Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu
Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu
Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
fredag den 1. juni 2007 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: Bellevuehallen, Vestre Strand Allé 170, Risskov<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det<br />
er tilstrækkeligt stikordsagtigt at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 2 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Sommeren 2007<br />
En 35-årig mand bringes af hustruen til psykiatrisk modtagelse. Kort forinden havde han for<br />
tredje gang i løbet af to uger henvendt sig til somatisk skadestue med kraftig hjertebanken og<br />
trykken i brystet. Han har hver gang frygtet at have fået en blodprop i hjertet. Ved første<br />
henvendelse blev han indlagt på koronarafdeling, men udskrevet efter to dage, da der ikke<br />
ved de somatiske undersøgelser var holdepunkt for hjerte- eller anden somatisk sygdom.<br />
Den anden gang blev han ikke indlagt, da EKG blot viste påskyndet hjerteaktion. Ved<br />
seneste henvendelse til somatisk skadestue konkluderede vagthavende uden yderligere<br />
undersøgelse, at det var ”noget psykisk”, og at patienten var hjertemæssigt helt rask. På vej<br />
hjem blev han voldsom bange, og hustruen kørte ham da til psykiatrisk modtagelse. Her<br />
klager han fortsat over hjertebanken, trykken i brystet og s<strong>nu</strong>rren i fingrene. Han oplyser, at<br />
han har haft flere lignende anfald i den sidste måned, men slet ikke så ubehagelige. Han går<br />
uroligt omkring, er svedende og anspændt og beder sygeplejersken om straks at kalde på<br />
vagthavende læge, da han er bange for at miste kontrollen over sig selv. Det bemærkes, at<br />
han er lidt spiritusduftende, men han virker ikke beruset, og promillen bliver målt til 0,5.<br />
Spørgsmål 1<br />
Giv et forslag til hvad vagthavende læge skrev under objektivt psykisk i journalen.<br />
Spørgsmål 2<br />
Anfør og begrund de sandsynligste diagnoser i prioriteret orden. Anfør hvad der taler for hhv.<br />
imod hver af dem.<br />
Patienten får lov til at overnatte i modtagelsen, men sover meget overfladisk, klager ved<br />
opvågning flere gange i løbet af natten over trykken i brystet, men tales hurtigt til ro. Ved<br />
gennemgangen den efterfølgende dag oplyser han, at han er i arbejde som gymnasielærer,<br />
og at han og hustruen bor i eget hus. De har ingen børn. Han oplyser desuden, at han altid<br />
har været nervøst anlagt. Han turde ikke overnatte hos kammerater i de tidlige år i<br />
folkeskolen, men først senere. Han følte sig altid utryg ved at skulle tage på lejrtur eller<br />
udenlandsrejser i skoletiden, selvom det altid forløb uden de store problemer. Når han var<br />
kommet hjem, følte han altid en betydelig lettelse. I studietiden var eksaminer en pestilens.<br />
Han frygtede at få lave karakterer og dumpe, selv om han som regel fik pæne karakterer.<br />
2
Han kan ikke fordrage at flyve og undgår det så vidt muligt. Han har det altid ubehageligt i<br />
flere uger forud for møder i skolesammenhæng eller begivenheder som rejser. Han er sikker<br />
på, at noget vil gå galt og bliver anspændt og bekymret. Symptomerne svinger i intensitet fra<br />
dag til dag, men han oplever næsten altid ubehag, når han er sammen med mennesker, han<br />
ikke kender. Forældremøder er det værste, han ved. Han er bange at gøre en uheldig figur,<br />
når han underviser gymnasieklasser, selv om han ved, at han altid er meget omhyggelig med<br />
forberedelsen af sin undervisning. Han har i år haft flere sygedage end tidligere, fordi han<br />
flere gange efter at have begivet sig på vej til arbejde pludselig har følt uro og ængstelse<br />
over for dagens undervisning, hvorefter han er vendt hjem. I de sidste 3-4 måneder har han<br />
bekymret sig meget over fremtiden. Han er i tvivl, om han kan klare undervisningsforpligtelserne<br />
i forbindelse med den nye gymnasiereform. Men hvis han mister sin<br />
indtjening, har han og hustruen ikke råd til at bo i deres hus.<br />
Spørgsmål 3<br />
Anfør og begrund de diagnostiske overvejelser du <strong>nu</strong> gør dig på baggrund af disse<br />
oplysninger.<br />
Under samtalen kommer det frem, at patienten aldrig har søgt behandling, men gennem den<br />
senere tid er han nået til den erkendelse, at han skal have hjælp til at klare sin dagligdag<br />
bedre.<br />
Spørgsmål 4<br />
Redegør for forskellige behandlingsmuligheder med angivelse af respektive fordele og<br />
ulemper i forhold til behandlingen af denne patient.<br />
3
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen sommeren 2007<br />
Beskriv i korte træk symptomerne ved frontallapsdemens.<br />
Spørgsmål 2<br />
Beskriv med stikord de psykiske følgetilstande til indtagelse af misbrugsstoffer.<br />
Spørgsmål 3<br />
Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retlige stilling.<br />
Spørgsmål 4<br />
Beskriv virkninger og bivirkninger ved hhv. typiske (1. generations) og atypiske<br />
(2. generations) antipsykotika.<br />
4
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Sommeren 2007<br />
12 mdr. gammel dreng henvises af egen læge til børneafdelingen, fordi forældrene er<br />
bekymrede over hans udvikling. Drengen har svært ved at spise, han vil helst ammes og<br />
lever derfor mest af modermælk. For det meste er han afvisende overfor nye fødeemner.<br />
Han forekommer generelt urolig og utilpasset og tager lang tid om at falde i søvn. Nogle<br />
gange vågner han om natten og har svært ved at falde til ro igen.<br />
Forældrene fortæller, at deres dreng er meget interesseret i at trykke på knapperne på tv’et<br />
og gerne vil lege med ledningerne. De fortæller endvidere, at han ikke reagerer på sit navn,<br />
når de kalder.<br />
Forældrene bor sammen. I familien er der to ældre søskende, som begge har været lidt<br />
kræsne, men som <strong>nu</strong> spiser almindeligt og i øvrigt begge er velfungerende. Forældrene<br />
beskriver sig selv som raske og er veluddannede.<br />
På børneafdelingen finder man en sundt udseende dreng, som ikke spiser så meget, men<br />
dog noget. Vægtkurven er lidt affladet, men der findes ikke tegn til somatisk sygdom, og han<br />
udskrives efter få dage til hjemmet.<br />
Forældrene taler med sundhedsplejerske og egen læge igen. Især moderen har længe haft<br />
en fornemmelse af, at der er noget galt med drengen, selv om det er svært for hende at<br />
beskrive det. Lægen henviser herefter til den spædbørnspsykiatriske afdeling.<br />
Ved anamneseoptagelse i afdelingen fortæller forældrene endvidere, at drengen godt kan<br />
lide at døre, låger og skuffer er lukkede. Drengen lægger tilsyneladende ikke mærke til, om<br />
en anden person er i gang med noget og vil gerne bare lukke det hele. De fortæller også, at<br />
drengen har svært ved at vænne sig til at sove i barnevogn, køre i klapvogn og i bil. Disse<br />
ting er fortsat svære, og drengen græder ofte længe i sådanne situationer. Hver formiddag er<br />
drengen i vuggestue. Det er også meget svært for ham at falde til der. En af de voksne må<br />
være omkring ham hele tiden. Han græder voldsomt og er svær at trøste, når han bliver ked<br />
af det.<br />
Ved videooptagelse af samspillet mellem mor og barn i afdelingen ses det, at der er meget<br />
begrænset øjenkontakt mellem dem. Moderen prøver mange gange, men det er svært for<br />
hende at fange drengens interesse. Drengen kan tydeligt gøre opmærksom på sine behov,<br />
herunder kan han pege på mad eller legetøj, som han gerne vil have.<br />
5
Spørgsmål 1<br />
Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser er relevante?<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på det foreliggende? Beskriv den mest<br />
sandsynlige diagnose og hvilke forhold, der taler for denne.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke interventioner vil du foreslå? Hvorledes vurderer du prognosen?<br />
6
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Fredag den 4. ja<strong>nu</strong>ar 2008 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: NRGI-Park (Atletion)<br />
Stadion Allé 70<br />
8000 Århus C<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage<br />
sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at<br />
nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved<br />
bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 2 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Vinteren 2007/2008<br />
Det drejer sig om en 23-årig aleneboende mand, med studentereksamen, som i de<br />
sidste cirka 3 år har oplevet tiltagende ændringer i den psykiske tilstand. Til egen<br />
læge har han oplyst om nedtrykthed og tab af håb for fremtiden, ligesom han mener,<br />
at koncentrationsevnen og hukommelsen er forringet. Han glæder sig ikke rigtig over<br />
noget mere, han er mindre interesseret i andre, og omgangskredsen er skrumpet ind.<br />
Han kan overhovedet ikke arbejde, er alt for træt og har et meget stort søvnbehov. I<br />
perioder oplever han en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke<br />
motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting.<br />
Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge har behandlet<br />
med standarddosis af et SSRI-præparat i de sidste 6 måneder uden resultat, og<br />
henviser ham <strong>nu</strong> til psykiatrisk vurdering.<br />
Ved den første psykiatriske samtale fremtræder patienten klar og orienteret, men der<br />
er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er<br />
stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er<br />
påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”,<br />
og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke psykopatologiske symptomer beskrives, og hvilke diagnoser vil du overveje på<br />
basis af ovenstående oplysninger?<br />
Spørgsmål 2<br />
Redegør for en undersøgelsesplan. Hvilke undersøgelser vil du som psykiater selv<br />
foretage, og hvilke undersøgelser vil du eventuelt henvise til? Hvad vil du især<br />
fokusere på for at differentiere mellem dine diagnoseforslag?<br />
2
Man starter ambulant behandling, som patienten har svært ved at møde op til, blandt<br />
andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen.<br />
Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler<br />
fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med<br />
ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde<br />
i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Man<br />
vurderer, at stemningslejet er neutralt.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Begrund dit forslag.<br />
Spørgsmål 4<br />
Lav en behandlingsplan både på kort og på langt sigt, hvor du redegør for de<br />
forskellige elementer i behandlingen.<br />
Patienten udebliver fra de ambulante samtaler, og man har mistanke om, at han ikke<br />
tager den ordinerede medicin blandt andet på grund af vægtøgning. Ved<br />
hjemmebesøg nægter patienten at lukke op, og gennem brevsprækken kan man se,<br />
at lejligheden er fyldt med affald. Det stinker ud på gangen, og naboerne har <strong>nu</strong><br />
klaget over dette.<br />
Spørgsmål 5<br />
Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges?<br />
3
Spørgsmål 1:<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Vinteren 2007/2008<br />
Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i<br />
behandlingen?<br />
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt<br />
selvmord?<br />
Spørgsmål 3:<br />
Hvilke symptomer ses ved benzodiazepinabstinens af forskellige sværhedsgrader?<br />
Hvilken behandling skal tilbydes?<br />
Spørgsmål 4:<br />
Beskriv reglerne for tvangsbehandling af legemlig lidelse i henhold til Psykiatriloven.<br />
4
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Vinteren 2007/2008<br />
Et forældrepar henvender sig med deres 11 år gamle pige hos egen læge. Hun har<br />
indtil for nogle måneder siden sædvanligvis været glad for at komme i skole, men har<br />
<strong>nu</strong> fået hyppige anfald af mavepine om morgenen, hvor hun ser bleg og træt ud. Hun<br />
har haft forsømmelser svarende til over halvdelen af skoletiden. Ifølge forældrene har<br />
hun gennem de sidste tre måneders tid været irritabel og opfarende, hun har<br />
smækket med dørene og haft en særdeles kort lunte. Hun har haft nemt ved at<br />
komme til at græde. Endvidere har hun igennem de seneste uger ikke rigtig spist<br />
noget. Forældrene har ikke vejet hende, men mener, at hun har tabt i vægt.<br />
Pigen beskrives af sine forældre som pligtopfyldende, lidt alvorlig og bekymret, men<br />
med gode, faste veninder. Hun er i sin fritid optaget af ridesport. Normalt læser hun<br />
meget, men hun har på det seneste haft svært ved at samle sig om dette. Hun virker<br />
ifølge forældrene træt og opgivende, er endvidere ofte bange, især om aftenen, når<br />
hun skal sove, og hun har flere gange måttet rykke ind i forældrenes seng for at<br />
kunne falde i søvn.<br />
Vedrørende dispositioner oplyser forældrene, at der ikke er psykisk lidelse i familien.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund<br />
