Generalforsamling - Gladsaxe Lærerforening

Generalforsamling
Gladsaxe Lærerforening
Tirsdag den 2. marts kl. 15.15
Mørkhøj Skole, Kantinen
Ilbjerg Allé 25
G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Skriftlig beretning
Opstilling af kandidater

2
Henrik Poulsen
Formand for Gladsaxe Lærerforening
og Hovedbestyrelsesmedlem
hp@dlf.org
Thomas Agerskov
Næstformand i GLF
Formand for fagligt udvalg
thag@dlf.org
Lisbet Helweg Strachan
Kasserer, medlem af fagligt udvalg,
koloniudvalget
lhs@dlf.org
Ole Kobberup Larsen
Webmaster og medlem af fagligt
udvalg og kursusudvalget
okla@dlf.org
Poul Hansen
Arbejdsmiljøansvarlig i kredsen,
formand for koloniudvalget og
kursusudvalget
ph@dlf.org
Jeanette H. Christiansen
Kredsbladsredaktør, medlem af
pædagogisk udvalg, koloniudvalget og
kursusudvalget
jeac@dlf.org
John Rasmussen
Formand for pædagogisk udvalg
jras@dlf.org
Rita Hagmann
Sekretær
Regnskab for 2009, forslag til ydelser, budget og kontingent fremsendes
med den endelige dagsorden, som sendes elektronisk til skolerne onsdag
den 24. februar.
Årsagen til at regnskabet ikke som vanligt foreligger med den skriftlige
beretning skyldes, at vi har måttet opgive at gå over til nyt regnskabssystem.
I stedet afsluttes regnskabet med nogen forsinkelse i vores gamle regnskabssystem.
Regnskab for 2009, forslag til ydelser, budget for 2011 og kontingent
vil også være trykt til omdeling på generalforsamlingen.
Den skriftlige beretning er sluttet den 1. februar 2010
Side
Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kandidater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
riha@dlf.org Holdledere på kolonierne evaluerer sommeren 2009.

Generalforsamling
Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling
tirsdag den 2. marts 2010 kl. 15.15
på Mørkhøj Skole, kantinen, Ilbjerg Alle 25
Foreløbig dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Fastsættelse af forretningsorden, herunder valg af stemmetællere.
3. Formanden aflægger beretning.
4. Foreningens regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af ydelser.
7. Budget og fastsættelse af kredskontingent for 2011.
8. Valg af formand, bestyrelse, revisorer, fanebærer, samt suppleanter.
9. Eventuelt
Forslag, der ønskes sat på dagsordenen, skal foreligge på kredskontoret fredag den 19. februar.
På generalforsamlingen vil der kl. ca. 18.00 blive serveret en let anretning.
På bestyrelsens vegne
Henrik Poulsen
3

4
Forslag til forretningsorden
for generalforsamlingen
Bilag til punkt 2 på dagsorden.
Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden:
1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.
2. Dirigenten konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed i henhold til
vedtægterne.
3. Der vælges et stemmeudvalg på mindst 6 personer.
4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og
senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.
5. Hvis beretningen indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse
punkter undtaget fra afstemningen om beretningen.
6. Talerne får ordet efter indtegning hos dirigenten. Dirigenten kan tillade en kort svarreplik.
7. Dirigenten eller 1 medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede
talere. Træffes en sådan beslutning af forsamlingen, kan kun forslagsstilleren og formanden yderligere
tildeles ordet for en afsluttende bemærkning.
8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken
rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning efter princippet: Det mest vidtgående
forslag sættes under afstemning først.
9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog vedtægterne §6. Afstemning kan foregå
ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis dirigenten eller 15 stemmeberettigede medlemmer
forlanger det.

Indledning
Krisen kradser
Vi kan se tilbage på et årti, hvor troen på fremskridtet
og den økonomiske udvikling ingen
ende ville tage. Kun Osama Bin Laden og hans
fanatiske fæller kunne få smilet til at stivne.
Ellers gik alting fremad.
Hele den finansielle sektor have glemt alt om
krise. Den gamle Karl Marxs teorier var godt og
grundigt begravet. Nu skulle der tjenes penge.
Et veritabelt internationalt lånesystem, hvor bankerne
lånte penge ud til højre og venstre, som de
ikke selv havde, men lånte af andre banker, uden
at der var anden end troen på fortsat økonomisk
vækst bag, brød totalt sammen.
En del folk i habitter viste sig at være banditter.
Roskilde Bank og andre banker lokkede folk i
økonomisk uføre – alt imens firhjulstrækkerne
blev et almindeligt syn på gader og veje. For ikke
at nævne Stein Bagger, der var rent fup. Hans
firma blev kåret til Danmarks mest innovative
IT-firma, alt imens han selv ”sked grønne grise” i
Dubai og planlagde sin håbløse flugt over plankeværket
til USA.
Den borgerlige regerings langsomme, men
velovervejede nedbrydning af velfærdstaten satte
nye standarder. Pludselig er der skudt privathospitaler
op som paddehatte. Med løfter om
behandlingsgaranti og godt hjulpet af udsultning
af de offentlige hospitaler blev det et tag-selvbord
for privathospitalerne. Meget tyder på, at
privathospitalerne har haft et langt sugerør nede i
statskassen og har solgt deres ydelser til overpris,
uden at den ansvarlige minister greb ind. Også
her er der kø ved håndvasken.
Op til jul 2009 frøs to hjemløse ihjel i Jylland.
De to tragiske dødsfald blev nærmest forbigået i
tavshed. Det blev til en notits på tekst-tv. Hvad
er et liv værd?
Fra at ”Vi kan købe hele verden”, som den daværende
finansminister Thor Petersen storpralede
med, er landets økonomi på vej nedad med store
underskud, pga faldende indtægter og stigende
udgifter til understøttelse og kontanthjælp.
Alligevel har man vedtaget en ufinansieret
skattereform, der betyder, at problemerne med
den offentlige økonomi vil forstærkes yderligere.
Det er direkte uansvarligt, men selvfølgelig et
godt træk, hvis man ønsker mere privatisering og
udhuling af den offentlige velfærd.
Kommunerne er endnu en gang tævet på plads
ved en økonomiaftale, hvor kommunerne skal
levere besparelser i milliardklassen. Man skal
frigøre 1 milliard i 2009 stigende til 5 milliarder
i 2013. Pengene kan så bruges på andre områder.
Vi har allerede set, hvorledes man i Gladsaxe
klapper hælene sammen: Byrådets flertal har
vedtaget effektiviseringer på over 50 mio. kr. over
de næste 4 år.
Og hvor skal skolen hen? Statsministeren har et
projekt om 360 graders eftersyn af folkeskolen,
som kun han selv og hans nærmeste medarbejdere
har lod og del i. Man kunne ønske, at
regeringen foretog et 360 graders eftersyn af alle
deres mange lovændringer på folkeskoleområdet,
de selv har indført.
Vi må forlange, at han lytter til lærerne og den
pædagogiske sagkundskab.
”Lærernes kvalitet er den væsentligste faktor i
skolen, når det gælder elevernes præstationer.”
Det er såmænd et OECD citat.
Lærerne er ikke til at komme uden om!
5

6
Faglige forhold
Arbejdstid
Foreningen indgik i foråret aftale om arbejdstid
med Gladsaxe kommune for perioden 1. august
2009 - 31. juli 2011, dvs. for 2 skoleår.
Flotte mål
Det er vigtigt at holde sig målene med den nye arbejdstidsaftale for øje, når den skal implementeres på
den enkelte skole.
”Det er aftalens intention at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen
som en attraktiv arbejdsplads.
Det bærende værdigrundlag er, at skoleledelsen og lærerne i dialog drøfter opgaverne og rammerne
omkring disse, og at lærerne har ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede opgave.
Skoleledelsen har ansvaret for at udvise tydelig ledelse, og for at sætte mål og give retning for lærernes
arbejde.
Aftalens hovedintention er således at minimere bureaukrati, kontrol, timeoptælling og tidsstyring, og
give rum for fleksibilitet, ansvarlighed og det professionelle skøn som grundlag for prioritering.
Aftalen bygger på anerkendelse af lærernes og børnehaveklasseledernes professionalisme i forhold til
den værdifulde samfundsopgave, de løser. Målet er at skolens ledelse og lærerne i dialog etablerer et
professionelt råderum – baseret på tillid og dialog.
Det er ledelsens opgave at sikre balance mellem krav og ressourcetildeling. Som udgangspunkt er det
lærerne, der prioriterer, hvordan arbejdstiden anvendes i forhold til arbejdsopgaverne.”
Maksimalt undervisningstimetal
Der er for lærere aftalt et maksimalt årligt undervisningstimetal
på 758, som den enkelte lærer
ikke kan overskride inden for sin årsnorm. Sker
det alligevel, er der tale om overarbejde.
For nyuddannede fuldtidsansatte lærere nedsættes
det maksimale årlige undervisningstimetal
med 30 timer til 728 timer i 2 år.
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere
på kommunens skoler, undtagen lærerne
på Bøgestrøm skole, Familieskolen, Skolen ved
Radiomarken, SVIKA samt høre-/talelærerne.
Det årlige maksimale undervisningstimetal pr.
fuldtidsansat børnehaveklasseleder pr. skoleår, jf.
er fastsat til 788 timer.
I arbejdstiden skal der for alle lærere indgå tid til
lærermøder og andre fælles aktiviteter, hvorfor
det maksimale timetal under alle omstændigheder
vil blive lavere end det kommunalt aftalte.

