Behandling af trykluft - Norgren

Behandling af trykluft 

Norgrens vejledning til korrekt 

behandling og brug af trykluft 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

@@@ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

ÀÀÀ 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

QQQ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢ 

¢¢¢

Den luft der forlader 

kompressoren er varm, 

uren, fugtig og sædvanligvis 

ved et højere tryk end det 

pneumatikudstyret har 

behov for. En kompressor 

der yder 50 l/sek. vil på 

årsbasis fylde 

trykluftinstallationen med 

4.500 liter vand, 8 liter 

nedbrudt kompressorolie, 

samt flere kilo urenheder i 

form af partikler. 

Forudsætningen for at 

denne trykluft kan anvendes 

i moderne industrielle 

pneumatikanlæg er, at 

urenhederne fjernes, at 

trykket reduceres til et 

passende niveau afhængig af 

formål og opgave, samt at 

den rene trykluft i mange 

tilfælde tilføres olie til 

smøring af 

pneumatikkomponenterne. 

Figur 1. 

Trykluftinstallation der omfatter kompression, 

fordeling og brug af trykluft til forskellige formål. 

Se detaljeret beskrivelse på side 4 og 5. 

2

3 

TRYKLUFTSYSTEMER 

4 ~ 5 

FILTRERING AF TRYKLUFT 

TRYKKONTROL 

SMØRING 

SIKKERHED OG MILJØ 

SIKKERHEDSSYSTEMER 

6 ~ 10 

11 ~ 13 

14 ~ 15 

16 ~ 17 

18 

NORGREN 

LUFTBEHANDLING 

PRODUKTOVERSIGT 

19 ~ 21 

ORDLISTE 

TABELLER 

22 

23

Trykluft blev tidligere 

betragtet som en næsten 

gratis energikilde. Men i 

kraft af den stigende 

miljøbevidsthed, bliver 

systemers virkningsgrader af 

stadig større betydning. Når 

virkningsgraden tages i 

betragtning ved luftens 

komprimering, fordeling og 

behandling, bliver det klart, 

at trykluft ikke er en gratis 

energikilde. Økonomisk 

anvendelse af trykluft 

forudsætter overvejelser om 

såvel fremstilling som brug. 

Luftbehandling har været et 

af Norgrens specialer i mere 

end 30 år. Formålet med 

dette hæfte er at anvise 

retningslinier for korrekt, 

økonomisk og sikker 

behandling af trykluft i 

industrielle anlæg. Det er 

generelle retningslinier 

baseret på mere end 70 års 

markedslederskab inden 

for luftbehandling. Har De 

spørgsmål af mere konkret 

karakter, er De velkommen 

til at kontakte Deres nærmeste 

Norgren afdeling. 

TRYKLUFTSYSTEMER 

Det følgende afsnit viser flere typiske systemer 

og de anvendte pneumatiske komponenter. 

Ethvert komplet system bør vurderes efter den 

samlede ydelse, for derefter at opdeles i flere 

delsystemer. Dette sikrer at der opnås et 

optimalt forhold mellem installations-, drifts- 

og vedlige holdelsesomkostninger. 

De følgende systemer er typiske 

udsnit, taget fra store fordelingssystemer. 

Afspærringsventiler er placeret før de enkelte 

udsnit, således at der kan foretages komponentudskiftninger 

og vedligehold, uden at det er 

nødvendigt at lukke hele fordelings-systemet. 

De kan få rådgivning om valg af 

det korrekte udstyr til Deres opgave, ved at 

kontakte Deres lokale Norgren afdeling. 

4 

Generelle pneumatiske systemer 

Eksempelvis ventiler og cylindre, ventiløer, 

luftmotorer og high speed værktøjer. 

Det er nødvendigt at anvende et mikrotåge 

smøreapparat, for at sikre fuld smøring 

gennem komplekse rørføringer, se figur 2. 

Figur 2. 

Luftbehandlingsenhed bestående af en afspærringsventil, 

filterregulator, mikrotåge smøreapparat, 

soft start/dump ventil og en 

overtryksventil. 

Enkle systemer 

Eksempelvis komplette mindre maskiner. 

Ofte har maskiner både behov for smurt luft til 

ventiler og pneumatiske styringer, samt usmurt luft 

til luftlejer. Ved brug af en fordelerblok er det ikke 

nødvendigt med to separate luftstrenge. 

Andre komponenter f.eks. pressostater kan med 

fordel indbygges i modulære systemer, se figur 3. 

Figur 3. 

Luftbehandlingsenhed bestående af en 

afspærringsventil, standardfilter, finfilter, 

regulator, fordelerblok med udtag til oliefri 

usmurt trykluft og et olietågesmøreapparat.

Friskluftsystemer 

Eksempelvis luft til ansigtsmasker og hætter. 

I disse systemer forventes det at den indtagne luft 

er af god kvalitet uden forurenende indhold af CO 

eller CO 2 . Vanddampe bør altid fjernes og dunster 

skal reduceres mest muligt, se figur 4. 

Figur 4. 

Luftbehandlingsenhed bestående af en afspærringsventil, 

standardfilter, olieudskilningsfilter og 

regulator. 

Oliefrie systemer 

Eksempelvis luft til sprøjtelakering, fødevare - 

fremstilling, filmforarbejdning og pulverhånd - 

teringsanlæg. 

I sådanne systemer skal trykluften være tør. Derfor 

er det ofte nødvendigt at installere specielt udstyr, 

der med et tørremedie, trækker vand og 

vanddamp ud af luften. Tørremediet (faste eller 

flydende stoffer til opsugning af fugtighed) skal 

beskyttes mod olie i trykluften. Udstyr på 

sekundærsiden af tørreaggregatet skal sikres mod 

forurening fra utilsigtet frigøring fra tørremediet. 

Et typisk arrangement er afbilledet i figur 5. I visse 

tilfælde vil tilføjelse af et olieudskilningsfilter være 

nødvendigt. 

Figur 5. 

Luftbehandlingssystem bestående af først en 

afspærringsventil, et standard- og et finfilter, 

efterfulgt af en lufttørrer, og afslutningsvis et 

finfilter, regulator, og en overtryksventil. 

Olietåge smøring 

Eksempelvis luft til store cylindre med langsome 

bevægelser. 

I sådanne systemer er det tilrådeligt med olie 

for effektiv smøring. Igen er der vist en soft 

start/dump ventil, men dette afhænger af 

opgaven, se figur 6. 

Figur 6. 

Luftbehandlingsenhed bestående af en afspærrings - 

ventil, filterregulator, olietåge smøreapparat, soft 

start/dump ventil, og en overtryksventil. 

Styring af kritiske tryk (instrumentluft) 

Eksempelvis luft til præcisionsregulering, fluidic 

systemer, luftkalibrering og proces kontrol. 

Ved ovenstående systemer er det nødvendigt at 

fjerne olierester, der kan hindre hurtig respons i 

enheder på sekundærsiden, se figur 7. 

Figur 7. 

Luftbehandlingssystem bestående af først en 

afspærringsventil, et standard- og et finfilter, 

efterfulgt af en lufttørrer, og afslutningsvis et 

finfilter, samt en præcisionsregulator. 

5 

Smøring med olieindsprøjtningspumpe 

Eksempelvis smøring af transportkæder. 

Dette system tillader ikke smøring med 

tågesmøreapparater da det vil tilføre olie til 

det omgivende miljø, se figur 8. 

Figur 8. 

Afspærringsventil, filterregulator og 

olieindsprøjtningspumpe. 

Kontinuerlige proceser 

Eksempelvis luft til procesanlæg. 

En fordel ved Norgrens åg-monterede serier, 

er muligheden for at lave duplex systemer. 

Dette er en uundværlig egenskab i systemer, 

hvor processen ikke må stoppes for vedligehold. 

To identiske luftbehandlings-enheder er parallelmonteret. 

Det ene kan isoleres og serviceres, 

mens det andet er i drift, se figur 9. 

Figur 9. 

Duplex system med 2 identiske luftbehand lings - 

enheder hver bestående af en afspærringsventil, 

filterregulator, finfilter, portblok, mikrotåge 

smøreapparat, og afspærringsventil.

FILTRERING AF TRYKLUFT 

Trykluften der forlader en kompressor er varm, 

fugtig og uren. Den første opgave ved behand - 

ling af trykluft er at filtrere urenheder fra. Dette 

afsnit handler om filtrering af vand, vanddamp, 

partikler og kompressorolie fra trykluften. 

VAND 

Når trykluften forlader kompressoren indeholder 

den vanddamp. Når trykluften afkøles fortættes 

vandampen til vand i trykluftinstallationen. 

Andelen af vanddamp i en given mængde luft, 

er direkte proportional med trykluftens tempe - 

ratur, og omvendt proportional med trykket. 

Vand fjernes derfor mest effektivt på det sted i 

trykluftinstallationen, hvor luftens temperatur er 

lavest og trykket højest. Disse betingelser kan 

opnås ved at placere en efterkøler umiddelbart 

efter kompressoren. Efterkøleren bør have en 

kapacitet, så det er muligt at reducere 

tempera turen i afgangsluften til ca. 8°C over 

kølemidlets temperatur (vand eller luft). Herefter 

ledes trykluften til en beholder, der er placeret 

køligst muligt, dvs. ikke i samme rum som 

kompressoren der producerer varme. I be hold - 

eren vil der ske en yderligere afkøling og 

kondensering af vanddamp til vand. 

Beholderen skal som hovedregel have 

en kapacitet der er ca. 30 gange større end 

kompressorens kapacitet, målt i liter fri luft ved 

7 bar. Figur 10 viser en typisk kompressor - 

installation. 

