., 

Adelaide, Australien, pp. I, 703-710. + Poster 

Pedersen B.F., 2000. Identification of Agricultural Crops in the 

Suropean Union using new opportunities and a new 

national register of agricultural information. Proc. of the 

28th International Symposium on Remote Sensing of 

Enrionment, Cape Town, South Africa, Section 3, pp24-27 

Pedersen, B.F., Larsen, R., 2000. Controlling Area Based 

Subsidies by Remote Sensing and Building Decision Support 

Systems Based on Agricultural Registers. Proceedings of 

the Second International Conference on Geospatial 

Information in Agriculture and Forestry, Orlando, Florida. 

p114-121. 

Rasmussen, B.M., Heidmann, T., Dalgaard, T., 2000. Mapping 

environmental consequences of conversion to organic 

farming. Poster at The 20th ESRI User Conference in San 

Diego, USA. 2506-2907 2000. 

Röhrig, M., Jensen, A.L., Felkl, G., Kjeldsen, B.G., 2000. 

HortInfo - a web-based information system for horticultural 

production. In: Birkner, U., Amon, H., Ohmayer, G., Reiner, 

L., (eds.). Proc. of the 21st GIL annual conference, Freising 

- Weihenstephan, Germany, September 6-8 2000, p174-179. 





Toft, N., Jørgensen, E., Detlefsen, C., 2000. Estimation of farm 

specific parameters in a longitudinal model for litter size 

with variance components and random dropout. (In Pig 

Herd Management Modelling and information technologies 

related. Edited by Plà L.M. and Pomar, J.). p127-136. 

Toft, N., Kristensen, A.R., Jørgensen, E., 2000. A framework f 

or decision support related to an infectious disease in 

slaughter pig production. Proc. of the symposium on 

„Economic Modelling of Animal Health and Farm Management“ 

Wageningen, The Netherlands, Nov. 23-24.2000. 

p109 -118. 

Vedel, E.B., Nielsen, J., 2000. The use of the generalized 

Blaschke-Petkantschin formula in local stereology and its 

proof by induction. Proc. of the Conference „Geometry in 

Present Day Science“. Eds. Barndorff-Nielsen, O.E., and 

Jensen, E.B.V.), World Scientific, London, p109-126. 

Vaarst, M., Roepstorff, A., Feenstra, A., Høgedal, P., Larsen, 

V.A., Lauridsen, H.B. & Hermansen, J., 2000. Animal health 

aspects of organic pig production. Proc. 13th Int. IFOAM- 

Scientific Conf.,28-31 August, Basel, Switzerland, p373. 

Younie, D., Hermansen, J., 2000. The role of grassland in 

organic livestock farming. Grassland Farming. Balancing 

environmental and economic demands. (Eds.: K. Søegaard, 

C. Ohlsson, J. Sehested, N.J. Hutchings, T. Kristensen). EGF 

2000, 22-25 may 2000, Aalborg Denmark. p493-509. 



Detlefsen, N.K., Thysen, I., 2000. Prognoser for godt sprøjtevejr 

– et indledende studium. 17. Danske Planteværnskonference, 

DJF rapport nr. 24 - Markbrug, p113-124. 

Hansen, J.G., Bødker, L., Nielsen, B.J., 2000. Beslutningsstøtte 

til bekæmpelse af kartoffelskimmel I: 17. Danske Planteværnskonference, 

sygdomme og skadedyr. 17. Danske 

Planteværnskonference, DJF rapport nr. 24 - Markbrug. 

p219-228. 

Hermansen, J.E., 2000. Danish research in organic animal 

husbandry – extent, issues, priorities, I: Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries. DARCOF-Report No. 2, 

p21-23. 

Hermansen, J.E., Lauritsen, H.B., 2000. Økologisk Svineproduktion. 

Kongres 2000 for svineproducenter. p178-181. 

ISBN 87-982522-5-9. 

Kongsted, A.G., Larcher, J., Larsen, V.A., 2000. Silage for 

lactating sows outdoors. In: Ecological animal husbandry in 

the Nordic countries. Ed. J.E. Hermansen, V. Lund, E. 

Thuen. DARCOF-Report No. 2, 125-130. 

Kristensen, I.S., Petersen, B.M., 2000. Tab og udnyttelse af 

kvælstof ved gylle- og dybstrøelsessystemer på økologiske 

og konventionelle malkekvægsbrug. Husdyrgødning og 

kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk 

jordbrug. Sandbjerg Gods den 24.-25. februar. FØJOrapport 

nr. 7. (Red.: Sommer, S.G., Eriksen, J.). p35-45 

Labouriau, R., and Lundbye-Christensen, S., 2000. Luftvejsinfektioner 

hos kalve. Proceedings of the „Symposium in 

Anvendt Statistik“ Aalborg, 24-25 januar 2000, p66-77. 

Larsen, V.A., Kongsted, A.G., 2000. Sows on pasture. In: 

Ecological animal husbandry in the Nordic countries. Ed. 

J.E. Hermansen, V. Lund , E. Thuen. DARCOF-Report No. 2, 

99-106. 

Larsen, V.Aa., 2000. Frilandsproduktion. Landsudvalget for 

Svin. Kongres 2000 for svineproducenter, 24.-25. oktober 

2000. p170-175. 

Larsen, V.Aa., Kongsted, A.G., Kristensen, I.S., 2000. Udendørs 

sohold – Balancer på mark- og bedriftsniveau. Husdyrgødning 

og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i 

økologisk jordbrug. Sandbjerg Gods, 24.-25. februar. FØJOrapport 

nr. 7. (red.: Sommer, S.G., Eriksen, J.). p67-75. 

Lauritsen, H.B., Sørenen, G., Larsen, V.A., 2000. Organic pig 

production in Denmark. In: Ecological animal husbandry 

in the Nordic countries. Ed. J.E. Hermansen, V. Lund, E. 

Thuen. DARCOF-Report No. 2, 113-118. 

Lindhardt, B., Olsen, P., Grant, R., 2000. Varslingssystem for 

udvaskning af pesticider til grundvand. Pesticide leaching 

assessment program. DJF rapport nr. 23, Markbrug, p41-50. 

17. Danske Planteværnskonference I. 

McCloy, K.R., 2000. The Feasibility of Semi-Automated Landuse 

Classification at the field level in Denmark. Remote Sensing 

and Image Analysis Techniques for Revision of Topographic 

Databases. 29 February 2000, Kort & Matrikelstyrelsen, 

Copenhagen. p1-11. 

Mogensen, L., Kristensen, T., 2000. Self-supply of feed on 

organic dairy farms in Denmark. I: (Hermansen, J., Lund, 

V., Thuen, E.) Ecological animal Husbandry in the Nordic 

Countries. DARCOF Report No. 2. Danish Research Centre for 

Organic Farming. Proc. from NJF-Seminar No. 303. p165-172. 

Nielsen, B.J., 2000. Bekæmpelse af spiringsfusariose i korn. 

17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, DJF 

rapport nr. 24, 185-195. 

Noe, E., 2000. Innovation - Hvad skal der til for at udvikle nye 

produktionsmuligheder? Økologi kongres 2000. Troværdighed 

og succes. 1.-2. november 2000. Hotel Pejsegården, 

Brædstrup. p55-56. 

Thysen, I., Jensen, A.L., Röhrig, M., 2000. Pl@nteinfo – 

Status og fremtid. 17. Danske Planteværnskonference, 

DJF rapport nr. 24, Markbrug, p101-111. 

Vaarst, M., Roepsdorff, A., Feenstra, A., Høgedal, P., Larsen, 

V.A., Lauritsen, H.B. & Hermansen, J.E., 2000. DARCOF 

report no. 2: Animal health and welfare aspects of organic 

pig production. In: Proceedings from NJF-Seminar No. 303, 

Horsens, Denmark 16-17 Sep. 1999, Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries, pp77-78. 


Dalgaard, T., Halberg, N. & Fenger, J. 2000. Simulering af 

fossilt energiforbrug og emissioner af drivhusgasser. Tre 

Scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i 

Danmark. FØJO Report No. 5. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, Foulum. ISSN 1398-716X. 69 pp. 

Foldager, L., 2000. Usikkerhed på optimal kvælstofmængde – 

variansanalyse. Internal Report 2000-05. p28.




2000. Vandmiljøplan II – midtvejsevaluering. Miljø- og 

Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. ISBN: 87- 

7772-582-4. pp65. 

Hansen, E.M., Kyllingsbæk, A., Thomsen, I.K., Djurhuus, J., 

Thorup-Kristensen, K. & Jørgensen, V. 2000. Efterafgrøder 

– Dyrkning, kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og 

eftervirkning. DJF rapport, Markbrug nr. 37, 50 pp. 

Hermansen, J.E., 2000. Baggrund, mål og metoder. I: 

Hermansen, J.E (red.) Økologisk svineproduktion. 


nr. 8, 2000. p11-16. 

Hermansen, J.E., 2000. Behov for forsknings- og udviklingsaktiviteter. 


Udfordringer, muligheder og begrænsninger. 

FØJO-rapport nr. 8 2000. p137-140. 




produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige 

resultater. . I: Hermansen, J.E (red.) Økologisk svineproduktion. 

Udfordringer, muligheder og begrænsninger. 

FØJO-rapport nr. 8 2000. p17- 46. 

Hermansen, J.E., Kongsted, A.G., 2000. Økologisk regelsæt 

vedrørende svin. I: Analyse af det økologiske regelsæt 

vedrørende husdyrsundhed og husdyrvelfærd. FØJO, p29-50. 

Jacobsen, O.H. A, Laubel, B. Hansen, G. Heckrath & B. 

Kronvang. 2000. Erosion og fosfortab. i Jacobsen, O.H. & 

B. Kronvang (red). Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. 

DJF rapport, Markbrug nr. 34:45-51. 

Jørgensen, B., Labouriau, R., 2000. Expoenetial Families and 

theoretical Inference. Technical Raport of the Biometry 

Research Unit Nr. 2000-02, pp193. 

Jørgensen, E., 2000. Elements of Bayesian network specification 

in an animal health economy research project. Internal 

Report 2000-02. Biometry Research Unit. DIAS, pp24. 

Kongsted, A.G., Kristensen, T., Larsen, V.Aa., Carstensen, L., 

2000. Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og 

system. I:Studielandbrug, Årsrapport 2000. Landbrugets 

Rådgivningscenter, Driftskontoret for Studielandbrug. 

Århus. p22-28 

Kongsted, A.G., Larsen, V.A., Kristensen, I.S., 2000. Frilandssohold. 

Resultater fra gårdstudier – 1998. DJF rapport, 

Husdyrbrug nr. 15. 100 pp. 

Kristensen, K., 1999. Efficiency of incomplete block designs in 

Spring Rape and Yellow Mustard. TWC/17/8. UPOV. Geneva. 

p9. 

Kyllingsbæk, A., 2000. Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i 

dansk landbrug 1979-1999. DJF rapport, Markbrug nr. 36, 

48 pp. 



Simmelsgaard, S.E., Nielsen, J., Christensen, B.T., Grant, R., 

Blicher-Mathiesen, G., 2000. Kvæstofbalancer i dansk 

landbrug. Mark- og staldbalancer. Danmarks Miljøundersøgelser 

og DJF, pp74. 

Labouriau, R., Elmholt, S., 2000. Comparing Fungal abundance 

in a multi-soil study: an application of generalized linear 

mixed models. Internal Report of the Biometry Research 

Unit No. 2000-03, pp21. 

Labouriau, R., Schulin-Zeuthen, M. & Danfær, A., 2000. 

Statistical analysis of pigs development: An application of 

Richards regression models. Biometry Research Unit. 

Internal Report 14. DIAS, Foulum, 13 pp. 

Larsen, B., Nørgaard, L., Labouriau, R., Lundbye-Christenen, S., 

2000. A binomial state-space models for studying the 

occurrence of respiratory diseases in Danish calves. Internal 

Report of the Biometry Research Unit No. 2000-04, pp8. 

Larsen, R., 2000. Detailed Guidelines for Land Use and Land 

Cover Map Updating using Remote Sensing. pp25. 

Larsen, R., 2000. Mission Report to Land Use and Statistics 

Section (CLUSS), PPD, MoA (Component 2 of ESPS) pp25. 

Olesen, J.E., Jensen, T., Bøcher, P.K., 2000. Modelling climate 

change impacts on wheat and potato in Denmark. In: 

Climate Change, Climatic Variability and Agriculture in 

Europe. An Integrated Assessment. Edited by: Downing, 

T.E., Harrison, P.A., Butterfield, R.E., Lonsdale, K.G., 

Research Report No. 21. p313-332. 

Petersen S.O., Kristensen K. og Eriksen J. 2000. Udendørs 

sohold: Tab af kvælstof ved denitrifikation. I: “Husdyrgødning 

og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark 

i økologisk jordbrug” (Eds. Sommer S.G. og Eriksen J.) 

FØJO-rapport nr. 7: 53-59. 

Rasmussen, B.M., Meldgaard, B., Kristensen, B., 2000. GIS for 

Decision support - Designation of potential Wetlands. The 

Faculty og Engineering and Science. Course Report, pp80. 

Rubæk, G., Djurhuus, J., Heckrath, G., Olesen, S.E., Østergaard, 

H.S., 2000. Er danske jorde mættede for fosfor? DJF rapport 

nr. 34. Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet, 

p17-30. 

Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K., Andersen, H.E., Grant, R., 

Jørgensen, J.O., Østergaard, H.S., 2000. Empirisk model til 

beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. N-LES. 

Nitrate Leaching Estimator. DJF rapport nr. 32, Markbrug. 

p67. 

Thamsborg, S.M., Kristensen, T., Mogensen, L., Rørbech, N., 

Bennedsgaard, T.W. & Jensen, J., 2000. Den økologiske ko. 

I: Sundhed, velfærd og medicinanvendlse ved omlægning 

til økologisk mælkeproduktion. Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug, 109-123. 

Vaarst, M., Alban, L., Jensen, M.B. & Mogensen, L., 2000. 

Sundhed og velfærd hos kalve og opdræt. I: (Kristensen, 

E.S., Thamsborg, S.M.) Sundhed , velfærd og medicinanvendelse 

ved omlægning til økologisk mælkeproduktion. 

FØJO-rapport nr. 6. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 

p93-107. 

Fagartikler 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Fokus på den 

aksillære knop når det gælder vækstvillighed. IPPS Info, 

2000, 102-110. 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Vækstvillighed i 

sideskudsknoppen. Gartner Tidende 116(32), 12-13. 

Dalgaard, T., 2000. Klassificering i bedriftstyper. En metode til 

analyse af bedriftsstrukturens påvirkning af landskab og 

miljø. I: Møller, P.G., Holm, P. og Rasmussen, L. (eds.). 

Aktører i landskabet. Odense University Studies in History 

and Social Sciences vol. 232, p.107-118. Odense Universitetsforlag. 

282 pp. ISBN 87-7838-569-5. 

Dalgaard, T. 2000. Mindre energiforbrug ved økologisk landbrug. 

Bladet Økologisk Jordbrug. 7. april, vol. 214. p8. 

Dalgaard, T. 2000. Mindsker økologisk jordbrug energiforbruget 

og drivhuseffekten? Forskning i økologisk 

jordbrug nr. 2/3. p4. 

Dalgaard, T. 2000. Oliekrise gavner økologi. Interview til 

journalist Bjarne Vestergaard. Bladet Økologisk Jordbrug 

3. november. p4. 

Dalgaard, T. 2000. Økologi koster mindre energi. Interview til 

journalist Karen Munk. Økologisk Planteavl. Aktuel information 

til samtlige jordbrugere. November 2000, p9. 

Enemark, P.S., Mogensen, L., Kristensen, T., 2000. Nye udfordringer 

i økologisk mælkeproduktion. I: Årsrapport 1999. 

Landskontoret for kvæg. Skejby (ISSN0900-1794). p18-19. 

Greve, M.H., Larsen, P.E., 2000. Præsentation og anvendelse af 

digitalt matrikelkort fra 1844. I: Møll, P.G., Holm, P. og 

Rasmussen, L. (eds.). Aktører i landskabet. Odense Univ. 

Studies in History and Social Sciences vol. 232, p93-106. 

Odense Universitetsforlag. 282 pp. ISBN 87-7838-569-5. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K. 2000. Lang- eller 

kortvarig dyrkning af rajgræs som efterafgrøde på sandjord. 

Grøn Viden nr. 221, Maj. 

Hansen, J.G., 2000. Beslutningsstøtte til behovsbestemt 

bekæmpelse af kartoffelskimmel. Katoffelproduktion nr. 3, 

Maj 2000. 26. årgang. p4-9. 

Hansen, J.G., Møller, L., 2000. Information om 

kartoffelproduktion på Internettet: KartoffelInfo. Dansk 

Kartoffelstivelse, Maj, 2000 9. årgang, nr. 2, p19-21. 

Hansen, J.G., Röhrig, M., Lassen, P., Thysen, I., 2000. Webblight 

– An international information and decision support 

system for potato late blight. http://www.web-blight.net 

13 pp. 

Kristensen, I.S., 2000. Grøngødning og efterafgrøder nødvendige 

på planteavlsbrug. Økologisk jordbrug. p10. 

Kristensen, I.S., 2000. Mange lus og kun lidt ukrudt. Økologisk 

Jordbrug, p10. 

Kronvang, B., Hansen, B., Hald, A.B., Laubel, A.R., Olsen, P., 

2000. Jorderosion og bræmmer i landskabet. Vand & Jord, 

7. årg. nr. 1. p20-27. 

Larsen, V.A., 2000. Indtryk fra Skotland og England. Udendørs 

Nyt, nr. 2. Januar 2000 8. årgang, 6-9. 

Larsen, V.A., 2000. Indtryk fra UK. Svineproducenten. Medlemsblad 

for Danske Svineproducenter, 26. årgang, nr. 2, februar 

2000. 16-17. 

Larsen, V.A., 2000. Sådan lever frilandsproduktionen op til 

miljøkravene. Indlæg ved „Frilandsseminar“ afholdt af 

Landsudvalget for Svin. 5 pp. 

Larsen, V.A., Kongsted, A.G., 2000. Kan foderniveauet i frilandssohold 

forklares? Udendørs Nyt. Fagligt nyhedsbrev 

for udendørs svineproducenter. 8. årgang, nr. 6, p8. 

Madsen, J., Bregnballe, T., Jensen, C., Schou, J. S., Hansen, J. 

F. & Laursen, K, 2000. Reservatindgreb og lokale brugere. 

I: Møller, P.G., Holm, P. og Rasmussen, L. (eds.). Aktører i 

landskabet. Odense University Studies in History and Social 

Sciences, vol. 232, p209-224. Odense Universitetsforlag. 

282 pp. ISBN 87-7838-569-5. 

Mogensen, L., Kristensen, T., 2000. Når køerne skal leve af 

hjemmeavlet øko-foder. Økologisk Jordbrug. 14. januar. p9. 

Nehmdahl, H., Møller, O., 2000. Ny metode til jordbundskortlægning. 

Agrologisk 07-00. p16-17. 

Nehmdal, H., 2000. Kortlægning af jordbundsvariation – geoelektriske 

målinger med EM38. GeologiskNyt 2/00. p18-19. 

Nielsen, A.H., 2000. Aktiv brug af næringsstofbalancer, Studielandbrug 

årsrapport 2000, Landbrugets Rådgivningscenter, 

17-21. 

Noe, E., 2000. Multifunktionel dagsorden for forskningen. 

Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden, nr. 7-8 

december 2000. p1-3 

Noe, E., 2000. Udvikling gennem samarbejde. Økologisk 

Jordbrug, 3.marts 2000, nr. 227. p6. 

Sehested, J. & Kristensen, T., 2000. Køer og svin i samme 

sædskifte. Økologisk Jordbrug nr. 217, 20. årgang, p13. 



nr. 217, 20. årgang, p13. 

Sørensen, B., Nielsen, F., Thysen, I., 2000. Vækståret september 

1999-august 2000. Grøn Viden, Markbrug nr. 229. 8 pp.

50 51 PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR JORDBRUGSSYSTEMER

Afd. for Plantevækst og Jord 

Afdelingen opbygger viden om bæredygtige 

jordbrAfdelingen forsker i de processer 

og faktorer, som indgår i samspillet 

mellem planteproduktion, afgrødefysiologi, 

plantevækst og miljø. Via eksperimentelt 

arbejde og modelberegninger udvikles 

driftsformer og dyrkningssystemer, 

som fremmer jordbrugsproduktionens 

bæredygtighed og øger kvaliteten af de 

avlede produkter. 




Askegaard, M. & Eriksen, J. 2000. Potassium retention and 

leaching in an organic crop rotation on loamy sand as 

affected by contrasting potassium budgets. Soil Use and 

Management 16: 200-205. 

Boegh, E., Schelde, K. & Soegaard, H., 2000. Estimating 

transpiration rates in a Danish agricultural area using 

Landsat thermal mapper data. Phys. Chem. Earth, B, 25, 

685-689. 

Børgesen, C.D., Djurhuus, J., Kyllingsbæk, A., 2001. 

Estimating the effect of legislation on nitrogen leaching 

by upscaling field simulations. Ecological Modelling 136, 

p31-48. 

de Jonge, H., de Jonge, L.W., Jacobsen, O.H. 2000. (14C) 

Glyphosate transport in undisturbed topsoil columns. Pest. 

Manag. Sci. 56:909-915. 

de Jonge, H., de Jonge, L.W., Mittelmeijer-Hazeleger, M.C. 

2000. The microporous structure of organic and mineral 

soil materials. Soil Science, 165, 2, 99-108 

de Jonge, L.W., de Jonge, H., Moldrup, P., Jacobsen, O.H. & 

Christensen, B.T. 2000. Sorption of Prochloraz on primary 

soil organomineral size separates. J. Environ. Qual. 29: 

206-213. 

Elhottová, D., Tríska, J., Petersen, S.O. and _antrucková, H. 

2000. Application of GC-MS/MS for analysis of the 

bacterial storage compound poly-?-hydroxybutyrate (PHB) 

in environmental samples. Fresenius Journal of Analytical 

Chemistry 367, 157-164. 

Elmholt, S. & H. Hestbjerg. 2000. Field Ecology of the Ochratoxin 

A producing Penicillium verrucosum Dierckx. I: 

Survival and resource colonization in soil. Mycopathologia 

147, 67-81. 

Elsgaard, L. 2000. Ethylene removal at low temperatures under 

biofilter and batch conditions. Applied and Environmental 

Microbiology 66, 3878-3882. 

Elsgaard, L. 2000. Rubber stoppers used with sulphidic media: 

a note of caution. World Journal of Microbiology and 

Biotechnology 16, 571-572. 

Elsgaard, L., 2000. Use of peat-soil for biological purification 

of ethylene contaminated air. Suo 51 (3), 181-187. 

Eriksen J. & Askegaard M. 2000. Sulphate leaching in an organic 

crop rotation on sandy soil in Denmark. Agriculture, 

Ecosystems and Environment 78: 107-114. 

Eriksen, J. & Søegaard, K. 2000. Nitrate leaching following 

cultivation of contrasting temporary grasslands. Grassland 


Guggenberger, G., Christensen, B.T., Rubæk, G. 2000. Isolation 

and characterization of labile organic phosphorus pools in 

soils from the Askov long-term field experiments. Journal 

of Plant Nutrition and Soil Science 163, 151-155. 

Hansen, B., 2000. Estimation of surface runoff and water 

covered area during filling of surface microrelief depressions. 

Hydrological Processes 14, 1235-1243. 