af forældrenes beskrivelse af pigen? Argumenter kort for dine forslag.<br />
Egen læge henviser pigen til børnepsykiater. Ved det diagnostiske interview med<br />
pigen fortæller hun om sine tanker. Hun synes, hun er skyld i, at forældrene ofte<br />
5
skændes og giver udtryk for, at hun ind imellem synes, det var bedre, om hun ikke<br />
var til. Hun har dog ikke haft konkrete overvejelser om at tage sit eget liv. Hun<br />
benægter tanker om at være for tyk og benægter overdreven motionering. Hun synes<br />
egentlig veninderne og klassekammeraterne er flinke nok. Hun benægter drillerier i<br />
skolen, men hun giver udtryk for, at hun ikke rigtig orker at lege med dem.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilken diagnose er <strong>nu</strong> mest sandsynlig? Hvad karakteriserer tilstanden hos børn i<br />
forhold til det typiske kliniske billede hos voksne?<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilken behandling vil du foreslå iværksat? Hvilke fordele og ulemper er der ved de<br />
enkelte behandlingselementer?<br />
6
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Tirsdag den 3. juni 2008 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: Århus Skøjtehal<br />
Gøteborg Allé 9<br />
8200 Århus N.<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage<br />
sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at<br />
nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved<br />
bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Sommeren 2008<br />
En 71-årig kvinde indbringes til Psykiatrisk Skadestue af to naboer, idet patienten<br />
hele formiddagen har stået i opgangen og råbt, at nogen er efter hende. Det er<br />
naboernes opfattelse, at patienten ikke har kunnet finde sin egen lejlighed.<br />
Naboerne oplyser, at patienten ikke har sovet det foregående døgn, idet de har hørt<br />
hende rumstere rundt i lejligheden hele natten. De medbringer patientens medicin,<br />
der består af Cipramil (citalopram), Ipren (ibuprofen), Panodil (paracetamol) og<br />
Alopam (oxazepam). Naboerne har enkelte gange i det forløbne år mødt patienten,<br />
hvor hun virkede beruset.<br />
Patienten mener, at der måske er nogen efter hende, og hun spørger, om samtalen<br />
bliver optaget på bånd. Indimellem kigger hun søgende ned på gulvet. Hun spørger<br />
også, hvor alle de fugleedderkopper på væggen kommer fra. Da der er en lyd uden<br />
for rummet, farer hun sammen, rejser sig fra stolen, og går ud for at se, hvad der<br />
forårsagede lyden.<br />
Hun kan oplyse, hvornår hun er født, men hun ved ikke, hvor hun aktuelt befinder sig.<br />
Hun kan heller ikke forklare, hvordan hun er kommet til Psykiatrisk Skadestue.<br />
Indimellem går hun rundt i samtalerummet, tilsyneladende opslugt af egne tanker.<br />
Patientens promille er 0. BT er 160/100. Pulsen er 110. Patienten sveder. Hun ryster<br />
på hænderne.<br />
Spørgsmål 1<br />
Redegør for de psykopatologiske symptomer patienten frembyder.<br />
Redegør for en udredningsplan og giv begrundede diagnoseforslag.<br />
2
Spørgsmål 2<br />
Redegør for en eventuel akut behandling.<br />
Efter at ovenstående er iværksat, siger patienten, at hun de sidste 3 dage har<br />
indtaget en del Panodil dagligt. Hun kan ikke svare på hvorfor. Hun medbringer et<br />
tomt Panodilglas. Patienten indvilliger i at blive overflyttet til somatisk hospital til<br />
videre udredning. Efter nogle timer ringer vagthavende læge på somatisk afdeling til<br />
lægen på den Psykiatriske Skadestue og oplyser, at patientens serum paracetamol<br />
er højt, at hendes levertal er påvirkede, og at hun som følge af<br />
paracetamolforgiftningen er i livsfare. Problemet er, at patienten kategorisk og trods<br />
mange forsøg på overtalelse nægter at modtage behandling herfor.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvordan skal man gribe patientens vægren sig mod behandlingen an?<br />
Nogle dage efter at den akutte behandling på somatisk hospital er afsluttet,<br />
overflyttes patienten til Psykiatrisk Hospital til videre behandling.<br />
De pårørende anmoder om lægesamtale, hvor de oplyser, at patienten gennem<br />
adskillige år har indtaget alkohol og snaps dagligt. De synes, at patienten på det<br />
sidste har virket trist og uden sin sædvanlige energi. De har observeret, at hun har<br />
en del ubetalte regninger liggende. Hun laver heller ikke mad til sig selv mere,<br />
ligesom hun er begyndt at glemme aftaler med familiemedlemmer.<br />
Patienten selv oplyser, at hun ikke hører stemmer, og hun ikke føler sig forfulgt. Hun<br />
er angst og sover dårligt om natten. Hun har ingen tanker om at begå selvmord, men<br />
vil gerne ”sove ind”.<br />
Under samtalen virker hun hukommelsessvækket og leder ofte efter ordene.<br />
3
Spørgsmål 4<br />
Hvilke psykopatologiske fænomener frembyder patienten <strong>nu</strong>?<br />
Redegør for en udredningsplan og giv begrundede overvejelser vedrørende<br />
diagnoser.<br />
Spørgsmål 5<br />
Redegør for de langsigtede behandlingsforslag (herunder de socialpsykiatriske tiltag)<br />
denne patient bør tilbydes.<br />
4
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Sommeren 2008<br />
Spørgsmål 1<br />
Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag.<br />
Spørgsmål 2<br />
Seksuelle forstyrrelser: Nævn/beskriv eksempler på<br />
a. Forstyrrelser i kønsidentiteten.<br />
b. Forstyrrelser i den seksuelle præference<br />
c. Forstyrrelser i den seksuelle funktion<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvad er formålet med en mentalobservation og hvad kan dens konklusion munde ud<br />
i?<br />
Spørgsmål 4.<br />
Beskriv de neurologiske bivirkninger ved forskellige typer antipsykotika.<br />
5
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Sommeren 2008<br />
En snart 14-årig dreng kommer sammen med sine forældre til egen læge.<br />
Forældrene er bekymrede over, at deres dreng ofte er i dårligt humør. Han er blevet<br />
mere pirrelig og skal ifølge faderen behandles ”som et råddent æg”. Derhjemme<br />
isolerer han sig og virker næsten konstant sur. Han er flere gange kommet fuld hjem,<br />
og forældrene har indtryk af, at han trives dårligt i skolen. De har fået flere opkald fra<br />
deres søns lærere og klassekammeraternes forældre med klager over dels<br />
forsømmelser, dels at han ofte er i konflikt med de voksne og kan være særdeles<br />
grov over for de andre børn.<br />
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) har kun været involveret på det<br />
allersidste, og der har været afholdt et enkelt netværksmøde med deltagelse af<br />
forældre, lærere og PPR-psykolog. På dette møde er fremgået, at drengen går i en<br />
klasse med en del andre ”problemelever”. Drengen har altid af lærerne været opfattet<br />
som en noget impulsiv dreng, der nemt kom i konflikt med andre og som ofte kunne<br />
være fræk og svare læreren igen. Lærerne har dog langt hen ad vejen undskyldt ham<br />
og synes, han har haft mange positive sider i form af et godt humør, og at han i<br />
mange sammenhænge har været sød og omsorgsfuld. Lærerne fortæller, at han<br />
gennem det sidste år dels har haft flere forsømmelser, dels er blevet tiltagende<br />
kontrær og præget af manglende lyst og motivation for skolearbejdet. Socialt opfatter<br />
de ham som mere isoleret i klassen, og de mener, at han er kommet i ”dårligt<br />
selskab” med nogle ældre skoleelever. Han er blevet afsløret i at ryge på toiletterne,<br />
og man har mistanke om hashmisbrug i den gruppe, hvor han færdes.<br />
Læreren kan supplere med, at drengen altid har haft svært ved skolearbejdet, men<br />
det har ikke været så udtalt, at han har kunnet få vedvarende, specifik pædagogisk<br />
6
støtte eller komme i specialklasse. Han havde enkelte støttetimer i 3. og 4. klasse, da<br />
han altid har haft svært ved at læse. Han læser fortsat ikke på alderssvarende<br />
niveau. Han er fagligt sakket yderligere agterud gennem de seneste år. Han har altid<br />
lige siden første skoledag haft svært ved at sidde stille og at koncentrere sig om<br />
opgaverne.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke diagnoser får du på de foreliggende oplysninger mistanke om?<br />
a. Hvilke elementer i beskrivelsen af drengen kan understøtte dit<br />
diagnoseforslag?<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, hvilke yderligere undersøgelser vil du<br />
iværksætte?<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilken intervention vil du foreslå til drengen og hans familie?<br />
7
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Mandag den 5. ja<strong>nu</strong>ar 2009 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: Åbogade 34, indgang. B<br />
Bygn. 5344<br />
8200 Århus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage<br />
sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at<br />
nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved<br />
bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Vinteren 2008/2009<br />
Som vagthavende læge på en psykiatrisk skadestue i København tilkaldes du kl.<br />
23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en<br />
ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over advokatens opførsel, at<br />
han mener, denne har brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.<br />
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde i<br />
Justitsministeriet med flere højtstående embedsmænd og departementschefen. Det<br />
var et møde, han i gennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få<br />
arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en<br />
gennemgribende modernisering og reformering af dansk retspraksis og domstolenes<br />
virke. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til<br />
mødet i Justitsministeriet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt.<br />
Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise<br />
på en kendt gourmetrestaurant.<br />
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige<br />
foredrag og skriftlige indlæg, han har forestået i relevante juristfaglige fora. Han gav<br />
klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra kolleger og<br />
fagfæller og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro<br />
til, at Justitsministeriet støttede hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud<br />
i livet. Vennen prøvede forgæves at komme til orde, men patienten lod sig ikke<br />
bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad<br />
tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig, hvorefter han til sidst aggressivt<br />
spurgte ud i lokalet, om de øvrige gæster følte sig generet. Da ingen af gæsterne<br />
beklagede sig, råbte han til tjeneren, at han personligt vil sørge for, at han blev fyret.<br />
Bagefter bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og<br />
opfordrede alle til at ”droppe begravelsesstemningen” og more sig i stedet.<br />
2
Da de forlod restauranten, betroede patienten sin ven, at han var udset til at frelse<br />
verden, og at han kun havde 24 timer til missionen. Vennen overtalte ham herefter til<br />
at henvende sig i psykiatrisk skadestue.<br />
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har<br />
været i psykiatrisk behandling. Han har de sidste 25 år højest haft 2-3 sygedage på<br />
grund af forkølelse. Han føler sig heller ikke syg <strong>nu</strong>, tværtimod. Han føler sig på<br />
toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for<br />
lægen, at han er udset til at redde menneskeheden inden for de næste 24 timer. Han<br />
forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst.<br />
Spørgsmål 1<br />
Beskriv de psykopatologiske fænomener.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnoser kan der være tale om? Begrund svaret.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke supplerende oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du<br />
iværksætte? Begrund svaret.<br />
Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 25 år. Hustruen<br />
oplyser, at hendes mand gennem de sidste 2-3 måneder har været ”helt oppe at<br />
køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet 3-4 timer i døgnet. Han har været<br />
meget selvcentreret, irritabel og opfarende, og har flere gange beskyldt sin hustru for<br />
at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at<br />
han ikke kan slappe af, men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke<br />
fuldfører. Efter hustruens mening er den eneste positive forandring, at hans sexlyst<br />
og –evne er vendt tilbage, efter at han i mange måneder har været impotent.<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvilken diagnose er <strong>nu</strong> den mest sandsynlige? Begrund svaret.<br />
3
Spørgsmål 5<br />
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville der<br />
have været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet<br />
overtales til indlæggelse? Hvordan skulle dette i givet fald foregå?<br />
I afdelingen går han i rette med personalets behandling af de øvrige patienter, og<br />