Yderligere afkøling af trykluften og 

kondensering af vanddamp kan forekomme i 

selve rørinstallationen. En forudsætning for at 

vandet kan ledes til en vandudlader er, at 

rørinstallationen er udført med en svag 

hældning i retning mod forbrugsstedet. På den 

måde vil tyngdekraften og luftstrømmen føre 

vandet til vandudladere placeret på optimale 

steder. Af samme årsag er det klart, at føres 

rørinstallationen i forskellige højder, skal udtag 

til vandudladere foretages ved rørinstallationens 

laveste punkter. 

Det er ligeledes vigtigt, at 

a) udtag fra hovedledningen til 

forbrugssteder skal ske fra toppen 

af hovedledningen 

b) udtag fra hovedledningen til 

vandudladere skal ske fra bunden 

af hovedledningen. 

Se eksemplet figur 1 på side 2. 

Som tidligere nævnt fjernes vand 

bedst når trykluften udsættes for højt tryk. 

Derfor skal unødige trykfald undgås i rørinstal - 

lationen. Trykfald er endvidere det samme som 

energitab og øgede energi omkostninger. Man 

skal derfor undgå kompleks rørføring, unødvendige 

bøjninger og for små rørstørrelser. Se 

figur 37 og 38 bagerst i hæftet for generelle 

anbefalinger for rørdimensionering, samt 

friktionstab i fittings. 

Bortledning af vand kan ske ved hjælp 

af vandudladere, automatiske vandudladnings - 

ventiler, og som vi skal se, ved hjælp af filtre. 

Uanset hvilken løsning der anvendes, skal 

komponenten placeres hvor der opsamles mest 

vand, se figur 11. Det er i den sammenhæng 

fornuftigt at placere flere mindre filtre tæt på 

forbrugsstederne, frem for et enkelt stort filter 

umiddelbart efter beholderen. Det skyldes 

risikoen for, at afkøling af trykluften i rørinstal - 

lationen kan medføre yderligere kondensering 

af vanddamp til vand. I den sammenhæng skal 

man endvidere være opmærksom på, at hvis 

vand er tilstede ved et højere tryk før en 

regulator, skal det drænes inden tryk reducering, 

da vandet ellers omdannes til vanddamp. 

Filtre der kan fjerne vand er generelt 

konstrueret i overensstemmelse med de 

forskellige rørstørrelsers anbefalede gennemstrømning. 

Norgrens filtre er konstrueret 

med en kapacitet på op til 200% af den 

anbefalede maksimale gennemstrømning, 

se figur 38. 

6 

VANDDAMP 

Et velfungerende og pålideligt filter i rette 

størrelse, placeret på det rette sted, fjerner 

effektivt trykluftens indhold af vand; men filteret 

fjerner ikke trykluftens indhold af vanddamp, 

der ved afkøling vil kondensere til vand. Hvis 

yderligere kondensation skal undgås, skal 

vanddampen som minimum reduceres til det 

niveau, hvor trykluftens dugpunkt er mindre 

end den temperatur, trykluften senere bliver 

udsat for. 

Når alt vand er fjernet, er trykluften 

mættet med vanddamp. Det tryk- og 

temperaturforhold trykluften er under på dette 

tidspunkt kaldes trykdugpunktet. Dugpunktet 

måles som udgangspunkt ved det atmosfæriske 

tryk, og kan så ved hjælp af tabeller og 

diagrammer omsættes til trykdugpunkter. 

Figur 10. 

EN TYPISK KOMPRESSORINSTALLATION 

Figur 11. 

VANDUDLADER

Det kan være nødvendigt at anvende 

en lufttørrer for at fjerne vanddamp fra trykluften. 

Trykluften der ledes gennem lufttørreren, 

bør være fri for vand og olie, og ved lavest 

mulige temperaturer. Lufttørrere skal betragtes 

som tilbehør til den samlede trykluftinstallation, 

ikke som et alternativ til filtre og efterkølere. 

Der er tre principielt forskellige lufttørrere: 

1) Køletørrer 

2) Regenererende adsorbtionstørrer 

3) Absorbtionstørrer 

De tre lufttørreres data og omkostninger 

sammenlignes i figur 39 

bagerst i hæftet. 

Følgende forhold har væsentlig indflydelse på 

omkostningerne ved drift af tryklufttørrere og 

bør vurderes. 

a) Kræves det at trykluften tørres, eller er 

effektive efterkølere, beholdere og 

filtre tilstrækkelige? 

b) Specificer ikke et lavere dugpunkt end 

det givne formål berettiger. 

c) Begræns tørring af trykluft til det 

aktuelle behov - det er måske kun en 

blandt flere opgaver, der kræver tørret 

trykluft. 

d) Det er primært når trykluften og 

trykluftinstallationen befinder sig ved 

relativ høj temperatur, at der er behov 

for tryklufttørrer. 

Figur 12. PARTIKEL STØRRELSER 

Partikel diametre (µm) 

0,01 0,1 1,0 10,0 100 

Aerosoler lll lllllll l l l 

Spray 

Tobaksrøg 

Menneskehår 

Virus 

Bakterier 

Fint sand 

Kulrøg 

Kulstøv 

Pollen 

PARTIKLER 

Uanset hvilken type kompressor der anvendes, 

vil trykluften, foruden vand og vanddamp, 

indeholde faste partikler. De stammer normalt 

fra følgende fire kilder: 

a) Urenheder i den atmosfæriske luft 

indsuget af kompressoren. 

b) Korrosionspartikler og rust fra trykluftinstallationen. 

c) Kulstofpartikler fra afbrændt kompressorolie 

eller fra kulstof stempelringe 

anvendt i nogle typer smørefrie 

kompressorer. 

c) Metalspåner og -støv fra opbygning 

og montage af selve trykluftinstal - 

lationen. 

Partiklernes størrelse kan variere fra flere 

hundrede µm til mindre end 1 µm, se figur 12. 

Det er den specifikke opgave der er af gørende 

for, hvor ren trykluften skal være. Det frarådes 

generelt at anvende et finere filter end højst 

nødvendig. Det unødvendige fine filter vil hurtigt 

blive blokeret af større partikler, og skal derfor 

oftere udskiftes. Partikler kan deles i to kategorier 

efter stør relse: Større eller mindre end 

40 µm. De fleste filtre fjerner uden vanskelig - 

heder par tikler ned til 40 µm, som er den 

filtrerings grad, der anbefales til standard 

pneumatik- udstyr for industrielt brug. Til hurtige 

pneu matiske værktøjer og procesinstrumenter 

skal trykluften filtreres ned til 10-25 µm, mens 

luftlejer og pneumatiske motorer i miniature 

størrelse kræver trykluft filtreret til mindre end 

10 µm. Norgrens standardfiltre har filter - 

elementer i forskellige størrelser, således at 

ovenstående krav alle kan imødekommes med 

et standardfilter. Der er dog visse opgaver der 

7 

Figur 13. STANDARDFILTER 

;; 

;; 

;; 

;; 

;; 

kræver endnu bedre filtreret trykluft. Det er 

eksempelvis til sprøjte lakering, luft til åndedrætsværn 

og trykluft anvendt i forbindelse med 

fødevarefremstilling. Her skal trykluften filtreres 

ned til mindre end 1 µm, hvilket kræver et 

finfilter. Et standardfilter bør i den sammenhæng 

placeres før finfilteret, så det fjerner de større 

partikler, der ellers hurtigt vil tilstoppe finfilteret. 

Alle filterelementer vil med tiden 

tilstoppes af partikler, og skal derfor udskiftes. 

Hvor stor en grad af tilstoppelse der kan 

accepteres, er afhængig af opgaven og den 

generelle energibevidsthed. Standardfiltre kan

engøres og genbruges, men omkostningerne 

ved at demontere, rengøre og montere 

filterelementet igen er, som regel større end 

prisen på et nyt filterelement. Hertil kommer at 

trykfaldet over et nyt filterelement, er mindre 

end over et rengjort filterelement, der maksimalt 

kan rengøres for 70% af partiklerne. 

Finfilterelementer kan ikke rengøres og skal 

derfor udskiftes før de tilstoppes. Under 

normale driftsforhold vil man skifte filter - 

elementet i et standardfilter, før trykfaldet over 

filteret bliver større end 0,5 bar, eller ved den 

rutinemæssige forebyggende vedligeholdelse. 

Anvendes trykluften til opgaver der ikke tåler et 

større trykfald, kan behovet for filterskift visuali - 

seres med en serviceindikator, se figur 15. 

Finfiltre bør have skiftet filterelement ved 

trykfald på 0,7 bar. Også her anvendes serviceindikatoren, 

der under drift viser et grønt signal 

ved et trykfald på mindre end 0,7 bar, og et 

rødt signal ved et højere trykfald. 

Filterelementer bør derfor udskiftes når service - 

indikatoren giver rødt signal. Norgren kan 

alternativt levere serviceindikatorer, der giver et 

elektrisk signal til fjern-visning. På denne måde 

kan driftspersonale få en "advarsel" om, at 

filteret foran eksempelvis en kritisk pneumatisk 

proces bør udskiftes, eller at filteret placeret 

først på den samlede rørinstallation nu er så 

tilstoppet, og trykfaldet og energitabet er så 

stort, at det er økonomisk fornuftigt at udskifte 

filterelementet. 

OLIE 

Olie i trykluftinstallationen stammer fra 

kompressoren (der ses bort fra olie tilført 

pneumatiske komponenter via smøreapparater). 

En oliesmurt kompressor med en ydeevne på 

50 l/sek. vil lede op til 0,16 liter kompressor - 

olie ind i rørinstallationen om ugen. 

Kompressoroliens formål er at smøre 

kompressoren under drift. Når kompressorolien 

forefindes i trykluften har den mistet sine 

smøreegenskaber. Gennem kompressionen af 

atmosfærisk luft er olien blevet udsat for høje 

temperaturer. Olien bliver derved oxideret og 

syreholdig, og er ikke længere et smøremiddel, 

men et aggressivt element der skal fjernes. 