Forskningen spænder fra studiet af basale 

processer i jord og planter og i det samlede 

jord - vand - plante - atmosfære 

system til en praksisrettet udvikling af 

dyrkningssystemer og til en afklaring af 

mulighederne for at udvikle kulturplanter, 

der lever op til aktuelle og fremtidige 

dyrkningsbetingelser og kvalitetskrav. 

Hansen, B., Kristensen, E.S., Grant, R., Høgh-Jensen, H., 

Simmelsgaard, S.E. & Olesen, J.E., 2000. Nitrogen leaching 

from conventional versus organic farming systems – a 

modelling approach. European J. of Agronomy 13: 65-82. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K. 2000. Nitrate 

Leaching as Affected by Introduction or Discontinuation of 

Cover Crop Use. J. of Environ. Quality, 29: 1110-1116. 

Hansen, E.M., Kristensen, K., Djurhuus, J., 2000. Yield 

Parameters as Affected by Introduction or Discontinuation 

of Catch Crop Use. Agronomy Journal, 92: 909-914. 

Hansen,J.W.; Pedersen,A-G U; Berntsen,J.; Rønbøg,I.S.; 

Hansen,L.S.; Lomstein B.Aa. 2000. Photosynthesis, respiration, 

and nitrogen uptake by different compartments of a 

Zostera marina community. Aquatic Botany 66: 281-295. 

Heidmann, T., Thomsen, A. & Schelde, K., 2000. Modelling soil 

water dynamics in winter wheat using different estimates 

of canopy development. Ecological Modelling 129. p229-243 

Hoffmann, C. C., Vinther, F. P. and Jacobsen, O. S. 2000. 

Nutrient dynamics in a meadow grassland under contrasting 

hydrological conditions, Grassland Sci. Eur., 427-430. 

Jamieson, P.D., Berntsen, J., Ewert, F., Kimball, B.A., Olesen, 

J.E., Pinter, P.J., Porter, J.R., Semenov, M.A.. 2000. 

Modelling CO2 effects on wheat with varying nitrogen 

supplies. Agriculture Ecosystems & Environment 82, 27-37. 

Jensen, C.R., Jacobsen, S.-E., Andersen, M.N., Núñez, N., 

Andersen, S.D., Rasmussen, L. & Mogensen, V.O. 2000. Leaf 

gas exchange and water relations characteristics of field 

quinoa (Chenopodium quinoa Willd.) during soil drying. 

European Journal of Agronomy 13, 11-25. 

Jensen, U.B., S. Elmholt, R. Labouriau. 2000. Distribution of 

Ergosterol in Organically and Conventionally Cultivated 

Agricultural Soils. Biological Agriculture and Horticulture 

18, 113-125. 

Jørgensen, U. & Schwarz, K.-U. 2000. Why do basic research? 

A lesson from commercial exploitation of Miscanthus. 

New Phytologist 148, 190-193. 

Kamphorst, E.C., Jetten, V., Guérif, J., Pitkänen, J., Iversen, 

B.V., Douglas, J.T., Paz, A. 2000. Predicting depressional 

storage from soil surface roughness. Soil Science Society of 

America Journal 64(5):1749-1758. 

Kyvsgaard, P.; Sørensen, P.; Møller E. & Magid, J. 2000. Nitrogen 

mineralization from sheep faeces can be predicted 

from the apparent digestibility of the feed. Nutrient Cycling 

in Agroecosystems 57, 207-214. 

Lærke, P.E., Brierley, E.R. & Cobb, A.H., 2000. Impact-induced 

blackspots and membrane deterioration in potato (Solanum 

tuberosum L.) tubers. Journal of the Science of Food and 

Agriculture 80:1332-1338. 

Moldrup, P., Olesen, T., Gamst, J., Schjønning, P., Yamaguchi, 

T. & Rolston, D.E. 2000. Predicting the gas diffusion coefficient 

in repacked soil: Water-induced Linear Reduction 

models. Soil Sci. Society of America J., 64, 1588-1594. 

Moldrup, P., Olesen, T., Schjønning, P., Yamaguchi, T. & 

Rolston, D.E. 2000. Predicting the gas diffusion coefficient 

in undisturbed soil from soil water characteristics. Soil 

Science Society of America Journal, 64, 94-100. 




• Plantedyrkning 

• Jordfysik og kemi 

• Organisk stof og mikrobiel økologi 

• Afgrødefysiologi 

Nielsen, A.L., Munkholm, L.J. & Andersen, M.N. 2000. The 

relationship between soil compaction and root development 

in 12 different cultivars of Lolium perenne. Grassland 

Science in Europe, 5:125-127 . 

Nielsen, A.L. & Søegaard, K. 2000. Forage quality of cultivated 

and natural species in semi-natural grassland. Grassland 


Nielsen, P. & Petersen, S.O. 2000. Ester-linked polar lipid fatty 

acid profiles of soil microbial communities: A comparison 

of extraction methods and quantitation of interference 

from humic acids. Soil Biol. Biochem. 32, 1241-1249. 

Næsted, H., Frandsen, G.I., Jauh, G.Y., Hernandez-Pinzon, I., 

Nielsen, H.B., Murphy, D.E., Rogers, J.C. & Mundy, J. 2000. 

Caleosins: Ca2+-binding proteins associated with lipid 

bodies. Plant Molecular Biology 44, 463-476. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. 2000. Design of 

an organic farming crop rotation experiment. Acta Agric. 

Scand., Section B, Soil and Plant Science 50, 13-21. 

Olesen, J.E., Bøcher, P.K. & Jensen, T., 2000. Comparison of 

scales of climate and soil data for aggregating simulated 

yields of winter wheat. Agriculture, Ecosystems and 

Environment, 82, 213-228. 

Olesen, J.E. & Grevsen, K., 2000. A simulation model of 

climate effects on plant productivity and variability in 

cauliflower (Brassica oleracea L. botrytis). Scientia 

Horticulturae. 83, 83-107. 

Olesen, J.E., Jensen, T. & Petersen, J., 2000. Sensitivity of 

field-scale winter wheat production in Denmark to climate 

variability and climate change. Climate Research 15: 

221-238. 

Olesen, J.E., Jørgensen, L.N. & Mortensen, J.V. 2000. Nitrogen 

application, irrigation strategy and fungicide control in 

winter wheat on a sandy soil. II. Radiation interception 

and conversion. J. of Agric.Sci., Cambridge 134, 13-23. 

Olesen, J.E., Mortensen, J.V., Jørgensen, L.N. & Andersen, M.N. 

2000. Nitrogen application, irrigation strategy and fungicide 

control in winter wheat on a sandy soil. I. Yield, yield 

components and nitrogen uptake. J. of Agric. Sci., Cambridge, 

134, 1-11. 

Petersen, M., Brodersen, P., Næsted, H., Andreasson, E., 

Lindhart, U., Johansen, B., Nielsen, H.B., Lacy, M., Austin, 

M.J., Parker, J.E., Sharma, S.B., Klessig, D.F., Mertienssen, 

R., Mattsson, O., Jensen, A.B. & Mundy, J. 2000. 

Arabidopsis MAP kinase 4 negatively regulates systemic 

acquired resistance. Cell 103, 1111-1120. 

Petersen, S.O. & Holmstrup, M. 2000. Temperature effects on 

lipid composition of the earthworms Lumbricus rubellus 

and Eisenia Nordenskioeldi. Soil Biol. Biochem. 32, 

1787-1791. 

Poulsen, G.T., Yamaguchi, T., Moldrup, P., de Jonge, L.W., 

Rolston, D.E. 2000. Predicting Volatile Organic Vapor 

Sorption from Soil Specific Surface Area and Texture. 

Environ. Qual. 29: 1642-1649.

52 

53 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PLANTEVÆKST OG JORD 

Sanderson. M.A., Ohlsson, C.M., Rotz, C.A., Moestrup, E. 2000. 

Whole farm modelling as a tool for integrated nutrient and 

farming systems management on dairy farms. Grassland 

Science in Europe 5: 385-387. 

Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Soil strength and soil 

pore characteristics for direct-drilled and ploughed soils. 

Soil & Tillage Research, 57, 69-82. 

Sibbesen, E., Skjøth, F. and Rubæk, G.H. 2000. Tillage caused 

dispersion of phosphorus in four 16-year-old field experiments. 

Soil and Tillage Research, 54: 91-100. 

Sommer, S.G. & Olesen, J.E., 2000. Modelling ammonia 

volatilization from animal slurry applied with trail hoses 

to cereals. Atmos. Environ., 34, 2361-2372. 

Swain, D., Ohlsson, C.M., Peyraud, J.L., Abberton, M., 

Martinsson, K. 2000. Forage 2000 – Improving nutrient 

utilization in ruminant production systems. Grassland 

Science in Europe 5: 119-121. 

Søegaard, K. & Nielsen, K.A. 2000. Grassland in Denmark. 

Grassland Science in Europe 5, 1-8. 

Søegaard, K., Sehested, J., Danielsen, V. 2000. Mixed grazing 

with heifers and pregnant sows. Grassland Science in 

Europe 5:359-361. 

Thomsen, A., Hansen, B. & Schelde, K., 2000. Application of 

TDR to water level measurement. Journal of Hydrology, 

236, 252-258. 

Thomsen, I.K. 2000. C and N transformations in 15N crosslabelled 

solid ruminant manure during anaerobic and 

aerobic storage. Bioresource Technology 72, 267-274. 

Thomsen, I.K., Olesen, J.E. 2000. C and N mineralization of 

composted and anaerobically stores ruminant manure in 

differently textures soils. Journal of Agricultural Science, 

Cambridge, 135: 151-159. 

Villholth, K.G., N.J. Jarvis, O.H. Jacobsen & H. de Jonge. 2000. 

Field investigations and modeling of particle-facilitated 

transport in macroporous soil. Jour. Environ. Qual. 

29:1298-1309. 

Vinther, F. P. 2000. Symbiotic nitrogen fixation and N-transfer 

in a grass-white clover mixture, Grassland Sci. Eur., 415-417. 

Vinther, F. P. and Hoffmann, C. C. 2000. Emissions of Nitrous 

Oxide and Methane from an Organic Wetland grazed by 

Steers, Grassland Sci. Eur., 487-408. 

Vinther, F. P. & Jensen, E. S. 2000. Estimating legume N2 

fixation in a grass-clover mixture of grazed organic 

cropping systems using two 15N methods. Agriculture, 

Ecosystems & Environment 78, 139-147. 

Weisbjerg, M.R. & Søegaard, K., 2000. Protein degradability 

of grass and grass/clover during the grazing season. In: 

Grassland Farming. Balancing environmental and economic 

demands. Eds. Søegaard, K., Ohlsson, C., Sehested, J., 

Hutchings, N.J. & Kristensen, T. Grassland Science in 

Europe 5, 216-218. 



Schjønning, P. 2000. Proposing drop-cone penetration as a 

means of estimating soil internal friction and cohesion. 

In: Horn, R., van denAkker, J.J.H. & Arvidsson, J. (Eds.) 

Subsoil compaction. Distribution, processes and consequences. 

Advances in GeoEcology 32, 453-462. 

Doktorafhandlinger 

Christensen, B.T. 2000. Organic matter in soil structure, 

function and turnover. DIAS Report No. 30, Plant 

Production, 1-95. DIAS, Foulum. 



Askegaard M. & Eriksen J. 2000. Potassium retention and 

leaching in an organic dairy/crop rotation on sandy soil. 

Preceedings from Eurosoil 2000. University of Reading, 

4-6 Sep. 2000. British Society of Soil Science. 2 pp. 

Børgesen, C.D., Djurhuus, J., Plauborg, F., 2000. Upscaling 

field scale simulations to regional scale. Modelling of 

transport processes in soils. International Workshop of 

EurAgEng’s Field of Interest on Soil and Water. p692. 

Cvitanich, C., Pallisgaard, N., Nielsen, K.A., Hansen, A.C., 

Larsen, K., Pihaski-Maunsbach, K., Marcker, K.A. & Jensen, 

E.Ø. 2000. CPP1, a novel DNA-binding protein involved in 

the expression of a soybean leghemoglobin c3 gene. 

Proc. of the Nat. Academy of Sci. USA 97, 8163-8168. 

Elsgaard, L., Petersen, S.O., Debosz, K., Kristiansen, I.B. 2000. 

Effects of linear alkylbenzene sulphonate (LAS) on soil 

microbiology. Proceedings of the 5th World Surfactant 

Cong., Firenze, Italy, May 29–June 2, 2000, pp1509-1515. 

Elsgaard, L., Petersen, S.O., Debosz, K., Kristiansen, I.B. 2000. 

Effects of linear alkylbenzene sulphonate (LAS) on soil 

microbiology. Abstracts of the 5th World Surfactant 

Congress, Firenze, Italy, May 29 – June 2, 2000, p190. 

Eriksen J. & Søegaard K. 2000. Nitrate leaching following 

cultivation of contrasting temporary grasslands. Proc. from 

Eurosoil 2000. University of Reading 4-6 September 2000. 

British Society of Soil Science. 2 pp. 

Høgh-Jensen H., Rubæk G. and Schjørring J. K. 2000. The 

effect of P- and K-deficiencies on the structure and quality 

of grass-clover communities. In: Grassland Farming. 

Balancing environmental and economic demands (eds.: 

Søegaard K., Ohlsson C., Sehested J, Hutchings N. J. and 

Kristensen T.). Proceedings of the 18th General meeting 

of the European Grassland Federation, Aalborg, Denmark, 

20-25 May 2000. pp406-408. 

Jacobsen, O.H., Sørensen, P.B., Sommer, S.G.. 2000. Water 

holding capacity of animal slurry. Proceedings from 

Eurosoil 2000. University of Reading 4-6 September 2000. 

British Society of Soil Science. 2 pp. 

Klamer, M., Eiland, F., Lind, A.-M., Leth, M., Iversen, J.J.L., 

Søchting, U. and Bååth E. 2000. Changes in Chemical 

Composition and Microbial Biomass during Composting of 

Straw and Pig slurry (Proceedings of International Composting 

Symposium, Halifax, Canada, Sep. 1999, Peer 

Reviewed), In (eds. P.R. Warman & B.R. Taylor), p322-334. 

Madsen, M.H., Kirk, H.G., Labouriau, R., Sørensen, K.K., and 

Tolstrup, K. 2000. Linkage studies of morphological and 

physiological traits in three populations of Solanum spp. 

Breeding research for resistance to pathogens and for 

quality traits, Warsaw, Poland, July 3-7, Proc., p40. 

Munkholm, L.J. 2000. A direct tension test for measurement of 

bulk soil tensile strength. Proceedings 15th ISTRO Conf., 

Texas, June 2000. 9p. CD-rom. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Noninverting 

tillage: Early-stage effects on soil mechanical 

behaviour. In: (Ed. Morrison, J.E.) Proc. 15th ISTRO Conf., 


Mølgaard, J.P. 2000. Nutrients, secondary metabolites and 

foreign compounds in organic foods. Proc. 13th Int. IFOAM 

Scientific Conf., 28-31 Aug., Convention Center Basel, 313. 

Mølgaard, J.P., Mikkelsen, G., Holm, S. 2000. Quality of organic 

potatoes. Proceedings 13 th. International IFOAM Scientific 

Conference, 28-31 August, Convention Center Basel, 300. 

Nielsen, A.L., Munkholm, L.J. & Andersen, M.N. 2000. Effect of 

soil compaction on root development during the establishment 

of a pea-barley crop. Proc. of the 15th Int. Conf. of 

the International Soil Tillage Research Organization, 

”ISTRO-2000”. (CD-rom). Ed. J.E. Morrison. Published by P. 

Dyke, Texas Agricultural Experiment Station, Temple, Texas 

USA, 9 pp. 

Olesen, J.E. 2000. Sensitivity of winter wheat yield in Denmark 

to climate variability and climate change. Proc. of the Int. 

Forum on Climate Prediction, Palisades, New York, p185-188. 

Olesen, J.E., Askegaard, M., Rasmussen, I.A. 2000. Crop 

production during the first course of an organic crop 

rotation trial in Denmark. Aspects of Applied Biology 62, 

187-195. 

Olesen, J.E., Berntsen, J., Petersen, B.M. 2000. Quantification 

of nitrogen effects on leaf area expansion and dry matter 

growth in winter wheat. 3rd International Crop Science 

Congress 2000, 17-22 August, Hamburg, Germany. Book of 

Abstracts, p159. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. 2000. Crop rotations 

for grain production. In: T. Alföldi, W. Lockeretz & 

U. Niggli (Eds.). Proc. 13th Int. IFOAM Scientific Conf., 

28-31 August, Basel, p145. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & J.E. Olesen 2000. Weeds and 

weed control in organic crop rotation experiments. Proc. 

13th IFOAM Scientific Conf., Basel 2000, p182. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M., Olesen, J.E. 2000. Weed 

control in organic crop rotation experiments for grain 

production. In: T. Alföldi, W. Lockeretz & U. Niggli (Eds.) 

Proceedings 13th Int. IFOAM Scientific Conf., 28-31 

August, Basel, p182. 

Schjønning, P. L.J. Munkholm, K. Debosz & S. Elmholt. 2000. 

Multi-level assessment of soil quality – linking redutionist 

and holistic methodologies, pp43-52. In: Elmholt, S., 

Stenberg, B., Grønlund, A. & Nuutinen, V. (eds), Soil 

Stresses, Quality and Care. Proceedings from NJF-Seminar 

310, 10-12 April 2000, Ås. DIAS Report 38, DIAS, Foulum. 

Schjønning, P., Munkholm, L.J., Møldrup, P., Jacobsen, O.H. 

2000. Soil pore characteristics of differently managed soils. 

Proc. from Eurosoil 2000. University of Reading, 4-6 Sep. 

British Sociaty of Soil Science, 1 p. 

Schwarz, K.U., Jørgensen, U., Kjeldsen, J. B. & Möller, F., 2000. 

Miscanthus – Ververtung in Dänemark. Im: Miscanthus – 

vom anbau bis zur ververtung. Beiträge zu Agrarwissenschaften, 

Band 19, 84-88 (Wehle-Witterschlick/Bonn). 





Thomsen, A., Schelde, K. 2000. Estimation of diurnal fluxes of 

evaporation using continuous TDR measurements of soil 

water content. Nordic Hydrological Conference, Uppsala, 

Sweden, 26-30 June 2000. NHP Report, 26, p616-623. 

Thomsen, I.K., Schjønning, P., Olesen, J. E. & Christensen, B. 

T. 2000. Relationships between texture and distribution 

and decomposability of native and labelled C in aggregates. 

Eurosoil, September 4-6, Reading, UK. 2 pp. 

Vinther, F. P., Elsgaard, L. and Jacobsen, O. S. 2000. Heterogeneity 

of bacterial populations and pesticide degradation 

potentials in the unsaturated zone of loamy and sandy 

soils. Abstracts of the 3rd Int. Symposium on Environmental 

Aspects of Pesticide Microbiology, 22-27 July, 

Agricultural Research Center Monheim, Bayer AG, Leverkusen, 

Germany, p64. 



Andersen, B.H., Jensen, H.F., Møller, H.B., Andersen, L. & 

Mikkelsen, G.H., 2000. Concept for ecological pig 

production in one-unit pens in twelve-sided climate tents. 

Design and layout. Proc. NJF-Seminar, 303: Ecological 


Axelsen, J.Aa., Berntsen, J., Bilde, T., Debosz, K., Elmholt, S., 

Gjelstrup, P., Kristensen, H.L., Mather, J., Mather- 

Christensen, O., Olesen, J., Petersen, H., Rasmussen, K., 

Schjønning, P. 2000. The effect of soil tillage on the soil 

ecosystem, soil physical factors, nitrogen and yield – 

laboratory experiments, field sampling and modelling. 

Abstract from NJF-Seminar 310, Soil Stresses, Quality and 

Care, 10-12 April 2000, Ås, p22. 

Christensen, B.T. 2000. Levels of structural and functional 

complexity in soil OM turnover as revealed by physical 

fractions. In: S. Elmholt et al (Eds.) Soil Stresses, Quality 

and Care. DIAS Report 38, Plant Production, DIAS, Denmark, 

133-149. 

Elmholt, S., B. Stenberg, A. Grønlund & V. Nuutinen. 2000. Soil 

Stresses, Quality and Care: Concluding remarks from 

discussions in working groups and plenary sessions of NJF- 

Seminar No. 310, pp171-179. In: Elmholt, S., Stenberg, B., 

Grønlund, A. & Nuutinen, V. (eds), Soil Stresses, Quality 

and Care. Proc. from NJF-Seminar 310, 10-12 April 2000, 

Ås. DIAS Report 38, DIAS, Foulum. 

Elmholt, S., L.J. Munkholm, K. Debosz & P. Schjønning. 2000. 

Biotic and abiotic binding and bonding mechanisms in soils 

with long-term differences in management, pp53-62. In: 

Elmholt, S., Stenberg, B., Grønlund, A. & Nuutinen, V. 

(eds.), Soil Stresses, Quality and Care. Proc. from NJF- 

Seminar 310, 10-12 April 2000, Ås. DIAS Report 38, DIAS, 

Foulum. 

Elmholt, S., Stenberg, B., Grønlund, A. & Nuutinen, V. (eds.). 

2000. Soil Stresses, Quality and Care. Proceedings from 

NJF-Seminar 310, 10-12 April 2000, Ås. DIAS Report 38, 

DIAS, Foulum. 179 pp. 

Friis, E., Keller, B. & Rubow, T., 2000. Ukrudtsbekæmpelse i 

juletræer. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF rapport nr. 25, 25-27. 

Jacobsen, O.H., H. de Jonge & L.W. de Jonge. 2000. Makroporetransport 

af stærkt bundne pesticider i jord. i 17. 

Danske Planteværnskonference I. Formidling/miljø/ukrudt. 

DJF rapport nr. 23:97-101.

Jørgensen, U., Holm, P. E., Andersen, L., Mortensen, J., 2000. 

Rensning af metalforurenede jorder med energiafgrøder. I: 

Har energiafgrøder en fremtid i Danmark ? DJF rapport nr. 

29, Markbrug, 114-123. 

Jørgensen, U. & Mortensen, J., 2000. Kombination af energiafgrødeproduktion 

og grundvandsbeskyttelse. I: Har energiafgrøder 

en fremtid i Danmark? DJF rapport, Markbrug nr. 29, 

97-104. 

Jørgensen, U. og Kjeldsen, J. B., 2000. Dyrkning af elefantgræs. 

I: Har energiafgrøder en fremtid i Danmark? 

DJF rapport nr. 29, Markbrug, 23-29. 

Mortensen, J. & Jørgensen, U., 2000. Rørgræs som energiafgrøde. 

I: Har energiafgrøder en fremtid i Danmark? 


Munkholm, L.J., Schjønning, P., Heckrath, G. & Jørgensen, 

M.H. 2000. Pløjefri dyrkning: Effekter på jordens frugtbarhed. 

Tidsskrift for Landøkonomi 4/00, 306-310. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. 2000. Udnyttelse 

af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl. 


Schjønning, P., Munkholm, L.J., Elmholt, S., Debosz, K., 

Mikkelsen, G.H. & Trautner, A. 2000. Den danske dyrkningsjords 

tilstand og kvalitet – konsekvenser af trafik og jordbearbejdning. 

Tidsskrift for Landøkonomi 4/00, 293-300. 

Sehested, J., Søegaard, K., Danielsen, V. & Kristensen, V.F., 

2000. Mixed grazing with sows and heifers - effects on 

animal performance and pasture. In: Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries, (eds.) J.E. Hermansen, 

V. Lund & E. Thuen. DARCOF Report No. 2/2000, 35-39. 

Thomsen, I. K. 2000. Brug af fast gødning i økologisk landbrug. 