mener selv at kunne helbrede medpatienterne. Han bliver tiltagende opkørt og urolig<br />
og kan ikke sove.<br />
Spørgsmål 6<br />
Hvilken psykofarmakologisk behandling vil du overveje i den akutte fase? Beskriv<br />
fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.<br />
Efter godt en uges indlæggelse er patienten så meget bedret, at han kan udskrives til<br />
fortsat ambulant behandling ved den lokale psykiatriske afdeling i nærheden af hans<br />
bopæl. Ved udskrivningssamtalen fortæller patienten, at han siden ungdommen har<br />
lidt af humørsvingninger. Han har haft talrige perioder af måneders varighed, hvor<br />
han har været glædesløs og følt sig selvusikker uden grund. Samtidig har han lidt af<br />
søvnløshed, appetitløshed og nedsat energi og har haft tilskyndelser til at tage sit<br />
eget liv. Han har arbejdet langsommere og været mindre effektiv, men har slæbt sig<br />
på arbejde og aldrig overvejet at søge lægehjælp. Han har tilsvarende haft perioder,<br />
hvor han har overkommet langt mere end vanligt, har haft meget lille søvnbehov, og<br />
hvor han samtidigt har følt sig usædvanlig veloplagt og udadvendt med øget<br />
selvtillid.<br />
Spørgsmål 7<br />
Hvilken diagnose er <strong>nu</strong> den mest sandsynlige? Diskuter valg af medikamentel<br />
langtidsbehandling herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.<br />
Hvilke elementer skal der i øvrigt indgå i den langsigtede behandling. Hvad vil du<br />
oplyse på patientens spørgsmål om prognosen?<br />
4
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Vinteren 2008/2009<br />
Spørgsmål 1<br />
Nævn indholdet af de paragraffer i straffeloven, som benyttes hvis 1) en psykotisk<br />
person begår et drab, 2) en ikke psykotisk person sætter ild på en daginstitution.<br />
Spørgsmål 2<br />
Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling<br />
(ECT) samt de vigtigste bivirkninger.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener indgår som<br />
symptomer på et afhængighedssyndrom?<br />
Spørgsmål 4.<br />
Nævn mulige komplikationer og følgetilstande til socialfobi. Nævn nogle<br />
behandlingsformer for socialfobi.<br />
5
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Vinteren 2008/2009<br />
Et forældrepar henvender sig sammen med deres 14-årige søn til egen læge.<br />
Om drengen fortæller forældrene, at han går i 9. klasse på en almindelig skole. Han<br />
har klaret sig fagligt godt indtil <strong>nu</strong>, men altid været en enspænder uden synderlig<br />
kontakt til kammeraterne. Gennem de sidste måneder er han, efter forældrenes<br />
opfattelse, blevet mere og mere isoleret i skolen, han har haft en del<br />
skoleforsømmelser, og han har været irritabel og opfarende derhjemme. Han har<br />
altid været pligtopfyldende med lektierne, men har de sidste uger slet ikke kunnet<br />
samle sig om dem. Gennem de sidste dage har han ikke kunnet falde i søvn, han har<br />
grædt og virket forpint, angst og har over for forældrene sagt, at han ikke kunne<br />
holde det ud mere og ”bare ville væk herfra”. Han har angiveligt klaget over, at<br />
”nogen” var efter ham, og forældrene er bekymrede for, om han har ”set syner” ved<br />
højlys dag.<br />
Ved samtalen kan drengen godt svare relevant på spørgsmål om faktuelle ting, men<br />
kun i begrænset omfang give udtryk for, hvordan han har det. Han sidder uroligt,<br />
rokker på stolen og virker forpint.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende<br />
oplysninger?<br />
Drengen henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på nærmere<br />
udredning og stillingtagen til behandling. Ved anamnesen, hvor både forældrene og<br />
drengens klasselærer deltager, beskrives drengen som sårbar. Han er i de flestes<br />
øjne meget speciel. Rent fagligt er han godt begavet, men har store vanskeligheder<br />
med at indgå i det sociale fællesskab. Ifølge læreren har han altid virket noget<br />
6
egocentrisk, uden fornemmelse for de andre i klassen. Han er fagligt meget dygtig,<br />
og især interesserer han sig for historie, som han er endda ekstremt dygtig til. I en<br />
lang periode var han stort set kun optaget af gamle romerske mønter og vidste alt om<br />
dem. Han har altid været på sidelinjen i forhold til de andre elever og aldrig været<br />
integreret i det sociale liv i klassen. Læreren synes, at drengen de seneste år har<br />
virket mere isoleret end tidligere, og han er bl.a. aldrig med til klassens fester. Så vidt<br />
læreren har observeret, deltager han heller ikke i aktiviteter med de andre elever i<br />
frikvartererne. Læreren er vidende om flere episoder, hvor drengen har været udsat<br />
for grov mobning fra nogle af de andre drenge i klassen.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig <strong>nu</strong>? Dels vedrørende drengens<br />
grundtilstand og dels vedrørende det aktuelle billede.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke oplysninger om drengens udvikling under opvæksten ville du forvente fra<br />
interview med forældrene?<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvilke forslag har du til behandling af drengen?<br />
7
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Torsdag den 4. juni 2009 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokaler: Åbogade 34 Skøjtehallen<br />
Indg. B, bygn. 5344 Gøteborg Allé 9<br />
8200 Århus N 8200 Århus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage<br />
sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at<br />
nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved<br />
bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Sommer 2009<br />
KJ er en 45-årig afdelingsleder i en teknisk forvaltning i en kommune. Han er af<br />
sygedagpengeafdelingen i kommunen henvist til speciallæge i psykiatri med henblik<br />
på udredning, idet han igennem 9 måneder har været sygemeldt fra sit arbejde. KJ er<br />
uddannet akademiingeniør. Han har arbejdet i kommunens tekniske forvaltning<br />
igennem 15 år, i de sidste 10 år som afdelingsleder. Han har igennem 18 år været<br />
gift med jævnaldrende folkeskolelærer, og parret har to børn på 17 og 15 år.<br />
KJ oplyser, at han en dag på vej til arbejde på cykel pludseligt fik et ildebefindende.<br />
Han fik hjertebanken, svedeture og kvælningsfornemmelse. Herudover havde han<br />
trykken i brystet, kvalme, uvirkelighedsfølelse og fornemmelsen af at skulle besvime.<br />
Han rystede over hele kroppen. Han blev ude af sig selv af frygt for, at han havde<br />
fået en blodprop i hjertet. Han fik ringet til hustruen, som kom og hentede ham og<br />
kørte ham til den praktiserende læge. Denne fandt, at KJ hyperventilerede. Pulsen<br />
var 120 og blodtrykket 165/85. Der var normal lungestetoskopi, og EKG var normalt.<br />
KJ blev beroliget af den praktiserende læge med, at der ikke var tegn til blodprop i<br />
hjertet.<br />
KJ følte sig dog så utilpas, at han ikke kunne tage på arbejde, hvorfor han blev<br />
sygemeldt. I den følgende tid blev KJ fulgt af den praktiserende læge. KJ oplyser, at<br />
han efterfølgende har haft flere anfald af samme type, om end ikke helt så udtalte<br />
som det første. I de følgende to måneder havde han anfald flere gange ugentligt,<br />
hvorefter anfaldene aftog i hyppighed og intensitet. Den praktiserende læge mente,<br />
at han skulle raskmeldes, men hver gang dette kom på tale, blev KJ igen mere<br />
nervøs, og anfaldene tog til i hyppighed og intensitet. KJ har under sygemeldingen<br />
følt sig trist, fordi hans tilværelse er blevet mere indskrænket. Han har altid været en<br />
ivrig cykelrytter og kan en søndag ofte cykle en tur på 100 km. Efter det første anfald<br />
tør han ikke mere cykle de lange ture, men cykler kun ture, hvor han kan nå hjem<br />
igen inden for 5 mi<strong>nu</strong>tter. Han er medlem af en cykelklub, men kan ikke lide at<br />
2
komme i denne længere. Han bryder sig heller ikke længere om at tage ud for at<br />
handle, og specielt ikke i indkøbscentre, hvor der er mange mennesker, uden at han<br />
er ledsaget af hustruen.<br />
Spørgsmål 1<br />
Beskriv de psykopatologiske fænomener.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnoser kan der være tale om? Prioriter disse og begrund svaret.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke yderligere oplysninger vil du under undersøgelsen indhente fra patienten?<br />
Begrund svaret.<br />
Under den videre undersøgelse oplyser KJ, at han er opvokset i en kernefamilie,<br />
hvor begge forældre var folkeskolelærere. Han er nr. 1 af 3 søskende, hvoraf den<br />
ene er uddannet som jurist og den anden som civilingeniør. Der var stabile forhold i<br />
barndomshjemmet. Han oplevede et vist forventningspres fra forældrenes side om,<br />
at børnene skulle have en høj uddannelse. Han har altid været pligtopfyldende og fik<br />
gode karakterer i skolen, gymnasiet og under ingeniøruddannelsen.<br />
Han er meget pertentlig med sine arbejdsopgaver, og har altid sørget for, at de blev<br />
løst til tiden. Han har haft svært ved at slippe opgaverne af frygt for, at de ikke var<br />
gjort godt nok, ligesom han altid har lagt vægt på, at ingen skulle kunne sætte en<br />
finger på hans arbejde. Hans pertentlighed kommer også til udtryk i hjemmet, fx er<br />
hans store samling af CD’er katalogiseret i alfabetisk orden, og han fører katalog<br />
over, hvornår CD’erne er erhvervet, om det har været en gave, eller om han selv har<br />
købt dem m.m.<br />
På sit arbejde har han følt sig tiltagende presset inden for de senere år, især på<br />
grund af tiltagende ministerielle krav om dokumentation af kommunens miljøkontrol.<br />
Han har følt sig i klemme mellem direktøren for den tekniske forvaltning og de<br />
ansatte i sin afdeling. Han oplyser, at direktøren bare stak ordrer ud, og forventede,<br />
3
at hans afdeling uden videre kunne klare den øgede mængde af opgaver. Samtidig<br />
fik han fra sine underordnede beklagelser over, at arbejdsbyrden var blevet for stor,<br />
og at der var behov for flere medarbejdere i afdelingen. Han havde imidlertid svært<br />
ved at forelægge dette for direktøren, fordi han frygtede, at denne ville blive irriteret.<br />
Derfor påtog han sig selv at udføre flere og flere af de administrative opgaver med<br />
den konsekvens, at længden af hans arbejdsdage inden for de sidste år var tiltaget<br />
betydeligt. Han følte sig også irriteret over, at visse medarbejdere tog alt for<br />
lemfældigt på at få opgaverne udført til tiden. Han turde imidlertid ikke konfrontere de<br />
pågældende medarbejdere med dette af frygt for, at misstemningen i afdelingen<br />
skulle tiltage. Han påtog sig derfor selv opgaverne.<br />
Familien har altid haft en meget lille omgangskreds, fordi KJ føler sig anspændt i<br />
større forsamlinger. KJ har altid haft mindreværdsfølelse i forhold til sine søskende,<br />
som, han mener, har opnået en højere status i samfundet end han selv. Dette<br />
betyder, at familiens omgang med hans søskende er meget begrænset.<br />
Spørgsmål 4<br />
Giver de nye oplysninger anledning til revurdering af de tidligere diagnostiske<br />
overvejelser eller yderligere diagnoser? Begrund svaret.<br />
Spørgsmål 5<br />
Er der behov for indhentning af oplysninger fra anden side end patienten eller<br />
yderligere undersøgelser, og i givet fald hvilke?<br />
Spørgsmål 6<br />
Hvilken behandling vil du foreslå, at der tilbydes patienten? Diskuter fordele og<br />
ulemper ved forskellige former for behandling. Hvilket råd skal speciallægen give<br />
patienten og kommunen vedrørende tilbagevenden til arbejde?<br />
4
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Sommeren 2009<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke væsentlige elementer indgår i en langsigtet forebyggende behandling af<br />
bipolar affektiv sindslidelse?<br />
Spørgsmål 2<br />
Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retslige stilling.<br />
Spørgsmål 3<br />
Anfør årsag til og symptomer på delirium tremens og hvilke behandlinger der<br />
benyttes.<br />
Spørgsmål 4.<br />
Angiv nogle vigtige diagnostiske kriterier og andre karakteristika til at skelne mellem<br />
skizofreni og akutte og forbigående psykoser.<br />
5
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Sommeren 2009<br />
9-årig dreng henvises af egen læge til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Af<br />
henvisningspapirerne fremgår, at han siden skolestart har haft problemer i klassen.<br />
Dels har han faglige vanskeligheder, og han har især svært ved at følge med i dansk.<br />
Dels fungerer han socialt lidt på sidelinjen i forhold til de andre elever, som han ifølge<br />
lærerne har en sporadisk kontakt til. Han kommer ofte i konflikt med de andre børn,<br />
som synes, at han er dominerende og styrende, når de leger. Ifølge lærerne virker<br />
han ikke glad, men tværtimod ofte aggressiv såvel verbalt som korporligt over for de<br />
andre børn. I timerne har han svært ved at samle sig om de stillede opgaver; han har<br />
svært ved at høre efter og at sidde stille. Indimellem råber han op, især når han bliver<br />