Omregningsfaktor
For at give lærerne ansvar for hele undervisningsopgaven
og de opgaver, der hører til, er der aftalt
en omregningsfaktor.
Den er 1,21 for lærere, dog 1,30 i 2 år for nyuddannede
lærere. For børnehaveklasseledere er
tallet henholdsvis 1,12 og 1,21.
Opgaverne i tilknytning til undervisningen er:
• Forberedelse og efterbehandling af undervisningen
alene og sammen med andre
• Samarbejde og udvikling uanset form om alle
forhold vedrørende undervisningen og øvrige
opgaver i relation til undervisningen med alle
relevante parter: lærere, ledelse, andre faggrupper,
forældre
• Faglig ajourføring
• Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb
• Klargøring og tilfældige forlængelser af skoledagen
• Opgaver ml. undervisningsopgaver
• Andre opgaver i tilknytning til undervisningen
• Lærerne varetager undervisningsopgaven selvstændigt
inden for de prioriteringer, mål og
rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde
med lærerne. Ledelsen og lærerne er løbende i
dialog om mål og resultater af undervisningen,
herunder drøftes opgaverne i tilknytning til
undervisningen.
Den øvrige arbejdstid
Andre opgaver fastsættes af skolelederen i samarbejde
med den enkelte lærer eller aftales som
skoleakkorder med lærernes tillidsrepræsentant.
Det drejer sig bl.a. om:
• Deltagelse i møder fælles for alle lærere, fx
pædagogisk råd og pædagogiske dage
• Medarbejdersamtaler
• Efter- og videreuddannelse
• Tillidshverv, fx TR, MED, skolebestyrelse
• Konkrete opgaver eller funktioner, fx skolebibliotek,
vejlederopgaver, tilsynsopgaver o.l.
• Deltagelse i kommunale el. tværkommunale
udviklingsprojekter og kommunale udvalg
• Pædagogisk/administrative opgaver, fx skemalægning,
vikardækning
• Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens
virksomhed, fx skolens værdigrundlag og
indsatsområder, samt skolens generelle drift,
fx økonomi- og legepladsudvalg
• Klasselærerfunktionen (75 timer)
• Lejrskoler (supplerende tid udover den planlagte
undervisning)
• Afgangsprøver og censur (supplerende tid
udover den planlagte undervisningsopgave).
• Undervisning af forældre som led i specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand
Aldersreduktion
For lærere og børnehaveklasseledere, der er fyldt
60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden.
For fuldtidsansatte indgår 175 timer årligt i
andre opgaver.
Kommunale akkorder
Der er aftalt kommunale akkorder for:
• Lejrskoler
• Afgangsprøver og censur
• Velkomstarrangement for nye lærere
• Læsevejledere
• Kontaktlærere til musikskolen
• Sikkerhedsarbejde
• SSP
• Tillidsrepræsentanter
• Udviklingsråd
• Faglige netværk
• Narsaq lejrskole
• Diplomuddannelse i naturfag, matematik,
læsevejledning, rummelighed og engelsk
Akkordaftalerne kan ses på foreningens hjemmeside
glf.dk, hvor hele aftalen kan læses.
Skolebibliotekarer
Det lykkedes heller ikke i denne aftale at indgå
aftale for skolebiblioteksfunktionen. I stedet
enedes man om følgende formulering:
”Skoleleder, skolebibliotekarerne og TR drøfter
opgaverne på det pædagogiske servicecenter med
7

8
henblik på, at der indgås en akkordaftale for
arbejdet omfattende:
- åbningstid,
- administration (herunder DES),
- samarbejdstid med skolebibliotekarer, med
øvrige kolleger og ledelsen, materialeudvalgsmøder,
internatkursus, udviklingsaktiviteter.
- forberedelse og faglig fordybelse.”
Der er indgået aftaler på alle skoler, men på
forskelligt niveau. Aftalerne er gennemgået og
drøftet i TR-forsamlingen på evalueringsmøde i
december.
Løntillæg
Der etableres vejledernetværk inden for naturfag,
matematik, læsevejledning og rummelighed.
Der udløses vejledertillæg i henhold til OK
2008 pr. 1.04.2009 for naturfag, matematik og
læsevejledning. For vejlederfunktion indenfor
rummelighed udløses samme tillæg pr. 1.01.2010.
Tillægget er 10.000 kr. årligt (niveau 31.3.2000).
Foreningen har konstateret, at flere skoleledere
har vægret sig ved at udmønte den indgåede
aftale, men efter foreningens henvendelse til forvaltningen
er der kommet skred i de sidste sager.
Arbejdstid på de øvrige tjenestesteder
Der er indgået aftaler med udgangspunkt i den
centrale arbejdstidsaftale fra 2005, således at
lærerne på disse arbejdsområder bl.a. fortsat har
375 timer i individuel tid.
Det drejer sig om
• Tale-/hørelærerne
• SVIKA
• Familieskolen/Skolen ved Radiomarken
• Bøgestrøm
Lønmæssigt bevarer lærerne endvidere undervisningstillæg,
akkorderstatningstillæg, samt evt.
tillæg for selvstyrende team og er dermed ikke
omfattet af det nye gladsaxetillæg.
Implementering af arbejdstidsaftalen
Der vil altid, når nye aftaler skal implementeres,
dukke problemstillinger op, som man ikke altid
har gjort sig klart, da aftalen blev forhandlet.
Det har været et fælles ønske at løse sådanne
problemstillinger mellem kreds og kommune,
men det har i to tilfælde ikke været muligt i år,
fordi forvaltningen efter foreningens opfattelse
alt for tidligt låste sig fast på deres synspunkt.
Kredsen har beklaget denne manglende vilje til at
finde løsninger, og vi har som konsekvens sendt
en række principielle sager til afklaring hos de
centrale parter.
Der er tale om to forhold:
• Arbejdstid på 10. klassecentret
• Arbejdstid i forbindelse med kursusvirksomhed
Begge problemstillinger hænger sammen med § 3
stk. 3 i den centrale arbejdstidsaftale:
” I bemærkningen til § 3, stk. 3 i
Arbejdstidsaftale 08 står:
”Det af kommunalbestyrelsen udmeldte årlige
undervisningstimetal (jf. folkeskolelovens §
16) indgår i lærerens opgaveoversigt som det
antal undervisningstimer, læreren skal læse i
skoleåret.”
Ved det udmeldte årlige undervisningstimetal
forstås det årlige undervisningstimetal til fag,
fagblokke for klasser og hold m.v., som fastlægges
i henhold til folkeskolelovens § 16. Hertil kommer
beslutning om årligt timetal til fx specialundervisning,
holddannelse, dansk som andetsprog,
vikartimer m.v.
På 10. klassecentret fandt foreningen, at skolens
leder tilsidesatte bestemmelsen, idet der for en
række fag kun planlagdes med undervisning i
33 uger grundet de afsluttende prøver, hvorfor
undervisningstiden i den resterende tid ikke blev
tildelt lærerne. Det er foreningens opfattelse, at i
den periode, hvor der er afgangsprøver og censur,
anses en forholdsmæssig del af de udmeldte årlige
undervisningstimer for afviklet. Lærerne skal i de
fag, der ikke er afsluttende prøve i, stå til rådighed
for andre opgaver i prøveperioden.
KL og DLF var mere en 3 måneder om at nå til
en fælles enighed, som parterne endog ikke ville
skrive ned. I stedet blev forvaltningen og GLF
mundtligt orienteret af hver deres part. En noget
besynderlig konstruktion, der kunne medføre
misforståelser.
KL og DLF er enige om, at arbejdstidsaftalen
som udgangspunkt er udformet, således at undervisningen
i prøveperioden indregnes i undervisningstiden.
Timerne i prøvefagene medgår i