De fleste standardfiltre vil fjerne så 

meget olie (og vand), at trykluften har en 

kvalitet, der er tilstrækkelig god til pneumatiske 

værktøjer og cylindre. Nogle processer og 

opgaver kræver dog fuldstændig oliefri trykluft. 

En løsning kan være at anvende en 

oliefri kompressor. Den vil dog også producere 

uren luft med partikler og vand. Det er ofte 

økonomisk mere fordelagtigt at have en 

oliesmurt kompressor med efterkølere og 

standardfiltre. Denne løsning kan så suppleres 

med finfiltre foran de processer og opgaver, 

der kræver oliefri trykluft; det vil sige, at det kun 

er en mindre del af trykluften, der filtreres 

gennem et finfilter. 

I trykluftsystemet kan olie optræde i tre 

former: olie / vand emulsion, aerosoler, og 

som oliedamp. Emulsioner fjernes ved hjælp af 

standardfiltre. Hvordan aerosoler fjernes, er 

emnet for næste afsnit. 

8 

Figur 14. 

FINFILTER 

Figur 15. 

FILTER SERVICEINDIKATOR 

;; 

;; 

;; 

;; 

;; 

;;

OLIE AEROSOLER 

Aerosoler er mikroskopiske oliedråber i 

trykluften - 90% af dem er i størrelsen 

0,01 - 1 µm, resten er lidt større, se figur 12. 

De fleste standardfiltre fjerner trykluftens 

indhold af vand ved centrifugering af trykluften i 

filteret, se figur 13. Aerosolerne er imidlertid så 

små, at de ikke udfældes gennem 

centrifugeringsprocessen i et standardfilter, 

men derimod kræver et finfilter. 

Foran finfilteret bør der som tidligere 

nævnt placeres et forfilter; det vil sige, et 

standardfilter der fjerner vand, olie og de 

største partikler. Finfiltre vil efterfølgende fjerne 

olie aerosoler. 

Det anbefales at bruge et 5 µm 

forfilter, ellers vil finfilteret hurtigt tilstoppe og 

skal udskiftes. Finfiltres kapacitet vurderes efter 

den mængde trykluft der kan behandles, 

således at den trykluft der forlader finfilteret, 

maksimalt har et olieindhold på 0,01 mg/m 3 

(0,01ppm). Hvis filterets kapacitet overskrides, 

vil det ikke blot resultere i et større trykfald, og 

dermed forringet driftsøkonomi, men det 

medfører også at trykluftens indhold af olie 

aerosoler efter filteret er større end 0,01 

mg/m 3 (0,01ppm). Om det er kritisk eller ej, 

er afhængig af den efterfølgende opgave. 

Figur 19 viser Norgren finfiltrenes 

kapacitet i henhold til ISO 8573 

kvalitetsklasser. 

OLIEDAMP 

For de fleste opgaver og pneumatiske 

processer er tilstedeværelsen af oliedamp uden 

betydning, da det kun eksisterer i meget 

begrænsede mængder. Der er dog undtagelser; 

eksempelvis til opgaver i den farmaceutiske 

industri og levnedsmiddel industrien (hvis 

trykluften er i kontakt med levnedsmidler), og 

ikke mindst ved luftforsyning til åndedrætsværn. 

Den mest almindelige måde at fjerne 

oliedampe på er, at lade trykluften passere 

gennem et adsorberende lag af aktivt kul, eller 

andet adsorberende materiale. En filterenhed 

bestående af forfilter, finfilter og aktivt kulfilter 

vil ved korrekt brug reducere trykluftens indhold 

af olie til 0,003mg/m 3 . 

Det er en generel misforståelse, at 

aktivt kul også kan fjerne kul-monooxid (CO) 

og kul-dioxid (CO 2 ). Dette er ikke tilfældet - 

men de kan reducere dunster betydeligt! 

Der gælder det samme forhold for et 

aktivt kulfilter som for et finfilter: 

det bør kun anvendes til de 

processer, der kræver den 

ekstraordinære trykluftkvalitet 

det bør forsynes med et forfilter 

den angivne kapacitet bør ikke 

overskrides 

Norgren tilbyder et filter der både fjerner olie 

aerosoler og oliedampe, og som endvidere har 

serviceindikator for filterskift, se figur 17. 

9 

Figur 16. 

FINFILTER MED STANDARD FORFILTER 

Figur 17. 

OLIEUDSKILLENDE FILTER

VALG AF FILTERTYPE 

Når det er vurderet hvor ren trykluften skal 

være til de forskellige processer, kan den nød - 

vendige filtrering fastlægges. Herefter vælges de 

rette filtre, som ved hensigtsmæssigt placering 

minimerer drifts- og vedligeholdelses omkost - 

ningerne. Ved valg af filtre, skal det aktuelle 

tryk luftbehov altid betragtes som et minimum, 

da underdimensionerede filtre vil medføre 

tryktab og ringe energiøkonomi. 

Figur 21 angiver generelle krav til 

trykluftens kvalitet afhængig af hvad trykluften 

skal anvendes til. 

Det er vanskeligt at give generelle 

retningslinier for anskaffelse af tørrere, da det 

afhænger af trykluftens temperatur umiddelbart 

før forbrug, trykreduktionens størrelse og det 

aktuelle trykluftforbrug. For systemer til produktion 

og fordeling af trykluft, konstrueret efter 

gældende dansk ingeniørpraksis, er der 

sædvanligvis ikke behov for tørrere. Det samme 

gælder for lande, hvor der er en relativ lav 

fugtighed og temperatur. 

Når man vælger filtre til trykluft bør 

man sikre sig: 

at filter og filterelement vælges efter 

det aktuelle krav til tryluftens kvalitet 

og størrelsen på de forekommende 

partikler. 

at filteret effektivt fjerner vand 

og olie. 

at filteret er let at servicere og 

vedligeholde, eksempelvis 

drænering af væske og udskifning 

af filterelement. 

at det klart og tydeligt kan ses, 

hvornår beholderen skal drænes og 

filterelementet udskiftes, således at 

den korrekte trykluft kvalitet fortsat 

leveres. 

Sidstnævnte kan eksempelvis opnås ved hjælp 

af trykfaldsindikator, niveauindikator for 

drænering eller transparente beholdere. 

Figur 20 viser ISO 8573 med 

kvalitetsklasser for trykluft og de dertil hørende 

størrelse på partikler og dermed størrelsen på 

det nødvendige filterelement. 

Figur 18. 

KAPACITET, STANDARDFILTER 

Stør- Type Kapacitet (l/s)* 

relse 

1/8" F07 15 

1/4" F72G 30 

1/2" F64G 70 

F74G 83 

1" F15 175 

*Kapacitet ved 6,3 bar primærtryk og 0,5 bar 

trykfald. 

Figur 19. 

KAPACITET, 

FINFILTRE OG OLIEUDSKILLENDE FILTRE 

Stør- Type Kapacitet (l/s)* Kvalitetsrelse 

klasse m.h.t. 

olie** 

1/8" F39 2,8 2 

1/4" F72C 4,5 2 

3/8" F64C 16 2 

3/8" F64B 7 1 

3/8" F74C 16 2 

1/2" F64H 28 2 

1/2" F64L 11 1 

1/2" F74H 28 2 

1" F53 60 2 

1" F52 60 1 

1 1/2" F47 85 2 

1 1/2" F47 120 3 

2" F47 200 2 

2" F47 286 3 

l l l l 

0 10 100 1 000 

*Kapacitet i henhold til kvalitetsklassen ved et 

primærtryk på 6,5 bar. 

**Se figur 20. 

Figur 20. 

LUFTKVALITET I HENHOLD TIL ISO 8573 

10 

Figur 21. 

ANBEFALEDE FILTRERINGSNIVEAUER 

Anvendelse/ 

Kvalitetsklasser 

luft til Oile Partikler 

Luftlejer 2 2 

Måleudstyr 2 2 

Luftmotor 

Maskiner til fremstilling af 

4 4 

mursten og glas 5 4 

Rengøring af maskiner 3 4 

Entreprenørmateriel 4 5 

Fremstilling af granulat 2 4 

Fremføring af pulver 1 3 

Fluidics, arbejdsluft 2 5 

Fluidics, signalluft 2 3 

Støberimaskiner 4 5 

Levnedsmidler 1 1 

Håndværktøj 5 5 

Maskinværktøj 5 4 

Minedrift 5 5 

Elektronikfremstilling 1 1 

Pakke- og tekstilmaskiner 5 3 

Filmfremkaldelse 1 2 

Pneumatiske cylindre 3 5 

Pneumatisk værktøj 5 4 

Processtyringsinstrumenter 2 3 

Sprøjtelakering 1 1 

Sandblæsning 4 5 

Svejsemaskiner 5 5 

Generel værkstedstrykluft 5 4 

Kvalitets Partikel- Vandets trykdugpunkt Olie og 

klasse størrelse i (µm) °C (ppm vol.) ved 7 bar tryk olie aerosoler (mg/m 3) 

1 0,1 -70 (0,3) 0,01 

2 1 –40 (16) 0,1 

3 5 –20 (128) 1 

4 40 +3 (940) 5 

5 — +7 (1 240) 25 

6 — +10 (1 500) —

TRYKKONTROL 

Økonomisk og effektivt anvendelse af trykluft 

forudsætter, at trykket tilpasses til den aktuelle 

opgave. 

Alle pneumatiske komponenter har et 

optimalt arbejdstryk. Anvendes komponenterne 

ved et unødvendigt højt tryk, vil man dels øge 

driftsomkostningerne ved fremstil ling af det 

unødvendigt høje tryk, og dels udsætte 

komponenterne for unødvendig slidtage, uden 

betydelig forøgelse af ydeevnen. 