frustreret, og ifølge lærerne råber han indimellem umotiveret frække ord og sparker<br />
på møblerne omkring sig.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke diagnoser overvejer du på den foreliggende beskrivelse? Prioriter disse og<br />
begrund svaret.<br />
Hvad ønsker du af yderligere oplysninger og undersøgelser?<br />
Ved første samtale med børne- og ungdomspsykiateren fortæller forældrene, at<br />
deres dreng altid har været urolig og haft svært ved at samle sig om tingene. Han har<br />
aldrig leget med den samme ting særlig lang tid ad gangen og har generelt været<br />
”hurtig på aftrækkeren”. De har ofte været på skadestuen med ham, fordi han har<br />
udvist en dumdristig adfærd og er kommet til skade. I øvrigt fortæller de, at de har en<br />
god kontakt til drengen. De er dog bekymrede over, at han ofte er i konflikt med<br />
lillesøsteren på 7 år, og at han ikke rigtig virker til at have gode kammerater i skolen.<br />
De fortæller, at drengen er blevet undersøgt af skolepsykologen, som har vurderet<br />
ham som normalt begavet. Fra drengen var ca. 6 år, observerede forældrene rykvise<br />
6
evægelser i kroppen, især i ansigtet, og umotiverede lyde i form af rømmen og<br />
indimellem deciderede skrig.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnoser er <strong>nu</strong> sandsynlige?<br />
Opstil en behandlingsplan for drengen.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvad vil du fortælle forældrene vedrørende prognosen?<br />
7
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Tirsdag den 5. ja<strong>nu</strong>ar 2010 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: Atletion<br />
NRGI - Park (Stadionhallen)<br />
Stadion Allé 70<br />
8000 Århus C<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider<br />
1
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Vinteren 2009/10<br />
En 41-årig kvinde ledsages sidst på aftenen af sin ægtefælle til psykiatrisk skadestue, hvor du er<br />
vagthavende.<br />
Patienten virker ved ankomsten forvirret, idet hun tror, at hun er i en lufthavn og skal ud at flyve.<br />
Hun skælder ud på ægtefællen, som hun mener, er en fremmed, der udgiver sig for at være<br />
hendes mand. Direkte adspurgt om tidspunktet siger hun, at det er tidligt om morgenen. Hun kan<br />
heller ikke angive ugedag, men derimod kender hun måned og årstal. Hun oplyser sit eget navn og<br />
alder korrekt, men kan ikke opgive sin adresse.<br />
Hun er usikker på benene og beder om en briks at ligge på. Hun ligger roligt, men er præget af<br />
tydelig rysten af ekstremiteterne. Hun taler usammenhængende og svarer irrelevant og uforståeligt<br />
på de fleste spørgsmål, og hun har besvær med at udtale ordene. Hun taler om, at hun skal<br />
straffes og mener, hun skal dø. Indimellem er hun grædende, og til andre tider virker hun bange og<br />
svedende og bliver stirrende og tavs.<br />
Spørgsmål 1:<br />
Hvilke symptomer og objektive fund vil du på det foreliggende anføre i skadejournalen?<br />
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke tilstande kunne på det foreliggende være forenelige med det kliniske billede?<br />
Ægtefællen forklarer, at patienten gennem de sidste ugers tid har været tydeligt ændret. Hun har i<br />
denne periode virket trist og har spist og drukket særdeles sparsomt. Det sidste døgn har hun<br />
virket tiltagende forvirret. Ægtefællen fortæller også, at patienten for ca. 10 år siden var indlagt<br />
med en mani, hvor hun blev sat i behandling med litium, som hun har fået siden.<br />
Spørgsmål 3:<br />
Hvilke yderlige oplysninger vil du indhente fra ægtefællen og hvilke kliniske og parakliniske<br />
undersøgelser vil du foretage og bestille?<br />
2
Før du får resultaterne af de parakliniske tests, er der vagtskifte.<br />
Spørgsmål 4:<br />
Hvad vil du sige til din afløser, at hun/han skal være særligt opmærksom på? Begrund svaret.<br />
Efter 3 ugers ferie vender du tilbage til afdelingen og skal gå stuegang på den afdeling, hvor<br />
patienten, som du tog imod, siden har været indlagt.<br />
Hun har i gennem de sidste 2 uger været i stemningsstabiliserende behandling med lamotrigin<br />
(Lamictal) og har i denne periode været bevidsthedsklar og rolig. Hun har virket træt og trist og<br />
isoleret sig på sin stue og har talt om, at hun ønskede at dø. Hun har klaget over gennem-<br />
sovningsbevær og har skullet tilskyndes til at spise. Da du taler med hende, svarer hun med nogen<br />
latenstid.<br />
Spørgsmål 5:<br />
Hvilken diagnose dækker mest sandsynligt denne tilstand?<br />
Begrund svaret.<br />
Du beslutter dig for at supplere behandlingen med et SSRI-præparat.<br />
Spørgsmål 6:<br />
Hvilke hyppige bivirkninger på kort og på langt sigt vil du orientere patienten om?<br />
Efter en uges tid virker patienten mindre trist og tager <strong>nu</strong> afstand fra sine dødsønsker. Hun ønsker<br />
en samtale og fortæller spontant, at hun igennem den sidste måneds tid har haft forskellige<br />
pinagtige oplevelser. Hun har således kunnet høre sine egne tanker udtalt højt inde i hovedet, så<br />
højt, at hun indimellem har været overbevist om, at andre også har kunnet høre dem. Hun har<br />
også dagligt hørt stemmer, som taler til hinanden og diskuterer hendes manglende formåen, og<br />
hun har hørt sin afdøde mor tale direkte til sig, nærmest udskældende.<br />
Spørgsmål 7:<br />
Hvilke psykopatologiske fænomener er der her tale om, og giver tilstedeværelsen af disse<br />
anledning til at ændre diagnosen?<br />
3
Du beslutter dig til at supplere behandlingen med et antipsykotikum og meddeler dette til patienten.<br />
Hun er meget lettet over udsigten til, at dette kan hjælpe hende. Imidlertid er hun allerede<br />
ængstelig ved tanken om, at det måske ikke virker, og yderligere har hun hørt, at man tager på i<br />
vægt i forbindelse med en sådan behandling.<br />
Spørgsmål 8:<br />
Opstil et konkret psykofarmakologisk behandlingsforslag og beskriv, hvad du vil sige til patienten<br />
angående hendes bekymringer.<br />
4
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Vinteren 2009/10<br />
Anfør de elementer, der indgår i en langsigtet skizofrenibehandling med henblik på at forebygge<br />
psykotiske tilbagefald?.<br />
Spørgsmål 2:<br />
Anfør de betingelser, der ifølge psykiatriloven skal være opfyldt, for at tvangsindlæggelse på et<br />
psykiatrisk hospital kan finde sted.<br />
Spørgsmål 3:<br />
En ung kvinde henvises med diagnosen obs. emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse,<br />
borderline type. Hvilke symptomer/hvilken adfærd er karakteristiske, og hvad vil du spørge specifikt<br />
ud om?<br />
Spørgsmål 4:<br />
En 25 årig mand henvises til psykiatrisk ambulatorium for behandling af obsessiv-kompulsiv<br />
tilstand, der først for nyligt er diagnosticeret. Han har mange symptomer og bruger 5-6 timer om<br />
dagen på tvangsritualer, især hændervasken.<br />
Hvilke behandlingsmuligheder foreligger der?<br />
5
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Vinteren 2009/10<br />
Simon er en knap 6-årig dreng, der henvises til børnepsykiatrien af Pædagogisk<br />
Psykologisk Rådgivning (skolepsykologen). Forældrene er af børnehaven blevet<br />
opfordret til at få Simon børnepsykiatrisk udredt på grund af sociale vanskeligheder.<br />
I forbindelse med anamneseoptagelse er der skrevet følgende i journalen:<br />
Socialt:<br />
Han bor med begge sine forældre og en storesøster, som er 10 år. Faren er ingeniør,<br />
og moren er social- og sundhedsassistent. Hun arbejder på det lokale sygehus.<br />
Graviditet og fødsel:<br />
Normal graviditet fraset præeclampsi i de sidste 2 mdr. af graviditeten. Patienten blev<br />
født 3 uger før termin pga. præeclampsi, fødsel blev sat i gang. Normale<br />
apgar-scores umidelbart efter fødsel, efter 1 min og 5 min. FV 2100 g, L 50 cm.<br />
Spædbarnsperiode:<br />
Blev ammet til omkring 1-års alderen. Da han var spæd, og da han kom over på<br />
almindelig mad, var han ikke god til at gøre opmærksom på, at han var sulten, men<br />
moren satte måltiderne i system, og så var det ikke noget problem. Simon var et<br />
uroligt barn, der ikke var let at stille tilfreds, og han sov kun kort tid ad gangen. Ifølge<br />
forældrene var der intet abnormt ved øjenkontakten på dette tidspunkt.<br />
Motoriske milepæle:<br />
Sad 6 mdr. gammel, gik da han var 10 mdr. gammel.<br />
Renlighed:<br />
Ikke renlig end<strong>nu</strong>, går med ble.<br />
Sprogudvikling:<br />
Var sen til at sige ord, omkring 2 år, da han sagde sit første ord, som var ”mor”. Talte<br />
først i sætninger som 4-årig. Er ikke alderssvarende sprogligt udviklet på <strong>nu</strong>værende<br />
tidspunkt, hvor han mest bruger enstavelsesord, men også korte sætninger som ”hvor<br />
er mor henne?”. Der er en tendens til, at Simon gentager den sidste del af de voksnes<br />
sætninger, når han skal svare.<br />
6
Skolepsykologen har set Simon i børnehaven forud for henvisningen til<br />
børnepsykiatrien og har lavet en psykologisk undersøgelse af hans udviklingsniveau.<br />
Han vurderes at have en mental alder på 4 år.<br />
Spørgsmål 1:<br />
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser må man gøre sig på baggrund af de<br />
ovenstående oplysninger.<br />
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke yderligere anamnestiske oplysninger ønsker du for at kunne give forslag til<br />
diagnose?<br />
Det kommer ved samtalen med forældrene også frem, at Simon som 1-2-årig legede<br />
med klodser, hvor han stillede dem på række efter farve, eller også byggede han et<br />
tårn, som han derefter væltede. Dette kunne han få lang tid til at gå med. Da han<br />
blev ældre, var han også glad for at lege med biler, og han kunne ligge på gulvet i<br />
lang tid og køre bilerne frem og tilbage på biltæppet, uden at forældrene kunne se, at<br />
der foregik nogen meningsfuld leg. Både i børnehaven og derhjemme hopper og<br />
basker Simon med armene, når han leger, og bliver begejstret. Han er også ofte<br />
optaget af at dreje med hjulene på sine biler, når han leger på biltæppet.<br />
Simon er af børnehaven beskrevet som en enspænder. Han bliver rasende, når<br />
børnene leger sammen i sandkassen, og der sker noget med de bilbaner, han har<br />
lavet. Han vil heller ikke deltage i sanglege i børnehaven, hvor personalet har<br />
bemærket, at hans øjenkontakt ikke er normal, hvilket forældrene dog ikke kan se.<br />
Spørgsmål 3:<br />
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?<br />
Spørgsmål 4:<br />
Hvilke interventioner og behandlingstiltag vil du anbefale?<br />
7
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Onsdag den 2. juni 2010 kl. 09.00 - 13.00<br />
Lokale: Åbogade 34 Trøjborgkomplekset<br />
Indg. B, bygn. 5344 Willemoesgade 15,<br />
8200 Århus N Bygn. 2113, lokale 139<br />
8200 Århus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Onsdag den 2. juni 2010 kl. 09.00 - 13.00<br />
Du bliver tilkaldt til akut psykiatrisk tilsyn på en medicinsk afdeling på en 65-årig mand, AN.<br />
Henvisningssedlen er meget kortfattet, men der står, at det drejer sig om en ”angstneurose”, og du<br />
bedes give et forslag til behandling. Klokken er 02.30, og sygeplejerskerne på afdelingen fortæller,<br />
at AN er meget angst og motorisk urolig. Dette skaber betydelig uro på afdelingen og er generende<br />
for medpatienterne. Patienten har været på afdelingen i få timer efter at være blevet indlagt af<br />
vagtlæge pga. mistanke om lungebetændelse. Sidst man kunne komme til at måle hans<br />
temperatur, var denne 38,7. Patienten har ikke givet mange oplysninger til journalen, men<br />
tilsyneladende har AN ikke fejlet noget tidligere. En pårørende har dog oplyst til journalen, at AN<br />
for år siden var indlagt på psykiatrisk afdeling med ”nervesammenbrud”.<br />
AN vil forlade afdelingen i undertøj, selvom det fryser 10 grader udenfor. Du forsøger at tale ham til<br />
ro, og det ser kortvarigt ud til at lykkes. AN fortæller, at han er meget bange. Han betror dig, at<br />
lægerne på afdelingen vil slå ham ihjel, fordi han har begået en forfærdelig forbrydelse. Derfor vil<br />
han forlade afdelingen hurtigst muligt. Han kan ikke forklare, hvor han er, og mener, at det er<br />
sommer udenfor, selvom vi er i ja<strong>nu</strong>ar måned. Han bliver meget vred, da du spørger om hans<br />
fødselsdato og stirrer mistroisk på dig. Et øjeblik efter er han optaget af noget andet og svarer<br />
fraværende, men korrekt på dit spørgsmål om hans cpr-<strong>nu</strong>mmer.<br />
Han ryster over hele kroppen og sveder profust. Indimellem farer han sammen og kigger<br />
forskræmt op i loftet.<br />
AN fremtræder kronisk medtaget og hærget med atrofisk muskulatur og foetor ex ore.<br />
Spørgsmål 1:<br />
Hvad vil du på <strong>nu</strong>værende tidspunkt anføre i journalen under ”objektivt psykisk? Prioriter og<br />
begrund de i den akutte situation vigtigste differentialdiagnoser, du hurtigst muligt vil afklare.<br />
Du får en rimelig kontakt med AN, selvom han tydeligvis er meget usamlet og forvirret og dårligt<br />
kan kooperere til somatisk undersøgelse eller parakliniske undersøgelser.