prøvefagene til forberedelse og gennemførelse af
undervisningen. I ikke-prøvefag, som netop var
anstødsstenen til den lokale uenighed, skal leder
og lærere i dialog finde relevante opgaver, som
læreren kan løse.
Forvaltningen fik medhold i, at fag kan semesterlæses,
men det forudsætter, at bestemmelserne
om det udmeldte timetal respekteres, men altså
koncentreres på en mindre periode end et skoleår.
Foreningen vil tage initiativ til et møde med
skolen mhp planlægningen af kommende skoleår.
Vedrørende kurser
Fire skoleledere har ved udarbejdelsen af lærernes
opgaveoversigter i forbindelse med kurser på
skoledage fjernet lærernes undervisningstid med
tilhørende forberedelsesfaktor og erstattet den
med kursustid.
Rent praktisk er det foretaget på flere måder, fx
ved på en linje at tildele + 12 timer til kursus og
på næste linje at skrive – 26,52 kursustid (dvs. at
der fjernes arbejdstid svarende 12 undervisningstimer
x 2,21 timer).
Det er helt besynderligt, idet vi med den nye
aftale skulle undgå bureaukrati og optælling,
hvorfor der alene skulle tages stilling til mertid,
såfremt et kursus strækker sig ud over skoledagens
afslutning. Det kan derfor undre, at de
pågældende ledere ikke følger aftalens intentioner,
men i stedet bruger resurser på at ”klippe og
klistre” i lærernes opgaveoversigter.
Lærerne er ikke blevet inddraget ifm
disse ændringer.
Det udmeldte timetal er et centralt omdrejningspunkt
i lærernes nye arbejdstidsaftale.
Heri fastlægges, at det udmeldte timetal indgår i
lærerens opgaveoversigt. Det er vores opfattelse,
at de pågældende ledere omgår overenskomstens
bestemmelser, her arbejdstidsaftalens § 3 stk. 3
med tilhørende bemærkning. Hvis skolelederen
ikke mener, at læreren kan læse alle timer pga.
kurset eller læse timerne på et andet tidspunkt,
skal disse timer tillægges en anden af skolens
lærere.
Det er desværre ikke lykkedes at finde en løsning
lokalt, og sagen er sendt til Danmarks
Lærerforening.
Evaluering arbejdstidsaftalen
Danmarks Lærerforening og Kommunernes
Landsforening foretager i fællesskab en evaluering,
ved at 4 kommuner deltager i en
række møder. Gladsaxe kommune og Gladsaxe
Lærerforening har på opfordring fra de centrale
parter meldt sig. Der er afholdt møder, dels
med de lokale parter, der forhandlede den lokale
aftale, dels med TR’ere og skoleledere fra 4 skoler
og endelig også med 2 lærere fra hver af de 4
skoler. Det sidste afsluttende møde bliver med
alle deltagerne.
Den centrale evaluering ventes først afsluttet i
efteråret.
På lokalt plan er vores lokalaftale drøftet på en
TR-dag den 4. december, hvor en række centrale
elementer i aftalen blev gennemdrøftet. Der blev
bl.a. sat fokus på de aftaler, som der er indgået på
skolerne om skolebiblioteket. Der er stor forskel
på serviceniveauet. For eksempel blev det konstateret,
at en af kommunens største skoler har den
korteste åbningstid på skolebiblioteket, hvilket er
begrundet i skolens pressede økonomi.
Arbejdstidsaftalen bliver ligeledes et tema på TRkurset
i april 2010.
Den lokale aftale er som nævnt aftalt for 2 år, og
er dermed også gældende i 2010/11.
9

10
Løn
1.8. 2009 Gladsaxetillæg
Med aftalen om ny arbejdstid er læreres og
børnehaveklasseledernes løntillæg forenklet, idet
ét tillæg erstatter undervisningstillæg, tillæg
for selvstyrende team og akkorderstatningstillæg.
Aftalen betyder dermed, at man undgår, at
lønnen varierer fra år til år pga. ændret undervisningstimetal.
Tillægget er for tjenestemænd og anciennitetslønnede
overenskomstansatte lærere på 12.800 kr.
For overenskomstansatte lærere på grundløn 30
er tillægget 2 løntrin + 12.800 kr.
Alle børnehaveklasseledere på grundløn 27 tillægges
2 løntrin samt et tillæg på 14.800 kr.
Tjenestemænd og anciennitetslønnede overenskomstansatte
børnehaveklasseledere tillægges
13.800 kr.
Tillæggene er ikke pensionsgivende for tjenestemænd.
Alle beløb i grundbeløb 31.3 2000.
Løn 1. april 2010
I forbindelse med indgåelsen af arbejdstidsaftalen
opnåedes der enighed om, hvorledes lønpuljen
pr.1. april 2010 fordeles. Her udløses 1.25 % af
lønsummen. Heraf anvendes 200.000 kr. forlods
via puljen til medfinansiering de nye Gladsaxetillæg
pr. 1.8. 2009. Den resterende del, der siden
er opgjort til ca. 3,5 mio. kr., anvendes til at
forhøje Gladsaxetillæggene.
Aftalen betyder, at Gladsaxetillægget øges med
3.700 kr. i årligt grundbeløb.
Denne aftale er alene gældende for lærere og
børnehaveklasseledere omfattet af den ny arbejdstidsaftale.
Andres gruppers løn er forhandlet på
det enkelte tjenestested.
Forhandlinger for andre lærergrupper
Der er forhandlet løn på Familieskolen, Skolen
ved Radiomarken, SVIKA, høre/talelærerne og
Bøgestrøm skole.
Her er foreningen gået efter et kvalifikationstillæg
til alle lærere, hvilket stort set er lykkedes.
Skolepsykologer
Der er indgået en aftale, der forbedrer lønnen
for de 2 skolepsykologer, der lønmæssigt ligger
lavest. Derudover har alle fået et tillæg på 2.400
kr., ligesom der er forhandlet et funktionstillæg.
Skolekonsulenterne
Forhandlingerne er afsluttet. Der er fra foreningens
side peget på, at der er udbetalt forkert løn
til 2 konsulenter. Aftalen betyder, at næsten alle
skolekonsulenter omfattes af lønaftalen.
Bagsværd Kostskole
Der er i 2009 indgået en større lønaftale på
Bagsværd Kostskole gældende fra 1. august 2009.
Det markante løngab mellem de kommunale lærerlønninger
og lærerløn på privatskolen er delvist
begrænset med den ny aftale. Aftalen betyder, at
der pr. 1. august 2009 indføres en stigning i det
tidligere aftalte skoletillæg, således at det stiger
fra 5.000 kr. til 9.000 kr. (statens årlige grundbeløb
1997). Tillægget gives ved ansættelsen.
Som noget helt nyt indføres to forhøjelser af
tillægget, idet tillægget på de 9.000 kr. forhøjes
med 6.000 kr. efter 6 års ansættelse og yderligere
med 6000 kr. efter i alt 10 års ansættelse.
Aftalen gælder dog ikke de lærere, der tidligere
var skalatrinaflønnede, og som er overgået til
basis løn.
Skoleaftalen består fra 1. august 2009 af følgende
faste tillæg:
Ved ansættelse 9.000 kr.
Efter 6 år på skolen 15.000 kr.
Efter 10 år ved skolen 21.000 kr.
(alle beløb i statsligt grundbeløb).

Lise Aarup præsenterer sine malerier ved et TR-arrangement i GLF.
Hensigtserklæring
Som nævnt er der en række lærere, der ikke er
omfattet af aftalen, nemlig de mere erfarne lærere
med længere anciennitet. Der er bl.a. tale om de
lærere, der har en tjenestemandslignende pensionsaftaler.
I forbindelse med aftaleindgåelsen fremgår det
af referatet, at Bagsværd Kostskole og Gladsaxe
Lærerforening skal søge at indgå en lønaftale
for disse lærere gældende fra 1. april 2010. Disse
forhandlinger skal afsluttes senest den 15. juni
2010.
Senioransættelse
Flere pensionerede tjenestemænd er i de senere
år blevet ansat på deres skole, enten i forbindelse
med et vikariat, eller fordi skolen ønskede at de
med deres faglige kvalifikationer i et eller flere
fag kunne løse en undervisningsopgave, således at
eleverne var sikret uddannede lærere.
Overenskomsten gælder ikke for pensionerede
lærere.
Foreningen har på opfordring af kommunen
medvirket ved en forhåndsaftale herom.
Aftalen betyder bl.a., at ansættelse sker som udgangspunkt
for højst ét år, og beskæftigelsesgraden
kan normalt ikke overstige 20 %, svarende
til én ugentlig arbejdsdag.
I ganske særlige tilfælde kan indgås konkret
aftale om en beskæftigelsesgrad på op til 40 %.
Ved en beskæftigelsesgrad på op til og med 20 %
aflønnes svarende til den senest udbetalte løn før
overgangen til pension, dog eksklusiv eventuel
funktionsløn, udløst af funktioner, der ikke mere
skal varetages.
Ved en beskæftigelsesgrad på mellem 20 % og
40 % indgås konkret aftale mellem Gladsaxe
Kommune og Gladsaxe Lærerforening med udgangspunkt
i grundlønnen til lærere i Gladsaxe
Kommune. Med udgangspunkt i de to lønniveauer
beregnes og udbetales én samlet løn, der
udbetales månedsvis bagud.
11

