Skyggen

Perspektivering:
Freud: Eventyret foregår meget i den freudiske tankegang. Ligesom Freud, har eventyret den pointe,
at mennesket har et overjeg og nogle drifter. Freud mente, at et menneske skulle lære at leve med
drifterne, for det var en del af mennesket. På sammen måde siger eventyret, at et menneske må
erkende sine drifter og ikke kun leve i sit overjeg.
Lucifer: Den lærde mand i eventyret kan godt sammenlignes med Lucifer. Lucifer var en engel, der
anså gud for at være det onde og prøvede derfor at tage magten fra ham. Det endte ikke godt for
Lucifer, da han blev satan i stedet. Gud er normalt alt det gode, men Lucifer så ham anderledes og
ville få ham væk. På samme måde kæmper den lærde mand for at få sine drifter væk – han mener,
de er onde. Eventyret siger os, at det er vigtigt at have drifterne. Lucifer og den lærde mand
fornægtede begge noget, som gør gode ting, hvis man indser det. Den lærde mand ville bare ikke tro
på sine drifter, og Lucifer ville ikke tro på, at gud var god.
Vurdering:
Første gang jeg læste eventyret, fangede det mig utrolig meget. Jeg kunne se, at der var rigtig meget
indhold i dette eventyr og glædede mig til at analysere den. Eventyret har evnen til at fange læseren,
da det er meget anderledes, end det man før har læst, og man kan derfor hele tiden blive overrasket.
Allerede ved titlen bliver man lidt forført. ”Skyggen” har alle mennesker et forhold til, og alle har
en skygge rent symbolsk. Titlen beskriver også, hvad der kommer i eventyret og efter, at man har
læst eventyret, er man helt enig i titlen. Den ligger sig godt til de personer, der er deri. Personerne –
skyggen og den lærde mand – er meget interessante. De er lige det modsatte af hinanden og på den
måde, får forfatteren skabt tvivl ved, hvordan man skal leve som person, da han dræber den, der
lever som vi alle håber, vi kan leve – ærligt.