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke kliniske og parakliniske undersøgelser vil du lægge særligt vægt på at få udført, hvorfor?<br />
Pludselig bliver AN helt umotiveret vred og slår ud efter dig, dog uden at ramme. Derefter vil han<br />
forlade afdelingen.<br />
Spørgsmål 3:<br />
Vil du forsøge at forhindre AN i at forlade afdelingen? Hvad er dine praktiske og juridiske<br />
muligheder/pligter i denne situation? Argumenter for svaret.<br />
På mistanke om en abstinenstilstand behandles AN med 200 mg phenobarbital (Fenemal). En<br />
tilkaldt pårørende bekræfter, at AN har et mangeårigt alkoholmisbrug, men at han ellers er rask.<br />
Spørgsmål 4:<br />
Hvilke retningslinjer for behandlingen i det næste døgn ordinerer du i journalen i forbindelse med<br />
dit tilsyn?<br />
Du tilkaldes atter til AN kl. 05.30. Det viser sig, at den medicinske bagvagt ikke mener, du havde<br />
ret i at mistænke alkoholabstinens. Hans argument er, at ANs tilstand slet ikke er ændret på trods<br />
af, at han indtil <strong>nu</strong> har fået 400 mg Fenemal. Derfor kan det ikke være en abstinenstilstand. Han<br />
mener, at det drejer sig om et tilfælde af akut skizofreni.<br />
Spørgsmål 5:<br />
Hvad mener du om disse synspunkter? Vil du fastholde Fenemalbehandlingen? Begrund svaret.<br />
Bagvagten har i stedet givet 5 mg haloperidol (Serenase) i.v. for at få ro. Imens du taler med<br />
patienten, bliver han meget dårlig og fjern og får derefter et generaliseret anfald med tonisk-<br />
kloniske kramper. Han flår sit drop ud, har tungebid og afgang af afføring i sengen.<br />
Spørgsmål 6:<br />
Hvad kan årsagerne til krampeanfaldet være? Hvilke tilstande skal man tænke på? Hvorfor er det<br />
ofte ikke hensigtsmæssigt at give haloperidol (Serenase) eller anden antipsykotisk medicin i denne<br />
situation?
Du undersøger AN, der klarer op efter ca. 10 mi<strong>nu</strong>tter, og vælger efter konference med bagvagten<br />
at fortsætte behandlingen med Fenemal. Da AN har fået i alt 2 gram, falder han omsider i dyb<br />
søvn.<br />
Efter at have sovet i mange timer vågner AN op og er fuldstændigt klar og orienteret. Han har ondt<br />
i brystet og hoster. Han kan ikke huske noget af det passerede. De følgende dage virker han trist,<br />
initiativløs og spiser sparsomt. Han har mimikløst ansigt og går trippende omkring.<br />
Spørgsmål 7:<br />
Hvordan kan du forklare hans mimikløse ansigt og trippende gang?<br />
Spørgsmål 8:<br />
Nævn og begrund hvilke diagnoser, der er relevante til at beskrive hele forløbet.
Spørgsmål 1:<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Onsdag den 2. juni 2010 kl. 09.00 - 13.00<br />
Anfør faktorer, der betinger en god prognose hos en patient, der indlægges for første gang i<br />
skizofrenilignende psykotisk tilstand.<br />
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke forskelle er der på Alzheimers demens og vaskulær demens?<br />
Spørgsmål 3:<br />
Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag.<br />
Spørgsmål 4:<br />
Hvilke elementer indgår i den forebyggende behandling af tilbagevendende (periodisk)<br />
depression?
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Onsdag den 2. juni 2010 kl. 09.00 - 13.00<br />
15-årig dreng, som følges i ADHD-ambulatoriet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter,<br />
møder op til halvårlig kontrol.<br />
Drengen er diagnosticeret med diagnosen ADHD som 9-årig. Faren har også fået stillet diagnosen<br />
ADHD, ligesom lillebroren på <strong>nu</strong> 12 år. Drengen er sat i behandling med methylphenidat<br />
(Concerta) 36 mg dagligt, og han har siden 5. klasse gået i specialklasse. Han er i forbindelse med<br />
starten på 8. skoleår igen kommet i normalklasse med 3 ugentlige støttetimer. Her har han således<br />
gået knap 1 år. Han følger normalt skema, fraset at han er fritaget for tyskundervisning.<br />
Drengen er ved konsultationen, hvor han følges af sin mor, noget vredladen og afvisende. Han<br />
giver udtryk for, at han ”sgu ikke gider troppe op her”, og at han føler sig tvunget af sin mor til at<br />
møde op.<br />
Moderen fortæller, at han især igennem de sidste måneder er blevet mere opfarende, trodsig og<br />
sur. Han nægter at lave lektier hjemme, han isolerer sig en del på sit værelse, hvor han sidder<br />
foran pc’en. Endvidere har han, efter hvad moderen kan vurdere, ikke rigtig noget samvær med<br />
jævnaldrende. Hjemme er der endvidere en del konflikter med faderen, som også har et noget<br />
opfarende temperament. Når moderen spørger til drengens velbefindende, er han enten totalt<br />
afvisende eller svarer lavmælt med blanke øjne.<br />
Spørgsmål 1:<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig?<br />
Hvilke yderligere oplysninger har du brug for?<br />
Moderen oplyser under samtalen, at han er blevet mindre tilpasset og mere kravafvisende. Han<br />
trækker sig fra samværet med klassekammeraterne. Indimellem spiller han smart og klassens<br />
klovn, på andre tidspunkter er han stille, passiv og tilbagetrukket. Lærerne beskriver faglige<br />
vanskeligheder og er i tvivl, om han kan honorere de faglige krav i 9. klasse.
Under den efterfølgende samtale med drengen er han i starten meget afvisende og reserveret.<br />
Han løsner dog op i samtalen og giver udtryk for, at han ikke synes, han slår til. Han synes, han er<br />
”dum”, er bange for at han aldrig får en kæreste, og han synes indimellem, at han lige så godt kan<br />
lægge sig til at dø.<br />
Han bebrejder sig selv, at han ofte er for hård ved sin lillebror, og at han er en evig pine for<br />
forældrene. Han fortæller også, at han har svært ved at falde i søvn, og ofte kan han ligge i flere<br />
timer i sengen, hvor tanker kværner rundt i hovedet på ham. Han synes, han er blevet mere træt<br />
og initiativløs på det sidste og synes også, at han, trods den igangværende medikamentelle<br />
behandling, har fået sværere ved at koncentrere sig om at se film i fjernsynet eller spille spil på<br />
computeren.<br />
I samtalen afdækkes ingen psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger.<br />
Spørgsmål 2:<br />
Hvilke diagnoser er de mest sandsynlige?<br />
Spørgsmål 3:<br />
Hvorledes vil du tilrettelægge behandlingen?<br />
Spørgsmål 4:<br />
Hvorledes vil du beskrive prognosen på henholdsvis kort og lang sigt for denne dreng?<br />
Hvilke langsigtede foranstaltninger kan der være behov for?
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
Lokale: Trøjborgkomplekset<br />
Willemoesgade 15<br />
Bygning 2113, lokale 139<br />
8200 Århus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
PSYKIATRI<br />
Onsdag den 5. ja<strong>nu</strong>ar 2011 kl. 09.00 - 13.00<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 2 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 3 sider<br />
1
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Vinteren 2010/11<br />
C er en 33-årig kvinde, der sammen med en veninde henvender sig i psykiatrisk skadestue, hvor<br />
du har vagt. C er alkoholpåvirket, hendes promille måles til 2,05 med alkometer. Hun har<br />
hudafskrabninger på hænderne og et mindre kontusionssår i baghovedet.<br />
C virker træt. Hun falder i søvn, når hun sidder for sig selv, og når personalet henvender sig til<br />
hende, fremtræder hun trist og beder om at få lov til at være alene. Ved nærmere udspørgen giver<br />
C udtryk for, at ”alt er slut”, hun ønsker kun at dø. Når du under interviewet ikke umiddelbart giver<br />
hende ret, bliver C vred og udskældende.<br />
Veninden oplyser, at C for nylig er blevet bortvist fra et praktiksted, hvor hun var i arbejdsprøvning.<br />
Grunden til bortvisningen var, at en arbejdsleder havde påpeget over for C, at hun virkede alkohol-<br />
påvirket, hvorefter C havde overfaldet den pågældende. Efter denne episode har C nærmest været<br />
”konstant fuld”. C fortæller, at hun for et lille halvt år siden er ophørt med at tage de ”lykkepiller”,<br />
som hun fik ordineret af sin læge for 2 år siden. C har tabt sig 5 kg. og trods opfordringer, spiser<br />
hun næsten intet. Veninden, der har kendt C i 3 år, fortæller videre, at deres venskab har været<br />
”svært”, fordi C helst vil være sammen med hende hele tiden, men alligevel let bliver sur og ”laver<br />
scener”.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke psykopatologiske fænomener vil du notere i skadestuejournalen?<br />
Spørgsmål 2<br />
Begrund, hvilke diagnoser du finder det relevant at overveje på <strong>nu</strong>værende tidspunkt.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke undersøgelser vil du foretage på <strong>nu</strong>værende tidspunkt?<br />
2
Spørgsmål 4<br />
Anfør betingelserne for tvangsindlæggelse og diskutér, om der vil være indikation for<br />
tvangsindlæggelse, hvis C afviser tilbuddet om indlæggelse. Såfremt det er aktuelt, hvordan<br />
foregår tvangsindlæggelse så rent praktisk i denne situation?<br />
Senere, efter at C har opholdt sig et par timer i skadestuen, er hendes moder kommet til stede.<br />
Moderen oplyser, at C siden teenageårene har været meget humørsvingende. Hun kan blive<br />
voldsomt vred, hvis noget går hende imod, og flere gange har hun smadret sine egne ting, når hun<br />
var hidsig, eller ”er sunket i jorden” i flere dage. C har i flere år haft et ret stort dagligt<br />
alkoholforbrug, og i perioder drikker hun umådeholdent. Hun har flere gange snittet sig overfladisk<br />
på armene med glasskår. C har haft flere korterevarende kæresteforhold, men på det seneste har<br />
hun givet udtryk for, at hun nok mest ”er til kvinder”. Moderen oplyser endvidere, at C er uddannet<br />
som pædagog, men at hun har haft svært ved at fastholde arbejde på grund af hyppige konflikter<br />
med arbejdsgivere og kolleger.<br />
C er på <strong>nu</strong>værende tidspunkt mere urolig og klager over uro og hjertebanken. Hun virker svedende<br />
og ryster på hænderne. Hun giver <strong>nu</strong> udtryk for ønske om indlæggelse.<br />
Spørgsmål 5<br />
Hvilke diagnoser finder du mest sandsynlige? Begrund svaret.<br />
Spørgsmål 6<br />
Redegør for behandling og prognose ved disse tilstande.<br />
Spørgsmål 7<br />
Hvilke strafferetlige overvejelser vil du gøre dig, såfremt C sigtes for vold mod arbejdslederen?<br />
3
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Vinteren 2010/11<br />
Beskriv de vigtigste bivirkninger ved hhv. typiske (første generations) og atypiske (anden<br />
generations) antipsykotika.<br />
Spørgsmål 2<br />
Beskriv den umiddelbare effekt af indtagelse af en dosis amfetamin. Hvilke skadelige<br />
konsekvenser kan misbruget medføre?<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvornår i sygdomsforløbet af bipolar affektiv sindslidelse bør medicinsk forebyggelse iværksættes<br />
og med hvilke medikamenter? Hvilke forhold skal man være opmærksom på ved anvendelse af de<br />
forskellige stoffer?<br />
Spørgsmål 4<br />
Nævn de vigtigste positive og negative symptomer ved skizofreni.<br />
4
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Vinteren 2010/11<br />
En 14-årig pige henvises til børne- og ungdomspsykiatrien af egen læge pga. betydeligt vægttab,<br />
spisevægring og tiltagende tristhed. Ændringerne i pigens adfærd er indtrådt over det seneste år,<br />
og hun har trukket sig fra omgivelserne. Forældrene har bemærket, at hun gennem det sidste års<br />
tid altid er stået op før alle de andre, også i weekenderne. I henvisningen beskrives endvidere, at<br />
hun tidligere har været velfungerende, hun har altid klaret sig godt i skolen, hvilket hun fortsat gør.<br />
Hun arbejder meget, er meget pligtopfyldende, og dyrker idræt på højt niveau. Hun har dog på det<br />
seneste haft tiltagende vanskeligheder ved at deltage i stævner pga. svimmelhed, kvalme og<br />
utilpashed. Pigen fortæller, at hun har veninder, men at hun føler sig tiltagende isoleret. I<br />
henvisningen nævnes, at forældrene er skilt, og at der er familiære vanskeligheder. Pigen bor<br />
skiftevis hos sin far og sin mor.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af den foreliggende<br />