12
Kommunale forhold
Budget 2010
Kommunernes råderum, når der lægges budget,
er med årene blevet væsentligt forringet af
skattestop og loft over væksten i driftsudgifterne.
Det medfører nedskæringer, rationaliseringer
og effektiviseringer rundt om i den kommunale
verden, ofte med løsninger der forringer medarbejdernes
mulighed for at yde god service og
opgaveløsning over for borgerne.
Gladsaxe har trods de vanskelige forhold kunnet
ride stormen nogenlunde af i de senere år, men
med budget 2010 ser situationen mere vanskelig
ud.
Budgettet, som er vedtaget af alle politiske partier
på nær Enhedslisten, er præget af, at kommunekassen
tømmes over de næste 4 år, hvilket skyldes
store byggeprojekter, bl.a. bygningen af Bagsværd
Skole.
I budgetudtalelsen skrev vi bl.a. ”Gladsaxe kommune
har brug for en saltvandsindsprøjtning
i forhold til skolebyggeriet i Bagsværd, hvor
grundpriserne er raslet ned som så mange andre
steder i hovedstadsområdet. Det truer likviditeten
i byggeriet, som ikke må blive udsat for
besparelser/udsættelser.
Det drejer sig om:
Det er foreningens bekymring, at satsningen på
en ny skole medfører, at nødvendige investeringer
på de andre skoler risikerer at blive udskudt for at
skaffe den fornødne kapital til byggeriet.”
Om specialundervisningen skrev vi, at ”De voldsomme
indgreb i skolernes specialundervisning
betyder, at skolerne er presset på denne opgaveløsning,
et pres der uvægerligt vil betyde mindre
tid til det enkelte barn. Det er meget problematisk
i forhold til de elever, der har særlig brug for
specialpædagogisk bistand og støtte.
Vi foreslår, at den reduktion i specialundervisningen
på 3 mio. kr., der er vedtaget for 2010,
idet ekstratildeling nedsættes fra 20 til 17 mio.
kr., ikke gennemføres, men skolerne i stedet får
tilført de 3 mio. kr. til arbejdet med den øgede
inklusion.”
Men krisen sætter også sit præg på kommunens
indtægter og udgifter. Der forventes på den ene
side faldende skatteindtægter og på den anden
side stigninger i udbetalingerne af kontanthjælp.
Der er ved budgettet vedtaget en række budgetreduktioner
i form af effektiviseringer, der i
skrivende stund ikke er udmøntet i kommunen:
Effektiviseringsområder 2010 2011 2012 2013
Effektiviseringer på indkøbsområdet -4,6 -8,6 -8,6 -8,6
Effektiviseringer, jf. regeringens
forenklingstiltag
Administrative funktioner, omlægninger og
forbedrede arbejdsgange
-4,0 8,0 12,0 16,0
- 4,0 4,0 4,0
Nedbringelse af sygefraværet -5,0 -5,0 -5,0 -5,0
Alle beløb i mio. kr.

Arbejdspresset stiger
For medarbejderne er det bekymrende, at der
er vedtaget flere effektiviseringer i kommunen.
Hvad der kommer ud den øvelse, ved vi ikke
endnu. Det kan betyde forringet arbejdsmiljø,
fordi medarbejdere igen skal sætte tempoet i
vejret. Vi har ligesom prøvet det før!
Besparelsen på 5 mio. kr. på grund af faldende
sygefravær virker ligeledes grotesk. Sandheden er,
at den besparelse, der foreslås gennemført, er en
ny form for grønthøsterbesparelse i hele kommunen.
Det er et meget besynderligt signal til de mange
arbejdspladser, der har arbejdet seriøst med at
nedbringe sygefraværet.
Medarbejderne i hovedudvalget har på et møde
med Byrådet den 24. august taget afstand fra
disse forslag til besparelser, som borgmesteren
lagde frem.
Som et plaster på såret vedtog byrådet at afsætte
1 af de 5 mio. sparede kroner på sygefraværet
til ”initiativer, der kan øge motivationen blandt
medarbejderne i hele kommunen”.
Hæv skatten med 0,2%
Byrådets flertal kunne have undgået nogle af
disse besparelser ved at hæve skatten med 0,2 %,
hvilket kommunen kunne gøre uden at sprænge
økonomiaftalen med regeringen.
Det er værd at notere sig, at skatteprocenten i
Gladsaxe i dag ligger 0,8 % under landsgennemsnittet.
I tidligere tider var Gladsaxe en af landets dyreste
skattekommuner, men samtidig berømmet som
foregangskommune med et højt serviceniveau.
De tider er selvsagt forbi.
Dårlig økonomi på flere skoler
Budgetkontrollen for 3. kvartal har vist et
merforbrug på flere skoler. Pr. 30. sept. 2009
blev det forventede årsresultat for skolerne inkl.
centrale konti, skønnet til et merforbrug på ca.
6,6 mio. kr. Det drejer sig om Egegård Skole,
Gladsaxe Skole, Mørkhøj Skole, Stengård Skole,
Søndergård Skole og Værebro Skole. Siden er
Marielyst skole også på vej med et forventet
budgetunderskud på 2 mio. kr.
De skoler, hvor der stadig forventes et merforbrug
i 2009, er af forvaltningen blevet bedt om at
udarbejde en handleplan for afvikling af merforbruget
over højst tre år.
I skrivende stund forlyder det, at 8-9 skoler har
så dårlig økonomi, at de afslutter året med store
underskud.
Multimedieskatten
Folketingets flertal har gennemført en skattereform,
der i sit indhold giver betydelige skattelettelser
til den bedre stillede del af befolkningen.
En del af reformen er at ansatte, der får stillet et
multimedie til rådighed af arbejdsgiveren, skal
beskattes med 3000 kr. om året.
Det betyder for lærere i Gladsaxe, at den gratis
adsl-opkobling, som foreningen aftalte med
borgmesteren, nu beskattes.
Det er kredsens opfattelse, at lærere, der omfattes
af multimedieskatten, bør kompenseres af
arbejdsgiveren. Foreningen har i MED-systemet
sammen med andre medarbejdergrupper foreslået
dette. Imidlertid har direktørerne i kommunen
besluttet, at der ikke kan laves kollektive ordninger
herom. Derfor har det ikke været muligt at
skabe rammerne for en kollektiv lønaftale.
Man sprang fra et tilbud
Foreningen blev i stedet af forvaltningen tilbudt,
at skolerne udvidede multimedierne til lærerne,
således at lærerne fik tilbudt en bærbar pc.
Udgifterne skulle deles mellem forvaltningen og
skolerne.
Foreningens bestyrelse meldte positivt tilbage,
og spørgsmålet blev drøftet på to på hinanden
følgende TR-møder.
13

14
Men op til forhandlingerne om løn fremsendte
forvaltningen forslag om, at lærerne med løntilbageholdenhed
i størrelsesordenen 3 x 500.000
kr. over 3 år skulle medfinansiere de nye kommunale
arbejdsredskaber. Det har foreningen blankt
afvist.
Nye lærere til møde i GLF 2010.
Det er nu helt op til hver enkelt lærer at beslutte,
om man fortsat vil være omfattet af ordningen
med internetopkobling. Et fravalg er ikke et
fravalg af at anvende it og skoleintra. Arbejdet
hermed må i fornødent omfang i stedet foregå på
skolen.