I: Økologisk landbruk – innovasjon 2000 (Ed. T. 

Cottis). Høgskolen i Hedmark. Rapport nr. 7, 9-17. 


Andersen, L., Holm, P.E., Lehmann, N.K.J., Samsøe-Petersen, 

L., Jørgensen, U. & Mortensen, J.V. 2000. Phytooprensning 

af metaller. Miljøprojekt nr. 536, Rapport til Miljøstyrelsen, 

62 pp. 

Danielsen, V., Poulsen, H.D., Jensen, S.K. & Ohlsson, C. 2000. 

Svinenes forsyning med essentielle næringsstoffer og 

grovfoder. I: Økologisk svineproduktion, Udfordringer, 

muligheder og begrænsninger (J.E. Hermansen, ed.) 

FØJO-rapport nr. 8, 95-119. 

Djurhuus, J., Olesen, J.E. 2000. Characterisation of four sites 

in Denmark for long-term experiments on crop rotations for 

organic farming. DIAS Report No. 33, Plant Production. 

Downing, T. E., Barrow, E. M., Brooks, R. J., Butterfield, R. E., 

Carter, T. R., Harrison, P. A., Hulme, M., Olesen, J. E., 

Porter, J. R., Schellberg, J., Semenov, M.., Vinther, F. P., 

Wheeler, T. R. and Wolf, J. 2000. Quantification of 

uncertainty in climate change impact assessment. In: 

Climate change, climatic variability and agriculture in 

Europe: An integrated assessment. (Eds.) T.E. Downing, 

P.A. Harrison, R.E. Butterfield & K.G. Lonsdale, 

Environmental Change Unit, University of Oxford, Research 

Report No. 21, p417-435. 

Eriksen J. 2000. Afsætning af næringsstoffer fra udendørs 

sohold. I: “Husdyrgødning og kompost. 

Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk 

jordbrug” (Eds. Sommer S.G. og Eriksen J.) FØJO-rapport 

nr. 7: 47-52. 




2000. Vandmiljøplan II - midtvejsevaluering. Miljø- og 

Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. ISBN: 

87-7772-582-4. pp65. 



- Dyrkning, kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og 

eftervirkning. DJF rapport nr. 37, Markbrug, 50 pp. 

Heckrath, G., Grant, R. Laubel, A. & Bergen Jensen, M., 2000. 

Nedvaskning af fosfor. DJF rapport nr. 34, Markbrug, 31-44. 

Hestbjerg, H., Elmholt, S., Nielsen, K.F. & Felding, G. 2000. 

Toksinproducerende svampes økologi. 17. Danske Planteværnskonference 

– Positionsbestemt plantebeskyttelse / 

beslutningsstøtte / sygdomme-skadedyr / aksfusariose. 


Jacobsen, O.H. A, Laubel, B. Hansen, G. Heckrath & B. 

Kronvang. 2000. Erosion og fosfortab. i Jacobsen, O.H. & B. 

Kronvang (red). Tab af fosfor fra landbrugsjord til 

vandmiljøet. DJF rapport nr. 34, Markbrug, 45-51 

Jacobsen, O.H. & B. Kronvang (red.). 2000. Tab af fosfor fra 

landbrugsjord til vandmiljøet. DJF rapport nr. 34, Markbrug, 

96 pp. 

Jacobsen, O. H., de Jonge, L.W., de Jonge, H., Villholth, K., 

Ullum, M. & P. Møldrup. 2000. Pesticider bundet til jordpartikler 

kan udvaskes. Naturens Verden 2000 (særnummer, 

Pesticider – konsekvenser for miljøet), 19-23. 

Jacobsen, O. S., H. de Jonge & O.H. Jacobsen 2000. Transport 

af vand og pesticid i smeltevandssand. Miljøforskning. 9: 

14-16. 

Kjærgaard, M., de Jonge, H., de Jonge, L.W. 2000. Prøvetagning 

af porevand i umættet zone. Et litteraturstudie. 

Miljøprojekt nr. 540, Miljøstyrelsen, pp66. 



Simmelsgaard, S.E., Nielsen, J., Christensen, B.T., Grant, R., 

Blicher-Mathiesen, G., 2000. Kvæstofbalancer i dansk 

landbrug. Mark- og staldbalancer. Danmarks 

Miljøundersøgelser og DJF, pp74. 

Labouriau, R., Elmholt, S., 2000. Comparing Fungal abundance 

in a multi-soil study: an application of generalized linear 

mixed models. Internal Report of the Biometry Research 

Unit Nr. 2000-03, pp21. 

Munkholm, L.J. 2000. The spade analysis – a modification of 

the qualitative spade diagnosis for scientific use. DIAS- 

Report No. 28, Plant Production, DIAS. 


M. Thøgersen, R. & Aaes, O. 2000. Rapport vedrørende 

Anvendelse og afprøvning af ensileringsmidler. Rapport til 

Forskningsudvalget for Grovfoderproduktion og -udnyttelse, 

DJf, 16 pp. 

Olesen, J.E., Jensen, T., Bøcher, P.K., 2000. Modelling climate 

change impacts on wheat and potato in Denmark. In: 

Climate Change, Climatic Variability and Agriculture in 

Europe. An Integrated Assessment. Edited by: Downing, 

T.E., Harrison, P.A., Butterfield, R.E., Lonsdale, K.G., 

Research Report No. 21. p313-332. 

Petersen, J. & Sørensen, P. 2000. Gødningsplaceringens indflydelse 

på afgrødens vækst og kvælstofoptagelse. I: 

Sommer, S.G. & Eriksen, J. (Red.) Husdyrgødning og Kompost. 

Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk 

jordbrug. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJOrapport 

nr. 7/2000, p83-88. 

Petersen, S.O. 2000. Kompostering og nedmuldning. Bidrag til 

Rundbordsdiskussion i ATV om anvendelse af biprodukter 

fra vegetabilsk industri, 24. maj 2000 i Kgs. Lyngby 

(http://www.atv.dk/c/C2A-Biprod.html) 

Petersen, S.O., Debosz, K. & Laturnus, F. 2000. Organic wastes 

and soil quality. I: Elmholt, S. et al. (red.) Soil Stresses, 

Quality and Care.. Proc. NJF-Seminar 310, Ås, Norge 10.-12. 

april 2000. DIAS Report No. 7, 123-132. 

Petersen S.O., Kristensen K. og Eriksen J. 2000. Udendørs 

sohold: Tab af kvælstof ved denitrifikation. I: “Husdyrgødning 

og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til 

mark i økologisk jordbrug” (Eds. Sommer S.G. og Eriksen J.) 

FØJO-rapport nr. 7: 53-59. 

Pinthong, J., Thomsen, A., Rasmussen, P., Iversen, B.V. 2000. 

Studies of soil and water dynamics. Approach and methodology. 

Working Paper No. 2, Research Centre on Forest and 

People in Thailand, DIAS, ISSN: 1399-9451, ISBN: 

87-88976-46-7. 15 pp. 

Rubæk, G., Djurhuus, J., Heckrath, G., Olesen, S.E., Østergaard, 

H.S., 2000. Er danske jorde mættede for fosfor?. DJF 

rapport nr. 34. Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet, 

p17-30. 

Rubæk, G.H. and Sibbesen E. 2000. Long-term phosphorus 

fertilisation – Effects on crop yield and soil phosphorus 

status. DIAS report nr. 31, DIAS, pp43. 

Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K., Andersen, H.E., Grant, R., 

Jørgensen, J.O., Østergaard, H.S., 2000. Empirisk model til 

beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. N-LES. 

Nitrate Leaching Estimator. DJF rapport nr. 32, Markbrug. 

pp67. 

Thomsen, I. K. 2000. Lagringens betydning for udnyttelse af 

fast husdyrgødning. I: Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse 

fra stald til mark i økologisk jordbrug I: 

S. G. Sommer & J. Eriksen, (red.). FØJO-rapport nr. 7, 

101-106. 

Fagartikler 

Andersen, L., Holm, P.E., Lehmann, N.K.J., Samsøe-Petersen, 

L., Jørgensen, U. & Mortensen, J.V. 2000. Planter kan rense 

forurenet jord. Ny Viden fra Miljøstyrelsen 3-2000, 3-6. 

Axelsen, J.Aa., Elmholt, S., Bilde, T., Christensen, O.M., 

Debosz, K., Gjelstrup, P., Kristensen, H.L., Mather, J.G., 

Mikkelsen, G., Petersen, H. & Rasmussen, K., 2000. 

Jordbearbejdning og biologisk aktivitet i dyrkningslaget. 

Tidsskrift for Landøkonomi 187, 280-289. 

Christensen, B.T. 2000. Hvad forstås ved begrebet jordens 

frugtbarhed. Tidsskrift for Landøkonomi 187, 276-279. 

Christensen, C.J., Pedernse, L.B., Friis, E. 2000. Gødskning – 

4 års resultater for kvalitet og miljø. Skov & Landskabskonferencen. 

Proceeding (Ed. Koch, N.E.). p89-97. 

Djurhuus, J., 2000. Forbedret N-udnyttelse ved anvendelse af 

forårssået rajgræs-efterafgrøde. Arbejdsrapport fra DJF og 

Landskontoret for Planteavl, marts 2000, 44-47. 

Djurhuus, J. & G. Heckrath, 2000. Jordbearbejdningserosion. 

JordbrugsForskning, marts/april, nr. 2, 15-17. 

Elmholt, S. 2000. Mykotoksiner i mark og på lager. Jordbrugs- 

Forskning 4(5), 2-4. 

Eriksen J. 2000. Udnyt gødningsværdien fra stald til mark. 

Økologisk Jordbrug 213: 10. 

Eriksen J., Petersen S.O. & Sommer S.G. 2000. Økologisk 

sohold. Muligheder for at undgå kvælstoftab. Nyhedsbrev 

fra Forskningcenter for Økologisk Jordbrug nr. 1: 2-3. 

Erntsen, V., Jacobsen, O. S., Elsgaard, L., Fomsgaard, I. & 

Vinther, F. P. 2000. Geokemi, omsætning og sorption af 

pesticider i den umættede zone. Miljøforskning 42, 10-13. 

Hansen, E.M., Debosz, K., Djurhuus, J. 2000. Jordbearbejdning 

og N-frigivelse. Effektivt Landbrug, Special, Planteavl nr. 

26, 33-36. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Christensen, B.T., Knudsen, L. 

2000. Kvælstofeftervirkning af brak. JordbrugsForskning 4, 

nr. 3, juni, DJF, Foulum. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J, Christensen, B.T., Knudsen, L., 

Melander, B. 2000. Kvælstofeftervirkning af brak. 

Plantealvs-Orientering nr. 07.399, 20 juli. Landbrugets 

Rådgivningscenter, Skejby. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K. 2000. Lang- eller 

kortvarig dyrkning af rajgræs som efterafgrøde på sandjord. 

Grøn Viden nr. 221, Maj. 

Holm, S., 2000. Bekæmpelse af rodfiltsvamp i kartofler udfra 

en risikovurdering. Kartoffelproduktion 29 (1), 18-22. 

Holm, S., 2000. Udbyttebegrænsende svampesygdomme i 

økologisk kartoffeldyrkning. Grøn Viden, Markbrug 224. 

Iversen, B.V. 2000. Erosion ved afstrømning. GeologiskNyt, 

3:4-7. 

Jensen, M.B., Jonge, de L.W., Møldrup, P. 2000. Udgør 

trafikken en trussel mod grundvandet? Stads- og 

haveingeniøren 5. p28-33 

Jørgensen U. 2000. Fra Energi 21 til Jens Hansens bondegård. 

Dansk Bioenergi, 54, 6-8. 

Kronvang, B., Hansen, B., Hald, A.B., Laubel, A.R., Olsen, P., 

2000. Jorderosion og bræmmer i landskabet. Vand & Jord, 

7. årg. nr. 1. p20-27. 

Madsen M.H. 2000. Kartoffelstivelse til non-food. Kartoffelproduktion 

26 (12): 10-11. 


Søegaard, K., Hvelplund, T. & Børsting, C.F., 2000. Fodermiddeltabel. 

Sammensætning og foderværdi af fodermidler 

til kvæg. Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, 52 pp. 


Søegaard, K., Hvelplund, T. & Børsting, C.F. 2000. Ny 

fodermiddeltabel. LK-meddelelse 557, 5 pp. 


Søegaard, K., Hvelplund, T, & Børsting, C.F., 2000. 

Feedstuff Table. Composition and feeding value of 

feedstuffs for cattle. Report no. 91, 2000. The Danish 

Agricultural Advisory Centre, 57 pp.

54 

55 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PLANTEVÆKST OG JORD 

Nielsen, A.L., Vinther, P.F. 2000. Græsning på lavbund. Landsbladet 

Kvæg, oktober, 38. 


M. Thøgersen, R. & Aaes, O. 2000. Vurdering af ensileringsmidlers 

virkning på anaerobe sporer. LK-meddelelse nr. 498, 

Landskontoret for Kvæg, 5 pp. 

Olesen, J.E. 2000. Europæisk forskning i sædskifter til økologisk 

jordbrug. Forskningsnytt om økologisk jordbrug nr 2, 

16-17. 

Olesen, J.E. 2000. International forskning i økologiske sædskifter. 

Økologisk Jordbrug 209, 8. 

Olesen, J.E. 2000. Konsekvenser af klimaændringer for 

europæisk landbrug. Klima Nyt 8, 2. 

Olesen, J.E. 2000. Status i sædskifteforsæget. Økologisk 

Jordbrug 219, 8. 

Olesen, J.E. 2000. Synlige forskelle i sædskifteforsøget. 

Økologisk Jordbrug 219, 8. 

Olesen, J.E., Jørgensen, L.N. & Mortensen, J.V. 2000. 

Svampebekæmpelse i vinterhvede afhænger af vanding og 

gødning. Naturens Verden 83, 48-53. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. 2000. Danske 

forskere tester sædskifter. Økologisk Jordbrug 215, 14. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. 2000. Økologisk 

vinterhvede kan lykkes på god jord. Landsbladet Mark, 

nr. 8, 26. 

Petersen, J. 2000. Gødningsplacering i etablerede afgrøder 

giver en hurtig og sikker kvælstofvirkning. Landsbladet 

Mark, December, nr. 12, 2000, 22-23. 

Petersen, J. 2000. Gødningsplacering kan øge kvælstofudnyttelsen. 

I Knudsen, L.: Oversigt over muligheder for at opnå 

en forbedret kvælstofudnyttelse. Arbejdsrapport fra DJF og 

Landskontoret for Planteavl, p28-31. 

Petersen, J. P., Sørensen, P., Petersen, S. O. & Vinther, F. P. 

2000. Vårsæd vinder ved nedfældning af gylle. Landsbladet 

Mark, februar, p22-23. 

Petersen, S.O. & Petersen, J. 2000. Jordbrugsmæssig værdi af 

organisk affald. Vand og Jord nr. 4. 

Rubow, T., Friis, E., Keller, B. 2000. Juletræer kan blive 

„grønnere“. Naturens Verden 83, 42-47. 

Schjønning, P. 2000. Jordens frugtbarhed og kvalitet. Tidsskrift 

for Landøkonomi 4/00, 290-292. 



nr. 217, 20. årgang, p13. 

Simonsen. S.L. 2000. Kvælstof frigives for sent. Økologisk 

Jordbrug 229, 6. 

Sommer, S.G. & Eriksen, J., 2000. Dybstrøelse skal udnyttes 

bedre. Landsbladet Kvæg, 6, p26. 

Sommer, S.G., Eriksen, J., Petersen, S.O., Sørensen, P., Hansen, 

B. & Hansen, M.N., 2000. Husdyrgødning og kompost – 

næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk 

jordbrug. Forskningsnytt – om Økologisk Landbruk i 

Norden, 3, 10-13. 

Søegaard, K. 2000. Forårsgødskning af kløvergræs. Bovilogisk 

tidsskrift nr. 3, 17. 

Thomsen, I.K., Djurhuus, J., Christensen, B.T., Knudsen, L. 

2000. Virkning af vedvarende nedsat kvælstoftilførsel i 

handelsgødning til vinterhvede og vårbyg. Planteavls- 

Orientering 07- 384, 14. februar. Landbrugets Rådgivningscenter, 

Skejby 

Thorsted, M.D., Koefoed, N., Holm, S., Hansen, L.M. & 

Gravesen, E. 2000. Samdyrkning af hvede og hvidkløver. 

Naturens Verden særnummer, p37-41. 

Thorsted, M.D. & Søegaard, K. 2000. Bedømmelse af græsmarkens 

kløverindhold. Grøn Viden, Markbrug nr. 225, Juni. 


Larsen, K. 2000. GenBank AF271362. Lolium perenne nucleoside 

diphosphate kinase (NDPK) mRNA, complete cds. 

Larsen, K. 2000. Genbank AF278698. Lolium perenne 

cinnamoyl CoA reductase (CCR) mRNA, complete cds.

Afd. for Jordbrugsteknik 

Afdelingen forsker i bygnings- og maskintekniske 

forhold i jordbruget. Det bygningstekniske 

område omfatter udvikling 

af staldsystemer og staldindretning samt 

udvikling af systemer til husdyrhold på 

friland. Aktiviteterne omhandler bl.a. udvikling 

af udstyr og hjælpemidler til fodrings- 

og gødningshånd-tering samt forbedring 

af arbejdsmetoder, arbejdsmiljø 

og staldklima, herunder ventilation og 

luftkvalitet. 




Bjerg, B., Svidt, K., Zhang, G.-Q. & Morsing, S., 2000. The 

effects of pen partitions and thermal pig simulators on 

airflow in a livestock test room. J. Agric. Engng. Res., 

77(3), 317-326. 

Griepentrog H.-W. & Persson, K., 2000. Arbeitsqualität von 

Schleuderstreuern mit variabler Dosierung. Landtechnik 

vereinigt mit der Grundlagen der Landtechnik, 2(55), 

142-143. 

Guul-Simonsen, F., Jacobsen, P.H. & Nielsen, H., 2000. 

Beschleunigte Prüfung landwirtschaftlicher Elektronik. 

Landtechnik vereinigt mit der Grundlagen der Landtechnik, 

2(55), 156-157. 

Guul-Simonsen, F. & Madsen, P., 2000. Laboratory 

measurements of noise from livestock ventilation units. 

ASAE, Applied Engineering in Agriculture, 1(16), 61-65. 

Hansen, M.N., 2000. Comparison of the labour requirement 

involved in the housing of dairy cows in different housing 

systems. Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci., 50, 153-160. 

Kristensen, E.F. & Kofman, D.P., 2000. Pressure resistance to 

air flow during ventilation of different types of wood fuel 

chip. Biomass and Bioenergy, 18, 175-180. 

Møller, H.B., Lund, I. & Sommer, S.G., 2000. Solid-liquid 

separation of livestock slurry: efficiency and cost. Bioresource 

Technology, 74, 223-229. 

Møller, H.B., Sommer, S.G., Andersen, B.H., 2000. Nitrogen 

mass balance in deep litter during the pig fattening cycle 

and during composting. J. Agr. Sci. Camb., 135, 287-296. 


production of broilers kept on straw bedding. J. Agric. 

Engng. Res., 75, 177-187. 

Rasmussen, M. D. & N. P. Madsen, 2000. Effects of milkline 

vacuum, pulsator airline vacuum, and cluster weight on 

milk yield, teat condition and udder health. J. Dairy Sci. 

83, 77-84. 

Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Soil strength and soil 

pore characteristics for direct-drilled and ploughed soils. 

Soil & Tillage Research, 57, 69-82. 

Sommer, S.G. & Møller, H.B., 2000. Emission of greenhouse 

gases during composting of deep litter from pig production 

- effect of straw content. J. Agr. Sci. Camb., 134, 327-335. 

Sommer, S.G. & Olesen, J.E., 2000. Modelling ammonia volatilization 

from animal slurry applied with trail hoses to 

cereals. Atmos. Environ., 34, 2361-2372. 

Sommer, S.G., Petersen, S.O. & Søgaard, H.T., 2000. Greenhouse 

gas emission from stored livestock slurry. J. Environ. 

Qual., 3(29), 744-751. 

Takai, H. & Pedersen, S., 2000. A comparison study of different 

dust control methods in pig buildings. Applied Engineering 

in Agriculture, 3(16), 269-277. 

Zhang, G.-Q., Morsing, S., Bjerg, B., Svidt, K. & Strøm, J.S., 

2000. Test room for validation of airflow patterns estimated 

by computational fluid dynamics. J. Agric. Engng. 

Res. 76, 141-148. 

Det maskintekniske område omfatter 

bl.a. analyser af arbejds-, maskin- og 

energibehov samt udvikling af beslutningsstøtteværktøj, 

styre- og procesteknik 

samt implementering og tilpasning 

af sensorsystemer. Vigtige områder 

er jordbearbejdning, afgrødeetablering 

og plantepleje, gødningshåndtering og 

spredeteknik, ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse 

og sprøjteteknik, høst, håndtering 

og lagring af afgrøder. 



Andersen, B.H. & Jensen, H.F., 2000. Enhedssti under 12kantet 

klimatelt til svin. Proc. Husdyrforsøksmøtet 2000, 

Norge. ISBN: 82-7479-008-1, 305-308. 

Andersen, B.H. & Jensen, H.F., 2000. The one unit tent in 

organic pig production. Proc. 13th IFOAM sci. conf., p360. 

Andersen, P.G., Taylor, W.A., Lund, I. & Miller, P.C.H., 2000. A 

wind tunnel protocol used to generate drift and fallout 

data; an appraisal. AAP. Aspects of Applied Biology 57. 

Pesticide Application, 121-129. 

Bennetsen, J.C., 2000. Computational fluid dynamics for ventilation 

and wind engineering, year 2000. Status, trends and 

pitfalls. Proc. Int. Conf. National Inst. of Animal Industry, 

Tsukuba Science City, Japan, p3. 

Bjerg, B., Svidt, K., Morsing, S. & Zhang, G.-Q., 2000. Optimization 

of the design of two test rooms by means of CFD. 

Proc. ROOMVENT 2000, Vol. 1, 373-379. 

Bjerg, B., Svidt, K., Morsing, S., Zhang, G.-Q. & Johnsen, J.O., 

2000. Comparison of methods to model a wall inlet in 

numerical simulation of airflow in livestock rooms. 

AgEng2000, abstracts part 1, 00-FB-024, 183-184. 

Guul-Simonsen, F. & Madsen, P., 2000. Noise – Ventilation 

units. AgEng2000, abstracts part 1, 00-FB-025, 185-186. 

Guul-Simonsen, F. & Madsen, P., 2000. Noise – Ventilation 

units. AgEng2000, paper 00-FB-025, 8 pp. 

Hansen, K., 2000. Open cattle houses in Denmark. Int. 

Seminar, Hokkaido National Agricultural Experiment 

Station, Sapporo, Japan, 27.9.00, 2 pp. 

Hansen, K., 2000. Open cattle houses in Denmark. Int. 

Seminar, National Institute of Animal Industry, Kukizaki, 

Ibaraki, Japan, 25.9.00, 2 pp. 

Hansen, K. & Strøm, J., 2000. Characterising artificial bedding 

materials for cow cubicles. AgEng2000, abstracts part 1, 

00-FB-017, 170-171. 

Hansen, K. & Strøm, J., 2000. Characterising artificial bedding 

materials for cow cubicles. AgEng2000, 00-FB-017, 8 pp. 