henvisning?<br />
Hvad ønsker du af yderligere oplysninger?<br />
Ved første samtale hos børnepsykiater deltager såvel forældre som pigen. Forældrene beskriver<br />
symptomdebut for 1 - 2 år siden, hvor de først har bemærket forandringen tydeligt gennem det<br />
seneste år. Når de tænker tilbage, kan de dog godt se en gradvist tiltagende tendens til ritualiseret<br />
adfærd. Symptomerne debuterede med angst, specielt i forhold til spisning. Når pigen bliver spurgt<br />
nærmere ud, fortæller hun, at hun skal tjekke, at al service er rent, og mad og drikkevarer skal<br />
kontrolleres et bestemt antal gange, før hun må indtage det. Hun er nødt til at kontrollere for at<br />
være sikker på, at hun ikke kommer til at indtage snavs med deraf følgende risiko for at pådrage<br />
sig sygdom. Antallet af gange hun skal kontrollere skal være deleligt med 20, og kontrollen skal<br />
foregå, indtil ”det føles rigtigt”. Hun spiser ofte først om aftenen, og da spiser hun meget langsomt.<br />
Aktuelt BMI er 15.<br />
5
Pigen beskriver ubehag, hvis hendes tøj ikke sidder på en bestemt måde, eller hvis hun ikke<br />
husker at få bestemte beklædningsgenstande på. Alle ting i hendes værelse skal stå fuldstændig<br />
korrekt, og derfor står hun tidligt op om morgenen og rykker rundt på møblerne. Hun fortæller, at<br />
hvis ikke hun følger disse regler, kan der ske hendes nærmeste noget alvorligt, hvilket hun i så fald<br />
vil have ansvaret for. Hun er bekymret for, om hendes kammerater kan lide hende og er nødt til at<br />
sikre sig, at de har det godt. Hun har fået tiltagende svært ved at koncentrere sig, da hun også i<br />
timerne skal observere deres ansigter. Pigen angiver, at hun godt ved, at tankerne er noget<br />
urealistiske, men de er forbundet med en intens angst, der gør det umuligt at modstå dem.<br />
Vedrørende det beskrevne vægttab er pigen ambivalent. På den ene side kan hun forstå<br />
forældrenes bekymring, og hun kan mærke, at hun har fået svært ved at dyrke sport. På den<br />
anden side synes hun, at det er godt, hun ikke er for tyk. Hun fortæller, at hun er blevet usikker på,<br />
hvad man må spise og ikke spise, og hvad der er normalt. Når hun spejler sig, synes hun, at der er<br />
dele af kroppen, der burde se anderledes ud. Hun kontrollerer hyppigt disse dele af kroppen og<br />
bliver meget fokuseret på dem. Hun forsøger at skjule disse dele af kroppen med tøjet. Nærmere<br />
udspurgt om dette mener hun nok, at frygten er lidt overdrevet, men hun er dog meget bekymret<br />
for, at kammeraterne vil afvise hende. Hun benægter nogensinde at have kastet op, fraset en<br />
enkelt gang, hvor hun har fremprovokeret en opkastning med stort ubehag til følge. Dette skete i<br />
forbindelse med en familiefest, hvor hun ikke kunne kontrollere servicet tilstrækkeligt, og hvor hun<br />
bagefter fik ubehagelige indre billeder af skidt og snavs i maden.<br />
Udover ovenstående beskriver forældrene og pigen selv, at hun er blevet tiltagende trist. Hun har<br />
nemt til gråd og fremtræder den sidste måneds tid, iflg. forældrene, tiltagende vredladen og<br />
irritabel. Indimellem har hun ikke lyst til nogen ting, og hun opretholder alene idrætten, da hun er<br />
bange for, hvad kammeraterne vil tænke og af hensyn til forældrene. Hun føler sig næsten<br />
konstant træt og uden energi. Indimellem har hun tænkt, at livet er for svært at leve, med alt det<br />
hun skal gøre. De sidste par uger har hun haft svært ved at falde i søvn. Hun ligger ofte og<br />
spekulerer, og hvis hun vågner om natten, kan hun ikke falde i søvn igen, men må gå ind til sin<br />
mor eller far. Hun tænker meget på fremtiden, og hvordan det skal gå hende. Hun har også tanker<br />
om forældrene, om de er kede af det eller vrede på hende. Hun har på det seneste haft svært ved<br />
at være alene hjemme og at sove hos veninder. Hun vil gerne, at forældrene er hjemme hos<br />
hende. Dette er blevet betydeligt forværret i forbindelse med eskaleringen i hendes symptomer.<br />
6
Spørgsmål 2<br />
Hvilke diagnoser er <strong>nu</strong> sandsynlige?<br />
Nævn de for hver diagnose relevante symptomer.<br />
Spørgsmål 3<br />
Opstil en behandlingsplan for pigen, hvor du prioriterer de enkelte elementer<br />
7
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
Lokale: Skøjtehallen<br />
Gøteborg Allé 9<br />
8200 Århus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
PSYKIATRI<br />
Mandag den 6. juni 2011 kl. 09.00 - 13.00<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 2 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider<br />
1
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Sommer 2011<br />
En 59-årig speciallæge i almen medicin, NN, er indkaldt til samtale med embedslægen, da der i<br />
den sidste måned er indkommet klager fra to af NNs patienter. Begge anfører, at NN har virket<br />
sløv, fraværende og uinteresseret, og for den ene patient så det ud som om, han kortvarigt faldt i<br />
søvn. Patienten havde aftalt konsultation for at blive vaccineret i forbindelse med udlandsrejse,<br />
men lægen havde glemt at skaffe vaccinerne hjem, hvad han dog beklagede.<br />
NN stiller sig ved samtalen hos embedslægen uforstående over for klagerne, men indrømmer dog,<br />
at han i nogen tid ikke har haft det så godt psykisk. Han har følt sig stresset i arbejdet og<br />
ulystbetonet, hvilket han tilskriver, at nattesøvnen har været dårlig, og at han vågner tidligt om<br />
morgenen uden at føle sig udhvilet. Det har også været sværere for ham at koncentrere sig, og<br />
han er blevet noget mere glemsom på grund af arbejdsmæssigt stress og den dårlige nattesøvn.<br />
Han skal i højere grad end vanligt tage sig sammen for at gå på arbejde, men når han først er<br />
kommet frem, går det alligevel udmærket, mener han. Somatisk har han det rimeligt, men er dog<br />
meget generet af forstoppelse og tidvise mavesmerter.<br />
Embedslægen bemærker, at NN virker noget sløv og taler langsomt med nogen latenstid.<br />
Indimellem har han vanskeligt ved at finde det korrekte ord, ligesom talen <strong>nu</strong> og da er lidt<br />
snøvlende. Han virker ikke anspændt, selv om samtalen tydeligvis ikke behager ham. Det meste af<br />
tiden kigger han ned foran sig.<br />
Embedslægen foretager en somatisk undersøgelse. Der er kontraherede pupiller, forbipegning<br />
flere gange ved finger-næse-forsøg, gangen er lidt usikker og der er nedsat vibrationssans på<br />
underekstremiteterne. Ellers fremtræder NN somatisk svarende til alderen. Alkoholpromillen i<br />
udåndingsluften er 0,3 og dr. NN oplyser, at han før undersøgelsen har drukket en øl for at<br />
berolige sig.<br />
Spørgsmål 1<br />
Anfør og begrund dine differentialdiagnostiske overvejelser.<br />
Embedslægen anbefaler, at NN skal indlægges til observation på lukket psykiatrisk afdeling med<br />
henblik på diagnostisk afklaring.<br />
I løbet af det første døgn under indlæggelsen bliver NN tiltagende urolig, svedende, rystende og<br />
nervøs. Han er anspændt og føler sig meget ilde til mode, særligt da han får tiltagende diarré,<br />
mavesmerter, gaben og nysen. NN er kuldskær, har gåsehud, og da vagthavende læge er blevet<br />
tilkaldt, beder NN om behandling for den svære influenza, han har pådraget sig. Han er så generet<br />
2
heraf, at han ikke rigtigt kan oplyse yderligere om sit humør og psykiske helbredstilstand, men<br />
vagthavende læge konstaterer, at dr. NN er fuldt orienteret i tid, sted og egne data.<br />
Spørgsmål 2<br />
Anfør diagnostiske overvejelser over den akutte tilstand.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke observationer og undersøgelser vil du iværksætte?<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvorledes vil du behandle den akutte tilstand?<br />
Efter nogle dage angiver NN, at han <strong>nu</strong> har det betydeligt bedre, men nattesøvnen er fortsat dårlig.<br />
NN har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt op om morgenen med indre uro. Han har ikke<br />
lyst til at læse avis og føler det noget belastende med besøg fra familien. Han mener ikke, at de<br />
skal spilde deres tid med at besøge ham.<br />
Han er begyndt at overveje, om han skal ophøre med sin praksis, da han frygter, at han ved<br />
genoptagelse af arbejdet på ny vil blive voldsomt stresset med risiko for at blive udbrændt.<br />
Spørgsmål 5<br />
Hvad skal overlægen særligt søge at afklare i sin samtale med NN med henblik på diagnostisk<br />
afklaring?<br />
Spørgsmål 6<br />
Hvorledes vurderer du prognosen på kort og lang sigt og giv begrundelse herfor.<br />
3
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Sommer 2011<br />
Nævn faktorer, som er forbundet med en øget risiko for et alvorligt selvmordsforsøg.<br />
Spørgsmål 2<br />
En mand med skizofreni er blevet fundet skyldig i vold og indlægges efter dommen i psykiatrisk<br />
afdeling. Han nægter at modtage behandling og begærer sig straks udskrevet. Beskriv<br />
psykiatrilovens regler vedr. denne situation.<br />
Spørgsmål 3<br />
Redegør for principperne for akut behandling af mani med lithium, og anfør fordele og ulemper ved<br />
behandlingen.<br />
Spørgsmål 4<br />
Nævn de diagnostiske kriterier for demens ved Alzheimers sygdom.<br />
4
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Sommer 2011<br />
Katrine på 8 år er henvist fra egen læge til børnepsykiatrisk udredning.<br />
Af henvisningen fremgår, at Katrine er bange for mange ting, f.eks. mørke, fantasifigurer, at sove<br />
alene eller falde i søvn. Hun er bange for, at hun selv eller forældrene skal dø, eller at nogen<br />
kommer og kidnapper hende eller hendes lillebror. Hun er bange for at blive syg og bliver meget<br />
oprevet over små kropslige signaler. F.eks. hvis det prikker i øjet, kan hun tro, det falder ud, og<br />
hvis hun bløder, går hun helt i ”panik”, og tror kroppen bliver tømt for blod. Hun er også bange for<br />
at få bakterier på hænder og tøj. I skolen kan hun ikke lide at skrive, læse og tale foran de andre<br />
børn i klassen, selvom hun er dygtig til det faglige. Hun siger, hun er bange for at være ”pinlig”,<br />
eller at læreren skal irettesætte hende. Hun kan også være bekymret for, om hun nogensinde får<br />
en mand, og om hun kan få venner.<br />
Hun har det svært socialt i skolen og er meget tilbageholdende i forhold til andre børn. Hun undgår<br />
situationer med spontan leg og foretrækker de faste aktiviteter, hvor hun kender reglerne.<br />
De sidste par uger har hun grædt og været meget fortvivlet om morgenen, inden hun skulle i skole,<br />
og det har været meget svært at få hende af sted.<br />
Af andre oplysninger nævnes, at hun har grovmotoriske vanskeligheder og derfor er blevet<br />
undersøgt hos neurolog. Egen læge har haft mistanke om Tourettes Syndrom, fordi hun, specielt<br />
når hun bliver glad, kan blafre med hænderne og hvine.<br />
Spørgsmål 1<br />
Anfør og begrund de differentialdiagnostiske overvejelser.<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvad ønsker du af yderligere oplysninger?<br />
Ved den første samtale i børnepsykiatrisk regi fortæller forældrene supplerende, at Katrine altid<br />
har været et ængsteligt og utrygt barn. Aktuelt er det svært at pege på, at hun er mere bange for<br />
noget frem for noget andet. Hun er meget rastløs og anspændt meget af tiden. Når hun bliver rigtig<br />
bange, ryster hun over hele kroppen og kan også kaste op. Til trods for forældrenes gentagne<br />
forsøg på beroligelse og trøst, kan det tage meget lang tid at få hende til at falde til ro. Bagefter<br />
5
kan hun være helt udmattet. Hun har svært ved at sove om aftenen for alle sine bekymringer og<br />
tænker meget på alt det, der kan ske næste dag. Hun virker i mange situationer som et k<strong>nu</strong>get<br />
barn, der sjældent er spontan og fri i sin adfærd.<br />
Forældrene fortæller endvidere, at hun talte rent inden 2 års alderen. Hun har dog en tendens til at<br />
tale for voksent eller med for voksent indhold, når hun taler til andre børn. Hun lærte sig selv at<br />
læse, da hun var 3 år og har siden slugt al den litteratur, hun kommer i nærheden af og gerne<br />