Pædagogiske forhold
Rummelighed
Rummelighedsundersøgelse blandt
lærere i Gladsaxe 2009
Gladsaxe Lærerforening gennemførte i februar
2009 en elektronisk rummelighedsundersøgelse
blandt hos børnehaveklasselederne og klasselærerne
i 1.-10.klasse. Undersøgelsen omfattede dog
ikke klasselærere på specialskolerne og i gruppeordningerne.
Der er modtaget 214 besvarelser på spørgeskemaet,
heraf 201 fra klasselærere. Undersøgelsens
besvarelser udgør over 2/3 af skolevæsenets klasser,
og det må sige at være repræsentativ.
I undersøgelsen svarer 43 % af lærerne, at de
sjældent eller aldrig har mulighed for at gennemføre
undervisningen, så alle elever får den rette
undervisning. Disse lærere peger overvejende på,
at årsagen er, at der er elever i klassen, der bør
have et undervisningstilbud uden for klassen,
men der peges også manglende støttetimer og
specialundervisningstilbud.
Over halvdelen af lærerne (55 %) peger på, at der
er flere elever i deres klasser med særligt behov i
forhold til forholdene for 4 år siden.
I forhold til samarbejdet med den skolepsykologiske
rådgivning, PPR, angiver 45 % af lærerne, at
de har elever, der i øjeblikket er under skolepsykologisk
udredning. Der synes at være uklarhed
om sagsbehandlingstiden, idet 48 % ikke kan
angive, hvor lang tid den skolepsykologiske udregning
varer. 16 % angiver, at den varer mellem
4-8 måneder, og 22 % mener, at sagsbehandlingen
varer over 6 måneder.
Undersøgelsen synliggør et misforhold mellem
PPRs visitation af specialpædagogiske foranstaltninger
og skolernes pædagogiske praksis. 30 %
af lærerne vurderer, at de har en elev, som ikke
modtager den støtte/specialundervisning, som
PPR har vurderet som nødvendig.
Det er ligeledes slående, at over halvdelen af
besvarelserne (55 %) angiver, at de har elever, der
kunne være indstillet til udredning hos skolepsykologen.
Heraf peges på manglende resurser som
en af grundene til, at det ikke sket.
Et af undersøgelsens mest signifikante resultater
er, at lærerne oplever et modsætningsfyldt forhold
mellem den øgede rummelighed og muligheden
for at etablere et godt undervisningsmiljø. Over
80 % af lærerne giver udtryk for dette dilemma.
Over 75 % erklærer sig enige eller delvist enige
i, at de bruger uforholdsmæssigt meget tid på
opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende funktioner,
som tager tid fra undervisningen. Næsten
lige så mange af lærerne oplever, at omfanget
af det pædagogiske arbejde med elevers urolige
adfærd udhuler undervisningstiden.
De tre vigtigste forudsætninger for en
øget rummelighed
I lærernes vurdering af forudsætningerne for at
give eleverne den rette undervisning, (50 % af
lærernes besvarelser), fremtræder 3 markante
forudsætninger for at skabe øget rummelighed:
a. Egnede fysiske rammer
b. Tilstedeværelse af mere end en lærer
c. Efteruddannelse
15

16
Generalforsamlingen 2009
På generalforsamlingen blev situationen omkring
ændringen af kommunens specialundervisningstilbud
behandlet.
Generalforsamlingen vedtog:
Gladsaxe Lærerforenings generalforsamling konstaterer, at der fra skoleåret 2009/10 sker en række
kraftige beskæringer af skolernes økonomi. Det vil gå hårdt ud over undervisningen af de støttekrævende
elever, men også undervisningen af de tosprogede elever bliver ramt.
Arbejdet med disse elever har hidtil været forestået af lærere med specialviden og – kompetencer. Vi
må forudse, at mange af disse børn placeres i almindelige klasser uden tilstrækkelig hjælp og resurser
til opgaven, ligesom en dårligere lærernormering på specialskoler og i gruppeordningerne vil gå ud
over elevernes læring.
Det kan forringe undervisningsmiljøet i den enkelte klasse og i den enkelte gruppeordning til skade
for alle elever.
Lærerne i Gladsaxe er meget bekymrede for, om de berørte elever vil få den undervisning, som de i
henhold til folkeskoleloven har krav på.
Generalforsamlingen anbefaler, at der etableres kursustilbud for de lærere, der skal inkludere disse
elever i de almindelige klasser, og at de pågældende klasser tilgodeses ved tildeling af flere specialundervisningstimer
og anden støtte.
Arbejdet med de støttekrævende elever er ofte af et stort omfang og belastende – både i undervisningen,
men også i forbindelse med forældresamarbejde, rapportskrivning og møder med specialister,
faggrupper o.l. Vi forventer af skolens ledelse, at der afsættes resurser til de lærere, der må påtage sig et
merarbejde i denne forbindelse.
Lærerne i Gladsaxe opfordrer til, at de ændrede tilbud til de støttekrævende børn følges nøje, og at der
ved kommende budgetforlig rettes op på de forringelser, der er konstateret.
Svage elever svigtes
Gladsaxe Kommunes beslutning om en hård
opbremsning i resurserne til specialundervisning
er, som generalforsamlingen forudså, ikke gået
umærkbart hen.
Kommunen har gennemtrumfet en lang række
besparelser for at nedbringe underskuddet på 42
millioner og kræver samtidig en øget rummelighed.
Det er sket med stor succes, hvis økonomien
er parameteret. Konsekvensen er, at mange elever
svigtes.
Der er en ganske alvorlig udvikling, for her er
der ikke tale om, at skolen skal være lidt mere
rummelig. Vi taler her om inklusion af elever
med meget vidtgående vanskeligheder.
Inklusion er en proces, hvor der er fokus på
læringsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er
således læringsmiljøet, der skal tilpasses børnene,
og tilpasningen skal ikke alene ske til børn med
særlige behov, men til alle børn, idet alle børn
opfattes med forskellige/særlige behov. Hvis
dette skal lykkes, skal der være såvel de fornødne

lærertimer, ligesom den enkelte lærer uddannelsesmæssigt
skal være rustet til at gribe opgaven
an. Men alle elever kan ikke inkluderes.
Bekymrende udvikling
Rummeligheds-projektet i Gladsaxe er sket med
store ord og fanfarer: Salamanca-erklæringen og
”alle har ret til at være en del af fællesskabet”.
I Gladsaxe Lærerforening er vi stærkt bekymret
for udviklingen, idet vi har set flere eksempler på,
at elever ikke får den undervisning, de har krav
på. Det er meningsløst at gennemtvinge, at skoler
skal rumme elever, hvis problemer er så store, at
inklusionen mislykkes. Det er at give barnet et
stort nederlag.
Vi mener også, at det er misbrug af FNs
Salamancaerklæring, hvis man tror, at alle børn
kan inkluderes i folkeskolens klasser. Der er børn
der har brug for et mere beskyttende undervisningsmiljø,
fx i specialklasser, gruppeordninger
og specialskoler.
Flere elever har brug for
specialundervisning
Over hele landet kan der i de senere år konstateres,
at et stigende antal elever visiteres til specialundervisning.
Der er peget på flere årsager hertil:
• Flere meget tidligt fødte børn
• Flere børn, der er skadet pga. skadelige stoffer
i nærmiljø og ernæring
• Bedre og flere diagnoser
• Større krav til det enkelte barn
• Vores måde at holde skole på med mindre
struktureret undervisning
• Forældre, der kræver mere hjælp til deres barn
Loven er klar
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen
eller støtte, gives specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand. Loven foreskriver,
at det er et kommunalt ansvar. Der skal
foreligge en pædagogisk-psykologisk vurdering
af elevens behov for specialpædagogisk bistand.
Skolelederens efterfølgende beslutning skal
begrundes sagligt og foreligge i skriftlig form, og
forældrene skal se den.
Det er vores opfattelse, at kommunen ved flere
visiteringer i højere grad skeler til økonomi frem
for barnets behov. Det er ikke lovligt. Derfor
får en del af de elever, man inkluderer, ikke den
tilstrækkelige hjælp.
Foreningen er bekendt med, at skolepsykologerne
ikke fremkommer med forslag til de nødvendige
tiltag. De må ikke indstille, at børn i indskolingen
skal have et undervisningstilbud uden for
den almindelige folkeskole i et såkaldt udskilt
tilbud, ligesom de heller ikke må beskrive,
hvilket omfang af specialundervisning, de mener,
der er brug for.
Det står ellers tydeligt i bekendtgørelsen om
specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, hvad der er skolepsykologens opgave.
”Vurderingen skal indeholde et forslag om form,
omfang og indhold af en eventuel specialpædagogisk
bistand.”
Man tilsidesætter derfor bekendtgørelsens bestemmelser
og presser skolepsykologerne på deres
faglighed.
Gladsaxe Lærerforening har siden sommerferien i
2009 erfaret følgende.
Elever passes uden undervisning
En skoleleder indrømmer i en mail, hvor lederen
forklarer den nye organisering af støtten i indskolingen
til elever med diagnoser med, at ” Den
umiddelbare årsag er en decimeret økonomisk
ramme til støtte af disse elever,…”
De pågældende elever henvises i op til 60 %
af undervisningstiden til pædagoger uden for
klassen. Det sker på trods af, at bekendtgørelsen
er meget klar: ”Det er vigtigt at understrege, at
tilbuddet om specialpædagogisk bistand ikke må
medføre, at eleven går glip af klassens undervisning”.
Skolelederen forsvarer bl.a. sin disposition med,
at eleverne er uunderviselige. Hvis det er korrekt,
så bør eleverne ikke gå i folkeskolen, men
henvises til et behandlingstilbud.
Denne sags principielle aspekter er rejst over for
Undervisningsministeriet. Der er foreningens
synspunkt, at der skal være en lærer med særlige
kvalifikationer, der kan forestå undervisningen,
gerne understøttet af en pædagog, hvis eleven i
undervisningstiden tages ud af klassen for at få
støtte.
17