Ved fremstilling og opbevaring af 

trykluften gælder det ligeledes, at trykluften ikke 

bør opbevares ved et unødvendigt højt tryk. I 

praksis er kompressoren styret af to pressostater 

monteret på kompressorens beholder: 

Den ene er indstillet til at afbryde kompressoren, 

når trykket i beholderen har nået det 

indstillede maksimalniveau (normalt det højest 

tilrådelige tryk af filtrererings hensyn). Den 

anden pressostat er indstillet til at starte 

kompressoren, når trykket i beholderen er 

reduceret til det indstillede minimalniveau, der 

normalt er 10-20% lavere, end maksimal - 

nuveauet. 

Minimaltrykket fastsættes under hen - 

syntagen til beholderstørrelse, den krævede 

luftmængde og kompressorens kapacitet. 

Fordelen ved at kompressoren styres 

af pressostater er, at kompressoren ikke kører 

kontinuerligt. Derved opnås ikke kun energi - 

besparelse, men også at kompressoren 

udvikler mindst mulig varme. Varmen medvirker 

til at opvarme den indtagne luft, og denmed 

øge luftens indhold af vanddamp. Den efter - 

følgende afkøling i systemet vil kondencere 

vanddampen til vand, der senere skal udskilles 

i eksempelvis et filter. 

Korrekt valg og decentral brug af 

trykreducerende komponenter er væsentlige 

beslutninger for opnåelse af optimal drifts - 

økonomi, da besparelse på kompressordriften 

ved brug af decentrale trykregulatorer, ofte er 

større end trykregulatorernes anskaffelsespris. 

Trykreducerende ventiler eller regulatorer 

har to forskellige karakteristikker, som 

skal overvejes når man skal beslutte hvilken 

type man skal anskaffe. 

Reguleringskarakteristikken er et 

udtryk for evnen til at opretholde et konstant 

sekundærtryk uanset variationer i primær trykket. 

Hvis en regulator har en ringe regulerings - 

karakteristik, og der er variationer i 

primærtrykket, vil det medføre variationer i 

sekundærtrykket. 

Gennemstrømningkarakteristikken er 

et udtryk for opretholdelse af et konstant 

sekundærtryk uanset trykluftforbruget. Hvis en 

regulator har en ringe gennemstrøm nings - 

karakteristik, og trykluftforbruget er stort, vil 

sekundærtrykket falde. Trykfaldet over regulatoren 

bliver så relativt stort. Der er tryktab over 

alle regulator typer. Da dette har direkte 

indflydelse på driftsomkostningerne, er tryktab 

et forhold, der bør have stor opmærksomhed, 

når man designer pneu matiske anlæg. 

Standard trykregulatorer fremstilles 

med henblik på at opnå en optimal regule rings - 

karakteristik på et udsnit af den teoretiske 

idealkurve. De anvendes ofte i relativt simple 

systemer, hvor der ikke er særlige krav til de to 

karakteristikker. Fælles for alle regulatorer er, 

at hvis de skal arbejde konstant, arbejder de 

bedst ved et tilgangstryk, der er minimum 1 bar 

større, end det ønskede sekundærtryk. 

Det blev indledningsvis nævnt, at 

decentral brug af trykregulatorer har positiv 

indflydelse på driftsøkonomien. Et eksempel 

der har fået stor opmærksomhed, er dobbelt - 

virkende cylindres returslag. Er det ikke 

belastet, kan man ved at reducere trykket til 

returslaget opnå energibesparelser på op til 

30%. 

11 

TYPER AF REGULATORER 

Selvom Norgren producerer et stort udvalg af 

regulatorer, kan deres funktion groft deles op i 

4 hovedgrupper: 

1. Standard regulatorer 

2. Pilotstyrede regulatorer 

3. Præcisions regulatorer 

4. Filterregulatorer 

De fleste standardregulatorer er af membran 

typen, se figur 22. Typisk er membranregulatoren 

mere følsom end stempelregulatorer, der 

til gengæld har en større gennemstrøm nings - 

kapacitet for en given størrelse. I de fleste 

trykluftsystemer er regulatorens reaktionsevne 

og -hastighed vigtigere end den fysiske 

størrelse. Derfor er membran regulatoren den 

mest anvendte. 

Trykregulatorer kan være afluftende 

eller ikke-afluftende. Hvis det sekundære tryk 

stiger til mere end regulatorens indstilling, vil 

den afluftende regulator aflufte dette overtryk til 

atmosfæren igennem en afluftningskanal i 

membranen. Afluftningskanalen er meget lille i 

sammenligning med regulatorens hovedporte, 

og tillader således kun en mindre gennemstrømning. 

Derfor bør denne egenskab ikke 

betragtes som fuld afluftning eller som 

overtryksventil. 

Ikke afluftende regulatorer har ingen 

afluftningskanal fra regulatorens sekundærside 

til atmosfæren. Et højt tryk kan derfor kun 

reduceres, ved at lade de efterfølgende 

Figur 22. STANDARD REGULATOR

aktuatorer i systemet arbejde, eller ved at 

anvende en 3/2 afspærringsventil til at aflufte 

det efterfølgende system. 

Pilotstyrede regulatorer er uden 

mekanisk fjeder til at regulere sekundær trykket. 

Dette eliminerer alle mekaniske problemer ved 

at opnå højt tryk (16 bar og derover). 

Sekundærtrykket på regulatoren bliver kontrol - 

leret gennem et luftsignal, se figur 23, som 

normalt bliver leveret af en præcisionsregulator. 

Det tillader at den pilotstyrede regulator er 

placeret på et ikke tilgængeligt sted, f.eks. 

under loftet i en fabrikshal, samtidigt med at 

man kan fjernregulere den med en præcisions - 

regulatoren placere på et tilgængeligt sted. For 

hovedparten af pilotstyrede systemer er det 

bedst at aflæse sekundærtrykket på den pilot - 

styrede regulator eller på en gren af fordelings - 

systemet, da pilot trykket normalt ikke er det 

samme som systemtrykket. 

Pilotstyrede regulatorer giver som 

regel en bedre regulering, da de har et stort 

membranareal, og ikke en reguleringsfjeder. 

Dette medvirker til en mere nøjagtig og hurtig 

regulering, som reaktion på små trykændringer 

i primærtrykket. Et andet nøjagtigt styrings - 

princip er brugen af en “feed back” pilot 

regulator. Denne enhed registrerer sekundær - 

trykket, og gennem en rørforbindelse melder 

den tilbage til pilot regulatoren. Er der forskel 

Figur 23. 

INSTALLATION MED PILOTSTYRET REGULATOR 

PRIMÆRTRYK 

PILOT 

REGULATOR 

PRIMÆRTRYK 

på det ønskede og det aktuelle tryk, påvirker 

“feed back” pilot regulatoren menbranen i den 

pilot styrede regulator, så det aktuelle tryk 

kommer på niveau med det ønskede tryk. 

Denne type af regulering bliver normalt 

anvendt, hvor der ønskes en stor mængde luft 

med konstant gennemstrømning til en kontinuerlig 

proces. 

Præcisionsregulatorer bliver normalt 

anvendt til instrumenterings formål, hvor et 

nøjagtig og ensartet tryk er nødvendigt. Disse 

regulatorer har normalt lille gennem strømning, 

men meget fin gennemstrøm nings- og 

reg ule ringskarakteristik. Regulatorens evne til 

at regulere meget nøjagtigt, afspejles i både 

størrelse og pris. 

De fleste præcisionsregulatorer er 

udstyret med en speciel anordning, der tillader 

en lille mængde luft at slippe ud til atmosfæren. 

Selvom dette kan betragtes som et tab, er det 

den pris man må betale, for at systemet 

reagerer hurtigt, så et konstant sekundærtryk 

opretholdes . De bedste typer præcisions - 

regulatorer har en integreret pilot regulator, 

hvilket betyder, at der er to membraner og to 

ventiler. Den ene, “masteren”, er lille og 

følsom, den anden er “slaven”, der sikre, at det 

aktuelle system forsynes med det korrekte tryk. 

En anden egenskab ved præcisions - 

regulatorerne er deres afluftnings kapacitet. 

12 

PILOT 

PILOTSTYRET 

REGULATOR 

SEKUNDÆRTRYK 

Figur 24. 

NORGREN MIKRO-TROL 

PRÆCISIONS REGULATOR 

Nogle kan aflufte op til 80 - 90 % af deres 

kapacitet, og anvendes bl.a. til specielle formål 

som banespænding, papir afrulning, afbalancering 

etc. se figur 24. 

Specielle regulatorer konstrueres til at 

imødekomme specielle krav. Eksempelvis 

anvendes specielle materialer for at imøde - 

komme specifikke driftsforhold. De kan også 

konstrueres med ekstraordinær stor afluftningskapacitet, 

eller med aktiverering ved hjælp 

af en stødstang eller andre anordninger. 

VALG AF REGULATOR 

Vær sikker på at den valgte regulator svarer 

nøjagtigt til systemkravet. Som hovedregel 

vælges en standardregulator til at styre trykket i 

hovedluftledning - ved store luftmængder kan 

en pilotstyret regulator med fordel benyttes. 

Vurdér om systemkravet gør det nødvendigt 

med en standard- eller en præcisionsregulator. 

Bestem derefter om regulatorens gennemstrømningskapacitet 

modsvarer den ønskede 

rørstørrelse, se figur 38, og kontroller regu - 

latorens gennemstrøm nings karakteristik. 

Figur 25 viser gennemstrøm ningskapaciteter 

for Norgren stan dardregulatorer. Hvis der ikke 

er nogen variation i primærtrykket, har 

regulerings karakteri stikken ingen betydning, 

men det kan gennemstrømningskarakteristikken 

have. 

De fleste regulatorer tilbydes til flere tryk - 

områder. Regulatorer bør anvendes indenfor 

den mellemste trediedel af sit trykområdet, da 

reguleringsfjederen mister lidt af sin følsomhed, 

når den bliver løs, og mister lidt af sin linearitet, 

hvis den er for stram.