bøger med fakta. Hun har det sidste år været interesseret i istiden, det periodiske system og<br />
universet i en grad, så forældrene efterhånden har svært ved følge med i den viden, hun <strong>nu</strong> har om<br />
de emner. Forældrene har også bemærket, at hvis hun først begynder at tale om de emner, er hun<br />
næsten ustoppelig, og bemærker ikke om man hører efter eller ej.<br />
Hun har aldrig spontant søgt andre børn og foretrækker at lave ting for sig selv. Forældrene har<br />
bemærket, hun har svært ved at indgå i almindelige rollelege med andre børn, f.eks. far, mor og<br />
børn. Her bliver hun ofte meget stille og lader de andre børn styre og bestemme i legen. Hun<br />
synes generelt at befinde sig bedre i voksent selskab. Hun har altid haft det svært med<br />
øjenkontakt.<br />
Spørgsmål 3<br />
Anfør og begrund <strong>nu</strong> de sandsynlige diagnoser.<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvilke behandlingstiltag kan der være behov for?<br />
6
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
Lokale: Trøjborgkomplekset<br />
Willemoesgade 15<br />
8200 Aarhus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
PSYKIATRI<br />
Onsdag den 4. ja<strong>nu</strong>ar 2012 kl. 09.00-13.00<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 2 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 2 sider<br />
1
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Onsdag den 4. ja<strong>nu</strong>ar 2012 kl. 09.00-13.00<br />
34-årig mand henvises til ambulant psykiatrisk vurdering. Han har arbejdet som folkeskolelærer i<br />
en årrække, men er blevet afskediget for et halvt år siden. Forældrene til skolebørnene havde<br />
klaget over, at han ofte virkede uforberedt til timerne. Han er gift med en jævnaldrende kvinde og<br />
har to mindreårige drenge. Ægtefællen er med til samtalen. Når han er hjemme, kan han ikke<br />
holde ud, at drengene løber og larmer. Han er den sidste måneds tid begyndt at holde sig mere for<br />
sig selv. Han klager over en følelse af indre tomhed og en udtalt træthed. Når han får besøg af<br />
gode venner, er det ikke rigtig til nogen glæde for ham. Han oplever, at han må lede efter ordene i<br />
en samtale. For det meste sidder han ved computeren og spiller spil eller prøver at følge med i<br />
nyhederne. Ofte kan han ikke huske, hvad han har læst. Enkelte gange har han røget hash for at<br />
få ro på tankerne. Andre gange har han drukket en enkelt øl eller to for at kunne sove. Han<br />
fortæller, at han aktuelt har mange selvmordstanker. Han har en øget trang til søde sager og har<br />
taget på den senere tid. Han har været lidt svimmel de sidste måneder og synet er blevet lidt<br />
ringere.<br />
Spørgsmål 1<br />
Hvilke psykopatologiske symptomer vil du beskrive i journalen?<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke oplysninger og undersøgelsesresultater vil du forsøge at fremskaffe på <strong>nu</strong>værende<br />
tidspunkt?<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke(n) diagnose(r) finder du det mest relevant at overveje på <strong>nu</strong>værende tidspunkt? Ved flere<br />
muligheder opstilles de i prioriteret rækkefølge med en begrundelse herfor.<br />
Under samtalen kommer det frem, at der også har været klager over, at han har optrådt flirtende<br />
over for pigerne i de ældste klasser. Efter afskedigelsen tog han alene på rundrejse i Brasilien for<br />
at spille guitar. Turen var ikke planlagt, men en pludselig indskydelse. Under turen fik han det<br />
dårligt psykisk. Han følte sig trist og manglede sin normale kreativitet. Når han var alene, var der<br />
perioder, hvor han hørte en kvindestemme tale til sig om, hvor dårligt et menneske han var. Andre<br />
2
gange lød det mere som en mand, der talte nedsættende til ham. Han blev i denne forbindelse<br />
indlagt på et psykiatrisk hospital i Brasilien. Han fortæller, at han efter 14 dage fik det rigtig godt.<br />
Han kunne således nøjes med 3 timers søvn, og fik næsten skrevet en bog færdig på engelsk om<br />
Einsteins teorier. Han var overbevist om, at han var i familie med Einstein. I løbet af en enkelt nat<br />
fik han komponeret tre melodier på guitaren. En medpatient prøvede at stoppe ham i de kreative<br />
aktiviteter, hvilket gjorde ham rasende. Han fik en del ”sløvende” medicin, som han ikke husker<br />
arten af. Efter yderligere 2 uger blev han udskrevet og rejste hjem.<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvilke(n) diagnose(r) finder du <strong>nu</strong> mest sandsynlig(e) – begrund det.<br />
Spørgsmål 5<br />
Hvordan vil du på det foreliggende behandle patienten på kort sigt og i hvilket regi (ambulant/under<br />
indlæggelse)?<br />
Hustruen fortæller, at han for 3 år siden, mens han var i job, fra det ene øjeblik til det andet kunne<br />
more sig med at synge højt og ukontrolleret, mens han i det næste øjeblik græd og var meget<br />
ulykkelig. På dette tidspunkt var han meget irritabel og vredladen. Især når andre talte dårligt om<br />
ham eller forsøgte at begrænse hans aktiviteter. Han var i denne periode - helt uden grund - meget<br />
mistroisk over for naboerne og ville ikke have noget med dem at gøre.<br />
Spørgsmål 6<br />
Hvorledes vil du benævne perioden for 3 år siden og giver det anledning til at ændre diagnosen?<br />
Spørgsmål 7<br />
Opstil en langsigtet behandlingsplan for den sidst beskrevne tilstand. Hvad vil prognosen afhænge<br />
af? Hvad vil du informere patienten og de pårørende om?<br />
3
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Vinter 2011/12<br />
Beskriv hvorledes man klinisk differentierer mellem demens og delir. Hvorfor er<br />
differentialdiagnostikken af afgørende betydning her?<br />
Spørgsmål 2<br />
Redegør kort for den sindsyge lovovertræders retslige stilling.<br />
Spørgsmål 3<br />
Anfør ligheder og forskelle mellem symptomer ved panikangst og generaliseret angst.<br />
Spørgsmål 4<br />
Anfør de vigtigste symptomer ved alkoholafhængighedssyndrom.<br />
Spørgsmål 5<br />
Beskriv bivirkninger ved henholdsvis antidepressiva og antipsykotika, som kan være potentielt<br />
livstruende.<br />
4
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Vinter 2011/12<br />
En 15-årig dreng, Christian, indlægges akut på ungdomspsykiatrisk afsnit af en vagtlæge. Da<br />
vagtlægen tilså drengen i hjemmet, fremstod han forvirret, urolig, mumlende og aggressiv, hvis<br />
nogen kom tæt på ham eller spurgte ham om noget. Forældrene forklarer, at Christian gennem de<br />
seneste dage er blevet tiltagende urolig, ikke har sovet og kun har spist minimalt. Han er gået i<br />
gang med mange gøremål, men har ikke kunnet færdiggøre noget. Han har indimellem virket<br />
følelsesmæssigt svingende.<br />
Forældrene oplyser, at graviditet og fødsel forløb normalt. Han har udviklet sig alderssvarende og<br />
nem at få i trivsel. Christian har altid været stilfærdig og følsom. I børnehaven legede han mest ved<br />
siden af de andre børn og i skolen gik han en del for sig selv. Forældrene synes dog ikke, det har<br />
virket som noget problem for ham. Han gik i en lille skole indtil 14 års alderen, hvorefter han,<br />
grundet familiens flytning til anden by, skiftede til en større skole med flere spor. Umiddelbart efter<br />
flytningen gik det godt, men efter en måneds tid begyndte han at trække sig fra social omgang, fik<br />
svært ved det faglige og tiltagende vanskeligheder med at koncentrere sig og at huske ting.<br />
Igennem de seneste måneder har han oplevet sig selv som dum og uintelligent og har beskrevet<br />
en fornemmelse af, at hjernen er ”gået i stå” eller har ændret sig. Efter at Christian havde set en<br />
film, hvor hovedpersonen fik et hovedtraume og blev opereret i hjernen, har han fået tanker om, at<br />
andre mennesker fjerner dele af hans hjerne, og at det er derfor, han bliver dum. Han har i de<br />
seneste dage flere gange forladt sit hjem midt om natten og er kommet beskidt hjem flere timer<br />
senere. Han kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, og hvad han skulle.<br />
Christian har overvejende været somatisk rask fraset et mindre uheld for nogle uger siden, hvor<br />
han faldt ned af trapperne i familiens hus. Efterfølgende var han kortvarigt indlagt til observation.<br />
Ved indlæggelsen fremtræder han forvirret. Rejser sig flere gange under samtalen og vil hjem. Han<br />
virker angst og forpint, kigger undersøgende på væggene og vil tydeligvis ikke for tæt på lægen.<br />
Christian undgår direkte øjenkontakt, men ser nervøst og indimellem nærmest undrende på lægen,<br />
når denne stiller spørgsmål, som om Christian har en forventning om, at lægen kender svaret. Han<br />
sidder med huen trukket langt ned i panden, nærmest som om han beskytter sit hoved. Han virker<br />
stivnet i kropsholdningen og der ses grimasseren. Når han rejser sig, virker han motorisk usikker<br />
og slingrer en anelse ved gang. Han taler lavmælt og med vage, korte svar. Han virker<br />
stemningsmæssigt affladiget. Han tager sig flere gange til ørerne og siger, at han ikke vil høre på<br />
dem mere. Han kan ikke redegøre for hvem ”de” er.<br />
5
Spørgsmål 1<br />
Anfør den mest sandsynlige diagnose herunder de diagnostiske kriterier. Hvilke<br />
differentialdiagnoser bør overvejes? (anfør disse i prioriteret rækkefølge og argumenter for<br />
mulighederne).<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke undersøgelser bør foretages i den akutte fase? Anfør formål med hver undersøgelse.<br />
Spørgsmål 3<br />
Kan Christian på det foreliggende tvangstilbageholdes, hvis han forlanger sig udskrevet? Begrund<br />
svaret.<br />
I de første døgn fremstår han rodende, svært urolig og forpint. Han går ud og ind af sit værelse. Vil<br />
have rullet ned for vinduet. Han virker skræmt, når han går på gangen og kan pludselig vende om<br />
og flygte ind på værelset. Her gemmer han sig ofte under dynen og fører lange mumlende<br />
samtaler med sig selv. Til andre tider kan han pludseligt højt udbryde, at ”de” skal lade hans hjerne<br />
være. Han nægter at spise og drikke, da han mener, ”de” har forgiftet maden. Han siger endvidere,<br />
at ”de” indbyrdes snakker om ham, og at ”de” styrer hans krop samt hvordan han skal føle. Han<br />
kan beskrive, at ”de” bruger hans hjerne til videnskab og mener, at den amerikanske præsident har<br />
godkendt forsøget.<br />
Når Christian taler, fremkommer han med flere uforståelige vendinger og ord. Han bliver vred, når<br />
andre ikke umiddelbart forstår ham.<br />
Spørgsmål 4<br />
Angiv <strong>nu</strong> den mest sandsynlige diagnose og anfør miljømæssige og farmakologiske<br />
behandlingsforslag i den akutte fase.<br />
6
AARHUS UNIVERSITET<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN<br />
PSYKIATRI<br />
Mandag d. 4. juni 2012 kl. 09.00-13.00<br />
Lokale: Skøjtehallen, Gøteborg Allé 9, 8200 Aarhus N<br />
Hjælpemidler: Ingen<br />
Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig:<br />
Opgave A: 1½ - 2 timer<br />
Opgave B: 1 - 1½ time<br />
Opgave C: 1 - 1½ time<br />
I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er<br />
tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i<br />
argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af<br />
ræsonnementerne.<br />
Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark.<br />
Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses.<br />
Opgavesættet består af:<br />
Opgave A: 3 sider<br />
Opgave B: 1 side<br />
Opgave C: 3 sider<br />
1
Opgave A<br />
Eksamensopgave i <strong>voksenpsykiatri</strong><br />
Mandag den 4. juni 2012 kl. 09.00-13.00<br />
En 67-årig kvinde, AJ, ankommer til psykiatrisk skadestue sidst på eftermiddagen. Hun virker<br />
meget forvirret og er iført nattøj og en jakke. Hun har trukket jakkens hætte ned over ansigtet, og<br />
hun har bare fødder. Hun følges til skadestuen af sin nabo, som fortæller, at han i dag har fået<br />
kontakt med AJ gennem et åbent vindue. Han blev chokeret over at se hende, fordi hun har tabt<br />