Houszka, H.M., Strøm, J.S & Morsing, S., 2000. Thermal conditions 

in a piglet nest covered in different ways. Proc. 1st 

Int. Conf. on Swine Housing, Iowa, USA. ASAE publication 

701P0001, 324-331. 

Jacobsen, O.H., Sørensen, P.B., Sommer, S.G.. 2000. Water 

holding capacity of animal slurry. Proc. from Eurosoil 2000. 

University of Reading 4-6 September 2000. British Society 

of Soil Science. 2 pp. 

Jensen, H.F., & Andersen, B.H., 2000. Simple feeding strategy 

for feeding organic fattening pigs. Proc. 13th IFOAM Sci. 

Conf., p364. 

Jørgensen, M.H. & Rasmussen, K.J., 2000. Technology for row 

crop growing in ploughless soil tillage systems. 

AgEng2000, paper 00-PM-004, 8 pp. 

Jørgensen, M.H. & Rasmussen, K.J., 2000. Technology for row 

crop growing in ploughless soil tillage systems. 

AgEng2000, abstracts part 2, 00-PM-004, 126-127. 

Lund, I., 2000. Nozzles for drift reduction. AAB. Aspects of 

Applied Biology 57. Pesticide Application, 97-102. 

Afdelingen omfatter desuden den 

økologiske forsøgsstation Rugballegaard, 

som gennemfører forsøg til udvikling af 

det økologiske jordbrug. 



og er opdelt i følgende 

forskergrupper: 

• Bygningsteknik, staldsystemer og indretning 

• Maskinteknik, udvikling, implementering 

og anvendelse 

• Den Økologisk Forsøgsstation 

Lund, I., 2000. Sprayer nozzles for precision pesticide application. 

AgEng2000, abstracts part 1, 00-PA-017, 325-326. 

Lund, I., 2000. Sprayer nozzles for precision pesticide application. 

AgEng2000, paper 00-PA-017, 8 pp. 

Morsing, S., Ikeguchi, A., Bennetsen, J.C., Strøm, J.S., Ravn, 

P. & Okushima, L., 2000. Wind induced airflow patterns in 

a naturally ventilated barn. Proc. 1st int. conf. on Swine 

Housing, Iowa, USA. ASAE publication 701P0001, 18-25. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Noninverting 

tillage: Early-stage effects on soil mechanical 

behaviour. In: (Ed. Morrison, J.E.) Proc. 15th ISTRO Conf. 


Nielsen, V., 2000. Energy crops: Harvesting, internal handling 

and delivery to CPH plants. Proc. XIV memorial CIGR Cong., 

Japan. Abstract: p126. Paper on CD-R5201, 6 pp. 

Nielsen, V. & Luomi, T., 2000. Energy comsumption: overview 

of data foundation and extract of results. Proc. Int. Conf. 

on Agricultural Data for Life Cycle Assessments, Wageningen, 

99. 2.00.01(1), 48-63. 

Pedersen, S., 2000. Animal activity in dairy houses with 

automatic milking systems. Proc. XIV memorial CIGR Cong., 


Pedersen, S., 2000. Zu- und Ablaufführung aus dänischer sichts. 

21. Förderkreis Stallklima 1999, Iden, Germany, 97-105. 


production of broilers kept on straw bedding. AgEng 2000, 

abstracts part 1, 00-FB-034, 201-202. 

Rasmussen, I.A., Melander, B., Rasmussen, K., Jensen, R.K., 

Hansen, P.K., Rasmussen, G., Christensen, S. & J. Rasmussen 

2000. Recent advances in weed management in cereals 

in Denmark. Proc. 13th IFOAM Sci. Conf. Basel 2000, p178. 

Søgaard, H.T. & Olsen, H.J., 2000. A new method for determination 

of crop row position by computer vision. 

AgEng2000, paper 00-AE-016, 9 pp. 

Søgaard, H.T. & Olsen, H.J., 2000. A new method for determination 

of crop row position by computer vision. 

AgEng2000, abstracts part 1, 00-AE-016, 47-48. 

Søgaard, H.T. & Olsen, H.J., 2000. Kan en radrenser styres 

automatisk? Erfaringer med visiongenkendelse af kornrækker. 

Fagkonferansen: Økologisk Landbruk – Innnovasjon 

2000, Høgskolen i Hedmark, 7, 57-59. 

Sørensen, C.G., 2000. IT development: Decision support, 

autonomous platform and functional environment. Proc.: 

Japan-Denmark Workshop on IT Utilization for Establishment 

of Improved Functional Environ. in Animal Industry. 

Paper, 19-25. 

Sørensen, C.G., 2000. Scheduling agricultural work operations 

involving uncertainties. Proc. XIV memorial CIGR Cong., 


Takai, H. & Pedersen, S., 2000. Dust control methods in pig 

confinement buildings. Proc. XIV memorial CIGR Cong., 


von Wachenfeldt, E., Pedersen, S. & Gustafsson, G., 2000. Heat 

moisture and carbon dioxide release in an aviary system for 

laying hens. AgEng 2000, abstracts part 1, 00-FB-004, 

144-145.

56 

57 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR JORDBRUGSTEKNIK 

Zhang, G.-Q., Bjerg, B., Svidt, K., Morsing, S. & Johnsen, J.O., 

2000. Measurements of isothermal compact ceiling jets 

generated by rectangular wall inlets. AgEng2000, paper 

00-FB-035, 8 pp. 

Zhang, G.-Q., Bjerg, B., Svidt, K., Morsing, S. & Johnsen, J.O., 

2000. Measurements of isothermal compact ceiling jets 

generated by rectangular wall inlets. AgEng2000, abstracts 

part 1, 00-FB-035, 203-204. 

Zhang, G.-Q., Morsing, S., Bjerg, B. & Svidt, K., 2000. A study 

on the characteristics of airflow in a full-scale room with a 

slot wall inlet beneath the ceiling. Proc. ROOMVENT 2000, 

Vol. 1, 199-204. 



Andersen, B.H., Jensen, H.F., Møller, H.B., Andersen, L. & 

Mikkelsen, G.H., 2000. Concept for ecological pig production 

in one-unit pens in twelve-sided climate tents. Design 

and layout. Proc. NJF-seminar, 303: Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries, 65-75. 

Andersen, L., Jensen, K.K., Jensen, K.H., Dybkjær, L. & 

Andersen, B.H., 2000. Weaning age in organic pig production. 

Proc. NJF-seminar, 303: Ecological Animal Husbandry 

in the Nordic Countries, 119-123. 

Christensen, S., Heisel, T., Rasmussen, G., Walter, M. & Holst, 

N. 2000. DAPS – beslutningsstøttemodel til præcisionsjordbrug. 

17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF rapport nr. 25, 23-24. 

Christensen, S., Walter A.M. & Jørgensen, M.H., 2000. Viden og 

teknologi til positionsbestemt ukrudtsbekæmpelse. 17. 

Danske Planteværnskonference, DJF rapport nr. 25, 15-24. 


S., 2000. Production results and sensory meat quality of 

pigs fed different amounts of concentrate and ad lib. Clover 

grass or clover grass silage. Proc. NJF-seminar, 303: Ecological 


Hansen, P.K. & Christensen, S., 2000. Indeksering af vinterhvedesorters 

konkurrenceevne over for ukrudt. 17. Danske 

Planteværnskonference, marts 2000, DJF rapport nr. 23, 

103-113. 

Hansen, P.K., Christensen, S., Noyé, G., Kristoffersen, P., 

Larsen, K. & Seierø, M., 2000. Monitering af ukrudtets 

dækningsgrad på fortove med kamerasystemet WeedEye. 


rapport nr. 25, 13-15. 

Jensen, H.F. & Andersen, B.H., 2000. Feeding of ecological 

fattening pigs with pellets and roughage as complete feed. 

Proc. NJF-seminar, 303: Ecological Animal Husbandry in the 

Nordic Countries, 131-135. 

Kristoffersen, P., Larsen, K., Noyè, G., Hansen, P.K. & Christensen, 

S., 2000. Forsøg med pesticidfri ukrudtsbekæmpelse 

på befæstede arealer. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport nr. 25, 19-20. 

Møller, F., 2000. Housing of finishing pigs within organic 

farming. Proc. NJF-seminar, 303: Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries, 93-98. 

Persson, K. & Jørgensen, M.H., 2000. Præcisionsjordbrug. 

Teknik til præcisionsspreding – hvad skal man kræve? 

Landbrugets Rådgivningscenter & DJF. Efterårskonference 

2000, Hotel Nyborg Strand, 3.10.00, p54. 

Seierø, M. & Christensen, S., 2000. Ukrudtskontrol på banelegemer 

ved hjælp af WeedEye-SpotSpray. 17. Danske 

Planteværnskonference, marts 2000, DJF rapport nr. 25, 

17-18. 

Søgaard, H.T. & Jørgensen, M.H., 2000. Præcisionsjordbrug. 

Praktiske erfaringer med visionstyring i rækkeafgrøder. 

Landbrugets Rådgivningscenter & DJF. Efterårskonference 

2000, Hotel Nyborg Strand, 3.10.00, p53. 

Søgaard, H.T. & Melander, B., 2000. Automatisk styring af redskaber 

til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder – tekniske og 

biologiske aspekter. 17. Danske Planteværnskonference, DJF 

rapport, 24, 45-57. 


Hansen, M.N., 2000. Forbedring af spredningsteknik til 

spredning af fast husdyrgødning. I: Husdyrgødning og 

kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i 

økologisk jordbrug. Sommer, S.G. & Eriksen, J. (Red.), 

FØJO-rapport, 7, 95-99. 

Henriksen, K., Olesen, T. & Rom, H.B., 2000. Omsætning af 

kulstof og kvælstofprocesser i kvægdybstrøelsesmåtter. I: 

Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse fra 

stald til mark i økologisk jordbrug. Sommer, S.G. & Eriksen, 

J. (Red.), FØJO-rapport, 7, 29-34. 




produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater. 



nr. 8 2000. p17- 46. 

Jensen, B.R., Nielsen, V. & Pilegaard, M., 2000. Arbejde i 

bindestald og løsdriftsstald - en arbejdsfysiologisk og 

driftsteknisk undersøgelse. AMI rapport 51, 70 pp. 

Jensen, S.Ø., Otto, W., Kristensen, E.F., Kristensen, J.K. & 

Forman, T., 2000. Test of a solar crop dryer. Danish 

Technological Institute, DIAS and Aidt Miljø A/S. Report 

SEC-R-6, 77 pp. 

Kristensen, E.F., 2000. Høstmetoder til korn og elefantgræs. I: 

Har energiafgrøder en fremtid i Danmark? Jørgensen, U. 

(red.). DJF rapport, Markbrug, 29, 51-61. 

Madsen, N.P., 2000. Ribbehøst af korn og frøafgrøder i Danmark. 

10 års undersøgelser og udvikling. DJF rapport, 

Markbrug, 21, 25 pp. 

Madsen, N.P., Reffstrup, T. & Flengmark, P., 2000. Triticale 

som energiafgrøde. Biomasseudbytte og brændværdi efter 

udvaskning af ribbehøstet eller skårlagt triticale. DJF 

rapport, Markbrug, 26, 33 pp. 

Pedersen, S., 2000. Ammoniakfordampning fra minkfarme. 

Dansk Pelsdyravlerforening. Rapport, 17 pp. 

Pedersen, S., 2000. Arbejdsmiljø i jordbruget – en udredning 

om, hvad der vides, og hvad der trænger til en nærmere 

belysning. DJF Intern rapport, 130, 71 pp. 

Pedersen, S. & Jensen, T.M., 2000. Air Master EM 50-1.00. Type 

1.00 fitted with light traps and safety guards. Big Dutchman, 

Germany. Test Report, 931, 7 pp. 

Pedersen, S. & Jensen, T.M., 2000. Air Master EM 50-1.50. Type 

1.50 fitted with light traps and safety guards. Big Dutchman, 

Germany. Test Report, 932, 7 pp. 

Pedersen, S. & Jensen, T.M., 2000. Turbovent friskluftventiler 

TI 1200-325 F, TI 1600-325 F og TI 1600-325 B. Turbovent 

A/S, Års. Prøverapport, 935, 14 pp. 

Pedersen, S. & Jensen, T.M., 2000. Turbovent indblæsningsenheder 

type JUPITER COANDA 600 med varianter, type 

MERKUR 600 og type SATURN 600. Turbovent A/S, Års. 

Prøverapport, 933, 18 pp. 

Pedersen, S. & Jensen, T.M., 2000. Turbovent indblæsningsenheder 

type JUPITER COANDA 800 med varianter, type 

MERKUR 800 og type SATURN 800. Turbovent A/S, Års. 

Prøverapport, 934, 21 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, 2000. VICON RS-M 

fertiliser distributor, 10-24 m working widths. Tested 

working width 18 m. RCB Test Report, 930, 20 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. AMAZONE 

ZA-M 4.2 MAXIMA fertiliser distributor, 10-48 m working 

widths. Tested working width 48m. Test Rep., 924, 15 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. AMAZONE 

ZA-M MAX fertiliser distributor, 10-36 m working widths. 

Tested working width 24 m. RCB Test Report, 925, 22 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. RAUCH 

AXERA-H fertiliser distributor, 12-36 m working widths. 

Tested working widths 24 and 36 m. RCB Test Report, 927, 

29 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. RAUCH 

MDS 921/932 fertiliser distributor, 8-24 m working widths. 

Tested working width 15 m. RCB Test Report, 926, 23 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. VICON RS- 

C fertiliser distributor, 9-18 m working widths. Tested 

working width 12 m. RCB Test Report, 928, 12 pp. 

Persson, K., Skovsgaard, H. & Bangsgaard, J., 2000. VICON RS- 

L/RS-XL fertiliser distributor, 10-36 m working widths. 

Tested working widths 24 & 28 m. Test Report, 929, 20 pp. 

Rom, H.B. & Henriksen, K., 2000. Kvælstoftab fra kvægstalde 

med dybstrøelse. I: Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse 

fra stald til mark i økologisk jordbrug. 

Sommer, S.G. & Eriksen, J. (Red.), FØJO-rapport, 7, 13-20. 

Sommer, S.G., 2000. Ammoniakfordampning fra diegivende søer 

på græs. I: Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse 

fra stald til mark i økologisk jordbrug. Sommer, S.G. & 

Eriksen, J. (Red.), FØJO-rapport, 7, 29-34. 

Sommer, S.G., 2000. Area-wide integrated recycling of pig 

effluent in Thailand. Effluent treatment and handling. DIAS 

report – Animal Husbandry, 17, 64 pp. 

Sommer, S.G., 2000. Næringsstof og kulstoftab ved kompostering 

samt gødskningsværdien af kompost. I: Husdyrgødning 

og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i 

økologisk jordbrug. Sommer, S.G. & Eriksen, J. (Red.), 

FØJO-rapport, 7, 21-27. 

Fagartikler 

Andersen, B.H. & Jensen, H.F., 2000. Enhedssti under klimatelt. 

Forskningsnytt, 2, 6-8. 

Andersen, B.H. & Jensen, H.F., 2000. Telt med enhedsstier 

giver svinene meget plads. Økologisk Jordbrug, 208, p8. 

Christensen, S., 2000. Hvad er økologisk teknologi? 

Forskningsnytt, 6, p1. 

Eriksen J., Petersen S.O. & Sommer S.G. 2000. Økologisk 

sohold. Muligheder for at undgå kvælstoftab. Nyhedsbrev 

fra Forskningcenter for Økologisk Jordbrug nr. 1: 2-3. 

Guul-Simonsen, F., 2000. Accelereret prøvning af jordbrugselektronik. 

JordbrugsForskning, 2, 27-28. 

Hansen, K., 2000. Kravene til god strøelse afhænger af opstaldningen. 

Bovilogisk, 7, 14-15. 

Jørgensen, M.H., Olsen, H.J. & Søgaard, H.T., 2000. Automatisk 

redskabsstyring. DJF Årsberetning, 1999, 32-33. 

Kristensen, J.K., 2000. Halms brændværdi i forhold til vandog 

askeindhold. Videncenter for Halm- og Flisfyr. 

Videnblad, 154, 1 pp. 

Lund, I., 2000. Sprøjtedyser til reduktion af vindafdrift. Grøn 

Viden, Markbrug, 220, 8 pp. 

Morsing, S., 2000. StaldVent 4 – nyt program. Dimensionering 

og analyse af staldventilation. DS Nyt, 7, 6-7. 

Møller, F., Mortensen, A.-M.D. & Randbo, J., 2000. Fleksibel 

overdækning af hvilearealet i svinestalde. Grøn Viden, 

Husdyrbrug, 18, 6 pp. 

Møller, H.B., 2000. Gode resultater med at separere gylle. 

Maskinbladet, 311, 28-29. 

Møller, H.B., 2000. Gylleseparation – muligheder og begrænsninger. 

Planteavlsberetning Køge-Ringsted 2000, 167-169. 

Nielsen, S.M. & Hajdú, J., 2000. Európa vezetö gépvizsgáló 

intézetei (Leading test institutes in Europe): DIAS-RCB 

Bygholm (Dánia). Mezögazdasági Technika, 7, 34-35. 

Pedersen, S., 2000. Kun ældre anlæg lever op til nye 

energikrav. Landsbladet, Svin, 5, 4-5. 

Persson, K., 2000. Bogballe spred jämnast. Lantmannen, 4, 

13-16. 

Persson, K., 2000. Gødningssprederne er blevet mere miljøvenlige. 

Landsbladet - Mark, 2, 26-28. 

Rom, H.B., 2000. Ammoniakfordampning fra svinestalde – en 

del af et større sammenhæng. JordbrugsForskning, 4, 3-4. 

Sommer, S.G., 2000. Ammoniakfordampning fra lagret gylle - 

effekt af flydelag. LRØ NYT, Landbrug i udvikling,10, 1 pp. 

Sommer, S.G., 2000. I Malaysia er gylle ikke guld. DJF Årsberetning, 

1999, 34-35. 

Sommer, S.G., 2000. Ny database til beregning af ammoniaktab 

i Europa. JordbrugsForskning, 2, p9. 

Sommer, S.G. & Eriksen, J., 2000. Dybstrøelse skal udnyttes 

bedre. Landsbladet Kvæg, 6, p26. 

Sommer, S.G., Eriksen, J., Petersen, S.O., Sørensen, P., Hansen, 

B. & Hansen, M.N., 2000. Husdyrgødning og kompost – 

næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug. 

Forskningsnytt – om Økologisk Landbruk i Norden, 

3, 10-13. 

Strøm, J.S., Morsing, S. & Zhang, G.Q., 2000. Vindbrydende 

beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde. 

Grøn Viden, Husdyrbrug, 17, 6 pp. 

Strøm, J.S. & Pedersen, S., 2000. Den tekniske forskning og 

Den rullende Afprøvning. DS Nyt, 4, p19. 


Heisel, T. & Christensen, S. 2000. Cutting weeds with CO2 laser 

– preliminary results. Proc. of the 4th EWRS Workshop on 

Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, 

p39, http://www.ewrs.org/physical-control/meeting.htm.

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer 

Der forskes i nye produkter og produktionssystemer, 

der kan sikre danske prydplanter 

af høj kvalitet produceret mindre 

miljøbelastende og mindre energikrævende. 

Aktiviteterne omfatter kultur- og 

disciplinorienteret forskning i potteplanter 

og snitblomster samt planteskole- og 

landskabsplanter. Den disciplinorienterede 

forskning omfatter formering, vækst 

og blomstringsfysiologi, stress- og post 

harvest fysiologi samt undersøgelser og 

udvikling af nye produktionssystemer både 

på friland og i væksthuse. Desuden fokuseres 

på forædlingsforskning og vævsfysiologi 

i landbrugs- og havebrugsplanter 


Prydplanter 



Andersen, L. & Hansen, C.W., 2000. Leaching of nitrogen from 

container plants grown under controlled fertigation 

regimes. J. Env. Hort., 18, 8-12. 

Andersen, L., Rasmussen, H.N. & Brander, P.E., 2000. 

Regrowth and dry matter allocation in Quercus robur (L) 

seedlings root pruned prior to transplanting. New Forests 

19, 205-213. 

Andersson, N.E. & Nielsen, O.F., 2000. Energy consumption, 

light distribution and plant growth in greenhouse partly 

insulated with non-transparent material. Gartenbauwissenschaft 

65, 190-194. 

Bouma, T.J., Nielsen, K.L. & Koutstaal, B., 2000. Sample 

preparation and scanning protocol for computerised 

analysis of root length and diameter. Plant and Soil 218, 

185-196. 

Hansen, J. & Kristiansen, K., 2000. Root formation, bud 

growth and survival of ornamental shrubs propagated by 

cuttings on different planting dates. J. Hort. Sci. 

Biotechnol. 75, 568-574. 

Ottosen, C.-O. & Mentz, J., 2000. Biomass accumulation and 

photosyntehsis of ornamentals in elevated CO 2 conditions. 

Gartenbauwissenschaft 65, 35-39. 

Petersen, K.K., Hansen, J. & Krogstrup, P. 1999. Significance 

of different carbon sources and sterilization methods on 

callus induction and plant regeneration of Miscanthus x 

ogiformis Honda ‘Giganteus’. Plant Cell Tiss. Org. Cult. 58, 

189-197. 

Riseman, A. & Craig, R., 2000. Physiological and 

morphological traits associated with zinc efficiency in 

Exacum. Plant and Soil 219, 41-47. 

Starkey, K.R. & Andersson, N.E., 2000. Effects of light and 

nitrogen supply on the allocation of dry matter and 

calcium in poinsettia (Euphorbia pulcherrima Willd. ex. 

Klotzsch). J. Hort. Sci. Biotech. 75, 251-258. 

Williams, M.H., Rosenqvist, E. & Buchhave, M., 2000. The 

effect of reducing production water availability on the 

post-production quality of potted miniature roses (Rosa 

x hybrida). Postharvest Biol.Tech., 18, 143-150. 



Christensen, L.P., Kristiansen, K. / Ørgraad, M. 2000. 

Alstroemeriaceae. In: Dermatologic Botany. Ed. by J. 

Avalos & H.I. Maibach. CRC Press Boca Raton, ISBN 0- 

8493-7361-1, 273-310. 

Forskningen i vegetabilske fødevarer 

skal give ny viden om produktion og kvalitet 

af frugt, grønsager og andre vegetabilske 

fødevarer. Afdelingen udvikler og 

optimerer dyrkningssystemer til produktion 

af frugt og grønsager på friland og i 

væksthuse, ligesom der forskes i industrielle 

forarbejdningsprocesser, der skal forbedre 

produkternes sensoriske og ernæringsmæssige 

kvalitet. Forskningen omfatter 

bl.a. dyrkningsteknik, dyrkningsværdi, 

blomstrings- og vækstfysiologi, 

råvarekvalitet, opbevaring, produktudvikling 

samt udvikling af analysemetoder og 

proces- og forarbejdningsteknologi. 


Borch, K., 1999. Plant stress and root growth response to low 

phosphorus nutrition and the implication of ethylene. 

Ph.D. Thesis, Odense University. DIAS Report 10, 

Horticulture, 85 pp. 

Rosenqvist, E., 2000. Ecophysiological aspects of photoinhibition 

of photosyntheses – its relationship to light 

acclimation and abiotic environment. Ph.D. Thesis 

University of Copenhagen, 132 pp. 



Andersen, A.S. & Andersen, L., 2000. Growth regulation as 

a necessary prerequisite for introduction of new plants. 