Hvis en præcisionsregulator er vælges, bør man 

vurdere følsomheds-, gennemstrøm nings-, og 

reguleringskarakteristik, samt om nødvendigt 

afluftningskapacitet og temperaturfølsomhed. 

Figur 25. 

KAPACITET FOR UDVALGTE 

NORGREN STANDARDREGULATORER 

Stør- Type 

relse 

Gennemstrømning (l/s)* 

1/8" R07 6,5 

1/4" R72G 33 

1/2" R64G 120 

R74G 105 

1" R15 180 

*Gennemstrømning ved 10 bar primærtryk, 

6,3 bar sekundærtryk og et trykfald på 1 bar. 

FILTERREGULATORER 

Filterregulatorer både filtrerer og kontrollerer 

trykluften. Til almindelige installationer er en 

filterregulator billigere end to separate enheder. 

Der findes specielle filterregulatorer for 

instrumentluft med finfilter eller olieudskilningsfilter, 

og med præcisionsregulator karakteristik, 

ligesom de kan være udført i specielle materialer 

etc. 

Figur 26. 

KAPACITET FOR UDVALGTE 

NORGREN FILTERREGULATORER 

Størrelse 

Type Gennemstrømning (l/s)* 

1/8" B07 6,2 

1/4" B72G 38 

1/2" B64G 110 

1/2" B74G 100 

1" B15 230 

*Gennemstrømning ved 10 bar primærtryk, 

6,3 bar sekundærtryk og et trykfald på 1 bar. 

13 

Figur 27. 

STANDARD FILTERREGULATOR 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

;;; 

Figur 28. 

PRÆCISIONS FILTERREGULATOR 

TIL INSTRUMENTLUFT

SMØRING 

Det næste vigtige skridt i behandlingen af 

trykluft, er at tilføre luften den rette mængde 

smøremiddel. Smøremidlet er olie som skal 

minimere friktion og slid på trykluftkomponenterne. 

Høj friktion medfører øget energiforbrug, 

og stor slidtage betyder forkortet levetid på 

komponenterne. Begge faktorer resulterer i 

øgede driftsomkostninger. 

Til industrielt brug findes der to 

metoder til smøring: Forstøvning og indsprøjtning. 

Den mest anvendte metode er 

forstøvning, der var princippet for det første 

automatiske smøreapparat til industrielle 

trykluftanlæg udviklet af Norgren i 1927. 

Smøreapparater efter forstøvningsprincippet 

findes i to varianter: Olietåge og 

mikrotåge. Et olietåge smøreapparat leverer 

relativt store og tunge oliedråber, se figur 29. 

Disse lader sig ikke transportere over lange 

afstande i et rørsystem. Som tommelfingerregel 

gælder, at et olietåge smøreapparat ikke bør 

være placeret mere end 9 meter, fra den 

komponent der skal smøres. Ligeledes må 

komponenten ikke være placeret højere end 

smøreapparatet, da store og tunge oliedråber 

ikke kan overvinde tyngdekraften. Resultatet vil 

være, at olien samler sig i rørene. 

Et mikrotåge apparat er konstrueret 

med en speciel "tågeforstøver", så det kun 

forstøver en mindre del af den olie, der ledes 

gennem smøreapparatet. Mikrotågen trækkes 

ud i luftstrømmen, der løber gennem apparatet, 

og den uforstøvede olie ledes tilbage i apparatets 

oliebeholder. 

Da den luftbårne tåge nu kun består af 

små og lette oliedråber, ca. 2 mµ, har 

tyngdekraften ikke længere så stor indflyd else. 

Derfor kan mikrotågen nu ikke alene bevæge 

sig opad , men også over større afstande og 

gennem mere kompleks rørføring, uden at olien 

samler sig i rørene. Mikrotågesmøring sikrer 

dermed en god fordeling af smøreolien i 

systemer med flere forbrugssteder. 

Smøreapparaterne kan således 

opdeles efter, hvor stor en mængde olie de 

tilfører trykluftsystemet: Olietåge tilfører en stor 

mængde, mikrotåge tilfører en mindre mængde. 

For olietåge smøreapparatet gælder, at alle de 

dråber der ses i apparatets synsglas (anvendes 

til visuel kontrol af den tilførte oliemængde), 

bliver ført ud i systemet. For mikrotåge er det 

kun 5 til 10%. Mikrotåge smøreapparater er 

derfor velegnede til opgaver, hvor der kun er 

behov for en mindre mængde olie, eller hvor 

olien skal føres over store afstande. Det er dog 

muligt at justere et mikrotåge smøreapparat, så 

det opnår samme kapacitet som et olietåge 

smøreapparat ved normal drift. 

Med mikrotåge smøreapparatets 

olieforstøvning er det også muligt, at smøre 

maskinkomponenter f.eks. lejer, gear og kæder. 

Både olie- og mikrotåge smøreapparater 

har indbygget tilbageløbssikring i stigrøret, 

som sikrer øjeblikkelig smøring når luften 

tilsluttes. Det er dog ikke altid muligt, at sikre 

korrekt smøring med konventionelle smøreapparater 

på grund af for lille gennemstrømning. 

Det gælder bl.a. systemer med korte cyklus - 

tider, når disse systemer er placeret langt fra 

smøreapparatet. Løsningen er at montere et 

ekstra smøreapparat, nær de kritiske komponenter. 

En anden type af smøreapparat er 

olieindsprøjtningspumpen, der anvender 

princippet positiv fortrængning. Denne type 

smøreapparat anvendes ofte til punktsmøring 

med flydende olie, og giver den samme 

mængde olie for hver cyklus. Ved at manifoldmontere 

olieindsprøjtningspumper, kan man 

smøre flere punkter samtidig og med samme 

frekvens. 

Hvad enten der anvendes den ene 

eller anden type smøreapparat, er det vigtigt at 

huske på, at alle typer har et fuldstændigt 

forbrug. Dette skal forstås således, at den 

oliemængde der ledes ud til smørestedet, vil 

blive forbrugt over en periode. 

Det er svært at afgøre, hvor stor en 

mængde olie der skal tilføres et pneumatisk 

system, for at sikre tilstrækkelig smøring, da 

alle systemer vil være forskellige. Pneumatiske 

komponenter i et system, har oftest forskellige 

behov for smøring. Derfor bør man altid følge 

fabrikantens anbefalinger såfremt sådanne 

findes. Et godt udgangspunkt for de fleste 

pneumatiske systemer er en afgiven olie - 

mængde på 60mg/m 3. Den korrekte mængde 

olie der skal fordeles ud i systemet, bestemmes 

ved regelmæssig inspektion af de smurte 

komponenter. 

14 

Figur 29. 

OLIETÅGE SMØREAPPARAT 

FYLDNING AF BEHOLDER 

Alle smøreapparater skal på et tidspunkt have 

genopfyldt beholderen. De fleste olietåge 

smøreapparater kan fyldes under drift, da der 

er monteret en kontraventil så beholderen ikke 

er under tryk. Beholderen i et mikrotåge 

smøreapparat er derimod under tryk. Udstyres 

smøreapparatet med en påfyldningsnippel med 

kontraventil, kan olie påfyldes ved et tryk ca. 1 bar 

højere end trykket i beholderen. 

Der findes fjernfyldnings aggregater 

der udfører opfyldningen automatisk. Sådanne 

aggregater kan anvendes til at fylde flere 

beholdere fra en central posotion. 

En anden måde at sikre rettidig 

fyldning på, eller sikre at kritiske smørepunkter 

aldrig løber tør for olie, er at montere en 

niveaukontakt. Denne virker med en flyder, 

der giver et elektrisk signal ved højt eller lavt 

væskeniveau. Disse signaler kan så, i et 

kontrolsystem, styre automatisk fyldning eller 

give alarm ved for høj eller lav oliestand.

Figur 30. 

MIKROTÅGE SMØREAPPARAT 

Umiddelbart kan det virke underligt, 

at der gives alarm for høj oliestand. Men ikke 

alene vil overfyldning af beholderen forhindre 

smøreapparatet i at fremstille den krævede tåge 

af olie og luft, det vil også betyde, at der flyder 

olie ud i rørinstallationen. 

VALG AF SMØREAPPARAT 

Først afgøres det hvilke dele af systemet der 

har behov for smøring. 

Efterfølgende skal det afgøres, hvilken 

type af smøring der er påkrævet for de enkelte 

dele af systemet. 

Store cylindre med lav stempelhastighed 

har behov for en stor mængde 

smøremiddel. Her vælges et smøreapparat af 

olietåge typen. I multi-ventil systemer med 

lange rørføringer er der to muligheder: 

Enten et mikrotåge, eller flere olietåge 

smøreapparater. 

Alle smøreapparater er kilde til trykfald 

og dermed energitab. Så selvom mikrotåge 

apparater kan placeres næsten hvorsomhelst, 

er det hensigtsmæssigt at placere dem så tæt 

på systemet som muligt. Vælg altid smøreap- 

parat type og placering, efter behovet i de 

enkelte dele af systemet. Prøv aldrig at 

anvende et enkelt smøreapparat til at forsyne 

hele trykluftsystemet, da enkelte komponenter 

så vil blive overforsynet og andre igen underforsynet 

med smøreolie. 

Anvend kun specialtilpassede mikro - 

tåge smøreapparater til smøring af lejer, da 

andre typer ikke er egnede. 

Undersøg om det valgte smøreapparat 

har tilstrækkelig gennemstrømnings kapacitet, 

uden for stort trykfald, i forhold til den rørstørrelse 

der er anvendt i systemet (Se fig.31 og 

sammenlign med graferne over ydelse for det 

enkelte smøreapparat). 

Figur 31. 