sig meget og virkede bange. Hun spurgte, om ”de” var derude. Efter lang tids overtalelse<br />
accepterede patienten at tage med på skadestuen. Naboen fortæller, at AJ altid har holdt sig<br />
meget for sig selv. Hun har ingen børn, og ægtefællen flyttede for et halvt år siden. De sidste par<br />
måneder har naboen kun set hende ude efter mørkets frembrud. Gardinerne har været trukket for<br />
hele døgnet. De sidste to døgn har AJ haft lyset tændt om natten, hvor naboen har hørt høje råb<br />
fra hendes hus.<br />
I skadestuens venteværelse går AJ planløst rundt. Hun kigger væk, når hun går forbi andre. Hun<br />
spørger flere gange, hvor toilettet er, og hvor udgangen er, selvom hun har fået det vist. Ved<br />
samtale med lægen ønsker hun ikke, at sygeplejersken deltager. Hun vil ikke give hånd. Hun<br />
sidder uroligt med sin taske i skødet og vil ikke sætte den fra sig. Hun kigger flere gange på<br />
lægens navneskilt og spørger, hvor han kommer fra. Hun virker anspændt og farer sammen, når<br />
hun hører skridt uden for lokalet. Hun svarer irrelevant på mange af lægens spørgsmål. På andre<br />
spørgsmål svarer hun relevant, men undvigende. Spørgsmålene skal ofte gentages flere gange,<br />
inden hun tilsyneladende forstår dem. AJ kan ikke gøre rede for tid og sted. Hun bliver flere gange<br />
irriteret og kalder lægen ukvemsord. Hun fortæller, at hun i den sidste tid stort set ikke har haft<br />
mad i huset, hvilket skyldes, at det har været for farligt at forlade huset for at købe ind. Hun ønsker<br />
ikke somatisk undersøgelse eller blodprøvetagning. Hun er usoigneret, bleg og tilsyneladende i<br />
dårlig ernæringstilstand. Det er ikke muligt at få oplysninger om, hvorvidt AJ fejler noget fysisk, om<br />
hun får noget medicin, eller om hun har noget misbrug. Lægen foreslår indlæggelse på psykiatrisk<br />
afdeling. AJ accepterer, idet hun mumler, at det nok er mere sikkert end at tage hjem.<br />
2
Spørgsmål 1<br />
Hvilke psykopatologiske symptomer er til stede?<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser ønsker du i den akutte fase?<br />
Begrund svaret.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke(n) diagnose(r) overvejer du? Ved flere muligheder opstilles de i prioriteret rækkefølge med<br />
en begrundelse herfor.<br />
Efter ankomst til sengeafdelingen opholder AJ sig kun på sin stue. Hun er mistroisk, og udspørger<br />
alle om, hvad de hedder, og hvor de kommer fra. Hun er forvirret og kan ikke gøre rede for, hvor<br />
hun er. Hun afviser føde og drikker sparsomt. Det bliver tiltagende svært at få hendes<br />
opmærksomhed, når man forsøger at tale med hende. Den første nat er tilstanden meget<br />
skiftende. Hun har perioder, hvor hun sover roligt, vekslende med perioder hvor hun er meget<br />
urolig og højtråbende og udskældende. Hun taler tilsyneladende til imaginære personer, som står<br />
ved siden af sengen.<br />
Dagen efter indlæggelsen ringer AJ´s ægtefælle til afdelingen. Han fortæller, at AJ altid har været<br />
meget mistroisk og på ringe foranledning har følt sig uretfærdigt behandlet. Efter et skænderi med<br />
sin søster for nogle år siden, slog hun hånden af sin familie. Noget lignende er sket i forhold til flere<br />
andre fra parrets omgangskreds. AJ har også været overbevist om, at mandens familie ikke kunne<br />
lide hende. Det har medført, at parret har levet en meget isoleret tilværelse. De har tidligere boet i<br />
en mindre by, hvor AJ arbejdede som kassedame hos den lokale købmand. Hun blev fyret, fordi<br />
hun ofte blev uvenner med kunderne. AJ var overbevist om, at fyringen skyldtes, at hun var<br />
dygtigere end købmanden, som hun også beskyldte for at have fortalt løgnehistorier om hende til<br />
alle i byen. Efter flytning til Aarhus for nogle år siden er AJ i tiltagende grad blevet optaget af tanker<br />
om, at personer fra den tidligere hjemby forfølger hende og efterstræber hende på livet. Når en bil<br />
kører forbi huset, er hun bange for, at det er for at udspionere hende. Hun synes tit, at andre kigger<br />
3
mærkeligt på hende og tror, at det er en udsendt lejemorder. Hun har flere gange kontaktet politiet<br />
for at få hjælp og har været meget vred over, at de ikke har taget hende alvorligt. Hun har en<br />
enkelt gang skrevet et læserbrev til Aarhus Stiftstidende på grund af dette. Ægtefællen har med<br />
vekslende held forsøgt at berolige AJ og har forgæves forsøgt at få hende med til lægen. På et<br />
tidspunkt begyndte hun at beskylde ægtefællen for at være en del af komplottet, hvilket førte til, at<br />
han flyttede. Han har dog haft hyppig telefonisk kontakt med hende og er blevet tiltagende<br />
bekymret for hende. Han har bemærket, at hun i de sidste dage er blevet tiltagende forvirret og har<br />
haft svært ved at huske. Ægtefællen oplyser endvidere, at AJ har tabletbehandlet Diabetes<br />
Mellitus, type II.<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig <strong>nu</strong>? Begrund disse.<br />
Spørgsmål 5<br />
Hvilken behandling vil du iværksætte i den akutte situation og på længere sigt?<br />
Spørgsmål 6<br />
Hvad vil du gøre, hvis AJ i den akutte situation nægter at modtage undersøgelse og behandling?<br />
Spørgsmål 7<br />
Hvordan er prognosen på kort sigt og på lang sigt?<br />
4
Spørgsmål 1<br />
Opgave B<br />
Korte spørgsmål og svar<br />
Psykiatrieksamen<br />
Sommer 2012<br />
Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retslige stilling.<br />
Spørgsmål 2<br />
Beskriv med stikord de psykiatriske følgetilstande til indtagelse af opioider.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt selvmord?<br />
Spørgsmål 4<br />
Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i behandlingen?<br />
5
Opgave C<br />
Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri<br />
Sommer 2012<br />
Klaus på 15 år henvises fra egen læge til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Af lægens<br />
henvisning og forældrenes supplerende oplysninger fremgår følgende:<br />
Klaus har altid været en velfungerende dreng, som har arbejdet hårdt med lektierne og klaret sig<br />
godt. Han har netop afsluttet 8. klasse med fine resultater i de matematiske fag. I sprogfagene<br />
ligger han under middel, specielt i den frie fremstilling. I sommerferien har han arbejdet som<br />
opvasker i restaurant og gået med aviser for en kammerat. Nu er han startet i 9. kl. på efterskole.<br />
Ret hurtigt efter start på efterskolen fornemmer forældrene, at Klaus har ændret sig. Når han er<br />
hjemme på weekend, virker han mut og trækker sig. Han vil helst sidde på værelset, hvor ingen må<br />
komme ind. Forældrene ved ikke, hvad han laver, ligesom han ikke vil fortælle noget fra<br />
efterskolen. Han bliver irriteret og vredladen, når de spørger, eller hvis søskende vil ind til ham i<br />
værelset. Han nægter at se TV-avis eller spændingsfilm om trusler mod verden og mennesker, og<br />
kan ikke holde ud at høre om alle katastroferne. Han oplever katastroferne som noget, der direkte<br />
har med ham at gøre, og han bliver bange for, hvad der skal ske. Forældrene har observeret en<br />
påfaldende adfærd, hvor Klaus gentager bestemte mønstre, når han går, når han stiller ting fra sig,<br />
eller når han f.eks. dækker bord.<br />
Forældrene bliver meget bekymrede og kontakter uden Klaus` vidende efterskolen. Her fortæller<br />
de, at Klaus var meget glad og engageret i starten. Han meldte sig til alting og var helt i front. Nu<br />
får han ikke lavet de ting, han lover. Han kommer til undervisningen, men virker uinteresseret og<br />
fraværende og med dårlig koncentration. Han fremtræder træt og ugidelig og indimellem meget<br />
anspændt og irritabel. Han har perioder, hvor han stirrer, og hvor de har svært ved at komme i<br />
kontakt med ham. Flere af lærerne har bemærket, at han virker trist eller ligeglad. Han spiser<br />
meget begrænset og virker forvirret, når nogen taler til ham. Kammeraterne klager over, at Klaus<br />
roder rundt om natten. De kan ikke helt se, hvad der sker, men får indtryk af, at han retter på alle<br />
sine ting, sætter ting i orden, tjekker sine mapper og tasker. De hører ham ofte mumle nærmest<br />
vredladent for sig selv.<br />
6
Spørgsmål 1<br />
Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende oplysninger? (Opstil<br />
disse i prioriteret rækkefølge og begrund dem).<br />
Spørgsmål 2<br />
Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du foretage? Begrund<br />
svaret.<br />
Ved den første samtale i børne- og ungdomspsykiatrisk regi bekræfter forældrene, at Klaus altid<br />
har klaret sig godt, nok især i de seks første skoleår. Han har dog altid skullet arbejde for det, og<br />
det er tydeligt blevet sværere for ham. Han har altid været ihærdig og perfektionistisk. Når der har<br />
været prøver på klassen eller eksamener, har han været tiltagende nervøs, og forældrene<br />
observerede i 8. kl., at han op mod eksamen fik en stigende tendens til at kontrollere om f.eks.<br />
papirerne var i orden, bøgerne på plads m.m. Dette forsvandt dog igen, da eksamen var overstået.<br />
De fortæller, at Klaus altid har haft mange venner.<br />
Som 10 årig havde Klaus en kortere periode med tristhed og angst, som opstod i forbindelse med<br />
en rejse til USA, hvor han skulle flyve for første gang. Rejsen var meget overvældende for ham, og<br />
han skulle forsikres gentagne gange om, at alt ville gå godt. Efterfølgende havde han en<br />
længerevarende periode med bekymringstendens, anspændthed og rastløshed med angst for<br />
nærmest alting. Han kunne her reagere voldsomt med gråd, voldsom rysten over hele kroppen,<br />
klager over kvalme og hjertebanken, og han gav nemt op. Han havde behov for at sove hos<br />
forældrene, og moderen måtte i en periode tage orlov fra arbejde for at tage sig af ham.<br />
Symptomerne klingede af over et par måneder.<br />
Mht. familiære dispositioner oplyses, at moderen har haft en længerevarende belastningsreaktion<br />
med tristhed, søvnbesvær og angstsymptomer i forbindelse med sin mors dødsfald i foråret.<br />
Aktuelt oplever forældrene Klaus som meget vredladen og irritabel. Han har tidligere nydt sociale<br />
sammenkomster, men <strong>nu</strong> trækker han sig og nægter at tale i telefon med gamle venner.<br />
Forældrene oplever ham helt forandret og mener, hans ændrede adfærd begyndte hen mod<br />
slutningen af sommerferien, dvs. for ca. 2 måneder siden.<br />
7
Ved individuelt interview fremstår Klaus indledningsvis modvillig og mut. Efterhånden fortæller han<br />
dog, at han ikke kan overskue alle kravene, og at han ingen energi har. Han synes ikke, at han gør<br />
de ting, han skal, godt nok og er meget bekymret for, hvad andre tænker om ham. Han har ofte<br />
problemer med at sove, da han grubler over alt det, der kan ske næste dag. Han føler sig<br />
anspændt, irritabel og udmattet og er også rastløs med koncentrationsproblemer. Klaus fortæller<br />
videre, at han kan bruge meget tid på at tænke på alle de ting, han tidligere har gjort forkert, eller<br />
som han <strong>nu</strong> synes, han er skyld i. Indimellem kan han opleve en vred og bebrejdende stemme, der<br />
fortæller ham, at ingenting vil blive bedre, at han er en fiasko, og at han skal gøre en ende på det.<br />
Stemmen taler direkte til ham og opleves meget virkelig og skræmmende. Klaus oplever især om<br />
aftenen at se mørke skygger bevæge sig. Han vil gerne have hjælp fra andre, men tænker<br />
samtidig, at han ikke vil være andre til last. Klaus beskriver, at han over de seneste uger igen er<br />
begyndt at tjekke alting. Han kan ikke huske, om han har gjort tingene og vil være helt sikker. Han<br />
vågner om natten og er ofte nødt til at tjekke, om alting er, som det skal være, da han bliver i tvivl.<br />
Han spiser meget begrænset, da han ikke er sulten og har meget kvalme.<br />
Spørgsmål 3<br />
Hvilke diagnoser er <strong>nu</strong> sandsynlige? Opdel disse i aktuelle og tidligere diagnoser og begrund<br />
svaret.<br />
Spørgsmål 4<br />
Nævn de vigtigste behandlingstiltag, som du vil sætte i værk <strong>nu</strong> og på længere sigt?<br />
8