Generalforsamling - Gladsaxe Lærerforening

18
Skolebetjentmedhjælper som støtte
På en anden skole er der en elev i indskolingen,
der har så store adfærdsproblemer, at der er brug
for støtte i alle timerne. Da skolen ikke råder
over disse resurser, har eleven i månedsvis været
henvist til at tilbringe de første to timer af skoledagen
sammen med en skolebetjentmedhjælper.
Et klart lovbrud.
Kortere skoledag
På en 3. skole fastholder kommunen, at en elev
med meget store generelle indlæringsvanskeligheder,
som for år siden ville være henvist til en
specialskole for elever med vidtgående handicaps,
skal gå i børnehaveklassen på skolen. Men barnet
er totalt lost blandt de mange andre børn og
oplever kun nederlag. Elevens skoledag er derfor
reduceret til 3 timer dagligt, hvorfor han som et
skånehensyn sendes hjem efter 3. lektion. Der er
heller ikke lovmedholdeligt.
På andre skoler og i gruppeordninger er undervisningstiden
beskåret, så disse elever får færre
undervisningstimer på ugeskemaet end deres
jævnaldrende.
Man kan konkludere, at
• Der er alt for få timer til at hjælpe elever, der
skal inkluderes
• Mange elever får ikke det rette undervisningstilbud,
men presses ind i de almindelige
klasser uden at profitere af det
• Skolerne må målrette timer til de allersvageste
elever, mens elever med mere begrænsede
behov for specialundervisning ingen støtte får
• Der administreres i flere tilfælde ikke efter
folkeskolelov og bekendtgørelse, men skeles til
økonomi
• Behandlingskrævende elever henvises til
specialskolen Lundevangs H-afdeling. Lærerne
er ikke uddannede til behandlingskrævende
opgaver. Elever med generelle vanskeligheder
og stærkt adfærdsvanskelige elever profiterer
ikke af hinanden.
• Antallet af klagesager er stigende
Specialundervisningen i valgkampen
På det valgmøde, som foreningen arrangerede
med BUPL den 5. november på Høje Gladsaxe
Skole kom stort set hele debatten til at handle om
børn med vidtgående behov for støtte. Den ene
forældre efter den anden fortalte deres historie
og gav udtryk for deres utilfredshed med de få
resurser, der er til deres børn.
Trine Græse lovede flere resurser til normalundervisningen,
men ved at tage resurserne fra de
udskilte tilbud, der åbenbart skal beskæres yderligere.
Men sammen med de muligvis flere resurser
til normalundervisningen vil der jo være endnu
flere elever, der skal integreres. Så er vi lige vidt.
Byrådets største parti lægger sig i halen på
Kommunernes Landsforening, der mener:
”Inkluderende løsninger og bedre faglighed kan
fremmes ved at flytte ressourcer fra specialundervisningen
til almenområdet.”
Lærerne vil gerne medvirke til at styrke inklusionen
af støttekrævende elever, men det skal ske på
et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er en god
prognose, og hvor resurser og lærerkompetencer
er til stede. Inklusion af elever fra specialklasser,
-skoler eller gruppeordninger forudsætter sammenlagt
flere resurser end at holde specialundervisningseleverne
samlet.
Men løsningen i Gladsaxe er mere inklusion og
færre resurser. Dette er pædagogisk helt uholdbart.
Foreningen har afholdt 2 medlemsmøder, dels for
skolernes rummelighedsvejledere, dels for børnehaveklasselederne,
ligesom forholdet er vendt på
TR-møder og været hovedtema på kredsens åbne
kursus den 23.-24. januar.
Ledelse i indskolingen
Gladsaxe Lærerforening har indenfor de sidste år
har modtaget henvendelser fra lærere fra forskellige
indskolingsafdelinger i skolevæsenet, som
oplever, at nogle SFO-ledere søger at agere ledere
ift. lærerteamene og deres undervisning. Der har
også været eksempler på, at SFO lederen er blevet
bedt om at stå for teamsamtalerne alene, fordi
skolelederen har haft forfald.
I et papir fra skoleledelsen på Vadgård Skole
”Ledelse tæt på”, blev SFO-lederen foreslået
til at lede indskolingen på en række områder,
bl.a. læringsmiljøet, skolepolitikken i Gladsaxe,
udvikling af den pædagogiske virksomhed i
indskolingen, afdelingsmøder, altså opgaver der
har tydelig karakter af ledelse af lærerne og deres
undervisning.