KAPACITET FOR UDVALGTE NORGREN 

SMØREAPPARATER 

Stør- Type 

relse 

Kapacitet (l/s)* 

1/8" L07 5 

1/4" L72 24 

1/2" L64/L74 72 

1" L15 175 

*Kapacitet ved 6,3 bar og 0,5 bar trykfald 

Smørreapparater afgiver olie ved lave 

luftforbrug. Det er vigtigt at bemærke, at utæt - 

heder i rørinstallationen er kilde til forbrug. 

Derfor betyder dette, at der er konstant gennem - 

strømning i smøreapparatet og dermed 

konstant smøring. Hvis der anvendes et 

smøre apparat med lavt start-smørepunkt 

(lav gennemstrømning), vil selv en meget lille 

lækage betyde at der tilføres olie til systemet. 

Dette er ofte årsagen til ansamlinger af olie i 

rørinstallationen, i perioder hvor systemet er 

lukket ned f.eks. over en weekend. 

Hvor der er kontinuerligt forbrug, skal 

der vælges et smøreapparat med tilstrækkelig 

beholderkapacitet. For enheder i 1/2" størrelse 

og derover, er der ofte valg mulighed mellem 

flere beholderstørrelser. 

Hvis det ikke er muligt at anvende en 

større beholder, på grund af pladsmangel, kan 

der tilkobles et fjernfyldningsaggregat eller en 

niveaukontakt. 

I tilfælde med meget store trykluftmængder, 

kan det anbefales at anvende et 

smøreapparat med fast venturi. I modsætning 

til andre typer justerer denne type ikke automatisk 

den afgivne olie/luft blanding i forhold til 

gennemstrømningen, og det er derfor 

15 

nødvendigt med en forholdsvis konstant 

gennemstrømning. Denne type smøreapparat 

skaber ikke store trykfald, og er derfor mere 

økonomisk. 

Ved exceptionelt store trykluftbehov, 

er det økonomisk fordelagtigt at anvende flere 

små smøreapparater fremfor et enkelt stort, til 

indsprøjtning af små mængder smøremiddel 

(specielt for antifrost brug) i 1" til 2" hovedrør 

og derover.

SIKKERHED OG MILJØ 

Sikkerhed og arbejdsmiljø er vigtigt ved 

kunstruk tion af maskiner og anlæg. Kravene 

hertil behandles i Maskindirektivet og 

Arbejdstilsynets bekendtgørelser. 

Det følgende afsnit indeholder beskrivelser 

af de luftbehandlingskomponenter, der 

korrekt anvendt, kan give sikre pneumatiske 

systemer. 

I afsnittet refereres der til relevante 

bestemmelser og dokumenter. Norgren 

anbefaler at man ved konstruktion af maskiner 

og systemer, at gøre sig bekendt med disse og 

andre relevante bestemmelser om sikkerhed. 

BESKYTTELSE MOD 

OVERTRYK 

Komponenterne i pneumatiske systemer vil ofte 

have et maksimalt arbejdstryk, der er lavere 

end det tryk der genereres af kompressoren. 

Til at reducere trykket til sikre og effektive 

niveauer, anvendes trykregulatorer. 

I tilfælde af fejl kan komponenterne 

udsættes for overtryk, der kan lede til fejl funk - 

tioner og i ekstreme tilfælde sprængninger. 

Som beskyttelse mod en sådan 

overtrykssituation er der flere løsningsmodeller, 

hvor den mest almindelige er anvendelsen af 

en overtryksventil. At vælge den korrekte 

overtryksventil, er ikke nogen enkel proces og 

detaljerede overvejelser omkring systemet er 

nødvendig. 

Generelt har alle pneumatiske komponenter 

og udstyr, et maksimalt arbejdstryk = 

100%. Konstruktører af pneumatiske systemer 

bør højest anvende driftstryk op til 90% af 

komponenternes maksimale arbejdstryk. De 

sidste 10% af komponenternes maksimale 

arbejdstryk er således sikkerhedsmargen, og 

er det tryk område, hvori overtryksventilen skal 

aflufte. Det betyder, at det højeste tryk der vil 

være muligt i systemet, med overtryksventilen 

i funktion, er komponentens maksimale 

arbejdstryk. 

En overtryksventil er defineret som en 

enhed der er tilsluttet et tryksystem, således at 

systemtrykket ikke overstiger et fastlagt niveau. 

Dette fastlagte niveau vil så være drifttrykket + 

10% af komponenternes maksimale arbejds - 

tryk. 

Overtryksventiler skal indstilles til at 

aflufte, når det regulerede tryk overstiges, og 

skal som følge deraf, indstilles med et højere 

tryk end regulatoren. Der vil altid være en tole - 

rance i det regulerede tryk, for både over tryks - 

ventilen og trykregulatoren, af hængig af 

gennemstrømnings- og reguleringskarakteri - 

stikken. Et almindeligt fore kommende problem, 

er en justering af over tryksventilen, der ligger 

for tæt på arbejds trykket i systemet. Følgen af 

dette er, at overtryksventilen ofte vil aflufte tryk 

under normal drift, hvilket er spild af dyr 

trykluft. 

Overtryksenhedens afluftnings kapa citet 

sammenlignes med systemets gennemstrøm - 

ning. Overtryksenheden skal indstilles til at 

aflufte den maksimale gennem strømning, i den 

del af systemet der skal beskyttes. Dette skal 

ske uden at systemtrykket overstiger det 

accepterede overtryksniveau. 

Flere metoder kan anvendes for at 

opnå dette: 

Overtryksenhedens gennemstrømning 

ved afluftning, overstiger kompressorens 

maksimale kapacitet - i systemer hvor der ikke 

findes en trykluft beholder - dvs. at trykluftmængden 

ud af systemet er større end 

trykluftmængden ind. 

Overtryksenhedens kapacitet ved 

afluftning, overstiger gennemstrømningen, 

gennem den mindste passage på primærsiden 

af det udstyr der skal beskyttes. Det mindste 

tværsnit i rørsystemet fungerer som begræns - 

ning af gennemstrømningen videre i systemet 

og medmindre trykket øges før denne begrænsning, 

vil gennemstrømningen begrænses på 

stedet med det mindste rørtværsnit. Disse kan 

findes i tabeller over gennemstrømningen i 

forskellige rørtværsnit. 

Dette er vigtigt, da hovedledningerne 

i trykluftsystemet kan have stort tværsnit, stort 

volumen og kompressorerne høj kapacitet, 

men rørtværsnittet kun er 1/8" ud til den enhed 

der skal beskyttes. I et sådant tilfælde er det 

kun nødvendigt med en lille, billig overtryks - 

ventil og ikke en der er stor nok til at håndtere 

hele systemets kapacitet. 

I systemer hvor der ikke findes en 

sådan begrænsning i gennemstrømningen, 

bør en sådan indbygges for at reducere om - 

kostning erne på den anvendte overtryksventil. 

Dette med hensyntagen til, at denne begræns - 

ning ikke skaber for stort trykfald ved drift. 

Lovgivningsgrundlag: EN 983 5.1.2 

16 

OVERTRYKSVENTILER 

Der findes flere forskellige typer af overtryks - 

ventiler, som kan inddeles efter deres kapacitet 

og mulighed for at begrænse overtryk. De mest 

almindelige er kugle/sæde og derefter 

membranventil. Den bedste funktion opnås 

med en pilotstyret ventil, hvor typen med 

integreret pilotstyring er den mest kompakte 

og med det bedste pris/ydelses forhold, se 

figur 32. 

En overtryksventil af "in-line" typen 

har afluftningsporten 90° i forhold til gennemstrømningsretningen. 

Ved normal drift passerer 

trykluften gennem overtryksventilen, uden at 

gennemstrømning og tryk påvirkes. 

Maskinbyggere anvender ofte denne type 

overtryksventiler. Med denne type kan alle 

kontrol- og beskyttelseskomponenter placeres 

samlet, med enkel adgang til montering og 

servicering. 

In-line overtryksventilen adskiller sig 

fra kugle/sæde- og membran typen. De sidst - 

nævnte typer er tilsluttet systemet med et 

T-stykke, og har kun gennemstrømning ved 

overtryk. 

Ofte kan luften fra overtryksventilen 

føres til et område, hvor støjen og afblæsningen 

ikke gør skade på miljøet eller operatøren. 

Alternativt kan der monteres en lyddæmper i 

overtryksventilen, der reducerer afblæsnings - 

støjen væsentligt.

Figur 32. 

OVERTRYKSVENTIL MED INTERN PILOT 

Figur 33. 

SERIE 64 SOFT START/DUMP VENTIL 

SOFT START/DUMP VENTILER 

Den næste form for komponent beskyttelse 

vedrører systemets bevægelige dele. 

Beskyttelsen forhindrer at komponenterne 

overbelastes ved opstart, samt at personel 

udsættes for fare forårsaget af komponenternes 

pludselige bevægelser ved opstart. 

Her anvendes justerbare soft start 

(langsom start) ventiler, hvis funktion tillader 

gradvis opbygning af tryk i et pneumatisk 

system eller til en komponent. Soft start 

ventilen er i princippet en fjederbelastet 

sædeventil. Trykket opbygges gradvist og 

når på et tidspunkt et niveau, der overstiger 

fjederens kraft. Herefter åbner ventilen for fuld 

gennemstrømning. Det tryk hvor ventilen åbner 

fuldt, kaldes skiftepunktet og ligger i området 

mellem 40 og 70% af arbejdstrykket. 

Den tid det tager at opbygge trykket 

i systemet, er afhængig af volumen i rør - 

systemet. Derfor er det vigtigt at placere soft 

start ventiler så tæt på komponenterne der skal 

beskyttes som muligt. Montér ikke en stor soft 

start ventil til påluftning af hele systemet, da det 

betyder at systemet er flere minutter om at 

opnå fuldt arbejdstryktryk. 