Acta Hort. 541, 183-192. 

Andersen, L., Brønnum, P. & Jensen, M., 2000. Effect of 

covering on the extension of F. sylvatica, P.avium and A. 

pseudoplatanus seedlings. Acta Hort. 515, 207-212. 

Bentsen, N.S. & Andersen, L., 2000. Nordmann fir – root 

pruning and seedling size. In: Improvements in Christmas 

tree and greenery quality. Proc. Int. Christmas Tree and 

Greenery Research and Extension Conf. 31 July-3 August, 

Denmark. ed.: Christensen, C.J. Danish Centre for Forest, 

Landscape and Planning, Reports, 7-2000, 89-93. 

Brandt, K. & Mølgaard, J.P., 2000. Organic agriculture: Does it 

enhance or reduce the nutritional value of plant foods? 

Abstracts of lectures, Nutritional Enhancement of Plant 

Foods, 6-9. Sept. 2000, Norwich, UK, 24. 

Bredmose, N., 2000. Light quantum integral and plant density 

affects bud and shoot growth, fresh biomass production 

and bloom quality in single-stemmed roses. Acta Hort. 515, 

105-109. 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Topophysic 

influences on rose bud and shoot growth and flower 

development are determined by endogenous axillary bud 

factors. Third international symposium on rose research 

and cultivation. Herzliya, Israel, May 2000. Book of 

Abstract, 24. 

Jensen, H.E.K., Leth, M. & Iversen, J.J.L., 2000. Miscanthus 

straw compost as growth medium for pot plants. Comb. 

Proc. Int. Plant Prop. Soc. 49, 424-426. 

Jensen, M. & Westergaard, L., 2000. Destiny of tree seeds 

during germination under stress. Comb. Proc. Int. Plant 

Prop. Soc. 49, 442-445. 

Nielsen, B., 2000. Identification of dynamic plant growth as a 

function of light quantity, Acta Hort. 519, 125-132. 

Nielsen, B. & Snipen, L., 2000. Model based predictive control 

of stem elongation in poinsettia AgEng2000 Conference – 

Agricultural Engineering into the Third Millennium, 

Warwick, UK, 2-7 July. Proc. Volume 1, 230-231. 





• Blomsterdyrkning og Væksthusteknik 

• Forskergruppe for Planteskoleplanter 

og Forædling 

• Forskergruppe for Grønsager 

• Forskergruppe for Frugt og Bær 

• Forskergruppe for Fødevarekvalitet og 

Naturstofkemi 

Afdelingens publikationsliste er opdelt 

i prydplanter og vegetabilske fødevarer, 

idet afdelingen netop er sammenlagt. 

Fagartikler 

Andersen, L., 2000. Bøgeplanterne dør, når rødderne kortes for 

meget af. Grønt Miljø 18(2), 62. 

Andersen, L., 2000. Etablering af bøg. IPPS Info 2000(2), 62-68. 

Andersen, L., 2000. Jern og mangan i planter. Vækstnyt efterår 

2000. 2. 

Andersen, L., 2000. Kvælstofudvaskning og plantekvalitet ved 

dyrkning af Jasmin. Gartner Tidende 116(25), 10-11. 

Andersen, L., 2000. Plantekvalitet og kvælstofudvaskning. 

Gartner Tidende 116(43), 6-7. 

Andersen, L., 2000. Tommelfingerregel for frigivelse af kvælstof 

fra Osmocote Plus. Gartner Tidende 116(29-30), 12-13. 

Andersen, L. & Brønnum, P., 2000. Tæthed påvirker væksten. 


Andersen, L. & Hansen, C.W., 2000. Gødningsniveau og blomstring. 


Andersen, L. & Hansen, C.W., 2000. Udvaskning af kvælstof fra 

potteplanter. JordbrugsForskning 4(1), 9-10. 

Andersen, L. & Petersen, K.K., 2000. Biopotter – en ny 

mulighed. Gartner Tidende 116(40), 7. 

Andersen, L. & Williams, M.H., 2000. Hold igen med 

vandingen. Gartner Tidende 116(48), 20-22. 

Andersson, N.E., 2000. Dobbelt lampe. Gartner Tidende 

116(23), 5. 

Andersson, N.E., 2000. Forskning i tekniske løsninger. Gartner 

Tidende 116(34), 46-47. 

Andersson, N.E., 2000. Gartneri og energi. JordbrugsForskning 

4(3), 7-9. 

Andersson, N.E., 2000. Lufttemperatur - insektnet og fysikkens 

love. Gartner Tidende 116(48), 6-7. 

Andersson, N.E., 2000. Vand efter vægt. Gartner Tidende 

116(23), 10-11. 

Andersson, N.E., Nielsen, B., Nielsen, O.F. & Jacobsen, L., 

2000. Bedre styring med energigardin. Gartner Tidende 

116(42), 16. 

Andersson, N.E., Nielsen, O.F., Jacobsen, L. & Nielsen, B., 

2000. Energi og luftfugtighed. Gartner Tidende 116(42), 

4-5. 

Brander, P.E., 2000. Nye Planter til havebrug. IPPS info 

2000(4), 160-164. 

Brander, P.E., 2000. Udvikling af nye planter og produkter. 


Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Fokus på den 

aksillære knop når det gælder vækstvillighed. IPPS Info, 

2000, 102-110. 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Planters 

vækstfysiologi. JordbrugsForskning 4(1), 25-26. 

Bredmose, N., Hansen, J. & Nielsen, J., 2000. Vækstvillighed 

i sideskudsknoppen. Gartner Tidende 116(32), 12-13.

58 

59 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PRYDPLANTER OG VEGETABILSKE FØDEVARER 

Christensen, L.P., Larsen, E., Kristiansen, K. Jensen, M., 

Hansen, J. & Madsen, P.H. 2000. Medicinalplanten ginseng. 

Grøn Viden 136, Havebrug, 6 pp. 

Hansen, C.W. & Nielsen, K.L., 2000. Non-chemical growth 

regulation of ornamental plants. Green Knowledge, 

Horticulture No. 121, 4 pp. 

Hansen, C.W., Nielsen, K.L. & Sørensen, I.U., 2000. 

Fosfortilførsel og holdbarhed i potteroser. Gartner Tidende 

116(3),14-15. 

Hansen, J., Kristiansen, K. & Andersen, E.E., 2000. 

Stikketidspunktets betydning for formeringsresultatet hos 

hækplanter. IPPS-info 2000(3), 126-137. 

Hartvig, P. & Andersen, L., 2000. Hvor kommer ukrudtet fra? 

Gartner Tidende 52, 6-7. 

Jacobsen, L., 2000. Ventilation med spalte- og rendeborde. 


Jacobsen, L. & Nielsen, O.F., 2000. Luft gennem åbne borde. 


Jensen, M., 2000. Pas på høje temperaturer til træfrø. Gartner 

Tidende 116(17), 12-13. 

Jensen, M., 2000. Ændring i kuldebehov i Prunus avium frø 

under frømodning. IPPS Info 2000(3), 111-115. 

Johansen, I.E., 2000. Planteindsamlingstur i Japan 1999 (1). 

Syvdalen 7(1), 13-17. 

Johansen, I.E., 2000. Planteindsamlingstur i Japan 1999 (2). 

Syvdalen 7(2), 13-16. 

Johansen, I.E. & Salvesen, P.H., 2000. Hvordan har kristtornfrøplantene 

det i skogen? Arboretet og Botanisk Hage, 

Milde, Universitet i Bergen, Årringen 2000, 45-52. 

Kristiansen, K., 2000. Mutationsforædling og resistens. Gartner 

Tidende 116(50), 14-15. 

Kristiansen, K., 2000. Ny Astersserie på vej. Gartner Tidende 

116(4), 16-17. 

Kristiansen, K., Ørgaard, M. & Jacobsen, N., 2000. Liljer som 

have- og potteplanter. Grøn Viden 128, Havebrug, 8 pp. 

Mortensen, L.M., Braut, E., Ottosen, C.-O. & Gislerød, H.R., 

2000. Calcium hjælper på sagen. Gartner Tidende 116(51), 

10-11. 

Mortensen, L.M., Ottosen, C.-O., Gislerød, H.R. & Braut, E., 

2000. Betydningen av luftfuktighet og K:Ca forhold på 

kvalitet og holdbarhet hos potteroser. Gartneryrket 90(16), 

21-22. 

Nielsen, B., 2000. Dynamisk plantevækst og lys. Gartner 

Tidende 116(23), 6-7. 

Nielsen, B. & Rystedt, J., 2000. Kan vi spare energi? Gartner 

Tidende 116(34), 92-93. 

Nielsen, K.L. & Dideriksen, K.O., 2000. Voksemediet påvirker 

rodvækst og rodarkitektur. IPPS Info 2000(2), 69-77. 

Nielsen, K.L., Hansen, C.W., Williams, M.H. & Sørensen, I.U., 

2000. Forbedret holdbarhed ved lav fosfortilførsel. Gartner 

Tidende 116(19), 22-23. 

Nielsen, K.L. & Rasmussen, H.N., 2000. Dyrkning i kompost. 

Gartner Tidende 116(8), 22-23 

Nielsen, K.L. & Rasmussen, H.N., 2000. Næringsstofbuffer og 

mycorrhiza i kompost. Årsberetning 1999 DJF, 20-21. 

Nielsen, K.L., Sørensen, I.U., 2000. Dyrkningsmedier – status 

og et kig fremad. Gartner Tidende 116 (52), 10-11. 

Nielsen, K.L., Sørensen, I.U. & Christensen, L.P., 2000. 

Kvalitetstest af sphagnum – hvor langt er vi? Gartner 

Tidende 116(45), 6-7. 


Kvalitetstest af sphagnum – hvor langt er vi? IPPS Info 

2000(4), 179-184. 

Nielsen, K.L. & Williams, M.H., 2000. Roden gør forskellen. 


Ottosen, C.-O., 2000. Kan kvaliteten blive bedre? Gartner 

Tidende 116(39), 6-7. 

Ottosen, C.-O., 2000. Stress ger bättre kvalitet på krukrosor. 

Trädgårdsnytt 54(12), 20-21. 

Ottosen, C.-O., 2000. Stress giver potteroser med kvalitet. 

Frugt, grønt, blomster & gartner nyt 87(8), 4-5. 

Ottosen, C.-O., 2000. Årslev gentager succes. Gartner Tidende 

116(1), 6. 

Ottosen, C.-O. & Noack, L., 2000. Nye toner i forskning og 

produktilpasning. Gartner Tidende 116(49), 29. 

Ottosen, C.-O. & Rystedt, J. 1999. Beste Haltbarkeit mit 10 bis 

15 Blüten. DeGa Deutscher Gartenbau 18, 12. 

Ottosen, C.-O. & Rystedt J. 1999. Denen voeren campagne voor 

Campanula. De Boomkwekerij 13, 23. 

Ottosen, C.-O. & Rystedt, J., 2000. De Campanula. Jardin/Tuin 

De Belgische Tuinbouw 3, 102-102. 

Ottosen, C.-O. & Sørensen, I.U., 2000. Var OPKOT projektet 

pengene værd ? Gartner Tidende 116(8), 12-13. 

Ottosen, C.-O., T.S., 2000. Gestresste Topfrosen halten besser. 

Taspo 134(38), 6. 

Rindom, P. & Ottosen, C.O., 2000. Topfrosen für den aussenbereich. 

Der Gartenbau 36, 26. 

Rindum, P., 2000. Åbent hus i Årslev. Omtale af åbenthus i 

Årslev. Flg. personer nævnt: Kirsten Rasmussen Starkey, Per 

Hove Andreasen, Lis Jacobsen, Conny Wang Hansen, Eva 

Rosenqvist, Lillie Andersen og Kai Lønne Nielsen. Gartner 

Tidende 116(6), 20-21. 

Rosenqvist, E. & Aaslyng, J.M., 2000. IntelliGrow – a new 

climate control concept. Green Knowledge, Horticulture No. 

122, 8 pp. 

Rosenqvist, E., Aaslyng, J.M. & Rystedt, J., 2000. Asters vokser 

glimrende. Gartner Tidende 116(42), 8-9. 

Rosenqvist, E., Aaslyng, J.M. & Rystedt, J. 2000. Spørg 

planterne – de har svaret !, Gartner Tidende 116(34), 22-23 

Scott Bentsen, N. & Andersen, L., 2000. Rodafkortning og 

plantetype. 1. Forsøget. Pyntegrønt Videnblade 4.11-2 FSL. 


plantetype. 2. Resultater – højde og diameter. Pyntegrønt 

Videnblade 4.11-3 FSL. 


plantetype. 3. Resultater – overlevelse & biomasse. 

Pyntegrønt Videnblade 4.11-4 FSL. 

Starkey, K.R., 2000. Julestjerner: Gød mindre og få bedre 

planter. Gartner Tidende 116(36), 8-9. 

Starkey, K.R., 2000. Kalcium, kalkning og holdbarhed. Gartner 

Tidende 116(8), 24-25. 

Starkey, K.R., Nielsen, K.L. & Schippers, M., 2000. Skal 

potteplanter på diæt ? Gartner Tidende 116(8), 16-17. 

Sørensen, H., 2000. Planteresearch i Japan. IPPS info 2000(1), 

32-37. 

Sørensen, I.U. & Nielsen, K.L., 2000. Sphagnumkvalitet – hvor 

langt er vi? Gartner Tidende 116(34), 32-33. 

Williams, M.H. & Nielsen, K.L., 2000. Hvad har vi lært? Gartner 

Tidende 116(8), 18-19. 

Aaslyng, J.M., Rosenqvist, E. & Rystedt, J., 2000. Dynamisk 

klimastyring på en almindelig klimacomputer. Gartner 

Tidende 116(42), 10-11. 

Aaslyng, J.M., Rystedt, J. & Rosenqvist, E., 2000. IntelliGrow 

– en ny form for klimastyring. Gartner Tidende 116(52), 

14-15. 


Ottosen, C.-O., 2000. Forskning styrker kvalitet af potteroser? 

Gartner Tidende publiceret på UK, D, ES, D på internet. 

http://www.potroses-denmark.com/ 

Vegetabilske Fødevarer 



Andreasen, M.F., Christensen, L.P., Meyer, A.S. & Hansen, Å., 

2000. Content of phenolic acids and ferulic acid dehydrodimers 

in 17 rye (Secale cereale L.) varieties. J. Agri. Food 

Chem. 48, 2837-2842. 

Andreasen, M.F., Christensen, L.P., Meyer, A.S. & Hansen, Å., 

2000. Ferulic acid dehydrodimers in rye (Secale cereale L.). 

J. Cereal Sci. 31, 303-307. 

Axelsen, J.Aa. & Thorup-Kristensen, K., 2000. Collembola and 

mites in plots fertilised with different types of green 

manure. Pedo biologia 44, 556-566. 

Bech, A.C., Juhl, H.J., Hansen, M., Martens, M. & Andersen, L., 

2000. Quality of peas modelled by a structural equation 

system. Food Quality and preference 11, 275-281. 

Christensen, L.P. & Larsen, E. 2000. Direct emission of the 

allergen primin from intact Primula obconica plants. 

Contact Dermatitis, 42, 149-153. 

Christensen, L.P. & Larsen, E., 2000. Primin-free Primula 

obconica plants available. Contact Dermatitis 43, 45-46. 

Daugaard, H., 2000. Effect of cultural methods on the 

occurrence of grey mould (Botrytis cinerea Pers.) in 

strawberries. Biol. Agric. Hort.18, 77-83. 

Daugaard, H., 2000. Effect of plant density and cultivar on the 

labour requirements in apples. Acta Agric. Scand. Sect. B. 

49, 189-191. 

Daugaard, H. & Lindhard, H., 2000. Strawberry cultivars for 

organic production. Gartenbauwissenschaft 65, 213-217. 

Harder, L.H. & Christensen, L.P., 2000. A new flavone Oglycoside 

and other constituents from wheat leaves 

(Triticum aestivum L.). Z. Naturforsch. 55c, 337-340. 

Jørgensen, U., Hansen, M., Christensen, L.P., Jensen, K. & 

Kaack, K., 2000. Olfactory and quantitative analysis of 

aroma compounds in elder flower (Sambucus nigra L.) drink 

processed from five cultivars. J. Agri. Food Chem. 48, 

2376-2383. 

Kühn, B.F. & Grauslund, J., 2000. Evaluation of clones of the 

apple cultivar ‚Discovery‘ in Denmark. J. Am. Pom. Soc. 

54(2) 72-75. 

Larsen, E. & Christensen, L.P., 2000. Simple method for large 

scale isolation of the cyclic arylhydroxamic acid DIMBOA 

from maize (Zea mays L.). J. Agric. Food Chem., 48, 2556- 

2558. 

Martens, H.J. & Thybo, A.K., 2000. An integrated 

microstructural, sensory and instrumental approach to 

descibe potato texture. Lebensm.-Wiss. u.-Technol. 33, 

471-482. 

Nørbæk, R., Brandt, K. & Kondo, T., 2000. Identification of 

flavone C-glycosides including a new flavonoid chromophore 

from barley leaves (Hordeum vulgare L.) by improved 

NMR techniques. J. Agric. Food Chem. 48(5), 1703-1707. 

Nørbæk, R. & Kondo, T. 1999. Anthocyanins from flowers of 

Lilium (Liliaceae). Phytochemistry 50, 1181-1184. 

Olesen, J.E. & Grevsen, K., 2000. A simulation model of 

climate effects on plant productivity and variability in 

cauliflower (Brassica oleracea L. botrytis). Scientia 

Horticulturae. 83, 83-107. 

Sørensen, J.N., 2000. Ontogenic changes in macro nutrient 

composition of leaf-vegetable crops in relation to plant 

nitrogen status: A review. J.Veg.Crop. Prod. 6, 75-96. 

Sørensen, L. & Harker, F.R., 2000. Rheological basis of splitting 

in carrot storage roots. J. Am. Soc. Hort. Sci. 125, 

212-216. 

Thybo, A.K., Bechmann, I.E., Martens M. & Engelsen, S.B., 

2000. Prediction of sensory texture of cooked potatoes 

using uniaxial compression, near infrared spectroscopy 

and low field 1H NMR spectroscopy. Lebentsm. Wiss. u. 

–Technol. 33, 103-111. 

Thybo, A.K., Nielsen, M. & Martens, M., 2000. Influence of 

uniaxial compression rate on rheological parameters and 

sensory texture prediction of cooked potatoes. J. Text. 

Stud. 31, 25-40. 

Thybo, K. & Martens, M., 2000. Analysis of sensory assessors in 

texture profiling of potatoes by multivariate modelling. 

Food Qual. Pref. 11, 283-288. 

Vittrup Christensen, J., 2000. Hartland and Somerset sweet 

cherry in Denmark. J. Amrican Pom. Soc. 54(3), 159-160. 

Vittrup Christensen, J., 2000. Performance in Denmark of 16 

European varieties of sweet cherry. J. Amer. Pom. Soc. 

54(4), 172-176. 



Brandt, K. & Christensen, L.P., 2000. Vegetables as nutraceuticals 

- falcarinol in carrots and other root crops. In: 

Dietary anticarcinogens and antimutagens. Chemical and 

biological aspects, Ed. by I.T. Johnson and G.R. Fenwick. 

Royal Society of Chemistry, 386-391. 

Christensen, L.P., 2000. Primulaceae. In: Dermatologic Botany. 

Ed. by J. Avalos & H.I.Maibach. CRC Press Boca Raton, 

ISBN 0-8493-7361-1, 201-250. 

Christensen, L.P., Kristiansen, K. & Ørgraard, M., 2000. Alstroemeriaceae. 

In: Dermatologic Botany. Ed. by J. Avalos & 

H.I.Maibach. CRC Press Boca Raton, ISBN 0-8493-7361-1, 

273-310. 

Hansen, M., Jakobsen, H.B. & Christensen, L.P., 2000. The 

aroma profile of frozen green peas used for cold or warm 

consumption. In: Frontiers of flavour science. Ed. P. 

Schieberle, K.-H. Engel, Deutsche Forschungsanstalt für 

Lebensmittelchemie, Garching, 69-73.


Bertelsen, M., 2000. Flower bud formation and flower quality 

in apple and pear. Ph.D. Thesis The Royal Veterinary and 

Agricultural Univ., Copenhagen, 95 pp. 

Nørbæk, R., 2000. Characterisation of the flower pigments in 

Crocus and Lilium by 1D and 2D NMR techniques and other 

spectral evidence and their use as chemotaxonomical 

markers. Ph.D. Thesis The Royal Veterinary and Agricultural 

Univ., Copenhagen. DIAS Report 14, Horticulture, 129 pp. 

Sørensen, J.N., 2000. Chemical composition and nutritional 

quality of vegetable crops as influenced by ontogenesis, 

nitrogen supply and drought stress. Ph.D. Thesis The Royal 

Veterinary and Agricultural Univ., Copenhagen. DIAS Report 

16, Horticulture, 155 pp. 



Bjoern, G.K. & Kampmann, H.H., 2000. Screening field 

Riesenschäel cucumbers for resistance to downy mildew: 

management of interplot interference problems. Acta Hort. 

510, 77-80. 

Brandt, K., 2000. Chemical diversity of plant material. 

Proceeding. Vitafoods International Conference 2000. 3rd 

Int. Exhibition & Conference on Nutraceuticals and Food 

for Vitality 3-5 May 2000. Vitafoods International Ltd, 

McLaren House, Truro, United Kingdom, Paper No. 28. 

Brandt, K., 2000. Understanding and optimising factors 

affecting the contents of phytochemicals in cultivated 

plants. Proceedings, Bioactive Molecules, Plant Products for 

the Pharmaceutical and Healthcare Industries, University of 

York, 2-3 Oct. 2000., 3 pp. 

Brandt, K., Christensen, L.P., Hansen, S.L., Sandström, B., 

Barkholt, V., Frøkiær, H. & Kharazmi, A., 2000. Potentially 

poisonous plant compounds in food plants. Do they affect 

health positively or negatively? Poster at Nutritionists Meet 

Food Scientists and Technologists, Porto, Portugal, 12-14 

April 2000, 136. 

Brandt, K. & Mølgaard, J.P., 2000. Organic agriculture: Does it 

enhance or reduce the nutritional value of plant foods? 

Abstracts of lectures, Nutritional Enhancement of Plant 

Foods, 6-9 Sept. 2000, Norwich, UK, 24. 

Dalgaard, T., Halberg, N., Fenger, J., 2000. Fossil Energy Use 

and Emissions of Greenhouse Gasses in national Scenarios 

for Conversion to Organic Farming. In: Lerland, E. van, 

Lansink, A.O., & Schmieman E: New Challenges for Agriculture 

and Implications for Land Use. Chapter 7.2.1. p1-11. 

Int. Conf. on Sustainable Energy, Wageningen, The 

Netherlands. 

Grevsen, K., 2000. Competitive ability of pea (Pisum sativum 

L.) cultivars against weeds. In: Proc. of the 13th Int. 

IFOAM Conf. E. Alföldi, T., Lockeretz, W. and Niggli, U., 

Vdf Hochschulverlag AG an der ETH Zürich, 179. 

Grevsen, K., 2000. Modelling plant development of Broccoli. 

Acta Hort. 533, 567-574. 

Gundersen, P. & Kristensen, H.L., 2000. Nitrogen input, cycling 

and leaching in European forests. In: Acid rain 2000, 6th 

Int. Conf. on Acidic Deposition, Abstract Book, Kluwer 

Academic Publishers, 106. 