18
Skolebetjentmedhjælper som støtte
På en anden skole er der en elev i indskolingen,
der har så store adfærdsproblemer, at der er brug
for støtte i alle timerne. Da skolen ikke råder
over disse resurser, har eleven i månedsvis været
henvist til at tilbringe de første to timer af skoledagen
sammen med en skolebetjentmedhjælper.
Et klart lovbrud.
Kortere skoledag
På en 3. skole fastholder kommunen, at en elev
med meget store generelle indlæringsvanskeligheder,
som for år siden ville være henvist til en
specialskole for elever med vidtgående handicaps,
skal gå i børnehaveklassen på skolen. Men barnet
er totalt lost blandt de mange andre børn og
oplever kun nederlag. Elevens skoledag er derfor
reduceret til 3 timer dagligt, hvorfor han som et
skånehensyn sendes hjem efter 3. lektion. Der er
heller ikke lovmedholdeligt.
På andre skoler og i gruppeordninger er undervisningstiden
beskåret, så disse elever får færre
undervisningstimer på ugeskemaet end deres
jævnaldrende.
Man kan konkludere, at
• Der er alt for få timer til at hjælpe elever, der
skal inkluderes
• Mange elever får ikke det rette undervisningstilbud,
men presses ind i de almindelige
klasser uden at profitere af det
• Skolerne må målrette timer til de allersvageste
elever, mens elever med mere begrænsede
behov for specialundervisning ingen støtte får
• Der administreres i flere tilfælde ikke efter
folkeskolelov og bekendtgørelse, men skeles til
økonomi
• Behandlingskrævende elever henvises til
specialskolen Lundevangs H-afdeling. Lærerne
er ikke uddannede til behandlingskrævende
opgaver. Elever med generelle vanskeligheder
og stærkt adfærdsvanskelige elever profiterer
ikke af hinanden.
• Antallet af klagesager er stigende
Specialundervisningen i valgkampen
På det valgmøde, som foreningen arrangerede
med BUPL den 5. november på Høje Gladsaxe
Skole kom stort set hele debatten til at handle om
børn med vidtgående behov for støtte. Den ene
forældre efter den anden fortalte deres historie
og gav udtryk for deres utilfredshed med de få
resurser, der er til deres børn.
Trine Græse lovede flere resurser til normalundervisningen,
men ved at tage resurserne fra de
udskilte tilbud, der åbenbart skal beskæres yderligere.
Men sammen med de muligvis flere resurser
til normalundervisningen vil der jo være endnu
flere elever, der skal integreres. Så er vi lige vidt.
Byrådets største parti lægger sig i halen på
Kommunernes Landsforening, der mener:
”Inkluderende løsninger og bedre faglighed kan
fremmes ved at flytte ressourcer fra specialundervisningen
til almenområdet.”
Lærerne vil gerne medvirke til at styrke inklusionen
af støttekrævende elever, men det skal ske på
et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er en god
prognose, og hvor resurser og lærerkompetencer
er til stede. Inklusion af elever fra specialklasser,
-skoler eller gruppeordninger forudsætter sammenlagt
flere resurser end at holde specialundervisningseleverne
samlet.
Men løsningen i Gladsaxe er mere inklusion og
færre resurser. Dette er pædagogisk helt uholdbart.
Foreningen har afholdt 2 medlemsmøder, dels for
skolernes rummelighedsvejledere, dels for børnehaveklasselederne,
ligesom forholdet er vendt på
TR-møder og været hovedtema på kredsens åbne
kursus den 23.-24. januar.
Ledelse i indskolingen
Gladsaxe Lærerforening har indenfor de sidste år
har modtaget henvendelser fra lærere fra forskellige
indskolingsafdelinger i skolevæsenet, som
oplever, at nogle SFO-ledere søger at agere ledere
ift. lærerteamene og deres undervisning. Der har
også været eksempler på, at SFO lederen er blevet
bedt om at stå for teamsamtalerne alene, fordi
skolelederen har haft forfald.
I et papir fra skoleledelsen på Vadgård Skole
”Ledelse tæt på”, blev SFO-lederen foreslået
til at lede indskolingen på en række områder,
bl.a. læringsmiljøet, skolepolitikken i Gladsaxe,
udvikling af den pædagogiske virksomhed i
indskolingen, afdelingsmøder, altså opgaver der
har tydelig karakter af ledelse af lærerne og deres
undervisning.

Foreningen mener ikke, at SFO-ledere skal
varetage personaleledelse af lærerne i indskolingen.
Lærerne skal have mulighed for at få den
fag-professionelle rådgivning og sparring med
en læreruddannet leder. Denne kompetence har
pædagoguddannede ledere ikke.
Foreningen indbragte sagen for DLF, og der blev
den 22. juni afholdt møde i forvaltningen med
Store tastedag, opgavetælling til ny arbejdstid.
deltagelse af skolechef, lederrepræsentanter, DLF
og GLF.
Efter mødet blev parterne enige om en formulering,
der begrænser SFO-ledernes opgave ift.
undervisningen, således at SFO-lederen alene kan
koordinere og lede samarbejdet i indskolingen
omkring elevernes alsidige personlige og sociale
udvikling med ansvar overfor skolens leder.
19

20
Organisatoriske forhold
Forflyttelser ifm.
skoleårets planlægning
I forbindelse med ny budgetmodel og ikke
mindst reduktionerne i budget 2010 i forholdt til
forbruget i skoleåret 2008/09 var det ikke til at
undgå, at der skulle ske personalereduktioner.
Heldigvis blev der ikke tale om afskedigelser,
som det havde forlydt på et tidspunkt, men om
forflyttelser.
Generalforsamlingen havde vedtaget en udtalelse
til forvaltningen og skolelederne, hvor det bl.a.
hed:
”Det er af stor betydning for lærerne og for
det psykiske arbejdsmiljø, at denne omplacering
foregår på en personalepolitisk rimelig
måde. Der påhviler forvaltningen og skolelederne
et stort etisk ansvar. Når de forflyttede
lærere skal påtage sig nye og anderledes
undervisningsopgaver, skal de tilbydes kurser,
supervision m.m., så de får gode vilkår for at
virke på deres nye arbejdsplads.
Generalforsamlingen opfordrer forvaltningen
og skolelederne til at medinddrage Gladsaxe
Lærerforening, således at lærerne er repræsenteret
tæt i hele forløbet.”
Forflyttelser giver altid anledning til bekymring
og uro. Den enkelte lærer og børnehaveklasseleder,
der bliver udpeget, oplever udpegningen til
forflyttelse som en fyring fra sin arbejdsplads.
Foreningen fik etableret et samarbejde med
forvaltningen, og forvaltningen gjorde efter vores
opfattelse sig store anstrengelser for, at processen
omkring forflyttelserne foregik på en personalepolitisk
god måde. Helt samme ros kan ikke
gives til alle skoleledere. Fx oplevede en lærer at
komme på en skole, hvor der ikke var overensstemmelse
mellem, hvad skolen havde oplyst
af behovene, og til hvad læreren fik at vide på
skolelederens kontor. Det er bare ikke godt nok!
Situationen for børnehaveklasselederne er hvert
år usikker, fordi antallet af børnehaveklasser på
den enkelte skole kan variere. En forflyttet børnehaveklasseleder
kan året efter medvirke til, at
en af hendes kolleger skal forflyttes, hvis antallet
af børnehaveklasser vender tilbage til det niveau,
det var tidligere.
I år endte forflyttelserne med, at 3 lærere og 1
børnehaveklasseleder blev forflyttet. 2 lærere blev
afskediget, i realiteten efter eget ønske, idet de
ikke ville forflyttes, men var indstillet på at søge
arbejde uden for kommunen.
SVIKA
Gladsaxe Kommune afskedigede i 2008 de to
ældste lærere fra SVIKA, specialundervisningscenteret
for voksne. Kredsen og efterfølgende
Danmarks Lærerforening gjorde indsigelse mod
sagligheden i at udvælge de to ældste kolleger,
men kommunen holdt stædigt fast i beslutningen.
DLF anlagde sag mod kommunen. Kommunen
mente, at den havde ”en god sag”. Det havde den
ikke. Kommunens advokat tilbød efterfølgende
et forlig. Lærerne er tilkendt 6 måneders løn hver
for uberettiget fyring. Godtgørelsen udgjorde
henholdsvis 202.601 kr. og 195.939 kr., og
kommunen skal derudover betale procesrenter,
sagsomkostninger på 11.820 kr. og udgifter til
egen advokat.
Flere personalereduktioner
på SVIKA l 2009
Da den fortsatte uheldige spiral med dårlig
økonomi fortsatte på Svika, er flere stillinger
blevet nedlagt. Foreningen har været indkaldt til
møder, idet 4 lærere stod til at skulle forflyttes.
Kommunen tilbød i stedet de 2 ældste lærere
fratrædelsesordninger, som foreningen efterfølgende
har forhandlet på plads. De 2 øvrige lærere
har fået arbejde på 2 skoler i kommunen. Den
ene er tiltrådt ved årsskiftet, den anden tiltræder i
marts måned.