Det er meget almindeligt at sammenbygge 

soft start ventilen med en dump (hurtig 

afluftning) ventil og derigennem opnå en meget 

kompakt enhed, se figur 33. 

En dump ventils funktion er hurtigt at 

aflufte systemet på sekundærsiden af ventilen. 

Ventilen kan være el- eller luftstyret, eventuelt 

med manuel aktivering af nødafluftningsfunktionen. 


17 

AFLUFTNING 

Det er vigtigt at behandle den afluftede trykluft 

således, at støj, olietåger og fare for personskade 

minimeres. 

Når dump ventilen aktiveres, frigøres 

store mængder trykluft med høj hastighed og 

ved højt lydniveau. Her bør der anvendes 

standardlyddæmpere. Hvor der ofte afluftes 

meget høje tryk, anvendes Heavy duty 

lyddæmpere. 

Normalt er lyddæmpere inddelt efter 

deres evne til at dæmpe afblæsningsstøj, samt 

det tilhørende modtryk. Så valget skal afhænge 

af hvilke krav det omgivende miljø stiller til 

støjdæmpning. 

Det næste punkt der kræver opmærksomhed 

er olie. Alle pneumatiske smøresystemer 

er med fuldstændigt forbrug; dvs. 

smøremidlet tilføres systemet, mister sine 

egenskaber gennem sin smørende funktion, 

og bliver sammen med urenheder tilført den 

atmosfæriske luft ved afluftning. 

I vedligeholdte og korrekt smurte 

systemer er mængden af afluftet olie meget 

lille. Derfor påvirker afluftningen til atmosfæren 

ikke arbejdsmiljøet nævneværdigt. 

Modsætningsvis vil et oversmurt system, 

eller systemer hvor der f.eks. anvendes store 

smøringskrævende maskinkomponenter, afgive 

store mængder af olie til atmosfæren ved af - 

luftning for hver cyklus. Her bør der anvendes 

en olieudskillende lyddæmper, der kombinerer 

Figur 34. 

OLIEUDSKILLENDE LYDDÆMPER

en lyddæmper med et finfilter. Lyddæmperen 

reducerer afblæsningsstøjen og finfilteret 

koncentrerer små oliepartikler til store dråber, 

som herefter falder ned i beholderen for 

dræning, se figur 34. 

Da filtrene er placeret på afluftnings - 

siden i det pneumatiske system, bliver det ud - 

sat for pludselig chokpåvirkning ved afluftning. 

Dette betyder at evnen til at bortfiltrere olie, 

ikke er på højde med et finfilter placeret på 

det pneumatiske systems tilgangsside. En god 

olieudskillende lyddæmper vil dog kunne opnå 

filtrering til typisk 2 ppm under almindelige 

driftsbetingelser. 

VALG AF BESKYTTELSES - 

KOMPONENTER 

a) Undersøg hvilke dele af systemet der har 

lavere maksimalt arbejdstryk end systemets 

generelle maksimaltryk (eller kompressorens 

leverede tryk). 

Afgør hvilken type overtryksventil, 

der kontrollerer dette overtryk 

effektivt, under hensyntagen til 

gennemstrømningen. 

Overvej indbygning af en begræns - 

ning (mindre rørtværsnit) uden at 

der skabes store trykfald under 

normal drift. 

Enkel placering og servicering gør 

maskinkonstruktion med kombinations enheder 

fordelagtig. 

b) Undersøg i hvilke dele af systemet, der kan 

opstå prolemer: 

Ved almindelig opstart. 

Ved resetting efter nødstop. 

Hvor store starthastigheder kan 

medføre haveri. 

Hvor cylindre kan "hænge" (dette 

kan forekomme hvis cylinderen er 

afluftet midt i en bevægelse, f.eks. 

ved nødstop). 

Hvor der kræves en nødstop/dump 

funktion. 

Anvend én soft start/dump ventil 

til hver sektion af systemet der 

arbejder som beskrevet ovenfor. 

Jo større systemets volumen er, 

jo længere tid vil det tage 

dump- eller nødstopfunktionen at 

tømme systemet fuldstændigt. 

Placér soft start/dump ventilen på 

sekundærsiden af luftbehandlingsenheden. 

Dette forhindrer store 

mængder luft i at strømme tilbage 

gennem smøreapparatet når dump 

funktion aktiveres. 

c) Hvis store mængder trykluft skal afluftes, bør 

dumpventilen mon teres med en lyddæmper, 

såfremt luften ikke kan ledes bort via rør. 

Anvend en Heavy duty lyddæmper 

hvor der er afluftning fra systemer 

med meget korte cyklustider. 

Anvend en olieudskillende 

lyddæmper hvor afluftningen 

indeholder store mængder 

smøremidler 

18 

ANDRE PRODUKTER DER ØGER 

SIKKERHEDEN I PNEUMATISKE 

SYSTEMER 

Følgende produkter kan også medvirke til at 

skabe sikre pneumatiske systemer: 

Forindstillede trykregulatorer hvor 

uautoriseret ændring af trykket kan medføre 

fare for personer. 

Lovgivningsgrundlag: EN 983 5.3.5.2 

Aflåselige afspærringsventiler sikrer 

mod uautoriseret tilslutning af tryk under ved - 

ligeholdelse og servicering. 


Udstyr til fastlåsning af indstilling kan 

monteres på trykregulatorer, filterregulatorer, 

overtryksventiler og smøreapparater. Sikrer 

mod uautoriseret indstilling af gennem - 

strømning, tryk og oliemængde. 

Lovgivningsgrundlag: EN 983 5.1.9

NORGREN 


PRODUKT OVERSIGT 

OMFATTENDE 

PRODUKTPROGRAM 

Norgren er markedsleder 

indenfor luftbehandling og 

tilbyder det mest omfattende 

produktprogram, der muliggør 

økonomisk og korrekt fremstilling 

af ren trykluft. 

Figur 35. 

MODULMONTERET LUFTBEHANDLING, 

SERIE 72, 73 OG 74 

Figur 36. 

ÅG-MONTERET LUFBEHANDLING, 

SERIE 64 OG 68 

19

NORGREN 


PRODUKTPROGRAM 

Disse sider viser Norgrens vigtigste produktfamilier, 

samt nogle få af de mere speciali se - 

rede standardprodukter. Ud over vort 

standard program, producerer vi en mængde 

kundespecificerede produkter, hvor Norgren 

udnytter den store erfaring, vi har samlet 

gennem de sidste 70 år. 

Norgrens væsentligste serier omfatter: 

Standardfiltre 

Finfiltre 

Olieudskillende filtre 

Regulatorer 

Præcissionsregulatorer 

Filterregulatorer 

Olietåge- og 

mikrotågesmøreapparater 

Soft start/dump ventiler 

Afspærringsventiler 

Overtryksventiler 

Til disse komponenter er der bredt udvalg af 

tilbehør og monteringsbeslag: 

Fordelerblokke 

Pressostater 

Niveaukontakter 

Serviceindikatorer 

Manifolds 

Hvad enten behovet er en simpel fabriksinstallation 

eller en kompleks applikation til eksempelvis 

medicinalindustrien, har Norgren det rette 

luftbehandlingsudstyr. 

SERIE 64 & 68 

Serie 64 er den nye generation af luftbe hand - 

lingsudstyr, der sætter standarden for enkel og 

fleksibel anvendelse. Monteringen af enhederne 

i åg er enkel. Før enheden op i åget og fast - 

spænd med en kvart omdrejning af spænde - 

ringen. Med den nemme sammenbygning af 

ågene giver dette en hurtig samling af kombinationsenheder. 

Med de mange forskellige 

egenskaber der er i denne serie, er det enkelt 

og bekvemt at vedligeholde luftbehandlings - 

udstyret på stedet. Det gør serie 64 velegnet 

til industrielle installationer. Ligeledes betyder 

det omfattende program af systemtilbehør, at 

Norgren kan tilbyde maskinbyggere meget 

fleksible løsninger. 

Serien er standard i 1/2" størrelse, 

men leveres også med 1/4", 3/8" og 3/4" 

porte. 

Serie 68 

Serie 68 er 1" udgaven til ågmontering. Serien 

leveres ligeledes med 3/4" til 1 1/2" porte, 

hvilket gør den til en fleksibel løsning på større 

maskiner og til generelt industrielt brug. 

20 

SERIE 72, 73 OG 74 

Disse serier er det sidste nye system fra 

Norgren. De kan anvendes som både enkeltmonterede 

enheder og modulære kombinationsenheder. 

Dette kan lade sig gøre, fordi den 

enkelte enhed har gevind i porten, men kan 

samtidig samles med Norgrens patenterede 

samlekit system. Her er høj ydelse og kompakt 

design forenet i samme komponent. Serierne 

er ideelle til maskinbyggere, da de tilbyder et 

fleksibelt modulært system med meget nyttigt 

tilbehør såsom pressostater og manifolds. 

Beholder med bajonetfatning, tofarvet 

niveauindikator og et meget letbetjent manuelt 

dræn, er kun nogle få af de egenskaber, som 

er konstrueret med henblik på enkel vedligeholdelse. 

Der er tre størrelser i disse serier. 

Serie 72 er i 1/4" størrelse, med 

mulighed for 3/8" tilslutning. 


mulighed for 1/4" tilslutning. 


mulighed for 3/8" og 3/4" tilslutning.

IN-LINE SERIER 

In -line serierne anvendes generelt til enkeltmontering. 

Serien omfatter komponenter i 

størrelser fra 1/8" (serie 07) til 2" (serie 18). 

SERIE 07 

Denne serie har enheder med god 

ydelse til systemer med mindre kapacitetsbehov. 

Udover de enheder der findes i katalogmaterialet, 

tilbyder Norgren en omfattende 

række af muligheder; f.eks. kan disse enheder 

leveres efter kundens specifikation bl.a. med 

huse og interne dele i andre materialer 

SERIE 18 

Serie 18 er i 2" størrelse og beregnet 

for hovedsystemer i virksomheder eller 

krævende maskinkonstruktioner. 