Hansen, M., Sørensen, J.N. & Wienberg, L., 1999. Changes in 

the chemical and sensory quality of green peas during 

development. In: Quality Management of Fruits and 

Vegetables. Ed. M. Hägg, Ahvenainen, R., Evers, A.M. & 

Tiilikkala, The Royal Society of Chemistry, UK, 134-137. 

Kidmose, U., Knuthsen, P., Hansen, M. & Justesen, U., 2000. 

Carotenoids and flavonoids in organically grown spinach 

(Spinacia oleracea L.) genotypes after deep frozen storage. 

Abstract to the European Neodiet Conference on Nutritional 

Enhancement of Plant Food, 51. 

Kidmose, U., Pedersen, L. & Nielsen, M., 2000. Use of ultrasonics 

for measurement of rheological characteristics of 

dough. Bericht über die 6. Tagung für Lebensmittelrheologie 

8-10. september 1999, 388-394. 

Kristensen, H.L. & Thorup-Kristensen, K., 2000. Root growth 

and nitrogen uptake from deep soil layers in vegetable crop 

production. In: Book of abstracts. ISHS Workshop: Towards 

an ecologically sound fertilisation in field vegetable production, 

September, Wageningen, Holland, 16. 


HortInfo – a web-based information system for horticultural 

production. In: Birkner, U., Amon, H., Ohmayer, G., 

Reiner, L., (eds.). Proc. of the 21st GIL Annual Conf., 

Freising - Weihenstephan, Germany, September 6-8 2000, 

p174-179. 

Sørensen, J.N. & Grevsen, K., 2000. Sprouting in bulb onions 

as influenced by nitrogen and water stress. In: Book of 

abstracts. ISHS Workshop: Towards an ecologically sound 

fertilisation in field vegetable production, September 2000, 

Wageningen, Holland, 26. 

Tersbøl, M. & Thorup-Kristensen, K., 2000. Undersown legumes 

as green manure in cereal production. In: IFOAM 2000 – 

The world grows organic. Proc. 13th Int. IFOAM Scientific 

Conf.. Eds. T. Alföldi, W. Lockerets & U. Niggli. Vdf Hochschulverlag, 

Zürich, 78. 

Thorup-Kristensen, K., 2000. Utilising differences in rooting 

depth to design vegetable crop rotations with high 

nitrogen use efficiency (NUE). In: Book of Abstracts. ISHS 

Workshop: Towards an ecologically sound fertilisation in 

field vegetable production, Sep., Wageningen, Holland, 30. 

Willumsen, J., 2000. Cabbage seedlings grown organically in 

plugs - substrate liming and fertilizer supply. Comb. Proc. 

Int. Plant Prop. Soc. 49, 429-433. 



Pedersen, L., Hansen, G. & Ahmt, T., 2000. Wheat quality for 

biscuit production. Proc. of 3rd Annual Meeting in the 

Danish Cereal Network, DIAS, Research Centre Flakkebjerg, 

Slagelse, 92-102. 


Bjørn, G.K., 2000. Sorter af blomkål, 2000. PVF Rapport nr. 1, 

17 pp. 

Bjørn, G.K., 2000. Sorter af issalat, 2000. PVF Rapport nr. 2, 

33 pp. 

Bjørn, G.K., 2000. Sortsforsøg med specialsalater, 1999. VEF 

Rapport Nr. 2000-07, 43 pp. 

Daugaard, H., 2000. Driftsanalyse for den danske erhvervsproduktion 

af surkirsebær, solbær og jordbær 1999. DJF 

rapport, Havebrug nr. 13., 28 pp. 

Daugaard, H., 2000. Driftsanalyse for den danske erhvervsproduktion 

af æbler og pærer 1999. DJF rapport nr. 15, 

Havebrug, 40 pp. 



– Dyrkning, kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og 

eftervirkning. DJF rapport nr. 37, Markbrug, 50 pp. 

Fagartikler 

Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, 2000. 

Forskel på gulerødders spisekvalitet. Artikel om rapport nr. 9, 

af Douglas McCall og Stine Møller. Grønne Fag 19(2), 16-17. 

Axelsen, J.Aa., Elmholt, S., Bilde, T., Christensen, O.M., 

Debosz, K., Gjelstrup, P., Kristensen, H.L., Mather, J.G., 

Mikkelsen, G., Petersen, H. & Rasmussen, K., 2000. 

Jordbearbejdning og biologisk aktivitet i dyrkningslaget. 

Tidsskrift for Landøkonomi 187, 280-289. 

Bertelsen, M., 2000. Sidste nyt fra pærefronten. Frugt & Bær 

29, 288-289. 

Bertelsen, M. & Pedersen, B., 2000. Dansk og hollandsk 

dyrkning på Fejø. Frugt & Bær 29, 302-303. 

Bertelsen, M. & Pedersen, B., 2000. Delcorf i dansk-hollandsk 

afprøvning. Frugt & Bær 29, 304-305. 

Bertelsen, M., Stentebjerg-Olesen, K. & Kühn, B. F., 2000. 

Miljøvenlig frugtavl i Washington og Oregon. Frugt & Bær 

29, 14-16. 

Bjørn, G.K., 2000. Alternative sorter testet i forsøg. Økologisk 

Jordbrug 20(211), 12. 

Bjørn, G.K., 2000. Ny asiesort angribes mindre af agurkskimmel. 

Grønne Fag 19(3), 24-25. 

Bjørn, G.K., 2000. Opaal fortsat den tidligste. Grønne Fag 

19(2), 20-22. 

Bjørn, G.K., 2000. Sortsafprøvning 1999 og 2000. Grønne Fag 

19(2), 8. 

Bjørn, G.K., 2000. Sortsafprøvning af rød egebladsalat. Grønne 

Fag 19(2), 14-16 

Bjørn, G.K. & Grevsen, K., 2000. Blomkål af en varierende 

kvalitet. Grønne Fag 19(5), 5-7. 

Bjørn, G.K. & Grevsen, K., 2000. Variationer til salatskålen: rød 

cikoriesalat (Radicchio). Grøn Viden 135, Havebrug, 6 pp. 

Bjørn, G.K. & Sørensen, L., 2000. Få sorter af rødkål til 

langtidskøl. Grønne Fag 19(7), 12-13. 

Christensen, L.P. & Kaack, K., 2000. Aromastoffer i hyld. 

JordbrugsForskning 4(6), 6-7. 

Christensen, L.P. & Larsen, E., 2000. Primin-frie Primula 

obconica nu på markedet. Gartner Tidende 116(16), 4-5. 

Christensen, L.P. & Larsen, E., 2000. Primula obconica – 

undersøgelse af ikke allergifremkaldende sorter. Grøn Viden 

130, Havebrug, 6 pp. 

Christensen, L.P., Larsen, E. & Knudsen, B., 2000. Rød solhat. 

Dyrkning af lægemiddelplanter i Danmark. Grøn Viden 133, 

Havebrug, 6 pp. 

Christensen, L.P., Larsen, E., Kristiansen, K., Jensen, M., 

Hansen, J. & Madsen, P.H., 2000. Medicinalplanten 

ginseng. Grøn Viden 136, Havebrug, 6 pp. 

Daugaard, H., 2000. God økonomi i dansk æble- og pæreproduktion. 


Daugaard, H., 2000. Jordbær efter hovedsæsonen. Frugt & Bær 

29, 32-33. 

Daugaard, H,. 2000. Revision af bladanalyser i jordbær. Frugt & 

Bær 29, 178-179. 

Daugaard, H., 2000. Sortsliste for jordbær 2001. Frugt & Bær 

29, 294-295. 

Daugaard, H., 2000. Store udbytteforskelle mellem landsdele. 

Frugt & Bær 29, 240-241. 

Daugaard, H., 2000. Strawberries by J. F. Hancock. CABI 1999. 

Book review in: Biol. Agric. Hort. 17, 371-372. 

Daugaard, H., 2000. Æblerne har overhalet pærerne. Frugt & 

Bær 29, 216-217. 

Daugaard, H., 2000. Økologiske jordbærsorter. Grønne Fag 

19(2), 10-11. 

Daugaard, H., 2000. Økologisk jordbærforskning i Danmark: 

Sortsvalg og kulturteknik. Forskningsnytt om økologisk 

landbruk i Norden (4), 17-18. 

Daugaard, H., 2000. Økonomi i bærproduktion. Frugt & Bær 29, 

118-119. 

Daugaard, H. & Callesen, O., 2000. Plantesystemer i Jonagored., 

Frugt & Bær 29, 152-153. 

Hansen, S.L., Christensen, L.P. & Brandt, K., 2000. Helbredsgavnlige 

stoffer fra vegetabilske fødevarer. JordbrugsForskning 

4(2), 9-11. 

Hansen, M., 1999. Fysiske og kemiske målinger af ærtekvalitet. 

I “Den Strategiske Ært”. Ed. Andersen, T. Forskningsforeningen 

for Forarbejdet Frugt og Grønt, København, 11-13. 

Jensen, J. & Pedersen, B. H., 2000. Plastdækning af sødkirsebær. 

Frugt & Bær, 29, 34-35. 

Kidmose, U. & Edelenbos, M., 2000. Grønsager og børn. 


Kühn, B.F., 2000. Kloner af Delcorf. Frugt & Bær 29, 122-123. 

Kühn. B.F., 2000. Nyt om æblesorter. Frugt & Bær 29, 180-181. 

Kühn, B.F., 2000. Sortsliste for æble og pære 2000. Frugt & 

Bær 29, 64-65. 

Kühn, B.F., 2000. Vurdering af Discovery kloner. Frugt & Bær 

29, 214-215. 

Kühn, B.F., Bertelsen, M & Stentebjerg-Olesen, K., 2000. 

Æblesorter i USA og Canada. Frugt & Bær 29, 36-37 

Kühn, B.F. & Thybo, A., 2000. Hvilke æbler vil børnene have? 

Frugt & Bær 29, 296-297. 

Kühn, B.F. & Thybo, A., 2000. Sådan smager de skurvresistente 

æblesorter. Frugt & Bær 29, 242-243. 

Kaack, K., 2000. Hyld som produktionsplante. Jordbrugs- 


Kaack, K., 2000. Råvarer og produkter af hyld. Frugt & Bær 29, 

94-95. 

Lindhard, H., 2000. Bekæmpelse af meldug i solbær. Frugt & 

Bær 29, 88-89. 

Lindhard, H., 2000. Den rigtige ‘Titania’. Frugt & Bær 29, 223. 

Lindhard, H., 2000. Dækkulturer og skurvresistente æblesorter, 

Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden (4), 13-16.

60 

61 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PRYDPLANTER OG VEGETABILSKE FØDEVARER 

Lindhard, H., 2000. Nye solbærsorter fra Skotland, Frugt & Bær 

29, 115. 

Lindhard, H., 2000. Ægte eller uægte ‘Titania’. Frugt & Bær 29, 

168. 

Lindhard, H., 2000. Økologisk frugt og bær: Et langt, sejt træk. 

Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden (4), 1-3. 

Lindhard, H. & Bengtsson, M., 2000. Gen-vejen bruges i 

kampen mod æbleskurv. Frugt & Bær 29, 274-275. 

Lindhard, H. & Toldam-Andersen, T., 2000. På vej mod skadetærskler 

i solbær. Frugt & Bær 29, 222-223. 

Lindhard Pedersen, H., 2000. Æbler uden kemi, Årsberetning 

1999. Danmarks JordbrugsForskning, 24-25. 

Lindhard Pedersen, H. & Daugaard, H., 2000. Frugt- og 

bærsorter til haven. Grøn Viden 131, Havebrug, 20 pp. 

McCall, D. & Bertelsen, M., 2000. Tynding af Elstar med ATS. 

Frugt & Bær 29, 86-87. 

Melander, B. & Willumsen, J. 2000. Striglen kan holde løg og 

porre rene. Økologisk Jordbrug 20 (214), 13. 

Nielsen, M., 2000. Løgenes fasthed kan måles. Grønne Fag 

19(1), 14-15. 

Nielsen, M. & Kidmose, U., 2000. Ultralyd – en målemetode 

under udvikling. Plus proces (14)6, 8-10. 


Kvalitetstest af sphagnum – hvor langt er vi? Gartner 

Tidende 116(45), 6-7. 


Kvalitetstest af sphagnum – hvor langt er vi? IPPS Info 

2000(4), 179-184. 

Pedersen, B.H. & Jensen, J., 2000. Sortering, køling og 

gødskning af sødkirsebær. Frugt & Bær 29, 6-7. 

Schwarz, K.-U. & Kaack, K., 1999. Strå kan erstatte plast og 

træ. JordbrugsForskning 6, 7-9. 

Sørensen, J.N., 2000. Næringsindholdet i grønsager: Betydningen 

af vand, kvælstof og høsttidspunkt. Jordbrugs- 


Sørensen, L. & Bertelsen, M., 2000. Gødevanding i nyetablerede 

Pigeon æbler. Frugt & Bær 29, 112-114. 

Thorup-Kristensen, K., 2000. Efterårsseminaret: Effekter af 

sædskifte samt brug af efterafgrøder på rodudvikling og 

jordfrugtbarhed. Tidsskrift for landøkonomi 187, 315-319. 

Thorup-Kristensen, K., Østergaard, H.S. & Tersbøl, M., 2000. 

Valg afgrøder efter jordtype og nedbør. Agrologisk 18(3), 23. 

Thybo, A.K., 2000. Spisekvalitet af kartofler – fokus på tekstur. 

Plus Proces 3, 10-12. 

Vittrup, J., 2000. Blomsterløgenes paradis. Havebladet (4), 6. 

Vittrup, J., 2000. Bær til surbundsbede. Havebladet (3), 13. 

Vittrup, J., 2000. Der er andre frugter end æbler og pærer. 

Havebladet (3), 16-17. 

Vittrup, J., 2000. Frugt og bær fra nord og syd. Havebladet 

(4), 8-9. 

Vittrup, J., 2000. Nye sorter på gamle frugttræer. Havebladet 

(2), 8-9. 

Willumsen, J., 2000. Såmedier til økolgiske udplantningsplanter 

– kalkning og gødningstilførsel. IPPS Info 2000(1), 

22-27. 


Brandt, K., 2000. Center for Dansk Plantemedicin (CDP). 

Beskrivelse af det nye center og arbejdsområder. 

http://www.plantemedicin.org/

Afd. for Plantebiologi 

Afdelingen forsker i kulturplantens egenskaber 

og livsytringer herunder i dens anvendelse 

i landbruget og i agroindustrien 

til fødevarer, foder og non-food. Forskningen 

omfatter transformationsteknikker, 

indsættelse af transgener, molekylær 

genetik og undersøgelse af planters stofskifteprocesser. 

Disse aktiviteter er koordineret med 

forskning i planternes resistensegenskaber, 

udbyttefysiologiske forhold, frøgivende 

evne og indholdsstoffer. 




Brinch-Pedersen, H., Olesen, A., Rasmussen, S.K. & Holm, P.B., 

2000. Generation of transgenic wheat (Triticum aestivum 

L.) for constitutive accumulation of an Aspergillus phytase. 

Molecular Breeding 6, 195-206. 

Holm, P.B., Olsen, O., Schnorf, M., Brinch-Pedersen, H. & 

Knudsen, S., 2000. Transformation of barley by 

microinjection into isolated zygote protoplasts. Transgenic 

Research, 9, 21-32. 

Müller, R., Lind-Iversen, S., Stummann, B.M. & Serek, M., 

2000. Expression of genes for ethylene biosynthesis 

enzymes and an ethylene receptor gene in senescing 

flowers of miniature potted roses. J. of Horticultural 

Science and Biotechnology 75, 12-18. 

Sørensen, S.O., Pauly, M., Bush, M., Skjøt, M., McCann, M.C., 

Borkhardt, B. and Ulvskov, P., 2000. Pectin engineering: 

Modification of potato pectin by in vivo expression of an 

endo-1,4- b-D-galactanase.(2000) Proc. Natl. Acad. Sci. 

USA 97(13): 7639-7644. 

Webb, KJ, Skøt, L, Nicholson, MN, Jørgensen, B, & Mizen, S., 

2000. Mesorhizobium loti Increases Root-Specific 

Expression of a Calcium-Binding. Protein Homolue 

Identified by Promoter Tagging in Lotus japonicus. MPMI 

13(6): 606-616 

White, D.W.R., Woodfield, D., Dudas, B., Forster, R.L.S. & Beck, 

D.L., 2000. White clover molecular genetics. Plant Breeding 

Reviews Vol.17, 191-224. 

Aamlid, T.S., Heide, O.M. and Boelt, B., 2000. Primary and 

secondary induction requirements for flowering of contrasting 

European varieties of Loloum perenne. Annals of 

Botany 86, 1087-1095. 



Ferris, R., Wheeler, T.R., Ellis, R.H., Hadley, P., Wollenweber, 

B., Porter, J.R., Karacostas, T.S., Papadopoulos, M.N. & 

Schellberg, J. 2000. Effects of high temperature extremes 

on wheat. In: Climate Change, Climatic variability and 

Agriculture in Europe – an integrated assessment. (eds: 

Downing, T., Harrison, P.A., Butterfield, R.E. & Lonsdale, 

K.G.), p31-57. 


Lomholt, A., 2000. Physiological quality of grass and vegetable 

seeds. Ph.D.-thesis. 86 pp. 



Boelt, B. & Deleuran, L.C., 2000. Organic forage seed production. 

Proc. 13th Int. IFOAM Scientific Conf., Basel, 

Schweiz. 228-229 pp. 

Forskningen skal inden for primært 

korn-, frø- og industriplanter klarlægge 

sammenhænge på det molekylærbiologiske 

niveau og koble dem sammen 

med genetiske, fysiologiske og biokemiske 

problemstillinger i relation til planteforædling, 

planteproduktivitet og indholdsstoffer. 

Forskningen skal levere det biologiske 

grundlag for under forskellige dyrkningsforhold, 

at kunne forstå planters 

Borkhardt, B., Jørgensen, B., Skjøt, M., Sørensen,S., Ulvskov, 

P., McCann, M., Bush, M., Doeswijk Voragen, C., Schls, H., 

Vincken, J.-P., Voragen, F., Oomen, R., Visser, R., Pauly, M., 

2000. Remodelling pectin structure in potato. Plant 

Biology 2000, San Diego, California, July 15-19. Abstract 

326. 

Braunstein, T. H. & Albrechtsen, M., 2000. A Comparative 

Study of the Post-Transcriptional Gene Silencing Target in 

Different GUS-Transformed Tobacco Plants. 6th Int. Cong. 

of Plant Molecular Biology, Québec, Canada, 18-24 June. 

Abstract S 07 - 2. 

Brinch-Pedersen, H., Olesen, A., Rasmussen, S., Hatzack, F. & 

Holm, P.B., 2000. Transgenic wheat (Triticum Aestivum L.) 

for improved phosphate bioavailability. 6th International 

congress of plant molecular biology, Québec, Canada, June 

18-24, 03-13. 

Deleuran, L.C. & Boelt, B., 2000. Utilization of forage cuts in 

organic grass seed production. In: Søegaard, K., Ohlsson, 

C., Sehested, J., Hutchings, N.J. and Kristensen, T. (eds). 

Grassland farming. Balancing environmental and economic 

demands. Proc. of the 18th General Meeting of the 

European Grassland Federation Aalborg, Denmark, 552-555. 

Flengmark, P., 1999. Trials with hemp for fibre production. Cost 

814 – Alternative crops for sustainable agriculture, 13-15 

June. Turku, Finland, 313-316. 

Itenov, K. & Flengmark, P., 2000. Seed quality of yellow lupin 

(lupinus luteus) grown in Denmark. 9th Int. Lupin Conf., 

213-215. 

Jensen, A.M.D., 2000. Seasonal variation of lolitrem B 

synthesis in perennial ryegrass grown for seed production 

in Denmark – preliminary results. 4th Int. Neotyphodium/ 

Grass Interactions Symposium. Book of Abstracts, 168. 

Jensen, A.M.D. & Deleuran, L.C., 2000. Effects of Neotyphodium 

spp. infections on photosynthesis in perennial 

ryegrass. 4th Int. Neotyphodium/Grass Interactions 

Symposium. Book of Abstracts, 106. 

Jørgensen, J.R. & Wollenweber, B., 2000. Effect of manure-N 

on nutritional value and digestibility of organic grown oats 

in Denmark. Sixth International Oat Conference „Why 

Oats?“, Canterbury, New Zealand. 13-16 November, 92-96. 

Mølhøj, M., Dal Degan, F., Johansen, B., Ulvskov, P., Borkhardt, 

B., 2000. Membrane-anchored endo-1,4-beta-glucanases in 

oilseed rape and Arabidopsis thaliana. 6th Int. Cong. of 

Plant Molecular Biology, Québec, Canada, 18-24 June. 

Abstract S 04 - 8. 

Skjøt, M.; Sørensen, S.; Bush, M.; Jørgensen, B.; Borkhardt, B. 

& Ulvskov. P., 2000. Tuber-specific expression of a fungal 

endo-(1->5)-alpha-arabinanase in potato results in phenotypic 

alterations. Poster abstract S04-25, 6th Int.l Cong. of 

Plant Molecular Biology, June, Quebec, Canada. 

Ulvskov, P., 2000. Remodelling polysaccharide structure in 

potato. 10th International Symposium Plant Polysaccharides 

2000, Wageningen University and Research Centre, 

August 23-26, p2. 

behov og reaktioner og for at kunne optimere 

samspillet mellem planter og dyrkningsparametre. 




• Afgrødeøkologi og produktkvalitet 

• Molekylærgenetik og bioteknologi 

• Bioteknologigruppen 

Vincken, J-P., Borkhardt, B., Bush, M., Doeswijk-Voragen, C., 

Dopico, B., Labrador,E., Lange, L., McCann, M., Morvan, C., 

Muños, F., Oomen, R., Peugnet, I., Rudolph,B., Schols, H., 

Sørensen, S., Ulvskov,P., Voragen, A., Visser, R., 2000. 

Remodelling Pectin Structure in Potato. In: Developments 

in Plant Genetics and Breeding, Vol. 6: Phytosfere ’99 

Highlights in European Plant Biotechnology Research and 

Technology Transfer. Proc. of the 2nd European Conf. on 

Plant Biotechnology, Rome, Italy, 7-9 June 1999. pp245- 

256 .Gert E. de Vries and Karin Metzlaff (Eds.) Elsevier 

Science B.V., Amsterdam. 

Wollenweber, B., Jensen, C.R., Schellberg, J. & Porter, J.R., 

2000. Effects of water deficits and high temperature-events 

in wheat. In: COST 828 Workgroup 2 meeting, Edinburgh, 

Scotland, June 8-11, p25. 



Jørgensen, J.R., 2000. Er der lighedstegn mellem proteinprocent 

og kvalitet af hvede til human konsum? Efterårskonference 

2000, 3. oktober, Hotel Nyborg Strand. Bilag til 

Efterårskonfenrence 2000, 36. 


Brinch-Pedersen, H., 2000. Phytate and phytase in plants. 

DIAS Report, 27, 1-39. 

Flengmark, P., 2000. Dyrkning af hamp og takkeklap som 

energiafgrøder. DJF rapport 29, Har energiafgrøder en 

fremtid i Danmark? (Ed: Jørgensen, U.) 12-17 pp. 

Jørgensen, J.R., 2000. Hvede, rug og triticale til energi – 

input, udbytte og kvalitet. DJF rapport29, Har energiafgrøder 

en fremtid i Danmark? (Ed: Jørgensen, U.) 6-11 pp. 