Dystre fremtidsudsigter
Sammenfattende må det siges, at fremtidsudsigterne
for specialundervisningen for voksne er
særdeles dystre. Det er en skandale, at voksne
med udviklingsforstyrrelser eller handicap
ikke længere får tilbudt undervisning. Der
burde rejses en skamstøtte over kommunerne
i Hovedstadsregionen for deres forvaltning af
voksenspecialundervisningen.
Arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø
Kredsen har i det forløbne år fået henvendelser
fra 12 medlemmer med ”ondt” i det psykiske
arbejdsmiljø. Typiske problemstillinger har været
problemer med ledelse, kolleger, elever eller
forældre. De fleste sager er klaret med en række
samtaler og møder, evt. henvisning til Danmarks
Lærerforenings Rådgivningstjeneste eller psykolog
via den praktiserende læge eller via skolen.
Enkelte af sagerne har været så alvorlige, at de
er endt med afsked eller tidlig pensionering af
medlemmet.
Vold eller trusler om vold
som indsatsområde
Op mod halvdelen af de anmeldte arbejdsskader i
kredsen handler om vold eller trusler om vold.
Problemet er særlig stort på specialskoler og i
specialgrupper.
Kredsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der
har drøftet forholdene og udarbejdet et skema til
indberetning af mindre sager, som enkeltvis ikke
berettiger til en anmeldelse til Arbejdstilsynet,
men som kan være vigtig for vurderingen af belastningen
af den enkelte lærer. Skemaet kan også
anvendes i forbindelse med skolens pædagogiske
arbejde, f.eks. i forbindelse med revisitationer o.l.
Arbejdsgruppen har bestået af Lene Nordland,
Gitte Gemynthe og Hanne Marie Verdoner.
Skemaet vil blive fremlagt på et møde for sikkerhedsrepræsentanter
og ledere den 8. marts 2010.
Arbejdskader
Alle arbejdsskader skal nu registreres og behandles
i kredsen før eventuel overdragelse af sagerne
til Danmarks Lærerforening. I 2009 er kredsen
vidende om ca. 20 arbejdsskader.
Sikkerhedsrepræsentanterne er endnu ikke helt
fortrolige med den nye procedure. De skal sikre,
at kredsen modtager en kopi af anmeldelsen, også
selv om Gladsaxe Kommune anmelder arbejdsskaderne
digitalt.
Et eksempel på vigtigheden af at involvere kreds
og DLF er, at en lærer i en sag har fået tilkendt
en erstatning på 105.000 kr. for vedvarende
smerter i ryg og lænd som følge af en arbejdsskade
(fald). Afgørelsen er for øvrigt anket efter
aftale med DLFs sagsbehandlere på området.
Erhvervssygdomme
(Arbejdsbetingede lidelser)
I 2009 har kredsen anmeldt 2 sager vedr. erhvervssygdomme
til Arbejdsskadestyrelsen. I den
ene sag er en anmeldelse vedrørende langvarig
mobning blevet godkendt, og læreren har fået
tilkendt en erstatning på 96.000 kr. Dertil kommer,
at læreren skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste,
da han har måttet gå på sygepension.
Også denne afgørelse er anket efter samråd med
DLF.
Arbejdsmiljø på kredsens hjemmeside
Arbejdsmiljøet har nu fået sin egen fane på
kredsens hjemmeside.
Foreløbig ligger der en vejledning vedrørende
anmeldelse af arbejdsskader og en vejledning
vedrørende erhvervssygdomme (arbejdsbetingede
lidelser), men det er tanken at siden løbende skal
udbygges.
Kommunalt ligger der desuden opslag vedr.
arbejdsmiljø på Fællesnettet, ligesom ledere og
lærere kan finde oplysninger på FOKUS.
Kolonierne
Foreningens feriekolonier lever i bedste velgående,
takket være Koloniudvalget, kolonirepræsentanterne,
vores sekretær Rita Hagmann og ikke
mindst koloniernes forretningsfører Emil Kestler.
Emil har i december måned meddelt, at han
trækker sig som forretningsfører med udgangen
af sommerferien 2010, fordi han har besluttet at
gå på pension.
Emil har ført kolonierne igennem svære tider,
efter at kommunen i begyndelsen af 90’erne decimerede
tilskuddet til kolonidriften. Det betød
bl.a., at en koloni i flere år var ”lagt i mølpose” og
en anden blev lejet ud til en anden kommune.
21

22
De tider er heldigvis forbi. Vi har fået gennemrenoveret
Isøre, og der er bygget en ny elevfløj
på Halleklippen. Det er lykkedes for Emil at få
optimeret udlejningen, så kolonierne også den vej
rundt har fået økonomien til at hænge nogenlunde
sammen. Flere penge kan der altid bruges
på feriekolonier med mange kvadratmetre og
med mange år på bagen.
Herfra skal lyde en stor tak til Emil for hans store
engagement i koloniarbejdet.
Kurser og konferencer
TR-kursus den 2-3.april
• Ny arbejdstidsaftale
• ”Farvel Egofest!” Oplæg og debat v. Emilia
van Hauen, sociolog og journalist.
Åbent kursus 23.-24. januar
• Specialundervisning contra rummelighed i
folkeskolen, ved Niels Egelund
• Kvalitet i specialundervisningen ved Evy
Stokholm, DLF
• ”De barnagtige – vi vil ha flere valg og færre
forpligtigelser”, ved Johannes Andersen
• Storyteller Carsten Islington
• Aktuel orientering fra kredsen. I år oplevede
foreningen rekordstort deltagerantal, idet 160
medlemmer deltog.
Pensionistarrangementer
• ”Bogart” – oplæg ved Ole Michelsen
• Davids samling
• Julefrokost på Hotel Frederiksdal
Foreningens pensionistarbejde anføres på
den sociale front af Jørgen Brøsen og Robert
Ellebæk. Tak igen for veltilrettelagte arrangementer!
Bestyrelsen
Henrik Poulsen – Værebro Skole
Thomas Agerskov Søborg Skole
Poul Hansen –10. klasse-centret
Lisbet S. Helweg – Bagsværd Skole
Jeanette Christiansen – Gladsaxe Skole
John Rasmussen – Lundevang Skole
Ole K. Larsen – Marielyst Skole
Tillidsrepræsentanter
Anders Cleveland – Bagsværd Skole
Signe Haagensen – Bakkeskolen
Run Ibsen – Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Kristian Nielsen – Buddinge Skole
Torben Bøje – Bøgestrøm Skole
Mette F. Jørgensen – Egegård Skole
Vibeke Fensløv – Enghavegård Skole
Willi Bjerregaard – Gladsaxe Skole
Nikolaj Dahlkild – Høje Gladsaxe Skole
John Rasmussen – Lundevang Skole
Ole K. Larsen – Marielyst Skole
Kristoffer A. Færkel – Mørkhøj Skole
Carl Johan Packness – Stengård Skole
Pernille H. Olsen – Søborg Skole
Lise L. Schmidt – Søndergård Skole
Maja Bøllingtoft Jensen – SVIKA
Jørn Utzon – 10. klasse-centret
Bente Larsen Lorentzen – Vadgård Skole
Susanne Melander – Værebro Skole
Mette Albrechtsen – BKF Tale/høre
Lone V. Christensen – PPR psykologerne

Trine Græse og Per Udesen til møde i GLF vedrørende rummelighedsprojektet i Gladsaxe.
23