PRÆCISIONSREGULATORER 

Norgrens program af præcisionsregulatorer 

omfatter flere forskellige typer, der hver især 

stiller forskellige kombinationer af egen skaber til 

rådighed for maskinkonstruktøren, der således 

altid har mulighed for finde den rette regulator 

til det aktuelle system. Ud over de i kataloget 

viste typer, produceres der flere andre kundespecificerede 

typer. 

11-818 

Kompakt regulator med stor nøj ag tig - 

hed, beregnet for luftkalibrering, laboratoriebrug 

og præcis pilotstyring. 

11 400 

Til brug som pilotregulator af store 

regulatorer og overtryksventiler hvor der kræves 

stor nøjagtighed. 

R24 MICRO TROL 

Med meget høj gennemstrømningsog 

afluftningskapacitet. 

R38 

Instrumentregulator fremstillet i 

aluminium eller rustfrit stål. 

R27 

Præcisionsregulator med mange 

forskellige aktiveringsmuligheder. 

21 

SPECIELLE PRODUKTER 

RUSTFRIT STÅL 

Norgren producerer enheder der efterkommer 

kravene fra NACE (National Association of 

Corrosion Engineers) til offshore brug og i 

krævende procesmiljøer. Serie 38 regulatorer 

og filterregulatorer er i 1/4" størrelse og har 

stor gennemstrømning og god regulerings - 

præcision. Serie 22 filter, regulator og 

smøreapparat er i 1/2" størrelse, og til 

systemer med mindre luftbehov anbefales 

06 serien i 1/4" størrelse. 

VANDREGULATORER 

Regulatorer med hus af kunststof eller 

messing til fødevaresystemer eller systemer 

hvor vandet ikke anvendes i fødevaresammenhæng. 

OVERTRYKSVENTILER 

Som tillæg til Norgrens standard 

overtryksventiler, findes der flere specielle 

enheder heriblandt kugle/sæde typer og den 

luftstyrede 40AC. 

PROPORTIONALVENTILER 

Norgren kan tilbyde fuldt programmer - 

bare proportionalventiler, der kan styres af 

indu strielle standard PLC’ere. VP50 pro por tionalventiler 

yder et konstant output og er velegnet 

til trykregulering i lukkede systemer, f.eks. 

svejsemaskiner.

ORDLISTE 

Absorbtionstørre: 

Et tørreapparat der anvender et, ofte 

flydende, medie der absorberer vand i 

et sådant omfang, at mediet slutteligt 

opløser sig selv i det absorberede 

vand. 

Adsorbtionstørre: 

Et absorberende materiale der an - 

vendes i tørreapparater. Flere af disse 

tørreapparater kan regenerere, ved at 

bruge noget af deres energi til at tørre 

mediet og gøre det velegnet til gen - 

anvendelse. 

Back Pressure Regulator: 

En komponent forbundet til systemet 

således at systemtrykket holdes 

konstant ved kontrol af trykket der 

afluftes til omgivelserne. 

Dump ventil: 

En ventil der hurtigt aflufter trykluft - 

systemet fuldstændigt. 

Emulsion: 

Væske af olie og vand. 

Fordelerblok: 

En modulær enhed med op til 

4 udtag af hovedluft fra en 

luftbehandlings enhed. 

Fri luft: 

Gennemstrømning målt i l./min. ved 

standard atmosfæretryk (1023 mbar 

og 21°C) (ISO R554). Alle gennemstrømningsværdier 

relaterer til dette 

for enklere dimensionering af trykluftsystemer. 

Gennemstrømningskarakteristik: 

En trykregulators karakteristik, der 

viser variationen i sekundærtrykket 

ved varierende gennemstrømnings - 

værdier og et konstant forsyningstryk 

Kontraventil: 

En komponent der kun tillader 

gennemstrømning i en retning. 

Køletørrer: 

En varmeveksler monteret på 

kompressorens sekundærside, der 

fjerner den varme der dannes ved 

kompression. 

Mikrotåge: 

En opblanding af små, lette olie - 

partikler i luft, typisk mindre end 2µm, 

som kan transporteres over store 

afstande gennem komplekse rør - 

føringer. 

µm (mikrometer): 

Målangivelse. En milliontedel meter 

(1/1.000.000). 

Olietåge: 

En opblanding af oliepartikler i luft, 

tungere og større end mikrotåge. 

Pilotstyret regulator: 

En trykregulator hvis sekundærtryk 

kontrolleres af en anden trykregulators 

(pilot) sekundærtryk og ikke som 

standardregulatorer med justerbar 

fjederforspænding. 

Trykfald: 

Trykfaldet over en komponent. 

Reduktionsventil/ trykregulator: 

Komponent der anvendes til at sænke 

lufttrykket, i et pneumatisk system til 

et ønsket arbejdstryk. 

Reguleringskarakteristik: 

En trykregulators karakteristik der viser 

variationer i sekundærtrykket ved 

variation i primærtrykket med konstant 

gennemstrømningsværdi. 

Relativ fugtighed: 

Forholdet mellem det faktiske indhold 

af vanddamp i en given mængde luft 

og mængden af vanddamp nødvendig 

for at mætte den samme mængde luft 

ved samme temperatur. 

22 

Vandudlader: 

En komponent placeret for enden 

af et vertikalt rør i trykluftanlæggets 

rørsystem, eller på et lavt punkt i 

systemet. Herfra fjerner komponenten 

kondenseret vand fra systemet. 

Komponenten er ofte udstyret med 

automatiske drænventiler. 

Soft start ventil: 

Komponent der uafhængigt af primær - 

trykket tillader langsom opbygning af 

sekundærtrykket til et forindstillet 

mellemtryk, hvorefter den åbner til 

fuldt tryk.

TABELLER 

Figur 37. 

FRIKTIONSTAB I FITTINGS UDTRYKT SOM 

METER LIGE RØR 

8 mm 10 mm 15 mm 20 mm 25 mm 32 mm 40 mm 50 mm 

T-stykke (lige gennemløb) 0,15 0,15 0,21 0,34 0,46 0,55 0,67 0,92 

T-stykke (90°) 0,76 0,76 1,01 1,28 1,62 2,14 2,47 3,18 

90° vinkel 0,43 0,43 0,52 0,64 0,79 1,07 1,25 1,59 

45° vinkel 0,15 0,15 0,24 0,30 0,38 0,49 0,58 0,73 

Kuglehane* 

* Selvafluftende - fuldt åben 

0,01 0,03 0,09 0,12 0,15 0,22 — — 

Figur 38. 

MAKSIMAL ANBEFALET GENNEMSTRØMNING* 

GENNEM ISO 65 MEDIUM STÅLRØR 

Tilført Nominel standard rør str. (indvendig diameter) – mm 

manometer- 6 8 10 15 20 25 32 40 50 65 80 

tryk Rørtilslutning - tommer 

bar 1/8 1/4 3/8 1/2 3/4 1 1 1/4 1 1/2 2 2 1/2 3 

0,4 0,3 0,6 1,4 2,6 4 7 15 25 45 69 120 

1,0 0,5 1,2 2,8 4,9 7 14 28 45 80 130 230 

1,6 0,8 1,7 3,8 7,1 11 20 40 60 120 185 330 

2,5 1,1 2,5 5,5 10,2 15 28 57 85 170 265 470 

4,0 1,7 3,7 8,3 15,4 23 44 89 135 260 410 725 

6,3 

14085 

2,5 5,7 12,6 23,4 35 65 133 200 390 620 

8,0 

14375 

3,1 7,1 15,8 29,3 44 83 168 255 490 780 

10,0 

14695 

3,9 8,8 19,5 36,2 54 102 208 315 605 965 

*l/s. fri luft ved standard atmosfæretryk på 1013 mbar. 

Noter: 

Gennemstrømningsværdien er baseret på trykfald (D P) som følger: 

10% af det tilførte tryk pr. 30 m 6 – 15 mm nominel indvendig diameter 

5% af det tilførte tryk pr. 30 m 20 – 80 mm nominel indvendig diameter 

Figur 39. 

SAMMENLIGNING AF TØRRERE 

Tørrer type Trykdug- Atmosfærisk Erstatnings Effekt- Anskaffelses- Forfilter Filter Vedligeholdelelsespunkt 

dugpunkt tørremedie forbrug omkostning efter omkostninger 

Køletørrer 2°C 23°C Nej Til Medium Standard- og Ingen Vedligehold af 

kølegenerator finfilter kølegenrator 

Regenererende –40°C –57°C Sjældent Til Høj Standard- og Finfilter Lave 

tørremiddel tørring finfilter 

Selvudskillende 10°C –15°C Regelmæssigt Ingen Lav Standard- og Finfilter Efterfyldning 

tørremiddel finfilter af tørremiddel 

23

-et selskab i IMI plc 

NF 018 DK 08/02 

Norgren A/S 

Vesterlundvej 18, 2730 Herlev 

Tlf.: +45 44 91 41 66 

norgren@norgren.dk 

www.norgren.com 

Norgren er en førende producent og 

leverandør af pneumatiske løsninger. 

Programmet indeholder et omfattende sortiment 

af pneumatiske komponenter, der 

distribueres via salgs- og servicecentre i 

mere end 70 lande over hele 

jorden. 

Selskabet indgår i den verdens - 

omspændende IMI plc koncern. 

‘Olympian’, ‘Excelon’, ‘Quikclamp’, ‘Micro-Fog’, ‘Ultraire’, ‘Puraire’, the Roundel, 

‘Norgren’ og ‘IMI’ er registrerede varemærker. © IMI Norgren Limited 1998 

Ret til ændringer forbeholdes. 

Cylindre 

Fittings 

Ventiler 

Luftbehandling

Behandling af trykluft - Norgren

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?