Madsen, N.P., Reffstrup, T. & Flengmark, P., 2000. Triticale som 

energiafgrøde. Biomasseudbytte og brændværdi efter 

udvaskning af ribbehøstet eller skårlagt triticale. DJF 

rapport, Markbrug, 26, 33 pp. 

Fagartikler 

Boelt, B., 2000. Efterårsudlæg af engrapgræs. Tidsskrift for 

Frøavl, 1, 10-11. 

Boelt, B., 2000. Etablering är A och O i vallfröodling. Svensk 

Frötidning, 2: 8-10. 

Boelt, B., 2000. Samdyrkning af græs og kløver. Temanummer – 

Økologisk Frøavl. Dansk Frøavl 9, 150-151. 

Deleuran, L.C., 2000. Etablering af almindelig rajgræs i kornrækkerne. 

Grøn Viden 217, Markbrug. 

Deleuran, L.C., 2000. Rajgræs i eller mellem kornrækkerne. 

Dansk Frøavl 3, 44-45. 

Deleuran, L.C. & Boelt, B., 2000. Frøhøst 2000 – resultater fra 

Forskningscenter Flakkebjerg. Tidsskrift for Frøavl 3, 7-8. 

Flengmark, P., 2000. Rapeseed and environment. GCIRC 

(Groupe consultatif international de recherche sur le colza) 

Bulletin No. 17, October 2000. Crop management in 

Denmark, 79-80.

62 

63 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PLANTEBIOLOGI 

Gislum, R., 2000. Forsøg med kvælstofsensor i frøgræs. Dansk 

Frøavl nr. 2, 29. 

Gislum, R., 2000. Kvælstofoptagelse ved vandstress. Dansk 


Gislum, R., 2000. Kvælstof til almindelig rajgræs og rødsvingel. 

Planteavlsberetning 2000, Storstrømmens Planteavls- 

Rådgivning, 146-149. 

Gislum, R., Knudsen, L. & Haldrup, C., 2000. Kvælstof til 

frøgræs.Oversigt over Landsforsøgene 2000, afsnittet „Frøog 

industriafgrøder“, 157-160. 

Jensen, A.M.D., 2000. Endofytter gavner græsset. Dansk Frøavl 

nr. 7, 114. 

Jensen, A.M.D., 2000. Endofytter i almindleig rajgræs. Dansk 


Jørgensen, J.R., 2000. Protein gør det ikke alene. Agrologisk – 

om markbrug, 10-11. 

Larsen, N.S. & Gislum, R., 2000. Alm. rajgræs gemmer N i 

rødderne. Dansk Frøavl nr. 4, 64. 


Geshi, N., Jørgensen, B., Scheller, H.V., Ulvskov, P., 2000. In 

vitro biosynthesis of 1,4-ß-galactan attached to rhamnogalacturonan. 

Planta 210: 622-629. 

Ulvskov, P., 2000. Modifications of Pectins. Plant Biotechnology 

Europe 2000. (EPBN brochure June 2000, Gert de 

Vries (ed.) p6 [www.epbn.org].

Afd. for Plantebeskyttelse 

I afdelingen findes Danmarks mest omfattende 

ekspertise inden for plantebeskyttelse. 

Det overordnede mål for afdelingen 

er at udvikle miljøvenlig plantebeskyttelse, 

som er effektiv og profitabel for 

land- og havebruget både i konventionelle 

og økologiske driftsformer. 

Forskningen omfatter ukrudt, plantesygdomme, 

skade- og nyttedyr, bier og 




Bayles R.A., Flath, K., Hovmøller, M.S. & de Vallavieille-Pope, 

D. 2000. Breakdown of the Yr17 resistance to yellow rust 

of wheat in northern Europe. Agronomie 20, 805-811. 

Brødsgaard, C. J., Hansen, H. & Ritter, W. 2000. Progress of 

Paenibacillus larvae larvae infection in individually inoculated 

honeybee larvae reared singly in vitro, in micro 

colonies, or in full-size colonies. Journal of Apicultural 

Research 39, pp19-27. 

Brødsgaard, C.J., Ritter, W., Hansen, H. & Brødsgaard, H.F. 

2000. Interactions among varroa mites, acute paralysis 

virus, and Paenibacillus larvae larvae and their influence 

on mortality of larval honeybees in vitro. Apidologie 31, 

pp534-554. 

Enkegaard, A. & Brødsgaard, H.F., 2000. Lasioseius fimetorum 

(Acarina: Podocinidae): A soil-dwelling predator of glasshouse 

pests? BioControl 45, 285-293. 

Greenberg, S.M., Legaspi, B.C., Jr., Jones, W.A. & Enkegaard, 

A., 2000. Temperature-dependent life history of Eretmocereus 

eremicus (Hymenoptera: Aphelinidae) on two 

whitefly hosts (Homoptera: Aleyrodidae). Envionmental 

Entomology 29 (4), 851-860. 

Gyldenkærne, S. & Jørgensen, S.E., 2000. Modelling the 

bioacailability of pesticides to soil-dwelling organisms. 

Ecological Modelling 132, 203-230. 

Gyldenkærne, S., Ravn, H.P & Halling-Sørensen, B., 2000. The 

effect of dimetoate and cypermethrin on soil-dwelling 

beetles under semi-field conditiona. Chemosphere 41, 

1045-1057. 

Hansen, L.M. 2000. Establishing control threshold for bird 

cherry-oat aphid (Rhopalosiphum Padi L.) in spring barley 

(Hordeum Vulgare L.) by aphid-days. Crop Protection 19, 

191-194. 

Holst, N., Meikle, W. G., Markham, R. H. 2000. Grain injury 

models for Prostephanus truncatus (Coleoptera: 

Bostrichidae) and Sitophilus zeamais (Coleoptera: 

Curculionidae) in rural maize stores in West Africa. J. 

of Economic Entomology 93, 1338-1346. 

Hovmøller, M.S., Caffier, V., Jalli M., Andersen, O., Besenhofer 

G., Czembor, J.H., Dreiseitl, A., Felsenstein, F., Fleck, A., 

Heinrics, F., Jonsson, R., Limpert, E., Mercer,P., Plesnik, S., 

Rashal, I., Skinnes, H., Slater, S. & Vronska, O. 2000. The 

European barley powdery mildew virulence survey and 

disease nursery 1993-1999. Agronomie 20, 729-743. 

Jensen, S.E., 2000. Insecticide resistance in the western flower 

thrips, Frankliniella occidentalis. Integrated Pest Management 

Reviews 5: 131-146. 

Jensen, S.E., 2000. Mechanisms associated with methiocarb 

resistance in Frankliniella occidentalis (Thysanoptera: 

Thripidae). J. of Economical Entomology 93, 464-471. 

Jensen, S. E. & Brødsgaard, H. F., 2000. Host plant effects on 

activity of detoxification enzymes and insecticide tolerance 

in western flower trips, Frankliniella occidentalis (insecta), 

ATLA 28, pp503-508. 

Joner, E.J., Ravnskov, S. & Jakobsen, I. 2000. Arbuscular 

mycorrhizal phosphate transport under monoxenic 

conditions using radio-labelled inorganic and organic 

phosphate. Biotechnology Letter 22, 1705-1708. 

bisygdomme, pesticiders effekt og 

skæbne samt beslutningsværktøjer. Den 

retter sig ikke alene mod dansk jordbrug 

men rummer også projekter i Østeuropa 

og udviklingslandene. 





Larsen, J., Mansfeld-Giese, K. & Bødker, L., 2000. Quantification 

of Aphanomyces euteiches in pea roots using 

specitic fatty acids. Mycological Research 104, pp858-864. 

Mathiassen, S.K., Kudsk, P.& Jensen, P.E., 1999. Tolerance of 

difference grass seedlings to sulfonylurea herbicides. J. of 

Applied Seed Production, 7-14. 

Meikle, W.G., Holst, N., Degbey, P., Oussou, R. 2000. An evaluation 

of sequential sampling plans for the larger grain 

borer (Coleoptera: Bostrichidae) and the maize weevil 

(Coleoptera: Curculionidae) and of visual grain assessment 

in West Africa. J. of Economic Entomology 93, 1822-1831. 

Melander, B. & Rasmussen, K. 2000. Reducing intrarow weed 

numbers in row crops by means of a biennial cultivation 

system. Weed Research, 40 (2), 205-218. 

Nicolaisen, M., Nielsen, S. L., Scheel, C., Morris, J. & Barker, I. 

2000. High ELISA backgrounds in virus testing of Chlorophytum 

comosum (Thun.) Jacques. Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten 

und Pflanzenschutz 107, (4), pp376-379 

Nielsen, S. A., Brødsgaard, C. J. & Hansen, H. 2000. Effects on 

Detoxification Enzymes in different life stages of Honey 

Bees (Apis mellifera L., Hymenoptera: Apidae) Treated with 

a Synthetic Pyrethroid (Flumethrin). ATLA 28, pp437-443. 

O’Hara, R.B., Nielsen, B.J., Østergård, H. 2000. The Effect of 

Fungicide Dose on the Composition of Laboratory Populations 

of Barley Powdery Mildew. Plant Pathology, 49, 558-566. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. 2000. Design of 

an organic farming crop rotation experiment. Acta Agric. 

Scand., Section B, Soil and Plant Science 50, 13-21. 

Olesen, J.E., Jørgensen, L.N. & Mortensen, J.V. 2000. Nitrogen 

application, irrigation strategy and fungicide control in 

winter wheat on a sandy soil. II. Radiation interception 

and conversion. J. of Agric. Sci., Cambridge 134, 13-23. 

Olesen, J.E., Mortensen, J.V., Jørgensen, L.N. & Andersen, M.N. 

2000. Nitrogen application, irrigation strategy and fungicide 

control in winter wheat on a sandy soil. I. Yield, 

yield components and nitrogen uptake. J. of Agric. Sci., 

Cambridge 134, 1-11. 

Rabølle, M & Spliid, N.H. 2000. Sorption and mobility of 

metronidazole, olaquindox, oxytetracycline and tylosin in 

soil. Chemosphere 2000, 40. 715-722. 

Rasmussen, K. & Rasmussen, J. 2000. Barley seed vigour and 

mechanical weed control. Research 2000, 40, 219-230. 

Sigsgaard, L. 2000. Temperature-dependent duration of development 

and parasitism of three cereal aphid parasitoids, 

Aphidius ervi, A. rhopalosiphi, and Praon volucre. Entomologia 

Experimentalis et Applicata 95: 173-184. 

Stachewicz, H., Larsen, J. & Schulz, H. 2000. Pathotype 

determination of Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc. 

from Denmark. Nachrictenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 52, 

pp116-118. 


Gyldenkærne, S., 2000. Risk assessment of pesticides in agricultural 

fields with special emphasis on carabids and 

staphylinids. Inst. of Analytical and Pharmaceutical Chemistry, 

The Royal Danish School of Pharmacy, 41pp + app. 

Jensen, S.E., 2000. Insecticide resistance in the western flower 

thrips, Frankliniella occidentalis. Department of Chemistry 

and Biology, Roskilde University, pp101. 

• Ukrudtsøkologi og ikke-kemisk 

bekæmpelse 

• Plantepatologi 

• Entomologi, inklusive bier og bisygdomme 

• Pesticidforskning, effekt 

• Pesticidforskning, skæbne/miljø 

• Beslutningsstøtte/modellering/ 

bistandssamarbejde 

Nielsen, K. 2000. Molecular characterisation and biological 

control of grey mould (Botrytis spp.) in onion. Ph.D. 

thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, 

Copenhagen, p86. 



Bousset, L, Østergård, H., Hovmøller, M.S., Caffier, V., 

Vallavieille-Pope, C. de 2000. Effectiveness of powdery 

mildew resistance genes in autumn-sown and spring-sown 

barley crops. Acta Phytopathologica et Entomologica 

Hungarica 35, 153-159. 

Brandmayr, P., Casale, A., Lövei, G.L., Vigna-Taglianti, A. 

(Eds.), 2000. Natural history and applied ecology of 

carabid beetles. Proc. of the IXth European Symposium of 

Carabidologists. Pensoft Publishers, Sofia-Moscow, 300 pp. 

Brødsgaard, H.F. & Enkegaard, A., 2000. Interspecific interactions 

among entomophagous insects in protected cultures. 

Proc. XXI Int.Conf. Entomol., Iguacu Falls, Brazil, 

August 20-26, 208. 

Cartellieri, M. & Lövei, G.L., 1999. Seasonal dynamics and 

reproductive phenology of Plocamosthetus planiusculus 

(White) and Megadromus turgidiceps (Broun), two endemic 

in New Zealandground beetles. In: Brandmayr, P., Casale, 

A., Lövei, G.L. & Vigna-Taglianti, A., (Eds.) Proc. of the IX 

European Symposium of Carabidologists. Pensoft Publ., 

Sofia, Moscow, 179-184. 

Eilenberg, J., Enkegaard, A., Vestergaard, S. & Jensen, B. 

2000. Biocontrol of Pests on Plant Crops in Denmark: 

Present Status and Futre Potential. Biocontrol Science an 

Technology 10, 703-716. 

Fomsgaard, I.S. 2000. Quantification of pesticide degradation 

in subsoil by laboratory incubation. Global Environmental 

Issues in the 21th Century: Problems, Causes and Solutions. 

3rd SETAC World Cong. 21-25 May, Brighton, UK, Abstract 

39. 

Hansen, H., 1999. Mesilaste haudmehaigused, nende ravi, 

profülaktika ja uurimine taanis. EML, 21-22 March 1998, 

Estonia, pp14. 

Hansen, L.M., 2000. Effects of antibiosis in different varieties 

of faba bean (Vicia faba) to the black bean aphid (aphis 

fabae) grown under organic conditions. Proc. 13th Int. 

IFOAM Scientific Conf., 110. 

Henriksen. K.E., Jørgensen, L.N. & Nielsen, G.C. 2000. PC-Plant 

Protection – a tool to reduce fungicide input in winter 

wheat, sinter barley and spring barley in Denmark. 

Brighton Crop Protection Conf.. Pest and diseases. 835-840. 

Hossy, H. , Henriksen, K.E. & Jørgensen, L.N. 2000. PC-Plant 

Protection – a Decision Support System for Danish Agriculture 

– The disease and pest module. Development of 

sustainable agriculture on the verge on the 21st century. 

IUNG, Pulawy, Polen 1-2 June, pp159-169. 

Hovmøller, M.S. & Justesen, A.F. 2000. Evolution in populations 

of Puccinia striiformis f.sp. tritici in Northwest 

Europe. Acta Phytopathologica et Entomologica Hungarica 

35, 395.

64 

65 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PLANTEBESKYTTELSE 

Jensen, K.F. & Nielsen, P.R. 2000. PC Plant Protection – a 

Decision Support System for Danish Agriculture – The 

weed module. Konferencebilag til Int. konf. i Polen 

„Development of sustainable agriculture on the verge 

of the 21st Century“. Gospodarowanie w rolnictwie 

zrównowazonym u progu XXI wieku. Zeszyt 120/1, 185-193. 

Jensen, P. K. & Arvidsson, T. 2000. Does drop size affect 

airborne drift and sedimentation drift to the same extent?. 

Aspects of Applied Biology 57, „Pesticide Application“, 

pp91-96. 

Jørgensen, L.N., Nielsen, G.C. & Henriksen, K.E. 2000. Margin 

over cost in disease management in winter wheat and 

spring barley in Denmark. Brighton Crop Protection 

Conference. Pest and disease, 655-662. 

Kudsk, P. 2000. Optimising herbicide mixtures according to 

weed flora. Proc. of the 3rd Int. Weed Science Cong., p115. 

Lövei, G.L., 2000. Effects of transgenic plants along the food 

chain: Can theory help?. Proc. XXI Int. Conf. Entomol., 

Iguacu Falls, Brazil, August 20-26, 315. 

Lövei, G.L. & Lola-Luz, D., 2000. Interactions between the 

aphid parasitoid Praon volucre and the predator Coccinella 

septempunctata. Proc. XXI Int. Conf. Entomol., Iguacu 

Falls, Brazil, August 20-26, 397. 

Mathiassen, S. K., Kudsk, P. & Jensen, P. K. 2000. Comparison 

of herbicide performance in climate simulator, semi-field 

and field experiments. BCPC Symposium Proc. No. 74: Predicting 

field performance in crop protection, pp209-214. 

Mølgaard, J.P., Mikkelsen, G., Holm, S. 2000. Quality of organic 

potatoes. Proc. 13th Int. IFOAM Scientific Conf., 28-31 

August, Convention Center Basel, 300. 

Nielsen, B.J., Borgen, A. & Kristensen, L. 2000. Control of seed 

borne diseases in production of arganic cereals. The BCPC 

Brighton Conf. – Pest & Diseases 2000, (1), 171-176. 

Næstoft, T., Hovmøller, M.S. & Munk, L. 2000. Latent period and 

lesion growth of Puccinia striiformis f.sp. tritici isolates 

representing various pathotypes and AFLP profiles. Acta 

Phytopathologica et Entomologica Hungarica 35, 299-306. 

Olesen, J.E., Askegaard, M., Rasmussen, I.A. 2000. Crop production 

during the first course of an organic crop rotation 

trial in Denmark. Aspects of Applied Biology 62, 187-195. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. 2000. Crop rotations 

for grain production. In: T. Alföldi, W. Lockeretz & U. 

Niggli (Eds.) Proc. 13th Int. IFOAM Scientific Conf., 28-31 

August, Basel, p145. 

Rasmussen, I.A., Melander, B., Rasmussen, K., Jensen, R.K., 

Hansen, P.K., Rasmussen, G., Christensen, S. & J. Rasmussen 

2000. Recent advances in weed management in cereals 

in Denmark. Proc. 13th IFOAM Scientific Conf. Basel 2000, 

p178. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & J.E. Olesen 2000. Weeds and 

weed control in organic crop rotation experiments. Proc. 

13th IFOAM Scientific Conf., Basel 2000, p182. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M., Olesen, J.E. 2000. Weed control 

in organic crop rotation experiments for grain production. 

In: T. Alföldi, W. Lockeretz & U. Niggli (Eds.) Proc. 

13th Int. IFOAM Scientific Conf., 28-31 August, Basel, p182. 


HortInfo – a web-based information system for horticultural 

production. In: Birkner, U., Amon, H., Ohmayer, G., Reiner, 

L., (eds.). Proc. 21st GIL Annual Conference, Freising - 

Weihenstephan, Germany, September 6-8 2000, p174-179. 



Brødsgaard, C.J. & Hansen, H., 2000. Undgå biforgiftninger – 

Plantebeskyttelse uden bivirkninger. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport 25, Markbrug, 

63-65. 

Brødsgaard, H.F. & Enkegaaard, A., 2000. Biologisk bekæmpelse 

af skadedyr i væksthuse, status og fremtidsperspektiver. 


rapport 12, Havebrug, 7-15. 

Christensen, S., Heisel, T., Rasmussen, G., Walter, M. & Holst, 

N. 2000. DAPS – beslutningsstøttemodel til præcisionsjordbrug. 

17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF rapport 25, 23-24. 

Enkegaard, A., 2000. Nyt forskningsprogram om ressourceminimering 

i prydplanteproduktionen. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport 25, Markbrug, 

53-54. 

Enkegaard, A., Brødsgaard, H.F. & Jacobsen, S., 2000. 

Livscyklusforhold for spindemidegal-myggen Feltiella 

acarisuga. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF rapport 12, Havebrug, 113-117. 

Enkegaard, A., Svendsen, M.S. & Brødsgaard, H.F. 2000. 

Fugtighedens indflydelse på prædationskapaciteten over for 

spindemide-æg hos larver af spindemidegalmyggen 

(Feltiella acarisuga). 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport 12, Havebrug, 119-123. 

Friis, E., Keller, B. & Rubow, T., 2000. Ukrudtsbekæmpelse i 

juletræer. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF-rapport 25, 25-27. 

Hansen, J.G., Bødker, L. & Nielsen, B.J. 2000. Beslutningsstøtte 

til bekæmpelse af kartoffelskimmel. 17. Danske 

Planteværnskonference, marts 2000, DJF rapport 24, 87-99. 

Hansen, L.M., 2000. Forskellige hestebønnesorters (Vicia faba) 

værtplanteegenskaber over for bedebladlus (Aphis fabae). 


rapport 25, Markbrug, 47. 

Hansen, L.M. & Henriksen, K.E., 2000. Skadetærskler for 

bladlus i vinterhvede med indbygget vejr. 17. Danske 

Planteværnskonference, marts 2000, DJF rapport 25, 

Markbrug, 43. 

Hansen, L.M. & Nielsen, G.C., 2000. Havrecystenematoder i 

majs. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, DJF 

rapport 25, Markbrug, 45. 

Hansen, L.M. & Riedel, W., 2000. Bladlus i frilandssalat. 17. 

Danske Planteværnskonference, marts 2000, DJF rapport 

25, Markbrug, 49-50. 

Hansen, P.K. & Christensen, S., 2000. Indeksering af vinterhvedesorters 

konkurrenceevne over for ukrudt. 17. Danske 


103-113. 

Hansen, P.K., Christensen, S., Noyé, G., Kristoffersen, P., 

Larsen, K. & Seierø, M., 2000. Monitering af ukrudtets 

dækningsgrad på fortove med kamerasystemet WeedEye. 


rapport 25, 13-15. 

Henriksen, K.E., Felkl, G. & Bøjer, O.Q., 2000. Frugt og grønsager 

på Internettet. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport 25, Markbrug, 39-40. 

Henriksen, K. E., Jørgensen, L. N. 2000. Sygdomsmodellerne i 

PC-Planteværn. Seminar om Planteværn 2000. 24-25 

Henriksen, K.E., Jørgensen, L.N., Jensen, K.F. & Nielsen, G.C., 

2000. Justering af PC-Planteværns sygdomsmodeller og 

doseringer baseret på forsøg. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport 24, 59-76. 

Hossy, H. & Bjerre, K.D., 2000. Klimabaserede risikomodeller 

for Septoria og meldug. 17. Danske Planteværnskonference, 

marts 2000, DJF rapport nr. 25, 29-30. 

Hovmøller, M.S., Pinnschmidt, H., Eriksen, L. & Østergård H, 

2000. Resistance to foliar pathogens on cereals. Proc. 3rd 

Annual Meeting in the Danish Cereal Network, 3-4 Nov. 

1999, 1-7. 

Høyer, M.D., 2000. Pilotstudie om integreret plantebeskyttelse 

i cowpea i Vestafrika. 17. Danske Planteværnskonference, 


Jensen, K.F., Jørgensen, L.N. & Nielsen, G.C., 2000. Fund af 

hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) i Danmark. 17. 


25, 31-34. 

Jørgensen, L.N., 2000. Bekæmpelse af aksfusarium i hvede. 17. 


24, 197-210. 

Jørgensen, L.N. & Hansen, M., 2000. Monitering for strobilurinresistens 

hos hvedegråplet (Septoria tritici). 17. Danske 


Jørgensen, L. N., Henriksen, K E. 2000. Forsøgsresultataer med 

PC-Planteværn – et middel til minimering af fungicidindsatsen. 

Seminar om Planterværn 2000, 26-30 

Jørgensen, L.N., Nielsen, B. J., Paaske, K., Jensen, P.E. & 

Christensen, J., 2000. Anerkendelse af fungicider, 

insekticider, herbicider og vækstreguleringsmidler i 1999. 

Landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager samt frugtavl. 17. 


24, 7-14. 

Kirknel, E., 2000. Samarbejde med de baltiske lande og Polen 

vedrørende pesticidrestanalyse og registrering af pesticider. 


rapport 25, 67-69. 