24
Opstilling af kandidater
Henrik Poulsen
Jeg genopstiller til posten som formand.
Jeg har været med i foreningsarbejdet igennem
mange år og har stadig mod på at være med, hvor
skolen og lærernes sag tales.
For mig er det af afgørende betydning, at respekten
omkring lærerarbejdet genetableres.
Det gælder løn, arbejdsforhold og arbejdsmiljø.
Jeg oplever, at lærernes indsats værdsættes mere,
men der dukker stadig letkøbte politiske signaler
op om, hvordan skolen skal gribe sine opgaver an.
Rammerne for undervisningen er desværre blevet
sværere og sværere. Der er færre timer på elevernes
skemaer, og timer til særlig støtte og specialundervisning
fordufter, når skolernes økonomi ikke
hænger sammen.
Kravet om øget rummelighed er kørt helt ud på
overdrevet, når elever med meget store vidtgående
problemer skal inkluderes i folkeskolens klasser
med ganske få støttetimer. Denne udvikling
skyldes alene hensynet til kommunens økonomi og
ikke barnets tarv. Hvis ikke de mest udsatte elever
får den fornødne støtte i folkeskolen, forspildes
deres udviklingsmuligheder.
Vi skal i bestyrelsen aktivt gå imod effektiviseringer
og besparelser, der ødelægger mulighederne for
at lave god skole.
Nikolaj Dahlkild
Lærerne er skolens vigtigste ressource. Det er væsentligt
for udviklingen af skolerne, at arbejdsforholdene
medvirker til at øge lærernes engagement
i opgavevaretagelsen. I år bliver dette engagement
bl.a. trykket af besparelser, rummelighedsprojekt
og ny budgetmodel, især klasselærere og børnehaveklasseledere
mærker det øgede arbejdspres.
Hvis vi skal kunne løfte de nye udfordringer og
samtidig sikre et godt arbejdsmiljø, må den rette
tid afsættes, og flere midler til efter- og videreuddannelse
findes. Som det ser ud i øjeblikket, er der
på flere skoler ingen grund til at lægge kursuskataloger
frem på hylderne, da der i forvejen er disponeret
over tiden.
Investeringer i arbejdsmiljø og trivselsfremmende
foranstaltninger vil samtidig bidrage til effektivitet
og til kvalitet. Håndtering af bl.a. stress som følge
af arbejdspres, kan således understøttes med bedre
arbejdsmiljø!
I disse tider oplever vi et stigende individualiseret
ansvar. Vi skal være sunde og raske, kende til den
nyeste viden og føre CO2 regnskab. Denne tendens
truer værdier som medansvar, trivsel og godt kollegaskab.
Vi må huske os selv på, at hver for sig kan
vi meget, sammen kan vi mere!

Ole Kobberup Larsen
Tillidsrepræsentant på Marielyst skole på niende
år. Jeg har siddet i bestyrelsen siden 1.08. 2009.
Skolevæsenet i Gladsaxe savner ambitioner. Det er
utilfredsstillende, at kommunens skoler pga. dårlig
økonomi, er tvunget til kun at tildele eleverne minimumstimetallet,
når læseplaner mv. er beskrevet
med udgangspunkt i det vejledende timetal. Det
er ligeledes utilfredsstillende, at elever med særlige
behov, kun sjældent får det rette tilbud – kommunens
ambitiøse rummelighedsprojekt lider under
de store besparelser, specialundervisningen de
seneste år har været udsat for.
Den nye arbejdstidsaftale har sikret sammenhæng
mellem undervisning og opgaver i tilknytning til
undervisningen (forberedelse, kollegialt samarbejde,
samarbejdet mellem skole og hjem m.v.). Til
gengæld har aftalen skabt nye uretfærdigheder for
lærere med andre opgaver end ren undervisning.
For Gladsaxe Lærerforening vil der de kommende
år, være følgende opgaver:
• At skabe overensstemmelse mellem de politiske
krav til folkeskolen i Gladsaxe og de budgetmæssige
prioriteringer.
• At der etableres flere tilbud til elever, der ikke
har glæde af det almindelige kommunale folkeskoletilbud.
• At der følger ressourcer og uddannelse med til
den inkluderende skole.
• At arbejdstidsaftalen evalueres og der indgås en
ny landsdækkende aftale.
John Rasmussen
Jeg har været tillidsmand i syv år og siddet lærerforeningens
bestyrelse i næsten fire år - heraf
den seneste tid som formand for pædagogisk
udvalg.
Jeg er vokset op med forståelsen for vigtigheden af
en stærk fagbevægelse. Solidaritet, sammenhold,
samarbejde m.v. er ord med indhold for mig.
Jeg er specialundervisningslærer. Her i Gladsaxe
har jeg været ansat i mere end tredive år – alle
årene på Lundevang skole. Jeg kender om nogen
de børnetyper, der nu skal rummes i normalundervisningens
klasseværelser. For mig at se er
det at skulle stå for undervisningen i en såkaldt
”normalklasse” og samtidig skulle inkludere en til
flere ”specielle” børn, en opgave af dimensioner.
Miraklernes tid er ikke overstået, hvis sådanne
projekter lykkes til alles tilfredshed!
Jeg vil følge” Projekt Rummelighed” nøje i mit
bestyrelsesarbejde!
Lærernes psykiske arbejdsmiljø er min anden
hovedprioritet. Mængden af undervisningsopgaver
og bureaukratiske opgaver, der trækkes ned over
hovedet på den enkelte lærer, er til tider ganske
overvældende. Det kan være et yderst belastende
job, den lærergerning!
Derudover har jeg et svagt punkt for foreningens
feriekoloniarbejde. Det er stadig en social opgave
at sikre fornuftige ferieoplevelser for mange af
børnene i Gladsaxe.
25

26
Jeanette H. Christiansen
Jeg er lærer på Gladsaxe Skole på tolvte år. Jeg har
før dette været indvandrerlærer i Kbh.
Jeg genopstiller til kredsstyrelsen. Jeg har siddet i
styrelsen i tre perioder og har haft fingrene i det pædagogiske
arbejde og i kolonierne. Der udover har
jeg været sidelinjen hos Poul i arbejdsmiljøarbejdet.
I 2009 blev jeg redaktør på Tyverne, kredsbladet,
og har styrket det pædagogiske og fagpolitiske indhold
i bladet ved at forsøge at afspejle udviklingen i
Gladsaxe skolevæsen.
Pædagogik og fagpolitik har min store interesse. Jeg
tror stadigvæk på, at fagligt engagement er en vigtig
kilde til forandring, indflydelse og demokratisk
udvikling. Solidaritet er stadig, i min horisont, et
gangbart og sundt begreb. Vi har et fælles ansvar
overfor de svage.
Jeg vil gerne være med til at gøre Gladsaxe skolevæsen
til et attraktivt skolevæsen.
Der er mange gode grunde til at ville være lærer
i Gladsaxe. Det er stadig et skolevæsen, som er
ambitiøst og udviklings – målrettet. Men kan vi
ikke gøre det meget bedre?
Jeg er ikke tryg ved den dagsorden, som pt. tegner
dagligdagen i skolen. Jeg ser elever, som ikke får det
rette tilbud i undervisningen. Rigtig mange lærere
har nu et klart billede af hvad ”Rummeligheds –
projektet” får af betydning for undervisningsmiljøet.
Tendensen er stærkt bekymrende, og jeg mener,
det kan betegnes som svigt. Rummelighedsprojektet
er paradoksalt blevet løftestang i en større økonomisk
besparelse i kommunen. Det er grotesk!
Gør rummelighed til inklusion og betal det, det
koster!
Thomas Agerskov genopstiller
Jeg ønsker mig et godt skolevæsen, men prisen må
ikke være stressede lærere og børnehaveklasseledere.
Jeg ser positivt på inklusion, men det skal være i en
ramme, hvor alle elever modtager et godt skoletilbud.
Jeg mener, at vi har en god fagforening, men vi
skal have ambitioner om fornyelse.
For mig er det et ultimativt krav, at vores medlemmer
skal have en god løn og ordentlige arbejdsvilkår.
Det skal vi søge at opnå dels ved forhandlinger,
men også ved at holde snor i udmøntningen af
de aftaler, som vi rent faktisk har.
Jeg har været lærer på Søborg Skole i næsten 14 år.
Ved udgangen af det seneste skoleår stoppede jeg
efter 8 spændende og udfordrende år som tillidsrepræsentant
for at påtage mig flere opgaver i
kredsarbejdet.
Min bestyrelseserfaring løber op i 6 lærerige år,
heraf de seneste 2 år som næstformand.
Jeg håber at få lejlighed til at fortsætte mit arbejde
i kredsen. Vi står foran mange store udfordringer
både lokalt og nationalt, og jeg har mange ideer til,
hvordan vi kan møde dem.

28
Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod.
Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
Det er slidets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt,
den er fanen, der favner hele verden –
i dens folder er fremtiden gemt.