Kirknel, E. & Bøjer, O.Q., 2000. Hvor på kroppen rammes du af 

pesticider under sprøjtearbejdet og hvad kan du gøre for at 

undgå persticidernes kontakt med huden? PC-interaktivt 

program. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000, 

DJF rapport 25, 59-61. 

Kristoffersen, P., Larsen, K., Noyè, G., Hansen, P.K. & 

Christensen, S., 2000. Forsøg med pesticidfri ukrudtsbekæmpelse 

på befæstede arealer. 17. Danske Planteværnskonference, 


Kudsk, P. & Rydahl, P. 2000. Effekt, dosis, måltal og behandlingsindeks 

for herbicider. Bilag til Seminar om Planteværn 

2000, Landbrugsafgrøder, p41-44. 

Larsen, J. & Yohalem, D.S., 2000. Samspil mellem arbuskulær 

mykorrhiza og meldug hos agurk. 17. Danske Planteværnskonference, 


Lola-Luz, D. & Lövel, G.L., 2000. Interaktioner mellem bladlusparasitoiden 

Praon volucre og predatoren Coccinella septempunctata. 

17. Danske Planteværnskonference, marts 

2000, DJF rapport 25, Markbrug, 41-42. 

Løschenkohl, B., 2000. Dannelsen af bioaerosoler under udbringning 

af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og ved 

efterfølgende arbejdsprocesser i potteplanter. 17. Danske 


Mathiassen, S.K., Kudsk, P., Jensen, P.K. & Jensen, P.E., 2000. 

Nye Herbicider til bekæmpelse af ukrudtsgræsser i vintersæd. 


rapport 23, 115-128. 

Meyling, N.V., Enkegaard, A. & Brødsgaard, H.F. 2000. Samspil 

mellem rovlevende Anthocoris-tæger og snyltehvepsen 

Aphidius colemani ved bekæmpelse af agurkebladlus. 17. 


25, Markbrug, 55-56. 

Nicolaisen, M., Nielsen, S.L. & Nielsen, G.C., 2000. Jordbåren 

rugmosaikvirus et nyopdaget virus i Danmark. 17. Danske 


Nielsen, B.J., 2000. Bekæmpelse af spiringsfusariose i korn. 


rapport 24, 185-195. 

Nielsen, B.J., Christiansen, S. 2000. Resistance against seed 

borne diseases in Danish wheat and barley varieties. Proc. 

3rd Annual Meeting in the Danish Cereal Network, DIAS, 

8-10. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. 2000. Udnyttelse 

af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl. 


Paaske, K., 2000. Markedsførte mikrobiologiske bekæmpelsesmidler 

i Danmark – krav til dokumentation af effektivitet. 


rapport 12, 51-57. 

Rasmussen, G. 2000. Skal landmanden frygte at få mere i frøbanken 

ved mindre forbrug af ukrudtsmidler? Efterårskonference, 

Nyborg Strand, 3. oktober, p44. 

Rydahl, P., 2000. PC-Planteværn faktorer i ukrudtsbekæmpelsen, 

som påvirker behandlingsindeks. 17. Danske Planteværnskonference, 


Seierø, M. & Christensen, S., 2000. Ukrudtskontrol på banelegemer 

ved hjælp af WeedEye-SpotSpray. 17. Danske 


Sigsgaard, L. & Hansen, L.M., 2000. Perspektiver for biologisk 

bekæmpelse af bladlus i korn med snyltehvepse. 17. Danske 


Markbrug, 125-130. 

Stenvang, L. & Helweg, A., 2000. Kan risikoen for punktforureninger 

med pesticider minimeres? 17. Danske 


Søgaard, H.T. & Melander, B., 2000. Automatisk styring af redskaber 

til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder – tekniske 

og biologiske aspekter. 17. Danske Planteværnskonference, 

DJF rapport 24, 45-57.

Walter, A.M., 2000. Forskning i præcisionsjordbrug. 17. Danske 


Walter, A.M., 2000. Ukrudtszoner. 17. Danske Planteværnskonference, 


Walter, A.M., Heisel, T. & Christensen, S., 2000. Positionsbestemt 

ukrudtsbekæmpelse med injektionssprøjter. 17. 


24, 35-44. 

Yohalem, D.S., 2000. Microbial management of early establishment 

of grey mould in pot roses. 17. Danske Planteværnskonfernece, 


Yohalem, D.S., 2000. Research in antagonistic microorganisms 

with potential for control of pathogenic foliar fungi. 17. 


12, 31-35. 


Gravesen, P., Klint, K.E.S., Jacobsen, O.S. Harrar, W.G., Felding, 

G. Jørgensen, P., Fomsgaard, I.S. & Spliid, N.H. 2000. 

Transport af vend of pesticider i opsprækket moræneler. 

Det Strategiske Miljøforskningsprogram, 42, p6-9. 

Hansen, H., Brødsgaard, C.J., et al., 2000. Bisygdomskursus 

2000. Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, Danmark, 

104pp + 13 bilag. 

Hestbjerg, H., Elmholt, S., Nielsen, K.F. & Felding, G. 2000. 

Toksinproducerende svampes økologi. 17. Danske Planteværnskonference 

– Positionsbestemt plantebeskyttelse / 

beslutningsstøtte / sygdomme-skadedyr / aksfusariose. 

DJF rapport 24, Markbrug, 171-179. 

Jorgensen, P. R., Spliid, N. H., Hansen, M. Lindgreen, H. 

Outzen S. & Brehmer, A. 2000. Point and Non-Point Source 

Leaching of Pesticides in a Till Groundwater Catchment. 

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 52, 85 p. 

Jørgensen, L. N. 2000. Sygdomsangreb 1999: Pesticidafprøvning 

1999, 13-16. 

Jørgensen, L. N. & Jensen, K.F. 2000. Svampesygdomme i korn: 

Pesticidafprøvning 1999, 19-62. 

Jørgensen, L.N. & Jensen, P.E. 2000. Pesticidafprøvningen 

2000. DJF rapport 22, p1-124. 

Jørgensen, L.N., Nielsen, B.J., Jensen, K.F. & Paaske, K. 2000. 

Diseases and insects in arable crops and vegetables. 

Results from testing of fungicides, insecticides and seedtreatments. 

DIAS, Research Centre Flakkebjerg. Research 

Report, 200. 

Nielsen, B. J. 2000. Bekæmpelse af frøbårne sygdomme i korn. 

Pesticidafprøvning 1999. Landbrugsafgrøder. DJF rapport 

22, Markbrug, 63-74. 

Nielsen, B. J. 2000. Bekæmpelse af svampesygdomme i 

kartofler og ærter. Pesticidafprøvning 1999. Landbrugsafgrøder. 

DJF rapport 22, Markbrug, 75-79. 

Noyé, G. & Rubow. T. 2000. Ukrudtsbekæmpelse i havebrug og 

vedplantekulturer 2000. DJF rapport 11, Havebrug, p1-95. 

Petersen, P.H., Jensen, P.K., Nielsen, G.C., Jørgensen, L.N. & 

Frisss, K. 2000. Vejledning i Planteværn. 272. 

Rasmussen, K. 2000. Gyllehåndteringens betydning for ukrudtsregulering 

i vårsæd, Husdyrgødning og kompost, 89-94. 

Fagartikler 

Brødsgaard, C. J. & Hansen, H. 2000. Aktuelle sygdomsoplysninger. 

Tidsskrift for Biavl 4, p119. 

Brødsgaard, C.J. & Hansen, H., 2000. Strategi for bekæmpelsen 

af trakémiden. Dansk Biavl 6, 145-148. 

Brødsgaard, C. J. & Hansen, H. 2000. Strategi for bekæmpelsen 

af trakémiden. Tidsskrift for Biavl 5, p144-146. 

Brødsgaard, C.J. & Hansen, H. 2000. Varroa-resistens mod 

coumafos. Tidsskrift for Biavl 1, 16. 

Brødsgaard, H.F. & Enkegaard, A., 2000. Planteresistens mod 

skadedyr. Gartner Tidende 34, 42-43. 

Bødker, L. 2000. Rodsygdomme på ært – kan problemet undgås? 

Seminar om planteværn 2000. Landbrugsafgrøder. Landbrugets 

Rådgivningscenter. Landkontoret for Planteavl, 

Skejby, 31-33. 

Bødker, L. 2000. Rodsygdomme på ært – kan problemet undgås? 

Seminar om planteværn 2000. Landbrugsafgrøder. Landbrugets 

Rådgivningscenter. Landskontoret for Planteavl, 

Skejby, p31-33. 

Enkegaard, A., 2000. (ed.) Sting 20. Newsletter on biological 

control in glasshouses. DIAS, Flakkebjerg, Denmark. 

Enkegaard, A. & Brødsgaard, H.F., 2000. Insektædende fugle. 

Gartner Tidende 12, 19. 

Enkegaard, A., Brødsgaard, H.F. & Larsen, A.K. 2000. Hvem 

æder hvem? Gartner Tidende 45, p14-15. 

Enkegaard, A., Brødsgaard, H.F. & Meyling, N.V., 2000. Bekæmpelse 

med flere nyttedyr. Gartner Tidende 12, 16-17. 

Erntsen, V., Jacobsen, O. S., Elsgaard, L., Fomsgaard, I. & 

Vinther, F. P. 2000. Geokemi, omsætning og sorption af 

pesticider i den umættede zone. Miljøforskning 42, 10-13. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J., Christensen, B.T., Knudsen, L. 

2000. Kvælstofeftervirkning af brak. JordbrugsForskning 4, 

nr. 3, juni, 10-11. DJF, Foulum. 

Hansen, E.M., Djurhuus, J, Christensen, B.T., Knudsen, L., 

Melander, B. 2000. Kvælstofeftervirkning af brak. 

Plantealvs-Orientering nr. 07.399, 20 juli. Landbrugets 

Rådgivningscenter, Skejby. 

Hansen, H. 2000. Biavl i et minefelt. Dansk Biavl 9, p230-231. 

Hansen, H. 2000. Bier under bræen – god honningpris. Tidsskrift 

for Biavl 9, 284. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Europæisk bipest. 

Tidsskrift for Biavl 9, 282-283, 302. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Kalkyngel – en stressbetinget 

yngelsygdom. Tidsskrift for Biavl 5, p148-149. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Offentlig bekæmpelse af 

sygdomme hos honningbier – et godt tilbud. Tidsskrift for 

Biavl 7, p214-217. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Ondartet bipest – en 

dødelig yngelsygdom. Tidsskrift for Biavl 6, p173-175. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C.J., 2000. Trakémiden fundet i 

danske bier. Dansk Biavl 5, 109-111. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Trakémiden fundet i 

danske bier. Tidsskrift for Biavl 4, p106-107. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C.J., 2000. Trakémiden nu fundet i 

brune bier på læsø. Dansk Biavl 6, 144. 

Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. 2000. Trakémiden nu fundet i 

brune bier på Læsø. Tidsskrift for Biavl 5, p147. 

Hartvig, P. & Andersen, L., 2000. Hvor kommer ukrudtet fra? 

Gartner Tidende 52, 6-7. 

Helweg, A. 2000. Jord fra biobede er affaldsjord. Agrologisk 5, 

p12-13. 

Helweg, A. 2000. Kemiske stoffer i miljøet, redaktør og Kap. 4 

Pesticider, 66-94 & Jordmiljøet og kemiske stoffer i jord, 

156-190. Gads Forlag, København 2000, 272 pp. 

Helweg, A. 2000. Kilder til vandforurening med pesticider. 

Hvilke kilder trænger til særlig opmærksomhed? Tidskrift 

for Landøkonomi 187, p118-127. 

Helweg, A. 2000. Pesticider og talmagi. Jord og Viden, 14.-15. 

juli, p15-17. 

Henriksen, K. E. 2000. Fokus på resistens i udvidet model for 

svampebekæmpelse. Agrologisk. Om Markbrug 4, p30-31 

Holm, S., 2000. Bekæmpelse af rodfiltsvamp i kartofler udfra 

en risikovurdering. Kartoffelproduktion 29 (1), 18-22. 

Holm, S., 2000. Udbyttebegrænsende svampesygdomme i 

økologisk kartoffeldyrkning. Grøn Viden 224, Markbrug. 

Hovmøller, M.S. 2000. Smitteforsøg med hvedegulrust under 

markforhold 2000. Afgrødenyt 124, Landbrugets Rådgivningscenter, 

Skejby. 

Jakobsen, J. 2000. Den næste grønne revolution. Jord og 

Viden 18, p9-11. 

Jakobsen, J. 2000. Plantebeskyttelse i udviklingslandene. Den 

Ny Verden 1, p28-41 

Jakobsen, J. & Hansen, L. M. 2000. Roecystenematoder. Grøn 

Viden 226, Markbrug. 

Jensen, K.F. 2000. Hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) 

– Ny alvorlig sygdom i Danmark? Planteavlsberetning 2000. 

Storstrømmens PlanteavlsRådgivning, 108-110. 

Jensen, K.F. 2000. Hvedebladplet – en ny alvorlig sygdom i 

Danmark? Planteværn i landbruget af Larsen E.W. 387 pp. 

220. 

Jensen, P.K. 2000. Dysevalg ved marksprøjtning. Planteavlsberetning 

2000 Storstrømmens Planteavlsrådgivning, p42-45. 

Jensen, P. K. 2000. Nordeuropæiske afstandkrav til vandmiljøer 

ved marksprøjtning. Grøn Viden 227, Markbrug, 6 pp. 

Jensen, R.K. 2000. Kan agertidsler bekæmpes uden kemi? 

p49-51. Køge-Ringsted Landboforenings Økologiske 

Planteavlsberetning, 2000, p64. 

Jensen, R.K. 2000. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarker. 

Dansk Frøavl 3, 42-43, marts. 

Jensen, R.K. & Jensen, P.K. 2000. Agertidsel – Biologi og 

bekæmpelse i økologisk og konventionel produktion. Grøn 

Viden 230, Markbrug. 

Jørgensen, L. N. 2000. Aksfusarium i korn. Grøn Viden 219, 

Markbrug. 

Jørgensen, L.N. 2000. Hvor stort er problemet med strobilurinresistens? 

Planteavlsberetning 2000. Køge- Ringsted 

Landboforening, 159-163. 

Jørgensen, L. N. 2000. Kvælstofs indflydelse på sygdomsudvikling 

i hvede. Effektivt Jordbrug, specialnummer. 62-65. 

Jørgensen, L.N. 2000. Overset svamp kan give giftigt korn, der 

spirer dårligt. Agrologisk Tidsskrift, 4, s. 10-11. 

Jørgensen, L.N. & Henriksen, K. 2000. PC-Planteværn sammenlignet 

med andre beslutningsstøttesystemer. Jordbrugs- 

Forskning 7, p4-5. 

Kofoed, N., Holm, S., Hansen, L. M., Thorsted, M. D. & 


Naturens Verden, særnummer, februar, 37-41. 

Kristensen, M., Jespersen, J. B., Spencer, A., Jensen, K. V., 

Jensen, S. E., Hansen, L. M., Clausen, J. & Nielsen, S. A. 

2000. Unødigt højt forbrug af insektgifte. Naturens Verden, 

særnummer, februar, 28-31. 

Lövei, G.L., 2000. Smådyr i det dyrkede land. Grænser i landskabet. 

Nyhedsbrev 8: 3-6. 

Melander, B. & Willumsen, J. 2000. Striglen kan holde løg og 

porre rene. Økologisk Jordbrug 20 (214), 13. 

Melander, B. & Willumsen, J. 2000. Striglen kan skade såløg. 

Økologisk Jordbrug 7 april, 13. 

Nicolaisen, M. 2000. Biologisk kontrol af plantevækst. 

Gartnertidende 52, 12. 

Nicolaisen, M., Nielsen, S.L. & Nielsen, G.C. 2000. Jordbåren 

rug- og hvedemosaikvirus. Grøn Viden 218, Markbrug, 

februar 2000. 

Nielsen, B. J. 2000. Bekæmpelse af kartoffelskimmel med 

Acrobat WG. Kartoffelproduktion 26, 2: 9-11. 

Nielsen, B.J. 2000. Fungicidresistens – hvornår går det galt og 

hvordan kan det undgås. Seminar om Planteværn 2000. 

Landbrugsafgrøder. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, 

45-46. 

Nielsen, B J. 2000. Resistens mod stinkbrand i vinterhvede & 

resistens mod stribesyge i vårbyg. I „Sortsforsøg. Korn, 

bælgsæd og olieplanter 2000“, Deneken G. & Pedersen, J. 

B. (eds), DJF & Landbrugets Rådgivningscenter, 12-15. 

Nielsen, B. J. 2000. Udvikling og betydning af fungicidresistens. 

Effektivt Landbrug, Planteavl 26: 70-71. 

Nielsen, B. J., O’Hara, R. B., Damgaard, C., Østergård, H. & 

Munk, L. 2000. Resistente meldugsvampe på byg og hvede. 

Naturens Verden, februar 2000: 32-36. 

Nielsen, S. L., Nicolaisen, M., Hansen, L. M. & Nielsen, G. C. 

2000. Havrerødsot. Grøn Viden 228, Markbrug. 

Olesen, J.E., Jørgensen, L.N. & Mortensen, J.V. 2000. Svampebekæmpelse 

i vinterhvede afhænger af vanding og gødning. 

Naturens Verden 83, 48-53. 

Olesen, J. E.; Mortensen, J.V. & Jørgensen, L.N. 2000. Vanding 

og Gødskning øger sygdomsangreb i hvede. Naturens 

Verden. Særnummer om Pesticider – konsekvenser for 

miljøet. Februar, 48-53. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. 2000. Danske 

forskere tester sædskifter. Økologisk Jordbrug 215, 14. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. 2000. Økologisk 

vinterhvede kan lykkes på god jord. Landsbladet Mark 8, 26. 

Rasmussen, G. 2000. Lavere dosis giver ikke flere ukrudtsfrø i 

jorden. Agrologisk 10, oktober, p16. 

Rasmussen, I.A. 2000. Nyt fra Sædskifteforsøg. Økologisk 

Jordbrug 20 nr. 220, p8. 

Rasmussen, I.A. & Rasmussen, J. 2000. Beskidte rækkeafgrøder 

giver ukrudt i kornet. Økologisk Jordbrug 20, nr. 217, p14. 

Rasmussen, K. 2000. Ukrudtsbekæmpelse starter med gylle. 

Økologisk Jordbrug. nr. 211, 25. februar 2000. 10. 

Rydahl, P. & Jensen, K.F. 2000. Mindre end lidt er nok under 

ideelle forhold - PC-Planteværns doseringer lever op til 

Pesticidhandlingsplanens måltal. Agrologisk – Om markbrug 

4, 16-17.

66 

67 

PUBLIKATIONSLISTE – AFD. FOR PLANTEBESKYTTELSE 

Thorsted, M.D., Koefoed, N., Holm, S., Hansen, L.M. & 


Naturens Verden særnummer, p37-41. 

Yohalem, D., 2000. Biologisk bekæmpelse af gråskimmel i 

væksthuse. Grøn Viden 129, Havebrug. 


Heisel, T. & Christensen, S. 2000. Cutting weeds with CO2 laser 

– preliminary results. Proc. 4th EWRS Workshop on Physical 

Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p39, 

http://www.ewrs.org/physical-control/meeting.htm 

Jensen, R.K. 2000. Mechanical weed control in lupin. Proc. 

4th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 

20-22 March, 2000. p17, http://www.ewrs.org/physicalcontrol/meeting.htm 

Melander, B. 2000. Mechanical weed control in transplanted 

sugar beet. Proc. 4th EWRS Workshop on Physical Weed 

Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p24, http:// 

www.ewrs.org/physical-control/meeting.htm 

Rasmussen, I. A. 2000. Hjemmeside om korn- og bælgsædsprojektet: 

http://www.agrsci.dk/plb/uikr/projects/ 

1110.shtml 

Rasmussen I.A. 2000. Sowing time, false seedbed, row distance 

and mechanical weed control in organic winter wheat. 

Proceedings of the 4th EWRS Workshop on Physical Weed 

Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p5. http:// 

www.ewrs.org/physical-control/meeting.htm 

Rasmussen, K. 2000. Can slurry injection improve the 

selectivity of weed harrowing in cereals?. Proceedings of 

the 4th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, 

NL, 20-22 March, 2000, p32, http://www.ewrs.org/ 

physical-control/meeting.htm 

Rasmussen, K., Edlefsen, O., Thomsen, H.C. & Møller, L. 2000. 

Mekanisk Ukrudtsbekæmpelse i kartofler. 

www.Planteinfo.dk/kartoffelinfo/MekUkrudt

Adresser 

DJF Foulum 

Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 8999 1900 • Fax 8999 1919 

djf@agrsci.dk • www.agrsci.dk 

Direktion 

Administration 

Afd. for Animalske Fødevarer 

Afd. for Husdyravl og Genetik 

Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi 

Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd 

Afd. for Jordbrugssystemer 

Afd. for Plantevækst og Jord 

Afd. for Markdrift 

Afd. for Stalddrift 

Afd. for Analytisk Kemi 

Informationsenhed 

IT-funktion 

Biblioteksfunktion 

International Enhed 

DJF Årslev 

Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev 

Tlf. 6390 4343 • Fax 6390 4390 

Afd. for Prydplanter og 

Vegetabilske Fødevarer 

DJF Flakkebjerg 

Flakkebjerg, 4200 Slagelse 

Tlf. 5811 3300 • Fax 5811 3301 

Afd. for Plantebiologi 

Afd. for Plantebeskyttelse 

Afd. for Infrastruktur 

DJF Bygholm 

Schüttesvej 17, Postboks 536 

8700 Horsens 

Tlf. 7629 6000 • Fax 7629 6100 

Afd. for Jordbrugsteknik 

Driftsfunktion 

Den Økologiske Forsøgsstation 

Rugballegård 

Enheder på andre lokaliteter 

Afd. for Sortsafprøvning 

Teglværksvej 10, Tystofte 

4239 Skælskør 

Tlf. 5816 0600 • Fax 5816 0606 

Askov Forsøgsstation 

Vejenvej 55, 6600 Vejen 

Tlf. 7536 0277 • Fax 7536 6277 

Borris 

● 

Silstrup 

● 

Askov ● 

Jyndevad 

● 

Tylstrup 

● 

Forskningscenter 

Foulum 

Foulumgård 


Bygholm 

Rugballegård 

Bioteknologigruppen 

(Afd. for Plantebiologi) 

Thorvaldsensvej 40, 1. 

1871 Frederiksberg C 

Tlf. 3528 2588 • Fax 3528 2589 

Borris Forsøgsstation 

Vestergade 46, 6900 Skjern 

Tlf. 9736 6233 • Fax 9736 6543 

Foulumgård, Postboks 50 

8830 Tjele 

Tlf. 8999 1900 • Fax 8999 1919 

Jyndevad Forsøgsstation 

Flensborgvej 22, 6360 Tinglev 

Tlf. 7464 8316 • Fax 7464 8489 

Rønhave Forsøgsstation 

Hestehave 20, 6400 Sønderborg 

Tlf. 7442 3897 • Fax 7442 3894 

Silstrup Forsøgsstation 

Højmarken 12, 7700 Thisted 

Tlf. 9792 1588 • Fax 9791 1696 

Tylstrup Forsøgsstation 

Forsøgsvej 30, 9382 Tylstrup 

Tlf. 9826 1399 • Fax 9826 0211 


Årslev 

● 

Rønhave 

● Tystofte 

Frederiksberg ● 


Flakkebjerg

Publikationer - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?